Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010"

Transkript

1

2

3 Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011

4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status Opfølgning på sidste års rapport om Aarhus Universitet på baggrund af møde med Aarhus Universitet den 5. maj Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Aarhus Universitet Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførsel Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Åben- og deltidsuddan nelse Konklusion 3.5. Videnspredning Efter- og videreuddannelse Deltagelse i den offentlige debat Samarbejde med omverdenen Konklusion 3.6 Fysiske rammer Status for fremtidsplaner, nybyggeri og fraflytninger Aarhus Universite ts visionsplan for den fysiske udbygning af universitetet Vedligehold Laboratorieundersøgelsen Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse Aarhus Universitets internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde Konklusion Fremtidens optag og uddannelser der matcher samfundets behov 41

5 5.1 Studieaktivitet Søgning og optag Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen Mål for optag i udviklingskontrakten Opfølgning på sidste møderundes rapport Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aarhus Universitet Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Opfølgning på tilsynsrapport om Aa rhus Universitet fra 2010 vedrørende ph.d.-optaget Konklusion Organisationsændringer Organisationsforandring Organisationsforandringernes formål i relation til forskning, uddannelse og udveksling med erhvervslivet Konklusion Visionsplan og strategisk fysisk planlægning Visionsplan Laboratoriemidler Universitetets position i by og region Bæredygtighed Konklusion Samspil mellem universitet og erhvervsliv Tiltag rettet mod uddannelsesområd et Aarhus Universitets strategi ske tilgang til sama rbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri Eksempel på samspil med erhvervslivet på uddannelsesområdet Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum for Region Midtjylland Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Konklusion Forskningsbaseret myndighedsbetjening Forskningsbaseret myndighedsbetjening på Aarhus Universitet 79

6 11.2. Præsentation og drøftelse af uddybning af retningslinjer for forskningsbaseret myndighedsbetjening Drøftelse af status for fireårsaftaler med fagministerier Udviklingskontrakt Opfølgning på tilsynsrapporten for 2010 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening Konklusion Konklusion Yderligere oplysninger om Aarhus Universitet henvisninger ved Aarhus Universitet 86 Bilag 87 Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrels ens opfølgningsbrev på Aarhus Universitets årsrapport af 30. juni Bilag 2: Aarhus Universitets svarbrev af 27. september

7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 tilsynsmøder med hvert af landets otte universiteter. De årlige tilsynsmøder blev første gang afholdt i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport Tilsynet med universiteterne fra efteråret Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Aarhus Universitet beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund af tilsynsmøde med Aarhus Universitet, der blev afholdt 26. januar 2011, har Universitets- og Bygningsstyrelsen tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun sporadisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Aarhus Universitet, og rapporten har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Rapporten er offentliggjort på ubst.dk. Rapporten er bygget op med en indledende status om Aarhus Universitet. Herefter følger otte emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har drøftet med Aarhus Universitet. De seks emner tages op med alle universiteter, mens det syvende emne, forskningsbaseret myndighedsbetjening, drøftes med enkelte universiteter og emnet organisationsændringer er specifikt for Aarhus Universitet. 7

8 2. Dagsorden > Sted: Aarhus Universitet Tid : Onsdag den 26. januar 2011 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. Aarhus Universitet 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for Aarhus Universitet 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Organisationsændringer 8. Visionsplan og strategisk fysisk planlægning 9. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 10. Administrationsudgifter 11. Myndighedsbetjening 12. Det videre forløb 13. Eventuelt 8

9 3. Status > I dette afsnit redegøres for Aarhus Universitets status. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Aarhus Universitet den 5. maj 2011, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aarhus Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Aarhus Universitet. 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aarhus Universitet på baggrund af møde med Aarhus Universitet den 5. maj 2010 Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Aarhus Universitet sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50-procent-målsætningen, uddannelser der matcher samfundets behov og ph.d. indgår i rapporterne fra både denne og forrige møderunde. Der er i denne runde tilføjet nye perspektiver til disse områder. I status om Aarhus Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at der overordnet tegnede sig et billede af Aarhus Universitet som et universitet med en sund økonomi. Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent. Fordelingen af videnskabeligt personale på stillingskategorier på Aarhus Universitet var på niveau med det samlede billede for universiteterne. Der var dog en lidt højere andel af lektorer ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet ville på sidste møde sætte fokus på karriereveje for alle medarbejdergrupper. Aarhus Universitet oplyser, at der siden sidste tilsynsmøde er igangsat et konkret projekt om karriereveje for alle medarbejdergrupper, der deles op i karriereveje for videnskabelige medarbejdere og karriereveje for teknisk/administrative medarbejdere. Arbejdet pågår i 2011 og implementering er planlagt til foråret Et led i arbejdet er at få defineret attraktive slutstillinger ud over professorstillinger, idet Aarhus Universitet ønsker at fastholde en talentmasse, som rækker ud over antallet af professorstillinger. Bort set fra professorerne er der en lidt højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Aarhus Universitet har underskrevet chartret for flere kvinder i ledelse og har opstillet måltal for andelen af kvindelige forskere fra ph.d.- til professorniveau samt iværksat en række initiativer et roadmap for ligestillingsindsatsen om 10 år. Aarhus Universitet oplyser, at der er igangsat en række initiativer på ligestillingsområdet, hvilket bl.a. omfatter en fravalgsanalyse gennemført af Center for Forskningsanalyse, der sætter fokus på årsagerne til afbrudte karriereforløb på Aarhus Universitet. Derudover er der oprettet ti lektorstillinger og ti MSO-professorater, som kan søges af begge køn, men såfremt stillingerne besættes med en kvinde, yder Aarhus 9

10 Universitet forskellige former for tilskud til hovedområdet. Endelig har Aarhus Universitet vedtaget en ny personalepolitik, hvor ligestilling er gennemgående. Udviklingen i Aarhus Universitets økonomi og personale er beskrevet nærmere i afsnit 3.2 om økonomi og personale. Aarhus Universitet oplevede fra en stigning i hjemtaget af eksterne forskningsmidler fra danske kilder (private og offentlige), mens hjemtaget fra EU og udenlandske kilder generelt faldt. Aarhus Universitet har i sin udviklingskontrakt for opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler, men universitet levede i 2008 ikke op til målet. Aarhus Universitet oplyste at universitetet havde nedsat en EU- med det formål at tiltrække flere EU-midler til universitetet, blandt arbejdsgruppe andet fra European Research Council (ERC) Aarhus Universitet oplyser, at arbejdsgruppen i slutningen af 2010 blev erstattet af en Task Force med dekan Allan Flyvbjerg som formand. Task Forcen har til opgave yderligere at forstærke indsatsen i forhold til EU. Aarhus Universitet har ligeledes en forskerstøtteenhed og en database over mulige fonde, betingelser, strategier, bestyrelsesmedlemmer mv., der skal bidrage til at styrke resultaterne af forskernes ansøgninger. Udviklingen i Aarhus Universitets hjemtag af eksterne forskningsmidler er beskrevet nærmere i afsnit 3.4 om forskning. I relation til emnet om kvalitet i uddannelserne oplyste Aarhus Universitet, at universitetet har opnået EU-kommissionens ECTS-label. Aarhus Universitet fremhævede, at universitetet levede op til kriterierne for dette label, men at universitetet fortsat arbejder videre med sine kvalitetssystemer, da det er den kvalitetskultur, der ligger i dette label, som er central for universitetet. 3.1 Profil og strategiske mål Aarhus Universitet blev åbnet i 1928 og er i dag Danmarks næststørste universitet. I 2006 og 2007 gennemførte Aarhus Universitet en række fusioner med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (2006), Handelshøjskolen i Aarhus (2007), Danmarks JordbrugsForskning (2007), Danmarks Miljøundersøgelser (2007) og Danmarks Pædagogiske Universitet (2007). Efter at have brugt et par år på at konsolidere sig som institution gik universitetet i 2010 i gang med en større faglig udviklingsproces. Processen skal samle og styrke forskningsindsatsen og sikre et givtigt samspil mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning. Samtidig skal processen fjerne barrierer for udviklingen af et bredt og fleksibelt uddannelsesmarked på universitetet. Med den nye struktur er universitetet gået fra ni til fire hovedområder. De fire hovedområder er: Arts, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences. Den faglige udviklingsproces beskrives yderligere i kapitel 7 vedrørende organisationsændringer. I Aarhus Universitets strategi for er der identificeret fire kerneaktiviteter for universitetet: - Fremragende forskning, der indebærer at stimulere nybrud i forskningen, styrke den internationalt anerkendte forskning, og have forskningsgrupper i hele sit fagspektrum, der bidrager til frontforskningen. 10

11 - Fokuseret talentudvikling, der skal sikre, at kvaliteten af ph.d.-uddannelserne kan måle sig med de bedste i verden, rekruttere de største talenter fra ind- og udland til unikke miljøer, hvor der er frihed til at forfølge det uventede, fordoble antallet af forskere, der uddannes og udvikles på universitetet samt have et sammenhængende forskeruddannelsessystem for de største talenter fra bachelorniveauet. - Inspirerende rådgivning og videnudveksling, hvor målet er at levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning og formidling og således styrke grundlaget for, at der træffes beslutninger på det bedst mulige grundlag i den politiske/administrative proces, udvikle et brugerrettet, helhedsorienteret og internationalt konkurrencedygtigt myndighedsberedskab, og bidrage til, i samspil med erhvervslivet, at udvikle ny virksomhed samt at styrke Danmarks konkurrenceevne. - Uddannelser og formidling i verdensklasse, hvor målet er at udbyde uddannelser af højeste kvalitet på alle universitetets kompetenceområder, udnytte hele sin bredde til at udvikle nye uddannelser, der reflekterer fremtidens behov, forøge omfanget, relevansen og kvaliteten af sine efter- og videreuddannelsestilbud, tiltrække de bedste studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og udenlandske studerende samt styrke vidensamfundet gennem uafhængig og inspirerende videnformidling. For at udføre kerneaktiviteterne har Aarhus Universitet udpeget fire interne støttefunktioner, der skal udvikles og udbygges i strategiperioden: professionel og sammenhængende ledelse, effektiv støtte og service, fysiske faciliteter og infrastruktur af høj kvalitet samt gennemgående kvalitetssikring. Derudover har Aarhus Universitet udpeget fem prioriterede indsatsområder, som universitetet særligt vil arbejde med: forskningsmiljø, studiemiljø, internationalisering, kompetenceudvikling og profilering. 11

12 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-reg nskabstal for Aarhus Unive rsitet, mio. kr Indtægter i alt , , ,1 Årets resultat -15,8-16,0 27,4 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 0 % 0 % 1 % Egenkapital pr ,6 648,2 675,6 Soliditetsgrad pr. 31/12 22 % 23 % 22 % Likviditetsbehold ning pr. 31/ , , ,0 Likviditetsgrad pr. 31/12 0,9 0, 9 1,0 Kilde: Aarhus Universitets årsrapport Fra 2007 inkl. HHÅ og DPU, fra 2008 inkl. DMU og DJF. Tabel : Indtægt er i alt for alle universiteter i 2009, m io. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr. og i 2009 et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent, jf. tabel Aarhus Universitets egenkapital udgjorde 648,2 mio. kr. 31. december 2008 og 675,6 mio. kr. pr. 31. december Heraf udgjorde en statsforskrivning 239,8 mio. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 23 procent pr. 31. december 2008 og 22 procent pr. 31. december Aarhus Universitet havde likvide beholdninger på 1.194,6 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 1.330,0 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var begge år mellem 0,9 og 1,0, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 90 og 100 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. I praksis udgør en meget stor andel af de kortsigtede gældsforpligtelse dog periodiseringsposter, som ikke forfalder til betaling, så længe universitetet er i løbende drift eksempelvis i form af donationsforpligtelser og 12-dels rater fra Videnskabsministeriet. Der var således hverken i 2008 eller 2009 nogen risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser. Aarhus Universitet anførte i årsrapporten for henholdsvis 2008 og 2009, at man forventede, at de økonomiske ressourcer ville blive brugt effektivt og ansvarligt med hensyntagen til både aktuelle opgaver og den langsigtede udvikling og fornyelse Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Aarhus Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Aarhus Universitets årsrapport for 2009, 12

13 institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 20. april Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Aarhus Universitet fremsendte en sådan redegørelse af 27. september Det er styrelsens vurdering, at den af Aarhus Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Aarhus Universitets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Målopfyldelsen Aarhus Universitets udviklingskontrakt for indeholder i alt 40 mål. Heraf opfyldte Aarhus Universitet de 27 i 2009, jf. tabel Tabel : Status for opfy ldelsen af mål i Aarhus Universitets udviklingskontrakt for Antal mål Antal mål Status for målopfyldelsen Opfyldt Resultatet viser en klar positiv fremgang 9 7 Ikke opfyldt 6 6 Kilde: Aarhus Universitets årsrapport 2008 og 2009 samt Aarhus Universitets udviklingskontrakt for Nøgletal for Aarhus Universitet Aarhus Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager Aarhus Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. samt indtægter fra sektorministerierne til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Se kapitel 10 vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening. Aarhus Universitets samlede institutionsbevillin g er steget hvert år siden 2006, således at den i alt er steget m ed 30 procent i perioden , jf. tab el Det samlede uddannelsestilskud er ste get med 37 procent, mens basismidler til forskning er steget med 34 procent i denne pe riode ( ), mens øvrige tilskud mv. er faldet med 29 procent. Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for Aarhus Universitet , mio. kr. (2011- priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL 2011 og foreløbig TB pr. 23/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 13

14 Aarhus Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 22 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Tabel : Nøgletal vedrørend e bevill inger for alle universiteter i 2011, mio. kr. (2011- priser) KU AU SDU RUC A AU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST 33% 22% 10% 4% 10% 6% 14% 1% 100% Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 30% 30% 9% 2% 7% 2% 21% 0% 100% Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 14

15 3.2.4 Videnskabeligt personale Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet er steget fra 2009 til 2010 i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne. Andelen af professorer, adjunkter og lektorer svarer omtrent til gennemsnittet for de øvrige universiteter, jf. tabel Tabel : Videnskabeligt personale i 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opdelt efter stillingskategori, antal årsværk og procent Andel 2010, procent Aarhus Stillinger under adjunkt niveau, 335,6 Universitet på nær ph.d. 343,7 343, 6 13,3 - heraf videnskabelige 173,1 assistenter 181,0 190, 7 - heraf undervisningsassistenter 55,0 50,2 54,7 - heraf eksterne lektorer 94,0 96,7 103,2 Adjunktniveau 543,2 565, 5 602,6 23,9 Lektorniveau 1063, , ,2 43,7 Professorniveau 301,9 319, 3 350,9 13,9 - heraf professor MSO 24,0 31,9 52,7 Særlige stillinger 150,1 145,9 129,8 5,2 - heraf studielektorer 20,3 20,3 20,3 I alt 2.402, , ,4 100 Stillinger under adjunktniveau, 1.649,1 på nær ph.d , , 8 15,7 Alle - heraf vide nskabelige 906,9 universiteter assistenter 788,4 877,8 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258, 0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082, , ,0 25,3 Lektorniveau 4.135, , ,5 40,8 Professorniveau 1.353, , ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495, , ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (I SOLA). Der er i 2010 en lidt højere andel af kvinder i adjunkt- og lektorstillinger ved Aarhus Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Dog ligger andelen af kvindelige pro fessorer på 13,0 procent, hvilket er 1,5 procentpoint lavere end gennemsnittet ved u niversiteterne, jf. tabel Tabel : Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau Aarhus Universitet Adjunktniveau 40,4 41,2 Lektorniveau 31,0 31,1 Professorniveau 11,8 13,0 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA). 15

16 3.2.5 Konklusion Aarhus Universitet havde i 2008 et underskud på 16,0 mio. kr., mens universitetet i 2009 havde et overskud på 27,4 mio. kr. Resultatets andel af Aarhus Universitets samlede indtægter lå begge år inden for 1 procent af indtægterne. Aarhus Universitets havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 675,6 mio. kr., hvilket er ca. 27 mio. kr. højere end pr. 31. december Aarhus Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 30 procent fra Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 34 procent, og øvrige tilskud mv. er faldet med 29 procent. Det samlede antal ansatte i videnskabelige stillinger ved Aarhus Universitet er steget fra 2009 til 2010 i overensstemmelse med det samlede billede for universiteterne. Andelen af professorer, adjunkter og lektorer svarer omtrent til gennemsnittet for de øvrige universiteter. Der er en lidt højere andel af kvinder i adjunkt- og lektorstillinger ved Aarhus Universitet i forhold til gennemsnittet for alle universiteter, mens andelen af kvindelige professorer ved Aarhus Universitet er lidt lavere end ved de øvrige universiteter. 16

17 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der bachelor- og kandidatstuderende på Aarhus Universitet (samt 575 studerende på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet (VTU)). Dermed er Aarhus Universitet det næststørste universitet i Danmark i forhold til antal studerende, jf. tabel Antallet af studerende på Aarhus Universitet er vokset med 5 procent i perioden , hvilket er en lidt større stigning end gennemsnittet for universiteterne samlet set, jf. tabel Størstedelen af de studerende på Aarhus Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab. Mens antallet af studerende på samfundsvidenskab er vokset i perioden , er antallet af stude rende på humaniora faldet lidt i samme periode. Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt p å universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende 31% 26% 12% 7% 9% 11% 4% 1% 100% Ø vrige videregående u ddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra D anmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddann elser, der er under VTU. Tabel : Antal studerende på Aarhus Universitet for delt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under VTU Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aarhus Universitet var i 2009 på studerende. Dette er en stigning på 10 procent i forhold til Aarhus Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen, der i samme periode var uændret, jf. tabel Stigningen i tilgangen til Aarhus Universitet i har primært været på samfundsvidenskab, mens stigningen på humaniora og naturvidenskab ikke var så markant. 17

18 Tabel : Tilgang til bacheloruddannelserne ved Aarhus Universitet fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på Aarhus Universitet, der ikke er under VTU Alle Universiteter Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Frafald og gennemførsel Andelen af studerende på Aarhus Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 18 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel Aarhus Universitet har derved i hele perioden et lidt lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter. Humaniora på Aarhus Universitet har et lavere frafald på første år end gennemsnittet for alle universiteter, mens frafaldet på første år for samfundsvidenskab på Aarhus Universitet er højere end gennemsnittet for alle universiteter. Tabel : Procent frafa ldne på første år for ba chelorstuderende på Aarhus Universitet, Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, er andelen på Aarhus Universitet steget fra 56 procent i 2007 til 59 procent i 2009, se tabel Aarhus ligger dermed en anelse over gennemsnittet for alle universiteterne, som var på 58 procent i Det er særligt på humaniora på Aarhus Universitet, at andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år er højere end gennemsnittet for alle universiteterne. På teknisk/naturvidenskab er andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år derimod lavere end gennemsnittet for alle universiteterne. 18

19 Tabel Procent gennemførte på normeret tid plus et år for bachelorstuderende på Aarhus Universitet, Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Aarhus Universitet har haft en markant vækst i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 48 procent i 2007 til 60 procent i 2009 jf. tabel Gennemsnittet for alle universiteterne er i samme periode steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent Aarhus Universitet har dermed bevæget sig fra at have lavere andel af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnittet for alle universiteter i både 2007 og 2008, til at have en højere andel end gennemsnittet i Den store vækst har på Aarhus Universitet særligt været på humaniora og samfundsvidenskab. Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på Aarhus Universitet, Aarhus Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Fuldførelsesalder I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 28,2 år på Aarhus Universitet. Det svarer til den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel Medianalderen ved fuldførelse på Aarhus Universitet har ligesom gennemsnittet for alle universiteter været stabil i perioden

20 Tabel : Medianfuldførelsesalder for kandidater på Aarhus Universitet fordelt på hovedområder, , år Aarhus Universitet Humaniora 29,3 29,5 29,3 Naturvidenskab 27,6 27,7 27,3 Samfundsvidenskab 27,6 27,5 27,5 Sundhedsvidenskab 28,4 28,4 28,5 Teknisk videnskab 27,3 27,9 26,9 I alt 28,2 28,3 28,2 Alle universiteter Humaniora 29,4 29,5 29,3 Naturvidenskab 28,3 28,5 28,2 Samfundsvidenskab 28 27,9 27,9 Sundhedsvidenskab 28,2 28,3 28,2 Teknisk videnskab 26,4 26,5 26,4 I alt 28,2 28,2 28,1 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Studietid og studieeffektivitet Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i , 6 år på Aarhus Universitet, mens det var 6,5 år for alle universitetern e, jf. tabel Studietiden på Aarhus Universit et har ikke ændret sig i perioden og ligget på samme niveau som genne msnittet for alle universiteter. Tabel : Gennemsnitlig stud ietid for et universitetsforløb ( bachelor + kandidat), Aarhus Universitet Humaniora 7,1 7,0 7,0 Naturvidenskab 6,5 6,4 6,2 Samfundsvidenskab 6,2 6,0 6,1 Sundhedsvidenskab 6,8 6,7 6,7 Teknisk videnskab 4,4 5,5 6,0 I alt 6,6 6,6 6,6 Alle universiteter Humaniora 7,2 7,1 7,0 Naturvidenskab 6,6 6,6 6,6 Samfundsvidenskab 6,3 6,3 6,3 Sundhedsvidenskab 6,8 6,6 6,5 Teknisk videnskab 5,7 5,7 5,5 I alt 6,6 6,5 6,5 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i ,8 på Aarhus Universitet, hvilket svarer til det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det 20

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet

Læs mere

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet

Læs mere

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

InternatIonalt konkurrencedygtige

InternatIonalt konkurrencedygtige InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITET UNIVERSITET AU - kort oversigt 38,003 studerende 1,822 Ph.d.-studerende Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser Ca. 4,000 fagtilbud og kurser Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Forord. Visionsplanens konkrete forslag til byggeprojekter vil blive forelagt bestyrelsen til selvstændig behandling i takt med, at de aktualiseres.

Forord. Visionsplanens konkrete forslag til byggeprojekter vil blive forelagt bestyrelsen til selvstændig behandling i takt med, at de aktualiseres. 1 Forord Visionsplan 2010 2028 for Aarhus Universitets fysiske planlægning bygger videre på den visionsplan, som Aarhus Universitets bestyrelse godkendte i 2008. I den nye plan er planlægningsperspektivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012 Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012 Beretning om universiteternes stigende egenkapital 12/2012 Beretning om universiteternes

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.

Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 21. september kl. 10-12 Kragerup Gods Indkaldt til mødet 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen i Næstved kommune 2. Næstformand

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

DeIC escience komité møde

DeIC escience komité møde Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Stillingsfællesskaber

Stillingsfællesskaber HE, AU Udkast - 18. januar 2013 Stillingsfællesskaber Mellem Health, AU og offentlige og private partnere i sundhedssektoren 1. Hvorfor stillingsfællesskaber? Health indgår i flere og flere samarbejdsrelationer

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere