Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus
|
|
- Hedvig Line Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri af nye faciliteter til centret. Det skal herunder blandt andet sikres, at centret kan stille de nødvendige lokaler og faciliteter til rådighed for foreninger og institutioner. Der er samtidigt udtrykt et ønske om at få et mere levende center, som danner ramme om idrættens mangfoldighed og som kan være et centralt møde- og samlingssted for borgerne i Aabenraa. DGI Sønderjylland søger efter et nyt domicil, da landsdelsforeningen ønsker en mere central placering i deres område. I den forbindelse har landsdelsforeningen udtrykt, at en placering i sammenhæng med et idrætscenter vil være attraktiv. Der har derfor været en dialog mellem Aabenraa Kommune og DGI Sønderjylland om en placering i forbindelse med udbygning af det nye center. For DGI Sønderjylland og DGI er det afgørende at landsdelsforeningen kan identificere sig med driften i centeret, hvilket har betydet, at landsdelsforeningen har udtrykt et krav om, at hvis de skal kunne se sig selv som en del af den fremtidige udvikling, så skal huset drives som et DGI-hus. DGI-huse og haller ser et stort potentiale i Aabenraa Svømme og Idrætscenter. Centeret har en central placering i Aabenraa, som gør det tilgængeligt for såvel byens som områdets borgere. Samtidig er den eksisterende bygningsmasse sund, men kræver et løft for at kunne leve op til nutidens idrætsbillede. Det vurderes derfor, at centeret med ombygning og en anden driftsmæssig tankegang kan udvikles til et mangfoldigt mødested for idræt og kultur i Sønderjylland. På et møde mellem Aabenraa Kommune og DGI er det derfor besluttet, at DGI-huse og haller skulle lave en overordnet beskrivelse af, hvad en sådan drift vil betyde og hvilke konsekvenser, det vil have for projektet i forhold til udvikling af centeret. Dette notat har således til formål, at beskrive en sådan model. Notatet beskriver indledningsvis, hvad et DGI-hus er, dernæst hvad dette betyder for udvidelsen af centeret. Sluttelig beskrives en mulig organisationsmodel og økonomi for en sådan løsning. Hvad er et DGI-hus Et DGI-hus vil altid tage udgangspunkt i den lokale kontekst og de faciliteter, der ageres i, så et DGI-hus er ikke et lukket koncept, men en tilgang til drift af idrætsfaciliteter. Grundlæggende arbejdes der med fire centrale målgrupper: idrætsforeninger, skoler og institutioner, selvorganiserede idrætsaktive og inklusion af ikke idrætsaktive. 1
2 Aktiviteten i et dansk idrætscenter vil traditionelt være båret af idrætsforeninger. DGI s vision er at være idrætsforeningernes foretrukne samarbejdspartner, hvilket blandt andet betyder, at et DGI-hus skal være en attraktiv ramme for idrætsforeningernes aktivitet. Huset har en aktiv rolle i forhold til at være i dialog med de lokale idrætsforeninger, der bruger huset og gøre det til et sted, hvor foreninger trives, udvikles og har gode vækstbetingelser. I dagtimerne er skoler og institutioner en central bruger af huset. Idræt og læring har i øjeblikket stor bevågenhed, og der er klar evidens for, at motorisktræning og idræt er med til at fremme børns muligheder for læring 1. I et DGI-hus giver det sig udslag i, at huset skal danne en naturlig forbindelse mellem skoler institutioner og et aktiv liv i idrætsforeningen. Institutioner har brug for rammer, der giver mulighed for motorisk træning i højere grad end traditionelle idrætsfaciliteter, der blot giver mulighed for eksempelvis at dyrke gymnastik, badminton og håndbold. Halvdelen af den idrætsaktive voksne befolkning dyrker idræt selvorganiseret 2. Undersøgelser viser tydeligt, at det skyldes, at der efterspørges fleksible og lettilgængelige tilbud, som kan dyrkes når det passer ind i hverdagen. Idrætsforeningerne har svært ved at matche dette, da de frivillige træner og instruktører typisk kun kan agere i de sene eftermiddagstimer og om aftenen. Ved at DGI-huset selv udbyder fleksible idræts- og motionstilbud kommer huset til at rumme hele den aktive del af befolkningen. De selvorganiserede idrætsudøvere får øje på foreningernes tilbud og foreningerne præges af det, denne gruppe efterspørger. Blandt andet på denne måde er huset med til at udvikle idrætten samtidig med, at der kan skabes en indtjening, der kan skabe økonomisk råderum i faciliteten. 15 % af børnene og 1/3 af de voksne danskere er ikke idræts aktive 3. Det går i Danmark heldigvis i den rigtige retning, således at flere og flere bliver aktive, men vi skal have fokus på, hvordan vi hjælper denne gruppe i forhold til et aktivt liv, især da vi ved at halvdelen af de ikke-aktive ønsker at være det 4, men har svært ved at komme i gang. Et fokus på denne gruppe kræver en professionel indsats, hvor der hele tiden fokuseres på at nedbryde de barrierer, der gør det svært for inaktive at komme i gang. Disse barrierer ligger både i den måde vi udbyder aktiviteter på og den både vi indretter og driver vores faciliteter. Det er eksempelvis svært for en ikke idrætsaktiv, at finde hold, der starter helt fra nul og vores faciliteter fremstår meget lukkede og ikke tilgængelige for denne gruppe. I et DGI-hus arbejder vi hele tiden aktivt for at nedbryde disse barrierer så endnu flere kan blive aktive. Livsfaser Med udgangspunkt i ovenstående ønskes det tydeliggjort, at driften af et DGI-hus fokuserer på, at faciliteten skal være tilgængelig for borgere i alle livsfaser. Vi arbejder med seks livsfaser: 1. Børn 2. Unge 3. Voksne før de stifter familie og får børn 4. Voksne med børn 5. Voksne, hvor børnene er flyttet hjemmefra 1 Fysisk aktivitet og læring, Kunststyrelsen Idan 2013, Danskernes Motions- og sportsvaner 2011, Grundrapport 3 ibid 4 Ibid 2
3 Ældre Efter børn Familie Før børn Unge Børn 6. Ældre I forhold til aktivitet og indretning af rammer giver disse livsfaser en central inddeling, som kan bruges i forhold til udvikling og indhold. Vi skal sørge for at de rammer, der bygges giver optimale muligheder for alle livsfaser. Der er eksempelvis stor forskel på, hvor børn, unge og ældre ønsker at opholde sig i faciliteten: for børnene er en café ikke attraktiv som opholdssted, mens den for de ældre er helt centralt. Med hensyn til aktivitet skal der hele tiden måles på om der er aktivitetsmuligheder til alle livsfaser. I denne forbindelse tages der udgangspunkt i nedenstående matrix, som sammenkobler de centrale målgrupper med livsfasetænkningen. Livsfaser Matrix Forening Selvorganiserede Skoler og institutioner Inklusion af inaktive Et DGI-hus bliver på denne måde et mangfoldigt hus, hvor folk mødes og inspireres. Vi oplever, at det er dette fokus, der er det helt centrale i forhold til at skabe liv i centeret. En vigtig del af at dyrke idræt og motion er, at man gerne vil blive dygtig og mestre den idræt man dyrker. Vi har brug for dygtige sportsfolk, som vi kan spejle os i. Det betyder, at et DGI-hus også er et sted, hvor eliten skal have gode betingelser for deres idræt. Vores erfaring er, at eliten også oplever det særdeles positivt, at komme i et hus der syder af liv. I Danmark har der været en tradition for at lukke vores faciliteter i ferier, når folk har fri. I et DGI-hus vender vi dette på hovedet og arbejder ud fra devisen, at vi er på, når folk har fri. Et levende idrætscenter er åbent og aktivt 365 dage om året fra tidlig morgen til sen aften. Mål og virkeområder Med udgangspunkt ovenstående kan der opsættes følgende mål og virkeområder for et DGI-hus i Aabenraa: 3
4 Mødested: DGI-huset Aabenraa skal udvikles som et mødested for idræt, kultur, erhverv samt områdets borgere og på den måde virke inkluderende til et aktivt liv. Laboratorium: DGI-huset Aabenraa skal etablere og udvikle nye muligheder, så centret til enhver tid lever op til borgernes ønsker og behov på idræts-, motions- og kulturområdet og fungere som en dynamo for resten af Aabenraa Kommune og være til inspiration for landets øvrige idrætsfaciliteter. Trivsel og sundhed: DGI-huset Aabenraa skal anvise veje og muligheder til en bedre folkesundhed. Centret skal give borgerne mulighed for at dyrke idræt og motion individuelt og fleksibelt, ligesom det skal være muligt at dyrke idræt og motion og andre kulturelle aktiviteter i sociale fællesskaber. Foreningsliv: DGI-huset Aabenraa skal være en attraktiv ramme for de idrætsforeninger, der bruger husets faciliteter og gennem dialog være med til at skabe optimale udviklingsbetingelser for foreninger, der rækker ud til hele foreningslivet i kommunen. Kommerciel virksomhed: DGI-huset Aabenraa skal ved kommerciel virksomhed bidrage til den økonomiske baggrund for driften og videreudviklingen af fonden. Der skal i den forbindelse etableres og opretholdes et samarbejde med såvel myndigheder som erhvervsliv om aktiviteter og projekter indenfor fondens virkeområder. Betydning for byggeprogram I forhold til den igangværende proces for udvikling af Aabenraa Svømme og Idrætscenter er det af afgørende betydning, at der er taget stilling til, hvordan driften af faciliteten tænkes. Hvis det ønskes, at der skal arbejdes med udgangspunkt i det driftsscenarie der er beskrevet ovenfor, så betyder det, at der udover en funktionstænkning i forhold til skoler og idrætsforeninger skal tænkes i livsfaser og målgrupper. Det er vores klare opfattelse, at det er muligt at sammentænke dette, således at det nye center får en helt ny vitalitet i forhold til brugergrupper og liv for borgerne i Aabenraa. Hvis Aabenraa Kommune ønsker, at arbejde videre med et driftsscenarie, hvor DGI indgår i driften, er det centralt at DGI får indflydelse og indgår en dialog i forhold til det endelige byggeprogram. Organisation og drift. DGI er i dag involveret i driften følgende steder. DGI-byen, København DGI-huset Vejle Vingsted Hotel og konferencecenter DGI-huset Herning DGI Karpenhøj (friluftsgård på Mols) DGI-huset Århus 4
5 DGI-huset i Nordkraft (Aalborg) DGI-huset Aabybro Desuden indgår Vejen Idrætscenter i et partnerskab i forhold til fælles udvikling og benchmarking. Alle DGI-huse er selvstændige juridiske enheder med selvstændige bestyrelser. Bestyrelsen udpeges af brugerne, den pågældende kommune og DGI, således det sikres, at de rette kompetencer er repræsenteret for en optimal ledelse af huset. I forhold til Aabenraa Svømme- og Idrætscenter ser vi en model, hvor hele centeret drives af en almennyttig erhvervsdrivende fond. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i den fond, der i dag driver Aabenraa Svømme- og idrætscenter og ændre vedtægterne således, at de er i overensstemmelse med de fælles intentioner og mål. Denne mulighed skal dog undersøges juridisk, da vi ikke har erfaring med en sådan model. Den nye udbygning af centret opføres og ejes af Aabenraa Kommune og der laves en erhvervslejeaftale imellem kommunen og den erhvervsdrivende fond. I denne beskrives hvilke opgaver som fonden har til faciliteterne i forhold til vedligeholdelse. I aftalen indgår samtidig det driftsbeløb som kommunen skal betale for, at fonden stiller faciliteterne til rådighed for folkeoplysende foreninger og skoler/institutioner i et på forhånd aftalt antal timer pr. år. I samarbejde mellem DGI og Aabenraa Kommune udarbejdes der et budget, som der er enighed om er dækkende for den virksomhed, der skal være i faciliteterne. Dette behandles særskilt i næste afsnit om økonomi. I forhold til domicil til DGI Sønderjylland ses der to mulige modeller. Enten at fonden opfører disse faciliteter og lejer dem ud til landsdelsforeningen. Dette kræver, at der kan findes lånefinansiering til anlægget. En anden mulighed er, at en ekstern investor opfører domicilet og lejer det ud til landsdelsforeningen, hvor DGI-huset kan stå for bygningsdriften. Det er i den indledende dialog blevet drøftet, at det vil være oplagt at lægge driften af det nærliggende fodboldanlæg ind under samme driftsfunktion. Dette ser vi som en oplagt mulighed, da det yderligere vil kunne bidrage til en drift i 365 dage om året. Det overordnede driftsansvar placeres hos bestyrelsen for fonden. Denne kan eksempelvis sammensættes ved at DGI/DGI Sønderjylland og Aabenraa Kommune i fællesskab udpeger fem medlemmer, de sidste to medlemmer udpeges af brugerne. Brugernes repræsentanter kan findes gennem et brugerrepræsentantskab. DGI og Aabenraa Kommune har ansvaret for, at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelsen, og at der fortrinsvis rekrutteres lokale personer, da det er yderst vigtigt at fastholde det lokale engagement. Bestyrelsen ansætter en direktør, som har det administrative ansvar for driften. Udover teknisk personale vil der skulle ansættes personer, som har til opgave at lave aktivitet i centeret i form af fleksible idræts- og motionstilbud. Det er centralt, at fonden er eneoperatør for alle funktioner i huset, herunder café og udbud af fleksible idræts- og motionstilbud. Caféfunktionen er central for et hus, der har til opgave at skabe relationer og 5
6 være et mødested for byens borger. En café i et DGI-hus er en sund café, hvor vi lægger vægt på kvalitet og tilgængelighed, således at der er samspil mellem cafédriften og den øvrige drift i huset. Økonomi DGI-huse og haller forventer, at driften kan etableres for det tilskud som Aabenraa Kommune i dag yder til faciliteten plus et driftstilskud til den nye udbygning, som fastlægges, når det endelige byggeprojekt er kendt. Den øgede aktivitet vil skulle finansieres gennem en øget egen indtjening. Som reference for dette er det bedste eksempel DGI-huset i Vejle, som indgik i den nye konstruktion i Her er det lykkes at hæve antal aktive i centret med 40 % for den samme økonomi, som Vejle Kommune ydede før den nye konstruktion. Proces Processen i forhold til en fremtidig DGI-hus model for driften af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter kunne indeholde følgende elementer: 1. Dialog med den eksisterende fond om en driftsorganisation. Denne varetages i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og DGI-huse og haller. 2. Indgåelse af hensigtserklæring mellem DGI-huse og haller og Aabenraa Kommune. 3. DGI-huse og haller indgår i styregruppen for udviklingsprojektet for faciliteten og får indflydelse på det endelige byggeprogram. 4. Dialog med foreninger, brugere og interessenter i forhold til ny drift. 5. I samarbejde med Aabenraa Kommune udarbejdes der det nødvendige grundlag for udformning af en erhvervslejeaftale, herunder eksempelvis: Vedtægter for den erhvervsdrivende fond: DGI-huset Aabenraa og driftsbudget. DGI-huse og haller vil skulle honoreres for ovenstående efter særskilt aftale. Per Nedergaard Rasmussen, 24. april
NOTAT. Sagsfremstilling til mødet den Sag: P Michael Vinther/Evald Iversen Plan og kultur
Sagsfremstilling til mødet den 17 12 2008 Sag: 04.04.00-P20-7-08 Michael Vinther/Evald Iversen Plan og kultur 05-12-2008 Indledning Der har siden medio 2007 været arbejdet på at skabe rammer for etablering
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereNATURCENTER KARPENHØJ
NATURCENTER KARPENHØJ Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols Lab under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret i en beslutning
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereNy fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!
Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN
VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1. Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fonds navn er: Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereTema 1: Teenagere/unge
S N E P P O H S K R WO R E A TEM e i Skive r s l e g æ v n og be ns seks temae o i t o m r o éer f hoppe d s i k r e y o n w å f Find p for ét a n e d n i e Kommun Tema 1: Teenagere/unge Teenagere og unge
Læs mereFor at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet:
Furesø Kommune Att.: Peter Rosgaard, Centerchef Borgerservice, Kultur, Idræt og Fritid Vingsted, den 5. juli 2012 Udvikling, drift og organisering af Farum Arena Efter møde afholdt den 12. juni 2012 i
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereStrategisk fundament Foreningen for DGI Huse 6 udkast 15. marts 2016
Strategisk fundament Foreningen for DGI Huse 6 udkast 15. marts 2016 Mission Et DGI Hus er et mødested for aktive mennesker. Sundhed, fællesskab og samfundssind er grundlæggende værdier, når der dyrkes
Læs mereMundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!
Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste
Læs mereAnsøgningsskema - Rum til Fællesskab
Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab Udfyld ansøgningsskemaet og send det til: rumtilfaellesskab@holb.dk. Husk at sende ansøgningsskemaet sammen med en tro- og loveerklæring og et selvlavet dokument med
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereIdrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereAktivt Lyngby-Taarbæk
Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFremtidig drift af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter
Fremtidig drift af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter DGI-huse og haller, september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 5 Ny organisationsmodel... 7 Bygningsmæssige scenarier... 9 SønderjyskE
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereLokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling
Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard Konsulent i Uddannelse, drift og organisation Fremtidens Idrætscenter og foreningsliv
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller
AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereAnalyse af Engholm Svømmehal
DGI-huse og haller august 2011 Analyse af Engholm Svømmehal Analyse udarbejdet af DGI-huse og haller for Allerød Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. DGI-huse og hallers opgave... 3 3. Rapporten...
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFrivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereFREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND
FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereAftenens program Sandwich og velkomst Ved Kultur- og Fritidsudvalget Præsentation af temavisioner
Aftenens program 18.30 Sandwich og velkomst Ved Kultur- og Fritidsudvalget 18.40 Præsentation af temavisioner 18.50 Gruppearbejde 1. runde: Kvalificering af temavisioner 19.50 Kaffepause 20.00 Gruppearbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereVision. Vision for Kildegården
Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger
Læs mereFAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?
Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereHøringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23. januar 2014 Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune DGI har med stor interesse læst
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereIdrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00
Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereDGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.
DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI
Læs mereHOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE
HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN 10-11. APRIL 2018 Kan man designe et inkluderende og bredt favnede idrætsmiljø helt fra bunden og samle hele byens idrætsliv om ideen? Visioner og udfordringer for
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mere[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub
[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub Idéoplæg til projektering af ny idrætshal i Karise Hermed fremsendes et oplæg af Karise Idræts Klub (KIK) om opførelse af en ny
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter
Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand
Læs mereForenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als
Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard, konsulent i Uddannelse, drift og organisation Hvorfor snakke sammenlægning? Hvad er visionen Hvad er målet?
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereAnalyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop
Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune Resultat af borgerworkshop 24.08.2015 Borgerworkshop d. 24. aug. 2015 Den 24. August afholdt Aabenraa Kommune en åben workshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs merePolitik for DGI vedrørende DGI Huse
Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 6.1 Politik for DGI vedrørende DGI Huse Med baggrund i nedenstående notat indstilles det at: DGI s formand udtræder af bestyrelsen for DGI-byen, når refinansieringen
Læs mereUdviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011
Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret
Læs mereNotat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune
Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereFRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER
FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereIRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereFaxe Kommune Oplæg den 25. september 2014
Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi
Læs mereFremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den
Læs mereStøtteforeningen Gymnastik- og Svømmeforeningens Hermes Byggefond (fonden) Steenwinkelsvej 19-21 1966 Frederiksberg C
Aftaledokument mellem Hermes Byggefond, Frederiksberg Kommune og KommuneLeasing om overtagelse af Hermes- Hallen på Steenwinkelsvej 19-21, om overtagelse af ejerlejlighed i Den nye svømmehal og gymnastikhal
Læs mereIdrætsforeningernes syn på kommunerne
Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover
Læs mereLederuddannelse - Idrætsfaciliteter
Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Et uddannelsestilbud til idrætsfaciliteternes ledende personale herunder halinspektører, bestyrelser og brugerudvalg i Randers Kommune. Mål Målet med uddannelsen er,
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereIndhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;
1 Indhold 1. Indledning...3 2. Fysisk aktivitet i Tønder Kommune...3 3. Fritidsinteresser...4 4. Borgernes oplevelse...4 5. Frivillighed i Tønder Kommune...6 6. Medlemsskaber i Tønder Kommune...7 7. Borgernes
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereIDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER
Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereForeningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.
Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.
Læs mereUdvikling af Værløse Hallerne
Til: Anne Beck Nielsen, Furesø Kommune Vingsted, den 15. oktober 2009 Udvikling af Værløse Hallerne På baggrund af møde med kultur- og idrætschef Peter Rosgaard og idræts- og fritidskonsulent Anne Beck
Læs mereHallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift
Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard konsulent for Uddannelse, drift og organisering Uddannelse for center-
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mere