Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus"

Transkript

1 Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri af nye faciliteter til centret. Det skal herunder blandt andet sikres, at centret kan stille de nødvendige lokaler og faciliteter til rådighed for foreninger og institutioner. Der er samtidigt udtrykt et ønske om at få et mere levende center, som danner ramme om idrættens mangfoldighed og som kan være et centralt møde- og samlingssted for borgerne i Aabenraa. DGI Sønderjylland søger efter et nyt domicil, da landsdelsforeningen ønsker en mere central placering i deres område. I den forbindelse har landsdelsforeningen udtrykt, at en placering i sammenhæng med et idrætscenter vil være attraktiv. Der har derfor været en dialog mellem Aabenraa Kommune og DGI Sønderjylland om en placering i forbindelse med udbygning af det nye center. For DGI Sønderjylland og DGI er det afgørende at landsdelsforeningen kan identificere sig med driften i centeret, hvilket har betydet, at landsdelsforeningen har udtrykt et krav om, at hvis de skal kunne se sig selv som en del af den fremtidige udvikling, så skal huset drives som et DGI-hus. DGI-huse og haller ser et stort potentiale i Aabenraa Svømme og Idrætscenter. Centeret har en central placering i Aabenraa, som gør det tilgængeligt for såvel byens som områdets borgere. Samtidig er den eksisterende bygningsmasse sund, men kræver et løft for at kunne leve op til nutidens idrætsbillede. Det vurderes derfor, at centeret med ombygning og en anden driftsmæssig tankegang kan udvikles til et mangfoldigt mødested for idræt og kultur i Sønderjylland. På et møde mellem Aabenraa Kommune og DGI er det derfor besluttet, at DGI-huse og haller skulle lave en overordnet beskrivelse af, hvad en sådan drift vil betyde og hvilke konsekvenser, det vil have for projektet i forhold til udvikling af centeret. Dette notat har således til formål, at beskrive en sådan model. Notatet beskriver indledningsvis, hvad et DGI-hus er, dernæst hvad dette betyder for udvidelsen af centeret. Sluttelig beskrives en mulig organisationsmodel og økonomi for en sådan løsning. Hvad er et DGI-hus Et DGI-hus vil altid tage udgangspunkt i den lokale kontekst og de faciliteter, der ageres i, så et DGI-hus er ikke et lukket koncept, men en tilgang til drift af idrætsfaciliteter. Grundlæggende arbejdes der med fire centrale målgrupper: idrætsforeninger, skoler og institutioner, selvorganiserede idrætsaktive og inklusion af ikke idrætsaktive. 1

2 Aktiviteten i et dansk idrætscenter vil traditionelt være båret af idrætsforeninger. DGI s vision er at være idrætsforeningernes foretrukne samarbejdspartner, hvilket blandt andet betyder, at et DGI-hus skal være en attraktiv ramme for idrætsforeningernes aktivitet. Huset har en aktiv rolle i forhold til at være i dialog med de lokale idrætsforeninger, der bruger huset og gøre det til et sted, hvor foreninger trives, udvikles og har gode vækstbetingelser. I dagtimerne er skoler og institutioner en central bruger af huset. Idræt og læring har i øjeblikket stor bevågenhed, og der er klar evidens for, at motorisktræning og idræt er med til at fremme børns muligheder for læring 1. I et DGI-hus giver det sig udslag i, at huset skal danne en naturlig forbindelse mellem skoler institutioner og et aktiv liv i idrætsforeningen. Institutioner har brug for rammer, der giver mulighed for motorisk træning i højere grad end traditionelle idrætsfaciliteter, der blot giver mulighed for eksempelvis at dyrke gymnastik, badminton og håndbold. Halvdelen af den idrætsaktive voksne befolkning dyrker idræt selvorganiseret 2. Undersøgelser viser tydeligt, at det skyldes, at der efterspørges fleksible og lettilgængelige tilbud, som kan dyrkes når det passer ind i hverdagen. Idrætsforeningerne har svært ved at matche dette, da de frivillige træner og instruktører typisk kun kan agere i de sene eftermiddagstimer og om aftenen. Ved at DGI-huset selv udbyder fleksible idræts- og motionstilbud kommer huset til at rumme hele den aktive del af befolkningen. De selvorganiserede idrætsudøvere får øje på foreningernes tilbud og foreningerne præges af det, denne gruppe efterspørger. Blandt andet på denne måde er huset med til at udvikle idrætten samtidig med, at der kan skabes en indtjening, der kan skabe økonomisk råderum i faciliteten. 15 % af børnene og 1/3 af de voksne danskere er ikke idræts aktive 3. Det går i Danmark heldigvis i den rigtige retning, således at flere og flere bliver aktive, men vi skal have fokus på, hvordan vi hjælper denne gruppe i forhold til et aktivt liv, især da vi ved at halvdelen af de ikke-aktive ønsker at være det 4, men har svært ved at komme i gang. Et fokus på denne gruppe kræver en professionel indsats, hvor der hele tiden fokuseres på at nedbryde de barrierer, der gør det svært for inaktive at komme i gang. Disse barrierer ligger både i den måde vi udbyder aktiviteter på og den både vi indretter og driver vores faciliteter. Det er eksempelvis svært for en ikke idrætsaktiv, at finde hold, der starter helt fra nul og vores faciliteter fremstår meget lukkede og ikke tilgængelige for denne gruppe. I et DGI-hus arbejder vi hele tiden aktivt for at nedbryde disse barrierer så endnu flere kan blive aktive. Livsfaser Med udgangspunkt i ovenstående ønskes det tydeliggjort, at driften af et DGI-hus fokuserer på, at faciliteten skal være tilgængelig for borgere i alle livsfaser. Vi arbejder med seks livsfaser: 1. Børn 2. Unge 3. Voksne før de stifter familie og får børn 4. Voksne med børn 5. Voksne, hvor børnene er flyttet hjemmefra 1 Fysisk aktivitet og læring, Kunststyrelsen Idan 2013, Danskernes Motions- og sportsvaner 2011, Grundrapport 3 ibid 4 Ibid 2

3 Ældre Efter børn Familie Før børn Unge Børn 6. Ældre I forhold til aktivitet og indretning af rammer giver disse livsfaser en central inddeling, som kan bruges i forhold til udvikling og indhold. Vi skal sørge for at de rammer, der bygges giver optimale muligheder for alle livsfaser. Der er eksempelvis stor forskel på, hvor børn, unge og ældre ønsker at opholde sig i faciliteten: for børnene er en café ikke attraktiv som opholdssted, mens den for de ældre er helt centralt. Med hensyn til aktivitet skal der hele tiden måles på om der er aktivitetsmuligheder til alle livsfaser. I denne forbindelse tages der udgangspunkt i nedenstående matrix, som sammenkobler de centrale målgrupper med livsfasetænkningen. Livsfaser Matrix Forening Selvorganiserede Skoler og institutioner Inklusion af inaktive Et DGI-hus bliver på denne måde et mangfoldigt hus, hvor folk mødes og inspireres. Vi oplever, at det er dette fokus, der er det helt centrale i forhold til at skabe liv i centeret. En vigtig del af at dyrke idræt og motion er, at man gerne vil blive dygtig og mestre den idræt man dyrker. Vi har brug for dygtige sportsfolk, som vi kan spejle os i. Det betyder, at et DGI-hus også er et sted, hvor eliten skal have gode betingelser for deres idræt. Vores erfaring er, at eliten også oplever det særdeles positivt, at komme i et hus der syder af liv. I Danmark har der været en tradition for at lukke vores faciliteter i ferier, når folk har fri. I et DGI-hus vender vi dette på hovedet og arbejder ud fra devisen, at vi er på, når folk har fri. Et levende idrætscenter er åbent og aktivt 365 dage om året fra tidlig morgen til sen aften. Mål og virkeområder Med udgangspunkt ovenstående kan der opsættes følgende mål og virkeområder for et DGI-hus i Aabenraa: 3

4 Mødested: DGI-huset Aabenraa skal udvikles som et mødested for idræt, kultur, erhverv samt områdets borgere og på den måde virke inkluderende til et aktivt liv. Laboratorium: DGI-huset Aabenraa skal etablere og udvikle nye muligheder, så centret til enhver tid lever op til borgernes ønsker og behov på idræts-, motions- og kulturområdet og fungere som en dynamo for resten af Aabenraa Kommune og være til inspiration for landets øvrige idrætsfaciliteter. Trivsel og sundhed: DGI-huset Aabenraa skal anvise veje og muligheder til en bedre folkesundhed. Centret skal give borgerne mulighed for at dyrke idræt og motion individuelt og fleksibelt, ligesom det skal være muligt at dyrke idræt og motion og andre kulturelle aktiviteter i sociale fællesskaber. Foreningsliv: DGI-huset Aabenraa skal være en attraktiv ramme for de idrætsforeninger, der bruger husets faciliteter og gennem dialog være med til at skabe optimale udviklingsbetingelser for foreninger, der rækker ud til hele foreningslivet i kommunen. Kommerciel virksomhed: DGI-huset Aabenraa skal ved kommerciel virksomhed bidrage til den økonomiske baggrund for driften og videreudviklingen af fonden. Der skal i den forbindelse etableres og opretholdes et samarbejde med såvel myndigheder som erhvervsliv om aktiviteter og projekter indenfor fondens virkeområder. Betydning for byggeprogram I forhold til den igangværende proces for udvikling af Aabenraa Svømme og Idrætscenter er det af afgørende betydning, at der er taget stilling til, hvordan driften af faciliteten tænkes. Hvis det ønskes, at der skal arbejdes med udgangspunkt i det driftsscenarie der er beskrevet ovenfor, så betyder det, at der udover en funktionstænkning i forhold til skoler og idrætsforeninger skal tænkes i livsfaser og målgrupper. Det er vores klare opfattelse, at det er muligt at sammentænke dette, således at det nye center får en helt ny vitalitet i forhold til brugergrupper og liv for borgerne i Aabenraa. Hvis Aabenraa Kommune ønsker, at arbejde videre med et driftsscenarie, hvor DGI indgår i driften, er det centralt at DGI får indflydelse og indgår en dialog i forhold til det endelige byggeprogram. Organisation og drift. DGI er i dag involveret i driften følgende steder. DGI-byen, København DGI-huset Vejle Vingsted Hotel og konferencecenter DGI-huset Herning DGI Karpenhøj (friluftsgård på Mols) DGI-huset Århus 4

5 DGI-huset i Nordkraft (Aalborg) DGI-huset Aabybro Desuden indgår Vejen Idrætscenter i et partnerskab i forhold til fælles udvikling og benchmarking. Alle DGI-huse er selvstændige juridiske enheder med selvstændige bestyrelser. Bestyrelsen udpeges af brugerne, den pågældende kommune og DGI, således det sikres, at de rette kompetencer er repræsenteret for en optimal ledelse af huset. I forhold til Aabenraa Svømme- og Idrætscenter ser vi en model, hvor hele centeret drives af en almennyttig erhvervsdrivende fond. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i den fond, der i dag driver Aabenraa Svømme- og idrætscenter og ændre vedtægterne således, at de er i overensstemmelse med de fælles intentioner og mål. Denne mulighed skal dog undersøges juridisk, da vi ikke har erfaring med en sådan model. Den nye udbygning af centret opføres og ejes af Aabenraa Kommune og der laves en erhvervslejeaftale imellem kommunen og den erhvervsdrivende fond. I denne beskrives hvilke opgaver som fonden har til faciliteterne i forhold til vedligeholdelse. I aftalen indgår samtidig det driftsbeløb som kommunen skal betale for, at fonden stiller faciliteterne til rådighed for folkeoplysende foreninger og skoler/institutioner i et på forhånd aftalt antal timer pr. år. I samarbejde mellem DGI og Aabenraa Kommune udarbejdes der et budget, som der er enighed om er dækkende for den virksomhed, der skal være i faciliteterne. Dette behandles særskilt i næste afsnit om økonomi. I forhold til domicil til DGI Sønderjylland ses der to mulige modeller. Enten at fonden opfører disse faciliteter og lejer dem ud til landsdelsforeningen. Dette kræver, at der kan findes lånefinansiering til anlægget. En anden mulighed er, at en ekstern investor opfører domicilet og lejer det ud til landsdelsforeningen, hvor DGI-huset kan stå for bygningsdriften. Det er i den indledende dialog blevet drøftet, at det vil være oplagt at lægge driften af det nærliggende fodboldanlæg ind under samme driftsfunktion. Dette ser vi som en oplagt mulighed, da det yderligere vil kunne bidrage til en drift i 365 dage om året. Det overordnede driftsansvar placeres hos bestyrelsen for fonden. Denne kan eksempelvis sammensættes ved at DGI/DGI Sønderjylland og Aabenraa Kommune i fællesskab udpeger fem medlemmer, de sidste to medlemmer udpeges af brugerne. Brugernes repræsentanter kan findes gennem et brugerrepræsentantskab. DGI og Aabenraa Kommune har ansvaret for, at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrelsen, og at der fortrinsvis rekrutteres lokale personer, da det er yderst vigtigt at fastholde det lokale engagement. Bestyrelsen ansætter en direktør, som har det administrative ansvar for driften. Udover teknisk personale vil der skulle ansættes personer, som har til opgave at lave aktivitet i centeret i form af fleksible idræts- og motionstilbud. Det er centralt, at fonden er eneoperatør for alle funktioner i huset, herunder café og udbud af fleksible idræts- og motionstilbud. Caféfunktionen er central for et hus, der har til opgave at skabe relationer og 5

6 være et mødested for byens borger. En café i et DGI-hus er en sund café, hvor vi lægger vægt på kvalitet og tilgængelighed, således at der er samspil mellem cafédriften og den øvrige drift i huset. Økonomi DGI-huse og haller forventer, at driften kan etableres for det tilskud som Aabenraa Kommune i dag yder til faciliteten plus et driftstilskud til den nye udbygning, som fastlægges, når det endelige byggeprojekt er kendt. Den øgede aktivitet vil skulle finansieres gennem en øget egen indtjening. Som reference for dette er det bedste eksempel DGI-huset i Vejle, som indgik i den nye konstruktion i Her er det lykkes at hæve antal aktive i centret med 40 % for den samme økonomi, som Vejle Kommune ydede før den nye konstruktion. Proces Processen i forhold til en fremtidig DGI-hus model for driften af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter kunne indeholde følgende elementer: 1. Dialog med den eksisterende fond om en driftsorganisation. Denne varetages i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og DGI-huse og haller. 2. Indgåelse af hensigtserklæring mellem DGI-huse og haller og Aabenraa Kommune. 3. DGI-huse og haller indgår i styregruppen for udviklingsprojektet for faciliteten og får indflydelse på det endelige byggeprogram. 4. Dialog med foreninger, brugere og interessenter i forhold til ny drift. 5. I samarbejde med Aabenraa Kommune udarbejdes der det nødvendige grundlag for udformning af en erhvervslejeaftale, herunder eksempelvis: Vedtægter for den erhvervsdrivende fond: DGI-huset Aabenraa og driftsbudget. DGI-huse og haller vil skulle honoreres for ovenstående efter særskilt aftale. Per Nedergaard Rasmussen, 24. april

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1. Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fonds navn er: Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset

Læs mere

NATURCENTER KARPENHØJ

NATURCENTER KARPENHØJ NATURCENTER KARPENHØJ Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols Lab under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret i en beslutning

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Strategisk fundament Foreningen for DGI Huse 6 udkast 15. marts 2016

Strategisk fundament Foreningen for DGI Huse 6 udkast 15. marts 2016 Strategisk fundament Foreningen for DGI Huse 6 udkast 15. marts 2016 Mission Et DGI Hus er et mødested for aktive mennesker. Sundhed, fællesskab og samfundssind er grundlæggende værdier, når der dyrkes

Læs mere

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet:

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet: Furesø Kommune Att.: Peter Rosgaard, Centerchef Borgerservice, Kultur, Idræt og Fritid Vingsted, den 5. juli 2012 Udvikling, drift og organisering af Farum Arena Efter møde afholdt den 12. juni 2012 i

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Fremtidig drift af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter

Fremtidig drift af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter Fremtidig drift af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter DGI-huse og haller, september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 5 Ny organisationsmodel... 7 Bygningsmæssige scenarier... 9 SønderjyskE

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

Analyse af Engholm Svømmehal

Analyse af Engholm Svømmehal DGI-huse og haller august 2011 Analyse af Engholm Svømmehal Analyse udarbejdet af DGI-huse og haller for Allerød Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. DGI-huse og hallers opgave... 3 3. Rapporten...

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling

Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard Konsulent i Uddannelse, drift og organisation Fremtidens Idrætscenter og foreningsliv

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret

Læs mere

Politik for DGI vedrørende DGI Huse

Politik for DGI vedrørende DGI Huse Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 6.1 Politik for DGI vedrørende DGI Huse Med baggrund i nedenstående notat indstilles det at: DGI s formand udtræder af bestyrelsen for DGI-byen, når refinansieringen

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011 Gymnastik og motorikhallen i Aarhus Fuld udlejet og køer til offentlig åbningstid Vandkulturhuset i DGI-byen 26 % bruger Vandkulturhuset, selvom de har kortere transporttid til en anden svømmehal Streetmekka,

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

NATURCENTER KARPENHØJ

NATURCENTER KARPENHØJ TILRETTET 2015 NATURCENTER KARPENHØJ Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols Lab under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret

Læs mere

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard, konsulent i Uddannelse, drift og organisation Hvorfor snakke sammenlægning? Hvad er visionen Hvad er målet?

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Støtteforeningen Gymnastik- og Svømmeforeningens Hermes Byggefond (fonden) Steenwinkelsvej 19-21 1966 Frederiksberg C

Støtteforeningen Gymnastik- og Svømmeforeningens Hermes Byggefond (fonden) Steenwinkelsvej 19-21 1966 Frederiksberg C Aftaledokument mellem Hermes Byggefond, Frederiksberg Kommune og KommuneLeasing om overtagelse af Hermes- Hallen på Steenwinkelsvej 19-21, om overtagelse af ejerlejlighed i Den nye svømmehal og gymnastikhal

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark

Bo Fisker Afdelingsleder og planchef DGI Facilitetsudvikling d. 24. januar 2017 i Odense Idrætspark Bevægelse i alle planer Udviklingsplaner - masterplaner for idrætsfaciliteter. Hvordan kan det gribes an, og hvad skal man være opmærksom på? Skal man have en samlet plan/masterplan eller er det brugernes

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Udvikling af Værløse Hallerne

Udvikling af Værløse Hallerne Til: Anne Beck Nielsen, Furesø Kommune Vingsted, den 15. oktober 2009 Udvikling af Værløse Hallerne På baggrund af møde med kultur- og idrætschef Peter Rosgaard og idræts- og fritidskonsulent Anne Beck

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder

Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Udtalelse. Til Kulturudvalget KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Kommunegaranti til DGI-Huset

Udtalelse. Til Kulturudvalget KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Kommunegaranti til DGI-Huset Udtalelse Side 1 af 5 Til Kulturudvalget KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Kommunegaranti til DGI-Huset 1. Konklusion Indstillingen Kommunegaranti til DGI-Huset blev på byrådsmødet

Læs mere

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter

Læs mere

Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift

Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard konsulent for Uddannelse, drift og organisering Uddannelse for center-

Læs mere

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Et uddannelsestilbud til idrætsfaciliteternes ledende personale herunder halinspektører, bestyrelser og brugerudvalg i Randers Kommune. Mål Målet med uddannelsen er,

Læs mere

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub [Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub Idéoplæg til projektering af ny idrætshal i Karise Hermed fremsendes et oplæg af Karise Idræts Klub (KIK) om opførelse af en ny

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Strategisk programområde DGI Outdoor (Udkast)

Strategisk programområde DGI Outdoor (Udkast) Direktionsmøde den 8. december 2016 Bilag 9.1 Strategisk programområde DGI Outdoor 2017-2020 (Udkast) Udarbejdet december 2016 DGI Vingsted Skovvej 1 7182 Bredsten Tlf. 7940 4040 CVR: 4001 1218 info@dgi.dk

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament Maj 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament INDHOLD Indhold... 2 Indledning... 3 Baggrund... 4 Værdigrundlag... 5 Mission og kerneopgaven... 5 Vision... 5 Arenaer... 5 Profil... 6 Arbejds-

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Strategi 2015. Korinth Hallen

Strategi 2015. Korinth Hallen Strategi 2015 Korinth Hallen Fokus på 1. En modernisering af vedtægterne for Korinth Hallen. 2. En interessentgruppe der skal fungere som sparringspartner og tænketank for bestyrelsen og talerør for brugerne.

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior

DGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior DGI Idræt for seniorer DGI Idræt for seniorer Vi Mellem klæ r dig stolemotion på til en bedre og ironman svømmeundervisning /senior DGI Landsdelsforeninger Indhold 3 DGI Vestjylland 79 40 42 50 vestjylland@

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil

Læs mere

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:

2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder: Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til

Læs mere

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse Oplev det rå og autentiske Halsnæs FORORD I Halsnæs Byråd er vi stolte over at kunne præsentere denne idrætsstrategi, der skal være styrepind for udviklingen af idrætten

Læs mere

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle 2012 Forening i projekt Sport2Go 2 Indhold Forord:... 3 Sport 2 Go medlemskab... 3 Hvad er det?... 3 Hvem kan være med?... 4 Hvordan

Læs mere

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Plancher Gruppe 1 Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Frivillige løft/anerkendelse Fastholde, udvikle og tiltrække Fordi frivillighed

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa

Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrættens udfordringer og tendenser Visionsworkshop for Hal 3 i Aabenraa Henrik H. Brandt, Aabenraa Svømme- og Idrætscenter Aabenraa, den 22. januar

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

DM i foreningsudvikling

DM i foreningsudvikling DM i foreningsudvikling - en ikke helt tilfældig begivenhed Dorte With Formand for DM i Foreningsudvikling Medlem af DGI s hovedbestyrelse Formand for DGI Gymnastik og Fitness Situationsanalyse oktober

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Idrætsforeningernes syn på kommunerne

Idrætsforeningernes syn på kommunerne Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014

Til rådmandsmødet 30. oktober Notat vedrørende status på analysen af Globus og Dialogmøde i Globus1. Status på Globus1 efteråret 2014 Status på Globus1 efteråret 1. Resume I efteråret 2013 blev der udarbejdet en analyse af Globus1, hvor Kultur og Borgerservice var i dialog med væsentlige interessenter og brugere af Globus1. Analysen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg.

1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg. VEDTÆGTER For Den selvejende Institution Elitesport Aalborg 1: NAVN: 1.1: Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001 og dens navn er Elitesport Aalborg. 2: FORMÅL:

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere