Aktørworkshop om systembærende egenskaber

Transkript

1 Aktørworkshop om systembærende egenskaber Tid 6. november 2015, 9-14 Sted Erritsø, Påfuglen Deltagere Peter Markussen Søren Klinge Gert Elze Asger Grønlund Arnklit Peter Frost Andreasen Poul Mortensen Peter Bruhn Sisse Carlsen Mikkel Hesselbæk Kenneth Nielsen Jes Smed Christian Dahl Winther Edward James-Smith Sandra Friis-Smith Henrik Møller Jørgensen Henrik Damgaard Bjarke Straarup Søren Rygaard Vattenfall Vattenfall DONG Energy Dansk Energi Energistyrelsen Energistyrelsen Fjernvarme Fyn HOFOR HOFOR NEAS 24. november 2015 SCR-PMR-SKL-PBU-AGA- PMO/SCR Fraværende Kopi Referent Sisse Carlsen Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser og problemstilling med statsstøtteregler 4. Dialog vedrørende håndtering af anlæg ejet af 5. Evaluering af indkøb i sommermånederne og rammer for indkøb i vintermånederne 6. Næste skridt 1. Velkomst ved Peter Markussen Der blev budt velkommen, og Peter Markussen forklarede, at årsagen til workshoppen er opfølgning på workshop den 4. februar og en dialog vedrørende håndtering af indkøb af systembærende egenskaber i dag og i fremtiden. Dok. 15/ /7

2 Baggrunden er på den ene side målsætninger i strategi for systemydelser og Markedsmodel 2.0 og på anden side Elreguleringsudvalgets anbefalinger og udarbejdelse af en ny elforsyningslov. Målsætningen er en effektiv fremskaffelse af systembærende egenskaber, og på kort sigt gælder dette de daglige indkøb, på langt sigt skal det sikres, at der er systembærende egenskaber i fremtiden. Projektet følger anbefalingerne fra Markedsmodel 2.0, hvor vi først ser på behovet, derefter på muligheder for markedsgørelse/konkurrenceudsættelse og endeligt på markedsdesign 2. s analyse af behovet for systembærende enheder Behovet for systembærende egenskaber udgøres primært af kortslutningseffekt, reaktiv effekt og dynamisk spændingsregulering. Den bagvedliggende årsag til behovet for systembærende egenskaber ser ud til at have ændret sig. N-1 sikkerhedsanalyser tyder på, at det er de gamle vindmøller (opsat før 2008) der skaber problemer og at udbygningen af transmissionsnettet vil ændre behovet, men analyserne mangler at blive færdiggjort, før der kan siges noget konkret. Systemet skal kunne håndtere N-1 sikkerhed, hvilket betyder at systemet skal kunne håndtere enhver enkeltstående fejl. Den værste fejl er her defineret som en trefaset kortslutning, som fx forårsages af menneskelig fejl eller at noget blæser ind i ledningerne. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, om der er et minimumskrav til de kraftværker der kan levere systembærende egenskaber, hvortil svarede, at de skal være tilsluttet transmissionsnettet, dvs. 150 kv for Vestdanmark og 132 kw for Østdanmark. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør, om stærk vind er en normal situation, og det derfor kan forventes at driftsklare værker bliver aktiveret ofte herunder hvor ofte driftsklare værker kan forvente at blive aktiveret, og hvilken betaling der kunne forventes herfor. Hvortil svarede, at der i kommende udbud vil være mere specifik i forhold til den forventede aktivering. Det blev pointeret fra aktører at skal beskrive hvilke situationer der skal til, for at vi aktiverer et driftsklart anlæg. Det blev fremført af en aktør at bør orientere værker om, at det er nødvendigt, at de er i drift for at systembet kan opretholdes, hvis dette er tilfældet. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør, om der er sket en ændring i, hvor mange værker der skal være i drift i forhold til tidligere, da det virker til at være faldende, hvortil svarede, at der med etableringen af SK4 og Dok. 15/ /7

3 synkronkompensatoren i Fraugde er sket ændring i, hvor mange enheder der derudover er behov for i DK1. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, om man ikke kunne dække behovet for systembærende egenskaber ved at indkøbe flere reserver, hvortil svarede, at systembærende egenskaber og reserver opfylder to forskellige behov. Hvis disse produkter skulle (via krav) leveres af samme leverandør, ville konkurrencen indskrænkes betragteligt. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, hvorfor store decentrale anlæg ikke benyttes, da de også kan levere systembærende egenskaber, hvortil svarede, at anlæggene ikke er bygget til at håndtere fejl, og at de derfor falder ud ved fejl. Derudover er de ikke tilsluttet transmissionsniveauet og kan derfor kun levere systembærende egenskaber meget lokalt i nettet. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, hvor store ændringer der kommer til at være i forhold til antallet af enheder i drift, der er nødvendige, hvortil svarede, at det ikke er til at sige endnu før analyserne er færdiggjort. Analyserne vil inkludere følsomhedsanalyser og forskellige scenarier, når langt sigt undersøges. Det blev pointeret fra Energistyrelsen, at det er vigtigt, fra et politisk synspunkt, at fastsætte de omkostninger der er ved at holde de gamle vindmøller kørende. 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser og problemstilling med statsstøtteregler Der er en stigende interesse for statsstøtte, især indenfor energiområdet, bl.a. baseret på Kommissionens retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet fra juni Udgangspunktet fra EU er, at statsstøtte ikke er tilladt med nogle undtagelser. Der er dog en vigtig forskel mellem lovlig og ulovlig statsstøtte. forklarede, at det er virksomhedens foreløbige vurdering, at indkøbet af systembærende egenskaber udgør statsstøtte. Dette skyldes flere forhold, herunder som det væsentligste, at indkøbet er lovbaseret og at agerer på vegne af den danske stat, når indkøbet foretages. Konkret er indkøbet omfattet af bestemmelserne om statsstøtte i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. s udgangspunkt er derfor, at indkøbet skal tilpasses, så det kan blive kategoriseret som lovlig statsstøtte, herunder leve op til Altmark-kriterierne for public service -virksomhed. Det blev stillet spørgsmål fra en aktør til, om mener det er statsstøtte når der bliver indkøbt systembærende egenskaber, hvortil svarede at ja, da indkøbet er direkte bundet op på s opgaver defineret i Elforsyningsloven. Indkøbet af systembærende egenskaber vil blive foretaget således, at det lever op til statsstøttereglerne om kompensation til en public service virksomhed. Det skal sikres, at der ikke sker en overkompensation. Dok. 15/ /7

4 Det blev kommenteret fra en aktør, at decentrale værker ikke må deltage i strategiske reserver, fordi de får grundbeløb, og om det ikke er det samme, hvortil svarede at man ikke må få to former for støtte, da det vil være overkompensation. Det blev pointeret fra en aktør at skal sende plancher til aktørerne, inden der afholdes bilaterale møder, når dette er muligt. Det blev pointeret fra en aktør at skal være mere skarpe på, at melde det faktiske behov ud, herunder forskellen på behovet om sommeren og vinteren. Behovet bliver fastsat først, herefter kommer fremskaffelsen og indkøbet. orienterede om den videre proces om dette emne, og at man vil tage initiativ til en række bilaterale møder med aktørerne indenfor den nærmeste fremtid. 4. Dialog vedrørende håndtering af anlæg ejet af opfordrer til, at aktørerne kommer med deres input til håndering af ejede anlæg. Synkronkompensatorer er defineret i den europæiske lovgivning som netkomponenter. er i gang med at undersøge konsekvenserne af de kommende netværksregler nærmere, herunder konsekvenserne i forhold til unbundling. Kommentar fra Energistyrelsen: De juridiske elementer skal diskuteres mellem og Energistyrelsen, og finder derved sammen ud af, hvad der kan gøres ift. loven. Så længe en enhed kan producere el, er det tale om et produktionsanlæg, og kan derfor ifølge lovgivningen godt levere systembærende egenskaber også. Aktørerne efterspurgte at det bliver beskrevet meget konkret, hvad der ligger i faste omkostninger, når aktiveringsprisen for s egne anlæg skal fastsættes. Det blev pointeret af aktørerne, at et selvstændigt selskab lyder som en god måde at skabe transparens på. Det vil være et hvile-i-sig-selv princip, hvor der er mulighed for at få faste omkostninger med. Aktørerne påpegede også, at det er vigtigt, at selskabet agerer på kommercielle vilkår og således er villig til at frasælge sine aktiver, hvis selskabet ikke kan forrente sine investeringer. efterspurgte input på: - Hvordan fremskaffer vi disse egenskaber på den bedst mulige måde? - Hvad er vigtigt for aktørerne for at træffe de rigtige beslutninger? Dok. 15/ /7

5 Hertil blev der svaret fra aktørerne: - Gennemsigtigheden, og at aktørerne kan tro på. - Det er vigtigt at betalingen afspejler den faktiske værdi af produktet. - Forretning og afkast skal være tydeligt og klart. - Behovet skal tydeliggøres, da der ellers er risiko for at overinvestere. - Der skal indkøbes hele året, ikke kun i sommermånederne, for at skabe transparens. - Rente og afskrivningsperiode indgår i investeringsberegning for alle aktører og også og afspejler den givne forventning til behovet. bør ikke kunne investere udelukkende på baggrund af meget lange afskrivningsperioder. - Hvis markedssetup er rigtigt, vil kraftværkerne selv kunne foretage risikovurderingen. - Der skal være klare regler om de systembærende egenskaber, og der skal være en klar rolle- og ansvarsfordeling. Der blev desuden stillet spørgsmål fra en aktør til, om driften af synkronkompensatorerne kan udliciteres, således det er aktører der driver synkronkompensatoren, men det stadig er der ejer dem. Det blev kommenteret fra en aktør, at en by-pass løsning på store centrale kraftværker kan være en løsning, da omkostningerne her er anderledes. Men da der ikke er et marked for det, og det ikke er muligt at lave en kontraktlængde på mere en 3-5 år, så er risikoen for stor ved ændringen. Det blev kommenteret fra Energistyrelsen, at elforsyningsloven ikke specifikt skriver noget om synkronkompensatorer, men at ikke får lov til at bygge disse, hvis der ikke er et forsyningssikkerhedsmæssigt behov for dem. Det blev kommenteret fra aktørerne, at det er der sætter behovet, og hvis der er mange der investerer i synkronkompensatorer, vil udbuddet stige, og derved vil prisen på ydelserne falde, og så vil det ikke være en rentabel investering. Til det svarede, at behovet vil blive fastsat mere tydeligt, når analysen er færdig, og det vil også blive klargjort hvad det forventede behov er i fremtiden, samt hvad der skaber behovet. 5. Evaluering af indkøb i sommermånederne og rammer for indkøb i vintermånederne Generel tilfredshed hos aktørerne for sommerindkøbet, og det havde levet op til forventninger om at muliggøre planlægning for aktørerne og sikring af tilstedeværelsen af systembærende egenskaber for Det blev kommenteret fra aktørerne, at det ikke var transparent, hvornår foretager beordringer. Det blev desuden kommenteret fra aktørerne at, i de tilfælde værkerne kører, og får leveret behovet fra de aktive værker, betaler de ikke for dem. Til dette svarede, at vi forsøger at ændre indkøbet, således det bliver mere transparent, og at forsøger at skabe et marked, hvor aktører får betaling for de ydelser de leverer. Det er dog ikke muligt, at betale for anlæg der kører i Dok. 15/ /7

6 forvejen, da dette vil være ulovlig statsstøtte. vil igennem vinterperioden vurdere behovet for indkøb af systembærende egenskaber og indkøbe ydelsen når det vurderes at dette er nødvendigt. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, om et anlæg der er købt til at være i drift havarerer, bliver trukket ligefremt proportionalt i betaling for den periode når de er ude, hvortil svarede ja. Det blev kommenteret fra en aktør, at det skal kommunikeres tydeligt til aktørerne, hvis der er behov for at anlæg der er i drift forbliver i drift. Det blev efterspurgt fra en aktør at, skal gøre det transparent, om værker, der bliver beordret at de ikke må lukke for driften, bliver afregnet, og evt. hvordan de bliver afregnet. Det blev kommenteret fra en aktør, at skal betale for de ydelser de har behov for. Også selvom værkerne i forvejen kører, da har brug for ydelserne, hvis værkerne ikke er i drift. Betalingen skal afspejle produktets værdi, og ikke marginalomkostningerne. Til det svarede Energietn.dk, at vi meget gerne vil betage for de ydelser vi har behov for, men at vi er nødt til at overholde statsstøttereglerne. 5.1 Beordringer Forskriften for beordringer blev diskuteret, og der skal overordnet nævnt fra aktørerne, at forskriften er uspecifik, da der skal foretages en forhandling, hver gang et værk bliver beordret. Det er et problem, at værker først bliver beordret aktive, og forhandlingen omkring omkostninger så først skal tages efterfølgende. Derudover blev det nævnt fra aktørerne, at der ikke var kommet feedback på aktørernes input til forskriften. svarede, at vi sætter stor pris på aktørernes input. vil meget gerne ligge op til dialog omkring, hvilke omkostninger der skal inkluderes i afregningen for beordringer. Det blev kommenteret fra aktørerne, at det ikke er muligt at finde ud af, hvor priserne skal sendes ind, hvilket skal gøres en måned forud, og hvad konsekvenserne er, hvis priserne ikke bliver meldt ud. Her svarede at vi skal tydeliggøre, hvor priserne skal meldes ind, men at der ikke bliver foretaget noget, hvis priserne ikke bliver meldt ind. 5.2 Sommerudbud Det blev kommenteret fra en aktør, at de gerne så sommerudbuddet overstået i december, hvortil svarede, at det ikke er muligt da behovsanalysen ikke er færdig i december, og at det er nemmere at forudsige, hvordan sommerens behov ser ud i marts end i december. Dertil kommer, at det også er forbundet med ekstra risiko eller omkostninger for aktører at give bud langt ud i fremtiden. Dok. 15/ /7

7 Det er ydermere kommenteret fra en aktør, at Q216 og Q316 priserne er så lave, at der er en sandsynlighed for at centrale værker ikke er i pengene i disse kvartaler, og derfor må forventes at indstille driften helt i perioden. efterspurgte inputs til, hvor lang tid aktørerne gerne vil have auktionen skal dække? Hertil svarede aktørerne at indkøbet på 4 måneder fungerede fint. Det blev kommenteret fra en aktør at indkøbet ikke var transparet i 2015, og der blev derfor efterspurgt, at Energietn.dk skulle være mere transparente. Det blev forslået fra en aktør, at aktørerne kan byde ind med driftsklare værker, der gælder de 4 måneder, men at indkøbet af værker i drift foretages over kortere tidsperioder, ud fra porteføljen af driftsklare værker. Et sådan indkøb kan foretages på f.eks. ugebasis. Der blev efterspurgt fra en aktør, at skal tydeliggøre, hvornår og under hvilke omstændigheder, de driftsklare værker bliver aktiveret og hvilke procedurer der bliver brugt i driftscenteret. Dette skal fremgå tydeligt i udbuddet. 6. Næste skridt: Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til status for analysen af de øvrige kritiske egenskaber, hvortil svarede, at kritiske egenskaber er delt op i to spor, systembærende egenskaber og nye systemydelser. Disse kører som to forskellige spor, hvor nye systemydelser kører internt lige nu og med på aktørworkshop i det nye år. Der blev stillet spørgsmål fra en aktør til, hvornår DK2 kommer med i analyses, hvortil svarede, at den vil foreligge engang i foråret. Dok. 15/ /7