Hans Råskov. Knud Hjortø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Råskov. Knud Hjortø"

Transkript

1 Hans Råskov Knud Hjortø

2 The Project Gutenberg EBook of Hans Råskov, by Knud Hjortø This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online at This text was converted to LaTeX by means of GutenMark software (version Jul ). The text has been further processed by software in the itex project, by Bill Cheswick.

3 Contents 1 Title: Hans Råskov 1 2 End of the Project Gutenberg EBook of Hans Råskov, by Knud Hjortø Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm electronic works Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation 145

4 Chapter 1 Title: Hans Råskov Author: Knud Hjortø Release Date: January 31, 2013 [EBook #41956] Language: Danish Character set encoding: ISO *** START of this Project gutenberg EBOOK hans Raringskov *** Produced by The Online Distributed Proofreading Team at (This file was produced from images generously made available by Arkiv for Dansk Litteratur at Afskriverens bemærkninger: Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er for bevaret. Kursiv tekst i originalen er gengivet med understreg. Knud Hjortoslash Hans Raringskov Koslashbenhavn det SCHUBOTHESKE FORLAG J. L. LYBECKER og E. A. HIRSCHSPRUNG 1906 J. COHENS BOGTRYKKERIER (GEORG A. BACH) Uden for den slænge af Peder Hansens gård begyndte foråret fjorten dage tidligere end andre steder; solens stråler faldt med

5 kraft tilbage fra de okrede mure, og træerne gav læ mod ; så var der også bakker på bægge sider af gården, så den selv lå i en dal. Hesteomgangen stod med en krans af udsprungne fallerede fi Marts, og samtidig begyndte kastanieknopperne at blinke i solen som små bitte lygter, sådan svedte de, men midt i April sprang de ud med en lille grhånd til hver side som folk, der holder tale. Vejen, der her gik uden om gården, blev grå og t, mens andre veje endnu var helt fugtige; om dens hjulspor stod sandet i tynde, sprkamme, og når man gik og trådte dem ned med bare f, så havde man sommerfornæmmelser længe inden fmaj; her kom hud og pillede i græsset og hakkede fi de gule hoder, og den sorte grævlingehund, Vaps, nikke sjælden sin middagslur her og lå og blinkede velbehageligt i solen med sine gule åg. Og den, der ikke mindst sud til den slænge, det var gårdens ældste s, Hans kaldet Råskov efter sin afdmoer. Dær sad han en lun Aprildag og lae den sidste hånd på sin vindm; vingerne var af bedste asketræ, der for længe siden var blevet udsog t; de antog en smuk skrå form under hans fem og halvfjerds svanekniv og blev siden glattet efter med et glasskår. Hans havde sat sig sådan, at han i god tid kunde vare sig, om nogen skulde komme og overraske ham i arbejdet, hvorved det vilde ha tabt al værdi i hans. Men ingen forstyrrede ham undtagen h, der kom stilkende på lange, forsigtige ben og blinkede og nikkede efter de spåner, der uafbrudt faldt fra hans kniv; de holdt hodet på siden ligesom gamle nysgærrige koner, der kun kan se med det ene. Hans tog småsten op med tæerne og kastede efter dem; han kunde ikke fordrage dem; de mindede ham om kvindemennesket derinde, som han havde mistænkt for at gå på lur efter ham for at opdage hvad det var, han havde for, som hun ikke måtte se. Hun havde en dag oppe på loftet fundet en halvfærdig elektrisermaskine af Hans fabrikat, og hvor havde hun ikke knævret og nikket og kaglet til alle mennesker på gården om den maskine, som hun oven i kskulde ha forklaring på, hvad hun naturligvis ikke fik og selvfskældte ud for. Han havde været ntil at slå den i stykker og grave den ned, ikke at tale om, at han nu for fremtiden var udelukket fra at lave elektrisermaskine mere, da hun havde snaget i den. Hun var akkurat ligesom hher; det var ikke noget under, at Hans hadede dem. Sværest var det at lave skåret, hvor vingerne skulde passe sammen. Han mærkede det med en blyant, trak en ridse med kniven og begyndte så at skære ud, men pludselig så han træet blive r,

6 kniven havde givet ham et snit i den ene finger. Nåda, sae han vredt; hvad skal det til? Du kan godt blive fri. Han lind i t, hvor han havde nogle af sine gemmesteder, og stak kniven ind under d; dær skulde den ligge i fjorten dage, inden den måtte bruges igen. Der var heller ikke noget i vejen for, at han kunde hjælpe sig med den gamle, skden var af meget ringere stål. De ægte svaneknive har den egenskab, at når man spytter en klat på bladet og lægger en stump halmstrå oven i, så kan det dreje sig et lille stykke, men skal de derfor ha lov at skære en i fingrene? Når Hans sad her ude og arbejdede, shans gærne op til en gård, der lå langt borte, men meget tydeligt oppe på en hbakke; man så ikke andet af den end to stykker skinnende gule mure og midt mellem dem en stor bruntjæret port; træer og andet tilhkunde man ikke se; den lå dær så underlig ensom og udgjorde en vigtig del af Hans tidligste erindringer. Som ganske lille havde han haft en æventyrlig forestilling om, at det var en guldring med en eller anden mærkelig sten, og senere var æventyret aldrig ganske gået af den; den adskilte sig fra alle andre gårde derved, at den en gang havde levendegjort et stykke af hans fantasi. Den faldt ham uvilkårlig i, når han gik alene her ude og var helt tilfreds, den stod i indre livssammenhæng med hans lykkeligste. Vingerne var imidlertid blevet færdige, og msamlet. Det var en god m, der var lavet med al tænkelig omhu; om aksen gik der en snor, hvori den kunde hæve en sten af forud beregnet vægt. Hans bar den flhen til en pæl ved urtehaven og gjorde den fast. Gå så, sae han. Den vrikkede om til den ene side og gik ikke. Hans stillede den bedre i vinden og satte den i gang igen, så vrikkede den bare om på den anden side. Der var noget, der rejste sig med et hårdt sæt i Hans sind, men han holdt ikke op med at fl; han vilde vise sin m, at han blev ikke vred på den, skden var urimelig. Han skulde være så forekommende at smden, hvis det var det, den, og han hentede vognsmog smurte den netop så meget, som den trængte til, men den vilde ikke gå, skder ikke kunde være tale om nogen fejl eller mangel ved den. Måske var den ked af den sten til at begynde med; ja men der var aldrig nogen af hans andre maskiner, der havde budt ham sådan en stædighed. Alligevel, da han havde særlig meget til overs for denne her m, så vilde han for en gangs skyld strække sig så vidt, at han fritog den for stenen, skdet var tosset. Fltog han stenen af, men hans

7 ansigt lignede et ultimatum, da han tog tre skridt tilbage og for sidste gang befalede den at gå. Den gjorde det ikke. Hans smilede vredt, han vidste godt, hvad det vilde ende med, men han trak det i langdrag, og til ingen nytte tog han vindretningen med stn, afsatte den på jorden med et rids og indstillede mfor sidste gang, men den blev ved sit; han sendte den en sten, og den ligesom rystede på hodet. Så gik han meget langsomt skhans hænder dirrede hen til den stridige ting, der stumt og stædigt benægtede rigtigheden af hans beregninger, tog den forsigtigt af og bar den hen på marken, hvor der var en stenbunke. Dær lavede han et leje til den i jorden, lden ststen, han kunde magte, og holdt den over sit hoved. Han betragtede sit værk, der var anbragt sådan, at ikke en pind var hel i det om lidt; ikke een havde set det; kun kvindemennesket havde ligesom lugtet det en dag, ikke mere. Det var ellers et smukt stykke arbejde; han havde ken ny kniv, for at det skulde blive rigtig godt; så meget mindre grund var der til at skåne det nu. Så hug han stenen ned, men det knasede ikke nok; han tog mop og brækkede den vredt i så mange stykker han kunde, med sthidsighed, jo mindre stykkerne blev, og smed dem rundt om, så ingen skulde ane, hvad det en gang havde været. Det gjorde godt; han så sig sky og hurtigt omkring; der var vel ikke nogen til også at fordærve dette for ham! Men pludselig glemte han alt andet over noget r, der lå og skinnede infamt i solen; han var vis på, at det ikke havde været der for et siden, og han gik lige lpå det i stor ophidselse. Det var ikke andet end en rklud; han betragtede den med væmmelse og undrede sig over, at han ikke havde lagt mærke til den, da han gik derud, men efter at han havde set lidt mere på den, gravede han med sin nfod et hul ved siden af, sparkede den der ned og kastede til over den. Da han igen gik forbi gården, skingrede en kvindestemme lmed en lang ramse, hvori hans navn var det ford. Det gav et hop i ham, men han gik sindigt videre; det skulde ikke se ud, som om han vilde rende sin vej. Han gemte sig inde i pileplantningen for at fhendes voksende arrigskab, og han blev efterhånden vel til mode igen. Det var lutter personlige fornærmelser mod ham selv, og det nærede yderligere hans foragt, at de var så fjollede; hun var nu ikke opfindsom. Men da det begyndte at slippe op for hende, mente han, at det var på tide at vise sin ryg, han kom

8 frem og gik langsomt ned ad mosen til, hvad der ganske rigtigt gav hendes ordstrnyt liv. Bliv bare ved, sae han hen for sig; det er det jeg vil h; du gdin pligt. Et stamp i jorden fik ham til at se op. Det var fårene, som han nu var kommet tæt hen til. De stod med mulen mod jorden og stirrede på ham med deres lange, flakte pupiller, og da han tog et skridt hen imod dem, stampede de igen og nikkede, og så bævrede de med halerne og rystede en mængde baf sig. Hvad skulde det nu betyde? Hans blev rå og ond ved synet af de tåbelige dyr. Han gik lige ind i ttil dem og satte sig på pælen; så kunde de more sig med at hænge sig; og se, om de ikke straks gjorde forspå det! Godt! så blev han siddende dær, til de bar sig fornuftigt ad ligesom andre dyr. Han h, hvordan det peb i deres halse, men de var dog fornuftige nok til at linde lidt, da de mærkede, at de ikke fik vær nok på den måde. Efter uhyre lang tids forlfik den ene mod til at nippe af et græsstrå, men drejede han blot hodet, så kvalte de sig igen af hjærtens lyst, mens rædsel og dumhed strålede ud af deres modbydelige, der lignede gamle slidte knaphuller. Han beldem med et spark og gik, og så var der igen en stemme, der skrålede efter ham. Nå, tak, hun var stadig på udkig! Det blev nok en morsom aften, for hun vidste jo, at der var i alt fald een ting, Hans ikke kunde fordrage, og det var at blive skældt ud, mens han fik mad. Det skulde hun nok huske at benytte sig af, og hæsligt til mode gik han ned over engene; til han nåede skelgr, der var grænsen mellem faerens eng og genboens mose. Når man vandrer omkring med uroligt sind og kommer til rindende vand, så beh manikkeatgselv,mankansttesig,uroenrislerbortmedvandet,derlustanseligt;manka Og har man fulgt en ting med så langt man kan, og i sit stille sind ladet den komme til et mål, så kan man, hvis man er anlagt for det, lægge planer om opstemning af vandet og anbringelse af overfaldshjul, lavede af en gammel sigarkasse Hans blev sulten. Han kastede et mblik hjem mod gården, mod spisekammervinduet, han oplevede i tanken den lange kamp om sm, med tvær tavshed på den ene side og mange slags ubehageligheder på den anden. Hvad skal du? Jeg sp, hvad du skal. Hvad siger du så? Hvad? Hvad er det så, du skal sige? Siger du ikke tak? Kan du så sige tak? Nå: Tak? Hvad, er du

9 dær inyw, skal du ha mer inyw? Kan du be pænt om det, må jeg h? Nå! Har du glemt, hvad jeg har lært dig? Hvad skal du sige? Hvad, render du fra din mad? Hans! Ha ns! Han vendte sig med væmmelse om mod sin gr, men den var ligesom blevet tom; den var ham ikke til nogen tr, og det overfaldshjul blev der måske ikke noget af. Hans havde en stærk appetit og kendte glæden ved at få mad; bægge dele var opdaget og blev benyttede imod ham. Jo tak, fruentimmeret kunde rigtignok beskrive ham, når han var sulten, eller når han endelig fik noget. Det var helt morsomt at hpå for andre. Det var altid den smurte mad, kampen stod om; middagsmaden fik han i borgestuen sammen med folkene, den var nogenlunde fredelig, for så havde hun andet at bestille. Der var ikke mere fornved skelgr, Hans gik hjem. Han var blevet godt ondskabsfuld, foruden at han var sulten, og det kunde jo blive helt morsomt at tvære sin vilje igennem og få alt det, man kunde spise og samtidig se hende blive mere og mere arrig. Da Hans gik ind gennem k, fhan sig fuldkommen parat til at ta den forestående kamp op. Det var en kold vinteraften i Januar med en urolig knaldende blæst; Hans kom ud af gården og gik over marken ned til s. Han fyldte egenlig tretten år den dag, men al festlighed var forsvundet fra f, siden hans moer var d, og skhan jo måtte vide det fra de to foregående år, så havde han dog glemt det igen i år og sat forventningen op efter noget usædvanligt; godt var det da, at han ikke havde rdet med et eneste ord, men endnu mens de spiste deres nadver, havde han ikke tænkt på andet, end at der måtte komme noget og så var det endt med, at han havde pådraget sig en stor og skammelig ydmygelse: han var kommet til at tale om, hvad han nok skulde blive til, når han blev stor; det var ikke ham, der fhavde givet anledning til det, han huskede ikke længere, hvordan det var gået til, men det var blevet sagt. Faeren havde småleet, men husholdersken å, hun var blevet så glad, som om hun havde fået noget forærende! Hvor havde hun tygget på det og bavlet over det og forklaret det og spurt husmanden hvad han mente, og drengen, hvad han skulde være, og hun havde sagt, at det var vel bedst, at Hans og drengen kom til at fad, så kunde de jo kappes Det var fordi hun en dag var kommet efter, at Hans havde leget med den elendige dreng, nå ja, på en vis måde havde han også givet sig

10 af med ham; det havde han nu for det. Han foragtede sig selv, fordi han sådan havde udleveret sig til et kvindemenneske, men nu måtte han altså tænke på noget andet, for der kunde jo ikke være tale om at blive noget, som hun havde haft sin næse i og vrom. Han nåede sog gik ud på isen; han var så led til mode, at det var lige meget, hvor han gik hen. Isen knagede advarende under ham, og han stampede vredt i den til gengæld: Hvad skabte den sig for? Det havde vel frosset i fjorten dage! Men den knagede igen. Godt; så blev han ntil at gå længere ud. Han var egenlig bange; ved hvert brag slog der hede bop gennem hans krop, og sveden stak som nåle på siderne af hans næse. Der var en tosset vise, han mod sin vilje havde lært af drengen, og som havde plaget ham hele aftenen; den blev nu mere påtrængende, skhan hvert kom i tanke om den og jog den bort. Den lsådan: Min bedstemor fik trillinger hvert år, som hver en nok så net af bedstefar blev ædt. Den havde næsten taget magten fra ham, nu da han var bange og dog ikke kunde beslutte sig til at vende om. Men den blev siddende i halsen på ham, da han pludselig faldt og gled ned ad en skrå isflade, indtil vandet lukkede sig over ham. Det brændte og isnede på een gang, og da han kom op igen, var det ligesom himlen var lhover ham. Han begyndte at sv, samtidig med at han flden tossede vise: Min bedstemor. Den slap ham ikke mere, så længe han lå i vandet. Han skubbede det lisstykke fra sig og kom med lethed op på kanten af den faste is, men så var der noget, der tog fat i hans ben og halede dem ind under isen; det rev ham baglæns ned i vandet igen. Hvor det værkede i hodet, da han kom ovenfor. Han klemte kasketten godt fast; det var ikke værd, den blev her nede, og så tog han fat igen; men selv om han fik sparket sine ben fri fra det, der sugede dem fremefter, så knækkede isen, når han var omtrent oppe. Der var altså ikke andet at gend at bryde den itu indefter, og under stadig fl, der undertiden blev hakket i stykker af hans

11 klaprende tænder, slog han bid efter bid af isen, fmed knoerne, så med håndleddene, og så, da de ikke kunde holde længere, trak han ærmerne ud over hænderne og slog til med hele armen, og stadig måtte han passe på den forbandede sugen, der tog fat i hans ben; han fik en fornæmmelse af, at han sloges, og at det var ham, der gav pryglene; det styrkede ham, at han kom i et slags raseri; snart havde han lavet en lang bugt ind i isen; der var en vældig fremfærd i ham. Men det blev galt igen, da han ikke kunde slå mere is i stykker, for han blev suget ned lige så tit han kravlede op. Han tænkte eder; han kunde ikke udtale dem, da hans mund var optaget af at fl, men han gli tavs banden og sværgen. Den kolde luft svalede langt ned i svælget, hvor den rev og slog knuder som sodavand, helt nede i brystet blev han kold; han mærkede ikke heller nogen varme i den luft, han udåndede, den peb kold ud af ham som ud af et gammelt hus. Mens han så efter en revne, hvor der kunde slås mere is itu, syntes han lige med et, at der var et stort rlys på himlen; han lå stille et og så sig om, men så var der alligevel ingenting, og i det samme huskede han sin store lommekniv, den huggede han ned i isen foran sig, og sådan kom han op. Han måtte hvile sig lidt, benene kunde ikke bære ham lige straks, og da han lå dær og så på det hul, han var sluppet op af, så faldt det ham ind, at det for lidt siden slet ikke havde været så sikkert, at han kunde redde sig, og nu kom skrækken bagefter og krævede sin part, som der fikke havde været plads til. Han lhjem, fpå fire og siden på to, men blev igen helt sig selv, da han stod inde i gården. Nu gjaldt det om at ingen fik noget at vide og noget at vrom; han listede sig stille ind i sovekammeret og skiftede ti m, men efter denne omklædning var kostaldens fugtige, mælkeduftende varme noget så lykkeligt, at han aldrig havde oplevet noget tilsvarende. Han lae sig på en bunke halm og blev endelig af med den ihærdige melodi og faldt i s. At Hans Råskov havde et vanskeligt sind, det var der to mennesker, der særlig kom til at mærke i laf det fforår. Den ene var husholdersken, mod hvem han befæstede sig ved et gennemftavshedssystem; den anden var hans lærerinde. For Hans gik i den fine skole, der antoges at gi en hdannelse end almueskolen, væsenlig fordi undervisningen kostede noget, og så fordi der, om det, kunde undervises i fremmede sprog. Hans havde længe måttet haf de andre drenge, at han gik i tog lærte at hækle blonder til sin faers underbukser, og det var endelig gået op

12 for ham, at kvinderegimente er en uværdig ting for et mandfolk. Han fandt også en vis lighed mellem lærerinden og det kvindemenneske, han foragtede mest af alle, og da han en gang havde begyndt at sammenligne, blev ligheden fuldkommen, og hans opfblev derefter. Han mærkede ikke selv, hvor hurtigt han forandrede sig, men han fik det at vide af lærerinden; det blev udfbeskrevet for ham, hvordan han næsten lige med et var blevet en slem dreng til sorg for mange, og ingen kunde begribe hvad der gik af ham; men han var ikke mere den han havde været. Hans kritiserede i tanken udtrykket en slem dreng. Dær tog hun nu fejl og vidste ikke, hvad hun sae, for Hans hverken stjal eller leller ; derimod gjorde det et stolt og ubeskriveligt indtryk på ham, at han ikke mere var den han havde været; det mindede om udtryk i b, og så var det tillige sandt, men han havde aldrig rigtig vidst det, fhun sae det. Af stor betydning for hans udvikling var det også, at der var kommet en ny dreng ind i skolen; han kunde mere end Hans, og navnlig forstod han de samme ting på en anden måde, og Hans blev dybt rystet i troen på sine egne kundskaber. En dag så Hans ham smile overlegent, og det var over lærerinden; han kunde ikke glemme det igen, men hvis der nogen sinde blev smilet sådan af ham, da troede han sikkert, at han måtte blive syg af det; bagefter kunde han ikke tåle at se på lærerinden, hun var mærket af det smil; når han hhendes stemme, fortrak hans ansigt sig, så der blev lagt mærke til det, han blev udspurt og fik skænd, da han ikke vilde svare; derved huskede han det hele endnu bedre, og hans kritik, der allerede havde været vågen nogen tid, blev nu sikker og skånsell. Men der var i det smil en åbenbaring af en hkultur, der bevirkede, at han for fgang kom til at beundre samtidig med at han lærte at foragte. En dag sad de ved siden af hinanden og regnede reguladetri af samme bog. Hans var i dårligt hum, fordi han så den anden strege sine tal ud og skrive små tal oven over og stadig blive ffærdig; det nagede ham, at han ikke også var inde i den hemmelighed, og langt om længe bekvemmede han sig til at sp. Det kaldtes at forkorte; man havde lov at dividere fog andet led eller fog tredie led med samme tal. Hans viste uden nogen forklaring lærerinden en del stykker, der var regnede på denne ny måde; hun nikkede, at de var rigtige, men hun r; det så han. Da de var færdige med deres stykker

13 ftiden, fik de som bellov at sidde og tegne på tavlen. Hans udspurte kammeraten om br; han lærte i en fart at forkorte og gtil uægte br; det var ikke svært. Lad mig få addisjonen med med det samme! Kan Hans ikke være stille? ldet fra lærerinden. Jo, sae Hans og adderede hviskende, men lidt efter kom der nok en påmindelse, og kammeraten vilde nu ikke regne mere med ham. Nu skal jeg skrive alt hvad hun siger, op på tavlen, sae Hans, så skal du se sikken en masse sludder. Men den anden vendte ryggen til ham, og derved blev Hans mere ond; så vilde han selv se, hvor meget vrhan kunde samle. Det blev en mærkværdig sidefuld, griflen skreg hen ad tavlen; der var mere end han kunde overkomme, og det blev endnu værre vr, fordi han måtte springe det halve over. Kammeraterne blev opmærksomme, men hans sidemand flyttede langt bort fra ham og regnede med ansigtet helt nede i tavlen. Hans kunde ikke mere, da han kom til disse to sætninger: Sandelig sandelig siger jeg dig du er så våd, din gris. Det sidste gjaldt den store hund, der plejede at ligge på hendes sk, og som lugtede nok så tit som b; det berhans så ublufærdigt, at hun en dag havde sagt, at hun godt kunde lugte forskel på hunden og dem. Mens Hans hvilede sig og ndet mishandlede skriftsted, var lærerinden pludselig over ham. Han rodede rundt i det skrevne med albuerne, men fik i skyndingen ikke tid til at spytte. Nå, du skriver uartigheder på din tavle, sae hun virkelig bestyrtet. Du trænger nok til at få nogen smæk. Smæk, hvæsede Hans. Når det hedder klø. T! Drengene så hen på ham, og alle pigerne hviskede: Me n, i kor. Han blev grebet under armene og slæbt ud på gulvet og skulde sige det en gang til. Men i samme nu var hans sind slået i lås som et kunstigt skrin, og der var ingen, der kunde åbne det. Spanskrkom frem; der blev givet ordre til, at alle skulde se på, at han fik prygl; i pusterummene spurte hun, om han ikke skammede sig. Han skammede sig virkelig; det var måske det, han havde lettest ved af alting. Hans sind var så, at han blev flov over det

14 ubetydeligste, men at se til tog hans skamfuldhed sig ud som trods, fordi den gjorde ham indesluttet og inderst inde hadefuld mod den, der gav anledning til, at han skammede sig. De prygl, han fik, disse elendige t, de var den hæsligste ydmygelse, han havde oplevet, og havde han set noget mere af livets hensynsl, så havde han vel rettet sig og ladet det komme an på, hvem der havde flest kræfter, han eller lærerinden, men hans sind var endnu bundet af nedarvet respekt og tålsomhed; han stod med krum ryg under pryglene og nmed at puffe fra sig med en albu som en antydning af modværge. Senere da det var bagefter, tænkte han sig, hvordan han kunde ha slået igen. Da han hverken vilde græde eller sige, at han skammede sig, kunde det jo ikke være andet, end at han skulde stå ved d. Bægge dvar ganske vist optaget; ved den ene stod endda to med en brændekurv imellem, men de blev hjemsendt på grund af deres forholdsvis ringere forseelser, og Hans kom til at stå alene i hele sin afskylighed. Det var en betydningsfuld oplevelse. Med stjålne så han, hvordan kammeraterne skammede sig over ham, han mærkede deres afsky på sig og gennemgik dem i tankerne een for een, flere havde været hans ret gode venner, men han var færdig med dem, og idet han anede, hvad de mente om ham, tændtes der en vrede imod dem, der fdæmpedes, da de var blevet ham fuldstændig ligegyldige. Kun een kunde Hans ingenting se på; han skulde for fremtiden være hans eneste ven. Han tænkte så ivrigt, at hans læber bevægede sig, og lærerinden gjorde alle opmærksomme på det; de, der havde samlet sig efter katastrofen, smilede, men Hans, der flatterliggsom den eneste virkelige straf, pressede læberne sammen og holdt dem i ro. Der var nu lukket noget i ham, som selv den redeligste vilje ikke kunde få op. I frikvarteret havde Hans den store skuffelse, at den, han havde udvalgt til sin eneste kammerat, tog flov og kimod ham, og da Hans udelod sig med nogle hånlige bemærkninger om lærerinden, svarede den anden stille og fornuftigt, at han syntes egenlig ikke hun var så tosset. Så var Hans færdig; han havde altså ikke noget menneske, hvis han kunde m; han gik skulende omkring og lignede en overbevist synder mellem lutter retfærdige. Fra vinduet holdt lærerinden med ham, det gik som det skulde: alle fornægtede ham. Da syntes Hans, at han så altfor meget,

15 og at det måtte være en lindring at være blind. Det var på den tid de skulde hjem; Hans begyndte allerede at glæde sig til forskellige ting han havde liggende i sine skjulesteder; der var meget han ikke havde ri flere måneder, og som han næsten havde glemt; det skulde blive morsomt at få fat i det altsammen igen. Men alt gik i stå i ham, han stivnede fuldstændig, da han blev holdt tilbage, mens de andre fik lov at gå. Havde han været nærmere d, så vilde han ha rendt sin vej, men hun havde jo regnet det hele ud i forvejen. Han forudså alt hvad der vilde komme: hun vilde skabe sig sog ækel og gal og tosset; formaninger og skældud og smæk vilde blive enden på det; han fik et anfald af raseri og rystede, mens kammeraterne sae farvel og lånte ham, som han havde lyst til at stikke ud. Dblev lukket efter den sidste; hun besdet selv; den blev låset af. Men når hun hadede ham, som hun jo måtte g, hvorfor satan sparkede hun ham ikke ud ad d, så han rullede hen ad vejen og slog hodet i stykker på kantstenene? Det buldrede i hans hoved, som vankede der rungende lussinger, han kunde tænke sig dem og så tog hun fat på at tale ham til rette. Allerede det at han kunde det uden ad i forvejen, fordærvede virkningen af hendes ord; der var naturligvis det om den rare dreng, han altid havde været, om den slemme dreng, han nu var blevet; hun gjorde ham så s, som han aldrig havde været, og så ond som han ikke var blevet endnu. Hvor længe varer det? tænkte han; Satan, hvor længe varer det? Hun vilde lhans hoved, men han var lige ved at få kvalme og måtte smide sig ned på en bænk, og til sidst begyndte hun, gud hjælpe mig, at græde. Han blev svimmel af væmmelse og flygtede, da hun rved ham. Ved den lejlighed huskede han, at kvindemennesket der hjemme en gang havde kysset ham, og ffor satan hvor det lugtede! Hun f, at der var ikke noget at stille op med ham; han var som en maskine, der ved et sammensthar fået hjul og stænger forvredne, og det er ikke at rette ud igen. Hun opgav ham med sorg, hun lod ham gå, ja hun gav ham også et puf i ryggen, da hun fik lukket dop for ham. Han lned ad vejen, men opdagede straks, at det var tosset; skulde hun tro, at han ikke var lige glad! Ved omdrejningen kom han mod sin vilje til at se et glimt af hendes ransigt i vinduet, og kvalmefornæmmelsen kom igen.

16 Det hjalp, da han kom uden for landsbyen; han syntes det var en uhyre tid siden han havde været fri for andre mennesker, og han ni hgrad den halve mil han havde at gå. Han var så optaget af det velvære, der langsomt vendte tilbage, at han brasede ind i stuen uden at iagttage nogen som helst forsigtighedsregel, og dær sad så husholdersken og stoppede str. Her forestod rimeligvis også noget; det skulde være mærkeligt andet. Han vilde liste ud i kfor at spise dær, men nej tak, hun hentede maden ind til ham og satte sig over for ham, for at han skulde nyde hendes selskab. Underholdningen lod heller ikke vente længe på sig: Ja, du trænger rigtignok hårdt til at komme ud mellem mennesker og lære, hvordan du skal opfdig. Når en rækker dig noget, så kommer du bare med hånden uden at sige tak, ligesom et dyr, ligesom en ko, man gir noget. Men når man blir budt noget, så siger man ftak, og så rækker man hånden ud og tar imod det. Hans tyggede med besvær og dmed at finde munden; det var ligesom kæberne vilde gå af led, og han syntes de sad forkert i hodet på ham. Og sikken du sidder og spilder; du skulde ud ved siden af svinene og ha et trug ligesom de, og så skulde man ikke tro du vidste, hvor din egen mund var. Og du skal heller ikke begynde at gabe, så snart du har brokket skeen fuld, for det kan gærne vare længe, inden den kommer, sådan som du spilder hele tiden, men du skal lukke munden op, når skeen er omtrent deroppe; det ser så tosset ud at sidde sådan og gabe, inden der er noget at gabe over Hans rejste sig og smed skeen hen foran hende. Hold kæft, skreg han, og der var sådan en klang i hans stemme, at hunden, der lå under bordet, sprang op og begyndte at gø, idet den troede der var kommet fremmede; den kendte ikke hans rigen. Men Hans gik ud af stuen med ualmindelig rejsning. Eva hed en trettenårig k, der var på feriebeshos naboens. Hun var den faf det navn, som Hans nogen sinde havde kendt; hun var også i andre henseender det f, han havde oplevet. Han traf hende en dag, han var nede hos naboens i et ærinde. Hun hilste ikke igen, da han sae goddag, men da hun havde set lidt på

17 ham, spurte hun: Hvad hedder du så? Hun måtte hhans navn to gange, fhun forstod det. Hans Råskov. Kan du ikke tale mere tydeligt? Hvad hun selv sae, kunde man aldrig misforstå. Hun havde sort hår og må, der var mere bydende end de, han ellers plejede at se; man kunde ordenlig få vand i sine egne ved at se ind i dem. Hendes næse var lang og lige og lignede ikke andre pigers næser; den var så smal og bestemt. Vil du lege med? spurte hun, hvis du ellers har set nok på mig. Det vilde han; bagefter fik han tid til at undre sig over, at han vilde. Hun skreg aldrig, mens hun legede, men man hhele tiden hendes stemme mere end nogen andens. Hans måtte rsig, inden han talte til hende; derfor gjorde han det sjældent. Hun sae sin mening lige i ens ansigt, hun rettede og kommanderede, og det faldt hende ikke ind at se efter, om nogen muligvis blev fornærmet over det. Hun var i uafbrudt bevægelse, mens de legede, dansede hele tiden, og når der ikke var noget at lfor, så hoppede hun lige op og ned, som om det kedede hende at stå stille. Hans fsig meget tung og sej bare ved at se på hende, og han rsig så lidt som muligt, men hun kommanderede ham ud. Du er en klods, sae hun til ham under tagfatten. Han var forbavset over at hun sae sådan noget, skhun hverken var vred eller vilde drille. Han kom snart i en meget sammensat og ikke helt behagelig stemning over for hende, hvoraf det værste var, at han fsig som noget underordnet, noget mindre betydningsfuldt end f. Hun viste ham en gren og sae: Skær mig en kæp, derfra og dertil. Han gjorde det hurtigt og samvittighedsfuldt; men hun sae ikke tak, da han rakte hende den, udsang blot et hm, der var en lys og fin tone, og dansede væk med den. De kom til at spille nips, hvilket udfmed en lang og en kort pind, og hvor det gælder om at kunne måle så mange gange som muligt med den lange pind; men når man rammer den korte tre gange med den lange, så har man lov at måle med den korte. Hans var en mester i denne kunst og vandt mange points for sit parti. Så kom Eva springende. Lær mig det, sae hun.

18 Hans blev stolt og glad. Han gjorde det langsomt, at hun kunde se, hvordan det gik til; han måtte holde på hendes hånd, mens hun pr, han lo ad hendes kejtethed og tog tfra hende for at vise det en gang til, men så var hun pludselig borte. Han gik bag efter hende, for han syntes dog, hun skulde lære det; hun havde let ved det. Men hun var allerede ked af det. Uha, dreng, sae hun, gå dog væk med det tossede stads. Hans var i nærheden af hende det meste af den dag; han havde erkendt sin overmand og uden vaklen underkastet sig. Hans tanker stod stille om hende som en flok måbende landsbybom en dejlig og fornæm dame. Det ubehag, han havde fved at stå over for et menneske, der pludselig gjorde ham selv til noget ubetydeligt, var helt forsvundet; her kunde han ikke, som han plejede, gå bort og i sin ensomhed hævde sig selv som den overlegne, men det fhan heller ingen trang til; han så bare på hende, ja han så gennem hende ind i en anden verden, som han anede eller havde læst om, en verden, hvor menneskene var smukkere og lettere, mere sikre i deres holdning og tale end her ude. Det faldt ham ind, at han også stræbte hen imod den verden, og når han tidligere havde set folk fra K, der kom ud til hans landsby, og som naturligvis ikke lae mærke til ham så havde han ikke fsig overdreven imponeret; han skulde blive som en af dem, å ja, det havde ingen n, det blev han nok; han gik omkring og beså dem på afstand og sae til sig selv, at de anede ikke, hvad han tænkte om dem. Men her kom Eva ud fra en verden, der var endnu mere fornæm, og han var så optaget af at se på hende og tænke sig, hvad der lå bagved, at det var fda han hen på eftermiddagen gik hjem, at det faldt ham ind, hvor hhan egenlig stilede. Han havde ikke formået at sige et fornuftigt ord til hende, ikke en gang at opfsig fornuftigt over for hende; han havde bare gabt på hende som en dum bondedreng. Og hans sind deltes pinligt mellem hans store betagethed i den nydelige tretten års dame og frygten for at falde ynkeligt igennem, når han en gang skulde åbne sig adgang til den verden, hvor han vilde træffe kvinder, der lignede hende, og komme til at måle sig med mænd af den slags, som hun beundrede. Dem hhan ikke til, ham regnede hun ikke for noget, det var han klar over, inden han kom hjem. Han havde ikke i lang tid været så misfornmed sig selv nej ikke siden den dag han havde haft det spetakkel med lærerinden og var kommet i en anden skole. Hun indfandt sig en times tid

19 efter at han kom fra skole; han så hende komme ned ad alleen med sit ransigt fuldt af hdomfældelse. Han rendte ned til sog gemte sig og kom ikke hjem, fdet blev nat. Naturligvis var han ikke stolt af denne flugt, og havde han været sikker på, at det kunde afgved en dragt prygl af faeren, så havde han taget den, men stå mellem to kvindfolk og lae sig overvr, det kunde der ikke være tale om; han havde en modbydelig fornæmmelse af at være fej, da han lå nede ved sog desværre ikke kunde undgå at h, at de råbte på ham, men alligevel hellere det end stilles op mellem de to. Næste morgen, inden han var stået op, havde han husholdersken over sig; hun stod på hodet over ham og ævlede, og hun vilde oven i kta fat i ham, så han var nær ved at blive dårlig af væmmelse, og for en gangs skyld skreg han om hjælp: Hun vil op i sengen til mig! Der var nogen, der hdet. Det hjalp. Derefter var han naturligvis en væmmelig dreng og meget endnu værre; husholdersken fandt i en eller anden gammel bog ordet forvorpen, som hun var meget glad for. Hans var en forvorpen dreng. Der var andre, der mente noget lignende, og over for al denne enstemmighed var han også selv nær ved at anse sig for et udskud. Men nu var han over fjorten år; han havde ganske overstået disse to kvinder, og de runde, tragiske, husholdersken havde lagt sig til, da hun mærkede at ord ingenting formåede, de forstyrrede ikke en gang hans madro nu. Han havde for længe siden opdaget, hvordan det i virkeligheden stod til med de to, som han en tid troede var til for at forbitre ham livet: De beundrede ham egenlig, de så noget stort i ham, men de vilde være med til at lede ham på den rigtige vej; det var deres ærgærrighed. Husholdersken var en dag kommet til at rdet, idet hun langede ham sine rundeste, og da tabte ordet forvorpen så vel som de svagere skældsord resten af deres kraft. Men det var ingen sag at være den store over for disse to, det fhan nu. Jo mere hans sind fyldtes af tanken om Eva, des mere var der både ved gården og i hele egnen, som han i tanken tog afsked med som noget, der ikke kunde få betydning for ham mere. Det stod langt under hende, altså også under ham. Det gjaldt om at komme bort herfra og blive til noget og aldrig komme tilbage. Da han sov ind, var han i tanken langt borte fra sin landsby; han var konfirmeret og havde begyndt at studere, og da han vågnede næste morgen var han allerede et andet menneske. Han tænkte på Eva og klædte sig på i en fart. Hans sind var så åbent og i en usædvanlig bevægelse, han måtte tænke

20 på mange ting og savnede en at tale med; når det var blevet lidt op på formiddagen, vilde han gå ned til naboens; morgenens friskhed var over ham, og han var ikke genert ved tanken om hende. Da han kom uden for, så han oppe på bakken den gård, der lignede en guldring, tanken om Eva smæltede på en hemmelighedsfuld måde sammen med dette syn, og med en fornæmmelse af, at der nu måtte ske noget usædvanligt, gik han ned til nabogården. Men i stedet for at gå ind satte han sig på en grog ventede på, at der skulde komme nogen ud, og hans sikkerhed tabte sig i denne ventetid, hvor han ikke længere fsig så ganske alene som hjemme ved sin faers gård. Han blev uvillig til mode ved tanken om, at der hvert kunde komme et eller andet ligegyldigt menneske, som han blev ntil at ta en vis stilling til. Så kom Eva i spidsen for de andre b. Han syntes ikke rigtig han kunde kende hende igen; det var ligesom hun havde forandret sig siden i går. Det overraskede ham, at hendes virkelig var så kolde; hun så på ham, som om han kunde være en hund. Han blev straks meget forbeholden og klodset, men vilde ellers nok være med til at lege. Der var en stor, gammel halmstak, der så ud til at interessere freva. Hjemme havde Hans fi tiden haft en lignende stak, som han havde gennemboret med et indviklet system af huller. Han foreslog, at de skulde behandle denne på samme måde; han vilde gærne fan, men han kunde dårlig få det frem, og bedst som han talte, stak Eva i lhen mod stakken, og de andre bagefter. Hans logså, men han skammede sig og kom derfor sidst. Da han nærmede sig stakken, havde de andre allerede boret sig et stykke ind i halmen, og da han så den begyndte leg, opdagede han også, at han kom alene og var uden for, og da kneb det med at vinde der hen. Han moven i kevas og måtte se ned i jorden. Der kom et eller andet lune over det forkælede barn, da hun så den store dreng, der kom trækkende på benene og skulede til siden, den dårligste legekammerat, der kunde tænkes, og hun sae tydeligt og afg, som hun sae alt andet: Ham dær, Hans, ham vil vi ikke ha med. Hans gjorde tre hurtige skridt frem ad hen til en middelstor, skarpkantet flintsten, som han havde opdaget i samme ; han tog den op og vendte sig mod hende; nu turde han se på hende, og

Hans Råskov. Knud Hjortø

Hans Råskov. Knud Hjortø Hans Råskov Knud Hjortø The Project Gutenberg EBook of Hans Råskov, by Knud Hjortø This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give

Læs mere

Hans Råskov. Knud Hjortø

Hans Råskov. Knud Hjortø Hans Råskov Knud Hjortø The Project Gutenberg EBook of Hans Råskov, by Knud Hjortø This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give

Læs mere

Hans Råskov. Knud Hjortø

Hans Råskov. Knud Hjortø Hans Råskov Knud Hjortø The Project Gutenberg EBook of Hans Råskov, by Knud Hjortø This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Ill.: Miguel Coimbra

Ill.: Miguel Coimbra Ill.: Miguel Coimbra COLOSSEUM Milo stod klar uden for en af de underjordiske gange under Colosseum. I hånden havde han en tung hjelm. Han havde brugt hele morgenen på at polere den, så den skinnede blankt.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal

BLOT EN DRENGESTREG. www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal BLOT EN DRENGESTREG To drenge der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde desuden en onkel til fælles der en skønne dag fik fjærnet et ben. Af den grund steg drengenes interesse for denne onkel

Læs mere

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun

Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun 1 Pigen, der ønskede sig en pude fyldt med dun Der var engang en lille fattig pige. Hun boede hos sin mor og far i et ganske lille hus langt ude på landet. Moren og faren havde altid ønsket sig en dejlig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Efraims øreflip. Cecil Bødker, 1971 (8,9 ns)

Efraims øreflip. Cecil Bødker, 1971 (8,9 ns) Efraims øreflip Cecil Bødker, 1971 (8,9 ns) Hver gang han kom til at se på det sted, hvor Efraims øreflip skulle have siddet, kom han til at tænke på hvordan den 5 havde set ud da den lå på vejen og bare

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Fra helvede til evigheden

Fra helvede til evigheden Fra helvede til evigheden Skal du med?, spurgte han, mens han pillede nervøst ved sit nøglebundt, der hang og dinglede fra hans bukser. Det var mørkt ude nu, og hun ville ikke forlade huset selvom hun

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Nej, Luke! skreg en velkendt stemme. Varulven kastede hovedet bagud med et ryk og

Nej, Luke! skreg en velkendt stemme. Varulven kastede hovedet bagud med et ryk og Kapitel 1 Kampen Det tordnede vildt, mens de to varulve kredsede om hinanden. Den voldsomme regn glattede pelsen ud over deres dirrende muskler. Den mindste af dem blottede hugtænderne og hylede, så det

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere