Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Transkript

1 Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

2 Indhold Indledning... 3 Del 1. Lovgrundlag... 4 Del 2. Generelle oplysninger... 5 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Vokseninitieret aktivitet Børnekultur Rutiner Del 4. Evaluering Bilag: Fælles mål 2

3 Indledning Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede. Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan. Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn. Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6 læreplanstemaer. De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års området For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer. Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis. Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan. Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne. Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet. Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål. 3

4 Del 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget er dagtilbudslovens Formålet med den pædagogiske læreplan "Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart." Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens intentioner om: At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og politikere At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a. 4

5 Del 2. Generelle oplysninger Institutionens navn Femkløveren Fakta om institutionen Adresse og institutionstype: Floravej 15, 5750 Ringe Femkløveren er en områdeinstitution, der består af fire børnehuse, for børn i alderen 2,11 år til 6 år. Et af børnehusene har en vuggestue med 12 børn. Femkløverens børnehuse er placeret i fire landsbyer i en vifte rundt om Ringe by. Institutionen blev etableret som områdeinstitution 1. juni 2011, hvor de fire børnehuse havde forskellige kulturer omkring faglighed og ledelse. Det har ledelsesteamet arbejdet med, så der i dag er en fast grundstruktur i alle børnehuse, der beskriver, hvornår der skal foregå planlagte vokseninitierede aktiviteter. Strukturen sikrer fælles sprog på tværs af husene om opbygningen af aktiviteter og roller i det daglige arbejde. Det giver mulighed for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer i institutionen. Den fælles struktur understøtter endvidere, at personalet kan bidrage på tværs af de fire huse. Åbningstider og lukkedage Den ugentlige åbningstid er 50,25. Femkløveren har kun lukket på de to kommunale lukkedage, dvs. juleaftensdag og Grundlovsdag. Der er ferieopsamling i et af børnehusene (Oasen i Kværndrup), i perioderne: Vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, fredag efter Kr. Himmelfarts dag, ugerne 28, 29 og 30 (sommerferien), efterårsferien (uge 42) og mellem jul og nytår. Institutionens årsnorm Det gennemsnitlige antal børn i institutionen i et budgetår: 169 børnehave og 12 vuggestuebørn Ansatte i Femkløveren Hovedparten af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse. Derudover har vi ansat pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og PAU studerende. Udover de pædagogfaglige kompetencer, har vi pædagoger med særlige kompetencer indenfor sprogarbejdet, motorik, idræt, inklusion, overgangsarbejdet til skolerne, dansepædagog, teater, IT (Ipad) og vejledning af studerende. Fysiske rammer De fire huse består af ældre bygninger, som løbende bliver ændret så de lever op til nutidens forventninger til udviklende læringsmiljøer. 5

6 Børnehusene er kendetegnet ved meget fysisk aktivitet for børnene. Desuden har vi meget fokus på det sproglige arbejde. De 3 årige sprogvurderes efter behov jvf. Dagtilbudsloven. Det samme er gældende for førskolebørnene. Læreplanens opbygning Det er én samlet læreplan for Femkløveren. Husene arbejder ud fra et årshjul for det pædagogiske arbejde i Femkløveren (bilag 1). Månedsplanerne (bilag 2. og 3.) der er beskrevet i læreplanen, er eksempler fra husene. Hverdagslivstemaerne er beskrevet ud fra en fælles skabelon, som er medarbejdernes didaktiske grundværktøj. Sideløbende med hverdagslivstemaerne, arbejder husene med uderummet. Fra marts måned og frem til sommerferien, vil der være særlig fokus på hvordan uderummet inddrages, som en naturlig del af læringsmiljøet. Vores styrke som områdeinstitution er, at vi i teamet drager nytte af hinandens forskellige viden og erfaringer. De bedste erfaringer omsættes til fælles praksis og dermed en samlet højere kvalitet. Eksempler på det er, hvordan vi arbejder med børn med særlige behov, indretter læringsmiljøer og den daglige organisering af det pædagogiske arbejde. Det sker bl.a. ved at vi har tværgående netværk, som f.eks. de sprogansvarlige og storebørnsgruppe pædagogerne. De daglige ledere arbejder på tværs af husene ved specifikke arbejdsopgaver, så de individuelle kompetencer udnyttes bedst muligt. I foråret 2015, afprøver vi fælles husmøder, hvor husene to og to holder møder sammen, for at styrke vidensdelingen og højne den pædagogiske kvalitet. Institutionens værdier Femkløverens fælles værdier Femkløverens børnehuse arbejder efter et fælles værdisæt. For at få værdierne integreret i vores dagligdag, gør vi brug af hinandens personlige og faglige ressourcer til at støtte og vejlede hinanden i denne proces. Det forældrene kan forvente af os er, at vi udfører vores faglige opgaver som pædagogisk personale og handler ud fra vores værdier. Anerkendelse Rummelighed og anerkendelse er vores fundament. Vi lægger vægt på at møde børn og voksne med respekt og plads til den enkelte. Der skal være rum til, at både forældre og børn sammen med personalet er aktive i institutionens daglige aktiviteter og hverdag. Vi prioriterer at have plads til forskellighed. Nærvær Børn har behov for en dagligdag fyldt med nærvær, aktiviteter og glæde. Det handler om, at vi som voksne skal være tilstede i dagligdagens store og små begivenheder. Nærvær er der, hvor vi er sammen og føler os værdsat og betydningsfulde for hinanden. Begejstring Begejstring afføder handlekraft og udvikling. 6

7 Indlæring sker bedst, når børnene er aktive og i dialog med de voksne og hinanden. Det handler om at fange barnets perspektiv i deres iver over det, de oplever igennem dagen. Vi bestræber os på at bruge denne begejstring til at udforske og udvikle. Handlekraft At kunne tage vare på eget liv, med de udfordringer man møder gennem sin opvækst og sit voksenliv, kræver handlekraft. Vi har fokus på, at skabe rammer for børnene, så de får mulighed for at afprøve og udvikle egne færdigheder, i forhold til at turde give sig i kast med nye udfordringer. De voksnes opgave er, at guide og understøtte børnene i at handle. Udvikling Udvikling af kompetencer er nøgleordet for vores arbejde, og det gælder både børn og voksne. Som ansvarlige medarbejdere arbejder vi med at reflektere over vores pædagogiske praksis, så vores rammer, aktiviteter og struktur afspejler vores børns behov for stimulering. Dette mener vi, giver børn de bedste vilkår for at udvikle deres kompetencer. De til en hver tid gældende aftalemål Sprog To af Femkløverens børnehuse har i deltaget i forskningsprojektet SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning), i interventionen SPELL Basis + hjemmet. I dette projekt er alle børn blevet sprogtestet 3 gange og der er optaget video af aktivitetsforløbene. Inklusion Inklusion er et indsatsområde som via Faaborg-Midtfyns Kommunes Inklusionsraket er implementeret i vores pædagogiske kerneydelse. Dette arbejde er blevet kvalificeret via det arbejde som vores ressourcepædagog har udført i børnehusene. Vi har i de sidste 3 år arbejdet med systemisk refleksion og organisering. Der har været fokus på arbejdet med organisering og voksenstyrede aktiviteter i børnehusene. I processen har der været et tæt samarbejde med den pædagogiske konsulent fra PP. I processen har forældrene været en aktiv medspiller i arbejdet med inklusion, via forældremøder med cases, spil og cafedrøftelser, forældresamtaler, legeaftaler og fællesspisning. Læreplaner og læringsmiljøer Femkløverens medarbejdergruppe har deltaget i Dagtilbud Børns indsatsområde vedrørende udarbejdelse af nye læreplaner efter den udarbejdede kravspecifikation - Læreplaner og læringsmiljø fra januar juni Der er i udarbejdet vokseninitierede aktiviteter og en plan for hvordan vi vil arbejde med børnekultur og hverdagsrutiner. Tanken er, at der fremover udarbejdes en kravspecifikation under de tre overskrifter hvert år. Hvert andet år skal disse godkendes af fagsekretariatet. Lederne har parallelt med dette deltaget i implementerings ledelses delen. Overgang fra dagtilbud til skole Vi har i samarbejde med de to distriktsskoler udarbejdet samarbejdsmateriale vedrørende overgang og årshjul. 7

8 Børn med særlige behov I henhold til dagtilbudslovens 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn. Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i henhold til Indsatsguide. Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det videre forløb. Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag fra flere instanser i kommunen. I hver af Femkløverens huse er der en oversigt over, hvornår de forskellige møder er placeret, hvilke skabeloner der arbejdes efter og hvornår og hvordan, der følges op og evalueres. Husene har forskellige størrelser, rammer og børnegrupper, hvilket er tænkt ind i systematikken, så der er mulighed for fleksibilitet i den praktiske udmøntning. Handleguiden og børnelinjen Alle børn indplaceres to gange årligt på børnelinjen i alle fire huse under Femkløveren. Dette foregår systematisk efter en spørgeguide på to fastlagte pædagogmøder i løbet af maj og oktober. På et skemalagt månedligt møde drøfter daglig leder og gruppepædagoger bekymrings børn. De børn det drejer sig om, er børn der er faldende i trivsel og bevæger sig mod 2-tallet på børnelinjen. På mødet udarbejdes styreark (bilag 4.), hvor der aftales hvilke tiltag der iværksættes og hvem, der gør hvad og hvornår. På dette tidspunkt indkaldes forældrene til samtale omkring vores bekymring. Fokus i samtalen er at afdække mulige årsager til barnets aktuelle udfordringer, der kan have helt konkrete grunde som f.eks. familieforøgelse, skilsmisse, flytning m.m. eller være af mere vidtrækkende karakter. Resultatet af denne forældresamtale vil ofte udmønte sig i en fælles udarbejdet indsatsplan, der ligger til grund for det videre forløb. 8

9 Med udgangspunkt i den aktuelle udfordring beslutter daglig leder i samarbejde med kontaktpædagogen, om der tages yderligere kontakt til de tværfaglige samarbejdspartnere for vejledning, sparring eller deltagelse i kommende forældresamtaler. Desuden tænkes lokalmøderne ind i indsatsen. Indsatsplaner Første indsatsplan laver kontaktpædagogen i samarbejde med forældrene, jævnfør ovenstående afsnit, da der både kan være tiltag/fokuspunkter, der skal igangsættes i hjemmet og institutionen. Forældrene får en kopi af indsatsplanen og der indgås aftale om, hvordan den efterfølgende evaluering, involvering og orientering af forældrene skal foregå, da dette afhænger af graden og formen af de udfordringer barnet har. Den efterfølgende planlægning, dokumentation og evaluering forberedes af kontaktpædagogen og drøftes med daglig leder. Hvis indsatsen har den ønskede effekt og barnet hurtigt genfinder en positiv udviklingsspiral, kan opfølgning foregå skriftligt og i forbindelse med den daglige kontakt. Hvis barnet har brug for yderligere og længerevarende indsatser, vil kontaktpædagogen i samarbejde med daglig leder rette henvendelse til PP for sparring og vejledning. Alle pædagoger har skemalagt 1 time om ugen til udarbejdelse af indsatsplaner, dokumentation og evaluering. Der er afsat tid til sparring hos daglig leder og de øvrige pædagoger på de regelmæssige møder angående bekymringsbørn. Indsatsplanerne er særlige tilrettelagte pædagogiske tiltag, der med udgangspunkt i en specifik problemstilling skal understøtte et fastsat udviklingsmål for et enkelt barn eller relationerne i en gruppe. Målene splittes op, så det er muligt, at evaluere efter relative korte forløb f.eks. 3-6 uger. På den måde kan pædagogerne løbende regulere på indsatserne og målrette tiltagene optimalt. Pædagogerne arbejder med indsatser, der omhandler sociale kompetencer, hvor tiltagene både foregår med det enkelte barn, i mindre grupper og igennem den daglige struktur. Desuden har vi sprog og motorikgrupper for de børn, der har brug for ekstra indsats omkring sproglig og motoriks udvikling. Nogle indsatsplaner kræver koordination med hjemmet, f.eks. hvis det er de sociale kompetencer barnet er udfordret på. I husene er der hele tiden fokus på den daglige struktur og organisering i forhold til den aktuelle børnegruppe. Pædagogerne tilpasser hele tiden rutiner, indretning og gruppeinddeling, så mest mulig udvikling og læring finder sted. Et eksempel: En gruppe af tre drenge og en pædagog, der hver dag over middag leger en fælles leg, hvor der aftales roller, stopsignal og øves forhandlingsteknik, så drengene lærer at kommunikere, aflæse signaler og indgå kompromiser. Pædagogerne tager afsæt i AI, som udmøntes i vækst- og LP modellen. Der arbejdes med opretholdene faktorer i forhold til barnets udfordringer. Det er miljøet, strukturer og relationer der ændres på i forhold til barnet det er ikke barnet. Systematisk evaluering og dokumentation Når pædagogerne har en bekymring eller en opmærksomhed omkring et barn, er den første handling, at drøfte barnet på det månedlige børnemøde, hvor en handleplan udarbejdes. Derefter indkalder kontaktpædagogen forældrene, hvor pædagogen fortæller forældrene om sin bekymring. Forældrene bidrager med deres oplevelser og der udarbejdes en fælles indsatsplan. Deltagelse i lokalmøde er en mulighed. 9

10 Der aftales desuden dato for næste opfølgning og formen på opfølgningen. På efterfølgende ugemøde aftaler kontaktpædagog og daglig leder, hvilken dokumentationsform, der anvendes f.eks. videoklip eller praksisfortællinger. Et eksempel: Et videoklip med 3 børn, der bygger togbane, hvor en pige gentagne gange instruerer og retter på en dreng. Drengen lytter, trækker sig lidt og går så igen videre med byggeriet uden at sige noget. Målet for denne dreng er, at han ikke skal søge at styre legen ved hele tiden at kontrollere og tale højere og højere. Samme dreng har vanskeligheder ved at omsætte verbale instrukser til handling. Et andet eksempel er en praksisfortælling fra en gåtur. En pædagog og tre børn er på markvandring. Børnene får lov at løbe i forvejen hen til en båd, hvor de skal standse og vente på pædagogen. Drengen løber lidt videre, hvorefter pædagogen siger: Dine ben skal stå helt stille, så standser drengen og venter. Praksisfortællingen og videoklippet anvendes til evaluering sammen med forældrene. Praksisfortællinger og videoklip er samtidig et understøttende redskab, som bruges på børnemøderne og ved møder med tværfaglige samarbejdspartenere. Overgange Modtagelse af nye børn Når forældrene har accepteret den tilbudte plads, sender børnehusene et velkomstbrev. I brevet opfordrer vi forældrene til at tage kontakt til børnehuset så der kan aftales et møde med barnets kommende kontaktperson. Ved besøget vil kontaktpersonen tage imod forældre og barn og præsentere dem for børnehuset. De vil her få mulighed for at stille spørgsmål vedrørende det tilsendte materiale eller øvrige spørgsmål de må have. Kontaktpersonen vil fortælle om hverdagsrytmen og vise rundt i huset så familien har en fornemmelse af husets rammer. I forbindelse med besøget og samtalen vil der være fokus på barnets opstart og indkøringsperiode. Det er derfor vigtigt at vi får nyttige oplysninger om barnet så vi sammen med forældrene kan sørge for at give barnet den bedst mulige start og bedst mulige trivsel i børnehuset. Samarbejdet med andre institutioner I tilfælde af overflytning til anden institution, aftales der overlevering og udveksling af informationer med forældrene. Er der tværfaglige samarbejdspartnere involveret tilstræber vi at de deltagere i overleveringssamtalen, sammen med forældrene. Overgange Intern overgang Der afholdes en forældresamtale inden overgang mellem vuggestue og børnehave. Ved skift mellem grupperne orienteres forældrene, enten ved samtale eller i et nyhedsbrev. Der laves en statusbeskrivelse på 10

11 barnet mindst en gang om året, som præsenteres og drøftes med forældrene. Hvor er barnet nu og hvad skal der arbejdes med? Vi bruger materialet Barnet i centrum, som er en standard for samtaler og overgange i dagtilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune. Børn/personale Der tales med børnene om skiftet til den nye gruppe. Både om aktiviteter og hvilke voksne de skal være sammen med. Personalet drøfter/informeres om hvilken gruppe børn de starter op med eller andet skift. På et husmøde planlægges det kommende år, ud fra hvilke børn der er i huset og på hvilke grupper. Personalet fordeles som kontaktpersoner ud fra deres kompetencer. Overgange Overgang til skole I Femkløverens område er der to kommunale skoler Tre Ege Skolen og Espe Skole. I flere år har der været et godt samarbejde mellem børnehusene og skolerne, hvor der har været lavet årsplan for det kommende års samarbejde. Det konkrete samarbejde i hverdagen, foregår mellem de pædagoger der har ansvaret for storebørnsgrupperne, børnehaveklasselæren og SFO personalet. Derudover er der en bred vifte af friskoler som vi også aflevere børn til. Besøg skole og SFO Fælles aktiviteter/tur Inviterer hinanden til f.eks. teaterforestillinger. Vi har en nedskrevet en formaliseret samarbejdsaftale med de to kommunale distriktsskoler, som bl.a. indeholder aftale om gensidige besøg og løbende samtaler mellem de involverede personalegrupper. Øvrige skoler besøges efter konkrete behov. Vi forbereder børnene på den kommende skolestart gennem aktiviteter og projekter. Der planlægges, i samarbejde med den lokale distrikts skole, minimum 4 aktivitetsdage på skolen i det sidste halve år inden skolestart. De planlagte aktiviteter kan f.eks. være: Idræt som de gør det på skolen (med omklædning), lave mad i skolekøkkenet og holde frikvarter. Formålet er, at give børnene så tryg en overgang til skolen som muligt, samt at øge samarbejdet mellem skolens, skolefritidsordningens og børnehavens personale. Børnehusene har besøg af børnehaveklasse lederen 2 gange årligt. Forældrene inviteres til forældresamtaler i november måned, hvor vi med udgangspunkt i SPU testen laver en udviklingsplan for barnet i samarbejde med forældrene. Der afholdes overleveringsmøde for alle børn, hvor forældrene har givet deres samtykke (skriftligt) til, at måtte overlevere informationer til indskolings- og børnehaveklasseleder om deres barn. Hvis der er et barn med særlige behov, afholdes der overleveringsmøde med deltagelse af forældre, pædagogisk konsulent, skolen og dagtilbuddet. 11

12 Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag. Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på baggrund af dokumentationen. 3.1 Vokseninitieret aktivitet i Femkløveren Sammenhæng Hverdagsbeskrivelse uderummet foreløbig køreplan Fra marts måned og frem til sommerferien, vil der være særlig fokus på hvordan uderummet inddrages, som en naturlig del af læringsmiljøet. Hvorfor går vi på legepladsen? Hvad vil vi? Hvordan vil vi arbejde på legepladsen? Personalet skal have fokus på, at børnene får tilbudt spændende og udviklende aktiviteter i tidsrummet mellem og Sammenhæng: Vi oplever, at børnene mellem og får tilbudt for få aktiviteter af de voksne. Mange børn vælger konsekvent at lege den samme leg hver dag, f.eks. at cykle og får dermed ikke udvidet deres legehorisont. Mange af vores børn ser ikke nødvendigvis selv mulighederne på vores legeplads og skal hjælpes i gang med noget. For disse børn kan det være svært at se mulighederne i det store åbne rum, som legepladsen er. Nogle af børnene har endnu ikke knækket koden for hvordan man kommer i leg med andre og vælger derfor det sikre, nemlig at finde en cykel og køre rundt på den alene, for så er man jo i gang med noget. Personalet vil være lydhøre overfor børnene i forhold til hvilke aktiviteter de synes der skal tilbydes og de vil være bevidste om deres nærvær og engagement i samværet med børnene. Personalet vil ligeledes have fokus på, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet og samtidig tage højde for at børn er forskellige og at de derfor har brug for forskellige tilgange til at blive en del af fællesskabet. Personalet skal have fokus på hvordan de placerer sig i forhold til børnenes leg og legefællesskaber. De skal gå foran, ved siden og bagved. De går foran og igangsætter eller er den styrende faktor i børnenes leg og opdagelser. De bevæger sig ved siden af børnene og iagttager og støtter op om opdagelsen sammen med børnene. De går bagved så børnene selv får mulighed for at gøre sig erfaringer om det, der sker omkring dem. Ved at arbejde på den måde, skaber det rum for børnene og understøtter deres selvværd og selvtillid. Desuden fremmer det deres kendskab til og lyst til at være i en leg og et legefællesskab, så de på den 12

13 måde udforsker de muligheder der er i børnefællesskaber. Det pædagogiske personale er rollemodeller for børnene, også på legepladsen. Rollemodeller i forhold til hvordan børnene inspireres og opnår større indlevelse. Personalet skal skærpe opmærksomheden på at være deltagende i legen på børnenes niveau. Børn er kropslige og lærer og erfarer derfor ikke nødvendigvis verden ved at sidde stille. Mange børn har brug for fysisk bevægelse for at opnå øget opmærksomhed, lyst, nydelse, koncentration og motivation. Vi skal derfor skabe en legeplads og en legepladspædagogik der kan rumme dette. Vi er blevet inspireret af Inkluderende fællesskaber af Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen og Inklusion så det batter af Bo Clausen og Karen Sørensen. Mål og tegn Læringsmål: At børnene udvikler evnen til at udforske legepladsens mange muligheder og dermed udvikler deres legerepertoire igennem leg med hinanden. Tegn: At børnene ind i mellem vælger nye legesteder med nyt indhold i legen. At de børn som ofte vælger lege indenfor, får større lyst til at lege udenfor. At børnene udvikler deres lege fra at lege alene til at lege med andre. At de børn som før ikke selv kunne komme i gang med at lege, begynder at tage initiativ selv. Tiltag At personalet indgår aktivt i børnenes leg. At personalet foreslår og igangsætter aktiviteter med børnene. Der laves en tilrettet plan for hvem der er ude først og sidst og hvem der holder pause hvornår. Der laves en liste over aktiviteter på legepladsen, som har børnenes interesse. Der planlægges aktiviteter, hvor personalet går foran og sætter aktiviteten i gang. Der sættes en proces i gang med fokus på de voksnes engagement og nærvær i forhold til børnene. I processen laves der små videoklip. Der laves en plan for personalets placering og ansvar på legepladsen. Evaluering Der laves interview med en gruppe af børn, ud fra en fælles interviewguide. Personalet besvarer et spørgeskema med fokus på: Hvordan kan vi som voksne være mere nærværende og engagerede i samværet med børnene. Der laves praksisfortællinger med udgangspunkt i 2 børns leg mellem , for at se om 13

14 børnene udvikler deres legekompetencer. Videoklip som sætter fokus på de voksnes rolle på legepladsen, drøftes på husmøderne. Vi evaluerer efter et fælles skema Skema til evaluering af pædagogisk arbejde/didaktiske overvejelser. Læreplanstemaer som er mest i spil i aktiviteten Barnets alsidige og personlige udvikling: At børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang både for sig selv og andre, og forhandler roller i legen. At børnene opsøger nye relationer og hjælper andre når der er behov for det, forhandler om krav og regler. At børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser. At børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Sociale kompetencer: At børnene leger med andre eller løser opgaver sammen med andre. At børnene følger regler og forhandler indbyrdes ved konflikter. At børnene etablerer venskaber. Alle børn har nogen at lege med. At børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Børnemiljøvurdering Personalet skal være kritisk reflekterende over egen adfærd på legepladsen mellem kl Hvordan vil personalet gennem deres handlinger, holdninger og nærvær, medvirke til at udvikle gode forudsætninger for børnemiljøet i børns leg på legepladsen mellem kl ? Det fysiske børnemiljø: At personalet har fokus på, at der er tilgængeligt og varieret legetøj tilstede for børnene, efter årstidens skift. At legetøjet ikke er i stykker, eller har fejl og mangler. At personalet er opmærksomt på, hvilket legetøj der kan tages med ud på legepladsen. Det æstetiske børnemiljø: At de voksne understøtter og motiverer børnenes leg. At de voksne skaber en ramme for børnene, som f.eks. at bygge med klodser udenfor. At det er nærværende og engagerede voksne som er sammen med børnene på legepladsen. Det psykiske børnemiljø: 14

15 At personalet er opmærksomme/observerer på hvilke børn, som har det svært med at lege i det frie rum på legepladsen. At personalet understøtter de børn, som har brug for det i legen på legepladsen og tænker ud af boksen med ideer til, hvad der kan fange barnets interesse. At personalet har fokus på, at have drenge relaterede lege. 3.2 Vokseninitieret aktivitet i Femkløveren i storebørnsgruppe Sammenhæng Vi har valgt at arbejde med Hop om Bord Vi er blevet inspireret af det materiale der bliver brugt i indskolingen på de skoler som vi samarbejder med. Materialet har været udbytterigt for børn, forældre og lærere. Vores erfaringer fra storebørnsprojekterne i Femkløveren, har vist, at der var brug for at skærpe den røde tråd for barnet mellem børnehave og skole. Det har også stor betydning, at Hop om Bord er et sammenhængende forløb, som er med til: At ruste børnene til den mere systematiske undervisning, der vil finde sted i indskolingen. At ruste børnene bedst mulig til at møde de læsefaglige udfordringer i skolen. At der især er stor fokus på den lydlige opmærksomhed, der går forud for arbejdet med fonemer(bogstavernes lyde) i indskolingen i dette materiale. At børnene opfatter dette sprogarbejde som en lang, sammenhængende leg, hvor de får mulighed for at bruge deres fantasi og lege med sproget i trygge rammer. Mål og tegn Læringsmål: Kan forstå og afstemme sproget situationsafhængigt Børnene skal eksperimentere og være nysgerrige. Tegn: At børnene synger med At børnene fordyber sig i opgaven At børnene udfører den kollektive besked At børnene glæder sig til opgaverne og ved hvad de skal når vi skal lege med Hop om bord At børnene kan sætte deres ting på plads og finde dem igen næste gang 15

16 Hvilke relationer og hvilken kultur ønsker i samtidig at fremme/skabe: At børnene indbyrdes får et godt fællesskab og acceptere hinandens forskelligheder. Tiltag Vi arbejder med materialet Hop om bord og følger vejledningen i materialet. Der er udarbejdet månedsplaner, hvor aktiviteter og ansvar er beskrevet. Vi vil bruge storegrupperummet hver gang. Vi er 17 børn og 2 voksne. Opgaver er fordelt, så der er plads til støtte til børn hvor udfordringen er størst. Vi vil bruge ca. 30 min til Hop om bord, tre gange ugentligt. Børnene har deres opgavebog som de gør færdig undervejs og kan beholde efterfølgende. Evaluering Vi evaluerer efter et fælles skema Skema til evaluering af pædagogisk arbejde/didaktiske overvejelser. (bilag 5.) Læreplanstemaer som er mest i spil i aktiviteten Der er særlig fokus på sproglig udvikling. De sociale kompetencer er også i spil. Børnemiljøvurdering I evalueringsskemaet inddrages børnenes perspektiv særskilt. 16

17 3.3 Vokseninitieret aktivitet i Femkløveren i mellemgruppe Sammenhæng Vi har valgt at arbejde med Tal, bogstaver, former, farver og begreber Barnet skal bruge sproget som redskab for tænkning og til at lære sin omverden at kende med. Barnet skal kunne bruge sproget i kommunikationen i samarbejde og i udviklingen af andre. Et sprog flere sprog, af Lis Klausen og Gry Hodal. Mål og tegn Læringsmål: Kan forstå og afstemme sproget situationsafhængigt Børnene skal eksperimentere og være nysgerrige. Kenskab til varierende sange og sanglege fra forskellige kulturer og traditioner Tegn: At børnene kan tallene fra 1 til 10 når de bliver spurgt, både visuelt og auditivt At børnene viser begejstring og lyst til det vi laver. At børnene eksperimenterer bruger farverne, formerne og tallene når de leger. At børnene genkender de 3 former trekant, firkant og cirkel når de bliver spurgt. At børnene kan mindst 4 farver (rød, grøn, gul, blå, hvid, sort) At vi hører børnene bruge de rim vi præsenterer dem for. At børnene kan fortælle et ord med hvad et bestemt bogstav begynder med At børnene kan mindst 1 traditioner fra 1 andet land end Danmark.. At børnene kan synge med på sangene. Tiltag Der er udarbejdet månedsplaner, hvor aktiviteter og ansvar er beskrevet. Opgaver er fordelt, så der er plads til støtte til børn hvor udfordringen er størst. Vi vil arbejde med temaet tre gange ugentligt. 17

18 Evaluering Vi evaluerer efter et fælles skema Skema til evaluering af pædagogisk arbejde/didaktiske overvejelser. (bilag 5.) Læreplanstemaer som er mest i spil i aktiviteten Der er særlig fokus på sproglig udvikling. De sociale kompetencer er også i spil. Børnemiljøvurdering I evalueringsskemaet inddrages børnenes perspektiv særskilt. Del 4. Evaluering Evalueringsplan På de fælles husmøder jvf. årshjulet, bliver der evalueret i grupperne, ud fra en fælles skabelon. De daglige ledere deltager i arbejdet. Bestyrelsen og forældrerådene involveres i evalueringen af den samlede læreplan. Ser de det som der er beskrevet? Forældrene informeres løbende ved læringsvægge og nyhedsbreve fra daglig ledere om arbejdet med læreplaner og hvad det betyder for hverdagen. Forældrene opfordres til at læse Femkløverens læreplan på hjemmesiden. Der evalueres ved brug af børneinterview, praksisfortællinger og video. Hverdagsbeskrivelserne bliver løbende drøftet i ledelsesteamet, jvf. årshjulet for ledelsesteamet. Er vi skarpe nok på tegnene? Hvad har været på spil i den sidste periode? Hvad skal vi særligt være opmærksomme på ved næste tema? I foråret 2015, vil der blive sat ekstra fokus på arbejdet med evaluering af temaerne på husmøderne. Revideret den 20. februar 2015 Godkendt af fagsekretariatet den 18