KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Risskov Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Risskov Skole 832 Elever 73,6% Af distriktets elever 21 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 6,0% Af skolens elever har dansk som andetsprog Risskov Skole Vestre Strandalle Risskov Tlf.: Skoleleder: Christina Hostrup hostrup@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Risskov Skole vil gerne være en skole, der finder svar på de spørgsmål, der endnu ikke er stillet. På skolen har vi nu færdiggjort vores visionsproces og har afprøvet en ny struktur, der havde til hensigt at skabe elastiske og eksperimenterende læringsmiljøer, der havde til formål at gøre vores børn robuste og livsduelige til fremtiden. Vi har under dette arbejde gjort os nogle erfaringer, som er vigtige i forhold til det forestående arbejde med skolereformen. Vi har endnu ikke fundet den rigtige struktur, men har stadig det samme mål. Risskov Skoles vision: Vi vil skabe en skole, hvor alle børn kan opfatte sig som en integreret del af et forpligtende fællesskab og få foldet deres største potentiale ud. Vi ønsker skolen er en integreret del af det omliggende samfund, så børn udvikler sig til ansvarlige og aktive medborgere i den globale verden. Udgangspunktet for vores arbejde er en fælles pædagogisk platform - Kvalificeret selvbestemmelse - et helhedssyn på barnet, hvor formålet er at alle professionelle omkring barnet har et fælles pædagogisk udgangspunkt og herigennem sikres, at man kommer omkring det hele barns udvikling. Desuden har dette fælles sprog nu spredt sig således at vi bruger det i samarbejdet med vore eksterne samarbejdspartnere - og som afsæt for lokaldistriktssamarbejdet. Risskov Skole er en gammel skole, der blev bygget i er blevet delvis renoveret flere gange i årenes løb. Sidst i 2005, hvor der blev bygget et nyt Pædagogisk Læringscenter, et areal til storrumsundervisning, teater, forældremøder osv., samt et fællesareal, som fortrinsvis bruges af indskolingsklasser og grupper. Desuden blev hele bygningsværket samtidig renoveret og samtlige vinduer og mange døre udskiftet - så hovebygningen står som en gammel herregårdsbygning, idet gavlmotiverne fra herregården Ulstrup har været model og er blevet benyttet ved tegningernes udarbejdelse. Der er meget historie i murstenene. består af en undervisningsafdeling med ca. 830 elever fordelt på 37 klasser, heraf 3 specialklasser og en skolefritidsafdeling fra klasse med ca. 400 børn. SFO-grupperne er de samme som klasserne. er opdelt i to faser, fase 1 fra årgang og fase 2 fra klasse. har en engageret, højt kvalificeret og stabil medarbejderstab, der vægter faglighed og professionalisme højt. s udnyttelse af de økonomiske ressourcer har været præget af høj effektivitet og målrettethed, hvilket har betydet, at vi har nedbragt vores gæld på skolen. Det er dog til stadighed en udfordring at sikre en høj kvalitet med de ressourcer, der tildeles skolen, hvilket betyder, at vi stadig har fokus på at optimere vores brug af ressourcerne. har i dette forår afsluttet et to-årigt Comenius-projekt med tre andre lande, Holland, Tyskland og Sverige, omhandlende udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen til gavn for styrkelse af børnenes samlede skoleliv. I indeværende skoleår deltager vi i følgende projekter: - Byg et team med fokus på styrkelse af teamsamarbejdet, hvor teamkoordinatorerne uddannes til processtyring. - Quest - et samlet projekt for naturfagslærere på tværs af kommuner, hvor fokus er på udvikling af naturfagene og udvikling af tværfagligt fokus. -Udvikling af nærvær, empati og relationskompetence, for lærere og pædagoger, i samarbejde mellem Foreningen Børns Livskundskab, Lærerseminariet i Århus( VIA) og DPU. -Udvikling af sprogfagene - et samarbejde mellem årgang og Risskov Gymnasium, hvor fokus er udvikling og samarbejde i sprogfagene, engelsk, tysk og fransk. -Udvikling af 32 It-ressourcepersoner - her deltager vores skole med 3 lærere, som er frikøbt i 1/3-lærerstilling hver i indeværende skoleår. Der er et stort pres på skolens samlede lokalemasse bland andet begrundet i høje klassekvotienter. Der er et stort behov for indvendig modernisering og renovering, så skolen kan leve op til nutidig og fremtidig pædagogisk praksis. Vi er i indeværende skoleår gået i gang med at renovere klasse- og gangarealer på en etage i skolen. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Kommunikation internt og eksternt Professionalisme med fokus på tværfagligt samarbejde i udskolingen og faglig videndeling Implementering af ny struktur/organisering Mere opmærksomhed på emnet Respekt for grænser OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: kommunikation internt og eksternt Vi har iværksat arbejde med udarbejdelse af skolens kommunikationsstrategi. Arbejdet er forankret i MED udvalget Professionalisme med fokus på tværfagligt samarbejde i udskolingen og faglig videndeling. Vi har iværksat et tættere samarbejde med klub Hollywood og har i dette skoleår et udviklingsarbejde i skolens fagudvalg med henblik på, at styrke fagligheden. Implementering af ny struktur/organisering Vi har afprøvet en anderledes struktur på skoledagen med morgenbånd og mulighed for mere flksibel planlægning af skoledagen. Mere opmærksomhed på emnet Respekt for grænser Ledelsen har taget kurset i respekt for grænser RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Kommunikation internt og eksternt -Her er vi stadig i gang med arbejdet, men har allerede igangsat forskellige tiltag omkring intern kommunikation - bl. a. udmyntet i et ugentligt nyhedsbrev til hele personalet, som har haft en samlende og positiv effekt. Samtidig har vi igangsat kvartalsvise nyhedsbreve til forældre og fået igangsat vores nye hjemmeside. Professionalisme med fokus på tværfagligt samarbejde i udskolingen og faglig videndeling. Fagudvalgene har i dette skoleår arbejdet med intern udvikling af videndeling inden for fagene og tværfagligt i naturfagene gennem deltagelse i arbejdet med Quest. Tværfagligt har vi fået etableret et tættere samarbejde med klub Hollywood, hvor vi med udgangspunkt i en fælles handleplan for samarbejdet nu har en klubpædagog med i undervisningen med ca. 7 lektioner om ugen. Implementering af ny struktur/organisering Mere opmærksomhed på emnet Respekt for grænser 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At et godt samarbejde mellem skolen og forældrene er meget vigtigt for barnets trivsel og klassens læringsmiljø. Målet er, at forældrene fra begyndelsen af barnets skolegang får skabt gode rammer for samarbejdet mellem skole og hjem. Både i forholde til det enkelte barn og i forhold til klassen. Vi har fokus på at overgangene mellem dagtilbud og skole samt SFO og klub har sammenhæng. Vi har derfor et tæt samarbejde i lokaldistriktet omkring børnene. Overgangen mellem dagtilbud og skole er i særdeleshed blevet kvalificeret gennem en fælles pædagogisk platform. Desuden har vi en rød tråd i tre forældrearrangementer med fokus på børns trivsel og samarbejdet herom, således at der er et i dagtilbuddet, et i 0. klasse og et i 4. klasse hvor klubben også deltager. Som resultat ser vi, at... Der er kommet en bedre sammenhæng mellem de forskellige overgange i elevernes skoleliv, hvilket skaber større tryghed hos forældrene - og dermed børnene - og hvilket forældrene hyppigt giver udtryk for. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 77,7% 84,5% 78,9% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 68,5% 74,0% 79,0% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 51,5% 53,1% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 74,1% 84,0% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 91,1% 93,0% 85,3% 79,7%...SFO samlet set 94,3% 94,9% 92,5% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn på barnet. s pædagogiske platform tager udgangspunkt i kvalificeret selvbestemmelse. De fire grundkompetencer teknikalitet, socialitet, sensitivitet og refleksivitet er alle kompetencer, der skal arbejdes med i skolen. Vi finder det vigtigt, at have et helhedssyn på barnets udvikling, så vi sikrer, at der i løbet af skoledagen er læringsmiljøer, der udfordrer og understøtter barnets alsidige udvikling. Som resultat ser vi, at... At alle parter byder mere aktivt ind i forhold til udgangspunktet med kvalificeret selvbestemmelse. Helt eksplicit oplever vi, at både forældre og eleverne selv på netværksmøder har meget bedre mulighed for at byde konkret ind i samtalen, ud fra de fire grundkompetencer. Et tydeligt reslutat er også, at vi får sikret os mere struktureret på, at vi når hele vejen rundt om barnet. Som resultat kan vi også se, at vore børn på skolen generelt er meget tilfredse med at gå i skole og at 100% går videre ind i en ungdomsuddannelse via den sidste måling. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 8,7 8,2 8,0 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 8,1 8,6 8,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,5 7,8 7,7 6,6 Dansk skriftlig orden 6,5 7,2 - Dansk mundtlig 8,3 8,0 8,9 7,9 Matematik færdigheder 9,4 8,9 9,0 7,4 Matematik problemløsning 8,1 8,0 7,4 6,5 Engelsk mundtlig 9,0 8,2 9,0 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 7,9 7,4 8,5 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 8, ,7 Tysk mundtlig 7,9 7,9 9,4 6,2 Fransk mundtlig 6,6 8,7 7,0 7,3 Historie mundtlig - <3 8,5 7,5 Samfundsfag mundtlig 9,2 8,7 <3 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,0 6,5 9,9 7,8 Biologi skriftlig 9,0 7,5 9,3 7,2 Geografi skriftlig 9,3 8,0 9,5 7,5 Mundtlig matematik - 7,1 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 8,3 8,0 8,4 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 6,8 7,9 8,9 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,7 5,5 5,2 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,3 10,2 10,8 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 68,0% 64,1% 59,2% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 96,1% 93,3% 97,6% 92,5% 1. klassetrin 95,7% 96,3% 98,6% 91,1% 2. klassetrin 97,3% 93,1% 95,3% 93,0% 3. klassetrin 100,0% 91,9% 100,0% 94,5% 4. klassetrin 89,0% 95,9% 96,1% 92,7% 5. klassetrin 82,3% 87,6% 98,7% 91,9% 6. klassetrin 87,1% 87,0% 90,8% 90,8% 7. klassetrin 88,6% 86,2% 82,6% 88,4% 8. klassetrin 91,0% 89,1% 86,8% 87,5% 9. klassetrin 80,9% 88,6% 91,9% 87,2% 10. klassetrin ,0% 87,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 54,4% 36,1% 56,5% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 38,9% 55,6% 35,3% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 92,5% 95,3% 100,0% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 72,4% 71,7% 63,1% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder udfra en helhedstænkning omkring arbejdet med børnene og de unges sundhed og trivsel. Dette kommer til udtryk ved, at vi har fokus på barnets og den unges trivsel og sundehed både i undervisnings - og fritidsdelen. Vi finder det desuden som en grundlæggende forudsætning, at vi har et tæt samarbejde omkring dette arbejdet med forældrene. Bevægelse fylder generelt meget på skolen. på de yngeste årgange er der stort fokus på bevægelsespauser som en del af undervisningen. Der er desuden mange tilbud i SFO, hvor bevægelse er fundamentet for aktiviteten. F.eks. har vi et tæt samarbejde med springhallen i Vejlby Risskov. I de ældre klasser er det mere aktiviteter som walk and talk og des lige, der bruges i undervisngen. I vores specialklasser er vi begyndt at have morgenløb flere gange om ugen. Der arbejdes desuden med nærværs - og åndedræts øvelser på flere årgange. dette dels for at arbejde med børnenes og de unges rodfæstethed og evne til at kunne mærke sig selv - og hvordan de har de det. Desuden medhenblik på at give mentale pauser i løbet af skoledagen og styrke koncentrations - og opmærksomhedskompetencerne. Som resultat ser vi, at... At skolens elever har det godt og trives - og udtrykker generel tilfredshed med deres skole og SFO. Vi har generelt et lavt elevfravær Arbejdet med nærvær- og relationskompetencer har helt specifikt givet udfordrede elever redskaber til selvregulering og selvopsamling i forhold til dagligdagens udfordringer. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 92,1% 89,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 98,7% 98,7% 94,0% 97,1% 1. klassetrin 95,7% 100,0% 100,0% 96,6% 2. klassetrin 98,6% 100,0% 98,8% 97,5% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 98,6% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 98,9% 97,3% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 98,4% 96,6% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 98,8% 100,0% 96,6% 99,0% 7. klassetrin 98,6% 98,9% 98,6% 98,2% 8. klassetrin 98,9% 98,4% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 98,7% 96,8% 98,0% 10. klassetrin ,0% 97,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 93,4% 95,9% 97,4% 94,0% 5. klassetrin 95,2% 95,5% 92,4% 92,9% 6. klassetrin 98,8% 98,6% 96,5% 93,8% 7. klassetrin 97,1% 85,1% 94,1% 93,1% 8. klassetrin 95,6% 95,3% 94,5% 91,4% 9. klassetrin 94,1% 91,1% 95,1% 91,6% 10. klassetrin ,0% 93,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 87,9% 90,4% 88,3% 93,6% 5. klassetrin 96,7% 94,4% 92,4% 93,3% 6. klassetrin 92,9% 91,3% 93,1% 94,2% 7. klassetrin 92,9% 92,0% 89,9% 92,8% 8. klassetrin 95,6% 95,3% 97,8% 93,9% 9. klassetrin 95,5% 93,7% 96,8% 92,8% 10. klassetrin ,0% 88,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,6 3,4 3,3 3,3 0,2 0,2 0,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,6 5,9 5,4 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,5 9,5 9,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 4,7% 4,7% 4,5% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 29% 26% 27% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 12,7% 11,5% 9,5% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 75,3% 72,0% 84,3% 82,2% 1. klassetrin 74,3% 72,5% 62,5% 80,8% 2. klassetrin 85,1% 94,4% 90,4% 85,7% 3. klassetrin 89,7% 86,5% 94,3% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 96,7% 42,5% 40,8% 40,2% 5. klassetrin 100,0% 49,4% 64,6% 46,6% 6. klassetrin 98,8% 73,9% 56,3% 57,4% 7. klassetrin 100,0% 64,4% 57,4% 54,7% 8. klassetrin 97,8% 46,9% 57,8% 53,9% 9. klassetrin 98,5% 57,0% 55,7% 54,3% 10. klassetrin ,0% 37,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,7 4,8 2,7 11,7 6. klassetrin 5,6 12,9 5,6 17,2 9. klassetrin 7,7 7,0 11,5 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 1,1% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,1% 0,0% 1,1% 1,9% 9. klassetrin 2,9% 5,1% 1,6% 3,6% 10. klassetrin - - 0,0% 18,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 1,1% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 3,3% 0,0% 1,1% 1,6% 9. klassetrin 28,4% 14,1% 11,3% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 58,1% 68,8% 65,0% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 2,2% 0,0% 3,3% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har særligt fokus på at skabe og styrke forpligtende fællesskaber for børn og unge på skolen. Det gør vi blandt andet gennem studieuger på tværs af klasser og årgange og gennem voksen - og børnestyrede aktiviteter/opgaver i grupper og på hold. Elevrådet understøtter desuden arbejdet ved at lave aktiviteter, der understøtter fællesskabsfølelsen på skolen. Dette sker f,eks. ved at arbejde med Fem Fingerplanen, som har fem forskellige flinkedyder der kan praktiseres. De fem Flinke dyder er: Giv mere, vær mere personlig, flinkt brok, brug sprækkerne og vær utidig ( på den flinke måde) alle er dyder, der har til formål at man gennem sine handlinger, skaber merværdi for andre. Som resultat ser vi, at... Børn, der kan navigere i forskellige former for fællesskaber og som har lyst til at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Meget få børn i specialklasser (vi inkluderer flere end tidligere) 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 98,7% 98,7% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 98,6% 98,6% 97,6% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,7% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 98,9% 100,0% 98,9% 99,1% 9. klassetrin 98,5% 100,0% 98,4% 98,0% 10. klassetrin ,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 80,8% 78,4% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 53,2% 48,5% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 81,3% 77,8% 49,4% 73,1% 5. klassetrin 76,2% 78,4% 72,2% 70,9% 6. klassetrin 75,3% 72,5% 86,2% 71,2% 7. klassetrin 76,1% 63,2% 75,4% 69,3% 8. klassetrin 76,7% 89,1% 65,9% 71,9% 9. klassetrin 86,8% 63,3% 79,0% 72,0% 10. klassetrin ,0% 66,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 98,7% 97,3% 98,8% 96,5% 1. klassetrin 98,6% 98,8% 100,0% 95,0% 2. klassetrin 98,6% 100,0% 95,3% 96,4% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 98,6% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 93,4% 91,8% 88,3% 88,1% 5. klassetrin 96,7% 93,2% 92,4% 91,2% 6. klassetrin 96,5% 97,1% 96,6% 94,8% 7. klassetrin 98,6% 94,3% 95,7% 95,7% 8. klassetrin 97,8% 100,0% 97,8% 96,6% 9. klassetrin 98,5% 98,7% 100,0% 97,0% 10. klassetrin ,0% 96,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 70,1% 77,7% 70,7% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 4,8% 6,2% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Kommentarer til kvalitetsrapportens del 1. Risskov Skoles elever er generelt meget glade for deres skoleliv. De oplever at være en del af et fællesskab, hvor man har venner man kan dele sit skoleliv med, og hvor det er rart at være. På de sundhedsmæssige parametre er eleverne på Risskov Skole sunde, rygning forekommer kun i et meget lille omfang, de motionerer, har gode tænder og endelig konstaterer vi med stor lettelse, at den kommunerekord vi satte i med hensyn til alkoholindtag i 9.klasse, er faldet til et niveau, som ikke længere alarmerer. Vi har i den mellemliggende periode arbejdet med netop alkoholvaner, og er meget tilfredse med de synlige resultater af denne indsats. Fagligt leverer vores børn varen på et niveau, som kun kan gøre os stolte og glade. Forældretilfredsheden er faldet generelt. En forholdsvis stor del af af de adspurgte forældre giver udtryk for, at de ikke er tydeligt informerede om, hvilke forventninger skolen har til dem. Dette har vi i skolebestyrelsen fokus på, og området får en øget bevågenhed i de kommende år, idet den kommende skolereform netop sigter imod en større inddragelse af forældrekræfter. Kvalitetsrapport, del 2. Det distrikt som Risskov Skole dækker, har en høj grad af etnisk homogenitet, idet kun 10% børn har anden baggrund end dansk, mod 19% for den samlede kommune. Realtivt få af distriktets børn går i privatskole sammenlignet med kommunen som helhed. Andelen af skoledistriktets børn, som går på Risskov Skole er faldet, fra ca. 84% i til 73% i år, da mange vælger at sætte deres børn på en anden kommuneskole. Denne gruppe er marginalt større end gennemsnittet for kommunen (16% for Risskov Skoles distrikt, mod 15.7% for kommunen som helhed). En mulig årsag til den faldende tilgang er omlægningen af skoledistriktet specifikt i forbindelse med sammenlægningen af Vejlby Skole og Jellebakkeskolen hvor de fleste har valgt at samle deres børn på Ellevangskolen, hvis deres søskende går der i forvejen. På Risskov Skole ligger 20% af specialundervisningen udenfor den normale klasseundervisning, og der arbejdes målrettet med at nedbringe dette tal. Den ordinære undervisning ligger over de ministerielle minimumskrav. Undervisningstimer læst efter planen udgør i 81%, hvilket er fald i forhold til på 9%. I sygedage ligger Risskov Skole over det kommunale gennemsnit på samtlige parametre, og mest markant er antallet af sygedage blandt undervisningspersonalet, som for Risskov Skole ligger på 19,4 dage årligt, i forhold til det kommunale gennemsnit på 12,2 dage. Det generelle sygefravær for samtlige ansatte-grupper på skolen ligger på 17,8 dage ( kommunens gennemsnit: 14,3 dage) I relation hertil viser rapporten, at medarbejdertilfredsheden er faldet markant, både hvad angår tilfredshed i forhold til egne arbejdsopgaver, i hvilket omfang de fandt at deres arbejdsplads er attraktiv, samt medarbejdernes vurdering af skolens sociale kapital. Risskov Skoles bygninger er i forældrenes optik gamle og nedslidte, men de seneste års fokus på en øget indsats i forhold til maling og øget vedligehold er slået igennem i form af en lille stigning i tilfredsheden hvad angår de fysiske rammer på skolen. Kommende indsatsområder Bestyrelsen er meget bekymret for den stigende utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø på skolen, det meget høje sygefravær blandt skolens lærere og den generelle dalende arbejdsglæde, udtrykt som en faldende tilfredshed med egne arbejdsopgaver samt vurderingen af skolen som en uattraktiv arbejdsplads med en lille social kapital. Dette er i særdeleshed foruroligende ligenu, hvor skolereformen i den kommende tid til kræve samarbejde og teamspirit for at lykkes. 32 KVALITETSRAPPORT Bestyrelsen vil øge sin bevågenhed væsentligt på dette område, idet det er en tendens som er fortsat i negativ retning, på trods af iværksatte foranstaltninger, der har haft sigte på rette op på forholdene de sidste 2 år. Tallene viser, at indsatserne har fejlet deres mål, og det anbefales at den nye bestyrelse har bevågenhed på dette

33 område. Vi ser positivt på, at Aarhusaftalens parter samt ledelsen, TR- og AMR-repræsentanter på Risskov Skole har indgået Plan for Risskov Skole, og vi vil følge effektueringen af den nøje. På bestyrelsens vegne Lone Maribo