2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold"

Transkript

1 2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer og udenlandsrejser nogle af de væsentligste smittekilder til zoonotiske infektioner hos mennesket. Hvert år bliver danskere syge af infektioner forårsaget af zoonotiske bakterier som f.eks. Salmonella og Campylobacter. Nedenstående kapitel vil omhandle status på udviklingen og forekomsten af henholdsvis Salmonella og Campylobacter i fjerkræproduktionen og antal humane infektioner forårsaget af disse. Der er foruden en gennemgang af de zoonotiske sygdomme et afsnit om kontrollen og forekomsten af Aviær Influenza og Newcastle disease i Danmark i de senere år samt en redegørelse om kødkontrollen på fjerkræslagterierne og udviklingen i denne. 2.1 Salmonella Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Salmonella er en gramnegativ tarmbakterie, som findes hos såvel den vilde fauna som i produktionsdyr, og dermed kan Salmonella også isoleres fra miljøet. Salmonella kan give levnedsmiddelinfektion med diarré, feber, mavesmerter, opkastninger og hovedpine. Sygdommen kan vare fra få dage op til flere uger, og længerevarende sygdomsforløb kan ses, hvis der opstår blodforgiftning. Den første offentlige overvågning af Salmonella i fjerkræ blev indledt i 1992 for slagtekyllingerne og i 1996 for æglæggerne. Overvågningerne erfastlagt i handlingsplaner for de respektive områder. Antallet af smittede flokke er faldet drastisk inden for alle produktionsarter og -former siden planernes start. Branchen har arbejdet bevidst med flere indsatsområder siden planernes start, og det har været medvirkende til nedbringelsen af salmonellaforekomsten i produktionen. Der er udarbejdet udvidede GMPplaner, regelsæt for foderproduktion til fjerkræ, frivillige brancheaftaler omfattende forældredyrsleddet og det anvendte dyremateriale samt en intensiv overvågning fra både slagterier og ægpakkerier. Særstatus I 2007 sendte Danmark en ansøgning om særstatus af sted til EU- Kommissionen. Sagen har været 14 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

2 behandlet lige siden i EU og den 18. april 2012 gik ansøgningen igennem ved en kvalificeret afstemning i EU. Dette betyder, at importerede æg fremover skal leve op til de samme skrappe salmonellaregler som danske æg. Det har EU nu anerkendt, da man godkendte Danmarks ansøgning om særstatus på æg. Dermed kan de danske myndigheder fremover stille krav om, at importerede æg - i lighed med de danske - skal være fri for Salmonella. Ansøgningen for særstatus på hønse- og kyllingekød ligger fortsat til behandling i EU-Kommissionen. Den danske Salmonellahandlingsplan Salmonellahandlingsplanen må betegnes som en succes. Forekomsten af Salmonella i den danske fjerkræbranche er faldet gennem årene og har i år 2011 været lavere end nogensinde før. Salmonellahandlingsplanen er løbende blevet revideret siden planens start. Der er nultolerance for Salmonella i både æg og danskproducerede slagtekyllinger i Danmark. Alle smittede slagtekyllingeflokke destrueres, varme- En sejr for den danske ægproduktion Fjerkræbranchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det bærer nu frugt. Det er takket være en dygtig og vedholdende indsats fra Fødevareministeren, Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen, at Danmark nu opnår særstatus, og det er en stor sejr for de danske forbrugere, siger Lars Lunding, formand for brancheorganisationen Danske Æg. Lars Lunding understreger, at arbejdet kun har været muligt gennem et tæt samarbejde mellem producenter, skiftende fødevareministre og fødevaremyndighederne i Danmark og EU. Danmark slutter sig dermed til Sverige og Finland, som er de eneste andre EU lande, som har særstatus for salmonella. De to lande bevarede deres status som salmonellafri, da de blev optaget i EU. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 15

3 behandles eller eksporteres. Alle smittede æglæggerflokke slagtes eller fortsætter produktionen med levering af æg til produktindustrien. Umiddelbart før handlingsplanernes start var henholdsvis slagtekyllinger og æg anset for at være betydende kilder til de humane tilfælde. Antallet af danskere, der har fået Salmonella via dansk fjerkrækød og danske æg, er styrtdykket siden handlingsplanens start. Det skyldes i hovedsagen, at salmonellaforekomsten i den danske fjerkræproduktion ligeledes er styrtdykket siden slutningen af halvfemserne. Denne flotte reduktion må tilskrives handlingsplanerne mod Salmonella. Den offentlige danske salmonellahandlingsplan, der blev iværksat 1996/1997, har stillet store krav til den enkelte producent inden for fjerkræproduktionen. Alle led i produktionen fra både avls-, formerings-, og primærled er underlagt skrappe krav for overholdelse af kravet om, at der ikke må være Salmonella i hverken æg eller slagtekyllinger. Alle flokke hele vejen gennem produktionspyramiden undersøges løbende for forekomst af Salmonella. De danske myndigheder og den danske fjerkræbranche har gjort et meget stort arbejde for at nå til det resultat, vi har nået i dag. Det har været dyrt for begge parter, men den gode nyhed er, at det har båret frugt i forhold til forbrugersikkerheden. Det er forbudt at sælge æg til forbrugerne både fra mistænkte og smittede hønseflokke. Fund af Salmonella i slagtekyllingeflokke betyder, at flokken skal enten destrueres, eller kødet skal varmebehandles Status på salmonellahandlingsplanen for konsumæg Centralopdrætning Der har ikke været nogen centralopdrætningsflokke under mistanke i perioden Der har siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun været konstateret smitte i fire centralopdrætningsflokke. Den sidste flok blev konstateret smittet i Rugeægsproduktionen Der har ikke været nogen formeringsflokke under mistanke i perioden Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun konstateret smitte i seks formeringsflokke inden for konsumægsproduktionen. Den sidste flok blev konstateret smittet i Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

4 Opdræt af levekyllinger Udviklingen i forekomsten af Salmonella i opdrætningsflokkene (figur 4.1) har båret præg af store fremskridt gennem de sidste mange år. Der var kun to flokke under mistanke i 2009, ingen flokke under mistanke i 2010, og fire flokke under mistanke i Mistanken er efterfølgende blevet afvist for alle flokkene. Ingen opdrætningsflokke er dermed konstateret smittet siden 2008, hvor kun en enkelt flok blev erklæret smittet. Dette er et meget stort fald i antallet af både mistænkte og smittede opdrætningsflokke sammenlignet med tidligere år. Det er første gang siden planens start, at vi ikke har konstateret smitte i en eneste opdrætningsflok i over 3 år i træk. Konsumægsproduktionen Hvert år siden planens start i 1997 er der sendt prøver ind efter retningslinjerne i bekendtgørelserne om bekæmpelse af Salmonella. Der sendes rutinemæssigt prøver ind fra flokkene hver 9. uge. Der indsendes både bakteriologiske og serologiske prøver til undersøgelse for smitte med Salmonella. Der sendes hvert år i alt ca prøver ind til undersøgelse for Salmonella fra konsumægsproduktionen i Danmark. Inden for de sidste 3 år er der konstateret smitte i 18 konsumægsflokke, i 2011 dog kun i 2 flokke. Som det ses af figur 4.2. går udviklingen dermed også her den rigtige vej. Det er fortrinsvis Salmonella Enteritidis og Salmonella Figur Antal mistænkte og antal smittede opdrætsflokke Antal flokke Antal mistænkte flokke Antal smittede flokke Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 17

5 Typhimurium disse flokke er fundet smittede med. Desværre er der set en stigende forekomst i antallet af flokke, der kommer under mistanke grundet positive serologiske prøver. Især inden for den økologiske- og frilandsproduktionen har der været mange mistanker. Der har gennem de sidste år været arbejdet meget med denne problemstilling. Et af resultaterne af dette arbejde er, at der pr. 4. januar 2012 ikke længere skal udtages 60 dyr til undersøgelse for Salmonella, når en flok kommer under mistanke for at være smittet. De øvrige mistankeprøver fastholdes fortsat. Ovenstående ændring er afstedkommet af det store statistiske og analyserende arbejde, der er foregået i den Tekniske arbejdsgruppe, konsumæg, samt branchens indstillinger og ikke mindst det gode samarbejde med myndig-hederne. Arbejdet er dog ikke færdiggjort endnu. Der er fortsat fokus på en række problemstillinger, som skal være med til at klarlægge årsagen til stigningen i antal flokke, der kommer under mistanke Status på salmonellahandlingsplanen for slagtekyllingeproduktionen Centralopdræt og formering, avlsleddet Der er ikke konstateret smitte med Salmonella i avlsflokkene i perioden. Figur Antal konsumægsflokke under mistanke og antal flokke smittede med Salmonella Antal flokke Antal mistænkte flokke Antal smittede flokke Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

6 Centralopdræt Der er ikke konstateret smitte i nogen af centralopdrætningsflokkene i perioden. Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun konstateret smitte på 3 ejendomme i centralopdrætsleddet. Rugeægsproduktionen Der er konstateret smitte med Salmonella i 6 formeringsflokke i perioden De fleste af disse flokke er konstateret smittet med Salmonella Typhimurium dt. 41. Der er fra rugeriets og producenternes side gjort rigtigt meget for at komme denne smitte til livs. Adskillige projekter har været gennemført, og en række tiltag på de enkelte bedrifter har medført, at der i 2011 ikke blev konstateret nogen smittede flokke i denne del af produktionen. Rugeriets og producenternes store indsats for yderligere at øge biosikkerheden i produktionen har givet positivt resultat. Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 konstateret smitte på 41 formeringsejendomme i rugeægsproduktionen inden for slagtekyllingeproduktionen. Flere af disse har haft smitte konstateret mere end en gang. Figur Antal serologisk mistænkte konsumsægflokke fordelt på produktionstyer Mistænkte bur Mistænkte skrab Mistænkte friland Mistænkte øko Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 19

7 Slagtekyllingeproduktionen, konventionel og økologisk (am-kontrollen) For slagtekyllingeproduktionen udtages der sokkeprøver til undersøgelse for Salmonella to gange i primærproduktionen inden slagtning. Den første prøve udtager producenten selv dage før slagtning, og den anden prøve udtages 7-10 dage før slagtning, og udtagning af denne prøve skal forestås af en repræsentant for slagteriet, et laboratorium eller fødevareregionen. Der sendes hvert år ca prøver ind fra slagtekyllingeflokkene i Danmark til undersøgelse for Salmonella. Antallet af positive prøver ud af antal undersøgte prøver har for både 2009, 2010 og 2011 ligget på 0,6%. Antallet af konstateret smittede flokke ud af antal undersøgte flokke har således nået en flot, lav forekomst. Vi har gennem de senere år desværre set en del ejendomme, hvor der gentagne gange konstateres smitte med Salmonella. Denne udvikling skal vendes, og der skal fortsat holdes fokus på mulige forbedringer af biosikkerheden på ejendommene, såvel i denne sektor som alle de øvrige sektorer inden for fjerkræproduktionen. Der er i perioden konstateret smitte i 6 økologiske slagtekyllingeflokke. Der er tale om smitte med S. Haifa, S. Newport, S. Indiana og S. Mbandaka. Figur Procent positive prøver fra slagtekyllingeflokke ud af antal undersøgte prøver (%) Salmonella positive prøver fra slagtekyllingeflokke Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

8 De fleste af flokkene er fundet smittet i Den humane udvikling Dansk kyllingekød helt fri for salmonella Samtlige stikprøver, som Fødevarestyrelsen i 2010 tog af dansk kyllingekød, var helt fri for salmonella. Kilde: Fødevareministeriet, pressemeddelelse, 30. marts Salmonellahandlingsplanens succes afspejles i figur 4.5, der viser antallet af tarminfektioner i Danmark forårsaget af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. Der har siden 1997 været et markant og vedvarende fald i antallet af humane salmonellatilfælde i Danmark forårsaget af danske æg og danske kyllinger. År 2011 markerer sig dog specifikt i denne sammenhæng, da vi aldrig tidligere har set så lav en generel forekomst af humane infektioner forårsaget af Salmonella. Og det skal samtidigt understreges, at det er langt fra alle disse tilfælde, der er forårsaget af danske æg eller dansk kylling. For 2010 viser Annual Report of Zoonoses, at der kun er 8 tilfælde, der skyldes smitte fra dansk kylling, og kun 28 tilfælde, der skyldes smitte fra æg. For æg er antallet ikke opgjort på henholdsvis danske og importerede æg, da langt den overvejende del af æg, der forhandles i Danmark, er danske. Figur Antal humane tilfælde forårsaget af Salmonella, baseret på smittekilderegnskabet Broilers Pork Table eggs Total Import Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 21

9 2.2 Status på forekomsten af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen Seniorkonsulent Lene Lund Sørensen og Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Fødevareministeriet har en plan for at bekæmpe campylobacter. Det betyder, at Danmark er nået langt i forhold til andre lande. Campylobacter er langt fra noget enestående dansk problem, men sammenlignet med andre lande, er Danmark nået langt i at bekæmpe campylobacter. Kilde: Campylobacter er en bakterie, som findes i miljøet og i tarmkanalen hos mange dyr, herunder både vilde dyr og produktionsdyr. Hos mennesker giver smitten med Campylobacter mavetarm-infektion med diarre, kvalme, mavesmerter og eventuelt feber. Sygdommen varer typisk 2-10 dage, og kun i sjældne tilfælde ses alvorlige komplikationer. Campylobacter har siden 1999 været den hyppigste årsag til levnedsmiddelbårne mavetarminfektioner hos mennesker i Danmark. Også i EU er Campylobacter den hyppigste årsag. Der kan være flere kilder til en campylobacterinfektion, men i Danmark anses kyllingekød for at være den mest betydende kilde. Fjerkræbranchen indførte derfor allerede i 2003 på eget initiativ testning af flokkene før slagtning ved hjælp af sokkeprøver. Campylobacter-negative flokke bliver så vidt muligt anvendt til ferske varer, mens kødet fra campylobacter-positive flokke så vidt muligt bliver henvist til frosne produkter. Campylobacter-bakterierne tåler dårligt frost, så frysningen bevirker en reduktion i antallet af Campylobacter på kødet. Ordningen med sokkeprøver blev indskrevet i lovgivningen i januar For at sikre viden og fremskridt i bekæmpelsen af forekomsten af Campylobacter blev der i maj 2008 iværksat en handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger. Handlingsplanen er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening, DTU samt Fødevarestyrelsen, og planen udløber med udgangen af I handlingsplanen er der aftalt en række indsatsområder, som har som mål at opnå en reduktion i antallet af mennesker, som smittes med Campylobacter fra kyllingekød. 22 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

10 Indsatsområderne fordeler sig mellem primærproduktionen, slagteriet og information til forbrugeren. Der er stadig et arbejde i gang med hensyn til indsatsområdet Insektværn. Branchen har iværksat tre projekter i regi af Fjerkræafgiftsfonden i 2011, hvorfra der afventes resultater. Det forventes, at disse projekter kan bidrage med ny viden inden for campylobacter-problematikken i slagtekyllingeproduktionen. Disse projekter forventes afrapporteret i løbet af foråret Et andet indsatsområder er udvikling af et smittekilderegnskab. Et sådant kendes allerede fra Salmonella, hvor det ud fra de forskellige typer og undertyper er muligt med en vis sikkerhed at fastslå forholdet mellem de forskellige kilder til de humane tilfælde. Det er vanskeligere at under-inddele Campylobacter ud fra typer, men et sådant smittekilderegnskab vil være af afgørende betydning for at få klarlagt det danske kyllingekøds betydning som kilde. Behovet for et smittekilderegnskab for Campylobacter er blevet yderligere aktuelt efter en undersøgelse af grønt og krydderurter i efteråret Undersøgelsen blev gennemført af Fødevarestyrelsen, og her blev påvist Campylobacter flere gange i forskellige typer af grønt, som kunne forventes at blive spist uden varmebehandling. Figur Positive prøver ud af antal undersøgte prøver (Campylobacter, kloaksvaberprøver) jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep jan maj sep Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 23

11 Resultaterne af disse undersøgelser er endnu ikke offentliggjort. Nedenstående graf viser forekomsten af Campylobacter i kloakprøver udtaget fra produktionen i perioden Som tallene viser, så er der tale om en let reduktion. Samtidigt viser grafen dog også, hvor store sæsonudsving der er i forekomsten af Campylobacter i produktionen. Fra januar 2010 blev det lovpligtigt at udtage sokkeprøver fra hver slagtekyllingeflok til undersøgelse for Campylobacter. Alle flokke testes dermed direkte ude i produktionen. Resultaterne af disse undersøgelser i fremgår af nedenstående graf. Der er også her tale om en fortsat positiv udvikling, der igen afspejler de store sæsonudsving for forekomsten af Campylobacter. Den humane udvikling Effekten af indsatsen mod Campylobacter vurderes endeligt på antallet af mennesker, der får en campylobacterinfektion. Desværre er der ikke set et konsekvent fald i antallet af humane tilfælde i handlingsplanens løbetid. Case by Case Campylobacter-forekomsten i udenlandsk fjerkrækød bliver undersøgt i Case by case-projektet. Projektet Figur Positive flokke ud af antal undersøgte flokke (Campylobacter, sokkeprøver) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

12 gennemføres af Fødevarestyrelsen, og det omfatter undersøgelse af såvel dansk som udenlandsk fjerkrækød. Prøverne undersøges kvalitativt for Salmonella og kvantitativt for Campylobacter. Hvis der påvises nogen af de pågældende bakterier i prøverne, bliver der udarbejdet en risikovurdering for det pågældende parti af DTU, Fødevareinstituttet, og regionen afgør ud fra denne risikovurdering, om partiet må sendes på markedet. Der arbejdes i øjeblikket på en vurdering af Case by case-projektet. Nye tiltag Der pågår i foråret 2012 et arbejde med evaluering af Campylobacterhandlingsplanen. Fødevarestyrelsen og DTU, Fødevareinstituttet, er ansvarlige for udarbejdelsen af evalueringen. Det forventes, at FVST i løbet af 2012 vil indkalde branchen til forhandlinger af en ny Campylobacter-handlingsplan. Figur Humane tilfælde af smitte med Campylobacter Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 25

13 2.3 Status på kontrol og forekomst af Aviær Influenza og Newcastle disease Chefkonsulent Mie Nielsen Blom, Landbrug & Fødevarer Aviær Influenza (AI) Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle og kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Luftbåren spredning spiller ikke en stor rolle ved spredning af fugleinfluenza. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for fugleinflunza. Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af deres evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle: Højpatogen aviær influenza (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun virus af undertyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI. Lavpatogen aviær influenza (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. LPAI H5 og H7 har evnen til at kunne ændre sig til den højpatogene type. Fugleinfluenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 (HPAI H5N1) spredte sig i 2005 fra Asien til Rusland nær Kasakhstan og videre vestpå til Sortehavet og Europa. I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død vild, fugl. I alt blev der i perioden marts til maj 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde, vilde fugle. I maj 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret udbrud af HPAI H5N1 i en fjerkræbesætning. I 2006, 2008 og 2010 har i alt 6 fjerkræbesætninger i 26 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

14 Danmark været konstateret smittet med lavpatogen fugleinfluenza. Overvågningen for fugleinfluenza i DK består af et tidligt varslingssystem og et rutineovervågningsprogram. Dertil har man pligt til at tilkalde en dyrlæge, hvis ens fjerkræ- eller fuglehold viser tegn på fugleinfluenza. Overvågningsprogrammet for fugleinfluenza i DK er fastlagt i bekendtgørelse nr. 104 af 11/2/2011 Bekendtgørelse om pligt til overvågning for Aviær Influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Der opstår løbende mistanke om udbrud af fugleinfluenza via den gældende indsendelse af overvågningsprøver samt ved tidlig varslingssystemet. Det er især inden for produktionen af gråandehold og andet fjervildt, at disse mistanker forefindes. Der har ikke siden 2010 været konstateret forekomst af fugleinfluenza i DK. Der blev her konstateret lavpatogen fugleinfluenza i to gråandehold. Newcastle Disease Newcastle disease (ND) er en meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre stor dødelighed. Sygdommen kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er i Danmark krav om vaccination af fjerkræ mod den meget alvorlige og smitsomme fjerkræsygdom Newcastle disease. I Danmark startede man i 2005 med at vaccinere dele af fjerkræproduktionen mod ND. Reglerne for vaccinationsstrategien for de enkelte produktionsarter samt overvågningen af vaccinationen er fastlagt i bekendtgørelse nr af 31/10/2007 Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer samt tilhørende ændringsbekendtgørelser til denne, der er kommet løbende. Kravet omfatter nedenstående kategorier: Centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder Formerings- og konsumægsvirksomheder Avlsvirksomheder med erhvervsmæssig produktion, herunder opdrættet fjervildt i virksomheder med erhvervmæssigt avl og opdræt, og hvor fjervildt forbliver under hegn til efterfølgende sæson Slagtekyllinge-produktionen, hvor dyrene går ude eller opnår en alder på over 10 uger Slagtekalkun-produktionen Fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o.l. Fjerkræ, der omsættes via markeder, samlinger o.l. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 27

15 Der er siden vaccinationens start ikke set udbrud af ND i Danmark, hvilket er tegn på, at vaccinationen er effektfuld. Der har løbende været konstateret udbrud i andre lande i Europa. Kilden til de fleste af de udbrud, der ses i Europa bliver sjældent fundet, men det formodes, at det er vilde fugle, der spreder smitten til tamfuglebestanden. Der sendes for alle formeringsflokke samt alle konsumægsflokke prøver ind til overvågning af vaccinationen for ND. Siden man i 2005 startede med at vaccinere mod ND, er godkendelsesrestriktionerne for vaccinationen løbende blevet ændret. Branchen har i samarbejde med myndighederne arbejdet og arbejder fortsat på, at alle flokke skal vaccineres optimalt med størst mulig dækning og udbytte af den anvendte vaccine. 2.4 Kødkontrollen på fjerkræslagterier Sektorchef Birthe Steenberg, Landbrug & Fødevarer Der foretages i Danmark veterinærkontrol, kaldet kødkontrol, på alle slagterier. Formålet med kødkontrol er angivet i EU forordning nr. 854/2004: Offentlig kontrol af animalske produkter bør omfatte alle aspekter, der er vigtige for at beskytte menneskers sundhed og, hvor det er relevant, dyrs sundhed og velfærd. I forordning 854/2004 er det ikke angivet i detaljer, hvordan fjerkrækroppe og organer skal inspiceres. I princippet bør alt, der er unormalt, registreres, og det overordnede mål for inspektion er den samme som for andre dyrearter: Fødevaresikkerhed, anmeldelsespligtige sygdomme, dyrs sundhed og velfærd samt kvalitet og handel. Der er andre lovgivningsmæssige rammer i EU, som er relevante i forbindelse med kødkontrollen af fjerkræ. De to første definerer mål for reduktion af forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium i slagtekyllinger (646/2007) og kalkuner (584/2008), hhv. Endvidere er der i forordning 1177/2006 krav til særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af Salmonella i fjerkræ I Danmark foretages inspektionen før slagtning på slagteriet af embedsdyrlæger. Som en integreret del af undersøgelsen før slagtning kontrolleres fødevarekædeoplysninger. Dette omfatter m.fl., data om dødelighed, medicinanvendelse, resultater af undersøgelser for Salmonella og Campylobacter i primærproduktionen, bestandtæthed, og velfærdsdata. Kontrollen er 28 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

16 baseret på data fra KIK (Kvalitet I Kyllingeproduktionen), som udgør en del af et kvalitetssikringsprogram for fjerkræ, der produceres i Danmark. Embedsdyrlægen foretager en inspektion af dyrene, mens de stadig står i transportbilen. Inspektionen dækker egnethed til transport, dødelighed, temperatur, fjerdragtens tilstand, variation i størrelsen af fugle, brækkede vinger mv. Desuden foretager embedsdyrlægen stikprøvekontrol af transportbilerne, hvor de kontrollerer arealkrav, dokumentation mv. Politiet udfører af og til inspektioner af transportbiler på vejen bistået af det veterinære rejsehold (Fødevarestyrelsen). Inspektionen inden slagtning beskæftiger sig ikke med Salmonella og Campylobacter, fordi disse to infektioner ikke giver anledning til kliniske symptomer i dansk fjerkræ. Anmeldelsespligtige sygdomme forventes at blive diagnosticeret på gården, inden ankomsten til slagteriet. Der udtages dog fra slagteriets egen side løbende prøver for forekomst af Salmonella på slagtekroppene jf. gældende lovgivning. Inspektionen efter slagtning foretages af tilsynsteknikere og/eller af slagteriansat personale under embedsdyrlægens tilsyn. Der anvendes et kodesæt til beskrivelse af de fund, der er på slagtekroppene. Målet er, at koderne skal give informationer til producenterne I 2008 udarbejdede den daværende Fødevareminister en handlingsplan for nedbringelse af omkostningerne til kødkontrol. Baggrunden for handlingsplanen var stærkt stigende omkostninger, efterregning og en mere eller mindre total uigennemsigtig afregning af omkostningerne til slagterierne. Handlingsplanen løb fra 2008 til 2011 og medførte omkostningsreduktion på 43 pct. på fjerkræslagterierne. Årsberetning Det Danske Fjerkræraad 29

17 om eventuelle problemer i flokken med henblik på i en kontinuerlig proces at forbedre sundhed og velfærd for fuglene. Der foretages endvidere kontrol af forekomsten af trædepudesvidninger efter slagtning. Graden af trædepudesvidninger anvendes blandt andet som et værktøj for myndighederne til at udvælge besætninger, som skal underkastes yderligere kontrol med hensyn til dyrevelfærd. Perspektiver for fremtiden Nye teknikker er på vej. Da fjerkræforarbejdningsindustrien bevæger sig mere og mere i retning af en automatiseret proces, spiller kontrol og tilvejebringelse af information en stadig vigtigere rolle. Der er ved at blive udviklet automatiske kvalitetsvurderingssystemer til at hjælpe veterinærkontrollen. Der er tale om computergenererede billeder, et visionsklassificeringssystem, af hver slagtet kylling. Baseret på et foruddefineret sæt af kriterier, vil computeren identificere unormale kroppe (f.eks. asymmetri, hævelse af led, farveændringer mv.). De slagtekroppe computersystemet frasorterer, vil blive grundigt inspiceret af veterinærkontrollen. 30 Det Danske Fjerkræraad Årsberetning

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Årsberetning 2009-2011 Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Gårdejer Martin Merrild Formand Kviumvej 9 7560 Hjerm Tlf.:...9746 4688 Mobil:...2127 6846 Fax:...9746 4866 merrild.hjerm@post.tele.dk Valgt

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Årsberetning 2012 Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Forretningsudvalget Gårdejer Martin Hjort Jensen (Formand) Øster Snedevej 35 7120 Vejle Ø. Tlf.:... 7589 6200 Mobil:... 2426 9286 e-mail: martin@mariesminde.net

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer

Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i 2013 Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer Bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil Denne

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Fødevarestyrelsen August 2006 Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) I medfør af 26, 29, 30, 33, 34, 36, 47, 53, stk. 1, 58, stk. 1, 61, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) BEK nr 952 af 10/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin.,,j.nr.2011-20-2301-00686 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 20-05-2008 Indhold 1 Sammendrag...4 2 Indledning...8 3 Formål, mål og indsatsområder...9 4 Smittekilder og human sygdom...10 4.1 Udviklingen...10

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 18.4.2015 L 101/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/608 af 14. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

1 Det Danske Fjerkræraad

1 Det Danske Fjerkræraad 1 Det Danske Fjerkræraad 1.1 Formandens beretning Det Danske Fjerkræraad, Danske Æg og Dansk Slagtefjerkræ har gennem de senere år været en del af de organisationsændringer, der er foregået i landbrugets

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning:

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-03-2004 C(2004) 893 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 767/02 Bekæmpelse af Newcastle disease Jeg kan hermed meddele Dem, at Kommissionen på grundlag af oplysningerne

Læs mere

statens bekæmpelse af Salmonella

statens bekæmpelse af Salmonella Beretning til statsrevisorerne om statens bekæmpelse af Salmonella April 2000 RB A201/00 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 18 A. Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 104 af 11/02/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00663 Senere ændringer

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 227 af 02/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00089 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

HPAI H5N8 i Danmark og EU

HPAI H5N8 i Danmark og EU HPAI H5N8 i Danmark og EU 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Vildfugle 10. november 2016 Første påvisning af HPAI H5N8 infeicerede troldænder (Aythya fuligula) Christiania, Stege, Møn 3 / Fødevarestyrelsen

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 28.1.2017 L 23/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande,

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. ESBL i fjerkræproduktionen v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. Hvad er ESBL? Hvorfor er det et problem? Hvad betyder ESBL fra kyllinger? Hvorfor har vi ESBL i danske kyllinger? Handlingsplanen mod ESBL i danske

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø 2013-2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Sammendrag 5 2. Organisering

Læs mere

Fjerkræraadets bestyrelse

Fjerkræraadets bestyrelse Årsberetning 2015 Fjerkræraadets bestyrelse 1. juli 2016 Forretningsudvalget Valgt af Erhvervsfjerkræsektionen i L&F (slagt) Gårdejer Martin Hjort Jensen (formand) Telefon:...75 89 62 00 Øster Snedevej

Læs mere

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer BEK nr 1479 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

S Offentligt J.nr.: /BRB/CHSTKO

S Offentligt J.nr.: /BRB/CHSTKO S 2147 - Offentligt NOTAT KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED 25.01.2007 J.nr.: 2007-20-26-01376/BRB/CHSTKO Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Producent-info 9-2014 [26.09.14]

Producent-info 9-2014 [26.09.14] 1. Reguleringen af noteringen stopper pr. slagtedag torsdag/fredag d. 25-26. september 2014 2. Opkrævning til Sikringsfonden (Gumboro og kassation) og Salmonella 3. Danpo får ny hjemmeside 4. Gumboro-situationen

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

INDHOL D. Zoonose-Nyt. Side. 2 Redaktionelt. 3 Sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut (DVI) og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE)

INDHOL D. Zoonose-Nyt. Side. 2 Redaktionelt. 3 Sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut (DVI) og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) Zoonose-Nyt 1 årgang Nummer 5 December 3 Udgivet af Dansk Zoonosecenter INDHOL D Side Redaktionelt 3 Sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut (DVI) og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE)

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin

Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i

Læs mere

5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU

5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU 5. Produktion og afsætning af fjerkrækød i EU Chefkonsulent Stig Munck Larsen, Landbrug & Fødevarer Produktion og forbrug Den europæiske økonomi er stadig voldsomt påvirket af den finansielle og efterfølgende

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Udbrud af lavpatogen AI ses af og til i de forskellige EU-lande. De fleste tilfælde findes i forbindelse med den generelle AI-overvågning, der gennemføres i alle EU-lande.

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Aviær influenza Beredskabsplan

Aviær influenza Beredskabsplan Aviær influenza Beredskabsplan Operationel manual 24. oktober 2007 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1kontor@fvst.dk Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1)

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1) Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 39, stk.

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER. Der blev i alt analyseret 249 prøver. Oversigt over resultaterne er vist i nedenstående tabel.

BAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER. Der blev i alt analyseret 249 prøver. Oversigt over resultaterne er vist i nedenstående tabel. LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2015 Projekt J. nr.: 2009-20-65-00127 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere