5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold
|
|
- Ingrid Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5.14 Sevel Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold Forord ved skolelederen Vurdering af skolens faglige niveau Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer En anerkendende skole Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse Fakta om skolen Pædagogiske processer Den løbede evaluering Samarbejdet mellem skole og hjem Specialpædagogisk indsats Undervisning i dansk som andetsprog Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse
2 Forord ved skolelederen Sevel Skole ligger i Sevel By på Skoletoften 3-5, 7830 Vinderup. Kernehuset, Vesterled 15, 7830 Vinderup, rummer SFH samt børnehave. Hjemmeside: Skolen, der omfatter 0-7. klassetrin, har lidt over 100 elever, mens Kernehuset har omkring 50 børn i SFH og børn i børnehaven. Sevel Skole & SFH er del af et levende og aktivt lokalsamfund, og er kendetegnet ved et tæt forhold hertil og et indgående kendskab til de enkelte elever. Dette kendskab og den trivsel, det er med til at sikre, ses som en af de afgørende fordele ved en lille skole med trygge og harmoniske rammer, fællesskab og ansvarsbevidsthed blandt eleverne og et højt fagligt niveau. Skolens værdigrundlag, udarbejdet i 09/10 af leder, bestyrelse og personale fra begge huse, er bygget på ordene tillid, trivsel, faglighed og engagement Vurdering af skolens faglige niveau I 2009 var portfolio et indsatsområde, i afsnittet herunder ses, hvordan dette arbejde er fulgt til dørs i 2009/10. Derudover taltes der i 2009 om sammenhængskraft, fællesskabsfølelse, gode vilkår for differentiering med lave klassekvotienter samt gode erfaringer med den daglige løbetur, som nu er blevet en fast del af skolens hverdag. Disse emner er videreført i 2009/10. I 2009/10 har skolens læsevejleder færdiggjort læsevejlederuddannelsen, og den første store opgave bliver, ud over den daglige sparring og inspiration af kolleger i samarbejde med skolelederen at udarbejde en samlet handleplan for læsning. Som en færdiggørelse af tidligere igangsatte indsatsområder har hele personalet sammen med bestyrelsen været til debat- og kursusaften om KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) med Aase Holmgaard fra Psykologcentret. Lærergruppen har derudover fået et løft til arbejdet med Portfolio via en pædagogisk aften med Anni Hensel, én af metodens pionerer i Danmark. Sevel Skole er en landsbyskole i ordets bedste betydning sammenhængskraften med lokalsamfundet er indiskutabel, opbakningen til skolen er kun forøget med de økonomiske stramninger, som sent på skoleåret ramte alle kommunens skoler. Personalet har på samme måde udvist en forbilledlig evne til at prioritere elevernes læring højest, uanset de økonomiske begrænsninger, som alt andet lige vil ramme hårdt på en skole med ca. 100 elever. Det faglige niveau vurderes som højt, med baggrund i resultaterne fra nationale test, læsetest mv. Den specialpædagogiske bistand varetages yderst kompetent af skolens testlærer og læsevejleder, som begge har en solid baggrund i form af uddannelse og kurser kombineret med mange års erfaring på området; det faste mål for denne bistand er, så hurtigt som muligt, at sluse eleverne tilbage i klassen efter et effektivt løft. På DSA-området er det skolepædagogen, som med en tilsvarende solid kursusbaggrund varetager denne undervisning for de få tosprogede børn på skolen, med stort udbytte for børnene.
3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer Vores vision for skolevæsnets arbejde i årene fra er at: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Vi vil nærme os visionen ved: at arbejde for en fælles anerkendende tilgang til børn og unge, medarbejdere, forældre, samarbejdspartnere og andre, der indgår i skolens hverdag at arbejde for faglighed og inklusion, hvor mangfoldighed og evaluering er i højsædet at arbejde for et læringsmiljø og et fællesskab, hvor der er fokus på de fysiske rammer og på trivsel for alle at arbejde for et miljø, hvor samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og de overgange, som børnene oplever før, i og efter folkeskolen, er i centrum at arbejde med fortsat udvikling af både administrativ og pædagogisk ledelse, dialog, kommunikation og personlig ledelsesudvikling Dermed forventer vi at alle børn og unge opnår maksimalt fagligt og socialt udbytte at alle børn og unge trives at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads En anerkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog.
4 Derfor arbejder vi lokalt for: at der udvikles en fælles forståelse af, hvad en anerkendende tilgang betyder. at der udvikles principper, strategier, metoder og værktøjer til, at der handles efter den anerkendende tilgang i hele Børn og Unge. at alle ledere og alle medarbejdere får viden og erfaring i at arbejde med en anerkendende tilgang uanset hvilken metode den enkelte skole vælger at der prioriteres kursusaktiviteter, som hænger sammen med, at Værdier for børne- og ungeområdet og Den sammenhængende Børnepolitik føres ud i livet. Personalet har, som ovenfor nævnt, debatteret den anerkendende tilgang sammen med bestyrelsen, faciliteret af Aase Holmgaard. Efter færdiggørelse af værdigrundlaget gennem en længere proces bliver dette grundlag sammen med skolepolitikkens overordnede tema anerkendelse genstand for en systematisk debat i det kommende skoleår, i en vekselvirkning mellem personale og bestyrelse, mundende ud i at hele implementeringen bliver beskrevet ud fra SMTTE-modellen. Grundlagt med den nævnte debat-/kursusaften. Forankres i det kommende skoleår som ovenfor beskrevet. Da skolens økonomi ikke levner plads til kurser i nævneværdigt omfang prioriteres arbejdstidsfordelingen over de kommende skoleår således, at skolens lærere af 2-3 omgange alle gennemfører det gratis Lions-kursus Holdning og Handling, så den samlede lærergruppe i løbet af få år har denne baggrund som fælles referenceramme. Der sættes fokus på fire temaer i årene : Faglighed og inklusion Læringsmiljø og fællesskab Samarbejde Ledelse De fire temaer er en prioritering i forhold til de mange indsatser, som skolerne varetager. Skolerne skal sikre, at temaerne i løbet af perioden kommer i fokus. Derfor skal den enkelte skole inden udgangen af 2009 udarbejde en handleplan for perioden og der evalueres løbende i kvalitetsrapporter Faglighed og inklusion Læring er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det er et mål på landsplan, at 95 % af alle børn og unge får en ungdomsuddannelse. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Børnene og de unge stiller krav om en aktiv, nyskabende og levende læringsproces, der rummer projektarbejde, fremlæggelse, anvendelse af IT samt en udviklende fritid.
5 Læsning er grundlæggende for læring gennem hele skoleforløbet. Et led i arbejdet er en tidlig og vedvarende læseindsats, hvor læsning prioriteres i alle fag. Børn og unge er ikke ens. Men de skal alle have de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt i fritiden og i undervisningen. Talenter inden for alle områder skal have mulighed for at blomstre. Der er brug for at differentiere samværet og undervisningen gennem fx holddannelse. Der lægges vægt på, at børnene og de unge altid møder fagligt velkvalificerede voksne, at der tages hånd om særlige behov så tidligt som muligt, og at dagligdagen er præget af nærhed mellem de enkelte aktører. I Holstebro Kommune er evaluering et redskab, der bruges til at understøtte det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Det kræver, at de redskaber, der anvendes i den enkelte skoles fritids- og undervisningstilbud f. eks. test og elevplaner - har et personligt indhold. De skal rumme alle børns og unges kompetencer både de faglige, de kreative og de sociale. Formålet med test og planer er, at lærer, pædagog, barn og forældre bliver klogere på egen praksis og egne muligheder. Krav om høj faglighed, undervisningsdifferentiering, inklusion, evaluering etc. stiller krav til medarbejderes og lederes uddannelse og kompetencer. Derfor skal alle medarbejdere og ledere have de rette kompetencer og muligheder for egen faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens tilbud. Det opnås med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og gennem samvær, der er præget af anerkendelse. at færdighederne i læsning styrkes. Fokus på læsning fastholdes, og alle skoler arbejd med læsning i alle fag. Indsatsen er beskrevet i læseindsatsplanen for Holstebro Kommunes Skolevæsen. Der afleveres årsplaner hvert år Mellemtrinnet har indført faglige dage Teamsamarbejde om både klasser og fag I emneuger og andre aktiviteter som fx. kioskdrift arbejdes der med flere og bredere kompetencer. Faglighed er en del af vort værdigrundlag, og vi går efter lige så meget faglighed i praktisk/musiske og timeløse fag som i de mere boglige. Formidlingsmæssigt velkvalificerede voksne ellers er fagligheden ikke meget værd. Læsevejleder understøtter læseundervisningen Den tidlige og vedvarende læseindsats understøtter inklusion i klassen. Der sættes tid af til at læsevejlederen kan begynde indsats i både børnehave og 0. kl. Efteruddannelse fastholder og
6 at arbejdet med børn og unge tager udgangspunk en tidlig indsats og i normalmiljøet. Det styrkes gennem udvikling og organisering af d tværfaglige samarbejde. Alle skoler arbejder i stig ende omfang med differentieret undervisning. udvikler de faglige og didaktiske kompetencer Udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og samvær præget af anerkendelse. Arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i normalmiljøet i Sevel er inklusion et grundvilkår, som faciliteres af et tæt skolehjemsamarbejde, inddragelse af relevante fagpersoner og kollegial sparring i teamet. at der udvikles en evalueringskultur på den enkelt Aktiviteter og nye tiltag evalueres skole. Evalueringen skal være fagligt alsidig og ha systematisk i teamsamarbejdet. et personligt indhold. Alle skoler skal have en fælles og beskrevet evalueringskultur. at medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer. Skolevæsenet vil samarbejde om at sætte fokus på efter- og videreuddannelse, så medarbejdere og ledere har de nødvendige kompetencer, erfaringer og redskaber. Opfølgning gennem nationale og lokale test, undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Klasserne og de enkelte elevers faglige og sociale funktionsniveau evalueres på årlige klassekonferencer; de årgange, der står foran et skift (0., 3., 6. og 7.) evalueres ydermere via en klasselæsekonference. Der afsættes til hver lærer 30 min. pr. elev i dansk, 15 min. i matematik og engelsk, og 10 min. pr. elev pr. fag i alle øvrige fag, til udarbejdelse af grundige og præcise elevplaner, som udgives op til én af de to årlige skole-hjemsamtaler. Fokus på gratis kurser, der kan understøtte skolens faglige og værdimæssige prioriteter, fastholdes til stadighed. Kommunalbestyrelsen har fokus på folkeskolen og har nævnt midler til efter- /videreuddannelse som et centralt område, der skal frigøres midler til. Vi arbejder målrettet med de nationale test gennem muligheden for to frivillige afprøvninger i løbet af efteråret. Derudover har vi et velbeskrevet testapparat i.f.t. læsning, som herigennem følges på hver eneste årgang. APV og tilhørende handleplan justeres jævnligt i arbejdsmiljøgruppen Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn og unge fagligt og socialt. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. Æstetikken i de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for børnenes, de unges og de voksnes udvikling og måde at behandle skolen og hinanden på.
7 Trivsel i skoledagen er vigtigt for et godt læringsmiljø. Fællesskab og tryghed er nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar også som kammerat i klassen og i skolefritidshjemmet. De større børn og unge kan være med til at skabe tryghed og fællesskab for de mindre børn og samtidig selv opnå sociale kompetencer. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i dette arbejde. Det gælder også for de voksne, der gennem fagligt samarbejde og sociale aktiviteter skal opleve at være en del af et fælles skolevæsen. Børn og unge skal opleve demokrati og medbestemmelse. Fundamentet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune er netop at sikre, at barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet. Det giver de bedste vilkår for trivsel og udvikling. Børn og unge, der er sunde og glade, har lyst til at lære. Kost og sundhed spiller en stor rolle for børnenes og de unges evne til at lære og for deres fremtidige livsvilkår. Det sunde valg skal være det lette valg. Derfor er viden om og fokus på sund kost og motion også en del af skolens hverdag. Skolevæsenet skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker gode medarbejdere og ledere. Det kræver anerkendelse, tillid, samarbejde og kommunikation. Der lægges vægt på, at medarbejdere og ledere selv er med til at definere, hvad der er trivsel for dem og har mulighed for at få indflydelse og tage eget ansvar herfor. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle børn trives. Der skal hele tiden være fokus på fællesskab, anerkendelse, inklusion og tværfagligt samarbejde. at de fysiske rammer skal give mulighed for fleksibilitet og udfordre alle børn fagligt og socialt. Alle skoler arbejder derfor med fælles forståelse af værdier og værktøjer, der skaber et godt læringsmiljø. Der er fokus på mulighed for, at lokaler udnyttes fleksibelt til undervisning og fritid. Alle skoler har fokus på at skabe gode legemuligheder og en aktiv undervisning. Skolevæsenet arbejder aktivt med videndeling og gode erfaringer på såvel den enkelte skole som på tværs af skolerne. De generelle krav til skolebygninger (2007) er afsættet for det videre arbejde. Der udarbejdes på den enkelte skole retningslinjer for det æstetiske. Der udarbejdes en oversigt over status for de fysiske rammer og efterfølgende en langsigtet plan. Halvårlige trivselsdage og emneuger: Når eleverne spørges, fremhæves disse som vigtige for fællesskab og trivsel. Personalet arbejder for tiden med at implementere et nyt værdigrundlag udviklet og vedtaget af lærere, pædagoger og bestyrelse i fællesskab. Kollektive skideballer afskaffes ;-) Smukke omgivelser Årlig udflugtsdag Udstillede elevproduktioner respekteres af alle Elevproduceret udsmykning af skolen friskes op/suppleres/udskiftes løbende Nyt logo udarbejdes m. inddragelse af eleverne Skolegården indbyder til leg, forskellige bemalinger øger legeværdien, der arbejdes på at oprette forskellige forhindringer til rulleskøjteløb o.l. Faglige dage, hvor naturen omkring os udnyttes til læring.
8 at alle børn er en del af et fællesskab. Alle skoler arbejder derfor med aktiviteter, der går på tværs af årgange og skaber fælles læring og udvikling af sociale kompetence. Der er tema-forløb, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger udnyttes. at alle børn er sunde og glade. Derfor arbejder alle skoler for, at skolens dagligdag for børnene er præget af trivsel og glæde. Sundhedspolitikken er en del af dagligdagen. Der ses gerne forsøg med madordninger, pilotprojekter omkring morgenmad projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov og muligheder. at skolerne er attraktive arbejdspladser. Alle skoler arbejder for, at dagligdagen på skolerne er præget af et positivt og anerkendende arbejds-klima. Det forventes, at alle skoler har en løbende dialog herom, så medarbejderne oplever at de inddrages. at de voksne trives og er stolte af deres arbejdsplads. 7. klasse er læsevenner for 0. hver uge De ældre elever laver dagligt legepatrulje for de yngre. Trivselsdagene videreudvikles med flere fællesskabsfremmende aktiviteter. Daglig løbetur Frugtordning m. indbydende, udskåret frugt Tillid tages op og behandles i alle klasser i én af ovennævnte emneuger. Værdierne tillid, trivsel, faglighed og engagement er også rettesnor for medarbejderne og forholdet til ledelsen. Alle medarbejdere har været med til at præge forløbet op mod udvælgelse af værdigrundlaget, og i det forestående arbejde med forankring af dette grundlag sammen med skolepolitikken vil dialog og inddragelse ligeledes være i højsædet. Personalepolitik under udarbejdelse. Hver skole har derfor en fælles personalepolitik. Opfølgning gennem undervisningsmiljøvurdering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. I 2010 tages værktøjet Trivselmeter i brug til udarbejdelse af APV og styring af processen mod handleplaner på baggrund af APV er. Arbejdsmiljøgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder mødes ugentligt for at holde fokus på arbejdsmiljøet Samarbejde Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre, tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges der vægt på et godt, forpligtende og anerkendende samarbejde i skolen. Et væsentligt element heri er, at børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold og kender fællesskabets muligheder. Det har stor værdi, at der udveksles viden, at man bruger af hinandens erfaringer og altid har fokus på god kommunikation. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder, og at der skabes rum til refleksion.
9 Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Forældrene har ansvaret for at give deres børn og unge de bedst mulige forudsætninger for at være parate til at lære. Derfor er skolernes mål, at forældrene kan agere i samarbejdet gennem tydelig kommunikation og samarbejde. Holstebro Kommune tillægger forældresamarbejdet og skolebestyrelsens rolle stor værdi. Holstebro Kommune ønsker et aktivt samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Som en del heraf er det er et mål at give lige betingelser til skoler med forskellige livsvilkår. Der ligger gode muligheder for at styrke skolens ressourcer ved at inddrage nærmiljøet. Det kan være i samarbejdet med foreninger, virksomheder, forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har mulighed for som ambassadører at være bindeled til forældre og nærmiljø. Derfor arbejder vi lokalt for: at alle tager fælles ansvar for alle børn og at alle kender fællesskabets muligheder. Derfor arbejdes der for et anerkendende samarbejde mellem alle parter. Lærere og pædagoger samarbejder om at gennemføre skole-hjemsamtaler, og der er fælles arrangementer ved begivenheder, emneuger etc. at overgange har særlig fokus. Alle skoler, der har plads, arbejder med førskolegrupper fra senest 1. maj. Der arbejdes med et kvalificeret indhold og handleplan for førskolegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem alle parter, og samtlige overgange på den enkelte skole beskrives og offentliggøres. at videndeling og gode erfaringer mellem medarbejdere og ledere samt skolerne prioriteres. Børn, medarbejdere, leder og forældre kender og anerkender hinanden, forældre bakker op om deres skole. Overgangen fra børnehave til skole er genstand for udvikling og samarbejde mellem skole og SFH hvert år. Også i skoleforløbet er der fokus på overgange, og der arbejdes med klasselæsekonferencer for afgivende og modtagende lærere i overgangene fra børnehaveklasse til 1., fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til overbygning. Vi arbejder med udvikling af fagudvalg, kommunale netværk og konferencer. Skolevæsenet har derfor fokus på alternative organisationsformer samt videndeling omkring samarbejde mellem undervisning og fritid. at forældre inddrages og gives ansvar. Derfor sikres på alle skoler, at krav og forventninger til et forpligtende skolehjemsamarbejde tydeliggøres med særlig fokus på forældrenes ansvar for, at deres børn og unge er parate til at lære. Det er et fælles Klasseforældreråd inddrages i arbejdet med den enkelte klasse. Der lægges vægt på løbende, stabil information begge veje som grundlag for samarbejdet.
10 ansvar mellem skolen, skolebestyrelsen og forældrene. Der arbejdes med mulighed for videndeling mellem skolebestyrelserne. at der i skolevæsenet er fokus på god kommunikation og samarbejde internt mellem skolerne og i skolevæsenet som helhed. Skolevæsenet vil løbende se på arbejdsgangene, så der bliver enkle, klare og gennemskuelige arbejdsprocedurer og retningslinjer i samarbejdet i skolevæsenet. at nærmiljøet inddrages. Alle skoler forventes at inddrage andre aktører i udviklingen af skolen, fx forældre og bedsteforældre. Skolebestyrelserne har en særlig rolle. Opfølgning gennem evt. tilfredshedsundersøgelse, arbejdspladsvurdering og dialogmøder Den gode og sikre kommunikation udvikles til stadighed. SkoleIntra-systemet inddrages løbende i flere og flere aspekter af samarbejdet internt såvel som eksternt, hvorved effektivitet, tilgængelighed og smidighed styrkes. Der er generelt en stor opbakning fra forældrene til skolen. Skolebestyrelsesvalg er traditionelt kampvalg med høj valgdeltagelse. Årlig arbejdslørdag i SFH sammen med en høst-/grillfest. Stort fremmøde til arrangementer Skolens bagland har dannet en støtteforening for skolen. I 2010 tages værktøjet Trivselmeter i brug til udarbejdelse af APV og styring af processen mod handleplaner på baggrund af APV er. Arbejdsmiljøgruppen bestående af arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder mødes ugentligt for at holde fokus på arbejdsmiljøet Ledelse Der stilles store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også til skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. De kommende år vil byde på flere og nye udfordringer. De håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse. Det er særligt vigtigt, at skolernes ledelsesteam kan håndtere de mange bolde, der er i luften på én gang og samtidig sikre fokus på den administrative, personalemæssige, pædagogiske, og strategiske ledelse og egen personlig udvikling. Uddannelse af skolens ledelse er vigtig. Derfor skal der arbejdes med en løbende afstemning af forventninger mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver klar kommunikation. Når det lykkes, giver det resultater. Derfor arbejder vi lokalt for: at der er velfungerende ledelser på alle skoler. Det betyder, at ledelsens mål er tydelige og følges op, at ledelsen skaber involvering, accept og forståelse for en læringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling. Skolevæsenet vil arbejde med teamledelse og kommunikation. Arbejdet fra Partnerskab om Folkeskolen fortsættes, herunder afstemning af En leder har ikke ret til at lede han har pligt til at lede! Både leder og personale viser husets værdier på 3 måder: gennem de beslutninger der træffes gennem de spørgsmål der stilles gennem det der gøres
11 forventninger til god ledelse. at videndeling og gode erfaringer har høj fokus. Ledernetværk og ledermøder har faste elementer af videndeling om praksis på skolerne. at være med i en skoleledelse i Holstebro bygger på en fælles identitet, hvor der er stolthed over at være medlem af skolens og skolevæsenets ledelse. Alle medlemmer af skolernes ledelser forventes at gennemgå intern lederuddannelse og anden relevant uddannelse. Det forventes, at alle ledere deltager i Holstebro Kommunes fællesarrangementer for ledere. Opfølgning gennem lederevaluering, arbejdspladsvurdering og dialogmøder. Tillid til og fra lederen er en forudsætning for at tillid kan eksistere i organisationen, personale og børns trivsel fordrer tillid. Skolelederen er p.t. del af to ledernetværk et lokalt, østligt netværk for skoleledere samt et nyoprettet kommunalt netværk m. 3 andre skoleledere fra lignende skoler; dette netværk har fastsatte møder hver måned, hvor der sparres, udveksles ideer og synspunkter, og hvor udvalgte emner tages op og kobles op mod en ledelsesmæssig faglighed. I gennemføres Grunduddannelse i Skoleledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling. I skoleåret påbegyndes Diplomuddannelsen i Ledelse, som herefter gennemføres med 2-3 moduler (10-15 ECTS) pr. skoleår. Samarbejdet med og forholdet til lederen indgår hvert år i Medarbejderudviklingssamtalen, hvorved værdifulde input udveksles Fakta om skolen De anførte faktaoplysninger er generelt dækkende for Sevel Skole. Det skal dog bemærkes, at 2009/10 blev det sidste år med en elev-lærer ratio på 11,8, idet skolen med udgangen af skoleåret har beskåret lærerstaben med en fuldtidsstilling, hvorved ratioen stiger til 13,4. Derudover må den såkaldte undervisningsandel, som udtrykker den del af arbejdstiden, lærerne bruger på undervisning, betegnes som misvisende i og med at ferier mv. regnes med som en del af arbejdstiden. Dermed bliver undervisningsandelen væsentlig lavere, og giver ikke et realistisk billede af mængden af undervisningstimer. Den gennemsnitlige undervisningstid som procentdel af den reelle arbejdstid ville give en andel på 42,8%. For 4-7. årgang gennemførtes minimum 98% af den planlagte undervisning, for 0-3. klasse 100%, idet aflysninger for denne aldersgruppe ikke finder sted, og vikardækning altid sker med lærerens planlagte program eller ved byt af timer. Der er samlet anvendt 231,44 kursustimer i skoleåret 2009/10. De er gået til kurser i levende litteratur, VAKS, ViTre-programpakken, social træning, sprogvurdering, skemalægning og læsevejlederuddannelsen.
12
13 Pædagogiske processer Der er generelt arbejdet med at gøre anerkendelse til det bærende princip i hele skolens virke, også som pædagogisk redskab, i tråd med skolepolitikkens overordnede tema. Derudover er der, som andetsteds beskrevet, arbejdet med i fællesskab at nå frem til et værdigrundlag, hvilket er mundet ud i værdierne tillid, trivsel, faglighed og engagement, som skal fungere som daglig rettesnor Den løbende evaluering Ud over elevplanerne (se nedenfor) inddrages eleverne også ved de to årlige runder med individuelle elevsamtaler, som afvikles på trivselsdagene Samarbejdet mellem skole og hjem Der afsættes til hver lærer 30 min. pr. elev i dansk, 15 min. i matematik og engelsk, og 10 min. pr. elev pr. fag i alle øvrige fag, til udarbejdelse af grundige og præcise elevplaner, som udgives op til én af de to årlige skole-hjemsamtaler.
14 Specialpædagogisk indsats Den specialpædagogiske indsats veksler mellem holdundervisning og støtte i klassen Undervisning i dansk som andet sprog Skolens andetsprogslærer er uddannet i relevante metodikker, og certificeret i at tage sprogtest Status for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Skolen omfatter ikke specialklasser Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen mener ikke, at arbejdet på nuværende tidspunkt med en kvalitetsrapport for året 2010 kan skabe nogen udvikling, derfor interesserer vi os mere for, hvordan man fremover vil kunne bruge denne rapport til at tilføre værdi i stedet for at øge tidsforbruget til administration. Under fakta-afsnittet er der grund til at fremhæve skolens flotte læseresultat for skoleåret 2009/10, hvor 100% af eleverne i 1. klasse tilhører de hurtige og sikre læsere (A1+B1). Dernæst hæfter vi os ved, at skolen med én undtagelse ligger på eller endda over det vejledende timetal. Det undrer os fortsat, at 7. klasses timetal kun anføres hos den overbygningsskole, der modtager eleverne i 8. klasse, som der står med småt. I lyset af byrådets beslutning om at bevare 7. årgang på grundskolerne vil vi opfordre til, at der arbejdes for at gøre statistikken op på en måde, der står mål med den skolestruktur, der er besluttet i Holstebro Kommune. Vi noterer os, at skolevæsenet i sin sammenfattende vurdering fremhæver den kvalitet, der dagligt leveres på skolerne, på trods af en af landets laveste tildelinger pr. elev i folkeskolen. Det må dog anses for uvist, hvor længe dette kvalitetsniveau kan opretholdes uden reelle muligheder for systematisk kompetenceudvikling af skolernes lærere. Det er godt med faktuelle oplysninger i en kvalitetsrapport, men når man præsenterer en grafisk fremstilling af udgiften pr. elev på de enkelte skoler, bør man understrege, at kommunalbestyrelsen efterfølgende aktivt har valgt at bevare en stor andel af små skoler, og dermed også valgt at forpligte sig til at sikre en forsvarlig og kontinuerlig ressourcetildeling, således at også disse skoler fortsat kan opretholde det niveau, som man med bevarelsen af dem har kvitteret for.
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereHerudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole.
1 Nuværende skolepolitik Indledning Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det
Læs mereSKOLEPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE
SKOLEPOLITIK 2014-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Vores Vision 5 En anerkendende skole 6 Temaer i skolepolitikken 7 Inkluderende læringsmiljøer 12 Engagerede og kompetente medarbejdere 15 Ledelse
Læs mere5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010
5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende
Læs mereLæringsmiljø og fællesskab
Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.
Læs mere5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010
5.02 Indhold 5.2.1 Forord ved skolelederen 5.2.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.2.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.2.3.1 En anerkendende skole 5.2.3.2 Faglighed og inklusion 5.2.3.3
Læs mereKommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse
Gruppens medlemmer Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Kommissorium for skolepolitik samt SFH Beskrivelse Mads Paahus (sfh-leder), Henriette Fischer (forældre-rep.), Ole Strelow (leder,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mere5.18 Storåskolen - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012 Indhold
5.18 - Indhold 5.1 Forord ved skolelederen 5.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.3.1 En anerkendende skole 5.3.2 Faglighed og inklusion 5.3.3 Læringsmiljø
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mere5.02 Borbjerg Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012
5.02 Indhold 5.2.1 Forord ved skolelederen 5.2.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.2.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.2.3.1 En anerkendende skole 5.2.3.2 Faglighed og inklusion 5.2.3.3
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereRolf Krake Skolen Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013
5.1.1 Forord ved skolelederen 5.1.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.1.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.1.3.1 En anerkendende skole 5.1.3.2 Faglighed og inklusion 5.1.3.3 Læringsmiljø
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mere5.15 Skave Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2012
5.15 - Indhold 5.1 Forord ved skolelederen 5.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.3.1 En anerkendende skole 5.3.2 Faglighed og inklusion 5.3.3 Læringsmiljø
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereVersion til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1
Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag 1849-15265 Side 1 Indledning Denne skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereFrisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereVejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune
Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mere