Århus Kommune Lokalplan nr. 886

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 886 Cityformål på godsbanearealet ved Skovgaardsgade, Århus Midtby Oktober 2010

2 Århus Kommune Lokalplan nr.: Cityformål på godsbanearealet ved Skovgaardsgade, Århus Midtby 886 Silkeborgvej Skovgaardsgade Carl Blochs Gade Sonnesgade Frederiks Allé Statistikområde/distrikt nr.: Registreringskortblad nr.: 56 Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri September 2010

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger, der gælder, når lokalplanen er offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og til sidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggørelse af lokalplanen. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, BygningsinspektoratetKalkværksvej Århus C planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Tlf Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset samt Risskov, Viby og Åby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Århus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Århus C Tlf i samarbejde med: Arkitektfirmaet H. Thule Hansen MAA Thunøgade 40, 8000 Århus C. Tlf Fax

4 ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 886 Cityformål på godsbanearealet ved Skovgaardsgade, Århus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen LOKALPLANKORT Vedtagelsespåtegninger Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 886

5 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område beliggende på det tidligere godsbaneareal ved Skovgaardsgade, Sonnesgade og til dels Carl Blochs Gade i bydelen Vesterbro, som er en del af Midtbyen. Lokalplanområdet, der er ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet og beliggende i byzone. På matrikelkortet på side 18 er vist ejerforhold. Beskrivelse af området Lokalplanområdet er bebygget med den tidligere godsbanegård, som blev opført i efter tegninger af statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck på arealerne ved Mølleengen. Godsbanegården fremstår med sin administrationsbygning mod Skovgaardsgade som et monumentalt bygningsværk, der er identitetsskabende for hele byområdet. Administrationsbygningen er symmetrisk opbygget med klassicistiske portaler, fremspringende facadekviste med nybarokke gavle, halvpiller i facaden, vinduesakser og et helvalmet tag med kobberbeklædte kviste med nybarokke tagformer. Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

6 3 Tagryggen prydes af en kobberbeklædt tagrytter med et løgformet spir og fire kobberbeklædte udluftningshætter. Bygningens facader er opført med røde, blødstrøgne sten, og taget er beklædt med vingetagsten. Sålbænke, portaler og gesimser er udført af profilerede sandsten. Godsbanehallerne er sammenbyggede med administrationsbygningen og opført som søjlefrie bygninger bygget op af limtræsbuer. Facaderne er opført som aflukkede ydermure med porte, der oprindeligt havde nybarokke porte i fladbuede murhuller suppleret med enkelte vinduer. Tagene står som sadeltage dækket med tagpap. I tagfladerne danner gennemgående bånd af rytterlys markante arkitektoniske elementer. På bygningernes ydersider er tagene forlænget som halvtage båret af trægitterspær. Hallerne ligger på et hævet plateau ca. 1,25 m over terræn. Den nordre godsbanehal er den største med en samlet længde på ca. 150 m. Tilsvarende er den samlede længde af den sydligste godsbanehal ca. 130 m. Størrelsesforskellen skyldes, at mængden af udgående gods var større end mængden af indgående gods. Godsbanegårdens administrationsbygning og godsbanehallerne er udpeget som bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi. Disse bygninger bevares. Godsbanehallerne er i dag forbundet med en overdækning og en tværgående mellembygning, som begge nedrives. Terrænet ved godsbanegården er lavtliggende og forholdsvist fladt. Godsbanegården set fra nord i Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

7 4 Planens baggrund og mål Denne lokalplan muliggør anvendelse af lokalplanområdet til cityformål, herunder et kulturproduktionscenter i den tidligere godsbanegård. Lokalplanlægningen er første etape af en plan om byomdannelse af den nordlige del af godsbanearealerne. Det er hensigten, at godsbanearealerne skal danne en ny bydel og fremstå som en integreret del af Århus Midtby. Den nye bydel skal derfor indtænkes som en del af den samlede planlægning af Århus City og fungere som bindeled til området omkring Musikhuset fra vest og derved færdiggøre den ufuldendte akse fra Rådhuset gennem Scandinavian Congress Center. I 2008/2009 blev der udarbejdet en dispositionsplan for både de sydlige og de nordlige godsbanearealer. Dispositionsplanen fastlægger de overordnede rammer for området. I april 2009 udskrev Århus Kommune i samarbejde med Realdania en byplankonkurrence om en helhedsplan for byomdannelsen af det nordlige godsbaneareal og en konkurrence om etablering af et kulturproduktionscenter med udgangspunkt i den eksisterende godsbanegård. Den principielle beslutning om etablering af et produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på godsbanegården blev truffet med vedtagelsen af Kulturpolitik En realisering af projektet blev fastlagt i Kulturpolitik , som Byrådet vedtog i marts 2008 i forlængelse af Illustration af vinderprojektet for helhedsplanen for det nordlige godsbaneareal og for et kulturproduktionscenter på de tidligere godsbanearealer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

8 5 kulturforliget Kulturen på skinner frem mod 2017, der blev indgået i januar På baggrund af dispositionsplanen og konkurrencen skal der udarbejdes en detaljeret helhedsplan for det nordlige godsbaneareal. Helhedsplanen skal fastlægge anvendelsen og udformningen af området. I efteråret 2009 blev Hans Ulrik Jensen A/S med rådgiverne 3XN A/S, Exners Tegnestue A/S og NORD arkitekter aps som arkitekter og Søren Jensen A/S som ingeniør udpeget som vinder af såvel konkurrencen for helhedsplanen som af konkurrencen for kulturproduktionscentret. Det er vinderprojektet for kulturproduktionscentret, der ligger til grund for udarbejdelsen af lokalplanen. Kulturproduktionscentret vil indeholde kunsthal, musikscener, billetsalg, musikcafé, værksteder, kontorfunktioner, auditorium og lignende samt detailhandel i relation til disse funktioner. Derudover vil kulturproduktionscentret indeholde kulturproduktionscentrets driftsorganisation, Kulturforvaltningen, Århus Filmværksted, gæsteboliger og lignende. Planens hovedtræk Lokalplanen muliggør opførelse af et kulturproduktionscenter. Lokalplanen omfatter således ikke de øvrige områder omfattet af helhedsplanen. Lokalplanen udlægger området til cityformål i form af funktioner til kultur, handel og service samt offentlige funktioner, herunder kulturproduktionscenter. I lokalplanområdet må der opføres og indrettes boliger i form af gæsteboliger til kulturproduktionscentret. Inden for lokalplanens område må der opføres maksimalt m² etageareal. I området kan der tilsammen højst etableres m² bruttoetageareal til detailhandel i form af udvalgsvarebutikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret og kiosker. Den enkelte udvalgsvarebutik må højst have et bruttoetageareal på 500 m², og den enkelte kiosk må højst have et bruttoetageareal på 100 m². Lokalplanen angiver bevaringsværdige bygninger, der omfatter den tidligere administrationsbygning ved Skovgaardsgade og de to godsbanehaller. Endvidere udlægges ét byggefelt for placeringen af ny bebyggelse, der må være i højst 2 etager foruden ophold på taget og have en bygningshøjde på maksimalt 20 m. Bebyggelsens udseende Godsbanegårdens bevaringsværdige administrationsbygning og godsbanehaller danner rammen for kulturproduktionscentret. Den nye bebyggelse, der placeres mellem de bevaringsværdige bygninger, fremstår som en markant bygning med et nutidigt arkitektonisk udtryk i oplevelsesrig kontrast til det gamle bygningsanlæg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

9 6 Lokalplanen fastlægger, at bevaringsværdige bygninger kan ombygges og istandsættes med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik i princippet som vist på illustrationerne på siderne 9, 11 og 13. Ombygningen omfatter bl.a. en delvis frilægning af kælderetagen af den tidligere administrationsbygning mod sydvest ind mod et gårdrum med opholdsarealer. Lokalplanen fastlægger endvidere retningslinjer for udseende af ny bebyggelse, der skal fremstå med skrå tage og med mulighed for ophold på tage, hvorfra der er visuelle forbindelser til Midtbyen og til jernbaneterrænet samt Brabrand Ådal. Opholdsarealer Der udlægges opholdsareal mellem godsbanegårdens administrationsbygning og den nye bygning. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og indgå i en arkitektonisk og miljømæssig helhed. Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Skovgaardsgade. Fra Skovgaardsgade er der via Carl Blochs Gade både adgang til Århus Midtby og til Vestre Ringgade. Der udlægges areal til en intern vej gennem området. Den påtænkes ensrettet med indkørsel fra Skovgaardsgade nord for kulturproduktionscentret og med udkørsel til Skovgaardsgade syd for dette. Denne ensretning vil sikre en god og fleksibel udnyttelse af de samlede færdselsarealer til parkering, varelevering, renovation og lignende. Parkeringsbehovet er fastsat til 45 bilparkeringspladser - heraf 5 handicapparkeringspladser - og 300 cykelparkeringspladser. Bilparkeringspladserne skal placeres mellem vejene og den bevaringsværdige bebyggelse. Den interne vej gennem lokalplanområdet skal udover at vejbetjene kulturproduktionscentret også vejbetjene de tilstødende arealer og ejendomme, der grænser op til lokalplanområdet, herunder skal det sikres, at Banedanmark og DSB m.fl. har færdselsret til den interne vej gennem lokalplanområdet til brug for ambulancekørsel og servicetrafik mm. Der udlægges stiforbindelser for fodgængere fra Sonnesgade gennem området, henover vejen og pladsen mod syd, hvorfra der er adgang til kulturproduktionscentret, og videre til Carl Blochs Gade. Disse stiforbindelser skal videreføre den eksisterende fodgængerakse fra Park Allé via Rådhusparken og Musikhusparken til Scandinavian Congress Center gennem de nye bydele ved godsbane- og Ceres-arealerne. Eventuelt ændret fremtidig vejbetjening I forbindelse med udarbejdelse af en detaljeret helhedsplan for det nordlige godsbaneareal påregnes den primære vejadgang til hele området at skulle ske via Sø- Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

10 7 ren Frichs Vej ad en ny vejforbindelse. Vejbetjeningen af lokalplanområdet og dermed af kulturproduktionscentret kan derfor blive ændret. Eventuelle ændringer af vej- og stiforhold på baggrund af en detaljeret helhedsplan vil om fornødent blive sikret i en ny lokalplan. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

11 8 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

12 9 Planen viser et eksempel på, hvordan området kan bebygges og indrettes. Illustrationsplan Lokalplanens indhold Mål 1:1000 Lokalplan nr. 886

13 10 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

14 11 Illustrerende snit af de tidligere godsbanehaller og ny bebyggelse indrettet som kulturproduktionscenter. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan bebyggelsen kan udformes og indrettes. Illustration af snit A-A angivet på illustrationsplanen på side 9. Mål 1:200. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan vejen og parkering m.m. mod nordvest eventuelt kan indrettes. Illustrerende snit af de tidligere godsbanehaller og illustration af facade mod sydvest af ny bebyggelse indrettet som kulturproduktionscenter. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan bebyggelsen kan udformes og indrettes. Illustration af snit B-B angivet på illustrationsplanen på side 9. Mål 1:200. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan vejen og parkering m.m. mod sydøst eventuelt kan placeres. Illustration af facade mod nordøst af den tidligere godsbanegårds administrationsbygning. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan facaden eventuelt kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

15 12 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

16 13 Illustration af facade mod nordvest af den tidligere godsbanegård suppleret med ny bebyggelse. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan facaden eventuelt kan komme til at se ud. Illustration af facade mod sydøst af den tidligere godsbanegård suppleret med ny bebyggelse. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan facaden eventuelt kan komme til at se ud. Illustration af facadeudsnit, der viser princip for ombygning og istandsættelse af de tidligere godsbanehaller. Mål 1:500. Illustrationen viser et eksempel på, hvordan facaden eventuelt kan komme til at se ud. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

17 14 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

18 15 Modelfoto, som viser hovedidéen af vinderprojektet for et kulturproduktionscenter på de tidligere godsbanearealer. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

19 16 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 886

20 17 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at området anvendes til cityformål i form af funktioner til kultur, handel og service samt offentlige funktioner, bevaringsværdige bygninger - den tidligere godsbanegårds administrationsbygning og de tidligere godsbanehaller - bevares med mulighed for ombygning og istandsættelse med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter jf. matrikelkortet på side 18 følgende matrikelnumre: del af matr. nr. 2202b Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er i byzone. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

21 18 Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse Kommunalt ejet 3. Anvendelse Stk. 1. Lokalplanområdet er udlagt til cityformål i form af funktioner til kultur, handel og service samt offentlige funktioner. Funktioner til kultur, handel og service omfatter alene restaurationer, caféer, udstillings-, kultur-, undervisnings-, konference- og kontorvirksomhed i tilknytning til kulturproduktionscentret, sports- og fritidsaktiviteter og lignende samt detailhandelsbutikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret. Offentlige funktioner omfatter publikumsorienterede funktioner i form af kulturproduktionscenter samt offentlig administration og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

22 19 Stk. 2. Der må i området opføres og indrettes gæsteboliger til kulturproduktionscentret. Gæsteboliger må alene placeres i den tidligere godsbanegårds administrationsbygning. Det samlede maksimale bruttoetageareal til gæsteboliger, eksklusivt etageareal af eksterne trapperum og lignende, må ikke overstige 400 m². Stk. 3. Detailhandelsbutikker må kun omfatte kiosker samt handel med udvalgsvarer i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret, jf. 3, stk. 1. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige m². Stk. 4. Den enkelte butik for handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 500 m². Den enkelte kiosk må højst have et bruttoetageareal på 100 m². Stk. 5. Placering af mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning skal godkendes af Århus Kommune, Teknik og Miljø, Byplanafdelingen. 4. Udstykning Stk. 1. Udstykning kan ske efter sokkelgrundprincip. Yderligere udstykning må kun finde sted efter godkendelse fra Århus Kommune, Teknik og Miljø. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Lokalplanens område skal vejbetjenes fra en tilslutning til den offentlige vej Skovgaardsgade. Se fodnote 2. Vejadgang til lokalplanområdet må kun etableres i punkterne A og D som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er med raster vist de arealer, der er udlagt til: Veje A - B og C - D... Vej B - C... 8,0 m bred 10,5 m bred Stk. 4. Fra vej A - B - C - D er der desuden vejadgange til øvrige naboejendomme og arealer, der grænser op til lokalplanområdet, herunder skal det sikres, at Banedanmark, DSB og andre jernbaneoperatører samt 2 Vejbetjeningen af lokalplanområdet kan blive ændret efter udarbejdelse af en detaljeret helhedsplan for det nordlige godsbaneareal. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

23 20 entreprenører og redningsmandskab har færdselsret ad denne vej gennem lokalplanområdet til brug for ambulancekørsel og servicetrafik m.v. til naboejendommen matr. nr. 2202a Århus Bygrunde. Se fodnote 2 og 3. Stk. 5. Stk. 6. Der skal udlægges areal til stiforbindelser med en udlægsbredde på 5 m for fodgængere mellem punkterne a og b og mellem punkterne c og d. Derudover skal der mellem punkterne b og c sikres areal/stiforbindelse for fodgængere i vejudlægget. Se fodnote 2. Der skal inden for lokalplanområdet udlægges areal til 45 bilparkeringspladser - heraf 5 handicapparkeringspladser - og 300 cykelparkeringspladser. Bilparkeringspladserne må kun placeres mellem den bevaringsværdige bebyggelse og vejen A-B henholdsvis vejen C-D. Stk. 7. Stk. 8. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Til sikring af 5, stk. 1-7, skal der til godkendelse hos Århus Kommune, Teknik og Miljø, fremsendes projekt for de nævnte vej-, sti- og parkeringsarealer. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse klasse 1 i henhold til Bygningsreglement Se fodnote Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Der må i lokalplanområdet i alt opføres maksimalt m² etageareal omfattende både bevaringsværdig og ny bebyggelse. Ny bebyggelse må højst opføres i 2 etager foruden ophold på tage. Intet punkt af ny bebyggelse må være højere end 20 m over terræn (målt i forhold til eksisterende terræn, eller til et i henhold til byggelovgivningen fastlagt niveauplan). Undtaget herfra er dog værn/brystning 3 4 Ved lokalplanens udarbejdelse er der i en deklaration, hvor DSB og Banedanmark har påtaleret, sikret færdselsret til en ambulancevej langs sporene ved ejendommens østlige skel sydøst for lokalplanområdet. Bestemmelse i stk. 4 om færdselsret har til formål at sikre, at lokalplanområdets interne vej kan anvendes som og erstatte den ambulancevej, der er anført i deklarationen. Da nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

24 21 på tagarealer, som må være op til 1,5 m højere end den angivne maksimale bygningshøjde. Stk. 4. Stk. 5. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med det på lokalplankortet viste byggefelt for ny bebyggelse bortset fra trapper, ramper - herunder læsseramper - miljøstationer, udhuse på maksimalt 20 m² og lignende, der kan placeres uden for byggefeltet efter godkendelse af Århus Kommune, Teknik og Miljø. Bevaringsværdige bygninger er angivet på lokalplankortet. I tilknytning til bevaringsværdige bygninger må etableres trapper, ramper - herunder læsseramper - og lignende mindre bygningsdele samt bygningsanlæg i princippet som vist på illustrationsplanen på side 9. Stk. 6. Stk. 7. Hvis de bevaringsværdige bygninger totalskades ved brand eller lignende, kan der opføres nye bygninger med en ydre fremtræden som de bevaringsværdige bygninger. Der må ske terrænreguleringer af det på lokalplankortet angivne opholdsareal i forbindelse med delvis frilægning af kælder i den tidligere godsbanegårds administrationsbygning mod sydvest. Øvrige terrænreguleringer må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndigheden. Regulering på indtil 0,30 m i forhold til eksisterende terræn i forbindelse med byggemodningen kan dog finde sted uden tilladelse fra bygningsmyndigheden. 8. Bebyggelsens udseende Bevaringsværdige bygninger Stk. 1. De bevaringsværdige bygninger, der er angivet på lokalplankortet, må ikke nedrives uden Århus Kommune, Teknik og Miljøs godkendelse. De bevaringsværdige bygninger må ombygges og istandsættes, herunder må der ske frilægning mod sydvest af kælderetagen af den tidligere administrationsbygning, idet ændringer af bygningernes ydre fremtræden skal ske med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik. Stk. 2. Stk. 3. Facader på bevaringsværdige bygninger skal udformes i princippet som vist på illustrationerne på side 9, 11 og 13. De på lokalplankortet viste nedre tagflader, mrkt. T1, på de tidligere godsbanehaller skal have en ensartet, mørk tagbeklædning. De på lokalplankortet viste øvre tagflader, mrkt. T2, på rytterlyskonstruktionen på de tidligere godsbanehaller skal have en ensartet, mørk Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

25 22 tagbeklædning, der kan udføres som solpaneler efter Århus Kommune, Planlægning og Byggeris godkendelse af farve, materialer og udformning. Øvrig bebyggelse Stk. 4. Stk. 5. Ny bebyggelse skal udformes i princippet som vist på illustrationerne på side 9, 11, 13 og 15. Se fodnote 5. Facader på ny bebyggelse må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: Glas, Fiberplader, malede og/eller pudsede, Beton og fiberbeton, Tegl, Natursten, Træ, Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, perforerede, profilerede plader og strækmetal. Endvidere må der på facader på ny bebyggelse anvendes energiproducerende paneler, ligesom facader på ny bebyggelse må begrønnes med beplantning. Derudover kan facader på ny bebyggelse fremstå lysende, og der kan etableres dynamiske og blinkede overflader, der ikke må give anledning til væsentlige gener for trafikken på de omgivende veje eller nærliggende bebyggelser. Stk. 6. Stk. 7. Ny bebyggelse skal udformes med skrå tage i princippet som vist på illustrationerne på side 9, 11, 13 og 15. Tage på ny bebyggelse må som hovedprincip kun opføres af følgende materialer og kombinationer heraf: Glas, Kunstbanebelægning og tagpap, Beton og fiberbeton, Tegl, Træ, Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader og strækmetal. Endvidere må der på tage på ny bebyggelse etableres energiproducerende anlæg, ligesom tage på ny bebyggelse må begrønnes med beplantning. Derudover kan tage på ny bebyggelse fremstå lysende, og der kan etableres dynamiske og blinkede overflader, der ikke må give anledning til væsentlige gener for trafikken på de omgivende veje eller nærliggende bebyggelser. 5 Udgangspunktet for bestemmelsen er vinderprojektet fra projektkonkurrencen for Kulturproduktionscenter og Byudvikling på Godsbanearealerne. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

26 23 Fælles bestemmelser for lokalplanområdet Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Til facade- og tagbeklædning må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, opholdsterrasse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke opsættes synlige udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. På ny bebyggelse, jf. 8, stk. 4-7, må der dog opsættes parabolantenner med en diameter på op til 1 m og antenner i øvrigt med en højde på op til 1 m over den højeste del af tagfladen. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der udlægges opholdsareal som vist på lokalplankortet. På opholdsarealet må der ikke opføres bebyggelse, men arealet må indrettes med anlæg og installationer for fritids-, sports-, scene- og udstillingsaktiviteter og lignende, der kan understøtte anvendelsen. Stk. 2. Stk. 3. Ubebyggede arealer i øvrigt skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig god helhedsvirkning i området. Til sikring af ovenstående bestemmelser skal der indsendes planer for beplantning, indretning og udformning af opholdsareal, ubebyggede arealer og færdselsarealer, herunder parkering, til godkendelse hos Århus Kommune, Teknik og Miljø, jf. endvidere 5, stk Støjforhold Stk. 1. Vejtrafikstøj Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme erhverv og offentlige formål, på facaderne ikke overstiger L den 63 db på døgnbasis. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger L den 63 db på døgnbasis, skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger L den 38 db på døgnbasis. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

27 24 Stk. 2. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boliger, på facaderne ikke overstiger L den 58 db på døgnbasis. Såfremt det udendørs støjniveau overstiger L den 58 db på døgnbasis, skal det ved facadeisolering sikres, at det indendørs støjniveau i opholdsrum ikke overstiger L den 33 db på døgnbasis. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører opholdsarealet, ikke overstiger L den 58 db på døgnbasis. Virksomhedsstøj Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Det skal sikres, at det på lokalplankortet udlagte opholdsareal, jf. lokalplankortet, er afskærmet i forhold til støj fra DSB s aktiviteter uden for lokalplanområdet. Det skal på den baggrund sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra DSB s aktiviteter uden for lokalplanområdet påfører det udendørs opholdsareal, ikke overstiger følgende grænseværdier: Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Lørdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Alle dage: kl (i parentes angives spidsværdi om natten) 55 db 45 db 40 (55) db Stk. 6. Gæsteboliger skal støjisoleres i forhold til virksomhedsstøj fra DSB s aktiviteter på naboarealet. Det skal på den baggrund sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra DSB s aktiviteter uden for lokalplanområdet påfører gæsteboliger, ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Lørdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Alle dage: kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

28 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 4. De i 5 nævnte veje og stier er anlagt. De i 10 nævnte støjkrav er overholdt. De i 9 nævnte opholdsarealer er etableret. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 886

29 26 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammeområde CY og i byzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

30 27 Anden fysisk planlægning Ældre lokalplan Ved planens udarbejdelse er lokalplanområdet ikke omfattet af gældende lokalplaner. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af detailhandel for udvalgsvarer i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret samt kiosker. Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Lokalplanen fastlægger, at det maksimale bruttoareal til detailhandel i form af udvalgsvarebutikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret og kiosker i lokalplanområdet ikke må overstige m², og at ingen enkelt udvalgsvarebutik må have et større bruttoetageareal end 500 m², samt at ingen enkelt kiosk må have et større bruttoetageareal end 100 m². Det vurderes, at etablering af butikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret i området ikke påvirker bymiljøet og den eksisterende bebyggelse nævneværdigt, idet de nærliggende cityområder har lignende anvendelse. Butiksbebyggelse i området vil ikke påvirke eksisterende friarealer og rekreative områder, idet disse ikke er beliggende i umiddelbar nærhed af området. Det vurderes desuden, at kundetrafik og vareindlevering kun vil betyde en begrænset øgning af biltrafikken i området, da områdets primære anvendelse er påtænkt til kulturproduktionscenter og ikke detailhandel. Butikker inden for lokalplanområdet vil derfor indgå som en mindre del af bebyggelsen, men vil sammen med andre publikumsorienterede funktioner medvirke til at skabe liv i byrummene omkring kulturproduktionscentret. Samlet vurderes det derfor, at etablering af butikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret ikke vil betyde en væsentlig påvirkning af boligbebyggelser og anden støjfølsom anvendelse i eller omkring lokalplanområdet. Det vurderes, at bymiljøet vil blive påvirket i positiv retning ved etablering af butikker i henhold til lokalplanen. Århus Kommuneatlas Kommuneatlasset består af hæfte I og hæfte II. I hæfte I beskrives bevaringsmæssige sammenhænge i form af udvalgte arkitektoniske kvaliteter i byen, i samlede bymiljøer eller bebyggelser. I hæfte II beskrives de enkelte bygningers bevaringsværdi, der er vurderet på en skala fra 1-9, hvor 1 står for den højeste bevaringsværdi. Lokalplanområdet indgår i begge hæfters beskrivelse af arkitektoniske kvaliteter. I hæfte I redegøres for jernbanens placering i Brabrand Ådal med jernbanens forgrening mod hovedbanegården og mod Skovgaardsgade godsbanegård. I hæfte II er godsbanegårdens administrationsbygning og godsbanehallerne angivet som Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

31 28 bygninger med høj bevaringsværdi, idet godsbanegårdens administrationsbygning er registreret med en bevaringsværdi på 2, mens begge godsbanehaller er registreret med en bevaringsværdi på 3. Lokalplanen indeholder derfor bevaringsbestemmelser for disse bygninger og mulighed for ombygning af bygningerne med respekt for den oprindelige arkitektur og byggeskik, jf. lokalplanens 7. Det vurderes, at lokalplanen og projektet for området vil have en positiv effekt for de bevaringsværdige bygninger, der dermed bevares som vigtige kulturhistoriske bygningsværker samtidigt med, at bygningerne istandsættes og genanvendes til nye formål. Godsbanegårdens administrationsbygning set fra Skovgaardsgade. Foto af bygning 1 fra SAVEregistreringen af ejendommen i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasset. Godsbanegårdens godsbanehal mod nordvest. Foto af bygning 2 fra SAVE-registreringen af ejendommen i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasset. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

32 29 Godsbanegårdens godsbanehal mod sydøst. Foto af bygning 3 fra SAVE-registreringen af ejendommen i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasset. Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Århus Midtby danner grundlaget for den overordnede trafikplanlægning for området. Planens mål er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø for både hårde og ikke mindst bløde trafikanter. Det er intentionen, at fodgængerstiforbindelsen fra Park Allé via Rådhusparken, Musikhusparken og Scandinavian Congress Center skal videreføres gennem godsbanearealet og forbindes med de rekreative arealer ved Århus Å og Ceres. Carl Blochs Gade indgår i kommunens cykelrutenet som en primær cykelrute, som bl.a. har forbindelse til city via Vestergade og Thorvaldsensgade. Funktionen af denne rute kan blive endnu mere markant, hvis der etableres cykelforbindelse fra Brabrandstien under Ringgadebroen til P. Hjort Lorentzens Vej og videre til Carl Blochs Gade. Områdets nære forbindelse til fodgængeraksen og cykelruterne vil være medvirkende til at gøre det attraktivt for de lette trafikanter. I dag vejbetjenes området fra Skovgaardsgade. Fra Skovgaardsgade er der via Carl Blochs Gade både adgang til city og til Vestre Ringgade. Skovgaardsgade vejbetjener i dag det øst for beliggende etageboligområde, Musikhuset og ARoS. Gaden ender blindt i Aros Allé. Via Sonnesgade er det muligt at nå parkeringsanlægget ved Scandinavian Congress Center samt at køre videre til Valdemarsgade og Morten Børups Gade. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

33 30 Illustration af de fremtidige principielle vejadgange til området ved godsbanearealerne. Illustration af de fremtidige stiforbindelser ved og gennem området ved godsbanearealerne. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

34 31 Kulturproduktionscentret vil få vejadgang fra Skovgaardsgade, idet adgangsvejen til og fra ejendommen bliver ensrettet med tilkørsel nord for bygningerne (tættest ved Carl Blochs Gade) og udkørsel syd for byggeriet (tættest på Sonnesgade). Ved den fulde omdannelse af området ved den tidligere godsbanegård vil det samlede godsbaneområde primært skulle vejbetjenes fra sydvest via en ny vejforbindelse fra Søren Frichs Vej. Vejen vil i princippet blive en forlængelse af den eksisterende Søren Frichs Vej og vil fra svinget ved Carl Blochs Gade blive videreført på tværs gennem godsbaneområdet til Sonnesgade. Fra denne nye vejføring vil trafikken blive ledt ind på de tidligere godsbanearealer. Ved anlæg af en sådan vejforbindelse må det forventes, at biltrafikken på Skovgaardsgade og til dels Carl Blochs Gade vil blive reduceret. I forbindelse med udarbejdelse af en detaljeret helhedsplan for det nordlige godsbaneareal påregnes den primære vejadgang til hele området at skulle ske via Søren Frichs Vej ad en ny vejforbindelse. Vejbetjeningen af lokalplanområdet og dermed af kulturproduktionscentret kan derfor blive ændret. Eventuelle ændringer af vej- og stiforhold på baggrund af en detaljeret helhedsplan vil om fornødent blive sikret i en ny lokalplan. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område. Der er i området tidligere foretaget en større arkæologisk undersøgelse, der i de marine aflejringer under godsbanegården har påvist udsmidslag fra ældre stenalder, og der er registreret rester af forhistoriske fiskeanlæg i form af nedrammede pæle samt anlægs- og dyrkningsspor fra historisk tid. I tilfælde af fremtidige anlægsarbejder, som vil berøre aflejringer placeret under de 1-3 m tykke fyldlag på området, kræves der yderligere arkæologiske undersøgelser. Skulle der derudover ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ny bebyggelsen i lokalplanområdet vil ikke kunne ses fra kysten, da den eksisterende bebyggelse i Århus Midtby er højere og hindrer udsigt fra kystområderne til den nye bebyggelse i lokalplanområdet. Som følge af lokalplanområdets placering omgivet af bymæssig bebyggelse vil lokalplanen ikke have indflydelse på eller forringe offentlighedens adgang til kysten. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

35 32 Miljøforhold Lokalplanens bestemmelser om miljøforhold er omfattende, og i nogle tilfælde kan det være vanskeligt med sikkerhed at finde ud af, hvad de betyder for en bestemt ejendom. Århus Kommune, Virksomheder og Jord, kan bistå med nærmere vejledning om disse spørgsmål. Regulering af miljøforhold i lokalplanområdet og i forhold til omgivelserne er først og fremmest udtrykt i 3, hvor det fastlægges, hvad de forskellige dele af lokalplanområdet må anvendes til. Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig i området, må ifølge lokalplanens 10 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Område Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Lørdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Alle dage: Kl Maksimalværdier om natten: Kl Ved boliger i lokalplanområdet Lokalplanområdet, øvrige arealer Etageboligområde BO Cityomr CY CY (Cityomr. udenfor lokalplanomr.) CY CY Område til offentlige formål OF OF Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

36 33 Grænseværdierne, der er angivet i db(a), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition af dag-, aften- og natperioden. De nærmere regler og definitioner m.v. er angivet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5 /1984 om ekstern støj fra Virksomheder. Der må i henhold til lokalplanens 3, stk. 2 opføres og indrettes gæsteboliger til kulturproduktionscentret. Gæsteboligerne må alene placeres i den tidligere godsbanegårds administrationsbygning. De vejledende grænseværdier for disse boliger svarer til de vejledende støjgrænser, der er gældende for et blandet bolig- og erhvervsområde. Eftersom det ikke kan udelukkes, at DSB s aktiviteter på nabogrunden uden for lokalplanområdet i fremtiden vil påføre facader ved gæsteboligerne et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier, indeholder lokalplanen supplerende bestemmelser om, at der ved facadeudførelse skal sikres et tilstrækkeligt lavt støjniveau inde i gæsteboligerne. Støjisolering af gæsteboligerne fastlægges med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen fastlægges anvendt til blandede byfunktioner. Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007, fastlægger følgende grænseværdier, som supplerer de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan 2009: Områdetype Tidsrum Hverdage: Kl Lørdage: Kl Hverdage: Kl Lørdage: Kl Søn- og helligdage: Kl Alle dage: kl Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 db 33 db 28 db Vejledende grænseværdier for støj bidrag fra virksomheder, indendørs i sove- og opholdsrum i støjisolerede boliger mv. Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Boligerne bør, hvis det viser sig vanskeligt at overholde grænseværdierne, orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod den støjbelastede facade. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

37 34 De øvrige arealer i lokalplanområdet er udlagt til cityformål i form af funktioner til kultur, handel og service samt offentlige funktioner. Funktioner til kultur, handel og service omfatter restaurationer, caféer, udstillings-, kultur-, undervisnings- og konferencevirksomhed i tilknytning til kulturproduktionscentret, sports- og fritidsaktiviteter, kontorer og lignende samt detailhandelsbutikker i tilknytning til aktiviteterne i kulturproduktionscentret. Offentlige funktioner omfatter publikumsorienterede funktioner i form af kulturproduktionscenter samt offentlig administration og lignende. Disse funktioner vurderes at være omfattet af de typer af anvendelser, som ikke er mere støjfølsomme i aften- og natperioden end i dagperioden, jf. afsnit 5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003 om støj i byomdannelsesområder. Risikovirksomheder Der er registreret en risikovirksomhed inden for 500 m fra lokalplanområdet. Det drejer sig om DSB s oplag af dieselolie ved værkstedet på Sonnesgade 21. Det vurderes, at det planlagte område til kulturproduktionscenter ikke kan påvirkes i større grad fra denne virksomhed for så vidt angår brand og eksplosion. Der er ikke registreret andre miljøgodkendte virksomheder i nærheden af lokalplanområdet. Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet er belastet af vejtrafikstøj fra Carl Blochs Gade, Skovgaardsgade og Sonnesgade. På baggrund af beregningsmodel Nord2000 for vejtrafikstøj er det udendørs støjniveau på godsbanegårdens administrationsbygnings facade af stueetagen mod Skovgaardsgade beregnet til L den 64 db på døgnbasis, mens støjniveauet ved øvrige facader i hele bebyggelsen er beregnet til mellem L den 39 db på døgnbasis og L den 63 db på døgnbasis. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår, at støjniveauet for bebyggelse til støjfølsomme kontorformål og lignende ikke må overstige L den 63 db på døgnbasis og for boliger ikke må overstige L den 58 db på døgnbasis. Beregninger viser således, at det udendørs støjniveau på facader til kontorformål og lignende kun overskrider grænseværdien i meget beskedent omfang ved stueetagen mod Skovgaardsgade, mens støjgrænserne på facader ved gæsteboliger, der er planlagt placeret i den tidligere administrationsbygning, overskrides i lidt større omfang. Beregningerne viser endvidere, at det alene er trafikken på Skovgaardsgade, der giver anledning til overskridelse af grænseværdierne. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

38 35 Beregningerne er udført på baggrund af en fremskrivning af trafiktallene til Ved byomdannelse af hele området er det imidlertid forudsat, at den primære vejbetjening af området sker fra sydvest via en ny vejforbindelse fra Søren Frichs Vej. Det kan medføre, at trafikmængden på Skovgaardsgade ikke vil stige, men i stedet reduceres, og at det udendørs støjniveau ved facader hidrørende fra vejtrafikken på Skovgaardsgade vil blive tilsvarende reduceret efter etablering af en ny primær vejforbindelse til hele byomdannelsesområdet. Da kommuneplanens støjniveau i visse tilfælde ikke kan overholdes på facaden mod Skovgaardsgade, indeholder lokalplanen en bestemmelse om - såfremt det udendørs støjniveau overskrides - at det ved facadeisolering skal sikres, at det indendørs støjniveau ikke må overstige L den 38 db på døgnbasis i opholds- og arbejdsrum til kontorformål og lignende og L den 33 db på døgnbasis i opholdsrum til boliger. Vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er ingen nuværende eller fremtidige vandindvindingsinteresser i området. Forureningsforhold - Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr oplysninger om, at Århus Amt/Region Midtjylland den har kortlagt matr. nr. 2202b Århus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der har været DSB Godsbaneareal med tilhørende sporarealer, værksteder, vaskepladser og nedgravede benzin- og olietanke på ejendommen. Der er foretaget dels historisk redegørelse for de tidligere aktiviteter, dels miljøundersøgelser af punktkilder, sporarealer og diffus forurening. Undersøgelserne er fortaget af COWI. Punktkilderne omfatter hovedsagelig kilder til forurening med dieselolie, tungere olieprodukter samt tjærestoffer. Poreluftsundersøgelser indikerer overskridelser af flygtige stoffer i et moderat niveau. Den øverste meter af fyldjorden inden for lokalplanområdet er primært forurenet med olieprodukter (kulbrinter), tjærestoffer (PAH) samt tungmetaller (primært bly). Generelt kan fyldjorden karakteriseres som værende let forurenet, men der er såvel i sporarealerne som i friarealerne flere steder overskridelser af total kulbrinter, PAH total, benz(a)pyren, dibenz(a,h) antracen samt bly og kobber, som har karakter af og skal bortskaffes som forurenet jord. Endelig er der enkeltområder som kan betegnes som uproblematiske i henholdsvis niveauet 0-0,5 eller 0,5-1 meter under terræn. Der er inden for lokalplanområdet særlig et punktkildeområde (benævnt område 2 ), beliggende i det sydvestlige hjørne af Godspakhuset og lokalplanområdet. Herfra skal jord bortskaffes som forurenet jord. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

39 36 I de terrænnære fyldlag er der konstateret indhold af slagge og tegl (brokker), men der er ikke indikation af egentlige slaggelag eller opfyldninger med tegl og brokker. Generelt kan det konkluderes, at lokalplanområdet, som der nu indhentes oplysninger på, er mindre forureningsmæssigt belastet end de øvrige godsbanearealer, som skal indgå i senere lokalplanområder, og hvor der forefindes forureninger til stor dybde. Der vil som udgangspunkt skulle fjernes jord fra hotspot-områder. Udearealerne kan sikres ved, at de øverste 0,5 meter jord er ren eller dækket med fast belægning. Da der er målt mindre overskridelser af flygtige stoffer, skal der rettes særlig fokus på kommende indeklima i Godspakhuset, med særlig henblik på korrekt gulvkonstruktion. Der skal gøres opmærksom på, at der i Godspakhuset kun er udført boringer til 1 meter under terræn, men de omkringliggende hotspots tyder ikke på at have stor udbredelse. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Da ejendommen er kortlagt, skal Århus Kommune, Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet samt Natur og Miljø, Virksomheder og Jord, kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge-/anlægsarbejde. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, opholdsareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Århus Kommune, Natur og Miljø, har meddelt tilladelse, jf. Lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i Lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Århus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Århus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Før der fjernes jord fra ejendommen matr.nr. 2202b skal jordflytning, jf. Lov om forurenet jord, 50, anmeldes til Århus Kommune, Natur og Miljø. Hele lokalplanområdet er områdeklassificeret. Hvis der skal flyttes jord fra lokalplanområdet skal jordflytningen derfor forudgående anmeldes til Natur og Miljø. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal godkendes af Århus Kommune, Natur og Miljø, jf. Lov om Miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886

40 37 De påviste slagge- og teglfraktioner i fyldjorden, kan bevirke øgede omkostninger i forhold til sortering og bortskaffelse af fyldjord. Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 1, nr. 3. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af bybusrute 18, som kører på Carl Blochs Gade og Søren Frichs Vej. Endvidere er området beliggende tæt på Thorvaldsensgade og Mølleparken, hvor mange buslinier har stoppested i dag og også vil have det i fremtiden. Der forventes i 2010 vedtaget en ny kollektiv trafikplan, hvor al eksisterende kørsel fjernes og erstattes af et nyt rutenet. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Læssøesgades skoledistrikt. Der gøres opmærksom på, at skolevæsenets planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Servitutter Lokalplanområdet er omfattet af to servitutter. Den ene servitut er en offentligretlig servitut lyst den omhandlende dispensation fra byggelovgivningen. Påtaleret har Århus Kommune. I forbindelse med godkendelse af nyt projekt for ombygningen af administrationsbygningen vil denne servitut ikke længere være aktuel. Den anden servitut lyst den omhandler placering af støjfølsom anvendelse, respekt for eksisterende ledninger, fordeling af udgifter til ledningsomlægning, jernbanetrafik på de tilgrænsende arealer, hegningspligt og færdselsret til ambulancevej. Denne servitut er en privatretlig tilstandsservitut, idet bestemmelserne om ledninger og færdselsret dog må anses for at være rådighedsservitutter. DSB og Banedanmark er påtaleberettigede. Servitutten lyst den indeholder i 1 bestemmelser om, at områdets anvendelse skal godkendes af DSB for så vidt angår støjforhold i relation til DSB s værksted for dieseltogsæt i Sonnesgade og brug af spor. DSB har i henhold til servituttens 1 godkendt anvendelsen af lokalplanområdet, som anført i lokalplanens 3. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 886