DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER. magasin for mindretal, sprog og kultur. Lykke Friis: Tema: FERIE I SYDSLESVIG

Transkript

1 nr. 2 / april årgang magasin for mindretal, sprog og kultur Lykke Friis: DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER Tema: FERIE I SYDSLESVIG

2 2 nr. 2 / april 2015 INDHOLD DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være gået helt anderledes. Interview med prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis. SIDE 4 GEMTE (ELLER GLEMTE) OPLEVELSER I NÆROMRÅDET Hold ferie i Sydslesvig! I dette tema om ferie i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra Grænseforeningens medlemmer. God læselyst og god tur! SIDE 8 LÆS OGSÅ SIDE 16 SÅDAN LIGGER LANDET SIDE 18 KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE SKAL IKKE PÅ MUSEUM SIDE 19 TÆNK ENGANG SIDE 20 DEN DANSKE USKYLD OG ANTIHUMANISMEN SIDE 24 GRÆNSELANDETS FREMTID SIDE 27 VI SER IKKE MULIGHEDERNE NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 2 / april LEDER POLITIK ER MERE END JURA Af Mette Bock, formand Politik handler om magt. Om jura. Om legalitet. Men politik, som aldrig løfter sig over paragrafniveauet, gør det vanskeligt for mennesker at leve et liv i forskellighed. Den 29. marts var det 60 år siden, København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet. Det er ikke museale dokumenter, der har overflødiggjort sig selv. Mindretallenes grundlov rummer fortsat dyb indsigt og burde inspirere langt flere i en verden fyldt med konflikter mellem flertals- og mindretalsbefolkninger. For nylig havde Grænseforeningen inviteret knap 200 afgangselever fra de to danske gymnasier i Sydslesvig til Christiansborg for at diskutere København-Bonn Erklæringerne. De unge elever havde forberedt oplæg til den politiske debat, og med henvisning til erklæringerne kritiserede de skarpt den danske regerings beslutning sidste år om at ændre de sydslesvigske studenters adgangsbetingelser til det danske uddannelsessystem. Med de nye regler blev de betragtet som tyske studenter på trods af, at de unge har gået på danske gymnasier og er blevet undervist på dansk i 12 år. Heldigvis er Uddannelses- og Forskningsministeriet netop kommet til fornuft og har forstået, at de unge mindretalsdanskere skal vurderes på et helt specielt grundlag og ikke på baggrund af et bredt, tysk gennemsnit. Løfter vi blikket, er det min faste overbevisning, at den danske udenrigsminister altid bør have et eksemplar af erklæringerne med sig i baglommen, når han besøger verdens brændpunkter. Kansler Merkel kunne også med fordel have haft erklæringerne med i tasken, da hun bidrog til forhandlingerne om våbenhvile i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Konflikten handler om storpolitik, javel. Men også om mindretalspolitik. Våbenhvile er første skridt. Men hvad skal der til for at skabe stabilitet og fredelig sameksistens mellem flertal og mindretal i det lange perspektiv? Ingen konflikter er ens, og der gives ingen enkle opskrifter. Men vi kan lære af historien. København-Bonn Erklæringerne blev ikke modtaget med begejstring i Jyllands-Posten betegnede dem i en leder den 31. marts 1955 som Kejserens nye Klæder. Kritikken gik på, at erklæringerne ikke indeholdt noget, der ikke i forvejen stod i den vesttyske grundlov, den Slesvig-holstenske landsstatut eller i Kiel-erklæringen. Det er juridisk betragtet korrekt. Men virkningshistorien har vist, at Jyllands-Posten alligevel tog fejl. Erklæringerne blev et afgørende vendepunkt. De viste en retning ved at udtrykke den moralske forpligtelse, som de to lande pålagde sig selv. På grund af den dybe mistillid kunne der ikke blive tale om en traditionel traktat i form af ét stykke papir med de to landes forpligtende underskrifter. Danskerne frygtede tysk indblanding i danske forhold. Derfor blev det til to stykker papir. Til et Vi vil i stedet for et I skal. Deri ligger en afgørende forskel. Fredelig sameksistens forudsætter overalt på jorden og til enhver tid, at mindretallene accepterer og respekterer den jurisdiktion, der gælder i det land, de opholder sig. Men det forudsætter også, at flertalsbefolkning og regering behandler mindretallene generøst og med respekt for, at der må tages Fredelig sameksistens forudsætter overalt på jorden og til enhver tid, at mindretallene accepterer og respekterer den jurisdiktion, der gælder i det land, de opholder sig særlige hensyn. Retten til at udtrykke sig på eget sprog, at blive hørt politisk og at dyrke egen tro og kultur er afgørende for vellykket integration og fredelig sameksistens. Hverken sindelag eller sameksistens kan tvinges. Her rækker juraen ikke. Det handler om vilje, generøsitet og det åbne møde med det anderledes, som er så forbistret vanskeligt. Mennesket bliver til stadighed dygtigere, men tilsyneladende aldrig klogere. Gang på gang opfinder vi nye svar i stedet for at lade os inspirere af historien. Vi kan blive klogere af den indsigt, som København-Bonn Erklæringerne udtrykker. Hvis vi tør og vil.

4 4 nr. 2 / april 2015

5 nr. 2 / april DET ER EN GAVE AT HAVE TO SPROG OG TO KULTURER Hun har om nogen dansker vendt sin dansk-tyske baggrund til en fordel i sit professionelle liv. Det har været et bevidst valg, som ligeså godt kunne være gået helt anderledes. Interview med prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis. Af Lotte Dahlmann Jeg har altid opfattet det at have to nationaliteter som en gave. Det er en gave at have to sprog, to kulturer og at have det udsyn. Jeg er vokset op med, at du godt kan have to identiteter. For mig har det aldrig været et nulsumsspil men altid et plussumsspil. Der bliver speed-snakket som altid, når Lykke Friis engagerer sig i en diskussion. Sådan er hun kendt af de fleste danskere. De husker hende også som EU-specialist, tysklandsspecialist og klimaminister for Venstre under Klimatopmødet i København i De fleste har også gennemskuet, at hun elsker fodbold og hepper på Bayern München og Tyskland. Sympatien for det tyske fodboldhold skyldes familieforholdene. Far var dansk og mor tysk, og Lykke Friis har aldrig lagt skjul på sit forhold til Tyskland. Det gentager hun i dag: Jeg er helt dansk, selvom jeg er halvt tysk, siger hun helt selvfølgeligt. Specialerne har hun læst sig til, men at hun skulle udvikle sig til at være den foretrukne ekspert i medierne om især tyske forhold, det skyldes til dels hendes ophav. Men ikke helt på den måde, man skulle tro. Der er tale om et bevidst tilvalg: En livsbane udstukket af en fandenivoldsk oprørstrang i Lykke Friis og hendes far. INTET VAR GIVET PÅ FORHÅND Lykke Friis far, Hans, voksede op i Aabenraa, hvor hendes farmor under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen mod nazisterne. De følelser fyldte stadig meget for farmoderen efter befrielsen, og hun var med Lykke Friis ord direkte tyskerfjendsk.

6 6 nr. 2 / april 2015 Hun sagde til min far, da han kom hjem med min mor, som var fra Kiel: Når nu du vil giftes med en udlænding, hvorfor skulle det så lige akkurat være en tysker! Jeg reagerede som jeg tror, de fleste børn gør: Du skal ikke kritisere min mor! Lykke Friis voksede op på Sjælland og gik fra 6. klasse på den dansk-tyske Skt. Petri Skole i København. Hun var derfor langt fra grænselandet, hvor modsætningerne mellem danskere og tyskere trivedes helt frem til 1990 erne. Ikke desto mindre kan hun huske forskellige optrin, hvor hendes delvist tyske baggrund blev kommenteret: Jeg er født i 1969 og gik på den dansktyske skole Skt. Petri. I starten af firserne var det ikke hipt at have en tysk mor. Min bror og jeg var også udsat for at blive kaldt pølsetyskere og nazisvin uden at min opvækst skal lyde Knud-Romersk, siger hun med henvisning til forfatteren Knud Romer, hvis barndom blev stærkt præget af den modgang, han og hans familie oplevede, fordi hans mor var tysk (læs Grænsen nr. 1, 2015). Jeg husker engang, jeg tog toget hjem fra Skt. Petri sammen med en veninde. Vi sad i toget og talte tysk og dansk sammen i én pærevælling, da en dame kom hen til os og sagde: I Danmark taler vi dansk. Jeg reagerede med, at jeg måtte finde ud af, hvad der var med det der tyske. Så jeg var fast gæst på Gentofte Bibliotek og lånte ALT, der var om nationalsocialismen. Og jeg havde den helt store Vergangenheitsbevältigung (selvopgør med nazismen, som tyskerne har gennemgået, red.) i en meget tidlig alder. Vi diskuterede også voldsomt meget i skolen. Vi havde en lærer (Uri Yaari), der som jøde havde overlevet Auschwitz, så vi diskuterede hele tiden den kollektive skyld: Var vi selv skyldige? Hvorfor var der ikke flere, der sagde fra under nazismen; og vidste de ikke, at jøderne blev gasset? Alle sådanne emner. Når jeg tænker tilbage på det, er det egentlig tankevækkende, hvor meget tid vi brugte på det. Men det gjorde vi altså, og derfor fik jeg et meget afklaret forhold til disse ting. Jeg har taget de debatter og kan forholde mig til den tyske histories skyggesider. Her var jeg meget inspireret af Richard von Weizsäcker (tysk forbundspræsident fra , som døde 31. januar 2015, red.). Han sagde: Der er ikke kollektiv skyld men et individuelt ansvar. Og der Der er et stort gab mellem den rolle, Tyskland har politisk, og så det fokus, vi har på Tyskland herhjemme er et individuelt ansvar for, at det ikke skal ske igen. Jeg oparbejdede en fascination for det tyske, og jeg havde på et tidspunkt holdningen: Kan I slet ikke se det!!?? Og det er sandt, at jeg aldrig har lagt skjul på min kærlighed til det tyske. Jeg ifører mig den tyske landsholdstrøje og kører rundt med det tyske flag og så må vi tage debatten. Ikke mange andre danskere dyrker Tyskland ligeså passioneret, så det er nok forklaringen på, at jeg har fået den profil, jeg har, siger Lykke Friis og ler. Du har altså oplevet smerten, men du har haft en fandenivoldsk tilgang til det? Ja, jeg står ved min baggrund! Jeg er stolt af Tyskland, ligesom jeg er stolt af Danmark. Og så er der elementer ved begge lande, som jeg er mindre stolt af, men sådan er det jo med nationalitet på godt og ondt. Det er interessant, at du slet ikke har noget af din farmors skepsis. Din far formåede på en generation at slippe det had, som din farmor havde opbygget til tyskerne. I mange andre familier kunne det være blevet nedarvet fra generation til generation. Hvad tror du er forklaringen på det? Det har du ret i. Min far reagerede fuldstændig modsat, og det har naturligvis præget mig. Jeg kunne sagtens være vokset op i et hjem, som vendte alt tysk ryggen. Havde han reageret anderledes, så var det her interview måske aldrig blevet aktuelt, for så havde jeg ikke haft det samme forhold til Tyskland. Og der er da mange, som har to nationaliteter, men som aldrig dyrker den ene. Så det var en viljesakt? Ja, min familie valgte det tyske til. Lykke Friis kigger tænksomt bort et kort øjeblik: Måske kommer det fandenivoldske i virkeligheden fra min far. Han reagerede modsat. Han syntes, at hæ-hæ (Lykke Friis gnækker med et skælmsk smil) det ville da være en kolossal fordel for børnene, hvis de kunne tale ligeså godt tysk som dansk. Og min fars hobby var at drille tyskerne, han elskede det! Med nationalsocialismen, og han havde styr på hele historien. Samtidigt med, at han brugte tid på at tage sine danske akademiøkonomer til Tyskland. For når det kom til stykket, var han dybt fascineret af alt tysk lige fra min mor over de tyske byer til tysk kultur. I dag er stemningen vendt i forhold til Tyskland, mener Lykke Friis. Det er meget svært i dag at finde denne antipati nogen steder. Tværtimod er der nu en fascination. Mange danskere valfarter til Berlin; der står stor respekt om Angela Merkel, og så ser du også i populærkulturen, at tysk fylder mere i dag. Er tysk det nye sort? Ja absolut! Det er da lidt interessant, at de unge nu bruger udtryk som übercool, og vi har en Cafe Gefährlich i Danmark! Så det er gået fra, at tysk var noget, man ikke ville røre med en ildtang og til, at vi nu nærmest vil planke det tyske brand. Hun holder en lille pause og fortsætter: Men der hvor det så bare ikke slår igennem trods interessen er på danskernes lyst til at lære tysk. De stormer ikke ind på universitetet, eller vælger tysk i gymnasiet. Du ser heller ikke tyske bøger

7 nr. 2 / april i boghandlen, film eller hører tysk musik. Der er et stort gab mellem den rolle, Tyskland har politisk, og så det fokus, vi har på Tyskland herhjemme. Der er jo ingen (medier), der dækker et valg i en delstat i Tyskland, men til gengæld dækker vi alle primærvalg i USA. Pointen er, at Tyskland er og ikke mindst med Angela Merkel Dreh- und Angelpunkt i Europa (omdrejningspunkt, red.). Dansk eksport er kolossalt afhængig af Tyskland, og derfor taber vi på bundlinjen ved ikke at fokusere mere på Tyskland. Det er tydeligt, at Lykke Friis sådan set ikke har ændret holdning i årenes løb: Hun synes stadig, at Danmark og danskerne af helt indlysende grunde burde interessere sig mere for den store nabo mod syd. Man hører genlyden af: Kan I virkelig ikke se det?! Hvad er det, vi overser? Tyskland er en smeltedigel i disse år mellem øst og vest. Det er måske der, hvor vi i Danmark fortsat har det lille, gamle Europa fra før Murens fald i tankerne. Men hvis man er i Berlin, kan man ikke undgå at bemærke, at det er et helt anderledes, udvidet, Europa med Polen, som spiller en væsentligt større rolle og ligeledes med Baltikum. Tyskerne er kommet væsentligt tættere på Ukraine, end vi er i Danmark. Det er nok også derfor, at de engagerer sig lige så voldsomt i Ukraine-krisen som i Charlie-Hebdo-tragedien. Det står i kontrast til Danmark, hvor vi trods de mange døde og de tusindvis af sårede i Ukraine ikke har nogen synderlig debat om det. Det er lidt paradoksalt. For i grænselandet har vi jo både erfaring i, hvad der sker, når man ændrer grænser med magt og hvordan sår kan heles. København-Bonn Erklæringerne er jo en fantastisk succeshistorie. Men siden Uffe Ellemann har vi tabt lidt af det engagement, vi har haft Central- og Østeuropa herunder de baltiske lande. Den luksus kan tyskerne ikke tillade sig, for de er landet, der bor midt i det hele. Tyskerne har fået dette Mittellage igen på godt og ondt med genforeningen af øst og vest, som de ikke har haft siden Bismarck. Under den kolde krig lå man pludselig mere ovre mod Frankrig og fokuserede derfor også mere på Frankrig, end man gør den dag i dag. I dag ser tyskerne mere holistisk på det samlede Europa, og det kan vi godt lære noget af. Billedligt talt skal vi have hevet jerntæppet fra vore øjne her i Danmark? Ja, det kan du godt sige. Du har om nogen draget fordel af din blandede baggrund. Har du udnyttet disse fortrin helt bevidst? Ja! Jeg læser tyske aviser først, dernæst de danske. Det giver mig et andet perspektiv på mange problemstillinger, og det spiller naturligvis også en rolle i politik, at man ikke kun ser det ud fra en dansk optik men også kan have andre landes stilling med i sin kalkule. Det skal en hvilken som helst minister have, så det er ikke unikt, det jeg gjorde. Men det, at jeg har det helt inde på rygraden, har været en kolossal fordel for mig. Og det er det også i dag (i sit arbejde som prorektor, red.) i relation til udenlandske studerende etc. Det har været en enorm fordel for mig som minister, ikke bare i forhold til tyske kolleger, men også i forhold til de central- og østeuropæiske lande. Vi havde nærmest en mafia-klub af ministre, der talte tysk. Og når jeg koordinerede med dem, kunne jeg punch above my weight (altså komme op i en højere vægtklasse, end jeg egentlig var berettiget til). Men det er jo ikke nok bare at kunne sproget. Det er også vigtigt at have den kulturelle forståelse, og det er vigtigt for at komme ind på livet af f.eks. politikere. Hvor er landet henne, hvad taler de om? Og det er godt at vide, hvem der ligger i top 3 i Bundesligaen, og hvad der er af nye romaner. Det er det, der giver forståelsen. Hvad vil du sige til unge i det danske og det tyske mindretal i grænselandet, som siger, at deres identitet ikke er et enteneller men et både-og. Kan du skelne mellem to identiteter, eller bliver det hele multikulti, hvor alt er blandet sammen? Jeg har nok en mere amerikansk tilgang til identitet. Derovre er man både amerikaner, texaner, fra Forth Worth etc. Jeg vil den dag i dag hævde, at jeg altså ikke er mindre dansk, fordi jeg er halvt tysk. Det er ikke et nulsumsspil, og jeg synes mange gange, at jeg har oplevet at kunne trække noget tysk med hjem som en kolossal fordel ligesom jeg har kunnet trække på det danske, når jeg er i Tyskland. Selvom jeg er tysk, er jeg jo netop ikke 100% tysker. Tyskerne kan meget godt lide, at vi danskere er mere uformelle, har en mere humoristisk tilgang og tør noget mere også i politiske sammenhænge. Så jeg har brugt begge sider af min identitet. Jeg tror ikke på, at multi-kulti er nogen fare. Også fordi, hvis du kigger tilbage til dem, der bor i grænseregionen, så er de jo per definition multi-kulti forstået som dansk-tysk. Og sådan er det jo også her i Danmark. Hvis vi kigger på vores stamtræ, så har de fleste af os tysk blod i årerne. Og det er en berigelse? Ja. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på at holde sine danske traditioner ved lige og være bevidst om, hvor man kommer fra. Jeg synes, at der er en voksende interesse for dansk historie. Og det er måske klart nok, jo mere global verden bliver. Her på universitetet har vi for eksempel lige holdt et seminar på humaniora om mode for vikinger, samtidigt med at vi har sat fokus på Danmark under 1. Verdenskrig og markerer 70-året for Danmarks befrielse ved at åbne dørene til de nulevende modstandsfolk. Så der ér en fornyet interesse for vores historie og vores rødder, så vi med den i bagagen kan drage ud i verden. Tiden er gået, og meget passende ringer det lige om lidt ud til frikvarter på Skt. Petri Skole, som ligger lige over for prorektorens kontor i hjertet af København. Hver dag kan hun derfor lige kaste et blik over gaden og blive mindet om den blandede kulturelle baggrund, hun i den grad er rundet af. Anmeldelse i næste nummer af GRÆNSEN af Lykke Friis nye bog: Hund efter Tyskland, 25 år efter Berlinmurens fald 188 sider, Gyldendal.

8 8 nr. 2 / april 2015 SYDSLESVIG: GEMTE (ELLER GLEMTE) OPLEVELSER I NÆROMRÅDET Fra min barndom kan jeg huske, at min farmor ofte tog på tur til Flensborg. Ud fra Nutellaen og bolcherne, hun købte med hjem til mine søskende og mig, drog jeg den lære, at Flensborg nok var ét stort indkøbscenter. Den opfattelse synes mange danskere at dele med mig. Noget er der om sagen men Flensborg ja hele Sydslesvig er så meget mere. I GRÆNSENs tema om ferie i Sydslesvig giver vi de bedste tips videre fra Grænseforeningens medlemmer. God læselyst og god tur! Lotte Dahlmann FEM NEDSLAG I SYDSLESVIG Af Christian Kronika, Sønderborg Kongeåen Rødding/ Rödding Slesvigs nordgrænse Haderslev/ Hadersleben 1. FLENSBORG EN GÅTUR I DET HISTORISKE DANMARK Saml et bykort op på turistkontoret i Flensborg og stil bilen på langtidsparkering. Flensborgs 700-årige historie og nutidens fornøjelser opleves bedst til fods. En gåtur rundt om den historiske havn tager et par timer afhængig af antallet af pit-stops. Følg Kaptajnernes Sti og mærk det historiske vingesus i de snævre, gamle gyder i det gamle Flensborg. Besøg museumshavnen på den travle side af havneløbet, og gå derefter til havnepromenaden på den anden side, hvorfra man kan betragte Flensborgs smukke skyline spejle sig i Flensborg fjord. Slå dig ned på et af de hyggelige steder for enden af promenaden og nyd udsigten lidt mere. Det er også i Flensborg, at Istedløven (ty: der Flensburger Löwe) holder til, ikke så langt fra gråhulen med sfinksen (den er en af blot tre sfinkser, som findes i Europa). På Flensborg Rådhus kan man opleve den største samling af kongeportrætter, der findes på noget dansk rådhus. I tilfælde af regnvejr er det en god ide at søge tilflugt på Søfartsmuseet, hvor søfartsbyen og rombyen er rigtig godt beskrevet på dansk såvel som på tysk. Sylt/ Sild Rømø/ Röm För/ Før Skærbæk/ Scherrebek Højer/ Hoyer Tønder/ Tondern Niebüll/ Nibøl Bredstedt/ Bredsted Husum/ Husum Tinglev/ Tingleff Friedrichstadt/ Frederiksstad Ejderen Aabenraa/ Apenrade Flensburg/ Flensborg Rendsburg/ Rendsborg Dybbøl/ Düppel Schleswig/ Slesvig Sønderborg/ Sonderburg Slien Eckernförde/ Egernførde Slesvigs sydgrænse 0 50 km 2. HUSUM DEN GRÅ BY VED HAVET Beliggende i det vestlige Sydslesvig i marsklandet vest for byen ligger halvøen Nordstrand, som er et populært bade- og feriested. Husum kendes fra 1200-tallet. Efter stormfloden i 1362 var der pludselig forbindelse til havet, og Husum udviklede sig til en vigtig havneby. Det præger byens ældste kvarterer i dag. Husum var desuden den første by i Sønderjylland, hvor Reformationen gjorde sit indtog, og byens Mariekirke lagde i 1522 hus til den første lutherske prædiken i hertugdømmet. I 1854 blev der oprettet togforbindelse til Flensborg og Tønning, og det medførte voksende kvægtransport til Storbritannien udskibet fra havnen i Husum. Byen var også et kulturelt midtpunkt. I 1800-tallet skrev forfatteren Theodor Storm sine noveller i Husum.

9 nr. 2 / april SEJLTUR PÅ SLIEN VIKINGERNES FÆRDSELSÅRE Slien er en istidsfjord på omkring 42 kilometer, som i 2008 fik status som naturpark. Fjorden er smal og relativt lavvandet og hed oprindeligt Angel, som menes at stamme fra ordet angr, der på norrønsk betyder snæver. Den snævre fjord er en meget præcis betegnelse for Slien, der har en gennemsnitsdybde på 3 meter og en gennemsnitsbredde på 1,3 km. I vikingetiden var Slien en af tre internationale handelsruter henover Jyllands smalleste sted. Arkæologer har fundet resterne af et 80 meter langt skib fra omkring I bunden af fjorden lå vikingebyen Hedeby, og Hedeby museum nær Slesvig fortæller byens og vikingernes historie. Ved Store Brednings vestre udløb byggede Knud Lavard en borg, og ifølge sagaerne kunne fjorden spærres med jernlænker for at hindre skibe adgang. I Middelalderen oprettede Erik af Pommern mindst to borge langs Slien, og fjorden var sammen med Dannevirke en del af Danmarks sydlige grænseværn. Ved Mysunde, som er det smalleste sted på Slien, forhindrede danske soldater preusserne i at krydse Slien i 1850 og i Det var også ved Mysunde d. 9. august 1250 at kong Erik Plovpenning blev halshugget. Liget blev sænket i Slien, og siden har man sagt, at mågerne over Slien skriger Erik, Erik. Slien Naturpark: Operatører af sejlture: 5. RENDSBORG DEN STØRSTE DANSKE FÆSTNINGSBY UDEN FOR KØBENHAVN Rendsborg var indtil 1848 den største fæstningsby uden for København. Det er der meget, der stadig minder om i bybilledet i dag, og det anbefales, at man begynder på paradepladsen. Gå ind i turistbureauet, der ligger lidt fra pladsen, og hent et kort og en beskrivelse af Rendsborg. På Paradepladsen lå tidligere et hotel, hvor kong Christian den 7. døde, og han lå på lit de parade i kirken. I byen findes desuden en synagoge med museum. Svævefærgen under kanalbroen er også et besøg værd. Overfarten, som er gratis og varer halvandet minut, afgår fire gange i timen mellem kl Frokosten kan det anbefales at indtage i Restaurant an der Schwebefähre. Her sejler skibene på Kielerkanalen direkte forbi, og imens får man en forklaring om skibet: Hvorfra det kommer, og hvor det skal hen. Samtidig afspilles nationalmelodien fra det land, skibet er hjemmehørende i. Besøget kan kombineres med en gåtur langs Kielerkanalen. Rendsborg huser desuden die Glashütte, et kunstgalleri med værker af ca. 100 forskellige kunstnere på verdensplan. I 2015 er der tilmeldt over 2000 kunstnere, der er blevet udvalgt til at deltage her. Hver år uddeles et legat på 2000 euro til en af kunstnerne. ANDRE SEVÆRDIGHEDER: 4. FØR DET FRISISKE CARIBIEN Næst efter Sild (tysk: Sylt) er Før (tysk: Föhr) den største af de nordfrisiske vadehavsøer. Øen er en marskø med lavtliggende, frugtbare landstrækninger af lerjord, der er aflejret af det kraftige tidevand, som hersker her på disse egne. Højeste punkt er 13,2 meter over havets overflade, og øen har igennem tiderne oplevet adskillige oversvømmelser indtil 1900-tallet, hvor den nordlige del blev inddiget. Øen Før var en dansk kongerigsk enklave indtil nederlaget i 1864, og ved folkeafstemningen forud for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland i 1920 stemte tre af øens 12 kommuner for tilknytning til Danmark. Øens beboere har igennem tiderne ernæret sig som søfarere og hvalfangere. Øens største by, Vyk, er blandt de ti vigtigste centre for turisme i Slesvig-Holsten. Mellem Vyk og Ytersum finder man 15 km. sandstrand i ét stræk. De første kurbade blev etableret i 1819, og i 1840 erne havde den danske Kong Christian den 8. sin sommerresidens her. H.C. Andersen besøgte Før i sensommeren 1844, og han skal i sin roman De to baronesser have hentet inspiration fra opholdet på Før. Til vands: Oplev Sydslesvig fra havsiden: de/adler-schiffemaritime-erlebnisse-inschleswig-holstein-2014 Til lands: Badeferie i Sydslesvig find den bedste strand: de/straende-in-schleswigholstein Danevirkemuseet: Gottorp Slot:

10 10 nr. 2 / april 2015 SYDSLESVIG: MED CYKEL OG TOG OTTE DAGE I MARSKEN FRA BRØNS TIL EJDERSTED I juli 2014 satte Dagny Køster og hendes søster sig for at besøge deres gamle hjemegn ved Højer og at cykle langs Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted på en uge. De deler her ud af deres bedste råd, vejledninger og anbefalinger til inspiration og fri afbenyttelse. Tekst: Dagny Køster, bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen for Fredericia og Omegn Fotos: Dagny og Helle Køster Vi er to søstre på 60+. I 1960 erne boede vi på Højer-egnen, som vi genså på en cykelferie i juli På en uges cykelferie havde vi en fantastisk tur på en rute, der var ideel for langturscyklister, fordi det var ukompliceret at færdes der, at finde overnatning og noget at spise og drikke uden at skulle køre langt og ikke mindst fordi vi mødte stor venlighed og god service overalt. På de dage, hvor vi cyklede længst, var naturoplevelserne det vigtigste, så der blev ikke så meget tid og lyst til traditionelle turistaktiviteter. Højer, Bredsted, Husum, Tønning og Frederiksstad er alle enestående med deres smukke gader, huse, havne og kanaler. Hvis man holder af marsken og Vadehavet, kan vi stærkt anbefale at tage cyklen med på toget eller bilen, når ferien går til Sydslesvig. Området har den åbenlyse fordel, at den største stigning i landskabet findes på vej op på diget. Syd for grænsen blev vi budt velkommen af dette flotte skilt. Der bliver gjort meget for cyklismen i Tyskland, så det bliver nok ikke vores sidste cykeltur hos naboerne i syd. CYKELRUTEN Vores mål var at cykle langs Vadehavet fra Sønderjylland til Ejdersted på en uge. Hjemrejsen skulle foretages med tog fra Tønning, og hvis omstændighederne talte for det, ville vi også benytte toget undervejs. Vi havde cyklerne med i toget fra Middelfart og stod af i Brøns, og derfra gik turen via Skærbæk til Højer, fordi Tønder Turistbureau havde oplyst os om, at vejen langs kysten syd for Brøns ikke var farbar. Syd for Højer tog vi Siltoftvej ind i Nordfrisland, og vest for Klangsbøl fortsatte vi sydpå langs havdiget forbi Dagebøl og Schlüttsiel. I Okholm kørte vi ind i landet til Bredsted, og næste dag cyklede vi en noget kortere distance ad B5 over Shobüll til Husum. Mellem Husum og Sct. Peter-Ording kørte vi i tog. Turen fra Sct. Peter-Ording til Tønning tog vi langs diget forbi Ejderdæmningen, og på turens næstsidste dag i Tønning cyklede vi en eftermiddagstur ned og besøgte Frederiksstad. Hjemrejsen klarede vi med tog fra Tønning til Nibøl, derefter cyklede vi til Tønder for at kunne tage et tog hjem derfra. Der er normalt regelmæssig togdrift mellem Nibøl og Tønder. Vi cyklede ca. 300 km alt i alt. Tysk turistinformation: Tønder turistbureau:

11 nr. 2 / april I Højer finder man en spændende blanding af smukke og velbevarede gårde og huse, og et besøg i møllen, hvorfra der er udsigt over marsken, er et must. I de senere år er Højer blevet hjemsted for mange kunsthåndværkere. Mellem Ballum og Højer ligger der en perlerække af landsbyer med mange smukke velholdte huse og gårde i egnens byggestil. Disse huse ligger i vores barndoms landsby, Sdr. Sejerslev, som er repræsenteret med en gård på Frilandsmuseet i Lyngby. En model af gården findes i Højer Mølle. CYKELSTIER Der løber gode veje på indersiden og ydersiden af diget - binnendeich und aussendeich. Uanset hvilken side man vælger at cykle på, må man med jævne mellemrum stoppe op for at komme gennem leddene i hegnene, som afgrænser de forskellige græsningsområder. De områder, vi cyklede i, var dækket imponerende godt ind med cykelstier. På nogle befærdede veje er der anlagt én cykelsti, som kan bruges i begge retninger, så det blev f. eks. ikke et problem at cykle ad B5. Skiltningen langs stierne er alle steder rigtig god. Stiernes vejbelægning er af vekslende kvalitet, men det forstyrrede ikke kørslen. Vi så forbløffende få langturscyklister, men der var især i Ejdersted mange turister på cykelstierne. På en strand i Sct. Peter-Ording så vi et stort område fyldt med parkerede cykler.

12 12 nr. 2 / april 2015 CYKELKORT Den sønderjyske del af ruten kendte vi, men det var ikke så ligetil at finde cykelkort over ruten i Sydslesvig. Lidt syd for grænsen i Rodenæs blev vi inviteret på havevandring hos et venligt ægtepar, som lånte os et cykelkort. Det varslede godt for vores ferie. Det viste sig da også, at både i Nordfrisland og Ejdersted kan man få eller købe gode kort og andet turistmateriale, som indeholder forslag til et væld af cykelruter, som kan bruges til dagture såvel som længere ture i det område, vi cyklede i. Det er også muligt at købe færdigpakkede cykelture: nordsee Radfahren, findes på nettet og kan downloades. Det er en flot brochure med masser af forslag til ture. Den er skrevet på tysk og kan også fås på turistinformationerne i Tyskland. Andre kilder til cykelinformation: Her kan købes kort til Ejdersted og Nordfrisland og andre steder i Tyskland. Frederiksstad, også kaldet Nordens Venedig eller Det lille Amsterdam, er et populært turistmål. Byen er enestående på grund af sin historie og fantastiske beliggenhed mellem floderne Trene og Ejderen. Her skal vi igennem et af de første leigaf ved Ballum Dige oven i købet med hele to låger. Vi passerede ca. 40 på hele turen. Syd for grænsen gik det dog lettere, for her skulle vi kun trække cyklerne gennem én låge. Det kunne være lidt bøvlet, men vi fik efterhånden rutinen. CYKELTOG OG CYKELVEJR Den dag, vi skulle til Sct. Peter-Ording, blev en af sommerens varmeste, og da vi undervejs havde lavet en aftale med en bekendt derude, tog vi toget, så der også blev tid til at opleve de spændende strandområder. De lokale tog er indrettet sådan, at passagererne kan medtage deres cykler, så det gik meget let at stige ind og ud af toget med oppakning. Vi brugte mobil-appen DB Navigator for at finde togtider. Vi var heldige, at vores tur faldt i en periode med sol og varme, men vi havde dog stærk østenvind på diget fra Sct. Peter-Ording til Tønning. Hvis vejrudsigten udelukkende havde stået på regn og blæst hele ugen, var vi nok blevet hjemme. Men med kombinationen cykel/tog eller cykel/bil er området ideelt. Togruten Esbjerg Tønder Nibøl køres af Arriva, og togtider findes på

13 nr. 2 / april Sen eftermiddag på den kæmpestore strand ved Sct. Peter-Ording efter en dejlig sommerdag, hvor man måtte vente til det blev flod for at kunne gå i vandet. Her finder man også de karakteristiske pælebygninger, som rummer servicefunktioner for strandgæster. På vej til Tønning i modvind fik vi brug for et sted, hvor vi kunne spise vores medbragte frokost. Vi fulgte skiltene ud for Follervig og fandt et pluk-selv-sted, hvor vi købte kaffe og lækker frugttærte. OVERNATNING Vi bestilte to overnatninger hjemmefra på Marskhotel Højer. Pris ca. 500 kr. I Sydslesvig henvendte vi os på turistinformationen i Dagebøl og Husum, som fandt henholdsvis et B&B i Bredsted og Nordseehotel Husum. I Sct. Peter-Ording kørte vi forbi et tilfældigt B&B, og i Tønning blev vi af en lokal henvist til campingpladsen, som også udlejer værelser. Vi tror, vi var heldige at finde logi i Husum og Sct. Peter-Ording uden problemer, for det var jo absolut højsæson. Priser for B&B var 30 Euro og hotel i Husum 50 Euro. Alle priser er pr. person.

14 14 nr. 2 / april 2015 SYDSLESVIG: KOBBERMØLLEN Det gamle tårnhus hæver sig som et vartegn over Kobbermølle. Bygningen skal i fremtiden huse Kobbermølles social- og byggehistorie, når finansieringen er sikret. Jyllands industrielle vugge gemmer sig lige bag grænsekioskerne ved Kruså. Et nyindrettet og udvidet museum fortæller den spændende historie også på dansk. Foto: Kobbermølle Industrimuseum. Arbejdet på kobbermøllen var fysisk hårdt og til tider farligt. I støberiet var der ikke noget, der hed beskyttelsesdragt i begyndelsen af 1900-tallet. Foto: Lotte Dahlmann. Af Lotte Dahlmann Har man én gang krydset grænsen til Tyskland ved Kruså, er man bekendt med de mange grænsebutikker, der årligt tiltrækker tusindvis af danskere. Hvad de færreste imidlertid ved er, at der i ådalen lige bag de farverige og lysende butiksfacader gemmer sig et lille stykke danmarkshistorie: Crusauer Kobber- og Messingfabrik eller Crusauer Kupfer- und Messingfabrik, som det hed i forne tider. Bygget med kongelig tilladelse af kong Christian IV engang i 1600-tallet, udnyttede dette hammerværk Krusåens stabile vandkraft til at etablere det første egentlige industriværk i Jylland. Ligesom Værket i Brede nord for København er kendt som industrialiseringens vugge i Danmark, var værket Jyllands industrielle vugge. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor det blev placeret netop her, men et bud er, at værket skulle levere bygningsjern til Koldinghus, som blev udbygget i de år, hvor hammerværket blev etableret. Det er dog et faktum, at værket fra ca leverede produkter i kobber, bronze og messing til hele Danmark. Stedet blev fra da af kendt som Kobbermølle. Omkring år 1800 var kobberværket det største industrianlæg i hertugdømmet Slesvig og et af de største industrianlæg i det danske kongerige. Her hamrede man de plader ud, som den dag i dag beklæder bunden af Fregatten Jylland. Tagpladerne på mange af vore slotte er også hamret ud her. Endvidere fabrikerede kobbermøllen mange af de kobberkedler og messingbækkener, der pryder mange danske hjem den dag i dag. Hammerværkets stempler har ændret sig igennem tiderne, og hver ny ejer af værket skulle søge tilladelse til at benytte den regerende konges navnetræk. Men se efter mærket på dit eget kobber- eller messingtøj, og du vil måske opleve, at du ejer et umiskendeligt vidnesbyrd om, at Kobbermølle i perioder nærmest havde monopol på al salg af potter og pander i Danmark. I tilknytning til industrianlægget byggede ejerne boliger til de faglærte arbejdere. Bygningerne minder om Nyboder i København, som jo også blev bygget under kong Christian IV. De fleste af boligerne står den dag i dag og omkranser værket langs hyggelige, brostensbelagte gader og gyder. Ja, selv en gammel latrinbygning står endnu om end de små lukafer nu tjener som depotrum. Kobbermølle fungerede som hammerværk helt frem til 1962, hvor værket bukkede under for konkurrencen fra andre europæiske valseværk, som blev genetableret og moderniseret med midler fra krigsskadeerstatninger og Marshall-hjælpen efter 2. Verdenskrig. Takket være en mangeårig

15 nr. 2 / april Foto: Lotte Dahlmann. Svend Lykke Schmidt, forretningsfører og ansvarlig leder for selskabet, der driver Kobbermølle Industrimuseum, og medlem af Harreslev byråd. I baggrunden den enorme dampmaskine. Foto: Kobbermølle Industrimuseum. Har du en Kobbermølle-antikvitet i dit hjem? Se efter stemplet. indsats fra det lokale lærerpar Bodo og Gisela Daetz, der i 1997 på privat basis åbnede Kobbermølle Museum som forløber for det nuværende museum, og formanden for museets støtteforening, Gerd Pickardt, var det muligt at genåbne det totalrenoverede Kobbermølle Industrimuseum i sommeren 2014 med finansiel støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden, Sydslesvigudvalget, EU og delstatsregeringen i Kiel samt Harreslev kommune. Museet består af tre haller. I indgangshallen fortæller gryder, pander, potter og kedler samt fotostater, billeder og en model over værket om op- og nedgangstider i værkets historie. De to andre haller er dedikeret til at vise, hvordan man forarbejdede de stridbare metaller med vandhjulsdrevne hammere, udstansningsmaskiner og en enorm dampmaskine, som dagligt krævede 15 ton kul for at holde dampen under maskinerne oppe. Her er tale om et museum, hvor man godt må røre ved mange af genstandene, og som på en håndgribelig måde fortæller industrihistorie. Frivillige betjener i dag flere af maskinerne og smedeessen, så publikum får et levende indtryk af datidens industrielle produktion. Det er også frivillige, som står for de guidede rundvisninger på museet på dansk og tysk og for at vedligeholde alt det mekaniske isenkram. Selv den gamle vandmølle spinder endnu bl.a. med bistand fra en lokal hjælper, hvis familie i seks generationer arbejdede på Kruså Kobberog Messingfabrik. Kobbermølle havde nærmest monopol i Danmark på kobber- og messingtøj. I 2015 er der gratis adgang til museet 17. maj (Den internationale museumsdag), 25. maj (Den tyske Mølledag) og 13. september (Det åbne mindesmærkes Dag). Museet har indrettet picnic-område, som frit kan benyttes udenfor. Indenfor kan det også benyttes af grupper mod et gebyr. Øvrige åbningstider i 2015: januar-april: kl hver 1. søndag i måneden. Majoktober: onsdag-søndag kl november-april 2016: hver lørdag og søndag kl Grupper fra seks personer kan efter forudgående aftale besøge museet alle dage hele året. Kobbermølle Industrimuseum: Foto: Fotosamling Daetz.

16 16 nr. 2 / april 2015 POESI Poetry slammer Lasse Nyholm under uropførelsen i Berlin. Foto: Gunvor Vestergaard/GF Af Lasse Nyholm SADAN Sådan ligger landet, siger man, sådan ligger landet dér går grænsen, siger man, dér går grænsen på afstand så selvfølgeligt, at man knap kan forestille sig andet. Sådan ligger landet, jo ja, sådan ligger landet hér er en dansker bare en dansker, og en tysker turist dér går grænsen som i dagligdagen kun er tanken nær, når dén ligger til besvær eller kommer på tale når vi viser vores vittigheders formåen om et Danmark til Ejderen eller et Danmark til Kongeåen dér går grænsen og sådan ligger landet. Ja, sådan ligger landet men i selve grænselandet er det så noget ganske andet for her ER der tyskere til Kongeåen og danskere helt til Ejderen og dér imellem går så grænsen hvor den i små hundrede år har ligget og skønt den blev forbandet i nogle årtier, blev den snart bemandet med fornuft og sådan ligger landet roligt dér går grænsen godt for den var afstemt demokratisk og siden afsat geografisk og ganske vist draget mindre naturligt end et åndedrag men dog præcis så menneskeligt, som ønskeligt. Og der går grænsen, altså. Og sådan ligger landet, ligesom for her er der overlap mellem landene som giver en ekstra dimension til hinanden ligesom terrænet rejser sig fra kortet, ligesom identiteten vokser udover nationaliteten her favner befolkningerne området ligeså naturligt som landskabet. LIGGER LANDET Sådan ligger landet og dér går grænsen men her er grænseskilte i vejkanten en tydelig forsimpling her er grænsen ligeså flydende, som linjen ligger fast for her ligger nationaliteten ligesom dobbelt i den enkeltes legeme her går grænsen fra top til tå og hjertet slår den fast eller rykker den løs hvert sekund. Dér går grænsen også sådan ligger landet sådan lever landet og i en verden der er præget af grænseløs globalisering kan man her drage fordel af at have levet længe med en grænseløsnet orientering for hvor mindretal rundtom i verden, griber til terror for at udleve vreden så ved man hér at sikring af mindretallets rettigheder er lig med en sikring af freden. Sådan ligger landet for der går grænsen her er det tydeligt at mindretallene kun består fordi man her har viljen til det og at de hurtigt kan forsvinde hvis ikke man virkelig vil dem her er hver en hilsen og hvert et håndtryk en daglig fornyelse af aftalen om velviljen til hinanden at det ER den vej man vil, at man VIL være et forbillede for alverden. Sådan ligger landet Der går grænsen, som en cirkel om mangfoldigheden som en omfavnelse af freden. Sådan ligger landet, roligt der går grænsen, op i en højere enhed sådan ligger landet, med vilje. Skrevet af Lasse Nyholm, danmarksmester i Poetry Slam 2015, og oplæst i forbindelse med fejringen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne i Berlin d. 26. marts 2015.

17 nr. 2 / april FÆLLES FEST I BERLIN FOR KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE Foto: Gunvor Vestergaard/GF Repræsentanter for det tyske og det danske mindretal i grænselandet deltog i stort tal, da grundlaget for 60-års fredelig sameksistens i grænselandet blev fejret i Berlin Omkring 180 mennesker deltog i fejringen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne den 26. marts i Berlin. Den fælles dansk-tyske fest var i sig selv et vidnesbyrd om, at København-Bonn Erklæringerne ikke var afslutningen på noget men snarere markerede begyndelsen på en fantastisk proces, som Slesvig- Holstens ministerpræsident, Torsten Albig, udtrykte det i sin tale. Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, fremhævede i sin tale mindretallene som brobyggere og roste det danske mindretal for deres aktive og meget konstruktive rolle i Slesvig-Holstens politiske og kulturelle liv: I har integreret jer og dog alligevel bevaret jeres sproglige og kulturelle egenart. Hans danske ministerkollega, udenrigsminister Martin Lidegaard, fulgte trop og citerede Konrad Adenauer, som i sin tid underskrev den tyske Bonn Erklæring, for at sige, at de nationale mindretal kunne bygge broer mellem landene i Europa. Sådan kom det ikke til at gå alle steder. Men det er en imponerende rejse og unikt, at det overhovedet er lykkedes, slog Martin Lidegaard fast om befolkningerne i det dansk-tyske grænseland, som i 60 år har bevæget sig støt og roligt hen imod hinanden. Lidegaard slog også et slag for, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland bør inspirere andre steder i Europa og sågar i så fjerne egne som Irak og Mellemøsten: Vi har lært, at mindretalsproblemer kan løses, hvis der er politisk vilje; at det er givtigt for alle parter, og at det gør os stærkere at være samarbejdspartnere. Vores historie er også EU s historie, for det viser, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen. Udenrigsminister Martin Lidegaard ved jubilæumsfesten i Berlin. KARAKTERSAGEN LØST I 11. TIME Eleverne på Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen i Sydslesvig kan nu ånde lettet op, efter at Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet har fundet en løsning på den såkaldte karaktersag. Sagen begyndte, da der i 2014 blev indført en ny omregningsmodel for eksamensgennemsnit, hvilket har betydet, at danske studenter fra Sydslesvig skulle søge optagelse på videregående uddannelser i Danmark med et forringet eksamensgennemsnit. Med den nye løsning vil studenter fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen fra sommeren 2015 modtage et karakterbevis på dansk i tillæg til deres tyske eksamensbevis, hvor karaktererne bliver omregnet på baggrund af gennemsnittet i de to danske gymnasier i Sydslesvig. Grænseforeningens formand, Mette Bock, er glad for løsningen: Det er glædeligt og på tide at der er fundet en løsning i karaktersagen. Når Skoleforeningen og mindretallet er tilfredse, er vi det også i Grænseforeningen. Mette Bock retter dog samtidig en kritik af ministeriernes viden på området: Sagen har desværre vist, at der er alvorlige mangler, når det drejer sig om viden om det danske mindretal. De mangler rækker helt ind i ministerierne og til det politiske niveau. Der ligger en enorm oplysningsopgave, som det er helt afgørende at få løftet, siger Mette Bock.

18 18 nr. 2 / april 2015 Vincent Boseck taler om, hvordan erklæringerne stadig fremmer dansk kultur i Sydslesvig. Eleverne Carlotta, Clara, Nele og Vincent, der alle talte på konferencen, mødtes efterfølgende med ministre og pressen. KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE SKAL IKKE PÅ MUSEUM I anledningen af 60-året for København-Bonn Erklæringerne deltog 200 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig i en konference på Christiansborg for at diskutere, hvordan vi kan bruge erklæringerne i Af David Nygaard Madsen Fotos: Lars Schmidt København-Bonn Erklæringerne er gode men dog kun så gode, som vi gør dem til. Derfor har vi alle et fælles ansvar for at gøre dem så gode som muligt. Sådan lød beskeden fra Anke Spoorendonk, justits-, europa- og kulturminister i Slesvig-Holsten, da hun talte på Grænseforeningens konference København- Bonn Erklæringerne anno 2015 i Landstingssalen på Christiansborg den 25. februar i år. På konferencen deltog også den tyske ambassadør, en række fremstående danske politikere og 200 elever fra de danske gymnasier i Sydslesvig. De var samlet for at fejre og diskutere, hvordan erklæringerne kan bruges i dag, hvor det før så belastede naboskab er blevet erstattet af et dansk-tysk venskab. For Anke Spoorendonk var budskabet klart: Det er godt, at vi på dage som i dag minder hinanden om, at erklæringerne ikke skal på museum. De er stadig levende, og vi har sammen et ansvar for at holde dem i live. Det kan vi kun gøre ved at bruge dem og ved at diskutere dem. De fremmødte elever var enige med Spoorendonk, og de ville rigtig gerne diskutere erklæringerne. Fire elever havde forberedt taler, hvor de fortalte om, hvorfor erklæringerne stadig er vigtige. På baggrund af erklæringerne fra 1955 har det været muligt, at dansksindede med bopæl i Sydslesvig kunne udfolde sig uden diskrimination og samle sig i danske foreninger, der blev anerkendt af flertalsbefolkningen. I disse foreninger finder man dansk kultur: Der er ungdomsforeninger, Flensborg Avis, idrætsklubber, biblioteker osv. Her finder man også dansk politik i form af mindretallets parti, SSW, og naturligvis har man de danske børnehaver og skoler samlet i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, sagde Vincent Boseck, der til sommer bliver student fra A.P Møller Skolen i Slesvig. De fire elever talte også om, hvordan muligheden for at leve som dansker i Tyskland er med til at give dem identitet. Men de advarede samtidig stærkt imod at skabe en forestilling om dem og os: Vores omverden giver os tit følelsen af, at vi skal følge enten/eller-tankegangen og holde os til enten de danske normer og værdier eller de tyske. Det giver os indtrykket af, at vi mister noget af os selv, hvis vi prøver at blande de to landes kulturer. Men sådan er det netop ikke. Vi er en blanding af begge dele og ikke forpligtet til enten at være tyske eller danske. Alle må finde og udvikle deres egen identitet. For menneskene i mindretallet gælder det om at vælge det tyske i nogle situationer og det danske i andre. Hvad holder man mest af ved ens tyske kultur og liv, og hvad holder man mest af ved den danske kultur og de danske værdier? Den udlægning var det dog ikke alle, der var helt enige i. Martin Henriksen, medlem af Sydslesvigudvalget for Dansk Folkeparti, påpegede vigtigheden af at huske på sin danske baggrund. De unge fik dog opbakning fra flertallet af de fremmødte politikere, som var imponerede over de unges engagement og eftertænksomhed, og det skortede ikke på rosende ord, da undervisningsminister Christine Antorini (S) indtog talerstolen: I er indbegrebet af brobygning, og det gør jer ekstremt vigtige i fremtiden. I har nogle helt særlige kompetencer, som er værdifulde i et moderne og globalt samfund, for I kender om nogen til identitet, kultur og samarbejde og så taler I jo flere sprog. Da ordet blev givet frit, havde eleverne mange spørgsmål til politikerne, og der blev blandt andet diskuteret dobbelt statsborgerskab til danskere i Sydslesvig, hvilket de fleste af de fremmødte politikere talte positivt for, selvom der ikke blev givet nogen konkrete løfter.

19 nr. 2 / april TÆNK ENGANG... Tekst & foto: Mette Bock Her ser I Johan den Ældre og Johan den Yngre. Johan betyder den modige. Jeg mødte de to Johan er for nylig til et møde i Grænseforeningen. Johan den Ældre har i mange år været lokalformand i Århus efter et langt liv som skolemand og konsulent i Grænseforeningen. Han hedder Herold til efternavn, og det betyder budbringer. Og jeg skal love for, at Johan den Ældre har bragt bud mellem nord og syd gennem årene. Gennem musik, kultur, møder, foredrag, udflugter og meget, meget mere. Johan den Ældre havde for længe siden det kan nærmest betegnes som tidlig stenalder Johan den Yngre som elev i skolen. Nu skønnede den gamle skolemester, at det måtte være på tide, at Johan den Yngre blev voksen og overtog stafetten som formand i Århus. Og sådan blev det. De hedder begge Johan, og de er begge modige. Men deres interesse for mindretallet og Grænseforeningens arbejde har helt forskellige rødder. Johan den Ældre mødte i 1954 et par brødre i Sydslesvig, og det udløste, at han som ung lærerstuderende kom på græs på Gottorp-Skolen i Slesvig. Det lagde grunden til en livslang kærlighed til mindretallet. Anderledes forholder det sig med Johan den Yngre. Han hedder Pratsch til efternavn, og det indikerer, at hans familie er af Flensborg-slægt. Slagtermestre og den slags. Johan den Yngre genså sin gamle skolemester og navnebror på et møde i Lions for år tilbage og blev straks formanet til at melde sig ind i Grænseforeningen. Nu er han formand i Århus og vil garanteret med stort engagement bringe stafetten videre. Der ligger en historie bag ethvert livsforløb. Vejene til interesse for det danske mindretal er mangfoldige. Nogle er lige, andre snor sig kringlet. Jeg glæder mig over ethvert møde med alle jer, der fortsat bidrager i det store og i det små. For mindretallet lever, forbindelserne skal holdes ved lige og der er brug for modige budbringere som Johan den Ældre og Johan den Yngre. Klummen Tænk engang beskriver formand Mette Bocks møder med mennesker og mindretal SPAR 40%! Glæd dit (barne)barn med Synes du også, dit (barne)barn skal være sej og blive klog på verden? Nu kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige zejt-ung-side er der nu også nyheder skræddersyet til børn og unge. Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til abonnement@fla.de Kupon Regningen og gavekortet sendes til: Navn: Gade: Postnr., by: GF0415 Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr. Vi sender gavekortet til din adresse, så snart vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og til den Tlf: Underskrift:

20 20 nr. 2 / april 2015 DEN DANSKE Den nationale, religiøse og etniske renhed og uskyld er ikke et værn imod ondskab og antihumanisme; det er tværtimod dens grobund, skriver Peter Grønlykke, sognepræst i Sct. Marie kirke i Sønderborg. Peter Grønlykke. Cand.theol. 1981, sognepræst ved Sct. Marie kirke i Sønderborg siden Skribent i Kristeligt Dagblad. Af Peter Grønlykke I efteråret 1994 opstod der en særegen protest i Sønderjylland. Nogle beboere i Kollund begyndte om aftenen at gå tur og at samles omkring et bestemt hus på Molevej. Her havde en tysk statsborger ved navn Thies Christoffersen slået sig ned. Thies Christoffersen nærede øjensynlig en til beundring grænsende sympati for nazismen. Det ville han også gerne have andre til. Så han havde en forlagsvirksomhed på adressen, hvorfra han distribuerede nazistisk propagandamateriale til interessenter både i Tyskland og andre steder. Det kunne han ikke gøre i Tyskland. For dér var og er nazistisk propaganda ganske enkelt forbudt. Derfor var han flyttet i propagandaly lige på den anden side af grænsen. I Danmark var og er der nemlig ikke nogen lovgivning mod dette. Kollundborgerne fandt det ikke i orden, at denne nazi-nostalgiker blot kunne flytte til Danmark, og drive sin virksomhed herfra. De ville ikke have ham boende. Derfor var der aften efter aften flere og flere, som begyndte at lufte hunde og gå tur og samles til aftensang uden for hans hus. Efterhånden var der også mange andre fra lokalområdet og fra andre steder, som sluttede sig til. Det blev til en folkelig protest. Set i historiens lys var protesten forståelig. Thies Christoffersens virksomhed var for alvorlig både til at grine af eller nøjes med at ryste på hovedet af. Så alvorligt tog man det, at en deputation rejste til København for at bede om regeringens og folketingets hjælp, så man kunne lukke virksomheden med myndighedernes indgriben. Det ville de danske politikere ikke. For Thies Christoffersens ophold var fuldt lovligt, og den livlige debat, der kommenterede begivenhederne i Kollund, talte hovedsagligt ligeledes imod et lovindgreb. Både den danske frihedstradition og frihedsforståelse er stærk. Den er forankret i en stærk national selvfølelse. Udefrakommende holdninger og strømninger bliver derfor holdt på afstand. Dem mente politikerne altså heller ikke i denne situation, at man skulle reagere på. Det var jo en tysker. Demonstrationerne kunne nemlig let opfattes som en fortørnelse over, at man nu igen skulle lide under udskejelser fra tysk side. Den finte sivede næppe ind sydpå. Her kunne man med god ret undre sig over, at man ikke i Danmark kunne løse problemet. Man kunne