ÅRLIG REDEGØRELSE 2004 FORSVARSMINISTERIET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRLIG REDEGØRELSE 2004 FORSVARSMINISTERIET"

Transkript

1 1 Januar ÅRLIG REDEGØRELSE 2004 FORSVARSMINISTERIET 1 Januar 2004 ÅRLIG REDEGØRELSE 2004 FORSVARSMINISTERIET

2

3 Årlig Redegørelse 2004 Forsvarsministeriet 3 Forside: Dansk soldat i Irak, 2004 Foto: Forsvaret

4 NORDISK MILJØMÆRKNING Udgiver: Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Oplag: 3000 eksemplarer, april 2005 Layout og grafisk produktion: Identitet & Design as Årlig redegørelse 2004 findes på Forsvarsministeriets hjemmeside på adressen

5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Kapitel 1: En verden i forandring et forsvar i forandring 8 Kapitel 2: Operationer langt fra Danmarks grænser 16 Kapitel 3: Nye udfordringer 38 Kapitel 4: Forsvarets Efterretningstjeneste 48 Kapitel 5: Fyrværkeribrand i Kolding 57 Tillæg: Forsvarets økonomi 66 Ordliste 68 5 Vil du vide mere så klik ind på: Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Hjemmeværnet Forsvarets Efterretningstjeneste Farvandsvæsenet Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenste Beredskabsstyrelsen Militærnægteradministrationen:

6 Forord Et forsvar i forandring 2004 stod i forandringernes tegn. Den største forandring af dansk forsvar i mange år blev sat i gang med forsvarsforliget for perioden Den 10. juni indgik regeringen forliget med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Det er et historisk forlig med støtte fra ca. 90 % af Folketingets medlemmer. Der er således stor politisk opbakning til de opgaver, som forsvaret løser - og enighed om kursen for forsvarets fremtidige udvikling. Vi lever i en verden med nye og uforudsigelige trusler om f.eks. terror, som Danmark må forholde sig til både nationalt og internationalt. Den sikkerhedspolitiske situation er kort sagt ændret. Det nye trusselsbillede stiller krav om et forsvar, der er fleksibelt og målrettet til de aktuelle opgaver, uanset om der er tale om international katastrofehjælp, humanitær indsats, militære opgaver eller bidrag til totalforsvaret. Derfor er forsvarsforligets overordnede mål at nedlægge mobiliseringsforsvaret og styrke forsvaret på to centrale områder: Danmarks bidrag til internationale opgaver og totalforsvaret. For at styrke totalforsvaret er Beredskabsstyrelsen den 1. februar 2004 flyttet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet har også været kendetegnet ved en række andre aktiviteter og begivenheder. Danmark har igen ydet en stor indsats for fred, frihed og sikkerhed på den internationale scene. Forsvaret har deltaget i operationer i bl.a. Irak, Afghanistan og Kosovo samt med FN, OSCE og EU observatører i mange af verdens brændpunkter. Redningsberedskabet har deltaget i bl.a. indsatsen efter jordskælvet i Bam, Iran samt i fact finding missioner om samtænkning af civile og militære bidrag i Afghanistan og Irak. Både forsvaret og redningsberedskabet har deltaget i den humanitære hjælpeindsats i Sydøstasien efter flodbølgekatastrofen. 6

7 Fotograf: Christian Alsing Under fyrværkeribranden i Seest ved Kolding deltog redningsberedskabet, forsvaret og hjemmeværnet fra Forsvarsministeriets område. Begge situationer har vist, at samlingen af redningsberedskabet og forsvaret har givet bedre muligheder for at koordinere ressourcerne. Danske soldater har i løbet af 2004 gjort en stor forskel i Irak og har ikke blot bidraget til at stabilisere situationen i indsatsområdet, men også til at gøre genopbygningen lettere. Danske soldater har tillige bidraget til den sikkerhedssituation, der gjorde det muligt at afholde valg i januar Indsatsen i Irak har løbende været på den politiske dagsorden og i mediernes søgelys. Det har bl.a. drejet sig om danske soldaters tilbageholdelse af personer i forbindelse med den militære operation i Irak og om Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurderinger. Sidstnævnte har ført til en større grad af åbenhed i efterretningstjenesten. På havmiljøområdet er der igangsat en lang række initiativer, der skal mindske risikoen for ulykker i danske farvande. Forsvarsministeriet er en stor koncern med ca ansatte. Hver dag gør medarbejderne en stor indsats og er vores vigtigste aktiv. I de kommende år bliver der stillet store krav til medarbejderne om omstilling. Det er helt nødvendigt, fordi verden omkring os ændrer sig, og vi må tilpasse os. Det eneste, der står fast, er vores mission - at skabe resultater, der bidrager til fred, frihed og sikkerhed herhjemme og i udlandet. Jeg er stolt af at være den politiske chef for en koncern med disse opgaver og ser her ved begyndelsen af 2005 frem til endnu et godt år. Den årlige redegørelse for 2004 er undergået en produktudvikling, idet der denne gang er tale om en mere tematiseret fremstilling af året, der gik. God læselyst. Forsvarsminister Søren Gade April

8 Kapitel 1 En verden i forandring et forsvar i forandring Forsvaret går nye veje for fred og sikkerhed. I 2004 er det for alvor blevet markeret med forsvarsforliget. Der er især to ting i fokus. For det første, at forsvaret skal bidrage til internationale operationer med de rigtige militære enheder og det rigtige udstyr. For det andet, at forsvaret bliver bedre til at imødegå terrorhandlinger og håndtere de voldsomme dønninger, de kan give. Derfor bliver totalforsvaret - samfundets samlede beredskab - også styrket. Forlig klar til start Det var med det udgangspunkt for øje, at forsvarsforliget for perioden blev indgået i juni I december godkendte forligskredsen den konkrete plan for, hvordan forliget skal gennemføres. Selvom der helt givet vil være udfordringer forbundet med at gennemføre forsvarsforliget, har der været historisk bred politisk opbakning hele vejen igennem forligsprocessen. Den proces, der nu begynder, vil betyde et kæmpeskridt fremad i transformationen af dansk forsvar. Forligskredsen har skabt en platform, som er solid og holdbar i sin grundkonstruktion. Det bliver en grundlæggende omstillingsproces for hele forsvaret, som vil stille store krav til alle forsvarets ansatte - og deres familier. Fleksible, robuste operative enheder Dansk forsvar bliver bedre rustet til at påtage sig et endnu større ansvar uden for landets grænser og kan dermed være med til at sikre fred og frihed for andre end os selv. For at det kan lade sig gøre, skal den operative evne styrkes, og forsvarets overordnede struktur skal ændres. Det mobiliseringsforsvar, som gennem flere årtier har haft til opgave at imødegå truslerne fra den kolde krig, passer ikke til de trusler, Danmark står over for i dag. Mobiliseringsforsvaret bliver nedlagt, og forsvaret går i gang med at opbygge fleksible, 8 Januar 11. januar: Det danske kommunikationsmodul, der er tilmeldt til NATO, bliver udsendt til Afghanistan for at forestå kommunikationen mellem NATO og ISAF. Bidraget bliver trukket hjem igen den 14. april Som konsekvens af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 udgiver et bredt sammensat udvalg i januar 2004 National sårbarhedsudredning. Denne indeholder en lang række anbefalinger, som skal sikre et robust samfund og et målrettet beredskab. Forsvarsministeriet udarbejder på den baggrund en plan for implementeringen af udredningens anbefalinger, som herefter bliver tiltrådt af Kriseberedskabsgruppen.

9 Foto: Scanpix Den 10. juni blev der indgået forsvarsforlig. Forligskredsen: Fra venstre: Morten Helveg Petersen (R), Helge Adam Møller (K), Per Kaalund (S), Søren Gade, forsvarsminister (V), Jan Sjursen (KD), Ulrik Kragh (V) og Peter Skaarup (DF) robuste og moderne operative enheder. I dag kan forsvaret bidrage med, hvad der svarer til ca danske soldater til kontinuerlige internationale operationer. I løbet af de næste fem år bliver kapaciteten gradvist øget til ca Heraf vil ca komme fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet. Med fordoblingen af indsættelsesevnen placerer Danmark sig i forreste række i forhold til allierede i NATO målt i forhold til forsvarets og landets samlede størrelse. Forsvaret køber også nyt materiel til blandt andet at forbedre evnen til at deltage i alle typer af internationale operationer - herunder til operationer under vanskelige klimatiske forhold. 1. og 2. Brigade Hærens nye operative enheder - 1. og 2. Brigade - bliver organiseret og udrustet i forhold til de opgaver, de hver især skal løse. 2. Brigade bliver målrettet til uddannelse af de enheder, der løser de opgaver, som hæren skal deltage i gennem længere tid. Den anden del af hæren - 1. Brigade - målrettes mod de opgaver, der kræver hurtigere reaktion og større fleksibilitet. 1. Brigade bliver dermed enheden, der er designet til at løse alle typer af opgaver hurtigt, når der politisk er et behov for det. De to brigader udgør altså to typer værktøj i forsvarets værktøjskasse, som supplerer hinanden i den samlede opgaveløsning. Ny værnepligt For at matche det nye forsvar får værnepligtige en ny uddannelse på fire måneder inden for totalforsvar. I hæren gennemføres totalforsvarsuddannelsen - eller hærens basisuddannelse - ved enheder, der tilhører 2. Brigade. Februar 1. februar: Ressortansvaret for beredskabsområdet bliver overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren. 6. februar: Der afholdes uformelt NATO-forsvarsministermøde i München, hvor forsvarsministrene for første gang mødes med NATO s nye generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. Hovedemnerne for drøftelsen er NATO s operationer og Alliancens omstilling til de nye udfordringer 9

10 De værnepligtige, der ønsker at fortsætte deres uddannelse i hæren, bliver derfor i 2. Brigade og overgår til den såkaldte reaktionsstyrkeuddannelse i otte måneder. Herefter er soldaten klar til udsendelse med sin enhed fra 2. Brigade. Når uddannelsen er gennemført, kan man tegne kontrakt om fastansættelse i hæren og overgå til eksempelvis 1. Brigade. er - og 40 % af vores medarbejdere i støttestrukturen. Der bliver således færre civile, men flere soldater. Samtidig bliver der oprettet en række funktionelle tjenester - på tværs af værnene -, der tager sig af alle administrative opgaver i relation til personale, materiel, bygninger, anlæg, it og regnskab. Flere soldater og færre civile Forligskredsen har besluttet at flytte ressourcer fra stabs- og støttefunktionerne til den operative struktur. Det betyder, at forsvarets generelle ledelse og hjælpefunktioner bliver slanket til fordel for forsvarets operative enheder. Det sker bl.a. gennem øget fokus på udlicitering af driftsopgaver, der kan løses bedre og billigere af private virksomheder. I dag er ca. 60 % af forsvarets ansatte tilknyttet andre opgaver end militære. Fremover skal der være 60 % af vores medarbejdere i den operative struktur - der hvor soldaterne Totalforsvaret - samfundets samlede beredskab Truslen om asymmetrisk terror bevirker, at den sikkerhedspolitiske situation er ændret. Det stiller øgede krav til sikkerhed og til et udbygget beredskab til håndtering af katastrofer af enhver art. Det skal være et robust beredskab, der hurtigt kan indsættes, uanset om der er tale om en humanitær indsats, fredsstøttende operationer, katastrofer eller militære operationer. Som en konsekvens af de øgede krav til samfundets samlede beredskab er red- 10 Februar februar: Forsvarsministeren deltager i den årlige sikkerhedspolitiske konference i München (Wehrkunde). 17. februar: Forsvaret udsender fem soldater til Basra i Irak for at beskytte Udenrigsministeriets personale ved styringsenheden i Basra.

11 Foto: Forsvarsministeriet ningsberedskabet overflyttet til Forsvarsministeriet med henblik på at optimere ressourceanvendelsen. Totalforsvaret er blevet styrket ved samlingen af det statslige redningsberedskabs, hjemmeværnets og forsvarets opgaver. Der er skabt et sammenhængende og koordineret beredskab, der kan deltage i beskyttelsen af samfundet, og som dermed også kan håndtere eftervirkningerne af terror og andre katastrofer. Fyrværkeribranden i Kolding, november 2004 Værnepligten bliver målrettet totalforsvaret inden for områder som bl.a. førstehjælp, brandbekæmpelse, redning, bevogtning og katastrofehjælp. Hjemmeværnet vil fortsat løse opgaver inden for totalforsvaret som f.eks. bevogtning, afspærring og katastrofehjælp. Der bliver opstillet fem regionale indsatsstyrker, der kan yde assistance til bl.a. redningsberedskabet og politiet. Februar 24. februar: Prisen for Årets Miljøetablissement 2003 bliver tildelt Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion som en anerkendelse for et særdeles velfungerende og brugervenligt elektronisk miljøledelsesprogram i hjemmeværnet. 11

12 Foto: Forsvarsministeriet En dansk ammunitionsrydder i Kolding, november 2004 Arbejdspladserne flytter mod nord, syd og vest En så stor omstilling af forsvaret kommer selvfølgelig ikke til at gå ubemærket hen. Der vil være medarbejdere, som skal vænne sig til nye arbejdsgange og et andet serviceniveau. Til gengæld vil alle medarbejdere i forsvaret opleve samme serviceniveau, uanset om de gør tjeneste i Hjørring, København eller på Bornholm. Den nye forsvarsaftale bidrager til en mere ligelig fordeling af de statslige arbejdspladser i Danmark. Fremover vil andelen af forsvarets ansatte vest for Storebælt stige fra ca. 58 % til ca. 62 %. Det svarer til ca flere arbejdspladser. Mere konkret rykker arbejdspladserne i forsvaret mod vest og syd. Der vil således være flere soldater, som uddannes ved hærens regimenter i Jylland og på Sydsjælland. Det vil medføre, at forsvaret flytter flere arbejdspladser til disse områder. 12 Marts 15. marts: Finansudvalget tiltræder, at Forsvarsministeriet kan finansiere en fortsat drift af Beredskab Storkøbenhavns faciliteter i Hedehusene frem til medio 2005, indtil der er fundet en anden løsning. 20. marts: Deployering af 100 soldater til Kosovo iværksættes som forstærkning af den danske bataljon på baggrund af urolighederne i hele provinsen. Soldaterne vender gradvis tilbage til Danmark frem til starten af maj måned.

13 NATO hovedkvarteret i Bruxelles Foto: NATO Internationale reaktioner på forsvarsforliget Hovedaksen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik er fortsat NATO. I regeringens supplerende grundlag Vækst, velfærd - fornyelse II (udgivet i 2003) har regeringen også peget på, at beslutningerne fra NATO topmødet i Prag i 2002 skal være retningsgivende for udviklingen af dansk forsvar. Forudsætningen for, at NATO kan løse sine opgaver, er, at de allierede og NATO selv gennemfører Prag-topmødets ambitiøse beslutning om at omstille sig. Som medlem af NATO har Danmark en løbende dialog med NATO og dets medlemslande om udviklingen af dansk forsvar - på samme måde som andre landes forsvar også drøftes i NATO. Alliancen var derfor en naturlig rådgiver under forberedelserne af forsvarsforliget. Undervejs rådførte Forsvarskommandoen sig med bl.a. NATO s nyoprettede transformationshovedkvarter (Allied Command Transformation - ACT) i Norfolk, Virginia, USA. Regeringens forsvarsoplæg blev positivt modtaget. Set med Alliancens øjne gik det i den rigtige retning, og det ville udgøre et styrket bidrag til Alliancens omstilling til fremtidens udfordringer. En fordobling af styrker til internationale operationer blev fundet i god tråd med NATO s ønsker om at gøre NATO-landenes styrker mere anvendelige til krisestyringsoperationer uden for NATO s eget territorium. Det blev desuden bemærket, at Danmark med forligsoplægget demonstrerede, at det gennem omstrukturering er muligt at bidrage til Alliancens transformation, uden nødvendigvis at forhøje de nationale forsvarsbudgetter. April 1. april: 24 soldater (fra flyvevåbnet) deployeres til Baltikum for at deltage i NATO s air policing over de baltiske lande april: Uformelt EU-forsvarsministermøde i Bruxelles. EU forsvarsministrene drøfter bl.a. udvikling af militære kapabiliteter, tidligere og fremtidige EU-operationer, oprettelse af det Europæiske Forsvarsagentur og EU s rolle i terrorbekæmpelse. 13

14 Udenrigs,- stats- og forsvarsministeren ved NATO topmødet i Istanbul i juni Foto: Forsvarsministeriet Forsvarsforliget er blevet præsenteret for en bred kreds af internationale samarbejdspartnere - både på ministerniveau og på embedsmandsniveau. Reaktionerne har været udpræget positive. De udenlandske samarbejdspartnere har i særlig grad hæftet sig ved fordoblingen af det danske ambitionsniveau for internationale operationer, fordi Danmark allerede nu placerer sig pænt i forhold til de allierede. Flere har endvidere vist interesse for den nye danske værnepligtsmodel, ligesom man positivt har bemærket den danske model med 5- årige forlig indgået med særdeles bred opbakning i Folketinget. Forsvaret siger endeligt farvel til mobiliseringsforsvaret og de billeder fra den kolde krig, vi som danskere i generationer er opvokset med. Det nye forsvar skal fortælles i ord og billeder, så danskerne har et godt kendskab til de opgaver, Forsvarsministeriet løser for fred og sikkerhed både ude og hjemme. Derudover oplever Forsvarsministeriets myndigheder i det daglige en stadig større opmærksomhed i offentligheden, som er blevet skærpet med dansk forsvars og beredskabs deltagelse i internationale opgaver. Fra forlig til hverdag - også en kommunikationsopgave Herhjemme er forsvarsforliget i det store hele blevet modtaget positivt. Forude ligger en stor opgave for Forsvarsministeriet i at fortælle danskerne om det nye totalforsvar. Forsvarsministeriet har i forbindelse med reorganiseringen af departementet i 2004 sat kommunikation højere på dagsordenen. I efteråret 2004 har departementet nedsat en intern arbejdsgruppe (PROKOM), der sætter fokus på kommunikation. Formålet er at få fastlagt de overordnede retningslinjer for kommunikation på Forsvarsministeriets 14 April 8. april: En af søværnets Lynx helikoptere bliver deployeret til Middelhavet ombord i den tyske fregat Köln, der deltager i operation Active Endeavour i Middelhavet. Helikopteren vender tilbage til Danmark den 24. maj april: Korvetten Peter Tordenskiold deployeres i rammen af STANAVFORLANT til Middelhavet for at deltage i operation Active Endeavour frem til den 14. maj 2004.

15 Foto: Forsvarsministeriet Forsvarsminister Søren Gade til møde hos den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld i Pentagon, august 2004 område. Derudover er der en lang række opgaver som udvikling af ministeriets hjemmeside, nyt koncept for årlig redegørelse mv. Gruppen har ligeledes taget initiativ til etablering af et netværk af kommunikatører inden for ministerområdet (K-netværket). I løbet af 2005 udarbejder PROKOM sammen med de øvrige myndigheder en koncernfælles kommunikationspolitik, der skal sikre en bedre og mere koordineret kommunikationsindsats. Samtidig udarbejder grupperne en handleplan, der skal stimulere en betydelig mere aktiv kommunikationsindsats fra Forsvarsministeriets område. Vidste du: - at ca. 90 % af folketingets medlemmer står bag forsvarsforliget at det typisk tager et par år at forberede og indgå politisk aftale om et forsvarsforlig - at den danske forligsmodel har inspireret bl.a. Litauen til at udvikle den litauiske forsvarsaftalemodel - at søværnets fleksible støtteskibe og de nye patruljeskibe med deres 134 m er de største skibe, forsvaret nogensinde har haft 15

16 Kapitel 2 Danske soldater på vej ind i et af forsvarets nye Hercules fly Operationer langt fra Danmarks grænser Det danske forsvar har op gennem 1990 erne og i det nye årtusinde haft et højt internationalt engagement. Det hænger selvfølgelig sammen med, at sikkerhed i dag og i fremtiden ikke bare er et spørgsmål om at bevogte landets grænser og hævde vores suverænitet. Sikkerheden er også tæt forbundet med f.eks. økonomisk stabilitet, teknologi, frihed, retsgarantier, sygdoms- og forureningsbekæmpelse. Truslerne mod vores samfund opstår i dag ofte langt fra rigets grænser. Den globaliserede verden indebærer, at uroligheder i fjerntliggende dele af verden hurtigt kan få direkte og mærkbare konsekvenser for Danmark og danske interesser. Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik handler derfor om at yde et bidrag til en stærk international retsorden og til en fredelig og stabil udvikling i verden for at sikre velstand, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Det ansvar kan ikke kun løftes med militære instrumenter, men kræver en aktiv indsats over mange fronter. Det militære redskab indgår i et samspil med diplomati, bistandspolitik, frihandel og fremme af demokrati. På den måde påtager Danmark sig et medansvar for at forme omverdenen. Det moderne forsvar skal håndtere mange forskellige opgaver - lige fra bidrag til genopbygning i Irak til overvågning af havmiljøet i Danmark og humanitære opgaver i Asien. De mange forskellige opgaver giver et billede af den alsidighed og fleksibilitet, der er et ubetinget krav til et moderne forsvar. Nutidens soldater skal kunne optræde i mange forskellige og til tider ikke-militære situationer - uden at miste evnen til at kæmpe side om side med vores allierede i et stadigt mere højteknologisk kampmiljø. 2.1 Militære operationer i 2004* Forsvarets internationale engagement 16 April 24. april: Søren Gade tiltræder som ny forsvarsminister. 30. april: Forsvarsministeren modtager besøg af NATO s generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer. På mødet bliver generalsekretæren præsenteret for hovedlinjerne i regeringens oplæg til forsvarsforlig, og NATO s operationer bliver også drøftet. *Aktuelle oversigter over internationale operationer findes på

17 Foto: Forsvaret har i 2004 været fokuseret på tre hovedområder Kosovo, Afghanistan og Irak Kosovo I Kosovo har situationen i de seneste par år været relativ rolig. I marts måned 2004 opstod der imidlertid voldsomme uroligheder efter tre albanske drenges død. Da urolighederne brød ud, gennemførte NATO hurtigt en forstærkning af styrkerne i Kosovo, og det lykkedes efter få dage at få situationen under kontrol. Danmark forstærkede også sin styrke i Kosovo med 100 soldater i en kortere periode. Der gik kun få timer, fra forsvaret foreslog at forstærke den danske styrke, til forsvaret fik bemyndigelsen til at iværksætte forstærkningen. I mellemtiden havde sagen været drøftet i regeringen og med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Som følge af urolighederne i marts og parlamentsvalget i oktober og den deraf følgende risiko for nye uroligheder har NATO opretholdt styrkeniveauet i Kosovo i Danmark har ligeledes opretholdt den danske bataljon på ca. 350 soldater i 2004, og regeringen har tilkendegivet, at det danske bidrag opretholdes på det nuværende niveau, indtil NATO vurderer situationen stabil nok til, at der kan gennemføres generelle reduktioner i Kosovo Afghanistan Situationen i Afghanistan har været mere positiv i Ikke mindst det succesfulde præsidentvalg i oktober var et vigtigt skridt på vejen. I Afghanistan er der to militære operationer, der begge opererer på baggrund af FN-mandatet. International Security Assistance Force (ISAF) er en NATO operation og gennemfører stabiliseringsoperationer. Operation Enduring Freedom (OEF) gennemfører counter insurgency operations, som blandt andet indebærer offensive operationer mod tilbageværende Taliban og Al Qaida grupper i landet. Maj 11. maj: DeMars-projektet bliver officielt afsluttet, og projektgruppen bliver nedlagt med udgangen af juni. Det samlede forbrug på projektet blev 973 mio. kr. Det hidtil største statslige it-projekt er hermed afsluttet og i al væsentlighed efter planen. Forsvarsministeriet har med DeMars-projektet fået et integreret og koncernfælles it-system, der på stort set alle områder lever op til anbefalingerne i Bonnerup-udvalgets senere rapport om statslige it-projekter. 17

18 Foto: Forsvarsministeriet Det internationale samfunds indsats i Afghanistan drejer sig ikke alene om militære, men også om civile indsatser Efter NATO overtog ansvaret for den multinationale sikkerhedsstyrke ISAF i 2003, besluttede alliancen at gennemføre en trinvis udvidelse af operationen. Med tiden vil NATO s operationsområde således omfatte stadig flere dele af Afghanistan. Den internationale sikringsstyrke ISAF i Afghanistan omfatter fire hovedelementer. Det er en brigade i Kabul, Provincial Reconstruction Teams (PRT ) i de afghanske provinser, driften af lufthavnen i Kabul og ISAF s hovedkvarter. Herudover indgår en række mindre elementer under ISAF. Udvidelsen bliver gennemført i fire trin, hvoraf det første blev iværksat i forlængelse af NATO-topmødet i Istanbul i juni Som følge af udvidelsen er det danske bidrag til det britiske Provincial Reconstruction Team i Mazar E Sharif kommet under ISAF. Det samlede danske bidrag til ISAF har i 2004 været på ca. 70 personer. I perioden fra januar til marts var der tillige udsendt et dansk kommunikationsmodul på 40 personer med det formål at varetage kommunikationen mellem ISAF og NATO. 18 Maj 17. maj: Formelt EU-forsvarsministermøde i Bruxelles. EU forsvarsministrene enes på mødet om et nyt militært styrkemål - Headline Goal som understreger behovet for styrker, der kan udsendes med kort varsel til internationale operationer maj: Nordisk ministermøde i Sankt Petersborg, herunder møde med den russiske forsvarsminister Sergei Ivanov.

19 2.1.3 Irak Danmark har opretholdt bidraget på ca. 525 soldater i Irak i I takt med den generelle udvikling i Irak er det danske ansvarsområde blevet udvidet to gange. Først blev det udvidet til også at omfatte Basra provinsen nord for Basra by. Dernæst, da suveræniteten blev overdraget til irakerne, blev det danske ansvarsområde udvidet til at omfatte hele Basra provinsen med undtagelse af Basra by. I takt med den geografiske udvidelse har bataljonen fået underlagt flere britiske enheder. Ansvarsområdet er nu samlet på størrelse med Jylland. Forsvaret stiller ligeledes beskyttelse til rådighed for Udenrigsministeriets personale i Bagdad og Basra. Antallet af soldater til denne opgave er i løbet af året blevet øget til 17. Ved udgangen af 2004 har Folketinget besluttet at videreføre det danske bidrag i foreløbigt yderligere seks måneder. I forbindelse med Istanbul-topmødet besluttede NATO-landenes stats- og regeringschefer at iværksætte en træningsmission i Irak med det formål at træne irakiske sikkerhedsstyrker. Udover udsendelsen af enkelte danske NATO-stabsofficerer har Danmark tilmeldt et mindre antal personer til denne træningsmission Flere operationer uden for Danmark Udover disse tre operationer har forsvaret også i 2004 bidraget til NATO s operationer i Middelhavet - Active Endeavour - og i suverænitetshåndhævelsen (air policing) i luftrummet over de baltiske lande. Air policing opgaven er en konsekvens af, at NATO-alliancen den 29. marts 2004 blev udvidet med syv nye lande: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Da enkelte af disse lande, herunder de tre baltiske nationer, ikke har kapacitet til selv at kunne forestå Maj I maj 2004 fremlægger forsvarsministeren en midtvejsstatus for gennemførelsen af aftalen med redningsberedskabet, der udstikker rammer og retningslinjer for udviklingen af redningsberedskabet i perioden

20 suverænitetshåndhævelsen i nationalt luftrum, besluttede NATO at løse den opgave for disse lande. Det danske flyvevåben deltog fra april til oktober i NATO s air policing operation i luftrummet over de baltiske lande. Indledningsvis bestod det danske bidrag af et jordbaseret element. Fra juli til oktober bidrog Danmark også med F-16 fly fra en base i Litauen. Danmark har i 2004 fortsat bidraget til en lang række af FN s missioner med stabsofficerer og observatører. Herunder har Danmark fra juli 2004 i rammen af SHIRBRIG bidraget med seks personer til FN s planlægningsmission i Sudan, der forbereder den kommende FN-mission i landet. 2.2 Beredskabets internationale opgaver På anmodning fra en anden stat eller fra en international organisation yder Beredskabsstyrelsen hjælp og bistand i internationale indsatser. Sådanne indsatser kan ske i forbindelse med: Naturkatastrofer og ulykker Teknologiske hændelser Krise- og borgerkrigssituationer. Beredskabsstyrelsens internationale bistand består derudover i at yde en beredskabsfaglig vurdering af relevansen af en indsats, for eksempel i form af fact finding missioner Fact finding missioner om civil-militær samtænkning i Afghanistan og Irak Beredskabsstyrelsens internationale kapacitet har i 2004 været præget af spørgsmålet om nye udfordringer om at samtænke og koordinere danske militære og civile kapaciteter. I løbet af efteråret og vinteren 2004 har Beredskabsstyrelsen deltaget i fact finding missioner i Afghanistan og i Irak for at bidrage til en øget samtænkning af danske militære humanitære og genopbygningsindsatser i landene. 20 Juni 2. juni: Folketinget beslutter ved B 213 at forlænge det danske militære bidrag til sikkerhedsstyrken i Irak med foreløbigt yderligere seks måneder. 2. juni: Folketinget beslutter ved B 210 at udsende 4 F-16 og ca. 75 soldater til Baltikum for at gennemføre air policing i tre måneder fra juli 2004.

21 Dansk F-16 udøver suverænitetshåndhævelse i de baltiske lande Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Operative indsatser i 2004 I 2004 har Beredskabsstyrelsen fungeret som formand for International Humanitarian Partnership, som er et praktisk samarbejde mellem en række lande (1) om at koordinere udsendelsen af materiel og personel. Dette formandskab har resulteret i en række logistiske opgaver for Beredskabsstyrelsen. I februar - marts bistod Beredskabsstyrelsen med personel, køretøjer og radioteknisk bistand til Sudan i regi af United Nations Disaster Assessment and Cooperation (UNDAC) i Sudan. UNDAC er et stand by team af professionelle beredskabsfolk, der kan indsættes med timers varsel for at støtte lokale myndigheder og FN s tilstedeværende koordinator med at vurdere behovet for humanitær katastrofehjælp og bistå koordineringen af den internationale nødhjælp på stedet. I september måned sendte Beredskabsstyrelsen en teknisk specialist til Grenada for at oprette lokale netværk og støtte/undervise i brugen af satellittelefoner i forbindelse med orkanen Ivan s ødelæggende passage over de Caribiske øer. Indsatsen foregik i UNDAC-regi og skete på anmodning fra FN organisationen Office of Coordination of Humanitarian Assistance - OCHA, som Beredskabsstyrelsen har et nært samarbejde med. I løbet af november bistod Beredskabsstyrelsen FN med undervisning på et UNDAC kursus i Etiopien. (1) International Humanitarian Partnership (IHP) er et humanitært samarbejde, som blev grundlagt af England, Sverige og Danmark i I 1998 blev IHP udvidet med Norge og Finland, og siden har Holland tilsluttet sig som et ikke operationelt medlem. Hovedformålet med IHP er at koordinere og levere international støtte til multilaterale organisationer som eksempelvis FN. Juni 10. juni: Regeringen indgår forsvarsforlig for med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. 11. juni: Regeringens redegørelse om indsatsen mod terrorisme - international og i Danmark - udkommer. I redegørelsen beskrives indsatsen for at bekæmpe terrorisme via aktivt arbejde i det internationale samfund samt indsatsen i Danmark, som bl.a. består af øget forebyggende arbejde vis efterretningstjenesterne og sikringen af et tilpasset og effektivt redningsberedskab. 21

22 Endelig har Beredskabsstyrelsen i december måned gennemført en fact finding mission for at kortlægge FN s eksakte behov i forbindelse med etableringen af satellitkontorer i Darfur-provinsen. Erfaringerne fra missionen skal bl.a. danne grundlag for anbefalinger om, hvorvidt Danmark skal bistå OCHA og WFP i Sudan i en 3 måneders periode. 2.3 Flodbølgekatastrofen i Sydøstasien Den 26. december 2004 ramte en flodbølge Sydøstasien og forårsagede den største naturkatastrofe i området i nyere tid. Time for time steg tabstallene, og det gik snart op for verden, at man stod overfor en naturkatastrofe af ufattelige dimensioner. Inden for Forsvarsministeriets område var både redningsberedskabet og forsvaret tidligt involveret i at hjælpe de nødstedte områder Beredskabets indsats i Sydøstasien Den 27. december 2004 sendte Beredskabsstyrelsen en katastrofeekspert til Maldiverne. Eksperten bistod FN s UNDAC (2) -hold med at vurdere det konkrete behov for international hjælp. Den 31. december 2004 sendte Beredskabsstyrelsen en ekspert fra Beredskabsstyrelsen til Sri Lanka efter anmodning fra FN med henblik på at indgå i den srilankanske regerings operationscenter i Colombo. FN anmodede den 28. december IHPlandene om at etablere et krisekoordinationscenter i Banda Aceh i Indonesien. Da Danmark i 2004 var formand for IHPsamarbejdet, har Beredskabsstyrelsen koordineret opstillingen af centret med bidrag fra alle IHP-landene. Bidragene omfatter lejr- og kontorfaciliteter til ca. 80 medarbejdere samt servicepersonel. Det danske IHP-bidrag fra Beredskabsstyrelsen omfatter bl.a. to kommunikationsog to kontormoduler samt to teknikere/kommunikationseksperter. 22 Juni 15. juni: Ansvaret for Christianiaområdet overgår fra forsvarsministeren til finansministeren, hvorefter forvaltningen af området skal varetages af Slots- og Ejendomsstyrelsen under Finansministeriet (lov nr. 431 om ændring af Christianialoven, som bliver vedtaget den 1. juni 2004 og træder i kraft den 15. juni 2004). 16. juni: Forsvarsministeren deltager i den officielle lukning af Joint Headquarters NORTH- EAST i Karup. Forsvarsministeren holder i den anledning en tale, hvor han blandt andet fremhæver hovedkvarterets afgørende rolle under Den Kolde Krig.

23 Forsvarets indsats i Sydøstasien Forsvarets transportfly Herkules gik på øget beredskab allerede den 27. december 2004 og blev sendt af sted til Thailand den 30. december 2004 med det formål at støtte hjemtransport af omkomne borgere fra de nordiske lande - primært Danmark og Norge. Transportflyet er blevet i området med det formål at støtte med transportopgaver i katastrofeområdet. Med transportflyet udsendte forsvaret tillige 4 militærpoliti personer, der har bistået det danske politi i Thailand. Den 30. december 2004 udsendte forsvaret 4 krisepsykologer til Bangkok. Psykologerne blev udsendt for at dække nødstedte danske turisters behov for krisebehandling. Den 31. december 2004 sendte forsvaret to krisepsykologer til Sri Lanka med samme formål. Drøftelserne om hvilke bidrag Danmark kunne sende til Sydøstasien fandt sted før årsskiftet. Derefter sendte forsvaret bl.a. tæpper og ligposer til Indonesien. Beredskabsstyrelsen sendte bl.a. vandrensningsanlæg og drikkevandscontainere til Sri Lanka sammen med personale, der hjalp til med at opstille materialet og uddanne de lokale i brugen af det. (2) United Nations Disaster Assessment and Coordination. Juni juni: Forsvarsministeren besøger NA- TO s hovedkvarter i Bruxelles, hvor han bl.a. har drøftelser med NATO s generalsekretær og formanden for Militærkomiteen. På møderne præsenteres det netop indgåede forsvarsforlig, og NATO s forsvarsplanlægning, operationer og transformation drøftes. 23

24 2.4 Hvordan beslutter politikerne at sende soldater af sted? Danmark har gennem de seneste år øget det militære engagement i internationale operationer markant. At indsætte soldater andre steder i verden er en alvorlig beslutning. Dels vil der altid være en risiko for soldaterne, dels vil soldaterne ofte være udstyret med mandat til at anvende magt for at løse deres opgave. Hvis danske soldater udsendes med mandat til at anvende magt for at løse deres opgave, bliver grundloven fortolket således, at det kræver en folketingsbeslutning. De danske styrker i Kosovo, Afghanistan og Irak er alle udsendt på baggrund af folketingsbeslutninger. Grundlaget for udsendelse af danske soldater er fastlagt i grundloven. Af grundlovens 19, stk. 2 fremgår det, at kongen (regeringen) ikke uden Folketingets samtykke kan anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Af grundlovens 19, stk. 3 fremgår det, at Folketinget af sin midte vælger et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. 24 Juni juni: NATO-topmøde i Istanbul, hvor der træffes en række vigtige beslutninger vedr. operationerne i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Desuden NATO s beslutning om støtte til Irak med træning af irakiske sikkerhedsstyrker og styrkelse af samarbejdet med NATO s partnerlande i bl.a. Kaukasus, Centralasien og i Middelhavsområdet. Beslutning om udvidelse af samarbejdet med landene i Mellemøsten - i første omgang til landene i Golfen.

25 Beslutningsprocessen Anmodning Statsministeriet Udenrigsministeriet Forsvarsministeriet Statsministeriet Udenrigsministeriet Forsvarsministeriet Muligheder og trussel Indstilling Regeringen Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste Udenrigspolitisk nævn Folketingsbeslutning Udsendelse af dansk styrkebidrag Juni Ved det formelle NATO-forsvarsministermøde umiddelbart inden topmødet er fokus på Alliancens transformation og den videre styrkelse af NATO-landenes militære kapaciteter. Regeringen meddeler, at Danmark i 2005 vil bidrage med en øget styrke til ISAF. 28. juni: Koalitionen overdrager suverænitet til den midlertidige irakiske regering. 25

26 Fotos: Forsvarsministeriet Opgaver før afgang Før danske soldater kan udsendes, skal to opgaver løses. For det første skal der træffes en politisk beslutning, og for det andet skal de militære forberedelser gennemføres. Udsendelse af danske soldater i internationale operationer baserer sig normalt på en anmodning om styrker fra f.eks. NATO eller FN, og den vil i de fleste tilfælde være relateret til en konkret operation. På baggrund af en indstilling fra forsvaret om de militære muligheder for at deltage i operationen og en trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste fastlægger regeringen, hvordan anmodningen skal besvares. Når regeringen har afklaret sin stilling, forelægges sagen for Folketinget. De militære forberedelser er ofte omfattende. Udsendelse af soldater til områder med vanskelige klimatiske forhold kræver, at der gennemføres et større vaccinationsprogram af normalt fire ugers varighed. Hvis indsættelsen stiller krav om særligt materiel, skal dette materiel anskaffes, og personellet skal uddannes til at anvende materiellet. Endeligt skal der gennemføres et uddannelsesprogram, der giver soldaten kendskab til de lokale forhold, herunder konflikten i området, lokale skikke mv., ligesom soldaten skal uddannes til at håndtere de klimatiske og geografiske udfordringer som f.eks. ekstrem varme eller ophold i sump- eller bjergområder. 2.5 Bygger videre på erfaringerne Forsvarets brede internationale engagement giver mange forskellige erfaringer, som kan anvendes i den videre udvikling af forsvaret og dets opgaveløsning. Forsvaret anvender erfaringerne under bl.a. uddannelsen af enheder, der står foran udsendelse, og når forsvaret skal investere i nyt materiel. Forsvarets bidrag til internationale operationer sker i snævert samarbejde med bi- 26 Juli 1. juli: Det danske F-16 styrkebidrag overtager ansvaret for NATO s air policing over de baltiske lande. 2. juli: Regeringsbeslutning om at lade den danske bataljon i Irak overtage hovedparten af Basraprovinsen som ansvarsområde og at flytte den danske lejr til Shaiba Logistic Base vest for Basra. Endvidere beslutning om udsendelse af bidrag til FN- og NATOoperationer i Sudan, Gibraltarstrædet og Afghanistan.

27 Det fleksible støtteskib Absalon blev overdraget til Søværnet den 19. oktober drag fra andre lande. Evnen til at kunne samarbejde med udenlandske enheder er derfor et helt grundlæggende krav til militære enheder. Det er derfor nødvendigt at samarbejde - også uden for den enkelte operation. I Irak har den danske bataljon eksempelvis udvekslet enheder med briterne i den daglige opgaveløsning. Og der er en deling litauiske soldater underlagt den danske styrke Skræddersyede opgaver Der har til alle tider været behov for at sammensætte militære enheder, der kan tilpasses den konkrete opgave. Det betyder, at der i takt med flere internationale missioner opstår behov for nye typer af militære bidrag, som skræddersys til en konkret mission. Disse bidrag kan så videreudvikles i forbindelse med nye missioner. Et eksempel på en sådan nyskabelse er de såkaldte Provincial Reconstruction Teams (PRT ) i Afghanistan. Formålet med PRT erne er at facilitere det internationale samfunds støtte og bidrage til en bedre koordination mellem de centrale og regionale afghanske myndigheder. Opgaven er at styrke den afghanske overgangsregerings indflydelse gennem samvirke med regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt samarbejde og koordination med internationale organisationer Bedre udstyr Enhver ny operation giver nye udfordringer. I f.eks. Irak bliver soldaterne af og til beskudt med sten fra stenslynger, der har en sådan kraft, at de kan slå revner i de pansrede ruder i køretøjerne, og de kan i værste fald være livsfarlige. For at undgå at blive nødt til at anvende våbenmagt i denne situation har forsvaret anskaffet granater til at skræmme de personer, der bruger stenslyngerne. For at kunne standse køretøjer, der mistænkes for ulovligheder eller for at være Juli 1. juli-31. oktober: Forsvaret stiller to patruljefartøjer på beredskab til NATO s operationer i Middelhavet. Fartøjerne bliver ikke deployeret til Middelhavet, da der gennem perioden ikke har været behov for at gennemføre eskorteoperationer. 24. juli og 31. juli: Forsvaret udsender seks personer med SHIRBRIG s planlægningselement til Sudan, hvor de indgår i FN s planlægningsmission. Bidraget bliver indledningsvis udsendt for tre måneder og efterfølgende forlænget til udgangen af januar

28 Tæt dialog med lokale er afgørende for genopbygningen af Irak en bilbombe, har forsvaret anskaffet net, der blokerer hjulene og dermed standser bilerne. Hermed er risikoen for, at soldaterne må ty til våbenmagt, reduceret. Forsvaret har også investeret i elektronisk udstyr, der kan imødegå fjernstyrede bomber. Desuden har forsvaret anskaffet flere pansrede personvogne for at supplere de pansrede mandskabsvogne, der allerede er i brug. 2.6 Tilbageholdte fanger En af de største pressehistorier i 2004 vedrørte desværre den multinationale styrke i Irak: Sagen om mishandlingen af irakiske fanger i Abu Ghraib fængslet. Begivenhederne i Abu Ghraib gav et meget dårligt billede af koalitionens indsats i Irak; et billede som ikke er repræsentativt for den indsats, som de danske styrker udfører i landet. Som følge af pressens omfattende dækning af begivenhederne var der efterfølgende stor fokus på også danske soldaters behandling af tilbageholdte irakere. Fra forsvarets side var udmeldingerne klare. Såvel forsvarsministeren som forsvarschefen gav i meget klare vendinger udtryk for, at internationale konventioner skal overholdes, at overgreb på tilbageholdte personer ikke er acceptable, og at danske soldaters eventuelle krænkelser af den humanitære folkeret vil blive undersøgt og i givet fald retsforfulgt. Det skal endvidere understreges, at forsvaret gør meget for at sikre, at de danske soldater lever op til vores internationale forpligtelser. Inden soldaterne bliver udsendt, modtager soldaterne for eksempel undervisning i krigens love, så de er bekendt med relevante dele af den humanitære folkeret. I forbindelse med selve udsendelsen modtager soldaterne endvidere Soldatens kort, som indeholder de vigtigste retningslinjer for den enkelte soldats opførsel i operationsområdet. 28 August august: Forsvarsministeren aflægger besøg i USA, hvor han bl.a. mødes med den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld og den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage. Forsvarsministeren aflægger endvidere besøg ved NATO s transformationshovedkvarter i Norfolk og ved FN s hovedkvarter i New York, hvor han har samtaler med bl.a. Danmarks FN ambassadør, Ellen Margrethe Løj, Chefen for Office of Operations, Ass. generalsekretær Hédi Annabi, Chefen for Department of Political Affairs, Undergeneralsekretær Kieran Prendergast og Vicegeneralsekretær Louise Fréchette. På møderne drøftes bl.a. situationen i Irak og Afghanistan.

29 Foto: Forsvarsministeriet Slutteligt bliver lessons learned fra de enkelte udsendelseshold anvendt i forbindelse med uddannelsen af nye hold. På den måde sikrer forsvaret, at erfaringer ikke går til spilde. 2.7 Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer Danske soldater er indsat i internationale operationer i mange konfliktområder. Men militære styrker kan ikke alene løse de mange problemer, som er i et land, der har gennemlevet konflikter og krige. Et eksempel herpå er Kosovo, hvor den militære tilstedeværelse siden 1999 endnu ikke har kunnet medføre en endelig afklaring om landets status. Som en del af det nye forsvarsforlig lancerede regeringen derfor den 10. marts 2004 et initiativ vedrørende Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. Det skal sikre, at brugen af danske statslige ressourcer i konfliktområder sker fokuseret, effektivt og koordineret - uanset sikkerhedssituationen. Initiativet skal endvidere sikre, at der sker en samlet planlægning af de forskellige danske bidrag i indsatsområdet, allerede inden styrkebidraget bliver sendt af sted. Herudover indebærer initiativet, at der i videst muligt omfang sker en koncentreret civil indsats i det område, hvor de danske soldater befinder sig. Udgangspunktet er, at det er hjælpeorganisationerne eller andre civile aktører, der skal stå for den humanitære indsats og genopbygningsindsatser. Men sikkerhedssituationen kan medføre, at de civile aktører indledningsvis ikke har mulighed for at operere i et kriseområde. Her kan den militære styrke blive nødsaget til i en periode at yde konkret bistand. Ikke for at overtage nødhjælpsorganisationernes arbejde, men for at yde støtte i farlige omgivelser, August 19. august: Den danske styrke i Irak bliver udsat for to bombeangreb. Ingen person- eller materielskader. 29

30 hvor andre ikke har mulighed for at operere. For den person, som er i akut nød, er det mindre vigtigt, hvem der hjælper, bare hjælpen når frem. Et eksempel på denne militære indsats er Irak, hvor projekter for mere end 10 mio. kr. er ved at blive sat i værk i det danske ansvarsområde. Midlerne bliver anvendt til genopbygning af hospitaler, sundhedscentre og vand- og elforsyning. Indsatser der er til direkte gavn for flere hundrede tusinder irakere. orienteret mod et bredere funderet sikkerhedssamarbejde. Siden begyndelsen i 1993 har østsamarbejdet været rettet mod at fremme stabilitet og sikkerhed i Europa. Der har her særligt været fokus på civil kontrol med militæret og på praktiske aktiviteter, der har medført, at en række lande - herunder de tre baltiske - blev gjort klar til optagelse i NATO. Med den øgede integration i Europa og ikke mindst optagelsen af syv nye NATO-medlemmer er dette samarbejde nu blevet fokuseret mod et bredere koncept: Internationalt sikkerhedssamarbejde. Erfaringerne fra blandt andet Irak vil fremadrettet blive anvendt i forbindelse med udsendelsen af det danske bidrag til Feyzabad i Afghanistan, hvor samtænkningsinitiativet fra starten har været inddraget i den overordnede planlægning af udsendelsen af styrken. 2.8 Sikkerhedssamarbejde Forsvarets østsamarbejde er i 2004 blevet Det betyder også, at samarbejdsprogrammerne med de nye NATO-lande gradvist bliver reduceret, idet dog Estland, Letland og Litauen fortsat vil forblive en prioritet med fokus på den fortsatte NATO-integration af disse lande. Derfor har Danmark i 2004 lanceret bilaterale brigadeprojekter med alle tre baltiske lande. Projekterne har bl.a. til formål at uddanne en brigadechef, en brigadestabschef og et brigadestabs- 30 September 1. september: Forsvarsministeriets departement får en ny organisation med fokus på strategisk udvikling og effektiv overordnet styring september: Uformelt EU-forsvarsministermøde i Noordwijk, Holland. EU forsvarsministrene drøfter forberedelsen af EU s operation Althea i Bosnien og opstilling af EU kampgrupper på højt beredskab til udsendelse i internationale operationer.

31 kompagni i alle tre lande. Projekterne løber over en længere årrække, forventeligt frem til ca. 2015, der dog vil afhænge af det enkelte lands fremskridt. Brigadeprojekterne styres og gennemføres ved den nyoprettede Danish Advisory and Training Staff (DATS). Der er tale om et hold på ti mand med betydelig erfaring i brigadestabsarbejde. DATS har hovedkvarter i Riga, Letland, men rejser rundt til de to øvrige baltiske lande med henblik på at gennemføre træningen for alle tre baltiske lande. Et andet fokus for fremtidige samarbejdsprogrammer vil være Kroatien, Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina, samt i mindre grad Albanien og Makedonien. Formålet er at støtte den fortsatte fredelige udvikling i regionen og medvirke til at reducere behovet for tilstedeværelsen af internationale styrker, herunder danske. Her skal særligt fremhæves, at forsvarsministeren i september 2004 lancerede det nordiske initiativ for samarbejde med landene i regionen, det såkaldte Region to Region initiativ. Det overordnede formål med dette initiativ er at udvikle en ramme for samarbejde, inden for hvilken man i højest mulige grad kan udvikle og koordinere de nordiske landes bi- og multilaterale forsvarssamarbejde med de ovennævnte lande. Formålet med denne koordination er at øge synergien mellem bistandsprojekterne og i stærkere grad end hidtil bidrage til stabilisering af regionen. Dette vil støtte de individuelle lande i deres forsvarsreformer og opfordre til en samlet tilgang blandt landene til at opnå øget integration i de Euro-Atlantiske strukturer. Udover dette sikkerhedssamarbejde er der et behov for reformer af sikkerhedsstrukturerne i lande, hvor danske soldater er indsat i internationale operationer. I den forbindelse er der i 2004 blevet afsat 10 mio. kr. til opbygning af sikkerhedsstrukturer i Irak, og 10 mio. kr. til støtte for opbygning af den ny afghanske hær. September 21. september: Forsvarsministeren aflægger besøg i Schweiz, hvor han bl.a. mødes med den schweiziske forsvarsminister og deltager i symposium for repræsentanter fra schweizisk og dansk forsvarsindustri. 22. september: Det nordiske Region to Region initiativ om samarbejde mellem landene på Balkan, dvs. Kroatien, Makedonien, Albanien, Bosnien-Herzegovina og Serbien-Montenegro, bliver præsenteret på det nordiske ministermøde i Sønderborg, hvor Serbien er deltager. 31

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Årlig redegørelse 2006

Årlig redegørelse 2006 Årlig redegørelse 2006 Indhold Udgiver: Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Tlf.: 33 92 33 20 Mail: fmn@fmn.dk Oplag: 3.000 Fotografier: Forsvarsministeriet Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum

Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Forsvarsudvalget 2014-15 FOU Alm.del Bilag 29 Offentligt 14. oktober 2014 Foreløbigt program for Danske Medlemmer af NATO Parlamentariske Forsamlings besøg i Baltikum Mandag, 2. marts 2015 12:08 Ankomst

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Totalforsvar på tværs af landegrænser

Totalforsvar på tværs af landegrænser DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Totalforsvar på tværs af landegrænser Kristoffer Astrup Oktober 2006 Dette

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

08.2 ts Dag e rsvar Fo

08.2 ts Dag e rsvar Fo Forsvarets Dag 08.2 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Tjeneste i Forsvaret 5 Hærens basisuddannelse 6 Hærens reaktionsstyrkeuddannelse - frivillig uddannelse 7 Søværnets basisuddannelse 8 Job- og uddannelsesmuligheder

Læs mere

Koncernens kommunikationspolitik

Koncernens kommunikationspolitik Koncernens kommunikationspolitik Gælder for alle myndigheder under Forsvarsministeriet Indholdsfortegnelse Forord v/ forsvarsminister Søren Gade Side 3 1. En fælles politik for kommunikation Side 4 2.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver, perioder mv.

Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver, perioder mv. Bilag 2 Tidligere dansk deltagelse i internationale operationer. Bilaget beskriver tidligere dansk deltagelse i internationale operationer fra 1948 til i dag, specificeret på missionsområder, opgaver,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

InterForce derfor betyder støtten noget

InterForce derfor betyder støtten noget InterForce derfor betyder støtten noget Civil Kære virksomhed og medarbejder Hvad er InterForce? Din virksomhed er en af de ca. 1.700, der er medlem af InterForce. De InterForce er et samarbejde mellem

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

REFERAT. Bilag: Sagsbehandler: KTT J.nr.: 6.kt. 04-303-1. MØDE I TURNUSUDVALGET 8. JUNI 2007 3. juli 2007

REFERAT. Bilag: Sagsbehandler: KTT J.nr.: 6.kt. 04-303-1. MØDE I TURNUSUDVALGET 8. JUNI 2007 3. juli 2007 REFERAT Bilag: Sagsbehandler: KTT J.nr.: 6.kt. 04-303-1 MØDE I TURNUSUDVALGET 8. JUNI 2007 3. juli 2007 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni 2006. 2. Orientering fra formanden. 3.

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift:

Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: Michael H. Clemmesen, Brigadegeneral Udkast af 14 JAN 2004 til artikel til Militært Tidsskrift: En kommentar til Venstre i Viborg Amts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalgs Oplæg til nyt forsvarsforlig:

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS

FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS FSB foreningens debat og GF 2015 NIRAS Nyt fra FSB Aktiviteter 2014 Udsendelser 2014 Kommende udsendelser 2015 Nye tiltag Orientering om FSB holdet 23/02/2015 PRESENTATION OF NIRAS 2 Aktiviteter 2014 (udover

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner 5 2.1 Borgerserviceindsatsen

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven (Udkast) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år?

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år? 46.H.1-6. SSP Stabiliserings- og sikkerhedspolitik 3 Til drøftelse Strategisk drøftelse af udkast til Politik for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser N/A (godkendes af den interministerielle samtænkningsstyregruppe)

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Terror og forsikring

Terror og forsikring NFT 4/2006 Terror og forsikring Synspunkter sammenfattet af Erik B. Johansen Erik B Johansen glebj@mail.dk NFT vil i dette og næstfølgende nummer belyse emnet terror fra forskellige synsvinkler. Vi starter

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere