INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning. Indledning. 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning. Indledning. 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning Indledning 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse 2. De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse

2 Sammenfatning Denne analyse af HjemmeService-ordningen i 1998 beskæftiger sig med udbudssiden i HjemmeService, det vil sige HjemmeService-virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte. Specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder Blandt de virksomheder, der får udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen, er der stor forskel på, hvor stor en del af de samlede aktiviteter, der vedrører HjemmeService. Dette tages der højde for i nærværende analyse ved at opdele virksomhederne i hhv. specialiserede og ikkespecialiserede virksomheder, hvor de specialiserede virksomheder er karakteriseret ved, at 2/3 af deres samlede omsætning stammer fra HjemmeService-aktiviteter. Med denne definition kan 41 pct. af de i alt HjemmeService-virksomheder i 1998 karakteriseres som specialiserede. Profilering af de beskæftigede inden for HjemmeService Analysen viser, at HjemmeService-ordningen stadig lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne kommer i højere grad direkte fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. Desuden er der relativt flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for HjemmeService. HjemmeService-virksomhederne skaber endvidere i højere grad beskæftigelse for personer med indvandrerbaggrund. HjemmeService-ordningen som springbræt til job i andre erhverv? Undersøgelsen viser, at 44 pct. af de personer, som i 199 var beskæftiget inden for HjemmeService, i 1998 er beskæftiget uden for HjemmeService. Det skal dog tages i betragtning, at 33 pct. af disse i 199 var studerende eller kun havde bibeskæftigelse i HjemmeServicevirksomhederne. Knap 20 pct. var i 1998 derudover beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet HjemmeService-ordningen. Af de personer, som har fundet beskæftigelse uden for HjemmeService, er en fjerdedel endvidere i 1998 beskæftiget inden for Offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor Sociale institutioner for børn, unge og voksne er af relativ stor betydning.

3 Indledning HjemmeService-ordningen begyndte som en forsøgsordning den 1. januar 1994 og blev 1. januar 1997 gjort permanent. HjemmeService-ordningen gør det muligt for privatpersoner at få tilskud til køb af fx. rengøring og havearbejde. Fra 1. januar 2000 bortfaldt tilskuddet til vinduespudsning, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning samt luftning m.v. af hunde og andre husdyr, mens tilskuddet til havearbejde blev reduceret til 35 pct. Til gengæld er der indført tilskud til afhentning af børn i daginstitutioner. Denne rapport indeholder oplysninger om HjemmeService-ordningen i HjemmeService-ordningen har tre overordnede formål: - at skabe beskæftigelse for personer med ingen eller kort uddannelse - at aflaste ældre og børnefamilier - at reducere sort- og gør-det-selv arbejde Denne undersøgelse omhandler det første af disse formål, idet den belyser, hvilke personer HjemmeService-ordningen skaber beskæftigelse for. Undersøgelsen udarbejdes på baggrund af eksisterende oplysninger i Danmarks Statistiks registre om HjemmeService-virksomhederne og virksomhedernes beskæftigede for året Kapitel 1 beskriver kort de HjemmeService-virksomheder, som udførte tilskudsberettigede ydelser under HjemmeService-ordningen i Virksomhederne beskrives ud fra deres samlede omsætning, omsætningen opdelt på ydelser og antal beskæftigede. I kapitel 2 analyseres de beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne ud fra personlige karakteristika som køn, alder, uddannelse, ledighed mm. De beskæftigede opdeles i ejere af og ansatte i HjemmeServicevirksomheder og profileres i forhold til de beskæftigede i den private sektor generelt. I kapitel 3 undersøges det, om HjemmeService-ordningen har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for HjemmeService-erhvervet. Her belyses, hvilken tilknytning de personer, som var beskæftiget indenfor HjemmeService i 199, har til arbejdsmarkedet i Der er for 1997 udarbejdet en tilsvarende analyse af de beskæftigede, jf. 'Hjemme-Service - en analyse af de beskæftigede , som er tilgængelig på Erhvervsfremme Styrelsens hjemmeside på adressen I nærværende analyse vil der i de tilfælde, hvor der kan konstateres ændringer, blive foretaget sammenligninger med undersøgelsen for Der er endvidere tidligere udarbejdet en lignende analyse af HjemmeService-ordningen, som dækkede årene 1994 til 199, jf. "HjemmeService - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj Den private sektor omfatter alle virksomheder uden for offentlig administration, sundhedsvæsen, den finansielle sektor samt persontransport.

4 HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse I 1998 var der i alt virksomheder 1.1, som fik udbetalt tilskud under HjemmeServiceordningen, jf. tabel 1. Disse virksomheder omsatte i alt for.008 mio. kr., hvoraf ca. 11 pct. kunne henføres direkte til HjemmeService-aktiviteter. HjemmeService-virksomhederne beskæftigede i alt personer. 41 pct. af virksomhederne var specialiserede inden for HjemmeService, hvilket vil sige, at over 2/3 af deres omsætning kunne henføres til HjemmeService-aktiviteter. De specialiserede virksomheders andel af virksomhedernes samlede omsætning er ganske lille, mens over halvdelen af omsætningen inden for HjemmeService skabes i disse virksomheder. 10 pct. af de beskæftigede indenfor HjemmeService var tilknyttet de specialiserede virksomheder. I forhold til 1997 er antallet af HjemmeService-virksomheder steget med 15 pct. Den samlede omsætning er ligeledes steget 15 pct. mens HjemmeService-omsætningen er steget 33 pct. Beskæftigelsen er derimod kun steget med 4 pct. i forhold til Den relativt store stigning i HjemmeService-omsætningen skyldes dog til en vis grad, at HjemmeService-omsætningen i 1997 har været undervurderet.1.2 Tabel 1. Antal virksomheder, samlet omsætning (mio. kr.), HjemmeService-omsætning (mio. kr.) og beskæftigelse fordelt efter type af virksomhed Antal virksomheder Samlet omsætning HjemmeServiceomsætning Beskæftigede ult. november I alt ,2 89, Specialiseret ,1 350, Ikkespecialiseret , De vigtigste HjemmeService-ydelser var i 1998 rengøring, vinduespudsning samt havearbejde mm., som tilsammen udgjorde 9 pct. af HjemmeService-omsætningen. I 1997 udgjorde disse ydelser til sammenligning 88 pct. af HjemmeService-omsætningen. Vinduespudsning stod for den største stigning med 4 procentpoint. Blandt de specialiserede virksomheder var rengøring den vigtigste ydelse, mens de ikke-specialiserede virksomheder koncentrerede sig om havearbejde mm. Dette svarer til virksomhedernes aktiviteter i jf. tabel 2. Tabel 2. Andelen af HjemmeService-omsætning (pct.) fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Specialiseret Ikke-specialiseret Rengøring Vinduespudsning mm Havearbejde, snerydning mm Øvrige 4 5 4

5 I alt Den samlede HjemmeService-omsætning er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Opdelt på ydelser er der dog stor variation mellem de to typer af virksomheder. De ikke-specialiserede virksomheder står således for den overvejende del af HjemmeService-omsætningen inden for havearbejde mm., mens det inden for rengøring er de specialiserede virksomheder, som står for den største andel af omsætningen, jf. tabel 3. Dette svarer ligeledes til forholdene i Tabel 3. HjemmeService-virksomhedernes andel af HjemmeService-omsætningen fordelt på ydelser og typen af virksomhed I alt Specialiseret Ikke-specialiseret Rengøring Vinduespudsning mm Havearbejde, snerydning mm Øvrige I alt I alt virksomheder var i 1998 tilmeldt ordningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men kun var reelt aktive og fik udbetalt tilskud i HjemmeService-omsætningen for 1997 har været undervurderet, da en del af tilskuddet, som vedrører 1997 først er udbetalt i Dette forhold gør sig kun gældende for 1997, hvor HjemmeService-ordningen blev omlagt og gjort permanent. I rapporten for 1997 betyder en trykfejl, at tallene for specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er byttet om.

6 De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen Dette kapitel beskriver de beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne i 1998, ud fra bl.a. køn, alder og uddannelse. Der udarbejdes separate opgørelser for ejere og ansatte, som sammenlignes med de beskæftigede i den private sektor generelt. Populationen af virksomheder i kapitlet omfatter de HjemmeService-virksomheder, som fik udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen i løbet af 1998, og som havde beskæftigede ultimo november I figur 1 er andelen af mænd og kvinder opgjort blandt ejerne af HjemmeService-virksomheder, blandt ejerne af henholdsvis specialiserede og ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder samt blandt virksomhedsejerne i den private sektor generelt. Figur 1. Andelen af mænd og kvinder blandt ejere i den private sektor og inden for HjemmeService Markant flere kvindelige ejere i de specialiserede virksomheder Af figuren fremgår det, at én ud af fem ejere i den private sektor er kvinde, mens andelen er én ud af tre indenfor HjemmeService. Ser man på hhv. specialiserede og ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder er kønsfordelingen meget forskellig: Mens kønsfordelingen blandt ejerne af de ikke-specialiserede virksomheder ligger tæt på kønsfordelingen i den private sektor, er over halvdelen af ejerne af de specialiserede virksomheder kvinder. Figur 2. Andelen af mænd og kvinder blandt de ansatte i den private sektor og inden for HjemmeService. 1998

7 70 pct. af de ansatte i specialiserede virksomheder er kvinder Blandt de ansatte adskiller kønsfordelingen i HjemmeService-virksomhederne sig ligeledes fra kønsfordelingen i den private sektor. I den private sektor er hver tredje lønmodtager kvinde, mens andelen er væsentligt højere inden for HjemmeService, både i de ikke-specialiserede og specialiserede virksomheder. Forskellen er dog størst i de specialiserede virksomheder, hvor 70 pct. af de ansatte er kvinder. Blandt de ansatte inden for HjemmeService er der et lille fald i andelen af kvinder i forhold til Ovenstående viser, at der inden for HjemmeService er flere kvinder blandt de beskæftigede set i forhold til den private sektor generelt. Dette gælder især inden for specialiseret HjemmeService, hvor der er relativt mange kvinder blandt såvel ejerne som de ansatte. Figur 3. Aldersfordelingen blandt ejere i den private sektor og inden for HjemmeService De beskæftigede inden for HjemmeService er unge

8 Aldersfordelingen blandt ejerne af specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er stort set ens, jf. figur 3. Omkring 14 pct. af ejerne i HjemmeService-virksomhederne er under 30 år og 34 pct. er mellem 30 og 39 år. I den private sektor er andelene hhv. pct. og 20 pct. Til gengæld er andelen af ejere på 50 år og derover betydelig lavere i HjemmeService-virksomhederne (21 pct.) end i den private sektor, hvor halvdelen af ejerne er 50 år eller derover. I forhold til 1997 er der ikke sket de store ændringer i aldersfordelingen. Dog er der sket et lille fald i andelen af de helt unge under 30 år, mens andelen af ejere inden for de ældre aldersgrupper, 40 år og derover, er steget svagt. I det omfang det er de samme personer, der ejer virksomhederne i 1997 og 1998, er dette ikke overraskende. Både i den private sektor generelt og inden for HjemmeService er der en langt større andel af de ansatte, som er under 30 år i forhold til blandt ejerne. Aldersfordelingen blandt de ansatte i HjemmeService-virksomhederne og i den private sektor adskiller sig ikke markant, jf. figur 4. Dog er der, især i de specialiserede virksomheder, en større andel, som er under 30 år end i den private sektor. I forhold til 1997 er andelen af ansatte i aldersgrupperne under 40 år steget i de specialiserede virksomheder, mens andelen af ansatte er faldet i aldersgrupper på 40 år og derover. Figur 4. Aldersfordelingen blandt de ansatte i den private sektor og inden for HjemmeService Generelt lavt uddannelsesniveau inden for HjemmeService Med hensyn til de beskæftigedes uddannelsesmæssige baggrund afviger HjemmeServicevirksomhederne ligeledes fra den private sektor. Både for ejerne og de ansatte gælder det, at personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør en større andel i HjemmeServicevirksomhederne end i den private sektor. Andelen med gymnasieuddannelse er ligeledes lidt højere, mens personer med erhvervsfaglig- og videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse udgør en mindre del i HjemmeService-virksomhederne end i den private sektor, jf. figur 5 og. Sammenlignes de specialiserede- og ikke-specialiserede virksomheder fremgår det, at en noget større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Omvendt er der relativt færre ejere i de specialiserede virksomheder med en erhvervsfaglig uddannelse end i de ikke-specialiserede virksomheder.

9 Figur 5. Ejerne i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse Opgørelsen af de ansattes uddannelsesmæssige baggrund viser, at en mindre del i de specialiserede end i de ikke-specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til gengæld har en noget større andel en gymnasieuddannelse i de specialiserede end i de ikkespecialiserede virksomheder. Figur. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse I den private sektor er uddannelsesniveauet blandt ejerne og de ansatte stort set ens. Dette er ikke tilfældet inden for HjemmeService generelt, hvor en større andel af de ansatte har grundskole og gymnasium som højeste uddannelse. Andelen med erhvervsfaglig og videregående uddannelse er tilsvarende højere for ejerne end for de ansatte. I forhold til 1997 er uddannelsesniveauet i HjemmeService-virksomhederne stort set uændret. Den største forskel er sket blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder, hvor en lidt mindre andel har grundskoleuddannelse og en lidt højere har en gymnasieuddannelse i Flere ledighedsberørte inden for HjemmeService

10 Figur 7 og figur 9 viser, hvor stor en andel af de personer, som i 1998 var beskæftigede inden for HjemmeService, der har været helt eller delvist ledige i Det fremgår af figurerne, at en større andel af både ejerne og de ansatte i HjemmeService-virksomhederne har været ledige i 1997 i forhold til ejerne og de ansatte i den private sektor. Specielt blandt ejerne og de ansatte i de specialiserede virksomheder var relativt mange berørt af ledighed i Set over en længere tidshorisont har ejerne og de ansatte i HjemmeService-virksomhederne ligeledes været mere ledige end ejerne og de ansatte i den private sektor. Igen er ledigheden størst i de specialiserede virksomheder, jf. figur 8 og figur 10. I den private sektor har kun 4 pct. af ejerne været berørt af ledighed i Til sammenligning var 10 pct. af ejerne af de specialiserede virksomheder ledige i I de ikke-specialiserede virksomheder var andelen lidt lavere, nemlig pct. Andelen, som har været ledige året før, er faldet markant for alle ejere af HjemmeService-virksomheder og specielt for de specialiserede virksomheder i forhold til Dette kan skyldes, at de personer, som startede virksomhed i 1997, stadig har deres virksomhed, og at der er kommet færre nye til i 1998 end i Det skal nævnes, at andelen af ejere i den private sektor, som har været arbejdsløse i 1997, ligeledes er faldet, men i mindre omfang end i HjemmeService-virksomhederne. Figur 7. Ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opdelt på ikkeledighedsberørte og ledighedsberørte året før I figur 8 er ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opgjort efter antallet af år, personerne har været ledige siden Det fremgår af figuren, at 81 pct. af ejerne af specialiserede HjemmeService-virksomheder og 8 pct. af ejerne af de ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder har været berørt af ledighed i perioden Blandt ejerne i den private sektor er det kun 40 pct., der har været ledige i samme periode. Udover at en større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har haft ledighedsperioder, har en større andel af disse virksomheders ejere ligeledes haft ledighedsperioder af længere varighed. Således har 19 pct. af ejerne i de specialiserede virksomheder haft i alt 5 eller flere års ledighed siden 1980 mod kun 5 pct. blandt ejerne af de ikkespecialiserede virksomheder. I den private sektor generelt er denne andel under 3 pct. Figur 8. Ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opgjort efter historisk ledighed

11 Blandt de ansatte i HjemmeService-virksomhederne generelt var én ud af tre ledige i 1997 mod kun én ud af fem blandt de ansatte i den private sektor. Især blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder var en relativ stor andel ledige i 1997, nemlig 38 pct. I de specialiserede virksomheder er andelen af ansatte, som var berørt af ledighed året før faldet omkring 4 procentpoint i forhold til resultaterne fra Dette skyldes sandsynligvis, at ledigheden generelt har været faldende i perioden. Figur 9. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne opdelt på ikkeledighedsberørte og ledighedsberørte året før Set over en længere årrække er der også en større andel af de ansatte inden for HjemmeService, som har haft ledighedsperioder, end blandt de ansatte i den private sektor (58 pct.). Igen har ledigheden været størst blandt de ansatte i specialiserede virksomheder. Her har 75 pct. oplevet ledighed mod 8 pct. af de ansatte i de ikke-specialiserede virksomheder. HjemmeService-virksomhederne har generelt relativt mange ansatte, som har haft 2-5 års ledighed eller været ledige i 5 år eller mere. Især i de specialiserede virksomheder er andelen, som har været ledig i 5 år eller mere, relativ høj. Figur 10. De ansatte i den private sektor og i Hje mmeservice-virksomhederne opgjort efter historisk ledighed

12 I det følgende opgøres beskæftigelsen efter personernes etniske baggrund. Gruppen af nydanskere består af indvandrere og efterkommere. Gruppen af efterkommere udgør under 1 pct. af beskæftigelsen både i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne. Figur 11. Ejerne i den private sektor og af Hjemme Service-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere En fordeling af ejerne efter etnisk baggrund viser, at andelen af nydanskere i HjemmeServicevirksomhederne generelt er den samme som i den private sektor, jf. figur 11. I de specialiserede virksomheder er andelen af ejere, som er nydanskere dog lidt større end både i de ikkespecialiserede virksomheder og i den private sektor. Relativt mange nydanskere blandt de ansatte inden for HjemmeService I HjemmeService-virksomhederne udgør nydanskerne derimod en relativ stor andel af de ansatte, nemlig 1 pct. i forhold til 5 pct. i den private sektor. For de ansatte er det, i modsætning til ejerne, i de ikke-specialiserede virksomheder, at nydanskerne udgør den største andel (1 pct.), men også i de specialiserede virksomheder udgør nydanskerne en relativ stor andel (14 pct.). I forhold til året før er andelen af nydanskere steget svagt inden HjemmeService-virksomhederne, mens andelen har

13 været uændret i den private sektor. Den største stigning har fundet sted i de specialiserede virksomheder fra 10 pct. i 1997 til 14 pct. i Figur 12. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere Andelen af nydanskere inden for HjemmeService generelt er højest omkring hovedstaden, nemlig i Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. I dette område ligger andelen af nydanskere generelt omkring 20 pct. I de øvrige amter ligger andelen af nydanskere betydeligt lavere. I de specialiserede virksomheder er der ingen nydanskere i Ribe og Ringkøbing Amt. Tabel 4. Alle beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere (pct.) i de enkelte amter I alt Specialiseret Ikkespecialiseret Kbh. og Frb. kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt

14 Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Mange deltidsansatte inden for HjemmeService I det følgende undersøges den ugentlige arbejdstid for den del af de ansatte, som har deres primære beskæftigelse i HjemmeService-virksomhederne. Den ugentlige arbejdstid kan kun opgøres for lønmodtagere, da arbejdstiden er beregnet ud fra ATP-indbetalingerne. Figur 13. De primære lønmodtagere i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter heltids og deltids beskæftigelse Langt den største del af de primære lønmodtagere i den private sektor er heltidsansatte (83 pct.), dvs. at de har en ugentlig arbejdstid på 30 timer eller mere. Inden for HjemmeService er denne andel noget lavere, nemlig 72 pct. Især i de specialiserede virksomheder er der relativt mange på deltid, men også i de ikke-specialiserede virksomheder er der flere på deltid sammenlignet med den private sektor. I forhold til 1997 går tendensen i retning af færre deltidsansatte i Hjemmeservicevirksomhederne, mens andelen for den private sektor har været uændret.

15 Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 I dette afsnit undersøges det, hvorvidt HjemmeService-ordningen fungerer som springbræt til job uden for HjemmeService. Det undersøges, hvilken tilknytning de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 har til arbejdsmarkedet i Tabel 5. Status i 1998 for de beskæftigede i HjemmeService-virksomheder i 199. Pct. Hjemme- Service Anden beskæftigelse Arbejdsløs Pensionister mv. Øvrige udenfor arbejdsstyrken Pct. I alt Ikkespecialiseret Ejer Ansat Ialt Specialiseret Ejer Ansat Ialt Ialt Ejer Ansat Ialt Af de i alt 28.5 personer, som var beskæftiget inden for HjemmeService i 199, er godt 1/3 stadig beskæftiget inden for HjemmeService i pct. har fået beskæftigelse uden for HjemmeService-virksomheder, mens de resterende knap 20 pct. enten er blevet arbejdsløse, pensionerede eller af andre årsager er uden for arbejdsstyrken, jf. tabel 5. I gruppen af Øvrige uden for arbejdsstyrken udgør uddannelsessøgende den største del (24 pct.). Stor udskiftning blandt de beskæftigede De specialiserede virksomheder er karakteriseret ved en relativ stor udskiftning af de beskæftigede fra 199 til Af de beskæftigede samlet set er kun 29 pct. stadig inden for HjemmeService i For de ansatte er andelen helt nede på 15 pct. En forholdsvis stor andel af de beskæftigede i de specialiserede virksomheder i 199 tilhører i 1998 gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken. I forhold til perioden 1995 til 1997 er der en relativ stor andel af de beskæftigede i HjemmeServicevirksomhederne i 199, som stadig er ejer af HjemmeService-virksomheder i Dette gælder både for de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Tabel. Personer med beskæftigelse i firmaer uden tilknytning til HjemmeService-ordningen i Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Ikkespecialiseret Specialiseret I alt

16 Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Heraf rengøring Offentlige og personlige tjenesteydelser Heraf sociale institutioner Uoplyst erhverv I alt Af de i alt personer, som i 1998 ikke længere er beskæftiget med Hjemme-Service, er 19 pct. beskæftiget med rengøring, men ikke tilknyttet en virksomhed tilmeldt HjemmeServiceordningen 3.1. Sektorerne Offentlige og personlige tjeneste-ydelser (25 pct.), Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. (19 pct.) samt Fremstillingsvirksomhed (13 pct.) beskæftiger ligeledes relativt mange af de tidli-gere beskæftigede inden for HjemmeService, jf. tabel. Blandt de personer, som i 199 var beskæftiget i ikke-specialiserede virksomheder, er en relativ stor andel beskæftiget i Finansieringsvirksomhed mv. og forretnings-service (28 pct.), hvoraf ca. 75 pct. er beskæftiget med rengøring. Offentlige og personlige tjenesteydelser er derimod en relativ stor aftager af de tidligere beskæf-tigede i specialiserede virksomheder (3 pct.). Heraf er ca. halvdelen beskæftiget i Sociale institutioner for børn, unge og voksne. Fra 199 til 1998 er en relativ stor andel af de beskæftigede således skiftet til be-skæftigelse uden for HjemmeService-virksomheder. 33 pct. af disse har dog i 199 været studerende eller kun haft bibeskæftigelse inden for HjemmeService-virksomheder. Knap 20 pct. var derudover i 1998 beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet HjemmeService-ordningen. På denne baggrund er det derfor vanskeligt at afgøre, hvorvidt HjemmeService-ordningen i perioden 199 til 1998 har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for HjemmeService Dette kan skyldes, at personen har skiftet virksomhed fra 199 til 1998, dvs. fra en virksomhed tilmeldt Hjem-meService-ordningen, til en rengøringsvirksomhed, der ikke er tilmeldt ordningen. Det kan også skyldes, at per-sonen er beskæftiget i samme virksomhed i 199 og 1998, men virksomheden kun har fået udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen i 199.

17 Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse Datagrundlaget for nærværende analyse er dannet ved en sammenkøring af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt HjemmeService-ordningen i 1998 og eksisterende registre i Danmarks Statistik. I det følgende be-skrives de anvendte registre og koblingen mellem de enkelte registre. HjemmeService register Analysen af de beskæftigede inden for HjemmeService er baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt HjemmeService-ordningen. Fra dette register er der hentet oplysninger om udbetalt tilskud i løbet af kalender-året Tilskuddet er endvidere opdelt på ydelser. Virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er identificeret ved virksomhedernes afregnings-nummer for moms hos Told & Skat, det såkaldte SEnr. Virksomhederne i Dan-marks Statistiks Erhvervsstatistiske registre er ligeledes identificeret med et SE-nr., der derfor kan anvendes som nøgle mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og Danmarks Statistiks registre. Firmastatistikken Danmarks Statistiks Firmastatistik 1.1 dækker samtlige momspligtige firmaer i den private sektor i Danmark.1.2 Fra dette statistikregister er der til nærværende under-søgelse hentet oplysninger om firmaernes omsætning og antal beskæftigede. IDA Oplysningerne om de beskæftigede indenfor HjemmeService er hentet fra Dan-marks Statistiks IDA database. IDA er en integration af en lang række person- og erhvervsstatistiske registre i Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om bl.a. familieforhold, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse mv.1.3 I for-bindelse med nærværende undersøgelse er der anvendt oplysninger om de beskæf-tigede køn, alder, uddannelse, ledighed, etnisk baggrund og arbejdstid. De beskæftigede i undersøgelsen er opdelt i hhv. ejere og ansatte. Gruppen af ejere består af arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, mens gruppen af ansatte be-står af hhv. medarbejdende ægtefæller og personer, hvis primære og/eller sekun-dære tilknytning til arbejdsmarkedet er som lønmodtager. Kobling mellem Firmastatistikken og IDA Registeroplysningerne der anvendes til analysen af de beskæftigede indenfor HjemmeService hentes fra Firmastatistikken og IDA, jf. ovenfor. Oplysningerne i Firmastatistikken foreligger på det juridiske enhedsniveau, mens oplysningerne i IDA om de beskæftigede foreligger på arbejdsstedsniveauet. Til brug for undersø-gelsen her er oplysningerne i Firmastatistikken og IDA integreret, således at alle oplysninger foreligger på det juridiske enhedsniveau. Koblingen mellem HjemmeService registret og Danmarks Statistiks registre

18 Som beskrevet ovenfor er virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi-ster identificeret ved SE-nr., mens oplysningerne i Firmastatistikken og IDA fore-ligger på det juridiske enhedsniveau. Dette er dog uden betydning i praksis, da Danmarks Statistiks Erhvervsregister indeholder en entydig nøgle mellem SE-nr. og juridiske enheder. Populationen af HjemmeService-virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er til undersøgelsen her afgrænset til virksomheder, der har fået udbetalt tilskud i De virksomheder, der opfylder dette, indgår med få undtagelser i Danmarks Statistik registre. Årsagen til, at enkelte virksomheder ikke indgår er, at disse virksomheder har afregnet moms i 1997, men først fået udbetalt tilskuddet i Da antallet af virksomheder der ikke genfindes er ubetydeligt (42), har dette ingen betydning for analysen. Specialiserede HjemmeService-virksomheder HjemmeService-virksomhederne er opdelt i Specialiserede og Ikke-specialiserede virksomheder. Denne opdeling er foretaget ved at sammenholde den samlede om-sætning i virksomheden, som den er registreret i Firmastatistikken, med størrelsen af det udbetalte tilskud, eksklusiv moms. En specialiseret virksomhed er derefter defineret som en virksomhed, hvor den tilskudsberettigede omsætning overstiger 2/3 af den samlede omsætning i virksomheden. Forløbsanalyse Analysen af de beskæftigede i nærværende rapport indeholder en delanalyse af de personer, der var beskæftigede indenfor HjemmeService i 199. Formålet med at inkludere denne gruppe af personer i analysen er at undersøge, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet disse personer har i Datagrundlaget til delanalysen er dannet ved at tilføje oplysninger om personernes arbejdsmarkedstilknytning i Som i den øvrige analyse af de beskæftigede inden for HjemmeService er disse oplysninger hentet fra IDA. 1.1For en nærmere beskrivelse, se "Firmastatistikken 1998", Statistisk Efterretning, serien Generel Erhvervsstati-stik og Handel, 2000: Den private sektor er valgt som sammenligningsgrundlag, da der hermed sammenlignes med andre virksomhe-der, som ligeledes konkurrerer på markedsmæssige vilkår. 1.3 For en nærmere beskrivelse, se "IDA - En Integreret Database for Arbejsmarkedsforskning", Hovedrapport, Danmarks Statistik 1991

19 Dokumentet har følgende kolofonoplysninger Titel: Forfatter: Andre bidragsydere: Udgiver/forlægger Copyright Ansvarlig institution: Noter og andre oplysninger: Emneord, dansk Emneord, engelsk Resumé, dansk HjemmeService - En analyse af de beskæftigede Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Hjemmeservice, ejere, ansatte, køn, alder, uddannelse, ledighed, beskæftigelse, springbræt, jobomsætning. Home Service Scheme, owners, employees, gender, age, education, unemployment, employment, job turnover Danmarks Statistik har for Erhvervsfremme Styrelsen udarbejdet en registerbaseret analyse af beskæftigelsen inden for virksomheder, der var tilmeldt HjemmeService-ordningen i Analysen konkluderer: At HjemmeService-ordningen lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i HjemmeService kommer i højere grad fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. At der relativt er flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for HjemmeService. At HjemmeService-virksomhederne i højere grad skaber beskæftigelse for nydanskere. Af de ansatte i HjemmeService er ca. 1 % nydanskere i forhold til 5 % i den private sektor generelt. Opgjort på amter er andelen af nydanskere generelt højest omkring hovedstaden, hvor nydanskere udgør ca. 20% af de beskæftigede inden for HjemmeService. At en del af de beskæftigede efter ansættelse inden for HjemmeService finder beskæftigelse inden for andre erhverv. Heraf finder knap halvdelen beskæftigelse i rengøring uden for HjemmeService-ordningen og indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor sociale institutioner for børn, unge og voksne udgør en relativ stor andel. Resumé, engelsk Statistics Denmark has carried out a register-based analysis of the employment in enterprises under the Home Service Scheme in 1998 for the Danish Agency for Trade and Industry.

20 Sprog The analysis concludes that: Dansk ISBN ISSN Pris URL Alternativ URL: Format Version Inventarliste Publicerings standard nr. 1.0 the Home Service Scheme fulfils its purpose of creating employment for the unemployed and people with limited education. To a larger extent, the Home Service employees have experienced unemployment and the duration of their unemployment has generally been longer than for the employees in the private sector in general. Relatively, a larger number of women and younger people are employed in enterprises under the Home Service Scheme. Enterprises under the Home Service Scheme create employment for people of another ethnical background than Danish to a greater extent than enterprises in the private sector in general. 1% of the employees and employers in Home Service are of another ethnical background than Danish compared to 5% in the private sector. In general, job creation for this group is largest in the Copenhagen area. In this area, 20% of the employees and employers in Home Service are of another ethnical backgrond than Danish. After being employed in enterprises under the Home Service Scheme, a number of the employees change to occupations in other sectors. Close to half of them become employed in cleaning services outside the Home Service Scheme and public and personal services, of which social institutions for children, youth, and adults constitute a relatively large share. 120 DKK html,gif,pdf index.html, sammenf.html, indledning.html, kap01001.html, kap02001.html, kap03001.html, app1.html, kolofon.html, all.html, resume.html, download.htm, image002.gif, image004.gif, image00.gif, image008.gif, image010.gif, image012.gif, image014.gif, image01.gif, image018.gif, image020.gif, image022.gif, image024.gif, image02.gif

21

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002 ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006 Iværksættere og nye virksomheder Nøgletal 2006 August 2006 Iværksættere og nye virksomheder, Nøgletal 2006 Udgivet af: Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?

0-$+1$-+2,34 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17!#$%&'()'*$&$+,-,.//. <=,>=,,./=,841',.//? "-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2003

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2003 Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2003 Nr. 9. 22. april 2004 Arbejdsløsheden i 2003 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere