Ung i Aarhus Horsensvej Børn og Unge

Transkript

1 Mødereferat: Bestyrelsesmøde: Ung i Aarhus - Horsensvej Dato og tidspunkt: 3. marts 2014, klokken til Deltagere: Sanne, Sus, Kristian, Lasse, Lone, Kim og Michel Referent: Michael 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt. Ung i Aarhus Horsensvej Børn og Unge Aarhus Kommune Referent: Michael Sørensen-Bech Telefon: micsoe@aarhus.dk FU-analyse Horsensvej skal aflevere 1,4 millioner pr år til skolerne. Der skal ikke omplaceres medarbejdere, da Frederiksbjerg Fritidsklub har en medarbejder, der går på pension, en medarbejder i Tranbjerg profindes en sum penge ved at kigge på genansættelser. Det resterende kan findes på både bufferpulje og fællesudgifter. Der foretages forskellige beregninger for at finde frem til, hvordan besparelserne endeligt skal forde- les. Dette gælder frem til nytår. VI kan risikere, at der skal findes flere penge efter nytår, derfor er det ovenstående kun gældende frem til 31. december jektansættes i en stilling mellem skole, dagtilbud og Ung i Aarhus. I Holme Fra 2012-analysen tages følgende med: Penge fordeles efter antal børn og unge. Administration og tilsyn af FO-klubberne flyttes til Kultur og Borgerservice. Mulighed for at øge andelen af midler til socialt udsatte. Muligheden for at tildele midler til udsatte boligområder. Heltidsundervisningen forbliver under område Horsensvej i alle modeller. Model 1 er en fortsættelse af det, der er i dag, med en mulighed for at finde ud af om den eksiste- rende afdelingsstruktur kan udnyttes mere effektivt. Model 2a flytter fritidsklubberne ind under skolerne, SFO2, og legepladserne går til Teknik og Miljø. Ungdomsklubber og Ungdomsskolen bliver bydækkende under en ledelse. Der skal oprettes fri- tidsklubber på skoler, der ikke har dem i deres område i dag. Model 2b flytter alt ind under skolerne. Legepladserne går til Teknik og Miljø. Opsøgende går til Sociale Forhold og Beskæftigelse. Model 3 kræver dispensation fra folkeskoleloven. loven. Dagtilbuddene bliver her inddraget og sammen med klubber,, skoler og ungdomsskolerne og lagt sammen i 46 distrikter under hver sin leder. Legepladserne e overdrages til teknik og miljø, og der ansættes yderligere to Børn- og Ungechefer. Høringssvarene bliver sammenskrevet og der regnes med et forlig 13. april, og herefter byrådsbehandling, mens det endeligt vedtages den 27. august. Dog kan det være, at budgettildelingen bliver udskudt til budgetforhandlingerne. FU-ledere og Vicer har haft fokus på, hvordan opgaven skal løses, og tager udgangspunkt i model 1, dette indeholder deres høringssvar. Side: 1

2 Sanne: Hvad er for og imod mht. de opsøgende? (SVAR: Det vil være en fordel at få dem til at arbejde tættere sammen under en ledelse, det giver mere sammenhæng. Men de skal ikke under MSB). Det er ikke sådan at man forestiller sig, at Hotspot ikke er der? (SVAR: Det er et forsøg som socialforvaltningen fik til et forsøg med at ansætte socialrådgivere som opsøgende, så kunne man tage myndighedsdelen med, i forhold til vores, der er pædagoger og arbejder med relationer. Håbet er, at kunne knytte dem tættere med vores og få fordelen af det arbejde og vores erfaringer). Lone: Skal man indenfor egen budget finde midler til det, man vil oprette? Der er vel administration og tilsynsøkonomi til FO-klubberne og det flytter vel med til MKB? (SVAR: Alle pengene flyttes til MKB, og der er pengene faktisk i forvejen). Vil det betyde for FO-klubberne, at man ikke vil kunne dele matrikel? (SVAR: Nej, man vi stadig kunne dele lokaler.) Midlerne til udsatte boligområder kan godt bruges til at skabe nye tilbud? (SVAR: Ja). Jeg kan ikke se nogle af de diskussioner, som vi har haft i nogle af modellerne. Det jeg læser, er at man skal samarbejde mere med skolen, og at der er de 95 procent. Der er ikke noget om at arbej- de med foreningsliv om at løse opgaven. Overordnet er det ærgeligt, at der kommer en FU-analyse lige nu, inden man ved, hvad skolereformen kommer til at betyde i børnenes dagligdag. Det kan være, at man efter et år finder ud af, at det havde givet mening at gøre det anderledes. MODEL 1A: Lone: Positivt: Der er meget, der peger på, at FU er et velfungerende område på trods af tidligere ændringer. Derfor skal man kunne køre mere tid med denne struktur. Det er godt, at man i model 1A ikke er tvunget til at flytte ind på skolen som i model 1B. Negativt: Bekymring er, at man mere og mere tænker ind i skolesamarbejdet, derfor kunne model 2A være interessant. Det har taget en uheldig retning med klubområdet, at man bliver en større og større del af skoletænkningen, når man ser det fra børnenes perspektiv. Det er ikke særligt hen- sigtsmæssigt. Der er nok en del børn, der siger at det er rart, at man kan kommet et andet sted hen i fritiden end skolen. Der bliver i modellen talt mere om at arbejde mod at flytte sammen. Hvad er godt for svage børn, har vi noget understøttende forskning? Det er de svage og udsatte børn, der skal løftes. (SVAR: Der er ikke nogen undersøgelse om det, om hvad det betyder at at være svag eller stærk i en klub, ej heller hvad et betyder at være mere og mere på skolen). Jeg vil gene vide, om der er flere unge, der benytter tilbud, hvis det ligger på eller udenfor skolen - og hvad det betyder for de unge, der har det svært med skolen. (SVAR: Det er et andet miljø, de kan komme og gå, når de har lyst til det, og vi har erfaringen fra Underground med, at det lykkes og giver et frirum). Kim: Jeg har talt med mange unge, der synes det er fedt, at vi kommer ind på skolen og de kan træffe os der altid. De kommer til at bo der. Vi kunne godt tænke os at være midt på skolen. Der er mange ting, som vi tænker på, som andre ikke gør. Sanne: Jeg synes klart, man skal skelne mellem skole og fritids. Men der også den faktor: "hvem er de voksne". Børnene sagde inden vores flytning, og spurgte om vi voksne flyttede med. Og om et farvel til den fysiske klub, også var et farvel til de voksne, det tænkte de unge på. Der kommer mange forskellige løsningsforslag, og der er masser af ideer til, hvordan det bliver bedre. Det er nemmere at komme ind under huden på de unge, hvis man har dem fra 5. klasse. Michel: De kommer frivilligt hos os, vi har et andet syn på dem. Vi støtter dem med det, de har inden i. Skolen og os har hvert vores blik på barnet, og hvis vi gik sammen med hver vores faglighed, kommer vi bedst omkring hele barnet. Hvis det hele ligger sammen, mistes det, vi kan som klub- Side: 2

3 folk. Vi tænker i skift og i miljøer, dette har SFO'erne ikke, vi byder ind med en anden tænkning også om aftenen og i weekenderne. I Tranbjerg er vi nået frem til det, vi er, ved at vi har forskellige indstillinger og dermed kunnet sætte noget sammen, vi tror, bliver godt. Der kommer ikke noget bedre ud af model 2 og 3 - vi har dem fra 5. klasse til 17 år og gennem det skaber vi relationen og kommer under huden på dem. Model vil blive for stor og det vil være svært at skabe samarbejde på tværs af bydækkende og lokale. Det bydækkende er prøvet, og de unge er ikke mobile nok til det, det er vist tidligere, hvor der ikke var så mange, der brugte det. Model 2A: Lone: Jeg kan se, at det er en fordel, at man har dem fra 5. klasse. Men hvad når de bliver ældre og har brug for at komme ud fra skolerne. Kan man arbejde for at komme med nye ungdomsmiljøer på tværs af byen, så de kommer ud og møder andre og oplever noget andet. Der kan ikke skrives under på at legepladserne skal overdrages til MTM uden personale. Der vil være mange unge, der bliver mistet, hvor forældrene siger, at de ikke behøver at være i et tilbud, der koster penge - dermed er legepladserne nødvendige. SFO'en evner ikke at fastholde børnene, når de kommer i 4. klasse, de begynder langsomt at glide væk. Det er vigtigt at have fokus på, at der er forskelle i vores tilgange til unge og skolens. Vi må ikke underkende den uformelle læring. Når man er i fritids- delen skal man have et skifte, der signalerer, at man ikke længere er i skole. Vi skal udvikle børn og unge til unge og sunde mennesker, derfor er det vigtigt at der er fokus på andet end læring og undervisning for at komme omkring det hele barn. Meget lærer man ved uformel læring. Sanne: Hvornår skal det være at de skal bevæge sig ud i byen, vi oplever, at de stadig vil have os med, næsten til de skal i gymnasiet. Det er forskelligt og det kan være anledningen, der gør, at de vil deltage i noget bydækkende. Legepladserne gør et stort arbejde og en masse for de unge. Når de begynder i 6. og 7. klasse begynder hormonerne at spille ind, og der er altid noget, der kører rundt i hovedet - det kan gøre det svært at fokusere på læring - dette skal også kunne rummes, at der tales om de ting, der er behov for. Børn og unge skal synes de er okay, som de er - på godt og ondt. "Vi må ikke drikke ke som 16-årige for vores forældre, men fra vi er 12 år skal vi tage ansvar for vores egen uddannelse. Hvordan hænger det sammen?". Hvordan skal man vide det, når man er 12 år? Hvordan støtter man bedst op om, at de er som de er, det tror jeg ikke passer ind i denne model. Kim: Vi støder tit på, at de vil have en voksen med, hvis de skal udenfor lokalområdet, selv om de er gamle. De er derhenne, hvor de må drikke øl. Når der er bydækkende aktiviteter, så kræver det arbejde, at få dem med. Først og fremmest skal de opleve, at andre vil. Når der opleves et sceneskifte, så sker der også noget for børnene, der er brug for at der sker et miljøskifte. Sus: Godt at de ikke forankres under skolen, men ikke godt, at der er tale om bydækkende enheder. Man skal være ældre for at opsøge ens interesser. Michel: Når det er sådan, så skal det ske i trygge rammer sammen med andre, man stoler på, både på egen alder og sammen med voksne. Der er bekymring omkring overgangen fra 7. til 8. klasse, da de skal flytte fra en tryg fritidsdel på skolen til noget bydækkende, der ikke har deres historie med. Under denne model kan overgangen fra SFO til klub forankres tæt. Tre af skolerne i vores område har spurgt om vi kan være med til at løse opgaverne omkring 4. klasserne, vi tænker at skabe en sammenhæng for 3., 4. og 5. klasse. MODEL 2B: Der er ikke noget positivt at sige om modellen. Det er skrækscenariet. Lone: De siger, at en fordel er, at det vil give mere kompetente medarbejdere, da de vil få en fuldvil gå til skolen, og det vil være katastrofalt for dem, der har brug for et fritids- tidsstilling. Pengene tilbud. Side: 3

4 Michel: Men skolen har ikke resurserne til at give pengene til det. Og der vil ske en søjleopdeling. Sanne: Vi bliver undermineret og udmanøvreret - og det vil ikke være til at holde kørende med uddannet personale. MODEL 3: Sanne: Det er fuldstændigt omfattende, er der nogen, der vil være ledere for dem? I dette er der ingen områder, der har det godt. Lone: Det giver ikke mening at diskutere denne model. Afrunding: Lone: Glad for at FO-klubberne kunne komme under MKB. Men er ikke sikker på at det giver helt mening. Det havde været fint, hvis der havde været ventet. I forhold til model 3, er der en masse i gang i Tranbjerg, og med hensyn til det bydækkende, er der et ungdomshus på vej i midtbyen. Der- for kunne man sige, at vi peger på model 1 indtil videre. Sanne: FO-klubberne burde hedde sociale klubber ikke FO ud fra den opgave, de skal løse. Model 1A er den mest rummelige, hvor der er legepladser og skiftet fra skole til klub. Man burde tilføre midler i overgangsfasen til FU for at sætte gang i tingene og få det gjort engageret. Michel: FO-klubberne skal være åbne væresteder, det er de retningslinjer, som byrådet har sat. De skal bygge bro til foreningslivet. Der er ikke noget, der indikerer, at FU-området gør noget forkert nu, derfor er forslaget, at FU skal fortsætte som nu i en årrække, og så forsøge forskellige muligheder. Vi skal gøre det, der er godt for børnene, og lade folkeskolereformen løbe lidt tid, inden man laver noget om. Sus: Det er en falliterklæring, at flytte FO-klubberne. Det er væsentligt at få ind, at skolerne skal samarbejdes med. Vi peger på model 1 med de ændringer, vi har og med indledning fra Børn og Unge. 4. Kvalitetsrapport Opdelt i to en lokalrapport og en baggrundsrapport. Forvaltningen har fyldt dele af den ud. Det er hvordan vi er vores virksomhed, og den udvikling, vi har haft. Vi har skullet arbejde med sund med- arbejderkultur og det at udarbejde ungemiljøer. Bestyrelsen en har en side, hvor den kan udtale sig om de ting, der står i rapporten. Bestyrelsens kommentarer: Lone: Noget af det, jeg tænkte på, var at antallet af børn, der bruger vores tilbud er for lavt. Der skal gerne være langt flere børn, der benytter tilbuddet. det. Hvordan kan vi arbejde med det, også i bestyrelsen? Jeg tror, at det hænger sammen med manglende synlighed af klubber og ungdomsskolen. Der er kommet nye hjemmesider, men der kan gøres meget mere. Der skal gøres mere reklame for vohvor skolerne får udvidet deres åbningstid. Vi har været ramt af at skolerne ikke vil reklamere for vores tilbud, og så må vi finde en anden vej at gå, og øge indsatsen. Det er knap en fjerdedel, er bruger vores tilbud i følge baggrundsrapporten. Der er brug for strategier for at få fat i flere unge og skabe mere synlighed. Vi skal ud over at bruge skolens manglende samarbejde som undskyldning for ikke at være synlige. Der skal arbejdes med ung til ung, og det kunne være at man res tilbud især nu, skulle lønne unge til at formidle det. Det ser også ud som om sygefravær er faldet, og jeg vil gerne vide, hvor meget af de langtidssyge, der er meget høj, men det er på vej ned, og det er positivt. Side: 4

5 De ansattes trivsel ser ud til at ligge lavt i forhold til resten af byen, og der ser ret markant ud på gra- fen, men der er tale om 4,5 procent forskel. Det irriterer at der er så meget fokus på 95-procentmålsætningen. Det hele har meget skolefokus. Samarbejde med foreningslivet er en lille smule fraværende, det kan kun være en fordel at samarog hvis man har unge i fare for at droppe ud, kan det kun være en fordel, at de kommer i en forening. Måske nedsætte en arbejdsgruppe med foreningslivet, så man kan finde ud af bejde med dem - noget sammen. Der mangler nogle spørgsmål i rapporten. Der bliver spurgt om velvære, men kun på kost og motion. Hvad med det mentale? Det at man kan tænke. Hvorfor er karaktersnittet inddraget? Den økonomiske tænkning går igen, vi skal kunne krydse af i ja eller nej. Og det rammer os, vi har med det bløde at gøre. Sanne: 95-procentmålsætningen er nok et effektmål, så har man noget, man kan måle og veje. Noget af det, der skaber trivsel, er synlighed, klarhed med mere. I forhold til, hvor meget børnene går til, så bruger de klubben meget, når man kigger på medlemstallet. Hvis man sidder med en, der gerne vi gå til noget, så hjælper vi dem, men det er ikke struktureret. Der kunne være nogen, der fravælger at deltage i foreningslivet, da der måske ikke er noget socialt tilbud for dem efter, her kan vi komme ind og understøtte. Sus: Der er også dem, hvor de stopper med at benytte vores tilbud, når de kommer i 7. klasse. Men hvis de så vil noget bagefter, så ved de ikke, hvor de skal gå hen. De opsøger det ikke, og de går ik- ke ind på de hjemmesider. Kim: Erfaringerne fra Tranbjerg er, at det ikke nytter meget at komme på intra med videre. Man skal direkte have fat i børn og unge for at holde dem. Hvis man skal have dem i ungdomsklub, er det nemmere at flytte dem fra et lokale på skolen til et andet. Nogle af foreningerne har lidt nok i dem selv. Michel: Det undrer mig, at trivslen er så anderledes end de andre områder, da vi i trivselsrapporterne ikke ligger så langt fra de andre Ung i Aarhus-områder. Medarbejdertrivslen kan skyldes den proces, som Tranbjerg har været igennem, da de andre dele har haft fremgang. Men det er noget af det, vi kommer til at arbejde med i forbindelse med de tre temaer, som arbejdsmiljøgruppen har sendt til område-med. Det er ting, der skal arbejdes videre med, og for os handler det om den attraktive ar- bejdsplads og dens sociale kapital. Mht. medlemstal, så får vi gennem ungdomsskolen fat i en masse unge, men vi er tynde på ungdomsklubdelen, og vi gør ting for at få fat i dem. Blandt andet ved at flytte ind på Læssøesgade Sko- le og deltage i skatermiljøet. I Rundhøj flyttes der resurser til området fra Holme. Og i Tranbjerg, ef- ter vi er flyttet ind på skolen har vi fået et større antal medlemmer. 5. Afslutning Michel sender udkast til høringssvar og bestyrelseskommentar til kvalitetsrapport snarest. Lone tager vores indhold med til mødet med de andre formænd for Ung i Aarhus-bestyrelser. Hvis et fælles skriv fra bestyrelserne stemmer overens med vores holdninger, bemyndiges Lone til at skrive under. 6. Eventuelt Sus: Der har været fælles møde i Tranbjerg om et fællessamarbejde mellem bestyrelserne. Enden blev, at alle skulle gå tilbage og tale om, hvad det er man vil med samarbejdet og hvordan 0 til 18- årsperspektivet bliver implementeret. Vi skal fortælle, hvordan vi kan være en del af det. Dette skal tages med på næste bestyrelsesmøde, hvor vi tager fat i, hvad vi kan og vil byde ind med. Næste møde: Torsdag den 24. april kl. 17, Marselis Boulevard 52. Side: 5