F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Mundtlig beretning Social- og Sundhedssektor

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel Forsidefoto forgrund: FOA Layout indhold: Social- og Sundhedssektor Oplag: 500 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri, september 2008

3 Indholdsfortegnelse Overenskomst Besparelser... 6 Velfærd eller markedsgørelse... 8 Ulighed i sundhed - forsikring... 9 Social ulighed...10 Fastholdelse og rekruttering...11 Dyrk styrken...13 Fag og Organisering...15 Afslutning

4 Overenskomst 2008 Foråret var præget af en landsdækkende og meget flot konflikt. Social- og sundhedspersonalet satte dagsordenen. FOAs røde hænder fyldte gadebilledet, og medierne havde hver dag deres historie med FOA som omdrejningspunkt. Medlemmerne var klare og tydelige i deres krav. Arbejdsbetingelserne er alt for ringe og det samme er lønnen. Overenskomstforhandlingerne foregik med medierne på sidelinjen altid parat til at interviewe, og bringe nyt fra forhandlingsbordet og fra de konfliktende. Det var i høj grad en konflikt der blev kørt i medierne. Forhandlingerne var ved denne overenskomstfornyelse markant anderledes end i 2005, hvor vi alle kunne være med i beslutningerne. Ved denne OK-fornyelse blev de faglige udvalg koblet af, da forhandlingerne overgik til Forligsinstitutionen med forbundsformanden som FOAs forhandlingsleder. Det er den politiske virkelighed - og vi må anerkende forhandlingssystemet - at forhandlingsdelegationen snævrer voldsomt ind, når forligsmanden overtager forhandlingerne. En anden udfordring var, at vi for første gang skulle forhandle med to selvstændige arbejdsgivere Danske Regioner eller rettere Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunernes Landsforening. Det gav to forskellige overenskomster og også her bliver vi nødt til at se den politiske virkelighed i øjnene, at vi forhandler med to forskellige arbejdsgivere, som har betydet, at der er både løn- og indholdsmæssige forskelle i overenskomsterne. Man kan med rette sige, at vi forhandlede med en blink makker, som vi ved hvem er finansministeren men som ikke var med ved bordet. Alligevel lå hans skygge ind over forhandlingerne. 4

5 De meget stramme økonomiaftaler, kommuner og regioner aftaler med regeringen, har betydning, både når vi forhandler og efterfølgende når, lønstigningerne skal udmøntes. Både Danske Regioner og KL er økonomisk bundet på hænder og fødder af staten. Danske Regioner har ingen mulighed for at udskrive skatter, og dermed få indtægter, og staten har to repræsentanter med vetoret i bestyrelsen. KL er ligeledes bundet af økonomiaftaler med regeringen, og også de har 2 repræsentanter fra staten i bestyrelsen dog uden vetoret. Det lykkes os at komme i mål først med KL og senere med Danske Regioner. For mange synes konflikten ikke at have nået sit mål 5000 kr. mere pr. måned. Men lønstigninger mellem 2200 og op til 3600 kr. pr. måned er et stykke af vejen. Samtidig fik vi sat fokus på uligelønnen mellem kvinder der arbejder med omsorg og pleje i den offentlige sektor og mænd der arbejde med maskiner i det private. Nedsættelse af en ligelønskommission har været et krav fra FOA, og det krav arbejdes der videre med i samarbejde med blandt andet LO. Men der er malurt i overenskomst-bægeret. Prisudviklingen har allerede nu gjort et stort indhug i lønstigningerne. Både fødevarer, el og benzin er steget voldsomt, og vi bør overveje, om vi i fremtiden skal forhandle, toårige overenskomster eller andre måder at sikre reallønnen på. Jeg vil godt lægge op til en god fagpolitisk drøftelse af, hvad vi kan lære af forløbet og hvad vi skal huske til overenskomstfornyelsen Her er din mening vigtig. 5

6 Besparelser Kvaliteten i velfærden kræver ordentlige arbejdsvilkår, godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, mulighed for at bruge sin faglighed, uddannelse og viden. Kvaliteten i velfærden kræver gode rammer for udførelse af den offentlige velfærd. Økonomisk handlerum for regioner og kommuner. Kun på den måde kan vi skabe et velfærdssamfund, vi kan være bekendt. Men det er det stik modsatte, der sker lige nu. Vi er ved, at skabe nogle voldsomme modsætninger mellem den måde FOAs medlemmer ønsker at udføre deres arbejde på, og deres faktiske vilkår. Et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er hvad vi dagligt hører fra regeringen. Der er enighed om dette mål og bred politisk og folkelig opbakning til det. Men hvordan hænger det sammen med den virkelighed, der møder de ansatte, brugere og borgere? Regionerne og regeringen indgik i juni en økonomiaftale, der sammen med kræftaftalen tilførte sundhedsområdet 1,8 milliarder kroner. Samtidig blev regionerne forpligtet til at øge effektivitet med 1 milliard. Kort sagt sundhedsområdet skal være 2 procent mere effektivt i 2009 end det er i år. Fra regionerne meldes der nu ud om markante besparelser indenfor psykiatrien og somatikken. Sygehusene truer med fyringsrunder. Over halvdelen af kommunerne forventer væsentlige besparelser i Her kommer ældreområdet i spil. 6

7 Budgetterne for 2009 ligner en servicegyser der er langt fra virkeligheden på arbejdspladserne med besparelser og nedskæringer til regeringens flotte ord om service i verdensklasse og en kvalitetsreform med forbedringer i hverdagen. Men skattelettelser hænger ikke sammen med ønskerne og regeringens udmeldinger om et sundhedsvæsen i verdensklasse, en udvikling af kvaliteten, nye behandlingsmuligheder, et ældreområde præget af omsorg og pleje og en psykiatri, hvor der er tid, mulighed og uddannet personale til at varetage behandlingen og plejen af de psykisk syge. Det medarbejderne bliver budt med de kommende besparelser er et ringe arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk en hverdag hvor der skal løbes alt for stærkt, og hvor der ikke er tid til andet end det allermest nødvendige. Det kan hverken medarbejdere eller borgere være tjent med. Også her gælder det, at vi skal bruge vores faglighed til at få ørenlyd blandt politikere. Vi skal deltage i debatten, og vi skal gøre det med vores faglighed kun med vores faglighed får vi indflydelse, og kun med vores faglighed kan vi argumentere for et velfærdssamfund med kvalitet. 7

8 Velfærd eller markedsgørelse Regeringen har taget et stort skridt på vejen til yderligere markedsgørelse af den offentlige sektor. Markedsgørelsen hjælpes på vej af de politiske beslutninger omkring den offentlige økonomi og styring. Skattestop og snævre økonomiske rammer for kommuner og regioner, modner tanken om andre løsninger end offentlig opgavevaretagelse. Markedsgørelsen ændrer de grundlæggende velfærdspolitiske værdier, som samfundet bygger på. Det sker løbende en privatisering ad bagdøren gennem det frie valg, hvor der opbygges et privat marked. Det sker på ældreområdet og måske i dag tydeligst på hospitalsområdet. Private hospitaler, skadestuer, børnepsykiatri m.m. skyder i disse år op med en hastighed, vi ikke tidligere har set. Alle er kendetegnet ved, at de har favorable vilkår i forhold til det offentlige. Udgifterne er ganske enkelt lavere i det private, de har alene elektiv kirurgi og de har ikke nær samme forsknings- eller uddannelsesmæssige forpligtigelse som de offentlige hospitaler om end enkelte privathospitaler nu tager sygeplejestuderende i praktik. Det offentlige er forpligtede til at efterbehandle patienter, som privathospitaler ikke kan klare, og det offentlige tager over, hvis der tilstøder patienter komplikationer, som det private ikke formår at håndtere En helt igennem ulige konkurrence, hvor de private vinder og det offentlige bliver tabere. Vi skal forsvare velfærdssamfundet og princippet om, at offentlig velfærd skal varetages i et fælles offentligt regi. 8

9 Ulighed i sundhed - forsikring Vi står overfor store udfordringer i den offentlige velfærd. En udfordring, der optager mig meget, er den stigende ulighed, som viser sig ved en stigende efterspørgsel på syge- eller sundhedsforsikringer, og den stigende sociale ulighed i befolkningens sundhed Andelen af mennesker der har private syge- eller sundhedsforsikringer stiger hastigt, og vi vil mærke samme krav for vores medlemmer krav om forsikringer til hurtig behandling på et privathospital. Kravet vil enten komme som overenskomstkrav eller til vores pensionskasse PenSam. Men hvad med dem der ikke har de muligheder? Dem uden for arbejdsmarkedet bliver ikke tilbudt arbejdsgiverbetalte sundheds- eller sygeforsikringer, men bidrager til forsikringerne gennem arbejdsgivernes fradragsret. Vi skal seriøst drøfte problematikken med hinanden for det handler ikke alene om syge- eller sundhedsforsikringer det handler om, hvad vi vil med vores sundhedsvæsen. Vil vi fortsat et sundhedsvæsen, hvor der er fri og lige adgang uanset ens pengepung eller et sundhedsvæsen, hvor uligheden vokser, og hvor dem der har penge og forsikring, springer ventelisten over? Problemet er, at forsikringerne går imod det danske princip om let og lige adgang for alle uanset økonomi. Vi skal insistere på, at alle har ret til lige behandling, når vi bliver syge. Min klare holdning er, at vi skal bevare et godt offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Det gør vi bedst ved at styrke sundhedsvæsenet med de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer, med investeringer i infrastrukturen og bygningsmassen, med et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, med gode efter- og videreuddannelsesmuligheder for alle faggrupper. 9

10 Social ulighed Vi ved, at sygdomme rammer skævt de kortest uddannede, arbejdsløse, ufaglærte har langt højere sygdomsfrekvens og kortere levetid end de der har højere uddannelse og god løn. Det betyder at den stigende ulighed også rammer vores medlemmer. Mennesker på kanten af samfundet hjemløse, psykisk syge, misbrugere har de senere år fået det markant dårligere. De er blevet mere syge, og de har sværere ved at tage vare på deres liv. Højtuddannede med mange ressourcer lever et længere og sundere liv end de kortuddannede. Dem med lav økonomi har ikke råd til at leve sundt og efterleve sundhedsrådene, som f.eks. seks om dagen. De svage grupper benytter sig ikke i samme omfang af det udvidede frie sygehusvalg som de ressourcestærke. Den stigende ulighed i sundhed står i skærende kontrast til målet om verdens bedste sundhedsvæsen. Det er i vid udstrækning også FOA-medlemmer, der rammes af uligheden i sundhed. FOA-medlemmer har kortere levetid, større sygefravær end gennemsnitsdanskeren. For blot at fremhæve et par eksempler. Vi ved fra flere af vores udviklingsprojekter, at vores medlemmer er optaget af sundhedsspørgsmål i forhold til at styrke sundheden for de borgere de arbejder med, og at viden om sundhed får betydning for egen sundhed og ændring af livsstil. Denne viden skal vi bygge videre på således, at vi får vendt den udvikling alle undersøgelser peger på, at de kortuddannede har en højere sygdomsfrekvens og kortere levetid end de højtuddannede. 10

11 Fastholdelse og rekruttering En anden central udfordring er at få rekrutteret og fastholdt medarbejdere til social- og sundhedsområdet. Her kan det til stadighed undre mig, at arbejdsgiverne nærmest taler med 2 tunger. Der bliver fyret og reduceret samtidig med, at der råbes på mere arbejdskraft. Når vi spørger vores medlemmer, så siger halvdelen, at det er svært at besætte ledige stillinger på arbejdspladserne. Og mange kommuner siger, at de har rekrutteringsproblemer. Man skulle tro, at alle kunne blive enige om målet at få flere hænder. Men når vi hører, at kommunerne og regionerne reducerer i servicen, så er der noget, der ikke hænger sammen. Mange af kommunerne siger, at det er regeringens udgiftsstop, som er skyld i reduktionerne. Men er svaret at man skyder på hinanden om hvis skylden er, i stedet for i fællesskab at løse udfordringen. Der skal tænkes nyt og det skal være med et andet tidsperspektiv. Vi ved, hvad der skal til. Indflydelse på eget arbejde sammenhæng mellem arbejds- og familieliv anerkendelse for blot at nævne nogle enkelte emner. Vi har en lang række gode forslag inden for dette vigtige og omfattende felt. Én mulighed er at bruge Uddannelsesaftalen fra denne overenskomst til at motivere til uddannelse. På jeres borde ligger en Grønspættebog med opskrifter på, hvordan I og tillidsrepræsentanterne kan arbejde for at få flere ind i social- og sundhedsuddannelser. Jeg håber, I vil tage godt imod den og bruge den flittigt. Det er sektorens mål, at der skal være så tæt på nul uuddannede medarbejdere i ældreplejen som overhovedet mulig. Uddannelse er med til at skabe anerkendelse, og med uddannelse løftes kvaliteten og fagligheden. 11

12 En anden mulighed er at lave en form for 2-parts aftale med den lokale kommune, således som FOA-Vejle har gjort. Her er der lavet en aftale, der omhandler en række initiativer med det formål at fastholde og rekruttere medarbejdere. 12

13 Dyrk styrken Endnu et eksempel er prisopgaven Dyrk Styrken. En prisopgave om arbejdskraft i sundhedsvæsenet, der vandt 2. prisen på Danske Regioners generalforsamling Prisopgaven var skrevet af FOA, og trækker 10 styrker frem, der kan gøre en forskel i processen med at sikre arbejdskraft til sygehusene. Det bærende element i prisopgaven er at fokusere på styrkerne og ikke på svaghederne og problemerne. Vi ved, at der er massive problemer på social og sundhedsområdet. Men vi ved også, at der er rigtig mange fantastiske gode og spændende arbejdspladser, og arbejdspladser der kan blive det. Det handler i vid udstrækning om hvordan vi selv tænker banalt og fortærsket er glasset halv fuldt eller halv tomt. Dyrk Styrken ligger også på jeres borde. I prisopgaven beskrives best case og worst case for at give eksempler på det gode og det onde og få tankerne hen på at forandring og at skabelse af det gode er muligt! Udtrykket Dyrk styrken kan også bruges i vores fælles arbejde med at skabe succeser og vi har skabt succeser. Social- og sundhedsassistenterne har fået autorisation efter flere års ihærdigt politisk arbejde. En stor faglig anerkendelse til faggruppen. Autorisationen er en titelbeskyttelse, og det har derfor stor betydning, at vi får alle motiveret til at erhverve sig den, og i samarbejde både lokalt og centralt med arbejdsgiverne får autorisationen implementeret succesfuldt. Den centrale sektor har iværksat en række forskellige informationsaktiviteter omkring autorisationen: 13

14 vi har sendt et brev til samtlige social- og sundhedsassistenter, der er medlemmer af FOA, hvor de orienteres om autorisationen vi orienterer løbende på hjemmesiden og i fagbladet tirsdag den 30. september holdt vi et orienteringsmøde for vores lokale sektorer inviteret KL og DR til dialog endelig deltager vi på en række medlemsmøder rundt om i landet Vi er godt i gang med arbejdet for at få undersøgt mulighederne for en erhvervsuddannelse til portørerne efter flere år, hvor arbejdsgiverne har syltet den aftalebaserede uddannelse. Handicaphjælpere kan nu skimte en overenskomst. Vi har god kontakt med den ny forening LOBPA - Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, og har haft første indledende drøftelse med dem, hvor vi gennemgik første udkast til overenskomst. Men vi har også worst case sundhedscentre, hvor det stadig ikke er lykkes for os at få fodfæste og sundhedsaftaler blev der vist ikke arbejdet så meget med, som vi lovede hinanden ved årsmødet Men her har vi heldigvis stadig mulighed for at gøre en forskel. Man er ikke nået så langt. Sundhedscentre og sundhedsaftaler er stadig i den spæde start og skal have udviklet deres form, så indflydelsen hvis vi vil og tager den stadigvæk vil være til stede. Gode ideer og forslag er altid velkomne og vi vil i den centrale sektor overveje, hvorledes vi sikrer en bedre formidling af de gode ideer og initiativer. 14

15 Fag og Organisering Sådan udvikler vi demokratiet og dialogen i social- og sundhedssektoren er et spændende og godt indspil til fremtidens samarbejde sektor og faggrupperne imellem. Senere i dag skal vi drøfte og nå en fælles forståelse til det kommende samarbejde, som bygger på, at medlemmerne oplever sektoren som synlig, nærværende og nyttig i deres hverdag. Dette kan gøres ved at styrke dialogen og demokratiet fra arbejdspladsen til den centrale sektor. Den røde tråd er faglighed og arbejdspladsudvikling. Det er sektorens kerneopgave. Vi er kommet langt, når vi taler faglighed. De lokale sektorer har sat det på dagsordenen og holder medlemsmøder med faglighed som eneste emne, og jeg kan mærke at det betyder, at vi er blevet langt bedre til at markerer os med faglighed. Uanset hvilket emne inden for vores område vi arbejder med eller taler om, så skal faglighed være det bærende element. Det giver anerkendelse og indflydelse. Vi har næsen nede i faglighedssporet, selv om vi til tider synes, at det er op ad bakke. Vi skal flytte tankegangen fra vilkår til faglighed. 15

16 Afslutning Jeg har i den mundtlige beretning koncentreret mig om nogle væsentlige politiske og fagpolitiske emner, som jeg mener sektoren skal forholde sig til, og drøfte med jer. Emnerne vil berøre medlemmernes dagligdag, og vores tillidsvalgte vil blive udfordret med de kommende besparelser. Faglighed er nøglen til indflydelse, og med fagligheden kan og skal vi være med til at drøfte fremtidens store udfordringer. Løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne er overordentlige vigtige, og er en kerneopgave for forbundet, men det er lige så vigtigt, at vi med samme stemme deltager i debatten om fremtidens social- og sundhedspolitik. Jeg kunne have taget mange andre emner med i den mundtlige beretning, at de emner ikke er med, er ikke et udtryk for manglende prioritering i sektoren, men alene et spørgsmål om taletid Jeg vil langt hellere have en dialog med jer! 16

17

18 Staunings Plads København V Tlf.: