PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK"

Transkript

1

2 PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9

3 F O RO R D Der findes familier i det danske samfund, hvor vejen til ægteskab ikke er et individuelt frit valg, men endog præget af tvang. Beretninger om etniske minoritetsunge, som er blevet gift mod deres vilje, har ofte været forsidestof i medierne. I et samfund, hvor individets rettigheder er i højsædet, er sådanne praksisser næsten per definition uacceptable. Men vi ved fortsat meget lidt om, hvor stor en gruppe der, mod deres vilje, risikerer at ende i den slags ægteskaber, og hvorfor den slags ægteskaber overhovedet bliver til. I det hele taget har vi behov for mere viden om, hvordan etniske minoriteter danner par i Danmark, særligt fordi det kan give os mere information om, hvordan integrationen af disse grupper forløber. Ændrer traditionelle ægteskabsformer sig over tid? Har en herboendes ægteskab med en person fra oprindelseslandet betydning for dennes deltagelse på arbejdsmarkedet? Bliver etniske minoritetsunge kærester? Gifter de sig med danskere? Sætter de kærligheden eller hensynet til forældrene højest, når de skal finde en partner? Denne rapport søger at give svar på disse spørgsmål. Undersøgelsen er landsdækkende og både kvantitativ og kvalitativ. I spørgeskemaundersøgelsen blev i alt 628 personer med oprindelse i enten Libanon, Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan eller Somalia, alle mellem 17 og 27 år, interviewet af Socialforskningsinstituttets interviewere. I den kvalitative delundersøgelse blev der interviewet 62 personer, både unge, forældre og såkaldte ressourcepersoner, som arbejder med etniske minoriteter. Alle svarpersoner skal have tak for deres velvillige hjælp. Også de personer, som hjalp med at formidle kontakt til interviewpersonerne, skal have tak. 2 F O R O R D

4 Rapporten er skrevet af seniorforsker, ph.d. Garbi Schmidt og forsker, ph.d. Vibeke Jakobsen. Garbi Schmidt har skrevet kapitel 3, 4, og 6. Vibeke Jakobsen har skrevet kapitel 5. De to forskere har i fællesskab skrevet kapitel 1 og 2. Vibeke Jakobsen har stået for udformning af spørgeskema til spørgeskemaundersøgelsen og sammen med stud.soc. Ole Højlund bearbejdet de kvantitative interview. Garbi Schmidt har sammen med ekstern konsulent, ph.d. Rashmi Singla foretaget de kvalitative interview. De kvalitative interview er transskriberet af Dorthe Manscher og Helle Manscher. Projektoplægget blev til i et samarbejde mellem Vibeke Jakobsen, Rashmi Singla og Garbi Schmidt. Garbi Schmidt har været projektleder gennem hele perioden, mens Rashmi Singla var projektleder i perioden 1. februar januar Forskerteamet ønsker at takke medlemmerne af undersøgelsens følgegruppe. Også tak til rapportens referee Anja Bredal, Institutt for samfunnsforskning i Oslo, og Mikkel Rytter, Dansk Folkemindesamling. Både følgegruppe og eksterne læsere har bidraget med kritisk granskning og indsigtsfulde kommentarer under arbejdet med rapporten. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. København, maj 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 R E S U M E Undersøgelsens baggrund Hvordan danner personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark par? Dette spørgsmål, som umiddelbart hører til i den intime sfære mellem to mennesker, er blevet centralt i den offentlige debat af to årsager. For det første er man fra samfundets side blevet opmærksom på forekomsten af tvangsægteskaber inden for nogle af disse grupper. Og for det andet er man interesseret i, hvordan tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber og transnationale ægteskaber påvirker herboende etniske minoriteters integration. Har etniske minoritetsunge mulighed for selvbestemmelse i deres valg af partner, eller er det forældrene, som har det sidste ord? Hvis man gifter sig tidligt med en person fra oprindelseslandet, har det så negativ indflydelse på integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Og har den lovgivning, som er iværksat på området, nogen betydning for pardannelsen og i givet fald: Hvilken? Nærværende undersøgelse prøver at give svar på nogle af disse spørgsmål på baggrund af både kvalitativt og kvantitativt datamateriale fra fem større grupper af etniske minoriteter i Danmark, nemlig personer med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Libanon og Somalia. De tre første af disse grupper kan betegnes som indvandrergrupper, hvorimod de sidste to fortrinsvis er kommet til landet som flygtninge. 4 R E S U M E

6 At tvangsægteskaber i det hele taget anses som et samfundsmæssigt problem, har sit udgangspunkt i to forhold: For det første er individets ret til selvbestemmelse en værdi og norm i det danske samfund, som ønskes varetaget og mulig for alle borgere at få del i. Og for det andet er tvangsægteskaber et juridisk problem. Både danske love og internationale konventioner understreger individets ret til selv at vælge sin ægtefælle. Pardannelse og ungdomsliv Undersøgelsen peger på, at det liv, som etniske minoritetsunge lever, på mange områder ligner det liv, som danske unge lever. Mange går til fest eller har en kæreste. Hvad der er særligt for etniske minoritetsunge, er, at de ofte skal forholde sig til netop det at tilhøre en etnisk minoritet noget, som bl.a. kan have betydning for deres pardannelse, da man er tilbøjelig til i særlig grad at vælge en person, som ligner en selv, som partner. Mellem ca. 40 og ca. 75 pct. af de unge er således kæreste med en person, som har samme etniske baggrund som dem selv. De interviewede etniske minoritetsunges muligheder for at deltage i ungdomslivet er ofte afgjort af deres køn. De unge kvinder har ofte mindre erfaring med at gå til fester eller have en kæreste end de unge mænd. Kvinderne er begrænset af kulturelle forventninger til, hvad der er korrekt opførsel for en kvinde, og at fx deltagelse i visse seksualiserede sfærer kan have betydning for hendes muligheder på ægteskabsmarkedet. Det er forskelligt, hvordan de unge kvinder ser på, at deres muligheder er mere begrænsede end de unge mænd i samme etniske minoritetsgruppe. Men undersøgelsen viser, at kvinderne også skaber egne rum for udfoldelse, og at en ældre søster fx kan udvide rammerne for acceptabel opførsel for en yngre. En del af de interviewede unge har kærester og oplever, at deres forældre accepterer forholdet. Andre har dog en hemmelig kæreste, som deres forældre ikke ved noget om. Nogle unge anvender det hemmelige kæresteri strategisk, som en måde at lære hinanden at kende på, inden man henvender sig til forældrene og indleder ægteskabsforhandlinger inden for en traditionel ramme. I andre tilfælde afsløres kæresteriet dog med forskellige resultater: Der er eksempler, hvor afsløringen betyder, at de unge og forældrene åbner op for hinanden, R E S U M E 5

7 og der er andre eksempler, hvor forældrene iværksætter en kraftig sanktion over for den unge, fx ved at presse denne til ægteskab. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at se på relationen mellem de unge og deres forældre for at forstå, hvorfor tvangsægteskaber opstår. Elementer af konflikt og hemmeligholdelse indgår i denne forståelse. Men derudover må man se på det omvendte magtforhold, som ofte udspiller sig mellem de unge og deres forældre, idet nogle forældre føler, at de er deres børn underlegne. At have kontrol over børnene er af betydning, hvis forældrene vil vinde eller hævde autoritet inden for det etniske minoritetsnetværk. Derudover kan børnene være et vigtigt bindeled til det omgivende samfund. Ægteskab frivillighed eller tvang? De interviewede unges forventninger til et ægteskab er i stor udstrækning, at det skal bygge på kærlighed, fælles livsværdier og fælles religion. Hensynet til forældrene er af mindre betydning. At forældrenes rolle ikke skal overvurderes, understreges af, at mere end 80 pct. af unge med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Libanon og Somalia, som enten er forlovede eller gifte, har fundet deres ægtefælle selv. Det samme gælder for over 50 pct. af de forlovede eller gifte unge, som kommer fra Pakistan. En del unge gifter sig med en person, som kommer fra et andet land end Danmark: Dette gælder for mere end hver tredje svarperson med oprindelse i Eksjugoslavien og Somalia og mere end hver anden, som har oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og Libanon. Men undersøgelsen viser, at tendensen til at gifte sig med en person, der kommer udefra, er faldende. Dette kan enten skyldes de skærpede regler på familiesammenføringsområdet eller ændringer i, hvilke grupper man identificerer sig med. Hver fjerde til femte svarperson siger, at de i høj grad anser det for vigtigt, at personen boede i Danmark inden forlovelsen/ægteskabet. Hver anden af de unge gifter sig dog fortsat med en person, som har oprindelse i samme land som de selv. I nogle familier er ægteskabet fortsat en kollektiv proces. Det betyder dog ikke, at man umiddelbart kan tale om et tvangsægteskab. Det arrangerede ægteskab er et forhandlet ægteskab, hvor visse konventioner og ritualer overholdes, men hvor unge og forældre har ret til 6 R E S U M E

8 indsigelse. Arrangerede ægteskaber kan bygge på hensyntagen til fx etnicitet og slægtskabssystemer (som fx den pakistanske zaat), men også forelskelse: Det afgørende er, at det er vigtigt for både unge og forældre, at ægteskabet finder sted på den for dem rigtige måde. Men rammerne for det arrangerede ægteskab ændres i forhold til den danske kontekst, akkurat som rammerne for, hvem der er gode emner, gør det. Tvangsægteskabet er et ægteskab, hvor enten familie eller slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uden at denne ved noget derom, eller i direkte modstrid med dennes ønsker. Der er således en glidende overgang mellem det arrangerede ægteskab og tvangsægteskabet. I undersøgelsen er det 14 pct. af de unge med oprindelse i Pakistan, 4 pct. af de unge med oprindelse i Libanon og 2 pct. af de unge med oprindelse i Tyrkiet, som oplyser, at de slet ikke var involveret i at finde deres forlovede/ægtefælle. Der kan dog godt være tale om forhandlede ægteskaber, men det er i disse grupper, at forekomsten af tvangsægteskaber skal findes. Blandt unge fra Eksjugoslavien og Somalia er der i øvrigt ingen, som slet ikke var involveret i at finde deres forlovede/ægtefælle. Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om tvangsægteskab eller ej, kun kan afgøres endeligt, hvis man tager højde for de individuelle forhold i hver enkelt sag. Der er der dog visse omstændigheder omkring familiesituationen, som socialarbejdere og andre professionelle bør være opmærksomme på i arbejdet med etniske minoriteter, fordi de indikerer en øget sandsynlighed for tvangsægteskab. Social marginalisering i forhold til samfundet eller netværket og forældrenes sårbarhed og manglende autoritet over for deres børn kan være katalysatorer for processer, der fører til tvangsægteskab. Tvangsægteskabet kan for nogle udsatte familier være et middel til at løse (generations-)konflikter og genoprette et oplevet tab af status, både i forhold til majoritets- og minoritetsbefolkningen. Pardannelse og integration Blandt etniske minoritetsunge med oprindelse i enten Libanon, Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan eller Somalia er der ifølge undersøgelsens 628 spørgeskemabesvarelser en tendens til, at tidligt gifte er R E S U M E 7

9 dårligere integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end sent gifte/ugifte. Blandt mændene er det især dem, som har en familiesammenført ægtefælle, der står svagt mht. beskæftigelse og uddannelse, mens kvinder gift med en familiesammenført ikke adskiller sig fra de øvrige gifte kvinder. Sammenhængen mellem pardannelse og uddannelse hænger delvist sammen med betydningen af at få børn i en relativt tidlig alder. De svarpersoner, som har fået børn tidligt, har et lavere uddannelsesniveau end de øvrige svarpersoner. Spørgsmålet er, hvad der forklarer denne sammenhæng mellem uddannelsesniveau og giftealder. Der er sandsynligvis nogle af de unge (både blandt etniske minoriteter og danskere), der gifter sig tidligt og ikke får en uddannelse, som under alle omstændigheder ikke ville have påbegyndt og gennemført en uddannelse efter grundskolen måske fordi de ikke ville være i stand til at gennemføre uddannelsen og derfor vælger at stifte familie tidligt. Andelen, som ikke kan gennemføre en uddannelse, er dog sandsynligvis højere for etniske minoritetsunge end for danske unge, bl.a. på grund af manglende danskkundskaber. Men der kan også være andre forklaringer. I den foreliggende undersøgelse er det undersøgt, om ægteskabsmønstrene varierer med traditionelle værdier (målt ved holdninger til kønsarbejdsdeling), forældrenes uddannelsesniveau, indvandrerstatus og de unges sociale netværk, da sådanne sammenhænge kan bidrage til at forklare, at tidligt gifte er dårligere integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end sent gifte/ugifte. Resultaterne af undersøgelsen viser imidlertid ingen sammenhæng mellem pardannelse og netværk eller mellem pardannelse og indvandrerstatus. Blandt mændene er det især personer med traditionelle holdninger og forældre med et lavt uddannelsesniveau, som er blevet gift tidligt og har en familiesammenført ægtefælle. For kvinderne er der derimod ingen sammenhæng mellem pardannelse og forældrenes uddannelse og kun en meget svag sammenhæng mellem traditionelle holdninger og pardannelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke er nogen generel tendens til, at etniske minoritetsunge i Danmark får familiesammenført ægtefæller med et lavere uddannelsesniveau end deres eget. De kvindelige familiesammenførte har dog en meget svag arbejdsmarkeds- 8 R E S U M E

10 tilknytning sammenlignet med både deres ægtefæller (de mandlige svarpersoner) og de kvindelige svarpersoner. Modsat har de mandlige familiesammenførte en fordeling på beskæftigelsesstatus, som meget ligner fordelingen for de mandlige svarpersoner. Lovgivning og en fremadrettet indsats Den kvalitative interviewundersøgelse tyder stærkt på, at den lovgivning og de handlingsplaner, som siden slutningen af 1990 erne er iværksat imod tvangsægteskaber, påvirker de etniske minoriteters pardannelsesmønstre. Men der er stor forskel på, i hvilken retning de interviewede angiver, at de bliver påvirket. Nogle unge og forældre beskriver lovgivning og politiske tiltag som en hjælp i forhold til at kunne afvise ægteskabstilbud fra personer i oprindelseslandet, og mener, at den både har positiv betydning for majoritetsbefolkningen og dem selv. For eksempel nævner nogle forældre, at 24-årsreglen har givet dem mulighed for at afvise ægteskabstilbud i oprindelseslandet. Andre af de unge og deres forældre er langt mere kritiske over for lovgivningen, som de anser for både at marginalisere dem og forskelsbehandle dem som gruppe. Nogle beskriver lovgivningen som en anden form for tvang, fordi den begrænser mulighederne for at gifte sig med en person fra et andet land, særligt hvis man er 24 år eller derunder. Andre beskriver, at lovgivningen splitter velfungerende ægteskaber ad, fordi den part, der kommer udefra, ikke kan få ophold i Danmark. På baggrund af såvel anbefalinger fra ressourcepersoner på området (dvs. sagsbehandlere, psykologer, konsulenter, ledende personale i foreninger og institutioner) som undersøgelsens datamateriale som helhed giver rapporten et antal forslag til forbedring af indsatsen mod tvangsægteskaber. Information om pardannelse og om lovgivningen på området understreges som væsentlig, især fordi forældrene udviser manglende viden om, hvad fx lovgivningen på familiesammenføringsområdet indeholder. Dialog med forældrene og hjælp til at forbedre kommunikationen mellem denne generation og de unge kan også prioriteres yderligere. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man ikke blot opfatter og fremstiller forældrene som diktatoriske magtudøvere, for tvangsægteskaber handler ikke alene om, at de R E S U M E 9

11 unge står magtesløse over for forældrene, men også om, at forældrene kan føle sig sårbare i forhold til de unges hurtige integration. Fokus på integration i uddannelsessystem og på arbejdsmarked er også væsentlig, når man påtænker ressourcepersonernes angivelse af, at det er i marginaliserede familier, at risikoen for tvangsægteskab synes størst. Endelig anbefaler rapporten en klarere præcisering af lovgivningen i forhold til det arrangerede ægteskab. Netop fordi det arrangerede ægteskab også kan være et kærlighedsægteskab og kan bygge på et bevidst valg hos den unge, kan det også ses som udtryk for den selvbestemmelse, som lovgivningen søger at beskytte. Det er således væsentligt, at arrangerede ægteskaber ikke per definition opfattes og behandles som tvangsægteskaber. 10 R E S U M E

12

13 I N D HOL D F O RO R D 2 R E S U M E 4 1 S A M M E N FAT N I N G Indledning At være ung og få en kæreste Forventninger til og valg af ægtefælle Pardannelsesmønstre og integration Betydningen af politiske tiltag mod 28 tvangsægteskaber 1.6 Pardannelse og integration et blik fremad I N D H O L D

14 2 I N D L E D N I N G Hvorfor en undersøgelse om etniske minoriteters 36 pardannelse? 2.2 Afgrænsning Undersøgelsens centrale temaer Den kvalitative undersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsens begreber 59 3 AT F I N D E ET S TÅ S T E D O G M Å S K E 62 E N K Æ R E S T E 3.1 At være både-og og hverken-eller Ungdomsliv At have en kæreste kollektive grænser og 74 individuelle valg 3.4 At tale det samme sprog Perspektivering 96 4 AT VÆ L G E D E N R I G T I G E Indledning Gift eller ej? Forventningen Ægteskab: Et resultat af en proces med flere deltagere? Betydningen af endogame præferencer Tvangsægteskabet Perspektivering 140 I N D H O L D 13

15 5 PA R DA N N E L S E S M Ø N S T R E 146 O G I N T E G R AT I O N 5.1 Indledning Hvad viser tidligere undersøgelser? Analyse af pardannelsesmønstre og integration Partnerens uddannelse og beskæftigelsesstatus A K T U E L L E P O L I T I S K E T I LTAG 198 O G F O R S L AG T I L E N F O R B E D R E T I N D S AT S M O D T VA N G S Æ G T E S K A B E R 6.1 Indledning Nuværende regler og tiltag i forhold til 199 arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber 6.3 Svarpersonernes holdning til lovgivningen på 205 familiesammenføringsområdet 6.4 Hvordan håndteres lovgivningen i praksis? Forslag til en forbedret indsats til bekæmpelse 221 af tvangsægteskaber 6.6 Perspektivering 228 L I T T E R AT U R L I S T E 232 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 244 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D

16

17 K A P I T E L 1 S A M M E N FAT N I N G 1.1 Indledning Denne undersøgelse beskriver pardannelsesmønstre blandt etniske minoritetsunge i Danmark. Baggrunden for undersøgelsen er den diskussion af tvangs- og arrangerede ægteskaber, som har fundet sted i de senere år, og den efterspørgsel på viden, der trænger sig på i den henseende. Hvor stort et problem er der egentligt tale om? Hvordan oplever unge og deres forældre selv processerne frem mod pardannelse og ægteskab hvad er deres forventninger? Er det helt umuligt og forbundet med store konflikter, hvis en ung med etnisk minoritetsbaggrund vil have en kæreste? Kan man sige, at traditionelle ægteskabsformer påvirker den enkeltes deltagelse i samfundslivet? Hvilken effekt har lovgivningen om familiesammenføring på etniske minoriteters måder at danne par på? Dette er nogle af de spørgsmål, som nærværende undersøgelse prøver at give uddybende svar på. I undersøgelsen har vi valgt at begrænse os til at se på etniske minoriteter fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon og Somalia, som er fem af de største etniske minoritetsgrupper i Danmark med oprindelse i lande uden for Norden og EU. Der er således tale om et studie af pardannelsesmønstre blandt indvandrergrupper med en lang historie i Danmark (fra Eksjugoslavien, Pakistan og Tyrkiet) såvel som blandt forholdsvist nytilkomne grupper af flygtninge (fra Libanon og Somalia). Der fokuseres endvidere på årige med etnisk minoritetsbaggrund. 16 S A M M E N F A T N I N G

18 Datagrundlaget for undersøgelsen er dels en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, dels kvalitative interview. I alt 62 kvalitative interview blev gennemført: 35 interview med årige etniske minoritetsunge, 16 interview med forældre til etniske minoritetsunge og 11 interview med centrale aktører fra relevante organisationer og institutioner. Mens de kvalitative interview både har de etniske minoritetsunge og forældregenerationen som målgruppe, så er spørgeskemaundersøgelsen afgrænset til de unge. Stikprøvegrundlaget består af personer, hvis forældre begge er født i udlandet, og hvis moder har oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon eller Pakistan. Endvidere skal personerne have været år den 1. maj 2003 og have opholdt sig mindst 7 år i Danmark. Betingelsen om en opholdstid på 7 år er bl.a. medtaget, fordi det er pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter, som (delvist) er opvokset i Danmark, som er i fokus i analysen. 200 personer fra hvert af de fem oprindelseslande blev udtrukket til interview ved en simpel tilfældig stikprøve blandt de personer, som opfyldte udvælgelseskriterierne. Der blev gennemført interview med 628 personer svarende til en samlet svarprocent på 64. Svarprocenten må generelt vurderes som meget tilfredsstillende, når svarpersonernes baggrund tages i betragtning. Bortfaldet, som trods alt udgør lidt over en tredjedel af stikprøven, kan dog have betydning for resultaterne af analyserne lavet på baggrund af spørgeskemadataene, fx hvis det er de socialt svageste som er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Dette skal der naturligvis tages højde for, når der konkluderes på baggrund af analyseresultaterne. 1.2 At være ung og få en kæreste Ungdomsidentitet og -praksis Som andre unge i det danske samfund præges unge med etnisk minoritetsbaggrund af de sociale sammenhænge, som de indgår i: deres familie, skolen, som de går i, kvarteret, som de bor i, og deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Hvad der er specielt for denne gruppe, er, at de til stadighed må forholde sig til deres etnicitet i mødet med andre. Selvom mødet ikke altid er problematisk, og fx ikke medfører forskelsbehandling, betyder omverdenens øjne også noget for følelsen af tilhørsforhold og identitet. Netop spørgsmålet S A M M E N F A T N I N G 17

19 om, hvilke grupper man identificerer sig med, er afgørende, når man ser på de unges pardannelse. Både i majoritetsbefolkningen og blandt de etniske minoriteter vælger man i stort omfang en partner, som ligner en selv. Ungdomslivet beskrives af mange af de unge i den kvalitative delundersøgelse som forbundet med fester, kærester og at have større eller mindre konflikter med forældrene. I hvor høj grad, de unge deltager i fester, varierer, når man ser på svarpersonernes etnicitet og køn. Blandt unge med oprindelse i Eksjugoslavien er det fx en tredjedel, som går til fest mere end to gange om måneden, hvorimod det er under ca. en femtedel af de unge med oprindelse i Pakistan, som gør det. Modsat er det ca. en tiendedel af de unge med oprindelse i Eksjugoslavien og en tredjedel af de unge med oprindelse i Pakistan, som aldrig går til fest. Personernes køn spiller en betydningsfuld rolle i forhold til, hvordan de deltager i ungdomslivet. Ser vi på deltagelse i fester, er det tydeligt, at kvinderne i de fem etniske minoritetsgrupper er langt mindre tilbøjelige til at gå til fest, end mændene i de samme grupper er, og de er i langt større udstrækning end mændene tilbøjelige til ikke at gå til fest overhovedet. At gå til fest tolkes inden for en seksuel ramme, og her er det ofte mindre legalt for de unge kvinder at deltage, end det er for mændene. Det er forskelligt, hvordan de unge kvinder tolker dette: Nogle ser det som en uretfærdig forskelsbehandling, mens andre accepterer den og betoner den som en fornuftig måde at værne om kvindens dyd på. Under alle omstændigheder beskriver de unge både kulturen og den kulturelle tolkning, fx af, hvilke sociale rum kvinder kan deltage i, som både ensartet og forskelligartet, foranderlig og uforanderlig på samme tid. Man ved og reproducerer hvad ens kultur indeholder og betoner, samtidig med at der sker omtolkninger og tilpasninger af denne kultur ud fra det liv, man lever i Danmark Kærester De unge mænd i undersøgelsen er langt mere tilbøjelige til at have kærester end de unge kvinder. Eksempelvis er der mere end dobbelt så mange kvinder med oprindelse i Pakistan og Tyrkiet, som aldrig har haft en kæreste, som der er unge mænd inden for samme etniske minoritetsgrupper. Blandt unge med oprindelse i Tyrkiet er der ca. 18 S A M M E N F A T N I N G

20 fire gange så mange kvinder (55 pct.) som mænd (14 pct.), som aldrig har haft en kæreste. Baggrunden for de kønsmæssige forskelle kan ses i sammenhæng med, at kvinderne i mindre grad deltager i fester: Kvinden risikerer i større grad at miste anseelse gennem visse handlinger, end manden gør og gennem disse handlinger påvirker hun ikke alene sine egne muligheder (fx på ægteskabsmarkedet), men også den familie, som hun repræsenterer. Kulturelle tolkninger er her af betydning, om end de er under forandring. Nogle unge kan også selv fravælge en kæreste, fordi de af individuelle årsager finder det forkert at have en sådan der er ikke altid tale om et pres fra forældrenes side. Undersøgelsen viser, at en del forældre accepterer, at deres unge har en kæreste. Unge med oprindelse i Eksjugoslavien og Tyrkiet er dem, som oplever størst accept henholdsvis 95 pct. og 68 pct. svarer bekræftende på, at deres forældre accepterer deres kæreste. I modsætning hertil oplyser 31 pct. af unge med oprindelse i Pakistan, at deres forældre har accepteret deres kæreste, og 23 pct. inden for denne etniske minoritetsgruppe fortæller, at deres forældre ikke accepterer deres kæreste. Mange af dem, som har en kæreste, er i øvrigt kæreste med en person, som kommer fra samme etniske minoritetsgruppe. Dette kan skyldes, at den unge føler, at han/hun har mest til fælles med en sådan person, et hensyn til forældrenes holdninger og præferencer, og derudover, at det kan være forbundet med komplikationer at være kæreste med en dansker. Det er fx ikke alle danske familier, som ser velvilligt på, at deres søn/datter er kæreste med en ung med etnisk minoritetsbaggrund. Selvom en del af de etniske minoritetsunge er åbne om deres kæresteforhold, og selvom en del forældre accepterer, at deres børn har kærester, er der nogle unge, som vælger at holde deres kæresteforhold skjult. Der kan være forskellige grunde til dette. Der er de unge, som ved, at deres forældre ikke vil acceptere, at de har en kæreste, og som er nervøse for deres reaktion. Og der er de unge, som bliver kæreste med en person uden for deres etniske gruppe fx en dansker men ved, at deres forældre kun vil acceptere en person med samme etniske baggrund. I nogle tilfælde er forældrene bevidste om, at deres børn har et forhold, men undlader at tale med den unge om det, ofte fordi de selv frygter omverdenens reaktion, hvis kæresteriet bliver alment kendt. S A M M E N F A T N I N G 19

21 For nogle unge afsluttes det hemmelige kæresteri med et ægteskab, og det anvendes således strategisk: Det hemmelige kæresteri er en periode, hvor man lærer hinanden at kende og sammen finder det bedste tidspunkt at sætte ind over for forældrene på inden for traditionelle og accepterede rammer. I andre tilfælde afsløres kæresteforholdet og resulterer i en konfrontation. Konfrontationen behøver ikke at være voldsom, men kan betyde, at unge og forældre får talt om dele af deres liv og forventninger, som de ellers holder for sig selv. I andre tilfælde igen kan afsløringen betyde, at forældrene presser den unge til et ægteskab, som denne ikke ønsker Forholdet til forældrene Undersøgelsen understreger, at processer omkring pardannelse, der ender med tvang, i nogle tilfælde ser ud til at hænge sammen med, at de unge og forældrene kommunikerer dårligt med hinanden. Det er derfor nærliggende at bruge omfanget af konflikter mellem de unge og deres forældre som indikator på tvang. Men undersøgelsen viser også, at betydningen af disse konflikter ikke skal overvurderes eller tages som et uafviseligt tegn på, at den unge efterfølgende sanktioneres. Kvinder har fx større konflikter end mænd med deres forældre om accept af en kæreste, men samtidig er der flere kvinder end mænd, som oplever, at forældrene accepterer kæresten. Det kan således være, at kvinderne arbejder hårdere for at opnå forældrenes accept, at de i større grad ønsker åbenhed omkring deres forhold, end de unge mænd og at deres indsats faktisk lønner sig. Yderligere er det ikke altid, at konflikter er udtalt mellem de to parter jf. at nogle holder deres kæresteforhold hemmeligt. Relationen mellem forældre og unge afspejles i de forventninger, muligheder og magt/afhængighedsforhold, som de hver især oplever. Forældrene kan fx have en forventning om, at deres børn skal klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet de skal klare sig bedre i samfundet, end de selv gjorde. De unges forventninger til forældrene er omvendt, at de socialt klarer sig dårligere end dem selv. Dette forhold gør sig også gældende, når man ser på relationen til de unges respektive etniske gruppe: Hvor de unge ofte beskriver forældrene som påvirket af sladder og overvågning inden for gruppen, ser de selv disse elementer som irriterende, og noget, som de ønsker at ændre, selvom dette ikke altid er muligt. 20 S A M M E N F A T N I N G

22 Nogle forældre giver udtryk for at være meget sårbare i forhold til deres børn. De er usikre på børnenes fremtidsvalg, på deres egen evne til at opdrage dem, og slutteligt bange for at miste autoritet over for dem. Som forældre kan de fx føle, at de ikke formår at håndtere både familiens og samfundets kulturelle normer og dermed ikke kan give en helstøbt opdragelse videre til deres børn. Frygten afspejler på mange måder et omvendt magtforhold mellem unge og forældre. Børnene er en betydningsfuld brik i forældrenes netværk, blandt andet i forhold til at have en status inden for dette. Ligeledes er børnene for nogle forældre et bindeled til det omgivende samfund. At have kontrol over sine børn kan altså i nogle situationer være en måde at have og vise kontrol over sit eget liv på. 1.3 Forventninger til og valg af ægtefælle Kærlighed og fælles livssyn er vigtigt Ser man på de forventninger, som både gifte og ugifte etniske minoritetsunge i spørgeskemaundersøgelsen har til et ægteskab, mener langt de fleste svarpersoner, at kærlighed i høj grad har betydning i parforholdet. Dette gælder for mere end 85 pct. i alle de fem undersøgte minoritetsgrupper. Hertil kommer, at over halvdelen anser fælles livsværdier og fælles religion for elementer, der i særlig grad er vigtige, hvis et parforhold skal lykkes. Betydningen af fælles religion er særligt vigtig for kvinderne. At det forholder sig sådan, kan bl.a. hænge sammen med den rolle som kulturbærer, som kvinden ofte får i en minoritetssammenhæng: Det er hende, der i særlig grad er ansvarlig for opdragelsen af den næste generation. Tillige kan det være udtryk for, at netop den etniske minoritetskvinde hvad enten det drejer sig om hendes rettigheder, muligheder eller måde at gå klædt på er et tilbagevendende tema i diskussionen af etniske minoriteters stilling i det danske samfund. Et stærkt fokus på fx religion og andre dele af en kulturel arv kan være en måde at forholde sig til denne debat på. En del unge gifter sig fortsat med en person, der kommer fra et andet land end Danmark. Dette gælder for mere end en tredjedel af de forlovede/gifte unge, som har oprindelse i Eksjugoslavien og Somalia, og mere end halvdelen af de forlovede/gifte unge fra Pakistan, Tyrkiet og Libanon. Hertil kommer, at mange vælger en person, som S A M M E N F A T N I N G 21

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser

Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Anika Liversage Seniorforsker SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd LOKKs årskonference, november 2012

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen. Socialforskningsinstituttet 00:11

20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen. Socialforskningsinstituttet 00:11 20 år i Danmark En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet 00:11 20 år i Danmark Spørgsmål om etniske minoriteters stilling i det

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Det. dobbelte. dobbelteoprør

Det. dobbelte. dobbelteoprør Etnicitet Af Rashmi Singla Det dobbelteoprør dobbelte dobbelte For et ungt menneske tilhørende en etnisk minoritet er det vigtigt at få lov at udvikle en identitet med mange dimensioner ikke kun en bindestregsidentitet.

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere