E N E RG I T J E N E S T E N E N E RG I T J E N E S T E N

Transkript

1 E NERGIT JENESTEN

2 Indhold 4 Energitjenesten en succeshistorie 5 Spørg om energi 9 Skolernes EnergiForum 13 Håndværkernes EnergiForum 17 Grønne Diplomer 21 Hvor kommer pengene fra 22 Velkommen til Energitjenesten i fremtiden 23 Den lokale energitjeneste Udgiver Energitjenestens Sekretariat Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C Tlf.: Redaktion Claus Christensen, Margit Beuschau Lindstrøm, Ejvin Beuse Redaktionen afsluttet 14. april 2009 Energitjenesten arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Foto: Jonna Fuglsang Keldsen, med undtagelse af siderne 5, 6, 10, 11, 14, 15, og 21 Layout: Søren Kirkemann Tryk: Chronografisk Oplag: 1000 eksemplarer Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse

3 Energitjenesten uvildig og skræddersyet hjælp til dig Energitjenesten vil gøre det let for den enkelte at spare på energien og selv bidrage til anvendelsen af vedvarende energi. Energitjenestens styrke er den uvildige og skræddersyede rådgivning, som gives direkte til borgeren, foreningen, butikken eller institutionen. Herved gøres de mange informationer, fra andre aktører, personlige og vedkommende det handler om dig! Vi udfordrer dig altid Energitjenestens medarbejdere tager udgangspunkt i samtalen. Vi har en holdning til, hvad der er en god helhedsorienteret løsning og går derfor i dialog med spørgeren for at finde ud af, hvad der passer bedst i den konkrete situation. Altid samarbejde Mange opgaver løses bedst, når flere parter inddrages. Derfor er Energitjenesten altid åben for samarbejde. Det kan være på det helt lokale plan med grundejerforeninger og naboer, på det kommunale plan eller når landsdækkende aktiviteter henviser til Energitjenestens telefonrådgivning. Landsdækkende og lokale Energitjenesten er en landsdækkende organisation. Men vi har altid det lokale udgangspunkt. Derfor har vi 6 centre med 10 lokale Energitjenester et center for hver region samt et ø-center. Vi målretter indsatsen For at sikre den rigtige indgang for alle er indsatsen delt op på 4 søjler : 1. Spørg om energi en gratis energirådgivningsservice for borgere 2. Skolernes EnergiForum en service for lærere og elever 3. Håndværkernes EnergiForum en service for håndværksvirksomheder i byggeriet 4. Grønt Diplom en certificeringsordning for mindre virksomheder Herved sikres den helt rigtige tilgang til hver målgruppe. Alle regionale centre kan tilbyde hjælp inden for alle søjlerne. og vi bliver brugt Rigtig mange danskere ønsker information om energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenestens rådgivningsservice er blevet en rigtig stor succes. Derfor skal der i årene fremover findes flere midler, så den store efterspørgsel kan efterkommes. På de efterfølgende sider kan du læse mere om de enkelte tilbud. Både de gratis og dem, hvor vi kommer ud af kontoret, og derfor må tage betaling for aktiviteten. God læselyst.

4 4 Energitjenesten en succeshistorie Da Energitjenesten startede, var målet dobbelt. Der skulle både være mangeartede lokale energispareaktiviteter og en samlet enhed, som kunne håndtere store nationale indsatser. Disse to sider skulle fungere sammen. På dette tidspunkt stod det dårligt til med begge dele, men Energitjenesten havde muligheden for at få en nøgleposition. Baggrund Før Energitjenesten startede i 2005, havde energibesparelser og vedvarende energi været stærkt politisk nedprioriteret. Det politiske signal havde været, at det var markedet, der skulle drive energiindsatsen. Det betød, at bevillingerne til de lokale Energi- og Miljøkontorer var blevet stoppet. Energioplysningen var blevet lukket. Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje var blevet afviklet, og miljøbistanden til udviklingslande lagt ind under den almindelige fattigdomsbekæmpelsesindsats. Da et politisk bredt energiaftale i 2004 banede vej for Energisparepuljen, gik Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) sammen med energi- og miljøforeningerne repræsenteret ved Samvirkende Energiog Miljøforeninger (SEK) for at beskrive, hvordan energibevægelsen kunne bringes videre. Der skulle gå nogle år, før emnet sammen med klimadebatten for alvor kom på alles læber og fik regeringens opmærksomhed. Men OVE og SEK viste karakterstyrke ved at benytte lejligheden til at rejse energibevægelsen. Projektet kom til at hedde Energispareindsats Lokal information og iværksættelse og blev det største projekt under navnet Energitjenesten. Hovedmålet var som nævnt at skabe en stærk national aktør samtidigt med, at der var velfungerende enheder med aktiviteter rundt i landet, der kunne engagere samarbejdspartnere og borgere lokalt. Løbende udvikling Energitjenesten har løbende udviklet sig. Vi er blevet evalueret både i forbindelse med en samlet evaluering af Energisparepuljen og som en del af evalueringen af den samlede nationale energispareindsats. Ievalueringen af den samlede energispareindsats fra 2008, skriver Catinet Research bl.a.: Energitjenesten er egnet til at indgå som vedvarende element i formidlingen af puljens resultater som følge af deres målgruppe, de lokale kontorer og det ensartede tilbud. Central aktør Et eksempel på Energitjenestens evne til at samarbejde med andre aktører har været samarbejdet omkring SparEnergi.dk og SparEnergi- Prisen, hvor det er lykkedes at samle en række centrale energispareaktører omkring en fælles indsats. Det er dejligt at se, at Energitjenesten i dag har fået den centrale rolle i den danske energispareindsats. Det er vigtigt, at det ikke kun er kommercielle selskaber, der med forskellige dagsordner styrer udviklingen. Energitjenesten er et fremragende eksempel på, hvordan det danske foreningsarbejde positivt kan bruges til at sikre fundering, engagement, udbredelse, forståelse, gennemslagskraft, samarbejde mv. omkring et emne som energibesparelser, der på samme tid er meget enkelt at forstå, men i mange sammenhænge meget kompliceret at gennemføre. Kåre Albrechtsen Leder af Energitjenesten fra

5 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 5 Spørg om energi En del af Energitjenestens arbejde er at svare på spørgsmål om energi. Hver dag kontakter almindelige borgere vores medarbejdere med spørgsmål om alt fra glødepærer til større energirenoveringer af boligen. Vi har fagligt kompetente medarbejdere, som besvarer spørgsmål både pr. telefon og via den internetbaserede spørgefunktion Spørg om Energi. Alle henvendelser dirigeres automatisk hen til den lokale Energitjeneste. To tredjedele af henvendelserne drejer sig om energibesparende tiltag, for tiden især omkring varmepumper, vinduer og isolering. En tredjedel af henvendelserne går på vedvarende energi, især solenergi og biomasse. Formålet med Spørg om energi er at give befolkningen gode råd til at gennemføre energibesparende foranstaltninger og i højere grad anvende vedvarende energi Unikke webbesøg pr. dag Juni 05 Juni 06 Juni 07 Juni 08

6 6 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Spørg om energi når gode råd er gratis Kan solceller bruges til opvarmning?. Der er ingen afbryder på min stikkontakt hvad skal jeg gøre?. Kan det betale sig at udskifte min hulmursisolering?. Hvordan er økonomien i et jordvarmeanlæg?. Skal jeg montere forsatsvinduer eller nye energiruder?. Spørgsmålene udgør blot et lille udpluk af henvendelser, som Energitjenesten hver dag giver fagligt kvalificerede svar på. Gode råd om energibesparelser er ikke nødvendigvis dyre, for som almindelig borger kan man kontakte sin lokale Energitjeneste, enten pr. telefon eller mail, for at få gode råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af boligen. Henvendelserne handler både om energibesparelser og mulighederne for at anvende vedvarende energi. I hver af de 10 lokale Energitjenester sidder der kompetente medarbejdere, der beredvilligt hjælper danske borgere med at få foretaget de mest fornuftige energiløsninger. Medarbejderne hos Energitjenesten giver ikke bare de svar, der ligger umiddelbart lige for. I stedet gør medarbejderne en dyd ud af at spørge ind til den konkrete sag, så vejledningen kan gives på et så forsvarligt grundlag som muligt. Samtidig kan danskerne være sikre på, at svarene også er konkrete, for Energitjenesten vil gerne hjælpe folk videre fra tanke til handling.? Hvilken opvarmningsform er bedst i mit tilfælde? Hej. Hvad skal jeg gå efter? Jordvarme, solvarme, naturgas, pillefyr, oliefyr? Jeg kunne godt tænke mig gulvvarme i kælderen og så radiatorer på første salen. Hvad giver den laveste udgift set over mange år i forhold til investering og løbende udgifter? (spørgsmålet forkortet af red.)! Svar: Jeg gætter på, at der er naturgas, der hvor du bor, så det er en løsning, der ligger lige for. Den store udgift er nok etablering af et vandbåret fordelingssystem i form af radiatorer og gulvvarme, som du jo mangler, hvis du har el-varme. På vores hjemmeside findes der et tema, der handler om netop de overvejelser, du er i gang med. Prøv at kikke der i første omgang. Skal du have gulvvarme i kælderen, vil det sikkert være nødvendigt at grave ud, så du kan etablere en isolering, der er op to date, og det kan fylde cm ekstra, hvis det skal være godt. Netop ved gulvvarme er det vigtigt at begrænse varmetabet nedad, ellers bliver det rigtigt dyrt at anvende det. Læg i øvrigt mærke til, hvad det energimærke, du sikkert har modtaget siger. Her er en liste over rentable besparelser, der bør indarbejdes i dine forbedringsplaner.

7 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 7 Kender du Energitjenesten? Energitjenesten står efterhånden stærkt i danskernes bevidsthed. I en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion i august 2008 stillede man danskerne spørgsmålet: Hvor vil du henvende dig for rådgivning om at spare på energi?. Undersøgelsen viste, at Energitjenesten kommer ind på en tredje plads, kun overgået af Elsparefonden og Elselskaberne. Man finder Energitjenesten på talrige boligmesser landet rundt. I 2008 besøgte tusinder af danskere Gør din bolig bedre i Århus, Frederikshavn, Viborg, Haderslev, Svendborg og oplevede her, de lokale Energitjenester demonstrere forskellige energibesparende tiltag i boligen. Desuden optrådte Energitjenesten både på Byg og bolig i Bella i København og Boligdrømme for alle i Messecenter Herning. Energitjenesten har selvfølgelig et ønske om, at så mange danskere som muligt får kendskab til organisationen. Når det gælder om at øge kendskabet, er trykte og elektroniske medier gode platforme. Artikelsamarbejder med blandt andre Jyllands Posten, Den Blå Avis og Land & Liv samt aftaler med en række lokale aviser udbreder hele tiden kendskabet til Energitjenesten. Statistik fra Infomedia viser, at Energitjenesten i 2008 var nævnt ikke færre end 1310 gange i trykte medier. Hver uge kan læsere få gode råd og vejledning om emner som solvarmeanlæg, energimærkning, isolering, jordvarme, belysning og andre emner, der har med energibesparelser og vedvarende energi at gøre. Energitjenesten optræder også i de elektroniske medier. I 2008 lavede Energitjenesten en reklamekampagne, der kørte på samtlige TV-2-stationer. Under mottoet Kender du ham fra din lokale Energitjeneste?, fik den danske befolkning præsenteret det unikke tilbud om gratis og uvildige råd om energibesparelser og vedvarende energi. Energivejlederne hos Energitjenesten optræder også jævnligt på landets store tv-stationer. I sommeren 2008 kunne danskerne, i programmet Go morgen Danmark på TV-2, Biografisk stof Dagblade Danske medier med webkilder høre om mulighederne for at installere solvarme i boligen, mens man lidt tidligere på året, også på TV-2, i programmet Basta, kunne opleve en af Energitjenestens eksperter deltage i en debat om kvaliteten af dansk producerede vinduer. De Københavnske seere fik på TV2 Lorry oven i købet en fin indføring i blandt andet solceller til opladning af f.eks. mobiltelefoner naturligvis med en medarbejder fra Energitjenesten som faglig ekspert. Danske medier uden webkilder Erhvervsstof Sportsstof Webkilder

8 8 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Fremtiden Energitjenesten arbejder hele tiden på at forbedre servicefunktionen Spørg om energi. En måde at forbedre funktionen på, er at spørge vores brugere til råds, som vi gør det med en brugerundersøgelse, som sættes i værk i Derudover sørger vi løbende for, at vores hjemmeside bliver opdateret med de vigtigste informationer om energibesparelser og vedvarende energi. Det er ambitionen, at hjemmesiden skal gøres endnu mere brugervenlig, så man hurtigt kan finde frem til den information, man søger. Vi bruger mange kræfter på, at så mange borgere som muligt får kendskab til Energitjenesten. Derfor indleder vi gerne samarbejde med forskellige medier, der skriver om energibesparelser og vedvarende energi i danske boliger. For tiden oplever vi, at rigtig mange journalister kontakter os i deres research efter nyheder og information om energi. Det betyder, at Energitjenesten meget ofte er nævnt i mediernes nyhedshistorier. Vi vil intensivere vores medieindsats endnu mere i fremtiden. Blandt andet er vi ved at lave Energitjenestens eget indstik, der vil blive bragt i en af de store landsdækkende aviser til efteråret.

9 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 9 Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum, SEF, arbejder for at gøre det nemt og oplagt at undervise i energi. Det gør vi ved at tilbyde online undervisningsmateriale, hands-on kit, spil, undervisningsforløb og kurser for lærere, der gerne vil inddrage emnet i deres undervisning. Skolernes EnergiForum har i 2008 tilknyttet over 1600 skoler med mere end 1900 lærere i energilærernetværkets liste og driver blandt andet en online undervisningsservice med bl.a. undervisningsmidler og hands-on udstyr til rådighed for undervisere. Den direkte tilknytning til lærerne betyder, at tilbuddene havner hos den rigtige modtager, og SEF kan på den måde indgå i strategiske samarbejder med stor effektivitet. SEF har i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste og Friluftsrådets Grønt flag grøn skole formået at skabe Klimakaravanen, som tilbyder en lang række aktiviteter omkring klima og energi. Gennem dette samarbejde har vi kontakter til lærere på stort set alle skoler i hele landet. SEF er kendt for høj kvalitet og troværdighed med en klar holdning til energispørgsmålet. SEF gennemfører årligt mere end 140 skolebesøg, deltager i naturvidenskabsfestival, miljøfestival og andre offentlige arrangementer.

10 10 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Klimakaravanen besøger 148 skoler Ikke færre end 148 af landets skoler vil inden FN s klimatopmøde i København 2009 få besøg af Klimakaravanens bus. Klimakaravanen er et undervisningstilbud, somhenvender sig til klasses elever og deres lærere i hele landet. Bussen, somi øvrigt kun er en del af Klimakaravanens mange tilbud, er spækket med udstyr, oplevelser og undervisningsaktiviteter, der sætter klimaforandringer og energibesparelser til debat. Fantastisk gejst i Klimakaravanen Her til aften var jeg ordstyrer på et debatarrangement i forbindelse med Klimakaravanens besøg i Sønderborg. Et panel af unge lavede oplæg til paneldeltagerne med forslag, der efterfølgende blev debatteret. Det var utroligt at opleve den gejst de 20 unge kløede på med. En stor tak til jer alle for jeres indsats og til Eckersberg Friskole for et fremragende arrangement. Benny Engelbrecht, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. (Citat fra Engelbrechts blog) Klimakaravanen i Sønderborg ISønderborg fik eleverne en stor oplevelse, da Project Zero og Danfoss Universe bidrog til at gøre Klimakaravanens besøg til et fornemt arrangement. Der blev lejet et cirkustelt, og dagen fik på en både underholdende og seriøs måde sat klima og miljø på dagordenen. Børn og unge er både storforbrugere af energi og samtidig voldsomt bekymrede for den globale opvarmning. Faktisk bruger danske teenagere 20% mere energi end andre voksne i en husstand, så derfor er der god grund til at fokusere på de unges energiforbrug. De unges bekymring for udviklingen på klimaområdet skal der tages hånd om i form af oplysning og debat, og det er netop hvad Klimakaravanen gør, når klassen spiller Kontrakten energien på spil. Ispillet er eleverne 4 konkurrerende firmaer, som skal anvise de mest effektive forandringer, til at nedbringe energiforbruget og sikre komforten bedst muligt i deres skolebygning. Men Klimakaravanen er ikke kun ord og holdninger. Klimabussen medbringer også såkaldte hands-on aktiviteter. Iløbet af dagen har eleverne travlt med at lave forsøg med solceller, solfangere, brintbiler, kondicykler, vindmøller og meget andet. Vi har 16 forskellige aktiviteter. De er delt op i temaer. Et tema handler om transport. Eleverne presser rapsolie, som biler kan køre på, og så er der også modelbiler, der kan køre på brint, fortæller Charlotte Hansen. Hun er en af tre medarbejdere fra Energitjenesten, der rejser rundt med Klimabussen. Eleverne kan også få en konkret fornemmelse af, hvad energi er. De kan for eksempel med en kondicykel opleve på egen krop, hvad en kwh er, forklarer Charlotte Hansen, som tilføjer: En af ideerne med Klimakaravanen er også, at vi kan præsentere noget udstyr, som skolerne ikke normalt har råd til. Klimakaravanen giver også de unge mennesker nogle gode råd til selv at spare på energien. For eksempel opfordres eleverne til at gå eller tage cyklen i skole frem for at blive kørt derhen i bil. Hvis bilen droppes, og der er 2½ km til skolen, vil eleven udlede 150 kg CO2 mindre pr. år, og forældrene kan spare kr. om året på benzinforbruget. Og så er det både sundt og sjovt at cykle.

11 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 11 Skolernes EnergiForum lærerens bedste ven i energiundervisningen Det er en stor udfordring for den almindelige lærer at følge med i den rivende udvikling samfundet gennemgår. Det gør det ofte vanskeligt at omsætte den nye viden til spændende undervisning. Lærerne er således meget afhængige af, at interessenter tilbyder support, undervisningsmaterialer og hjælper med spørgsmål som stilles pr. e- mail. Men det er netop, hvad Skolernes EnergiForum tilbyder. I2008 modtog og besvarede SEF i øvrigt mere end 600 henvendelser om undervisning. Solceller i undervisningen Energitjenesten Skolernes EnergiForum har flere steder i landet afviklet en kursusrække, der kaldes Lav selv solceller på centre for undervisningsmidler. Iefteråret 2009 tilbydes gratis regionale kurser til medlemmer af energilærernetværket. Eleverne laver selv solceller og oplever helt konkret, hvilke begrænsninger og potentialer, der er for drift af forskellige mindre batteridrevne apparater, såsom små byg-selv biler, mp3-afspillere, mobiltelefonopladere, både, radioer, ghettoblaster, Original Message From: Lisbeth Christiansen To: Janus Hendrichsen Sent: Friday, November 07, :18 PM Subject: Re: Præsentation fra Hoptrup Hej Janus Jeg har allerede afprøvet solcellerne med to 7. klasser. Oplægget var en anden strømforsyning og forskellen i serie og parallelforbindelse. Jeg viste dem hvordan solcellen skulle laves. Vi talte om serie og parallelforbindelse (vi er lige færdige med deres første strømemne). De skulle nu selv finde ud af resten, hvilken motor de ville bruge, hvordan bilen skulle se ud osv. Dette brugte vi en dag på = 5 lektioner. Stor succes de fik repeteret nogle ting fra den alm. fysik undervisning og arbejdede derefter meget naturfagligt. Dvs lave hypoteser og afprøve og derefter forbedre. De vidste bare ikke at det var det de gjorde. Alle havde en rigtig sjov dag, som vi selvfølgelig også sluttede med et kapløb. Venlig hilsen Lisbeth Christiansen motorer, ventilatorer, osv. Idéen er, at man erstatter eller supplerer batterier til de givne apparater med solceller. Det er meningen, at solceller i undervisningen også skal fungere som afsæt for miljø- og energidiskussioner i klassen. For eksempel kan CO2 -udledning fra fossile brændsler sættes over for de konkrete muligheder, der er for at inddrage vedvarende energi i den eksisterende energiforsyning. Medarbejderne bag Skolernes Energiforum oplever, at eleverne er meget interesserede i den slags diskussioner,sombådekanførespåetmere generelt niveau, men også kan gøres helt konkret ved at relatere til de unges eget energiforbrug. Tovholder for Skolernes Energi- Forum, Janus Hendrichsen, får mange positive tilbagemeldinger fra lærere, der har haft succes med at inddrage solceller i fysikeller natur/teknik -undervisningen.

12 12 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Fremtiden I forbindelse med Klimakaravanen har SEF fået både stor bevågenhed og mange nye kontaktlærere. I de kommende år vil vi fokusere på at udvikle nye elementer, der kan bruges til at køre en mere permanent skolebesøgstjeneste med en vifte af tilbud fra hands-on baseret undervisning til oplæg. Til dette formål vil vi udstyre en trailer med undervisningsmaterialer, som vil være tilgængelig i perioder for skoler i hele landet. Vi vil fokusere på at indgå nye partnerskaber og har allerede skrevet os ind i en ansøgning om bæredygtigt byggeri, hvor der vil blive udviklet en række hands-on aktiviteter, som kan bruges til en kursusdag med elever. I 2009 udvikler vi i samarbejde med Grønne Diplomer et koncept for institutionsbesøg i børnehaver, hvor vi kombinerer energigennemgang, certificering og aktiviteter for at motivere personalet til at ændre energivanerne på institutionerne. Ligeledes vil vi udvikle forskellige mindre tiltag for at udvide brugergrundlaget og indgå nye partnerskaber. Det skal sikre, at indsatsen bliver suppleret op med midler udefra, sådan at vi fortsat vil opleve vækst i antallet af udbudte services.

13 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 13 Håndværkernes EnergiForum Håndværkerne har en helt central rolle, når det drejer sig om at få installeret energibesparende løsninger i f.eks. boliger. Derfor har Energitjenesten med Håndværkernes EnergiForum etableret et samarbejde med små og mellemstore håndværksvirksomheder om rådgivning og vejledning i energirigtige løsninger. Det er et samarbejde som sikrer, at flere borgere får mulighed for at modtage gratis og uvildig vejledning, til hvilke energispareaktiviteter, der er mest formålstjenlige at gennemføre både økonomisk, miljømæssigt og håndværksmæssigt. Håndværkernes EnergiForums opgave er at holde sig orienteret om nye bekendtgørelser, tiltag og udvikling inden for de teknologier, der kan anvendes til energieffektivisering. Den viden videreformidles til små og mellemstore håndværksvirksomheder, som dermed er klædt på til at foretage energibesparelser og gennemføre energieffektiviseringer hos forbrugere. Formidlingen af viden sker på forskellige måder: Kursustilbud både med og uden samarbejde med andre aktører Let adgang til information vedr. relevante temaer / artikler, faktaark, foldere m.v. (Eksempelvis: Hvilke besparelser og andre fordele kan der opnås ved efterisolering, efter tætning, omlægning til nyt varmesystem, etablering af ventilation med varmegenvinding, energieffektivisering af varmeanlæg osv.) Håndværkerkontakten (liste over håndværkere der vil arbejde seriøst med energibesparelser) Let adgang til lovmateriale Let adgang til deltagelse i netværk, der modtager landsdækkende og lokale nyhedsbreve, invitationer til lokale arrangementer m.v. Mulighed for deltagelse i erfa-møder (fyraftensmøder) Samarbejde med lokal fagperson til messer, udstillinger, byfester m.v. I Håndværkernes EnergiForum afholdes kurser og formidles/ distribueres infomateriale til håndværkere k Håndværkere opdateres indenfor de nyeste energispare-tiltag x Målgruppen får bedste service og rådgivning på miljørigtige energi-sparetiltag i deres boliger

14 14 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Kursusaktiviteter En vigtig aktivitet i Håndværkernes Energiforum har været efteruddannelse af håndværkere indenfor forskellige områder, som eksempelvis energirigtig projektering eller nye energieffektive byggeteknologier Efteruddannelses aktiviteter består oftest af kurser, der enten fungerer som en dags kurser eller strækker sig over 2-3 fyraftensarrangementer. Formålet er at opdatere håndværkerne og øvrige aktører inden for byggebranchen med den seneste information og viden inden for energibesparende tiltag og vedvarende energi. Kursusaktiviteten har udviklet sig fra at være enkelte oplæg, til at Håndværkernes Energiforum har hele kataloger med forskellige kursustilbud. Alle kurser kan findes på Håndværkernes EnergiForums hjemmeside. Kurser og fyraftensmøder bliver i stor udstrækning tilrettelagt sammen med de lokale brancheorganisationers repræsentanter, og der er rig mulighed for erfaringsudveksling mellem håndværksvirksomheder, projekterende virksomheder og andre specialister. Vi samarbejder også gerne med andre instanser om at sammensætte relevante kurser, f.eks.: SBi Grundfos, Rockwool Servodan, Tæthus ApS, Arkitema, Logstor Rør, Thyholm huse, PP rådgivning, Danfoss, Teknologisk Institut. Der afholdes eksempelvis kurser indenfor følgende emner: Energiregler og energiberegninger U-værdi- og varmetabsberegninger Kursusrække om lavenergibyggeri Tæthed i bygninger Energi, planlægning og byggeri set i et kommunalt perspektiv Kursusrække for varmemestre, ejendomsfunktionærer mv. Varmeteknik

15 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 15 Når man deltager i et kursus om Energiregler og Energiberegninger Karen Margrethe Høj er Energivejleder ved Energitjenesten Midt og Østjylland. Hun har en faglig baggrund som Civilingeniør i arkitektur og er tidligere byggesagsbehandler. - Jeg holder en del kurser og foredrag om f.eks. energiberegninger og de nye energikrav i bygningsreglementerne. Derudover udfører jeg energiberegninger og besvarer henvendelser fra borgere, virksomheder mv. om energibesparelser og vedvarende energi. Et kursus om energiregler og energiberegninger varer typisk 6 timer og starter altid med en introduktion. Deltagerne præsentere sig og fortæller lidt om, med hvilket behov og forventninger de kommer på kurset, og hvad deres baggrund er. Målgruppen til dette kursus er hovedsagelig arkitekter, konstruktører og andre, der ikke vil overlade alt om energi til ingeniørerne. Derefter præsenterer jeg de nyeste regler ved ombygning, nybyggeri eller tilbygning og lidt om sommerhuse. Vi bruger oftest en times tid på at gennemgå reglerne og deres konsekvenser på de forskellige bygningstiltag - både rent praktisk, men også juridisk - hvad gør jeg, hvis der eksempelvis opdages procedurefejl i en byggesag. Derefter laver vi energiberegninger. Vi gennemgår en del værdier for isolering, vinduer, varmeforbrug m.m., der kan give nogle tommelfinger regler for, hvor meget der skal til for at få et hus med en god energitæthed. Den sidste del af kurset bruger vi på at gennemgå et energiberegningsprogram. Alle deltagere medbringer deres egen computer, hvorpå vi installerer en prøveversion af SBIberegningsprogrammet Be06. Programmet gennemgås og vi laver en del beregninger. Kurset er hele vejen igennem bygget op, som aktivt deltagende udveksling mellem undervisere og deltagere derfor er der sat en begrænsning på max. 15 deltagere, så alle er med, og der er nok tid til den enkelte. Kurserne kan også skræddersyes til en virksomhed, så vi kan tage højde for problemstillinger, der er specifikke for netop deres arbejdsområde. Der er bl.a. holdt skræddersyede kurser for: Teknisk Landsforbund COK (den kommunale højskole) Silkeborg Kommune Århus Kommune Ringkøbing Kommune Herning Kommune Byggeteknisk forening i Århus Amt AART Herning Tekniske Skole Holstebro Byggetekniske Skole Kobra arkitekter (nu Årstiderne Arkitekter) Jeg var på et kursus om energiberegning hos Energitjenesten. Kurset var veltilrettelagt og fyldestgørende. Der var plads til spørgsmål og faglig snak under hele forløbet. Karina Smith Lauritzen Jeg har været på kursus i energiregler og energiberegninger hos Energitjenesten. Da dagen var gået var vi blevet grundigt indført i både regler og beregningsprogram. Jeg kan kun varmt anbefale kurset, som et meget givende opstartskursus. Steen B. Nielsen, Bakkes Tegnestue Jeg har fået meget ud af at være på energikursus ved Energitjenesten Midt/Vest. Et kursus med Energitjenesten er grundigt og professionelt udført efter min mening. Ulrik Møller, Arkitektfirmaet Bay Jørgensen Co.

16 16 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Fremtiden Indsatsen udvides. Da Håndværkernes Energiforum har haft en rigtig god udvikling og succes, udvides konceptet så det tillige rummer andre aktører end håndværkere - eksempelvis arkitekter, entreprenører, rådgivende ingeniører, byggesagsbehandlere i kommunen. Den udvidede målgruppe formaliseres ved at ændre navn til Byggeriets Energiforum. Det betyder ikke, at håndværkerne bliver ladt i stikken. Tværtimod vil et udvidet perspektiv, der spænder over alle byggeriets aktører betyde, at håndværkerne får en langt bedre opbakning i det daglige arbejde - fra alle sider. Byggeriets EnergiForums opgave er fortsat: At sikre i samarbejde med alle byggeriets parter - at håndværkerne og øvrige aktører inden for byggeri i Danmark har let og umiddelbar adgang til information om og indsigt i energibesparelser og vedvarende energi-teknologier. Dermed sikres en langt mere optimal forudsætning for at kunne vejlede om - og gennemføre - de mest energibesparende løsninger ude hos borgerne. Antallet af kurser har nået et niveau, hvor det passer til de ressourcer, der er til rådighed i Energitjenesten. Der er et stort vidensbehov i og et stort behov for faglig udveksling og videndeling. Derfor videreudvikler Energitjenesten i 2009 kursustilbud og seminarer / temadage med fagligt indhold, hvor aktuelle emner belyses fra flere vinkler, så vi stadig kan imødegå efterspørgslen. Tal og statistikker Kurser? Fyraftensmøder? 7 Seminarer? 2 6!yhedsmail Håndværkerkontakten

17 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 17 Grønne Diplomer Grønne Diplomer er simpel miljø- og energiledelse hos små og mellemstore virksomheder og institutioner, der konkretiseres ved et grønt diplom. Det Grønne Diplom uddeles kun ved at gennemgå en miljøcertificering. Miljøcertificeringen består af et enkelt miljøledelsesværktøj, som skal gøre energibesparelser til en integreret del af bevidstheden hos virksomhederne. Grønne Diplomer styrker arbejdet med CO2 besparelser, forebyggelse af miljøproblemer og fremmer sundhed og arbejdsmiljø. Iøjeblikket består Grønne Diplomer af 4 ordninger: Grøn Bolig, Grøn Butik, Grøn Salon og Grøn Institution. Hver ordning har sine krav og metoder, der er afstemt efter forholdene. F.eks. skal Grøn Salon leve op til strenge krav om kemi i produkter. Og mens butikkerne får et konsulentbesøg, skal Boligafdelinger selv indsende et grønt regnskab. For at blive certificeret skal virksomheden eller institutionen have foretaget en energi- og miljøkortlægning og en vurdering af hvilke forbedringer, der vil være vigtige og givtige for virksomheden at få foretaget. Forbedringerne foretages på følgende miljøemner: j Udnævnelse med Grøn Diplom b 1. El 2. Varme 3. Vand 4. Affald 5. Grønne indkøb og kemi 6. Varesortiment 7. Andre miljømæssige tiltag/transport 8. Vedligeholdelse af miljøtiltagene 9. Miljøkommunikation/pædagogik Der skal hvert år vælges mindst to forskellige miljøemner, hvor man vil udføre forbedringer. De miljøemner, 1. år: Kortlægning af energi og miljøforhold 2. år: Miljørevision Udarbejde og vedtage miljøhandlingsplan l Overblik over mulige miljøemner c hvor der er valgt at udføre forbedringer, fremgår af diplomet, som også skal fornyes hvert år. Når alle væsentlige energi og miljøforbedringer på listen er udført, udpeges virksomheden som elitevirksomhed. Opgaven fremefter er at være aktiv på miljøkommunikation og selvfølgelig løbende at fastholde og forbedre allerede udførte miljøforbedringer. Eliten af Grønne Diplomer bliver godkendt årligt via telefonen. Små og mellemstore virksomheder defineres som: Butikker, dagligvarebutikker, kontorer, værksteder, frisører etc. Miljøkommunikation Udover arbejdet med indsatsområderne gennemføres en årlig kampagne, som synliggør arbejdet i forhold til kunder og beboere. Der er gennemført 2 landsdækkende kampagner med stor succes i alle grønne butikker. Kampagnen 1 ton mindre handlede om mindre CO2 og kampagnen Igen Igen fokuserede på genbrug. Kampagnerne danner grobund for nye netværk mellem aktører, der ikke har tradition for at samarbejde.

18 18 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Den grønnere butik Lone Jespersen, der er indehaver af butikken Rasmine i Hadsund, blev glædelig overrasket, da hun modtog sin årsopgørelse på el. Ved at ændre på sin butiksbelysning er forbruget faldet med kwh på trods af, at ændringerne var foretaget inde i afregningsåret, og at der er blevet installeret butikskøling. Af Peter Larsen, Energitjenesten Nordjylland For et år siden fik alle butikker i Hadsund tilbudt at deltage i projektet Grøn butik Hadsund. 14 butikker sagde ja, og alle har i dag diplom på, at de tager hensyn til energi og miljø i forbindelse med driften. De allerede opnåede resultater har betydet, at 7 nye butikker har tilmeldt sig projektet i år. Rasmine ligger på torvet i Hadsunds Bymidte. Rasmine er en butik Årlig beregnet besparelse hos Rasmine Nye lysstofarmaturer som grundbelysning, samt opsættelse af 18 metalhalogenspot som effektbelysning i stedet for 50 mindre effektive halogen spot. med et pænt udvalg af klassisk tøj, der er krydret med moderne tøj fra solide kvalitetsleverandører, målrettet til den modne kvinde i alderen 35 og opefter. Som formand for Hadsund Handelsstandsforening er Lone Jespersen godt tilfreds med initiativets forløb. Lone selv har foreløbig investeret kr. i energibesparelser kwh Ny vinduesbelysning, hvor 12 af de gamle halogenspot på 75 W erstatter 6 stk. halogenspot på 200W kwh Udskiftning af 6 glødepære i facadelamper til energisparepærer. Afgangsluft fra 2 klimaanlæg opvarmede hinanden, er blevet koblet sammen så der kun er en kondensator (ude del). Sparet køling på grund af mindre belastning fra lys på 2,3 kw. Årlig besparelse. Årlig besparelse på driften ved 0,80 kr. pr. kwh. 466 kwh 500 kwh 742 kwh kwh kr. Forretningens elforbrug ligger på årligt kwh og har været stigende de sidste 3 år, før butikken blev Grøn Butik. Belysningen i butikken bestod af mere end 100 spotlamper med 75 W halogenpærer, som ikke er specielt energieffektive. Vinduesbelysningen bestod af 6 stk. 200 W halogenspot. Belysningen udviklede meget varme, som virkede belastende for personalet en stor del af året. Derfor er der også blevet installeret et klimaanlæg til at fjerne en del af varmen fra belysningen. Ved 1 års opfølgningen valgte Lone Jespersen at holde et år fri for energiinvesteringer, før hun går i gang med at skifte de sidste halogenspot ud. Derfor valgte hun i år at arbejde med energistyring, affald og miljøvenlige rengøringsmidler. Grøn Butik er et samarbejde mellem Hadsund Handelsstandsforening, ELRO Erhverv i Randers og Energitjenesten Nordjylland. Der kan læses mere om grøn butik på hjemmesiden

19 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 19 Grønnere hår Også hos frisørerne vinder miljøcertificeringen frem. Senest hos Frisør Haarfein I Århus, hvor Frisør Bonnie Sørensen har fået grønt diplom. Århus Stiftstidende var på pletten og journalist Birgitte Krøyer beskrev forløbet hos Frisør Haarfein. Alt - lige fra kaffen på kanden, rengøringsmidlerne i køkkenet, cykelparkeringen i baggården og ikke mindst til de farvestrålende hårprodukter på hylderne er enten økologiske eller så miljørigtige som muligt. Ifire år har frisør Haarfein ligget i Jægergårdsgade, og i fire år har indehaver Bonnie Sørensen sørget for, at kunderne kunne få klippet og farvet håret så økologisk og miljøhensigtsmæssigt som muligt. Torsdag morgen fik hun papir på, at hun har en ægte Grøn Salon i form af et diplom overrakt af repræsentant for Energitjenesten, Carsten Vejborg. Diplomet er bevis på, at Salon Haarfein opfylder de seks krav omkring kemi i salonen, som Energitjenesten stiller for, at salonen kan godkendes. Næsten en hel dag brugte energivejleder Carsten Vejborg, Energitjenesten på at gennemgå salonen.»først og fremmest tjekker vi alle deklarationer og kikker på rengøringsmidler. Hvad der serveres i salonen er også en del af konceptet, og jeg har lavet en gennemgang af belysning og apparater for at se på el- og varmeforbrug,«fortæller energivejlederen. Styr på kemien Grøn Salon-konceptet er så detaljeret, at der også ses på forholdene omkring cykelparkering for de ansatte.»og den er fin,«siger Bonnie Sørensen, slår døren op til baggården og afslører en fin overdækket cykelparkering.»men produkterne er vigtige for at blive Grøn Salon, kemi er noget, der kan være et problem for en frisør, men det er der virkelig styr på her,«siger Carsten Vejborg. For Bonnie Sørensen har økologien hele tiden været en livsstil og kernen i hendes salon, men alligevel betyder diplomet noget for hende:»for mig betyder diplomet et signal om kvalitet til kunderne. Man kan godt kalde sig økologisk frisør og alligevel have kemikalier på hyl- derne, for det er ikke noget, der ellers er kontrol med,«siger Bonnie Sørensen. Grøn Salon Seks krav stiller Energitjenesten, før en frisørsalon kan få lov at kalde sig Grøn Salon. Kravene er: Indehaveren har viden om kemi og sundhed ved produkter. Ingen produkter i salonen indeholder kemiske stoffer, som er opstillet på negativlisten. Salonen er særligt opmærksom på allergi og overfølsomhed. Afblegning af hår må kun foretages i striber, eller så det ikke kommer i kontakt med hovedbunden. Der gøres rent med miljømærkede rengøringsmidler. Hvis der sker servering i salonen, skal varerne være økologiske. Dette hår er også miljøcertificeret.

20 20 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Fremtiden Efterspørgslen på diplomordninger er stigende. Der er interesse for at spare CO2 og på at få styr på driften rundt omkring i landet. Iløbet af 2009 og 2010 etableres der også miljøcertificering på områderne: Grøn Kirke, Grønt Kontor, Grøn Auto og Grønt Center. Interessen for diplomordning og energivejledning er stor i virksomhederne, som både ønsker at spare på elforbruget og få en grønnere profil. En ny hjemmeside til Grønt Kontor er også under opbygning. Her vil kontorvirksomheder kunne finde et idekatalog til energibesparelser og miljøtiltag på kontoret, inden de tilmelder sig den nye ordning. Grønt Kontor udvikles i samarbejde med Albertslund Kommune. Præster og menighedsråd i Danmark har fået fokus på deres ansvar i forhold til klimaforandringerne. Danske Kirkers Råds klimagruppe og Energitjenesten skal i 2009 udvikle en Grøn Kirke Diplomordning. Man kan allerede finde gode råd til Grøn Kirke på Autobranchens Auto og Miljø har i mange år arbejdet med miljødiplom til branchen. For at kvalitetssikre ordningen yderligere, og få en uvildig samarbejdspartner, indgår Energitjenesten i et samarbejde med Auto og Miljø om Grøn Auto. Energitjenesten vil arbejde for en fremtidssikret organisation og en bæredygtig økonomi for Grønne Diplomer. Derfor etableres et sekretariat for alle diplomordninger og et gebyr, der dækker administration og drift. Samarbejdspartnere: På det strategiske niveau samarbejdes der med: Boligorganisationernes Landsorganisation om Grøn Bolig. Københavns Miljønetværk, Albertslund Kommune, Kolding Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i et Landsdækkende Netværk for Grøn Butik. Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund og Frisør Mesterforeningen om Grøn Frisør. Lokalt samarbejdes der med følgende interessenter: Energiselskaber (SEAS-NVE, TRE- FOR, Sydenergi, Frederikshavn Forsyning, ELRO Erhverv, Sydfyns Elforsyning, Østkraft/forhandler) Kommuner (Albertslund, Bornholm, Køge, Kbh., Kolding, Odense, Frederikshavn, Skanderborg, Svendborg, Ringsted, Ærø, Ålborg) Handelsstandsforeninger (Albertslund Centerforening, Køge Handelsstandsforening, Frederik i Frederikshavn, Galten-, Hørningog Skanderborg Cityforeninger, Ry markedsføringsforening, Hadsund-, Svendborg- og Ringe Handelsstandsforening, Kolding Cityforening og Kolding Centerforening) Lokal Agenda 21 (Det Grønne Hus, Agenda Center Albertslund, Grøn Valby) Renovation (Renosyd) Andre (Energiservice Fyn/forhandler, Bornholms Erhvervscenter, Skanderborg Fjernvarme) Status på Grønne Diplomer: Grøn Butik i 13 byer/områder: 1. Albertslund 2. Bornholm 3. Frederikshavn 4. Kolding 5. Christiansfeld 6. København 7. Køge 8. Ringsted 9. Ry 10. Svendborg 11. Vamdrup 12. Ålborg 13. Esbjerg (på vej) Ialt er der 349 Grønne Butikker fordelt over hele Danmark. 16 Grønne Saloner Der er afholdt et tre-dages Grøn Salon-kursus for Saloner. Der afholdes et tre-dages kursus igen i maj Grønne Institutioner 5 Grønne Boliger 5 Grønne Kontorer (på vej)

21 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 21 Hvor kommer pengene fra Danmark har en afgift på forbrug af el, som samles i en energisparepulje. Som navnet antyder, skal de penge netop medvirke til at finansiere tiltag, der har energibesparende effekt. Som udgangspunkt er det Dansk Elforsyning og Elsparefonden, der er ansvarlige for de fleste af de tiltag, der støttes. Men med regeringens beslutning af den 29. marts 2004, blev det vedtaget, at Energiforsyningsselskaberne skulle finansiere yderligere energibesparende tiltag. Dette dannede grundlag for en medfinansiering af Energitjenesten siden Ydermere modtager Energitjenesten midler til gennemførelse af eksterne projekter. Vi har i 2008 modtaget eksterne midler til gennemførelsen af eksempelvis SparEnergiPrisen og en informationskampagne om skrotning af brændekedler for Miljøstyrelsen. SparEnergiPrisen Med SparEnergiPrisen fik Danmark sin første energisparepris for privathjem. Energitjenesten stod for projektstyringen. Målet med SparEnergiPrisen var lige så enkelt, som det er vigtigt: At hjælpe med til at endnu flere danskere får gjort noget konkret ved at nedsætte energiforbruget i hjemmet. Alle danskere kunne deltage med både små og store energisparetips, og flere hundrede indkomne forslag viste, at danskerne både er opfindsomme og aktive, når det handler om at spare på energien. Hovedpræmien var på kr. og gik til Rikke Hansen fra Veksø på Sjælland, der renoverede sin bolig, så energiudgifterne faldt til det halve. Som ambassadør for konkurrencen havde skuespilleren og entertaineren Peter Mygind velvilligt stillet sig til rådighed. Opbakning fra klima- og energiministeren fik Spar- EnergiPrisen også. Jeg er meget spændt på denne konkurrence. Det er så vigtigt med konkret inspiration til, hvordan vi kan handle mere klima- og energirigtigt i hverdagen uden at sætte økonomi, komfort osv. over styr. Det er jo de små valg, der kan være med til at gøre en forskel, sagde Connie Hedegaard. Bag konkurrencen stod syv af de centrale, nationale spillere på energi- og klimaområdet: Energistyrelsen og 1 ton mindre-kampagnen, Elsparefonden, Dansk Energi, Naturgasselskaberne, Energi- og Olieforum samt Energitjenesten. Skrotningsordning Energitjenesten fik i 2008 ligeledes en opgave fra Miljøstyrelsen. Regeringen bevilligede den 1. juli millioner kroner i en støtteordning til skrotning af brændekedler. Ordningen indebærer, at man kan få op til kroner, hvis man skrotter sin gamle brændekedel. Energitjenesten fik til opgave at gennemføre en informationskampagne, som kunne ramme den specifikke målgruppe, der ejer en gammel brændekedel. Kampagnen forløb over forskellige tiltag med alt fra artikler til lokale aviser, Den blå Avis samt Land&Liv over messedeltagelse og en informationsfolder, der blev distribueret ud til landets skorstensfejere samt via brancheorganisationernes hjemmeside. Kampagnen forventes afsluttet maj 2009 og har i skrivende stund været en stor succes - der er skrottet over 3000 brændekedler af de 5000, der var afsat støtte til. Både skorstensfejere og VVS forhandlere har været utrolig glade for folderen omskrotningsordningen. Den har været nemat dele ud til kunderne og indeholder alt den nødvendige information.

22 rem Energitjenesten har siden 2005 med 22 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN Velkommen til Energitjenesten i fremtiden sine filialer rundt i hele Danmark leveret uvildig vejledning om energibesparelser til befolkningen; det gælder familier, håndværkere, butikker, myndigheder og skoler. Med et bredt netværk af fagfolk med lokalkendskab har Energitjenesten sikret, at løsninger ikke blot introduceres, men også at brugerne hjælpes hele vejen fra dialog, valg af løsning, installation og til korrekt anvendelse. Hvor andre gode initiativer går ind med kampagner på specifikke områder og produkter, er det en vigtig sag for Energitjenesten at nå ind til den enkeltes behov. Desuden er det vigtigt for os, at energibesparelser ikke opleves som en forringelse af vores komfort og hverdag, men netop at komforten skal gå hånd i hånd med målsætningerne for klimaet. Energitjenesten er et hold af dedikerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel uafhængig af producenter og produkter. Dette påvirker i høj grad tilgangen til arbejdet. Vi tror på, at hvis vi anvender energien effektivt og satser på vedvarende energikilder, kan Danmark blive selvforsynende med vedvarende energi og vi oplever, at det giver mening at medvirke til denne udvikling. Vi vil også i fremtiden yde en indsats for at hjælpe borgene med at spare på energien. Første skridt kunne være at gøre noget ved sit standby-forbrug og skifte til sparepærer men der skal selvfølgelig også mere til. Vi kan f.eks. undersøge, om varmeanlægget kan blive mere effektivt eller køre på vedvarende energi. Og så skal vi også sikre os, at huset er isoleret ordentligt, og vinduerne er tætte og det er Energitjenesten med til at bevidstgøre borgeren om. Ikke blot via medie-kampagner, men gennem personlig vejledning gennem hele processen. Jakob Jespersen Leder af Energitjenesten

23 VI HAR ENERGIEN ENERGITJENESTEN 23 Den lokale energitjeneste Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, Aalborg SØ Energitjenesten Vestjylland Bredgade Skjern Energitjenesten Samsø Strandengen Samsø Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem Energitjenesten Syd Bredgade Kolding Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Vestergade 24, Svendborg Energitjenesten Ærø Vestergade Ærøskøbing Energitjenesten Sjælland Slagelsevej Sorø Tlf

24 E NERGIT JENESTEN