Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg"

Transkript

1 Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, og Niels Henning Bjørn, kontorchef Sundhedssystemet i Danmark har en central placering i velfærdsstaten, og langt de fleste udgifter til sundhedsydelser afholdes af det offentlige. Det skyldes, at der er et ønske i samfundet om let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet, som det hedder i Sundhedsloven. Sundhedsydelser betragtes dermed som havende en anden karakter end andre goder: Forbruget af sundhedsydelser skal ikke være afhængigt af personlige økonomiske forhold, men af behov for behandling. Det offentlige giver derfor indbyggerne en offentlig sundhedsforsikring, som er gratis for den enkelte, men samlet finansieret af skatter, afgifter mv. Organiseringen af sundhedssystemet spiller en vigtig rolle for de offentlige udgifter til sundhedsydelser, og systemet i Danmark er helt overvejende en såkaldt integreret offentlig model. Her påtager staten sig rollen som forsikringsinstans, og hospitalerne er næsten udelukkende offentlige. De praktiserende læger og speciallæger er i princippet private aktører, men har en overenskomst om behandling og betaling med det offentlige. Det offentlige regulerer derved betalingen for langt de fleste behandlinger. I 2008 udgjorde de offentligt betalte sundhedsudgifter i Danmark således 125 mia. kr., mens de privat afholdte udgifter til eksempelvis medicin, briller, psykolog og tandlæge var 22 mia. kr. I den integrerede offentlige model tager forsikringspræmien, som giver ret til sundhedsydelser, form af beskatning. Når dette er tilfældet, kan høje og stigende sundhedsudgifter udgøre et særligt samfundsøkonomisk problem, fordi skatter har negative, forvridende effekter. Adgangen til sundhedsydelser styres hovedsagelig gennem de praktiserende læger, der henviser til videre behandling om nødvendigt. Med en henvisning fra en læge kan en patient komme i kø til diagnosticering eller behandling på hospital eller hos speciallæge. Patienterne har tidligere ikke kunnet kræve behandling. Udvidede muligheder for frit sygehusvalg og ventetidsgaranti har dog ændret patienternes situation. Ventetidsgarantien og det udvidede frie sygehusvalg giver eksempelvis mulighed for behandling for visse lidelser på private hospitaler, hvis det offentlige system ikke kan sikre behandling inden for den lovede tid. Det har i nogen grad ændret behandlinger på sygehusene fra at være udbudsstyrede til at være efterspørgselsstyrede. Hermed er 1

2 det blevet sværere at styre de samlede sundhedsudgifter, og disse er da også steget kraftigt i det første årti i dette århundrede, jf. De Økonomiske Råd (2009) og senere i denne artikel. Vi ser i denne artikel på udsigterne for udgiftspresset de kommende årtier. Hvad vil præge udviklingen, og er der særlige udfordringer, hvor velfærd og udgifter skal vejes op imod hinanden? Sundhedsudgifter i internationalt perspektiv Sundhedsudgifterne som andel af BNP lå særdeles højt i Danmark i forhold til OECD-landene op igennem 1970 erne og var stigende i såvel Danmark som OECD generelt, jf. figur 1. I en længere efterfølgende periode gennem 1980 erne og 1990 erne stiger de danske sundhedsudgifter som andel af BNP ikke, mens stigningen fortsætter i det øvrige OECD. I 2000 ligger de danske sundhedsudgifter som andel af BNP fortsat over gennemsnittet (medianen) for landene i OECD, men forskellen er blevet mindre, og Danmark ligger fra omkring 1990 ikke længere over, men kun på niveau med det OECD-land, som netop har en fjerdedel af OECD-landene over sig og tre fjerdedele under sig. Figur 1 Samlede sundhedsudgifter som andel af BNP i Danmark og OECD Pct. af BNP 12 Danmark Median kvartil 3. kvartil Anm.: Udvalgte OECD-lande. Ændringer i udvalgte lande frem til Kilde: OECD Health Statistics. Denne udvikling er udtryk for, at prioriteringen af udbygningen af sundhedssystemet kom senere i mange af OECD-landene, mens Danmark i 1980 erne og dele af 1990 erne gennemgik en periode, hvor der blev holdt igen med de offentlige udgifter. Samtidig kom der en relativt høj vækst i BNP i 2

3 nogle år i den sene halvdel af 1990 erne, hvilket bidrog til at holde udgifterne som andel af BNP nede i denne periode. Helt generelt ser vi i OECD-landene over et længere stræk en større stigning i sundhedsudgifterne end i samfundets produktion generelt, jf. figur 2. Denne langsigtede tendens må forventes at fortsætte. Landene har såvel i 1970 som i dag vidt forskellige velstandsniveauer og vidt forskellige niveauer for sundhedsudgifternes andel af BNP, og der er en klar tendens til, at lande med relativt højt BNP pr. indbygger også har relativt høje sundhedsudgifter i pct. af BNP, jf. De Økonomiske Råd (2009). Hvis dette er retningsgivende, må man forvente, at videre økonomisk vækst vil betyde yderligere stigninger i sundhedsudgifterne, ikke blot absolut, men også som andel af BNP. Figur 2 Gennemsnitlig, årlig realvækst i sundhedsudgifter og BNP pr. indbygger, Vækst i sundhedsudgifter, pct Sydkorea Irland Portugal Polen Grækenland Storbritannien Tjekkiet Belgien Spanien Frankrig USA Norge Japan Danmark Schweiz Sverige Tyskland Vækst i BNP, pct. Anm.: Den optrukne linje svarer til, at væksten i BNP og i sundhedsudgifterne var lige store. Kilde: OECD. Også i Danmark må man forvente, at sundhedsudgifterne fremover vil stige mere end produktionen. Der kan være delperioder, hvor sundhedsudgifterne vokser mindre end BNP som følge af økonomiske problemer, som det var tilfældet i 1980 erne, eller hvor de vokser særlig hurtigt som følge af høj prioritering af sundhedsbehandling, som det var tilfældet i 2000 erne. Over det lange stræk må man imidlertid forvente, at sundhedsudgifterne vil stige mere end BNP. Spørgsmålet er, hvor meget mere og dermed, hvordan udgiftspresset vil udvikle sig. Den valgte organisering af sundhedssystemet kan spille en rolle for udviklingen i sundhedsudgifterne. Systemet i Danmark er som nævnt helt overvejende en integreret offentlig model, hvor 3

4 finansieringen er baseret på skatter, og det offentlige driver og/eller finansierer hospitaler og lægevæsen. Det er også modellen i de øvrige nordiske lande og eksempelvis Italien og Portugal. Det typiske alternativ i Europa er Bismarck-modellen eller den offentlige kontraktmodel, hvor finansieringen af sundhedssystemet hovedsagelig sker gennem sociale sikringsfonde, der modtager obligatoriske indbetalinger fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Sygehuse drives enten af non-profit organisationer, private eller en offentlig myndighed. Det er vurderingen, at dette system er mere lydhørt over for patienternes behov end den integrerede offentlige model, men mindre velegnet til at kontrollere stigninger i sundhedsomkostningerne, jf. Docteur og Oxley (2003). En tredje model er baseret på, at indbyggerne overvejende køber sundhedsforsikringer hos private forsikringsselskaber, der igen køber behandling hos private udbydere, eksempelvis hospitaler, der kan være ejet og drevet af non-profit organisationer. Det er en model, der er kendt fra USA og Schweiz samt i en stærkt reguleret form i Nederlandene. Denne model for et sundhedssystem er i høj grad lydhør over for patienternes efterspørgsel, men kontrollen med priser, ydelser og omkostninger er relativt svag, jf. De Økonomiske Råd (2009). En overordnet sammenligning tyder på, at sundhedsudgifterne i forhold til BNP er lavere i lande med den integrerede offentlige model end i lande med Bismarck-modellen, mens USA har langt det højeste niveau for sundhedsudgifter som andel af BNP. Det danske valg af model synes således at være relativt velegnet til at styre de samlede udgifter. Offentlige sundhedsudgifter over livet og de demografiske udfordringer Sundhedsudgifterne knyttet til den enkelte person afhænger af personens helbredssituation. Derved får personens alder typisk betydning for udgiften, men nok så interessant betyder antallet af resterende leveår meget for sundhedsudgifterne uanset alder, jf. figur 3. I denne figur er personer, der levede i 2000, inddelt efter deres resterende levetid (frem til 2009). Figuren viser eksempelvis, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter i år 2000, knyttet til personer i aldersgruppen år, var over kr. for personer, der døde i , mens de var godt kr. for personer, der døde i og kun godt kr. for personer, der fortsat levede i De gennemsnitlige sundhedsudgifter for en given aldersgruppe er således højere, jo kortere tid der er til dødstidspunktet. Figuren viser også, at blandt de personer, der har relativt kort tid til dødstidspunktet, er sundhedsudgifterne særligt høje for børn op til års alderen. 4

5 Figur 3 Offentlige gennemsnitlige sundhedsudgifter på aldersgrupper for personer med forskellig afstand til død i kr Død Død Død Død Lever Alder i Kilde: Egne beregninger på registerdata. Det fremgår generelt, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter for personer er højere, jo kortere den resterende levetid for de pågældende personer er, og det gælder uanset personernes alder. For personer over 90 år synes den resterende levetid ikke at betyde så meget, men det skyldes formodentlig, at der ikke indgår udgifter til hjemmepleje eller plejehjem i figur 3. Konsekvensen af, at sundhedsudgifterne i høj grad følger afstand-til-død, er ganske interessant for de fremtidige sundhedsudgifter, da længere levetid betyder, at den forventede afstand til død for en person i en given alder, fx 60 år, vil blive længere. Dette betyder alt andet lige, at sundhedsudgiften til en 60-årig eller en 70-årig må forventes at være lavere i 2030 end i Denne effekt benævnes ofte sund aldring. Den udgiftsmæssige konsekvens af sund aldring er, at sundhedsudgifterne ikke nødvendigvis stiger fuldt ud i takt med andelen af personer i de dyre aldersgrupper. Den sunde aldring vil altså have en modificerende indflydelse på den stigning i sundhedsudgifterne, der følger af befolkningens aldring. Befolkningen ældes dels som følge af generationseffekter, hvor eksempelvis de store årgange født i 1940 erne, 1950 erne og ind i 1960 erne bliver ældre, og dels fordi den forventede restlevetid stiger særligt for de, der allerede har nået en relativt høj alder, fx 60 år. Forskydningen mod en ældre befolkning trækker i sig selv i retning af stigende sundhedsudgifter, da de gennemsnitlige sundhedsudgifter for den enkelte aldersgruppe er stærkt stigende med alderen, særligt fra omkring de 50 år, jf. figur 4. Den rene effekt fra den ændrede alderssammensætning modificeres så af effekten af sund aldring: I det omfang, de flere ældre skyldes længere restlevetid, vil sundhedsudgifterne stige mindre end proportionalt med de flere ældre. 5

6 Figur 4 Aldersfordelte, gennemsnitlige sundhedsudgifter, Kr Sygesikring Psykiatri Medicin Hospital (somatisk) Alder Anm.: De gennemsnitlige udgifter er forskellige for mænd og kvinder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. De fremtidige sundhedsudgifter Udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter kan deles op i et demografisk element og et ikkedemografisk element. Det demografiske element dækker udgiftskonsekvenserne af ændringer i befolkningens alderssammensætning under hensyntagen til sund aldring. Det ikke-demografiske element dækker over andre ændringer i sundhedsudgifterne forårsaget af eksempelvis større krav fra befolkningen som følge af velstandsudviklingen. Det første element under luppen er det demografiske element, hvor det vanskelige er at udskille betydningen af sund aldring. Dette er forsøgt gjort i De Økonomiske Råd (2009). Ved hjælp af registerdata kan man følge personer, der levede i , frem til 2009 og undersøge, hvordan de offentlige sundhedsudgifter i de enkelte alders- og kønskategorier for disse personer afhang af, om de døde efter 1, 2, 3, 4, 5, 6 år eller senere. På basis heraf kan man vurdere, hvordan sundhedsudgiften i den enkelte alders- og kønskategori vil udvikle sig fremover med den stigende levetid. Dernæst inddrages betydningen af de demografiske forskydninger som følge af forskelle i årgangenes størrelse, længere levetid, overlevelse og vandringer ind og ud af landet. Beregningerne er her gennemført på den økonomiske model DREAM, der har et omfattende befolkningsregnskab frem til 2100, og den indeholder detaljerede oplysninger om det offentlige forbrug, herunder 6

7 sundhedsudgifterne. Modellen er dermed meget velegnet til at beregne de langsigtede offentlige udgifter til sundhedsydelser. De demografiske elementer har store konsekvenser for de offentlige sundhedsudgifter, jf. figur 5. Selv under antagelse af uændret levetid vil den ændrede sammensætning på aldersgrupper, som primært skyldes generationseffekter, betyde, at de forventede offentlige sundhedsudgifter vil stige med tæt på 20% fra 2008 til 2035 (rød kurve). Inddrages længere levetid, hvor den trendmæssige stigning i levetiden antages at fortsætte (som det antages i DREAM), men uden at tage højde for sund aldring, er det forventningen, at udgifterne vil stige med ca. 30% frem til 2035 (grå kurve). Tages der højde for sund aldring, bliver den forventede stigning i sundhedsudgifterne frem til 2035 med stigende levetid imidlertid kun 23-24% (grøn kurve). Generationseffekten trækker altså sundhedsudgifterne kraftigt opad, og levetidseffekten bidrager også, men modificeres ganske meget af effekten af sund aldring. Figur 5 Demografiske effekter på de offentlige udgifter til sundhed 2008 = Usund aldring 160 Sund aldring Konstant levetid Anm.: Figuren viser alene de demografiske effekters betydning for udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter til individuelt konsum. Fast lønniveau (opgjort ved de pris- og produktivitetskorrigerede sundhedsudgifter i DREAM modellen). Kilde: DREAM model og egne beregninger. Inddrages de ikke-demografiske faktorer, er det illustrativt at analysere de senere års vækst i de offentlige sundhedsudgifter. Den gennemsnitlige, årlige reale vækst i sundhedsudgifterne var på 2,4% i perioden 1993 til Den demografiske udvikling med sund aldring kan begrunde en årlig vækst på ca. 0,4%. Tilbage er en ikke-demografisk begrundet vækst på 1,9-2,0% pr. år. Da væksten i produktiviteten i perioden har været 1,6% pr. år, giver det en årlig såkaldt mervækst i de 7

8 offentlige sundhedsudgifter på 0,3-0,4% pr. år, en vækst som altså ligger udover det, der umiddelbart kan forklares ved den demografiske udvikling og velstandsudviklingen. Årsagerne til denne mervækst kan være, at når befolkningen bliver rigere, øges efterspørgslen efter og kravene til sundhedsydelser mere end proportionalt med de øgede indkomster (Wagners lov), at produktivitetsfremskridtene i sundhedssektoren har svært ved at følge med de generelle produktivitetsfremskridt (Baumols lov) samt fremkomsten af nye, kostbare behandlingsformer. Udgifterne til sundhedsydelser er steget endnu mere pr. år i perioden fra 1999 til 2008, hvor vækstbidraget fra ikke-demografiske kilder var på 2,8% pr år. Det svarer til en real mervækst i sundhedsudgifterne på 1,2% pr år. Det er dog velkendt, at væksten i sundhedsudgifterne kan svinge meget i korte perioder, så mervæksten vil næppe nå dette niveau over en længere årrække. Baseret på fortidens erfaringer synes en årlig mervækst i sundhedsudgifterne på 0,3% at være forventelig over en længere periode, og en mervækst på eksempelvis 0,6% kan heller ikke betragtes som helt udelukket. De fremtidige sundhedsudgifter kan opdeles i de to elementer baseret på en befolkningsfremskrivning, en antagelse om mervæksten og standardantagelser om udviklingen i BNP, eller rettere i produktiviteten. Det demografiske element vurderes at kunne fremskrives nogenlunde præcist over en længere årrække. Det ikke-demografiske element er mere usikkert og afhænger af den antagne mervækst. I figur 6 nedenfor betragtes årlige mervækstrater på hhv. 0%, 0,3% og 0,6% Med en forsigtig mervækst på 0,3% om året (blå kurve) må de offentlige sundhedsudgifter forventes at vokse med godt 40% i reale termer frem til Hvis mervæksten bliver 0,6%. pr år (brun kurve), vil sundhedsudgifterne vokse med ca. 60% frem til Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af mervæksten, da den blandt andet er et resultat af politiske prioriteringer. Al erfaring tyder imidlertid på, at der vil blive tale om mervækst, så en real stigning i sundhedsudgifterne over de næste små 40 år på 40-60% må anses som sandsynlig. 8

9 Figur 6 Offentlige sundhedsudgifter og eksempler på årlig mervækst 2008 = Stigende levetid, mervækst 0,6 pct. Stigende levetid, mervækst 0,3 pct. Stigende levetid, mervækst 0 pct. Konstant levetid, mervækst 0 pct Anm.: Se figur 5. Kilde: DREAM model og egne beregninger. Det er de offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP, der har betydning for udviklingen i den skattemæssige finansieringsbyrde. Figur 7 viser derfor den udvikling i de offentlige sundhedsudgifter som andel af BNP, der følger af prognosen for sundhedsudgifterne som vist i figur 6 samt af den underliggende antagelse om produktivitetsudviklingen. Med en moderat mervækst på 0,3% om året vil sundhedsudgifterne vokse fra ca. 6,8% af BNP i 2008 til 9,6% i 2050 (blå kurve), en stigning på næsten 3 procentpoint. Hvis mervæksten i stedet bliver 0,6% pr. år, så stiger sundhedsudgifternes andel af BNP til 10,8% (brun kurve), altså med 4 procentpoint. Der er under alle omstændigheder tale om et betragteligt offentligt finansieringsproblem. Ved en årlig mervækst på 0,3% svarer det til, at den statslige bundskat skal sættes op med ca. 4,5 procentpoint for at dække de stigende sundhedsudgifter. 9

10 Figur 7 Offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP Pct Stigende levetid, mervækst 0,6 pct. Stigende levetid, mervækst 0,3 pct. Stigende levetid, mervækst 0 pct. Konstant levetid, mervækst 0 pct Anm.: Den lodrette streg angiver overgangen til prognose-år. Kilde: DREAM model og egne beregninger. Sammenfatning og konklusion Det danske sundhedssystem er overvejende et integreret offentligt system. I dette system skulle det være relativt enkelt at styre de offentlige udgifter til sundhedsydelser, men de danske udgifter til sundhed ligger alligevel på et relativt højt niveau. Et fælles træk for alle OECD-lande er, at de samlede udgifter til sundhed er vokset mere end BNP. I Danmark afholder det offentlige omkring 85% af alle sundhedsudgifter. Samtidig må det på basis af analyserne refereret i denne artikel forventes, at befolkningens krav til sundhedsydelser vil føre til, at sundhedsudgifterne vil vokse ganske betragteligt i pct. af BNP, sandsynligvis med mindst 3-4 procentpoint frem til Med det overvejende offentligt finansierede danske sundhedssystem vil dette føre til et pres på de offentlige finanser. Dette pres kan håndteres ved at forøge de offentlige indtægter, hvilket basalt set kræver enten højere skatter eller flere beskæftigede, ved at reducere væksten i andre offentlige udgifter eller ved at en større del af sundhedsudgifterne afholdes af brugerne af sundhedsydelserne selv. En omfattende brugerbetaling vil kunne føre til fremvækst af et system baseret på private sundhedsforsikringer. Man kan spørge, om et system baseret på omfattende brugerbetaling og private sundhedsforsikringer er foreneligt med en fastholdelse af målsætningen om let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet. 10

11 Under alle omstændigheder er det forventelige, fremtidige finansieringspres fra udgifter til sundhedsydelser så stort og voksende, at det rejser helt centrale samfundsmæssige diskussioner og nødvendiggør kritiske prioriteringer: Hvor går grænserne for, hvor meget der kan finansieres ved beskatning, hvilke besparelser på eller reformer af andre velfærdsordninger kan eventuelt skabe plads til en voksende sundhedssektor, og skal vi eventuelt gribe til systembrydende tiltag indenfor sundhedssektoren, selv i form af omfattende brugerbetalinger med medfølgende private sundhedsforsikringer for at håndtere finansieringsbyrden? Litteratur: De Økonomiske Råd (2009): Dansk Økonomi, Efterår Docteur, E. og H. Oxley (2003): Health-Care Systems: Lessons from the Reform Experience. OECD Health Working Papers. 11

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?

De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN Artikel til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, Bygning 26, 1455

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere