4. april 2011 BREV og . Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Vedr.: Høringssvar Natura Skovene ved Vemmetofte

Transkript

1 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø 4. april 2011 BREV og Vedr.: Høringssvar Natura Skovene ved Vemmetofte På vegne af den erhvervsdrivende fond Vemmetofte Kloster, som er ejer af de herunder omhandlede arealer, skal jeg hermed afgive høringssvar for udkastet til Natura2000-plan nr. 167 Skovene ved Vemmetofte, der indeholder habitatområde nr. 144 og fuglebeskyttelsesområde nr. 92. Indledning Det hedder i planudkastet: Området er udpeget især på grund af de sjældne skovtilknyttede fuglearter hvepsevåge og rød glente, samt billen eremit. Det kunne egentlig have været ganske nemt, hvepsevågen og den røde glente er slet ikke i området, og eremittens levesteder (gamle hule egetræer) er der ingen aktuelle eller fremtidige problemer med at beskytte. Dette uddybes naturligvis i det efterfølgende. Desværre er planudkastet alt andet end nemt. Det er endemålet efter en surrealistisk proces, og resultatet er endog særdeles problematisk. Jeg beklager derfor at høringssvaret nødvendigvis er ganske omfattende læsning. Ligeledes i indledningen forekommer det nødvendigt at gøre opmærksom på at området er et vigtigt indtjeningsgrundlag for ejeren. Intet sted i Natura2000- planudkastet er dette nævnt, og intet sted i planudkastet har dette forhold tilsyneladende haft nogen indflydelse. Tilstedeværelsen af hvepsevåge og rød glente Oprindeligt var fuglebeskyttelsesområdet alene for hvepsevågen. I forbindelse med seneste revision af fuglebeskyttelsesområderne, anmodede vi om at fuglebeskyttelsesområde nr. 92 nedlagdes, idet der ikke er ynglende hvepsevåge, højest

2 2 af 10 sporadisk overflyvende. Resultatet af revisionen blev derimod det overraskende, at den røde glente føjedes til artslisten. Hverken den manglende fjernelse af hvepsevågen eller tilføjelsen af den røde glente skete efter kommunikation med os udover standardskrivelser, men vi forstod at de eksisterende områder ikke kunne nedlægges og tværtimod burde udvides med potentielle arter. Området er retsløst. Vi har reelt ikke ankemuligheder for useriøst udpegningsarbejde. Både udpegning af arter og naturtyper fremstår som uimodsigelige fakta. Af bilag 2.3.a i Basisanalyse, natur fremgår Udpegelseskriterier for arter på fuglebeskyttelsesdirektivet. Her er oplistet 7 punkter. Ikke et eneste af de 7 kriterier er gældende for hverken hvepsevågen eller rød glente i dette område. Vi diskuterede det passerede med Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening, og har tilladelse til at gengive følgende uddrag af hans svar: En vanskelig situation, når myndighederne snyder på vægten og ikke efterlever egne retningslinier for udpegningen. Jeg har vanskeligt ved at finde en klagemulighed for selve udpegningen. I Basisanalyse, natur dukker en interessant registrering op: Af tabel 2.3 fremgår forekomsten af hvepsevåge som ukendt! Forekomsten af rød glente fremgår som 1 (=ét) ynglende par i 1998! Og helt uafficeret af dette skrider Naturstyrelsen nu til at omtale trusselsbillederne: Skovdrift og tilgroning! I afsnit 3.2 uddybes forekomsten af hvepsevåge: Der foreligger ikke oplysninger om ynglende hvepsevåge, men det er sandsynligt at arten yngler i skovene. Potentialet er til stede. Og om rød glente: Rød glente har haft svære kår i amtet og det var derfor glædeligt at arten ynglede i skovene i 1998 for første gang siden Den er dog ikke registreret her siden, men i 2005 ynglede der to par i skove i nærheden. Potentialet vurderes også til stede for denne art. Bemærk her: i nærheden I Basisanalyse, skov noteres det Samlet vurderes den aktuelle ynglebestand af hvepsevåge i området at være usikker. Det er en forsigtig formulering, den korrekte, men politisk ukorrekte, konklusion kan forfatteren vel næppe notere. I samme analyse noteres det: Samlet vurderes den aktuelle ynglebestand af rød glente i området at være lille eller ikke eksisterende. Det er vi enige i. Det bekræftes således af den anførte tekst, at hele fuglebeskyttelsesområdet er ganske uden fagligt fundament. Hvepsevågen yngler her ikke. Den røde glente har ynglet her så undtagelsesvist, så det må konkluderes at områdeudpegningen savner fundament. Ornitologer ved udmærket hvor de skal finde den røde glente ynglende her i lokalområdet. Den findes på ejendomme i nærheden, der overhovedet ikke er

3 3 af 10 udpeget som fuglebeskyttelsesområde (og derfor ikke pålagt den allerringeste indsats til bevaring heraf). Naturstyrelsen bemærker i Basisanalyse, natur fejlagtigt at Mangel på et varieret udbud af partier med løvskov over ca. 80 år, hvor de kan anbringe reden, betyder at Hvepsevåge og Rød Glente ikke kan finde attraktive ynglelokaliteter i skovområdet. Enten har denne medarbejder slet ikke været her, eller der er sket en copy-paste fejl. I selve planforslaget bemærkes det helt modsat, men korrekt: En stor del af skovene er gammel løvskov. Det er således vigtigt, at notere sig, at områdets righoldige udbud af partier med løvskov over ca. 80 år til trods, ønsker hvepsevågen og den røde glente simpelthen ikke at yngle her. Det har altså intet at gøre med tilstedeværelsen af egnede redetræer. Naturstyrelsen er dog ikke uinspireret mht. forslag til ændret skovdrift på baggrund af de to fuglearter, men inspirationen er muligvis fundet på de af styrelsens egne skovarealer, der drives uden indtjening for øje. Derudover kan intensiv skovdrift og brændesankning i foråret frem til 1. maj hindre især Rød Glente men også Hvepsevåge i at etablere sig, hvor der er egnede redetræer. Intensiv skovdrift foregår nu engang om vinteren og i aftagende intensitet frem til udgangen af april, og brændesankning skal netop være afsluttet inden 1. maj. Begge dele foregår i det enkelte år kun i mindre dele af skoven. Et egnet redested vil derfor stå uforstyrret i årevis. Styrelsen mener således at vi skal stoppe med intensiv skovdrift og brændesankning på grund af to fuglearter, der alligevel ikke er her. Sikring af levesteder er også et af de opstillede mål, og det betyder i klar tale bevaring af gamle træer. På de ejendomme, hvor glenten og hvepsevågen rent faktisk yngler, kan der ske en vilkårlig naturforvaltning, men dette kommer vel ikke os ved. Det kommer imidlertid os meget ved, at ynglestederne hos os optræder som kejserens nye klæder, og at en række tiltag ønskes iværksat på den baggrund. Vi forstår godt hensigten: Det er eksempelvis det egentlige ønske at bevare en række gamle træer - om glenten og hvepsevågen rent faktisk yngler der, er blot en detalje. Ekstensivering af skovdrift er ligeledes et ønske - især når man ikke er afhængig af indtægterne. I anden sammenhæng er det det, man kalder en skjult dagsorden. Det kan således næppe være en overraskelse, at vi vil protestere mod ethvert tiltag der er begrundet i de to ikke-tilstedeværende, men beskyttede, arter. Stor skallesluger Selvom denne fugleart ikke indgår i udpegningsgrundlaget, er det naturligt nok at dens forekomst omtales. Vi er selv stolte over at huse landets største ynglebestand af

4 4 af 10 stor skallesluger. Trist til gengæld at læse i Basisanalyse, natur : De fleste par yngler i redekasser opsat langs med kysten, som led i et fælles projekt mellem DOF og Storstrøms Amt. Her har vi i en generation været en aktiv medspiller, støttet projektet og sikret DOF adgang og muligheder og har i det hele taget et godt forhold til DOF. Det er så undgået Naturstyrelsens opfattelse, men det er jo egentlig også lige meget, når blot skalleslugeren fortsætter med at yngle her. Opdagelsen af 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld o.a. naturtyper Naturtypen Elle- og askeskov på fugtige jorder er særligt problematisk for så vidt angår procesforløbet. Konklusionen vil imidlertid til sidst i afsnittet blive bredt ud til de øvrige udpegede naturtyper. Det blev i Basisanalyse, skov anført, at der er opdaget yderligere naturtyper, der indgår i typelisten over naturtyper, der bør beskyttes, herunder 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld, 5,4 hektar. Dette kom til at ske i det endelige planforslag, således som det fremgår af Basisanalyse, tillæg. 91E0 er en type, der er særligt prioriteret af EU, og er flittigt registreret af Naturstyrelsens medarbejdere på de forskellige Natura2000-områder. Så flittigt, så enhver plantet askebevoksning på almindelig tør skovbund er registreret. Vi kan her acceptere én eneste bevoksning til at opfylde kriterierne for 91E0 Elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. I foregående fase protesterede vi til den daværende Byog Landskabsstyrelse over de resterende. Protesten gav anledning til et uforglemmeligt møde i skovbunden, hvor styrelsen fastholdt hele udpegningen. Arealet var repræsentativt for de fleste af udpegningerne: Knastør skovbund med plantede aske i lige rækker. Styrelsens udsendte fandt en brændenælde og konstaterede, at én af de botaniske indikatorarter var fundet. Herefter blev det forhold at der overhovedet ikke er tale om fugtige arealer, diskuteret. Styrelsens udsendte spurgte om det ikke regnede her, og vi erkendte at selvom nedbøren er under landsgennemsnittet, regner det dog fra tid til anden. Ja, men så er der tidvis fugtigt, og regnen siver ned, og vandet er dermed i bevægelse, og udpegningen er korrekt! Den daværende Skov- og Naturstyrelses to repræsentanter holdt en bemærkelsesværdig lav profil, men heldigvis var vi to medarbejdere på ejendommen, der oplevede det, tillige med en repræsentant fra Dansk Skovforening. Vi har på en måde haft fornøjelse af episoden lige siden, som er blevet fast punkt på skov- og naturekskursioner her på ejendommen, når temaet er kvaliteten af det offentliges naturadministration. Studerende/gæster tror simpelthen først ikke på historien, som derfor er nødt til at kunne bevidnes af vores skovfoged udover undertegnede. Det er fantastisk at en fagmedarbejder fra det offentlige kan slippe afsted med denne form for sagsbehandling, men der er som allerede nævnt heller ingen instans, sådanne afgørelser kan ankes til.

5 5 af 10 Vi tror her, det er By- og Landskabsstyrelsens brændenældeplukkende medarbejder, der har været forfatter på følgende sætning i bilag 4 Miljørapport : Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for Skovnaturtyperne elle- og askeskov på grund af dårlig struktur. Vores påpegning af at udpegningen er en bommert, er i Natura2000-planen blevet til en dårlig struktur, der underforstået skal forbedres! Selvom vi er dygtige til skovdyrkning her, må jeg imidlertid skuffe: Intet tiltag, heller ikke de i planudkastet ønskede pålæg, kan bringe den ovennævnte askebevoksning til at falde ind under definitionen af skovtype 91E0. At bevoksningen så i mellemtiden er ved at afgå ved døden på grund af den for tiden florerende askesyge er egentlig principperne uvedkommende. Her kan der trækkes en lige linie over til de øvrige naturtyper i planudkastet: 9110 Bøg på mor, 9130 Bøg på muld og 9160 Ege-blandskov. Det er naturtyper som næppe til nogens forbavselse godt kan findes i udpegningsområdet. De tre naturtyper har tilsammen en bredspektrethed, så man afhængig af brillerne kan anlægge det syn, enten at alle arealer i Vemmetofte er i orden som de er, for de passer til en af naturtyperne eller at arealerne skal laves om så de passer til en af de andre naturtyper. Styrelsens fagligt højt funderede medarbejdere har så taget de sidstnævnte briller på. Det er nødvendigt at slå fast, at skovene har været drevet i en kontinuerlig drift i flere hundrede år, kontinuiteten har været en del større end på Naturstyrelsens egne arealer! Får dette lov at fortsætte uhindret, er der ingen problemer. En fremtidens Natura2000-medarbejder vil til enhver tid finde de samme naturtyper til den tid som i dag og endda helt uden betaling af det erstatningskrav, der vil være en følge af planudkastet. Hele grundlaget for de i planen derefter opstillede retningslinier for forandret skovdrift er forkert. De pågældende naturtyper er først konstateret, dernæst er det konstateret at nogle af dem ikke står på optimale lokaliteter, men udfra andre kriterier end de, som ligger til grund for den daglige drift (dyrkning af kvalitetsløvtræ). Afslutningsvist udarbejdes der med bekymring nogle retningslinier, der skal sikre at der også er f.eks. egeblandskov i fremtiden. Vi vil gerne berolige Naturstyrelsens medarbejdere. Der er tilplantet meget store arealer med eg. Hvis der stadig er medarbejdere i Naturstyrelsen der ved noget om skovdyrkning, kan de fortælle de øvrige, at en betragtelig del af disse tilplantninger vil blive til ege-blandskov. Dette vil blive til virkelighed, også selvom der ses bort fra planens bemærkninger om afvanding og kvælstofdeponering.

6 6 af 10 Der er sket en urimelig naturpolitisk overudnyttelse af forekomsten af fire helt almindelige skovtyper. De konstateredes alene som et spin-off af udpegningen til eremithabitatområde. Man kunne evt. have nøjedes med at konstatere hvor de står i optimal form i forhold til styrelsens egne kriterier, men alle forekomster er noteret, og nu bruges disse bevoksninger som løftestang til at gennemføre en række helt udokumenterede tiltag. Det er den skjulte dagsorden igen! Hensigtsmæssig hydrologi Dette interessante udtryk kalder på en nærmere analyse, idet plusordet hensigtsmæssig ikke defineres noget sted i materialet. Det er nødvendigt at google udtrykket, som viser sig at betyde at afvanding af f.eks. skovjord skal - ikke forbedres, men - forringes med henblik på at gøre jorden mere fugtig. Udtrykket bruges af Naturstyrelsen og diverse grønne organisationer. Naturstyrelsens hensigt kan dermed fastslås. Hensigten er at forringe skovdyrkningspotentialet på den veldrænede skovejendom Vemmetofte Kloster. Vi må nok spørge ind til her, om det offentlige har råd til erstatningskravet? På Vemmetofte har vi en årelang tradition for hensigtsmæssig(!) hydrologi, idet skovjordene fra gammel tid er veldrænede, og de gamle grøfter løbende oprenses. Og nu bliver det for alvor interessant: I forslagets afsnit Trusler mod områdets naturværdier hedder det under Uhensigtsmæssig hydrologi : For ege-blandskov har der været en øget afvandingsindsats i de senere år, som vurderes at udgøre en trussel for denne skovnaturtype. En ting er at der ikke er sket en øget afvandingsindsats, men det værste er faktisk, at Naturstyrelsen ved det! Jeg har talt med den medarbejder der har gennemgået arealerne, netop om afvanding. Grøfterne i Vemmetofte Dyrehave er renset op for en årrække tilbage som led i den plan for oprensning, hvorved alle grøfter på skovejendommen renses indenfor et åremål og efter hvilken vi om en årrække atter vil rense grøfterne i Dyrehaven. Hvordan kan øget afvandingsindsats i de senere år komme til at stå i udkastet, når specifikke medarbejdere i Naturstyrelsen ved at det er usandfærdigt? Er det en tilfældig fejl, som naturligvis bliver fjernet, nu hvor vi herfra har gjort opmærksom på fejlen her i høringsfasen? Sådan burde det være i en perfekt verden, men vi tillader os at tvivle. Der er stærke kræfter i Naturstyrelsen internt og i de grønne organisationer, som Naturstyrelsen helst associerer sig med, i retning af at grøftning skal ophøre. Ikke af hensyn til skovnaturtyperne (se næste afsnit), men det er en af de skjulte dagsordener i processen med henblik på at tilgodese andre naturværdier.

7 7 af 10 Der er italesat en trussel ved ikke blot at konstatere at ejendommen er veldrænet, men (mod bedre vidende) at skrive i planen at dræningsindsatsen er stigende. I vores optik er det tæt på bedrageri overfor den øvrige offentlighed, der jo ikke kan vide bedre! 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund At benytte det tidligere omtalte eksempel med naturtypen askeskov på vådbund, der blev udpeget på en knastør skovbund er for nemt - og også for nemt at undvige for Naturstyrelsen ved at trække udpegningen af de tørre askebevoksninger tilbage igen. Lad os i stedet se på et vigtigere gidsel i afvandingsspørgsmålet, ege-blandskoven. Denne naturtype og dens spor i analyserne er bemærkelsesværdig, dog ikke for det gode. Den er en sekundær udpegning, som kom ind på et senere tidspunkt, hvor man konstaterede at naturtypen er tilstede i eremit-habitatområdet. Og det er i den grad sandt. Vemmetofte er et egedyrkningsområde og selvom den arealmæssige forekomst af bøg er større, er eg en uhyre væsentlig træart. Vi dyrker kvalitetseg, og egen bidrager til ejendommens indtjening. Selvom egen bedre end andre træarter tåler fugtighed, skal jorden dog holdes velgrøftet, og det gør vi, og det har vi, som allerede nævnt, gjort altid. En ting er, at grøftning er en forudsætning for at dyrke egen som kvalitetseg. I det varierede skovbillede, står der hyppigt bøg i nabobevoksningen, og bøgen tåler ikke den ringere afvanding, som der lægges op til. Det er fatalt på fladgrundede, lerede jorder som Vemmetoftes. Ikke så snart er forekomsten af naturtype 9160 konstateret, før det konkluderes at afvandingen er en trussel mod naturtypen! Samlet vurderes hydrologien i området at være en aktuel trussel for skovnaturtyperne i området på grund af intensiveret afvanding. Bemærk: skovnaturtyperne. Eg er en fantastisk træart, der kan gro under et bredt spektrum af faktorer i omgivelserne, herunder ved mere eller mindre afvanding. Eg er samtidig en værdifuld træart, hvis den dyrkes i et dyrkningssystem, der fokuserer på frembringelse af kvalitetsløvtræ. Hvis afgrøftning forhindres, vil dette ændre sig, og egebevoksningerne blive til ringere kvaliteter på den våde skovbund med det stillestående vand.

8 8 af 10 Lad gå at de myndigheder, der har med Natura2000 at gøre, ikke interesserer sig for at skovejendomme kan drives med en indtjening for øje, der for Vemmetoftes vedkommende kan kombineres med stort naturindhold og smukke bevoksninger med stor attraktion for publikum (om publikum senere). Kunne man ikke også lade gå at disse velmenende myndigheder ønsker høje mål for naturindhold, som jo generelt anses for at forøges med forøget fugtighed i skovbunden? Muligvis kalder det på tilgivelse, men det kan næppe være i statens overordnede interesse, at naturens sagsbehandlere forfølger særlige og skjulte mål ved manglende sammenhæng mellem de opstillede præmisser og den afledte konklusion. Det er måske ikke overraskende, at man forsøger det stunt, at lade afvanding være en trussel mod en naturtype, som ellers er så velbevaret på arealet at det kom med som en ekstraudpegning, men fremgangsmåden er det modsatte af tillidsskabende. I planens samlede målsætning er formuleringen blevet mere bredt malende, idet det nu hedder om det overordnede mål bl.a.: At områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) som helhed sikres i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi Så er der da sandelig bekendt kulør! At erstatte den nuværende hensigtsmæssige(!) hydrologi med en hensigtsmæssig(?) hydrologi er allerede i planudkastet vokset videre fra skinformålet (bevaring af vores velholdte og sunde ege-blandingsskove) til at være et overordnet mål for hele området. Ophør af grøftning skaber ikke fugtig og frodig skovbund med vandbevægelse, men hos os våde, iltfattige jorder med stillestående vand. Egene vil overleve, men blive af ringere kvalitet som omtalt. Bøgebevoksningerne vil blive sat sundhedsmæssigt stærkt tilbage - evt. dø - af den ophørte grøftning. Det forekommer at Naturstyrelsens medarbejdere ikke ryster på hånden af den grund? Vi gør! I den forbindelse må vi gøre opmærksom på at der er udpeget to forskellige bøgetyper også. Den hensigtsmæssige hydrologi i styrelsens forstand er direkte modvirkende for disse. Det er næppe overraskende, at vi må fremhæve at der er sket en såkaldt cirkelslutning, og vi vil således protestere mod ethvert tiltag i retning af ringere afvanding! Publikum I Bilag 4, miljørapport er gennemgået planens indvirkning på andre forhold, herunder befolkningen. Det hedder at Sikring og forbedring af naturgrundlaget giver mulighed for større naturoplevelser. Vi har svært ved at tro på at Naturstyrelsens erfaring med publikum i skoven er så meget anderledes end vores.

9 9 af 10 Vi har en del publikum i skoven. Det er faktisk en del af det vi lever af i form af en skovplaceret campingplads. Jeg har selv jævnligt fornøjelsen af at tage gæsterne med i skoven og fortælle dem om, hvad man kan se. Om det nu er en overraskelse for Naturstyrelsen eller ej, så kan jeg oplyse, at publikum IKKE bryder sig om våde skovbunde, og de bryder sig IKKE om ekstensiv skovdyrkning med døde grene og ufremkommeligt krat. Sammenfatning Vi ville egentlig helst stille det krav, at planudkastet afvises i sin helhed og sendes tilbage til en gennemgribende revision, hvor præmisser og konklusioner nu skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold. Vi havde også gerne stillet krav om at der udarbejdes en cost-benefit analyse. Den enorme økonomiske forringelse stillet op imod den specifikke forbedring(?) der vil ske for Hvepsevåge, Rød glente, Bøg på mor, Bøg på muld, Egeblandskov samt Elle- og askeskov. Da økonomi overhovedet ikke indgår på noget niveau i Natura2000-planen, går vi imidlertid ud fra at spørgsmålet slet ikke optager Naturstyrelsen. Vi stiller imidlertid ubetinget krav om: - at det umisforståeligt fremhæves i Natura2000-planen, at hvepsevågen og den røde glente ikke yngler i området, og at der ikke er udsigt til at den vil komme til det. - at alle krav begrundet i hvepsevågen og den røde glente fjernes, herunder krav om ekstensiv skovdrift, indgreb i brændesankning og bevarelse af særlige træer. - at alle krav om ændret afvanding fjernes - at alle krav om ændret skovdrift fjernes Eremit Vi har på intet tidspunkt tilbage fra opståelsen af habitatdirektivet og udpegningen af Vemmetofte Dyrehave som habitatområde for eremitten protesteret herimod. Denne sjældne billes levested i form af gamle hule egetræer har vi altid passet godt på. I den meget kontinuerlige drift der har været på Vemmetofte, har der altid været draget omsorg for disse træer. Der har løbende været lysnet omkring disse samt borthugget træer, der var på vej ind i kronerne. Det er på den baggrund sært at læse Det vurderes, at den aktuelle bestand af eremit i H144 kan være truet af hugst og tilgroning. Det bidrager til billedet af at hele analysen er et stykke venstrehåndsarbejde. I bilag 4 Miljørapport har man endda svunget sig op til følgende: Hvis ikke Natura 2000-planen for 1. planperiode

10 10 af 10 iværksættes vil levestedsmulighederne for eremit, der ligger meget isolerede fra hinanden og ofte er meget små, forværres. samt Hvis ikke planen iværksættes vil tilgroning omkring værtstræer for eremit fortsætte. At den forstuddannede medarbejder, der har gennemgået skoven ikke har kunnet konstatere borthugst af tilgroning indenfor en forudgående overskuelig årrække, er en gåde. Måske er det en gåde på samme måde, som at det blev anført, at der er sket en intensivering af afgrøftningen (omtalt ovenfor). Vi tror egentlig på at forstmanden godt kunne se det, men i det endelige planudkast skulle der også her italesættes et trusselsbillede, som Naturstyrelsen så kan gribe ind på baggrund af? I øvrigt indgår eremitten og de tilhørende gamle, hule egetræer ikke i vores høringssvar. Vi vil passe på disse træer, uanset hvad Naturstyrelsen finder på. Samtidig glæder det os at Naturstyrelsen har omlagt driften på egne arealer, således at de tilsvarende træer her ikke længere er truede. Pånær de nordkøbenhavnske statsskove er det som bekendt kun på privatejede skovejendomme, at man finder disse gamle hule træer. Vi glæder os imidlertid ikke til det uundgåelige, at Naturstyrelsen ved afslutningen af Natura2000-processen vil kundgøre offentligt, at nu er eremitten beskyttet mod Vemmetofte Kloster. Med venlig hilsen Leif J. Madsen