Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Transkript

1 Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været vurderet og drøftet i forbindelse med blandt andet forslaget til Planstrategi 2015 og udarbejdelsen af Medborgerskabspolitikken. Teknik og Miljø vurderer, at der med afsæt i forslaget til Planstrategi 2015 og Medborgerskabspolitikken løbende bør være fokus på at udvikle de mindre bysamfund til fortsat at være attraktive og selvbærende inden for en bred vifte af forskellige emner. Teknik og Miljø anbefaler derfor, at kommunen generelt understøtter tiltag og aktiviteter, der kan forbedre sammenhængskraft og fællesskab i de mindre bysamfund, da disse udgør en vigtig del af kommunen. Der kan imidlertid ikke konstateres at være efterspørgsel efter eller behov for en decideret landsbypolitik. Teknik og Miljø anbefaler således, at der ikke udarbejdes en landsbypolitik for Aarhus Kommune. Indhold TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte ldp@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Lone Dannerby Paulsen Baggrund SF fremsendte i 2014 et beslutningsforslag om, at der skulle udarbejdes en landsbypolitik for Aarhus Kommune. Byrådet sendte forslaget til behandling i magistraten. Beslutningsforslaget fra SF blev stillet ud fra et ønske om at modvirke den negative udvikling, som mange danske landsbyer og landdistrikter oplever. SF skrev blandt andet, at de betragter landsbyerne som et værdifuldt fællesskab for mange borgere i Aarhus Kommune steder med sammenhængskraft og fællesskab. Men SF opfatter også de aarhusianske landsbyer som værende under pres, som følge af et fokus på stordriftsfordele, med lukning af små decentrale institutioner og ændrede indkøbsmønstre, hvor der købes ind i store indkøbscentre. SF's mål med beslutningsforslaget var, at borgerne sammen med kommunale medarbejdere får beskrevet de enkelte landsbyers kvaliteter, mål og visioner. Samt at der ses på, hvilke overordnede tiltag der kan sættes i værk for at understøtte landsbyerne.

2 Sammenhæng til planstrategi og kommuneplan I kommuneplanen for Aarhus Kommune bruges begrebet landsbyer om 43 præcist afgrænsede, mindre bysamfund på mellem 18 og 332 beboere. Side 2 af 6 En drøftelse med forslagsstilleren har imidlertid vist, at beslutningsforslaget i højere grad er møntet på hjælpe bysamfund på eksempelvis mellem indbyggere. Så det drejer sig ikke snævert om landsbyer som defineret i kommuneplanen, men snarere om mindre bysamfund som fx Egå Landsby, Ormslev Stationsby eller Spørring. SF s forslag har i en vis udstrækning baggrund i en national problematik om markant fraflytning fra de egne af landet, som ikke har særlige rekreative eller kulturhistoriske kvaliteter. Landsbyer, som ikke ligger i pendlingsafstand til en større by eller til områder med jobmuligheder. En problematik, som overordnet handler om afvikling og forfald. Teknik og Miljø vurderer, at udfordringerne i Aarhus Kommune ikke er direkte sammenlignelige med problemerne i Danmarks udkantsområder. Aarhus er en kommune med stor årlig nettotilflytning og med forholdsvis korte afstande til service og indkøb. Umiddelbart vil det være et brud med vedtagne politikker i Aarhus Kommune herunder forslaget til Planstrategi at sætte ind med væsentlige nye byvækstmuligheder i landsbyer og mindre bysamfund. I den eksisterende kommuneplan såvel som i forslaget til Planstrategi 2015 er strategien, at decideret byvækst primært skal ske i de eksisterende byer eller i helt nye byer i kommunen. Byvækst i mindre skala som udstykning af enkelte grunde, fortætning og omdannelse af udtjente driftsbygninger i landsbyerne og mindre bysamfund kan allerede lade sig gøre i nogen udstrækning efter de gældende regler og planer. Der findes endvidere en politisk målsætning om, at offentlig service og midler i Aarhus Kommune skal tilbydes, således at de tilgodeser så mange borgere som muligt. Derfor er det ikke umiddelbart vurderingen, at der skal bygges eksempelvis nye skoler, plejehjem og lignende i landsbyerne og de små bysamfund. Samtidig lægges der i forslaget til Planstrategi 2015 vægt på, at kommunens forskellige byområder/bysamfund ikke skal være ens:

3 Vi vil derfor arbejde for, at områderne udvikler deres særlige identiteter og hjælpe en udvikling på vej, der understøtter og udnytter de kvaliteter, hvert enkelt område har - fra den tætte by med et sammensat dagligliv til det rolige parcelhuskvarter. Det handler om differentieret planlægning, der tilgodeser de enkelte områders særpræg, ressourcer og behov, men det handler i mindst lige så høj grad om medborgerskabsprocesser. Vi tror på, at byen skal skabes sammen med de mennesker, der skal bo i den, for at opnå ejerskab, bykvalitet og liveability. (Forslag til Planstrategi 2015, side 16). Side 3 af 6 Sammenhæng med Medborgerskabsudvalget og Medborgersskabspolitikken Formuleringerne i forslaget til Planstrategi 2015 ligger helt på linje med det parallelle arbejde i Medborgerskabsudvalget og den vedtagne Medborgerskabspolitik: Styrk lokalsamfundenes roller Brug erfaringer fra de små nære samfund og byg videre på det, der allerede findes. De lokale miljøer er gode til at praktisere medborgerskab i. Her er det lettere at planlægge og se det, som samler, frem for det som er forskelligt. Dette er især et opmærksomheds-punkt i forhold til inklusion, integration. Styrk de uforpligtende fællesskaber og de lokale strukturer. Unødige restriktioner og detailstyring skal undgås. Bydelene må gerne rykke i forskellige retninger. Skab plads så medborgerskab kan trives og udfolde sig både udendørs og indendørs. Gør rammerne i de kommunale institutioner åbne og rummelige så medborgerskab også kan udfolde sig der. Udgangspunktet er, at de kommunale institutioner tilhører aarhusborgerne, og derfor er noget vi er fælles om. (Medborgerskabspolitikken, side 6). Byen vokser Ingen kan have det fulde overblik over alt, hvad der sker og hvad der er godt for alle kvarterer og lokalområder i midtbyen, uden for Ringgaden og i de omkringliggende landsbyer. Derfor er det et fælles ansvar for alle, som bor, arbejder eller studerer i Aarhus Kommune at fortælle hinanden om ønsker, idéer, behov, udfordringer og muligheder. (Medborgerskabspolitikken, side 9). Den mulige udarbejdelse af en landsbypolitik var i forbindelse med Medborgerskabsudvalgets arbejde i spil som en mulig øvebane. Fokus skulle her være, hvordan borgerne kan inddrages, når der skal udvikles nye politikker. Medborgerskabsudvalget havde følgende overvejelser om emnet som en øvebane:

4 Så vidt vides har landsbyerne i Aarhus ikke givet udtryk for, at de mangler en landsbypolitik. I stedet for at drøfte landsbypolitik, kan man samle 3-4 små landsbyer, som ligger fysisk tæt. Formålet er at få input til et idékatalog, der er vedkommende for beboerne i landsbyerne. I forbindelse med vedtagelsen af medborgerskabspolitikken besluttede byrådet at videreføre Medborgerskabsudvalgets arbejde bl.a. ved at arbejde konkret med at styrke medborgerskab i lokalområderne: Fællesrådene skal gentænkes, der skal udvikles forsøg med lokale visionsog handleplaner, og den digitale infrastruktur skal styrkes i samarbejde med lokalområderne. Dette arbejde forventes at ville omfatte nogle af de mindre bysamfund i kommunen. Side 4 af 6 Drøftelse på tværs af magistratsafdelingerne For at få en tværgående vurdering af forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik inviterede Teknik og Miljø i efteråret 2014 de øvrige magistratsafdelinger til at komme med ideer til nye aktiviteter, tiltag og faciliteter, der vil gøre det sjovere, sundere og nemmere at bo i landsbyerne i Aarhus Kommune. Som supplement til de nye ideer bad Teknik og Miljø også om information om eventuelle eksisterende ordninger og puljer, som har til formål at styrke og udvikle tilbuddene og fællesskabet i de mindre bysamfund. De indkomne ideer fra magistratsafdelingerne (bilag 1) handler essentielt om at gøre landsbyerne bedre rustet til selv at arbejde sammen og om at styrke initiativer dér, hvor der allerede er grobund for aktiviteter, frem for at opfinde behov eller initiere projekter, hvor der ikke er drivkræfter til at videreføre dem. Nogle af forslagene handler blandt andet om bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og faciliteter (eksempelvis kommunale legepladser, idrætsfaciliteter, forsamlingshuse eller andet) og om bedre kobling af behov med villige kræfter. Andre forslag handler om bedre synlighed af lokale aktiviteter på internettet samt hjælp til eksempelvis ældre til bedre at kunne bruge de digitale platforme. Mange af forslagene har som mål at styrke fællesskab, lette hverdagen og handler generelt om samarbejde på tværs af aldre, foreninger, institutioner og landsbyer. Forslagene ligger således helt på linje med formuleringerne i forslaget til Planstrategi 2015 og Medborgerskabspolitikken. Sammenhæng med Kulturhovedstad 2017

5 Hertil kommer, at der i regi af Kulturhovedstad 2017 p.t. kører et projekt kaldet Gentænk Landsbyen, hvor man tværregionalt arbejder på at udvikle og styrke landsbyer i Region Midt. Side 5 af 6 Formålet med projektet er at belyse konkrete landsbykulturer, som på den ene eller anden måde bidrager til at sikre landsbyerne som en del af fremtidens samfundsstrukturer - i Danmark og Europa. Metoden til at styrke disse landsbykulturer er at hjælpe landsbyer på tværs af Region Midt til at skabe indbyrdes netværk og på den måde hjælpe hinanden. Med tiden skal netværkene udvides til Norden og hele Europa. På den måde kan landsbysamfundene trække på hinandens erfaringer og gode idéer. Fokus for Gentænk Landsbyen er Fællesskab og Stedets betydning. Fællesskab handler om hvordan det lokale ansvar og fællesskab kan udvikle landdistrikterne, mens Stedets betydning henviser til at områdets specifikke ressourcer er vigtige, når der lægges planer for landsbysamfundene. Begge temaer er taget fra Noget tyder på vision for landdistrikter 2030 udarbejdet af en visionsgruppe nedsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der er ingen landsbyer fra Aarhus Kommune, der har involveret sig direkte i projektet, men erfaringerne fra projektet vil naturligvis kunne genbruges i Aarhus Kommune. Konklusion Teknik og Miljø konkluderer på baggrund af ovenstående, at der ikke som sådan kan konstateres at være efterspørgsel efter eller behov for en decideret landsbypolitik. Teknik og Miljø anbefaler derfor, at der ikke udarbejdes en landsbypolitik for Aarhus Kommune. Teknik og Miljø vurderer imidlertid, at der med afsæt i forslaget til Planstrategi 2015 og Medborgerskabspolitikken løbende bør være fokus på at udvikle de mindre bysamfund til fortsat at være attraktive og selvbærende inden for en bred vifte af forskellige emner. Teknik og Miljø anbefaler derfor, at kommunen generelt understøtter tiltag og aktiviteter, der kan forbedre sammenhængskraft og fællesskab i de mindre bysamfund, da disse udgør en vigtig del af kommunen. Kristian Würtz /

6 Erik Jespersen Side 6 af 6 Bilag Bilag 1: Resumé af indkomne ideer fra magistratsafdelingerne