FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle"

Transkript

1 FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

2 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer (0,7 mia.). Højere afgifter på cigaretter, sodavand, sukker, mættet fedt, chokolade og slik (3,9 mia.). Arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø (0,5 mia.). Socialdemokraterne og SF vil omprioritere til: Verdens bedste sygehuse (3,1 mia. årligt) - Effektiv kræftbehandling. - Bedre behandling af hjertesygdomme og andre livstruende sygdomme. - Styrkelse af det medicinske område og psykiatrien. Forebyggelse til alle (2 mia. årligt) - Forebyggende sundhedstjek - Forebyggelsesstrategi for børn og unge. Vores mål er, at alle i Danmark altid kan komme gratis på sygehuset eller til lægen. Alle skal have den bedste behandling uden skelen til pengepungen. Og som fællesskab skal vi offensivt forebygge sygdomme og sikre alle et sundere liv. Men de sidste mange år er udviklingen gået i den gale retning. Befolkningen deles op i et A- og et B-hold. Dem med sundhedsforsikringer kommer forrest i køen. Dem uden - må leve med et offentligt sundhedsvæsen, der har svært ved at følge med udviklingen selv når det gælder livstruende sygdomme. Samtidig halter forebyggelsen bagefter, middellevetiden er for lav og uligheden i sundhed er stigende. Derfor er der brug for nytænkning. Der er brug for højere afgifter på de produkter, der ødelægger danskernes helbred. Tobak, mættet fedt, slik, sodavand, chokolade. Der skal indføres en arbejdsskadeafgift, som betales af virksomheder med særlig mange arbejdsskader. Og fradragsretten for sundhedsforsikringer skal afskaffes. Så kan vi prioritere verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle. Det er fair forandring. Konkret vil et nyt flertal gennemføre følgende: Initiativer 1. Verdens bedste sygehuse Socialdemokraterne og SF vil vende udviklingen og gøre de danske sygehuse til verdens bedste. Vi vil reformere, investere og forbedre kvaliteten af det danske sygehusvæsen for at opnå tre ambitiøse mål:

3 Danskernes middellevetid skal øges mærkbart og komme på niveau med de øvrige nordiske lande. Markant færre danskere skal dø af kræft og andre livstruende sygdomme, end tilfældet er i dag. Medicinske patienter og kronisk syge skal behandles effektivt og værdigt. Et nyt flertal vil tilføre 3,1 mia. ekstra målrettet de områder, hvor sygehusene i dag ikke er gode nok. Så vi kan sikre danskerne verdens bedste sygehuse. Effektiv kræftbehandling En tredjedel flere danske mænd dør af kræft end svenske mænd, og en fjerdedel flere danske kvinder dør af kræft end svenske kvinder. Det skyldes både at flere danskere får kræft, og at chancen for at overleve kræft er ringere i Danmark end i Sverige. Socialdemokraterne og SF er parate til at prioritere de nødvendige midler og politiske tiltag, for at sikre at flere overlever kræftsygdom. For at virkeliggøre en effektiv kræftbehandling er særligt tre indsatsområder afgørende. - Bedre og hurtigere diagnose: Kræftsygdom skal opdages tidligere end i dag - ved at effektivisere og nytænke forløbet fra symptom til diagnose. - Moderne behandlingsmetoder: Danske sygehuse skal være i front med de nyeste behandlingsmetoder, medicin og udstyr. - Mindst mulig risiko for kræft: Målrettet forebyggelse, screening, vacciner og borgervejledning skal optimeres, så færrest mulige kommer i risikozonen Indsatsen vil øge overlevelseschancerne for kræftpatienter markant. De tre indsatsområder kan f.eks. medføre oprettelse af akutte diagnostiske centre, udvidet anvendelse af gratis kræftvacciner og screening, lettere procedurer for godkendelse af ny medicin samt aktiv brug af eksperimentel behandling. Bedre behandling af hjertesygdomme og andre livstruende sygdomme Der skal sikres bedre behandling af andre livstruende og alvorlige sygdomme. Omfanget af hjertekar-sygdomme er alarmerende og antallet af danskere med alvorlige livsstilssygdomme vil vokse drastisk de kommende år. Socialdemokraterne og SF vil derfor sætte ind på følgende områder: - Flere akutte udredninger og effektive diagnoseforløb: Fremover skal det være reglen, at patienter ved hvad de fejler indenfor en måned. Men hvis der er mistanke om en alvorlig sygdom, skal udredningen kunne ske akut. Øget ansvar til praktiserende læger: - De praktiserende læger skal have flere muligheder for at kunne sikre en patient hurtig diagnose og påbegyndelse af behandling. F.eks. skal praktiserende læger kunne henvise til akutte diagnostiske centre, hvis symptomerne er uklare. Eller henvise direkte til undersøgelser på sygehuset, hvis symptomerne er tydelige.

4 4 - Nye pakkeforløb til alvorlige sygdomme: Erfaringerne med pakkeforløb for livstruende hjerte- og kræftsygdomme skal udbredes til andre sygdomme. Det kunne for eksempel være alvorlige, men ikke-livstruende hjertesygdomme og gigt mv. - Omfattende efterbehandling: Det skal være slut med, at patienter efter endt behandling overlades til sig selv. Patienterne skal have ret til omfattende efterbehandling, ikke kun fysisk genoptræning. F.eks. i form af under visning, rygestopkurser, støtte til kostomlægning, psykosocial støt te, opti meret medi cinsk behandling efter lægefaglig vurdering. Det kan reducere dødeligheden af hjertesyg dom med 35 pct. og risikoen for ny blodprop med 29 pct. Styrkelse af det medicinske område og psykiatrien Ældre medicinske patienter udgør en af de mest udsatte patientgrupper i sundhedsvæsenet. Ældre lider typisk af kroniske sygdomme, og er længere tid om at blive raske. Uheldigvis har der længe manglet politisk fokus på patienter med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter. Det har betydet, at der mangler penge til at udvikle de medicinske afdelinger, så behandlingerne bliver bedre, og så afdelingerne bliver attraktive arbejdspladser. Socialdemokraterne og SF vil vende udviklingen: - Ordentlige sengepladser til patienterne: Det er nødvendigt at øge kapaciteten, så ingen patienter skal ligge på gangene. Alle patienter skal have ordentlige sengepladser på moderne stuer. - Øget rekruttering og bedre fastholdelse af personale: En målrettet indsats med f.eks. tilbud om efteruddannelse, opkvalificering samt bedre personalevilkår skal sikre rekruttering af motiveret sundhedspersonale. - Mindre bureaukrati: Der skal gennemføres en egentlig afbureaukratisering af sygehuspersonalets arbejdsgange for at frigøre tid og ressourcer til patientbehandling. Om nødvendigt ansættes mere administrativt personale. - Ny teknologi: Danske sygehuse skal sikres midler og viden til at indkøbe medicinsk teknologi, der f.eks. gør det muligt for patienterne selv at overvåge deres sygdom. - Effektiv genoptræning: Ældre patienter skal genoptrænes hurtigt og umiddelbart efter endt behandling, så den enkelte hurtigt kan få en hverdag til at fungere. Ligestilling af psykiske og fysiske sygdomme: - Antallet af børn med psykiske lidelser, der henvises til sygehusbehandling vokser eksplosivt. Samtidig med at personalemanglen er akut. Psykiatrien er blevet kraftigt underprioriteret i årevis. Fremover vil vi sikre psykiatriske patienter hurtig og moderne behandling, akkurat som andre patientgrupper i sundhedsvæsenet.

5 5 2. Forebyggelse til alle Socialdemokraterne og SF vil sikre, at samfundet tager et stort ansvar for at forebygge kræft, livsstilssygdomme og andre livstruende sygdomme. Nutidens store epidemier som hjerte-kar-sygdomme, kræft og type 2 diabetes er sygdomme, der let kunne være forebygget, men som kun vanskeligt kan helbredes. Faktisk er usund levevis med dårlig kost, manglende motion, rygning og alkohol årsag til næsten halvdelen af al sygdom og tidlig død. Vi vil give alle danskere uanset uddannelsesniveau og indkomst mulighed for at forebygge sygdom. Og sørge for, at sundhedsvæsenet hurtigt opdager faretegn og hjælper til, førend sygdommen bryder ud. Et nyt flertal vil tilføre 2 mia. ekstra til forebyggelse og sundhedsfremme. Konkret i form af forebyggende sundhedstjek og en storstilet forebyggelsesstrategi for børn og unge. Forebyggende sundhedstjek Hundredetusinder af danskere har en kronisk tilstand uden at vide det. Mange sygdomme bliver mindre alvorlige, hvis de opdages og behandles tidligt. Derfor vil Socialdemokraterne og SF indføre et forebyggende sundhedstjek, som alle danskere tilbydes i 45 års-alderen og løbende herefter. Sundhedstjekket er en grundig undersøgelse, der følges op af vejledning og konkret opfølgning på eventuelle faretegn. Der skal gøres en særligt opsøgende indsats for, at de svageste i samfundet benytter tilbuddet. Det vil være af stor betydning for den enkelte, fordi smertefulde sygdomsforløb let kan forhindres, hvis de konstateres i tide. Samtidig vil tiltaget på lang sigt frigøre midler i sundhedsvæsenet, fordi de tunge behandlingsforløb mindskes. Forebyggelsesstrategi for på børn og unge. Socialdemokraterne og SF vil lancere en omfattende forebyggelsesstrategi for børn og unge. Det er særligt her, vi som samfund kan påvirke adfærd og forebygge alvorlige sygdomme. Særligt de mange børn, der tilbringer størstedelen af deres dagligdag i offentlige skoler, børnehaver og vuggestuer, skal sikres sundere betingelser. Det kan f.eks. være i form af sunde madordninger, mere motion i dagtimerne og gratis tandkontrol for unge og ældre. Målet for forebyggelsesstrategien skal være at give vores børn gode vaner resten af livet, sikre flest mulig sund kost og bryde den stigende kurve i livsstilssygdomme. Kommunerne spiller en central rolle i realiseringen af en sådan strategi. En samlet forebyggelses- og folkesundhedsplan vil blive fremlagt af Socialdemokraterne og SF inden næste valg. Indtægter 1. Afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer Siden 2001 er antallet af danskere med en sundhedsforsikring steget til over 1 mio. Det skaber et A- og B-hold, hvor de forsikrede kommer foran i køen til behandlinger på sygehusene, mens pensionister og arbejdsløse må vente længere. Den udvikling forstærkes oven i købet med et

6 6 skattefradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som i realiteten betyder, at pensionisten selv er med til at betale for at arkitekten kommer foran i køen til speciallægebehandling. En afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer sikrer 700 mio. kr. til verdens bedste sygehuse og forebyggelse til alle. 2. Højere afgifter på cigaretter, sodavand, sukker, mættet fedt, chokolade og slik. Andelen af danskere der er overvægtige er fordoblet fra 1987 til Nu er 11,4 procent af danskerne overvægtige. Overvægt øger særligt risikoen for hjerte-kar-sygdomme samt risikoen for at udvikle sukkersyge. Det skyldes ikke mindst, at vi spiser for meget fedt. Vi ved samtidig, at mere end halvdelen af alle børn og mere end en tredjedel af alle voksne indtager mere sukker end anbefalet. Rygning koster hvert år danskere livet. Heraf som dør af passiv rygning. Svarende til næsten hvert fjerde dødsfald. Hvis danskerne slet ikke røg, ville den gennemsnitlige levetid være mere end 3 år længere. Der er altså ingen tvivl om, at vi burde leve sundere. Det vil altid være op til den enkelte at træffe den beslutning. Men som samfund er tiden inde til, at vi sender de rigtige signaler. Det skal være dyrere at leve usundt så vi samtidig kan få bedre råd til forebyggelse og ordentlig behandling af dem der bliver syge. Forslag Provenu, mia. kr. Cigaretter -10 kr. pr. pakke til en gennemsnitspris på 43 kr. 0,9 Sodavand med sukker 1 kr. pr. liter 0,2 Sukker 3 kr. pr. kg (eller tilsvarende ved omlægning af afgift) 0,7 Mættet fedt 25 kr. pr. kg. forhøjes til 50 kr. pr. kg. 1,0 Chokolade og slik 20 kr. pr. kg. 1,2 I alt 3,9 Note: Summen er afrundet 3. Arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø. 10 procent af det samlede fravær på det danske arbejdsmarked skyldes arbejdsulykker. Erhvervssygdomme og arbejdsulykker koster på den måde samfundet og virksomhederne et stort produktionstab, ligesom alt for mange danskere rammes hårdt af farligt arbejdsmiljø. Arbejdsskadeafgiften opkræves fra forsikringsselskaber og selvforsikrede virksomheder, og vil øge de enkelte virksomheders og branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker. Samtidig bidrager arbejdsskadeafgiften årligt med 500 mio. til forebyggelse, sundhedsfremme og bedre sygehuse.

Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger?

Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger? En artikel fra KRITISK DEBAT Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger? Skrevet af: Sophie Hæstorp Andersen Offentliggjort: 13. februar 2010 Det danske sundhedsvæsen bygger i dag

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Hvad er ulighed i sundhed

Hvad er ulighed i sundhed Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

TRYGHED OM SUNDHED. Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sådan finansierer vi tryghed om sundhed:

TRYGHED OM SUNDHED. Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sådan finansierer vi tryghed om sundhed: TRYGHED OM SUNDHED Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sikre akut behandling for kræft Sørge for, at ingen patienter ligger på gangene Styrke forebyggelsen med gratis sundhedstjek Ligestille patienter

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Mænds sundhed og fællesskaber

Mænds sundhed og fællesskaber Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

SUNDHED, LIGHED OG FÆLLESSKAB. SF-Nordjyllands regionsvalgprogram 2017

SUNDHED, LIGHED OG FÆLLESSKAB. SF-Nordjyllands regionsvalgprogram 2017 SUNDHED, LIGHED OG FÆLLESSKAB SF-Nordjyllands regionsvalgprogram 2017 1 En bæredygtig, sund og sammenhængende region. SF vil i den kommende valgperiode fortsætte sit arbejde for at gøre Nordjylland til

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland. Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad

Læs mere

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Hjerteforeningens forebyggelsespolitik 2009. Gør en forskel for folkesundheden

Hjerteforeningens forebyggelsespolitik 2009. Gør en forskel for folkesundheden Hjerteforeningens forebyggelsespolitik 2009 Gør en forskel for folkesundheden Vi har ventet alt for længe Hjerteforeningens 22 anbefalinger Det kan vi opnå En stigning i middellevetiden på kort og på lang

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5 Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere