PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK"

Transkript

1

2 PARDANNELSE BLANDT ETNISKE MINORITETER I DANMARK G A R BI SCHMIDT / V IBEK E JA KOBSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 0 9

3 F O RO R D Der findes familier i det danske samfund, hvor vejen til ægteskab ikke er et individuelt frit valg, men endog præget af tvang. Beretninger om etniske minoritetsunge, som er blevet gift mod deres vilje, har ofte været forsidestof i medierne. I et samfund, hvor individets rettigheder er i højsædet, er sådanne praksisser næsten per definition uacceptable. Men vi ved fortsat meget lidt om, hvor stor en gruppe der, mod deres vilje, risikerer at ende i den slags ægteskaber, og hvorfor den slags ægteskaber overhovedet bliver til. I det hele taget har vi behov for mere viden om, hvordan etniske minoriteter danner par i Danmark, særligt fordi det kan give os mere information om, hvordan integrationen af disse grupper forløber. Ændrer traditionelle ægteskabsformer sig over tid? Har en herboendes ægteskab med en person fra oprindelseslandet betydning for dennes deltagelse på arbejdsmarkedet? Bliver etniske minoritetsunge kærester? Gifter de sig med danskere? Sætter de kærligheden eller hensynet til forældrene højest, når de skal finde en partner? Denne rapport søger at give svar på disse spørgsmål. Undersøgelsen er landsdækkende og både kvantitativ og kvalitativ. I spørgeskemaundersøgelsen blev i alt 628 personer med oprindelse i enten Libanon, Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan eller Somalia, alle mellem 17 og 27 år, interviewet af Socialforskningsinstituttets interviewere. I den kvalitative delundersøgelse blev der interviewet 62 personer, både unge, forældre og såkaldte ressourcepersoner, som arbejder med etniske minoriteter. Alle svarpersoner skal have tak for deres velvillige hjælp. Også de personer, som hjalp med at formidle kontakt til interviewpersonerne, skal have tak. 2 F O R O R D

4 Rapporten er skrevet af seniorforsker, ph.d. Garbi Schmidt og forsker, ph.d. Vibeke Jakobsen. Garbi Schmidt har skrevet kapitel 3, 4, og 6. Vibeke Jakobsen har skrevet kapitel 5. De to forskere har i fællesskab skrevet kapitel 1 og 2. Vibeke Jakobsen har stået for udformning af spørgeskema til spørgeskemaundersøgelsen og sammen med stud.soc. Ole Højlund bearbejdet de kvantitative interview. Garbi Schmidt har sammen med ekstern konsulent, ph.d. Rashmi Singla foretaget de kvalitative interview. De kvalitative interview er transskriberet af Dorthe Manscher og Helle Manscher. Projektoplægget blev til i et samarbejde mellem Vibeke Jakobsen, Rashmi Singla og Garbi Schmidt. Garbi Schmidt har været projektleder gennem hele perioden, mens Rashmi Singla var projektleder i perioden 1. februar januar Forskerteamet ønsker at takke medlemmerne af undersøgelsens følgegruppe. Også tak til rapportens referee Anja Bredal, Institutt for samfunnsforskning i Oslo, og Mikkel Rytter, Dansk Folkemindesamling. Både følgegruppe og eksterne læsere har bidraget med kritisk granskning og indsigtsfulde kommentarer under arbejdet med rapporten. Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. København, maj 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 R E S U M E Undersøgelsens baggrund Hvordan danner personer med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark par? Dette spørgsmål, som umiddelbart hører til i den intime sfære mellem to mennesker, er blevet centralt i den offentlige debat af to årsager. For det første er man fra samfundets side blevet opmærksom på forekomsten af tvangsægteskaber inden for nogle af disse grupper. Og for det andet er man interesseret i, hvordan tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber og transnationale ægteskaber påvirker herboende etniske minoriteters integration. Har etniske minoritetsunge mulighed for selvbestemmelse i deres valg af partner, eller er det forældrene, som har det sidste ord? Hvis man gifter sig tidligt med en person fra oprindelseslandet, har det så negativ indflydelse på integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Og har den lovgivning, som er iværksat på området, nogen betydning for pardannelsen og i givet fald: Hvilken? Nærværende undersøgelse prøver at give svar på nogle af disse spørgsmål på baggrund af både kvalitativt og kvantitativt datamateriale fra fem større grupper af etniske minoriteter i Danmark, nemlig personer med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Libanon og Somalia. De tre første af disse grupper kan betegnes som indvandrergrupper, hvorimod de sidste to fortrinsvis er kommet til landet som flygtninge. 4 R E S U M E

6 At tvangsægteskaber i det hele taget anses som et samfundsmæssigt problem, har sit udgangspunkt i to forhold: For det første er individets ret til selvbestemmelse en værdi og norm i det danske samfund, som ønskes varetaget og mulig for alle borgere at få del i. Og for det andet er tvangsægteskaber et juridisk problem. Både danske love og internationale konventioner understreger individets ret til selv at vælge sin ægtefælle. Pardannelse og ungdomsliv Undersøgelsen peger på, at det liv, som etniske minoritetsunge lever, på mange områder ligner det liv, som danske unge lever. Mange går til fest eller har en kæreste. Hvad der er særligt for etniske minoritetsunge, er, at de ofte skal forholde sig til netop det at tilhøre en etnisk minoritet noget, som bl.a. kan have betydning for deres pardannelse, da man er tilbøjelig til i særlig grad at vælge en person, som ligner en selv, som partner. Mellem ca. 40 og ca. 75 pct. af de unge er således kæreste med en person, som har samme etniske baggrund som dem selv. De interviewede etniske minoritetsunges muligheder for at deltage i ungdomslivet er ofte afgjort af deres køn. De unge kvinder har ofte mindre erfaring med at gå til fester eller have en kæreste end de unge mænd. Kvinderne er begrænset af kulturelle forventninger til, hvad der er korrekt opførsel for en kvinde, og at fx deltagelse i visse seksualiserede sfærer kan have betydning for hendes muligheder på ægteskabsmarkedet. Det er forskelligt, hvordan de unge kvinder ser på, at deres muligheder er mere begrænsede end de unge mænd i samme etniske minoritetsgruppe. Men undersøgelsen viser, at kvinderne også skaber egne rum for udfoldelse, og at en ældre søster fx kan udvide rammerne for acceptabel opførsel for en yngre. En del af de interviewede unge har kærester og oplever, at deres forældre accepterer forholdet. Andre har dog en hemmelig kæreste, som deres forældre ikke ved noget om. Nogle unge anvender det hemmelige kæresteri strategisk, som en måde at lære hinanden at kende på, inden man henvender sig til forældrene og indleder ægteskabsforhandlinger inden for en traditionel ramme. I andre tilfælde afsløres kæresteriet dog med forskellige resultater: Der er eksempler, hvor afsløringen betyder, at de unge og forældrene åbner op for hinanden, R E S U M E 5

7 og der er andre eksempler, hvor forældrene iværksætter en kraftig sanktion over for den unge, fx ved at presse denne til ægteskab. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at se på relationen mellem de unge og deres forældre for at forstå, hvorfor tvangsægteskaber opstår. Elementer af konflikt og hemmeligholdelse indgår i denne forståelse. Men derudover må man se på det omvendte magtforhold, som ofte udspiller sig mellem de unge og deres forældre, idet nogle forældre føler, at de er deres børn underlegne. At have kontrol over børnene er af betydning, hvis forældrene vil vinde eller hævde autoritet inden for det etniske minoritetsnetværk. Derudover kan børnene være et vigtigt bindeled til det omgivende samfund. Ægteskab frivillighed eller tvang? De interviewede unges forventninger til et ægteskab er i stor udstrækning, at det skal bygge på kærlighed, fælles livsværdier og fælles religion. Hensynet til forældrene er af mindre betydning. At forældrenes rolle ikke skal overvurderes, understreges af, at mere end 80 pct. af unge med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Libanon og Somalia, som enten er forlovede eller gifte, har fundet deres ægtefælle selv. Det samme gælder for over 50 pct. af de forlovede eller gifte unge, som kommer fra Pakistan. En del unge gifter sig med en person, som kommer fra et andet land end Danmark: Dette gælder for mere end hver tredje svarperson med oprindelse i Eksjugoslavien og Somalia og mere end hver anden, som har oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og Libanon. Men undersøgelsen viser, at tendensen til at gifte sig med en person, der kommer udefra, er faldende. Dette kan enten skyldes de skærpede regler på familiesammenføringsområdet eller ændringer i, hvilke grupper man identificerer sig med. Hver fjerde til femte svarperson siger, at de i høj grad anser det for vigtigt, at personen boede i Danmark inden forlovelsen/ægteskabet. Hver anden af de unge gifter sig dog fortsat med en person, som har oprindelse i samme land som de selv. I nogle familier er ægteskabet fortsat en kollektiv proces. Det betyder dog ikke, at man umiddelbart kan tale om et tvangsægteskab. Det arrangerede ægteskab er et forhandlet ægteskab, hvor visse konventioner og ritualer overholdes, men hvor unge og forældre har ret til 6 R E S U M E

8 indsigelse. Arrangerede ægteskaber kan bygge på hensyntagen til fx etnicitet og slægtskabssystemer (som fx den pakistanske zaat), men også forelskelse: Det afgørende er, at det er vigtigt for både unge og forældre, at ægteskabet finder sted på den for dem rigtige måde. Men rammerne for det arrangerede ægteskab ændres i forhold til den danske kontekst, akkurat som rammerne for, hvem der er gode emner, gør det. Tvangsægteskabet er et ægteskab, hvor enten familie eller slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uden at denne ved noget derom, eller i direkte modstrid med dennes ønsker. Der er således en glidende overgang mellem det arrangerede ægteskab og tvangsægteskabet. I undersøgelsen er det 14 pct. af de unge med oprindelse i Pakistan, 4 pct. af de unge med oprindelse i Libanon og 2 pct. af de unge med oprindelse i Tyrkiet, som oplyser, at de slet ikke var involveret i at finde deres forlovede/ægtefælle. Der kan dog godt være tale om forhandlede ægteskaber, men det er i disse grupper, at forekomsten af tvangsægteskaber skal findes. Blandt unge fra Eksjugoslavien og Somalia er der i øvrigt ingen, som slet ikke var involveret i at finde deres forlovede/ægtefælle. Undersøgelsen viser, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om tvangsægteskab eller ej, kun kan afgøres endeligt, hvis man tager højde for de individuelle forhold i hver enkelt sag. Der er der dog visse omstændigheder omkring familiesituationen, som socialarbejdere og andre professionelle bør være opmærksomme på i arbejdet med etniske minoriteter, fordi de indikerer en øget sandsynlighed for tvangsægteskab. Social marginalisering i forhold til samfundet eller netværket og forældrenes sårbarhed og manglende autoritet over for deres børn kan være katalysatorer for processer, der fører til tvangsægteskab. Tvangsægteskabet kan for nogle udsatte familier være et middel til at løse (generations-)konflikter og genoprette et oplevet tab af status, både i forhold til majoritets- og minoritetsbefolkningen. Pardannelse og integration Blandt etniske minoritetsunge med oprindelse i enten Libanon, Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan eller Somalia er der ifølge undersøgelsens 628 spørgeskemabesvarelser en tendens til, at tidligt gifte er R E S U M E 7

9 dårligere integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end sent gifte/ugifte. Blandt mændene er det især dem, som har en familiesammenført ægtefælle, der står svagt mht. beskæftigelse og uddannelse, mens kvinder gift med en familiesammenført ikke adskiller sig fra de øvrige gifte kvinder. Sammenhængen mellem pardannelse og uddannelse hænger delvist sammen med betydningen af at få børn i en relativt tidlig alder. De svarpersoner, som har fået børn tidligt, har et lavere uddannelsesniveau end de øvrige svarpersoner. Spørgsmålet er, hvad der forklarer denne sammenhæng mellem uddannelsesniveau og giftealder. Der er sandsynligvis nogle af de unge (både blandt etniske minoriteter og danskere), der gifter sig tidligt og ikke får en uddannelse, som under alle omstændigheder ikke ville have påbegyndt og gennemført en uddannelse efter grundskolen måske fordi de ikke ville være i stand til at gennemføre uddannelsen og derfor vælger at stifte familie tidligt. Andelen, som ikke kan gennemføre en uddannelse, er dog sandsynligvis højere for etniske minoritetsunge end for danske unge, bl.a. på grund af manglende danskkundskaber. Men der kan også være andre forklaringer. I den foreliggende undersøgelse er det undersøgt, om ægteskabsmønstrene varierer med traditionelle værdier (målt ved holdninger til kønsarbejdsdeling), forældrenes uddannelsesniveau, indvandrerstatus og de unges sociale netværk, da sådanne sammenhænge kan bidrage til at forklare, at tidligt gifte er dårligere integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end sent gifte/ugifte. Resultaterne af undersøgelsen viser imidlertid ingen sammenhæng mellem pardannelse og netværk eller mellem pardannelse og indvandrerstatus. Blandt mændene er det især personer med traditionelle holdninger og forældre med et lavt uddannelsesniveau, som er blevet gift tidligt og har en familiesammenført ægtefælle. For kvinderne er der derimod ingen sammenhæng mellem pardannelse og forældrenes uddannelse og kun en meget svag sammenhæng mellem traditionelle holdninger og pardannelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke er nogen generel tendens til, at etniske minoritetsunge i Danmark får familiesammenført ægtefæller med et lavere uddannelsesniveau end deres eget. De kvindelige familiesammenførte har dog en meget svag arbejdsmarkeds- 8 R E S U M E

10 tilknytning sammenlignet med både deres ægtefæller (de mandlige svarpersoner) og de kvindelige svarpersoner. Modsat har de mandlige familiesammenførte en fordeling på beskæftigelsesstatus, som meget ligner fordelingen for de mandlige svarpersoner. Lovgivning og en fremadrettet indsats Den kvalitative interviewundersøgelse tyder stærkt på, at den lovgivning og de handlingsplaner, som siden slutningen af 1990 erne er iværksat imod tvangsægteskaber, påvirker de etniske minoriteters pardannelsesmønstre. Men der er stor forskel på, i hvilken retning de interviewede angiver, at de bliver påvirket. Nogle unge og forældre beskriver lovgivning og politiske tiltag som en hjælp i forhold til at kunne afvise ægteskabstilbud fra personer i oprindelseslandet, og mener, at den både har positiv betydning for majoritetsbefolkningen og dem selv. For eksempel nævner nogle forældre, at 24-årsreglen har givet dem mulighed for at afvise ægteskabstilbud i oprindelseslandet. Andre af de unge og deres forældre er langt mere kritiske over for lovgivningen, som de anser for både at marginalisere dem og forskelsbehandle dem som gruppe. Nogle beskriver lovgivningen som en anden form for tvang, fordi den begrænser mulighederne for at gifte sig med en person fra et andet land, særligt hvis man er 24 år eller derunder. Andre beskriver, at lovgivningen splitter velfungerende ægteskaber ad, fordi den part, der kommer udefra, ikke kan få ophold i Danmark. På baggrund af såvel anbefalinger fra ressourcepersoner på området (dvs. sagsbehandlere, psykologer, konsulenter, ledende personale i foreninger og institutioner) som undersøgelsens datamateriale som helhed giver rapporten et antal forslag til forbedring af indsatsen mod tvangsægteskaber. Information om pardannelse og om lovgivningen på området understreges som væsentlig, især fordi forældrene udviser manglende viden om, hvad fx lovgivningen på familiesammenføringsområdet indeholder. Dialog med forældrene og hjælp til at forbedre kommunikationen mellem denne generation og de unge kan også prioriteres yderligere. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man ikke blot opfatter og fremstiller forældrene som diktatoriske magtudøvere, for tvangsægteskaber handler ikke alene om, at de R E S U M E 9

11 unge står magtesløse over for forældrene, men også om, at forældrene kan føle sig sårbare i forhold til de unges hurtige integration. Fokus på integration i uddannelsessystem og på arbejdsmarked er også væsentlig, når man påtænker ressourcepersonernes angivelse af, at det er i marginaliserede familier, at risikoen for tvangsægteskab synes størst. Endelig anbefaler rapporten en klarere præcisering af lovgivningen i forhold til det arrangerede ægteskab. Netop fordi det arrangerede ægteskab også kan være et kærlighedsægteskab og kan bygge på et bevidst valg hos den unge, kan det også ses som udtryk for den selvbestemmelse, som lovgivningen søger at beskytte. Det er således væsentligt, at arrangerede ægteskaber ikke per definition opfattes og behandles som tvangsægteskaber. 10 R E S U M E

12

13 I N D HOL D F O RO R D 2 R E S U M E 4 1 S A M M E N FAT N I N G Indledning At være ung og få en kæreste Forventninger til og valg af ægtefælle Pardannelsesmønstre og integration Betydningen af politiske tiltag mod 28 tvangsægteskaber 1.6 Pardannelse og integration et blik fremad I N D H O L D

14 2 I N D L E D N I N G Hvorfor en undersøgelse om etniske minoriteters 36 pardannelse? 2.2 Afgrænsning Undersøgelsens centrale temaer Den kvalitative undersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsens begreber 59 3 AT F I N D E ET S TÅ S T E D O G M Å S K E 62 E N K Æ R E S T E 3.1 At være både-og og hverken-eller Ungdomsliv At have en kæreste kollektive grænser og 74 individuelle valg 3.4 At tale det samme sprog Perspektivering 96 4 AT VÆ L G E D E N R I G T I G E Indledning Gift eller ej? Forventningen Ægteskab: Et resultat af en proces med flere deltagere? Betydningen af endogame præferencer Tvangsægteskabet Perspektivering 140 I N D H O L D 13

15 5 PA R DA N N E L S E S M Ø N S T R E 146 O G I N T E G R AT I O N 5.1 Indledning Hvad viser tidligere undersøgelser? Analyse af pardannelsesmønstre og integration Partnerens uddannelse og beskæftigelsesstatus A K T U E L L E P O L I T I S K E T I LTAG 198 O G F O R S L AG T I L E N F O R B E D R E T I N D S AT S M O D T VA N G S Æ G T E S K A B E R 6.1 Indledning Nuværende regler og tiltag i forhold til 199 arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber 6.3 Svarpersonernes holdning til lovgivningen på 205 familiesammenføringsområdet 6.4 Hvordan håndteres lovgivningen i praksis? Forslag til en forbedret indsats til bekæmpelse 221 af tvangsægteskaber 6.6 Perspektivering 228 L I T T E R AT U R L I S T E 232 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 244 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D

16

17 K A P I T E L 1 S A M M E N FAT N I N G 1.1 Indledning Denne undersøgelse beskriver pardannelsesmønstre blandt etniske minoritetsunge i Danmark. Baggrunden for undersøgelsen er den diskussion af tvangs- og arrangerede ægteskaber, som har fundet sted i de senere år, og den efterspørgsel på viden, der trænger sig på i den henseende. Hvor stort et problem er der egentligt tale om? Hvordan oplever unge og deres forældre selv processerne frem mod pardannelse og ægteskab hvad er deres forventninger? Er det helt umuligt og forbundet med store konflikter, hvis en ung med etnisk minoritetsbaggrund vil have en kæreste? Kan man sige, at traditionelle ægteskabsformer påvirker den enkeltes deltagelse i samfundslivet? Hvilken effekt har lovgivningen om familiesammenføring på etniske minoriteters måder at danne par på? Dette er nogle af de spørgsmål, som nærværende undersøgelse prøver at give uddybende svar på. I undersøgelsen har vi valgt at begrænse os til at se på etniske minoriteter fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon og Somalia, som er fem af de største etniske minoritetsgrupper i Danmark med oprindelse i lande uden for Norden og EU. Der er således tale om et studie af pardannelsesmønstre blandt indvandrergrupper med en lang historie i Danmark (fra Eksjugoslavien, Pakistan og Tyrkiet) såvel som blandt forholdsvist nytilkomne grupper af flygtninge (fra Libanon og Somalia). Der fokuseres endvidere på årige med etnisk minoritetsbaggrund. 16 S A M M E N F A T N I N G

18 Datagrundlaget for undersøgelsen er dels en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, dels kvalitative interview. I alt 62 kvalitative interview blev gennemført: 35 interview med årige etniske minoritetsunge, 16 interview med forældre til etniske minoritetsunge og 11 interview med centrale aktører fra relevante organisationer og institutioner. Mens de kvalitative interview både har de etniske minoritetsunge og forældregenerationen som målgruppe, så er spørgeskemaundersøgelsen afgrænset til de unge. Stikprøvegrundlaget består af personer, hvis forældre begge er født i udlandet, og hvis moder har oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Libanon eller Pakistan. Endvidere skal personerne have været år den 1. maj 2003 og have opholdt sig mindst 7 år i Danmark. Betingelsen om en opholdstid på 7 år er bl.a. medtaget, fordi det er pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter, som (delvist) er opvokset i Danmark, som er i fokus i analysen. 200 personer fra hvert af de fem oprindelseslande blev udtrukket til interview ved en simpel tilfældig stikprøve blandt de personer, som opfyldte udvælgelseskriterierne. Der blev gennemført interview med 628 personer svarende til en samlet svarprocent på 64. Svarprocenten må generelt vurderes som meget tilfredsstillende, når svarpersonernes baggrund tages i betragtning. Bortfaldet, som trods alt udgør lidt over en tredjedel af stikprøven, kan dog have betydning for resultaterne af analyserne lavet på baggrund af spørgeskemadataene, fx hvis det er de socialt svageste som er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Dette skal der naturligvis tages højde for, når der konkluderes på baggrund af analyseresultaterne. 1.2 At være ung og få en kæreste Ungdomsidentitet og -praksis Som andre unge i det danske samfund præges unge med etnisk minoritetsbaggrund af de sociale sammenhænge, som de indgår i: deres familie, skolen, som de går i, kvarteret, som de bor i, og deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Hvad der er specielt for denne gruppe, er, at de til stadighed må forholde sig til deres etnicitet i mødet med andre. Selvom mødet ikke altid er problematisk, og fx ikke medfører forskelsbehandling, betyder omverdenens øjne også noget for følelsen af tilhørsforhold og identitet. Netop spørgsmålet S A M M E N F A T N I N G 17

19 om, hvilke grupper man identificerer sig med, er afgørende, når man ser på de unges pardannelse. Både i majoritetsbefolkningen og blandt de etniske minoriteter vælger man i stort omfang en partner, som ligner en selv. Ungdomslivet beskrives af mange af de unge i den kvalitative delundersøgelse som forbundet med fester, kærester og at have større eller mindre konflikter med forældrene. I hvor høj grad, de unge deltager i fester, varierer, når man ser på svarpersonernes etnicitet og køn. Blandt unge med oprindelse i Eksjugoslavien er det fx en tredjedel, som går til fest mere end to gange om måneden, hvorimod det er under ca. en femtedel af de unge med oprindelse i Pakistan, som gør det. Modsat er det ca. en tiendedel af de unge med oprindelse i Eksjugoslavien og en tredjedel af de unge med oprindelse i Pakistan, som aldrig går til fest. Personernes køn spiller en betydningsfuld rolle i forhold til, hvordan de deltager i ungdomslivet. Ser vi på deltagelse i fester, er det tydeligt, at kvinderne i de fem etniske minoritetsgrupper er langt mindre tilbøjelige til at gå til fest, end mændene i de samme grupper er, og de er i langt større udstrækning end mændene tilbøjelige til ikke at gå til fest overhovedet. At gå til fest tolkes inden for en seksuel ramme, og her er det ofte mindre legalt for de unge kvinder at deltage, end det er for mændene. Det er forskelligt, hvordan de unge kvinder tolker dette: Nogle ser det som en uretfærdig forskelsbehandling, mens andre accepterer den og betoner den som en fornuftig måde at værne om kvindens dyd på. Under alle omstændigheder beskriver de unge både kulturen og den kulturelle tolkning, fx af, hvilke sociale rum kvinder kan deltage i, som både ensartet og forskelligartet, foranderlig og uforanderlig på samme tid. Man ved og reproducerer hvad ens kultur indeholder og betoner, samtidig med at der sker omtolkninger og tilpasninger af denne kultur ud fra det liv, man lever i Danmark Kærester De unge mænd i undersøgelsen er langt mere tilbøjelige til at have kærester end de unge kvinder. Eksempelvis er der mere end dobbelt så mange kvinder med oprindelse i Pakistan og Tyrkiet, som aldrig har haft en kæreste, som der er unge mænd inden for samme etniske minoritetsgrupper. Blandt unge med oprindelse i Tyrkiet er der ca. 18 S A M M E N F A T N I N G

20 fire gange så mange kvinder (55 pct.) som mænd (14 pct.), som aldrig har haft en kæreste. Baggrunden for de kønsmæssige forskelle kan ses i sammenhæng med, at kvinderne i mindre grad deltager i fester: Kvinden risikerer i større grad at miste anseelse gennem visse handlinger, end manden gør og gennem disse handlinger påvirker hun ikke alene sine egne muligheder (fx på ægteskabsmarkedet), men også den familie, som hun repræsenterer. Kulturelle tolkninger er her af betydning, om end de er under forandring. Nogle unge kan også selv fravælge en kæreste, fordi de af individuelle årsager finder det forkert at have en sådan der er ikke altid tale om et pres fra forældrenes side. Undersøgelsen viser, at en del forældre accepterer, at deres unge har en kæreste. Unge med oprindelse i Eksjugoslavien og Tyrkiet er dem, som oplever størst accept henholdsvis 95 pct. og 68 pct. svarer bekræftende på, at deres forældre accepterer deres kæreste. I modsætning hertil oplyser 31 pct. af unge med oprindelse i Pakistan, at deres forældre har accepteret deres kæreste, og 23 pct. inden for denne etniske minoritetsgruppe fortæller, at deres forældre ikke accepterer deres kæreste. Mange af dem, som har en kæreste, er i øvrigt kæreste med en person, som kommer fra samme etniske minoritetsgruppe. Dette kan skyldes, at den unge føler, at han/hun har mest til fælles med en sådan person, et hensyn til forældrenes holdninger og præferencer, og derudover, at det kan være forbundet med komplikationer at være kæreste med en dansker. Det er fx ikke alle danske familier, som ser velvilligt på, at deres søn/datter er kæreste med en ung med etnisk minoritetsbaggrund. Selvom en del af de etniske minoritetsunge er åbne om deres kæresteforhold, og selvom en del forældre accepterer, at deres børn har kærester, er der nogle unge, som vælger at holde deres kæresteforhold skjult. Der kan være forskellige grunde til dette. Der er de unge, som ved, at deres forældre ikke vil acceptere, at de har en kæreste, og som er nervøse for deres reaktion. Og der er de unge, som bliver kæreste med en person uden for deres etniske gruppe fx en dansker men ved, at deres forældre kun vil acceptere en person med samme etniske baggrund. I nogle tilfælde er forældrene bevidste om, at deres børn har et forhold, men undlader at tale med den unge om det, ofte fordi de selv frygter omverdenens reaktion, hvis kæresteriet bliver alment kendt. S A M M E N F A T N I N G 19

21 For nogle unge afsluttes det hemmelige kæresteri med et ægteskab, og det anvendes således strategisk: Det hemmelige kæresteri er en periode, hvor man lærer hinanden at kende og sammen finder det bedste tidspunkt at sætte ind over for forældrene på inden for traditionelle og accepterede rammer. I andre tilfælde afsløres kæresteforholdet og resulterer i en konfrontation. Konfrontationen behøver ikke at være voldsom, men kan betyde, at unge og forældre får talt om dele af deres liv og forventninger, som de ellers holder for sig selv. I andre tilfælde igen kan afsløringen betyde, at forældrene presser den unge til et ægteskab, som denne ikke ønsker Forholdet til forældrene Undersøgelsen understreger, at processer omkring pardannelse, der ender med tvang, i nogle tilfælde ser ud til at hænge sammen med, at de unge og forældrene kommunikerer dårligt med hinanden. Det er derfor nærliggende at bruge omfanget af konflikter mellem de unge og deres forældre som indikator på tvang. Men undersøgelsen viser også, at betydningen af disse konflikter ikke skal overvurderes eller tages som et uafviseligt tegn på, at den unge efterfølgende sanktioneres. Kvinder har fx større konflikter end mænd med deres forældre om accept af en kæreste, men samtidig er der flere kvinder end mænd, som oplever, at forældrene accepterer kæresten. Det kan således være, at kvinderne arbejder hårdere for at opnå forældrenes accept, at de i større grad ønsker åbenhed omkring deres forhold, end de unge mænd og at deres indsats faktisk lønner sig. Yderligere er det ikke altid, at konflikter er udtalt mellem de to parter jf. at nogle holder deres kæresteforhold hemmeligt. Relationen mellem forældre og unge afspejles i de forventninger, muligheder og magt/afhængighedsforhold, som de hver især oplever. Forældrene kan fx have en forventning om, at deres børn skal klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet de skal klare sig bedre i samfundet, end de selv gjorde. De unges forventninger til forældrene er omvendt, at de socialt klarer sig dårligere end dem selv. Dette forhold gør sig også gældende, når man ser på relationen til de unges respektive etniske gruppe: Hvor de unge ofte beskriver forældrene som påvirket af sladder og overvågning inden for gruppen, ser de selv disse elementer som irriterende, og noget, som de ønsker at ændre, selvom dette ikke altid er muligt. 20 S A M M E N F A T N I N G

22 Nogle forældre giver udtryk for at være meget sårbare i forhold til deres børn. De er usikre på børnenes fremtidsvalg, på deres egen evne til at opdrage dem, og slutteligt bange for at miste autoritet over for dem. Som forældre kan de fx føle, at de ikke formår at håndtere både familiens og samfundets kulturelle normer og dermed ikke kan give en helstøbt opdragelse videre til deres børn. Frygten afspejler på mange måder et omvendt magtforhold mellem unge og forældre. Børnene er en betydningsfuld brik i forældrenes netværk, blandt andet i forhold til at have en status inden for dette. Ligeledes er børnene for nogle forældre et bindeled til det omgivende samfund. At have kontrol over sine børn kan altså i nogle situationer være en måde at have og vise kontrol over sit eget liv på. 1.3 Forventninger til og valg af ægtefælle Kærlighed og fælles livssyn er vigtigt Ser man på de forventninger, som både gifte og ugifte etniske minoritetsunge i spørgeskemaundersøgelsen har til et ægteskab, mener langt de fleste svarpersoner, at kærlighed i høj grad har betydning i parforholdet. Dette gælder for mere end 85 pct. i alle de fem undersøgte minoritetsgrupper. Hertil kommer, at over halvdelen anser fælles livsværdier og fælles religion for elementer, der i særlig grad er vigtige, hvis et parforhold skal lykkes. Betydningen af fælles religion er særligt vigtig for kvinderne. At det forholder sig sådan, kan bl.a. hænge sammen med den rolle som kulturbærer, som kvinden ofte får i en minoritetssammenhæng: Det er hende, der i særlig grad er ansvarlig for opdragelsen af den næste generation. Tillige kan det være udtryk for, at netop den etniske minoritetskvinde hvad enten det drejer sig om hendes rettigheder, muligheder eller måde at gå klædt på er et tilbagevendende tema i diskussionen af etniske minoriteters stilling i det danske samfund. Et stærkt fokus på fx religion og andre dele af en kulturel arv kan være en måde at forholde sig til denne debat på. En del unge gifter sig fortsat med en person, der kommer fra et andet land end Danmark. Dette gælder for mere end en tredjedel af de forlovede/gifte unge, som har oprindelse i Eksjugoslavien og Somalia, og mere end halvdelen af de forlovede/gifte unge fra Pakistan, Tyrkiet og Libanon. Hertil kommer, at mange vælger en person, som S A M M E N F A T N I N G 21

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef

DEBAT-ANALYSE August 2014. Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef DEBAT-ANALYSE August 2014 Gæt Hvem Der Kommer til Middag Pardannelse mellem Gammel- og Nydanskere Mehmet Ümit Necef. Nøgleord: Tarek Omar, interetniske ægteskaber, interetniske kæresterier, fordom. Opsummering:

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere

Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere - Et integrationsperspektiv Garbi Schmidt København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:28 Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE

TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE TILBUD PÅ UNDERSØGELSE AF FAMILIESAMMENFØRINGSREGLERNES BETYDNING FOR NYDANSKERNES PARDANNELSESMØNSTRE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2 2. Afgrænsning af undersøgelsens målgruppe 2 3. Data 4 3.1.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

AMID Working Paper Series 21/2002. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1

AMID Working Paper Series 21/2002. Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1 AMID Working Paper Series 21/2002 Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne 1 Garbi Schmidt, Ph.D. Socialforskningsinstituttet. Indledning Som udgangspunkt for dette

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15.

Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15. 2036451_Handlingsplan_omslag 11/08/03 14:26 Side 1 Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber 15. august 2003 Regeringen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere