Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg"

Transkript

1 Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og Niels Henning Bjørn, kontorchef Sundhedssystemet i Danmark har en central placering i velfærdsstaten, og langt de fleste udgifter til sundhedsydelser afholdes af det offentlige. Det skyldes, at der er et ønske i samfundet om let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet, som det hedder i Sundhedsloven. Sundhedsydelser betragtes dermed som havende en anden karakter end andre goder: Forbruget af sundhedsydelser skal ikke være afhængigt af personlige økonomiske forhold, men af behov for behandling. Det offentlige giver derfor indbyggerne en offentlig sundhedsforsikring, som er gratis for den enkelte, men samlet finansieret af skatter, afgifter mv. Organiseringen af sundhedssystemet spiller en vigtig rolle for de offentlige udgifter til sundhedsydelser, og systemet i Danmark er helt overvejende en såkaldt integreret offentlig model. Her påtager staten sig rollen som forsikringsinstans, og hospitalerne er næsten udelukkende offentlige. De praktiserende læger og speciallæger er i princippet private aktører, men har en overenskomst om behandling og betaling med det offentlige. Det offentlige regulerer derved betalingen for langt de fleste behandlinger. I 2008 udgjorde de offentligt betalte sundhedsudgifter i Danmark således 125 mia. kr., mens de privat afholdte udgifter til eksempelvis medicin, briller, psykolog og tandlæge var 22 mia. kr. I den integrerede offentlige model tager forsikringspræmien, som giver ret til sundhedsydelser, form af beskatning. Når dette er tilfældet, kan høje og stigende sundhedsudgifter udgøre et særligt samfundsøkonomisk problem, fordi skatter har negative, forvridende effekter. Adgangen til sundhedsydelser styres hovedsagelig gennem de praktiserende læger, der henviser til videre behandling om nødvendigt. Med en henvisning fra en læge kan en patient komme i kø til diagnosticering eller behandling på hospital eller hos speciallæge. Patienterne har tidligere ikke kunnet kræve behandling. Udvidede muligheder for frit sygehusvalg og ventetidsgaranti har dog ændret patienternes situation. Ventetidsgarantien og det udvidede frie sygehusvalg giver eksempelvis mulighed for behandling for visse lidelser på private hospitaler, hvis det offentlige system ikke kan sikre behandling inden for den lovede tid. Det har i nogen grad ændret behandlinger på sygehusene fra at være udbudsstyrede til at være efterspørgselsstyrede. Hermed er 1

2 det blevet sværere at styre de samlede sundhedsudgifter, og disse er da også steget kraftigt i det første årti i dette århundrede, jf. De Økonomiske Råd (2009) og senere i denne artikel. Vi ser i denne artikel på udsigterne for udgiftspresset de kommende årtier. Hvad vil præge udviklingen, og er der særlige udfordringer, hvor velfærd og udgifter skal vejes op imod hinanden? Sundhedsudgifter i internationalt perspektiv Sundhedsudgifterne som andel af BNP lå særdeles højt i Danmark i forhold til OECD-landene op igennem 1970 erne og var stigende i såvel Danmark som OECD generelt, jf. figur 1. I en længere efterfølgende periode gennem 1980 erne og 1990 erne stiger de danske sundhedsudgifter som andel af BNP ikke, mens stigningen fortsætter i det øvrige OECD. I 2000 ligger de danske sundhedsudgifter som andel af BNP fortsat over gennemsnittet (medianen) for landene i OECD, men forskellen er blevet mindre, og Danmark ligger fra omkring 1990 ikke længere over, men kun på niveau med det OECD-land, som netop har en fjerdedel af OECD-landene over sig og tre fjerdedele under sig. Figur 1 Samlede sundhedsudgifter som andel af BNP i Danmark og OECD Pct. af BNP 12 Danmark Median kvartil 3. kvartil Anm.: Udvalgte OECD-lande. Ændringer i udvalgte lande frem til Kilde: OECD Health Statistics. Denne udvikling er udtryk for, at prioriteringen af udbygningen af sundhedssystemet kom senere i mange af OECD-landene, mens Danmark i 1980 erne og dele af 1990 erne gennemgik en periode, hvor der blev holdt igen med de offentlige udgifter. Samtidig kom der en relativt høj vækst i BNP i 2

3 nogle år i den sene halvdel af 1990 erne, hvilket bidrog til at holde udgifterne som andel af BNP nede i denne periode. Helt generelt ser vi i OECD-landene over et længere stræk en større stigning i sundhedsudgifterne end i samfundets produktion generelt, jf. figur 2. Denne langsigtede tendens må forventes at fortsætte. Landene har såvel i 1970 som i dag vidt forskellige velstandsniveauer og vidt forskellige niveauer for sundhedsudgifternes andel af BNP, og der er en klar tendens til, at lande med relativt højt BNP pr. indbygger også har relativt høje sundhedsudgifter i pct. af BNP, jf. De Økonomiske Råd (2009). Hvis dette er retningsgivende, må man forvente, at videre økonomisk vækst vil betyde yderligere stigninger i sundhedsudgifterne, ikke blot absolut, men også som andel af BNP. Figur 2 Gennemsnitlig, årlig realvækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger, Vækst i sundhedsudgifter, pct Sydkorea Irland Portugal Polen Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Vækst i BNP, pct. Anm.: Den optrukne linje svarer til, at væksten i BNP og i sundhedsudgifterne var lige store. Kilde: OECD. Også i Danmark må man forvente, at sundhedsudgifterne fremover vil stige mere end produktionen. Der kan være delperioder, hvor sundhedsudgifterne vokser mindre end BNP som følge af økonomiske problemer, som det var tilfældet i 1980 erne, eller hvor de vokser særlig hurtigt som følge af høj prioritering af sundhedsbehandling, som det var tilfældet i 2000 erne. Over det lange stræk må man imidlertid forvente, at sundhedsudgifterne vil stige mere end BNP. Spørgsmålet er, hvor meget mere og dermed, hvordan udgiftspresset vil udvikle sig. Den valgte organisering af sundhedssystemet kan spille en rolle for udviklingen i sundhedsudgifterne. Systemet i Danmark er som nævnt helt overvejende en integreret offentlig model, hvor 3

4 finansieringen er baseret på skatter, og det offentlige driver og/eller finansierer hospitaler og lægevæsen. Det er også modellen i de øvrige nordiske lande og eksempelvis Italien og Portugal. Det typiske alternativ i Europa er Bismarck-modellen eller den offentlige kontraktmodel, hvor finansieringen af sundhedssystemet hovedsagelig sker gennem sociale sikringsfonde, der modtager obligatoriske indbetalinger fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Sygehuse drives enten af non-profit organisationer, private eller en offentlig myndighed. Det er vurderingen, at dette system er mere lydhørt over for patienternes behov end den integrerede offentlige model, men mindre velegnet til at kontrollere stigninger i sundhedsomkostningerne, jf. Docteur og Oxley (2003). En tredje model er baseret på, at indbyggerne overvejende køber sundhedsforsikringer hos private forsikringsselskaber, der igen køber behandling hos private udbydere, eksempelvis hospitaler, der kan være ejet og drevet af non-profit organisationer. Det er en model, der er kendt fra USA og Schweiz samt i en stærkt reguleret form i Nederlandene. Denne model for et sundhedssystem er i høj grad lydhør over for patienternes efterspørgsel, men kontrollen med priser, ydelser og omkostninger er relativt svag, jf. De Økonomiske Råd (2009). En overordnet sammenligning tyder på, at sundhedsudgifterne i forhold til BNP er lavere i lande med den integrerede offentlige model end i lande med Bismarck-modellen, mens USA har langt det højeste niveau for sundhedsudgifter som andel af BNP. Det danske valg af model synes således at være relativt velegnet til at styre de samlede udgifter. Offentlige sundhedsudgifter over livet og de demografiske udfordringer Sundhedsudgifterne knyttet til den enkelte person afhænger af personens helbredssituation. Derved får personens alder typisk betydning for udgiften, men nok så interessant betyder antallet af resterende leveår meget for sundhedsudgifterne uanset alder, jf. figur 3. I denne figur er personer, der levede i 2000, inddelt efter deres resterende levetid (frem til 2009). Figuren viser eksempelvis, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter i år 2000, knyttet til personer i aldersgruppen år, var over kr. for personer, der døde i , mens de var godt kr. for personer, der døde i og kun godt kr. for personer, der fortsat levede i De gennemsnitlige sundhedsudgifter for en given aldersgruppe er således højere, jo kortere tid der er til dødstidspunktet. Figuren viser også, at blandt de personer, der har relativt kort tid til dødstidspunktet, er sundhedsudgifterne særligt høje for børn op til års alderen. 4

5 Figur 3 Offentlige gennemsnitlige sundhedsudgifter på aldersgrupper for personer med forskellig afstand til død i kr Død Død Død Død Lever Alder i Kilde: Egne beregninger på registerdata. Det fremgår generelt, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter for personer er højere, jo kortere den resterende levetid for de pågældende personer er, og det gælder uanset personernes alder. For personer over 90 år synes den resterende levetid ikke at betyde så meget, men det skyldes formodentlig, at der ikke indgår udgifter til hjemmepleje eller plejehjem i figur 3. Konsekvensen af, at sundhedsudgifterne i høj grad følger afstand-til-død, er ganske interessant for de fremtidige sundhedsudgifter, da længere levetid betyder, at den forventede afstand til død for en person i en given alder, fx 60 år, vil blive længere. Dette betyder alt andet lige, at sundhedsudgiften til en 60-årig eller en 70-årig må forventes at være lavere i 2030 end i Denne effekt benævnes ofte sund aldring. Den udgiftsmæssige konsekvens af sund aldring er, at sundhedsudgifterne ikke nødvendigvis stiger fuldt ud i takt med andelen af personer i de dyre aldersgrupper. Den sunde aldring vil altså have en modificerende indflydelse på den stigning i sundhedsudgifterne, der følger af befolkningens aldring. Befolkningen ældes dels som følge af generationseffekter, hvor eksempelvis de store årgange født i 1940 erne, 1950 erne og ind i 1960 erne bliver ældre, og dels fordi den forventede restlevetid stiger særligt for de, der allerede har nået en relativt høj alder, fx 60 år. Forskydningen mod en ældre befolkning trækker i sig selv i retning af stigende sundhedsudgifter, da de gennemsnitlige sundhedsudgifter for den enkelte aldersgruppe er stærkt stigende med alderen, særligt fra omkring de 50 år, jf. figur 4. Den rene effekt fra den ændrede alderssammensætning modificeres så af effekten af sund aldring: I det omfang, de flere ældre skyldes længere restlevetid, vil sundhedsudgifterne stige mindre end proportionalt med de flere ældre. 5

6 Figur 4 Aldersfordelte, gennemsnitlige sundhedsudgifter, Kr Sygesikring Psykiatri Medicin Hospital (somatisk) Alder Anm.: De gennemsnitlige udgifter er forskellige for mænd og kvinder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. De fremtidige sundhedsudgifter Udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter kan deles op i et demografisk element og et ikkedemografisk element. Det demografiske element dækker udgiftskonsekvenserne af ændringer i befolkningens alderssammensætning under hensyntagen til sund aldring. Det ikke-demografiske element dækker over andre ændringer i sundhedsudgifterne forårsaget af eksempelvis større krav fra befolkningen som følge af velstandsudviklingen. Det første element under luppen er det demografiske element, hvor det vanskelige er at udskille betydningen af sund aldring. Dette er forsøgt gjort i De Økonomiske Råd (2009). Ved hjælp af registerdata kan man følge personer, der levede i , frem til 2009 og undersøge, hvordan de offentlige sundhedsudgifter i de enkelte alders- og kønskategorier for disse personer afhang af, om de døde efter 1, 2, 3, 4, 5, 6 år eller senere. På basis heraf kan man vurdere, hvordan sundhedsudgiften i den enkelte alders- og kønskategori vil udvikle sig fremover med den stigende levetid. Dernæst inddrages betydningen af de demografiske forskydninger som følge af forskelle i årgangenes størrelse, længere levetid, overlevelse og vandringer ind og ud af landet. Beregningerne er her gennemført på den økonomiske model DREAM, der har et omfattende befolkningsregnskab frem til 2100, og den indeholder detaljerede oplysninger om det offentlige forbrug, herunder 6

7 sundhedsudgifterne. Modellen er dermed meget velegnet til at beregne de langsigtede offentlige udgifter til sundhedsydelser. De demografiske elementer har store konsekvenser for de offentlige sundhedsudgifter, jf. figur 5. Selv under antagelse af uændret levetid vil den ændrede sammensætning på aldersgrupper, som primært skyldes generationseffekter, betyde, at de forventede offentlige sundhedsudgifter vil stige med tæt på 20% fra 2008 til 2035 (rød kurve). Inddrages længere levetid, hvor den trendmæssige stigning i levetiden antages at fortsætte (som det antages i DREAM), men uden at tage højde for sund aldring, er det forventningen, at udgifterne vil stige med ca. 30% frem til 2035 (grå kurve). Tages der højde for sund aldring, bliver den forventede stigning i sundhedsudgifterne frem til 2035 med stigende levetid imidlertid kun 23-24% (grøn kurve). Generationseffekten trækker altså sundhedsudgifterne kraftigt opad, og levetidseffekten bidrager også, men modificeres ganske meget af effekten af sund aldring. Figur 5 Demografiske effekter på de offentlige udgifter til sundhed 2008 = Usund aldring 160 Sund aldring Konstant levetid Anm.: Figuren viser alene de demografiske effekters betydning for udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter til individuelt konsum. Fast lønniveau (opgjort ved de pris- og produktivitetskorrigerede sundhedsudgifter i DREAM modellen). Kilde: DREAM model og egne beregninger. Inddrages de ikke-demografiske faktorer, er det illustrativt at analysere de senere års vækst i de offentlige sundhedsudgifter. Den gennemsnitlige, årlige reale vækst i sundhedsudgifterne var på 2,4% i perioden 1993 til Den demografiske udvikling med sund aldring kan begrunde en årlig vækst på ca. 0,4%. Tilbage er en ikke-demografisk begrundet vækst på 1,9-2,0% pr. år. Da væksten i produktiviteten i perioden har været 1,6% pr. år, giver det en årlig såkaldt mervækst i de 7

8 offentlige sundhedsudgifter på 0,3-0,4% pr. år, en vækst som altså ligger udover det, der umiddelbart kan forklares ved den demografiske udvikling og velstandsudviklingen. Årsagerne til denne mervækst kan være, at når befolkningen bliver rigere, øges efterspørgslen efter og kravene til sundhedsydelser mere end proportionalt med de øgede indkomster (Wagners lov), at produktivitetsfremskridtene i sundhedssektoren har svært ved at følge med de generelle produktivitetsfremskridt (Baumols lov) samt fremkomsten af nye, kostbare behandlingsformer. Udgifterne til sundhedsydelser er steget endnu mere pr. år i perioden fra 1999 til 2008, hvor vækstbidraget fra ikke-demografiske kilder var på 2,8% pr år. Det svarer til en real mervækst i sundhedsudgifterne på 1,2% pr år. Det er dog velkendt, at væksten i sundhedsudgifterne kan svinge meget i korte perioder, så mervæksten vil næppe nå dette niveau over en længere årrække. Baseret på fortidens erfaringer synes en årlig mervækst i sundhedsudgifterne på 0,3% at være forventelig over en længere periode, og en mervækst på eksempelvis 0,6% kan heller ikke betragtes som helt udelukket. De fremtidige sundhedsudgifter kan opdeles i de to elementer baseret på en befolkningsfremskrivning, en antagelse om mervæksten og standardantagelser om udviklingen i BNP, eller rettere i produktiviteten. Det demografiske element vurderes at kunne fremskrives nogenlunde præcist over en længere årrække. Det ikke-demografiske element er mere usikkert og afhænger af den antagne mervækst. I figur 6 nedenfor betragtes årlige mervækstrater på hhv. 0%, 0,3% og 0,6% Med en forsigtig mervækst på 0,3% om året (blå kurve) må de offentlige sundhedsudgifter forventes at vokse med godt 40% i reale termer frem til Hvis mervæksten bliver 0,6%. pr år (brun kurve), vil sundhedsudgifterne vokse med ca. 60% frem til Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af mervæksten, da den blandt andet er et resultat af politiske prioriteringer. Al erfaring tyder imidlertid på, at der vil blive tale om mervækst, så en real stigning i sundhedsudgifterne over de næste små 40 år på 40-60% må anses som sandsynlig. 8

9 Figur 6 Offentlige sundhedsudgifter og eksempler på årlig mervækst 2008 = Stigende levetid, mervækst 0,6 pct. Stigende levetid, mervækst 0,3 pct. Stigende levetid, mervækst 0 pct. Konstant levetid, mervækst 0 pct Anm.: Se figur 5. Kilde: DREAM model og egne beregninger. Det er de offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP, der har betydning for udviklingen i den skattemæssige finansieringsbyrde. Figur 7 viser derfor den udvikling i de offentlige sundhedsudgifter som andel af BNP, der følger af prognosen for sundhedsudgifterne som vist i figur 6 samt af den underliggende antagelse om produktivitetsudviklingen. Med en moderat mervækst på 0,3% om året vil sundhedsudgifterne vokse fra ca. 6,8% af BNP i 2008 til 9,6% i 2050 (blå kurve), en stigning på næsten 3 procentpoint. Hvis mervæksten i stedet bliver 0,6% pr. år, så stiger sundhedsudgifternes andel af BNP til 10,8% (brun kurve), altså med 4 procentpoint. Der er under alle omstændigheder tale om et betragteligt offentligt finansieringsproblem. Ved en årlig mervækst på 0,3% svarer det til, at den statslige bundskat skal sættes op med ca. 4,5 procentpoint for at dække de stigende sundhedsudgifter. 9

10 Figur 7 Offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP Pct Stigende levetid, mervækst 0,6 pct. Stigende levetid, mervækst 0,3 pct. Stigende levetid, mervækst 0 pct. Konstant levetid, mervækst 0 pct Anm.: Den lodrette streg angiver overgangen til prognose-år. Kilde: DREAM model og egne beregninger. Sammenfatning og konklusion Det danske sundhedssystem er overvejende et integreret offentligt system. I dette system skulle det være relativt enkelt at styre de offentlige udgifter til sundhedsydelser, men de danske udgifter til sundhed ligger alligevel på et relativt højt niveau. Et fælles træk for alle OECD-lande er, at de samlede udgifter til sundhed er vokset mere end BNP. I Danmark afholder det offentlige omkring 85% af alle sundhedsudgifter. Samtidig må det på basis af analyserne refereret i denne artikel forventes, at befolkningens krav til sundhedsydelser vil føre til, at sundhedsudgifterne vil vokse ganske betragteligt i pct. af BNP, sandsynligvis med mindst 3-4 procentpoint frem til Med det overvejende offentligt finansierede danske sundhedssystem vil dette føre til et pres på de offentlige finanser. Dette pres kan håndteres ved at forøge de offentlige indtægter, hvilket basalt set kræver enten højere skatter eller flere beskæftigede, ved at reducere væksten i andre offentlige udgifter eller ved at en større del af sundhedsudgifterne afholdes af brugerne af sundhedsydelserne selv. En omfattende brugerbetaling vil kunne føre til fremvækst af et system baseret på private sundhedsforsikringer. Man kan spørge, om et system baseret på omfattende brugerbetaling og private sundhedsforsikringer er foreneligt med en fastholdelse af målsætningen om let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet. 10

11 Under alle omstændigheder er det forventelige, fremtidige finansieringspres fra udgifter til sundhedsydelser så stort og voksende, at det rejser helt centrale samfundsmæssige diskussioner og nødvendiggør kritiske prioriteringer: Hvor går grænserne for, hvor meget der kan finansieres ved beskatning, hvilke besparelser på eller reformer af andre velfærdsordninger kan eventuelt skabe plads til en voksende sundhedssektor, og skal vi eventuelt gribe til systembrydende tiltag indenfor sundhedssektoren, selv i form af omfattende brugerbetalinger med medfølgende private sundhedsforsikringer for at håndtere finansieringsbyrden? Litteratur: De Økonomiske Råd (2009): Dansk Økonomi, Efterår Docteur, E. og H. Oxley (2003): Health-Care Systems: Lessons from the Reform Experience. OECD Health Working Papers. 11

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Verdens højeste udgiftstryk

Verdens højeste udgiftstryk Analyserapport 212:1 Verdens højeste udgiftstryk en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere