Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus"

Transkript

1 Sæt turbo på din splitmalkning Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

2 Hvorfor fokus på råmælk? 1. Energi 2. Antistoffer Immunoglobuliner (Alle søer) Hvide blodlegemer (Egen mor) 3. Forbereder tarmen Stopper mavesyre Antistoffer og bakterier

3 Hvor meget? To forskellige behov skal dækkes: Antistoffer : 50 gram råmælk Energi : 300 g/kg gris Behøves ikke at være (mors) råmælk!

4 Hvorfor egentlig splitmalke? 17 Levendefødte pr. kuld

5 Hvorfor egentlig splitmalke? Dorte Risum, 2009

6 Sammenhæng Mangel på energi Kan ikke komme til yveret/hulen Bliver kold Bliver klemt

7 I gamle dage Da jeg startede i praksis: Splitmalkning i minutter Mange kolde og klemte grise Forsøge at optimere: Forstå mekanismerne bag

8 Mælkeproduktionen Fra dag 90 i drægtigheden dannes mælke-bestanddele. Mælk i yveret inden faring (stråle betyder < 12 timer til faring) Ved faring: Progesteron Prolaktin

9 Råmælksfasen Gennem faringen Få timer efter Mælken løber stort set frit ( ml) Kræver mere og mere manipulation

10 Cyklisk mælkenedlægning Ca. 10 timer efter 1. gris Interval: ca minutter (Senere ca. 50 min. Interval) Selve diegivningen tager omkring 1 minut

11 Hvordan gør vi så? Optimering af varme- og energi-tildeling Sørge for varme grise Før og efter splitmalkning Afkorte splitmalkningen Sørge for at mælken er til stede, når grisene er der

12 Sådan turbosplitmalker vi! 1. Soen gives smertestillende (om aftenen/morgenen) 2. Inden fodring sættes alle grisene ind i hulen 3. Soen æder og lægger sig ned 4. De 10 mindste grise lægges til yveret 5. Soen gives 2 ml oxytocin (gylte 1½ ml) 6. Grisene dier i 20 minutter 7. Grisene sættes tilbage i hulen 8. Vigtig med opmærksomhed omkring turbo!

13 1. Smertestillende Gives af flere forskellige grunde Børsammentrækninger (forstærkes af Oxytocin) Pres på yveret (forstærkes af Oxytocin) Roligere søer -> Færre klemte grise Bedre egenfravænning Bonus: Hjælper på en evt. farefeber!

14 2. Grise i hulerne Grisene opvarmes inden (og efter) turbosplitmalkning Varme grise optage og omdanner bedre energi Mindre risiko for at blive klemt Efter splitmalkningen er grisene kolde

15 3.-8. Turbosplitmalkningen Soen lægger sig ned 10 grise ud 2 ml Oxytocin (1½ ml til gylte) Overruler den cykliske mælkenedlægning Grisene dier i 20 minutter og sættes tilbage i hulen

16 Mine forsøg 10 X De 10 grise vejes samlet før og efter diegivningen. Differencen udgør den optagne mælk

17 Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Alm. Splitmalkning, 30 minutter Alm. Splitmalkning 2 af 10 (20 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 82 gram/kuld So nummer

18 Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Turbosplit, 15 minutter Turbosplit, 15 minutter Turbosplit, 15 minutter 1 af 11 (9 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 112 gram/kuld So nummer

19 Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren 2015 Turbosplit, 30 minutter Turbosplit, 30 minutter Turbosplit, 30 minutter Alle fik mælk Gennemsnit: 177 gram/kuld So nummer

20 Mine forsøg, 2015 Fik ingen mælk Kuld-tilvækst Alm. Split (30 min.) 2 af 10 (20 %) 82 gram Turbo (15 min.) 1 af 11 (9 %) 112 gram Turbo (30 min.) 0 af 6 (0 %) 177 gram

21 Kuldets tilvækst/tab i gram Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren Alm. splitmalkning, 15 minutter So nummer Turbospilt, 15 min. 3 af 9 (34 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 167 gram /kuld 400 Turbosplitmalkning, 15 minutter Alm. Splitmalkning, 15 min. 7 af 9 (78 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 36 gram/kuld So nummer

22 Kuldets tilvækst/tab i gram Kuldets tilvækst/tab i gram Sommeren Alm. splitmalkning, 30 minutter So nummer Turbosplit, 30 min.: 2 af 9 (22 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 148 gram/kuld Turbosplitmalkning, 30 minutter Alm. Split, 30 min.: 8 af 9 (89 %) fik ingen mælk Gennemsnit: 0 gram/kuld So nummer

23 Mine forsøg, 2016 Fik ingen mælk Kuld-tilvækst Alm. Split (15 min.) 7 af 9 (78 %) 36 gram Alm. Split (30 min.) 8 af 9 (89 %) 0 gram Turbo (15 min.) 3 af 9 (34 %) 167 gram Turbo (30 min.) 2 af 9 (22 %) 148 gram

24 Hvor mon grisene får mest mad?

25 Soen lægger sig ordentligt ned Vigtigt at soen lægger sig ordentligt ned. Hjælp evt. soen med at komme ordentligt om på siden I forsøget (2015): Søer med bem.: ca. 90 gram/kuld Søer uden bem.: ca. 140 gram/kuld

26 Når vi gør sådan, ser vi Færre kolde grise Færre klemte grise Søer der Kommer bedre i gang Bedre accepterer grisene (Har brug for færre MMA-behandlinger)

27 Spørgsmål? I er velkommen til at kontakte mig: Tlf Mail:

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko

Læs mere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere Soen og pattegrisenes nærmiljø Klargøring af faresti Vask og desinfektion Hvorfor redder dette liv (efter alle afsnit)? Printvenlig tjekliste (efter alle afsnit) Hvor er fælderne? Typiske faldgruber hvad

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 ERFARING NR.1320 I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2013 opsamlede vi 79 praktiserende dyrlægers erfaringer med spædgrisediarré. Undersøgelsen omhandlede

Læs mere