Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
|
|
- Karen Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier er en tidlig indsats i forhold til udsatte børn. Som et led i at opnå en tidligere indsats satser SOF på et tættere samarbejde med de aktører, der omgiver det enkelte barn til daglig sundhedsplejere, pædagoger og lærere da det er disse aktører, der kan spotte, hvis et barn har sociale vanskeligheder. Fokus for nærværende projekt er at styrke samarbejdet med daginstitutionerne omkring de børn, som daginstitutionerne vurderer, har sociale vanskeligheder. Et styrket samarbejde mellem daginstitutionerne og socialrådgiverne fra byens børnefamilieenheder vil kunne sikre, at den viden, pædagogerne har om et barn, bliver formidlet hurtigere og mere præcist videre til SOF, så der hurtigt kan startes en fælles koordineret indsats mellem daginstitutionen, SOF og evt. andre samarbejdsparter som fx PPR om at hjælpe barnet og familien med deres vanskeligheder Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ane Løfstrøm Eriksen Aktiviteterne i projektet Tanken med projektet er at skabe en entydig og let tilgængelig indgang til SOF for daginstitutionerne, så de nemt kan inddrage børnefamilieenhederne ved en bekymring. Det er vigtigt, at børnefamilieenhederne kommer tidligere ind i billedet, end de gør i dag, hvor de oftest først inddrages, hvis de tiltag, der iværksættes i daginstitutionen, ikke fører til forbedringer. I stedet er det vigtigt, at der igangsættes en fælles indsats så tidligt som muligt, så vanskelighederne enten kan afhjælpes inden det bliver en sag i SOF, eller så daginstitutionen og børnefamilieenheden i fællesskab igangsætter en indsats overfor barnet og familien. Der er i projektet udviklet et fast koncept for, hvordan socialrådgiveren arbejder i institutionerne. Hver måned mødes daginstitutionen og socialrådgiveren for at drøfte børn, som daginstitutionen er bekymret for - fx børn, der mistrives fx pga. en pludselig opstået krise i barnets familie eller andre sociale problemer. På mødet afklares det med udgangspunkt i Signs of Safety - hvilken bekymring der er for barnet og familien, samt hvilken indsats der er behov for. Herefter kan socialrådgiveren hvis forældrene tillader det være med til en samtale med forældrene om institutionens bekymring samt evt. indgå aftale med institution og forældre om, hvad der skal ske. Det kan aftales, at en pædagogisk indsats i institutionen er nødvendig, eller at der er behov for, at socialrådgiveren igangsætter et rådgivningsforløb med forældrene. Det kan også være, at familiens sociale problemstillinger er så tunge, at det vil være nødvendigt at inddrage børnefamilieenheden. Der følges op på de igangsatte Mål- og rammekontor for børnefamilier Bernstorffsgade København V Telefon BD5C@sof.kk.dk
2 indsatser løbende ved hjælp af et standardiseret skema, der er udviklet til projektet. På møderne er det socialrådgiveren, der er mødeleder og ansvarlig for planlægning og gennemførsel af mødet. Daginstitutionen er ansvarlige for at have forberedt sig til mødet ved at have reflekteret over, den konkrete bekymring der er for barnet og familien/barnets og familiens udvikling efter indsatsen er blevet sat i gang. Nedenfor ses en figur over de forskellige handlemuligheder, som der er efter dette møde Side 2 af 2
3 Pædagogen har en bekymring Socialforvaltningen Bekymringen tages op på et af de faste samarbejdsmøder, hvor bekymringen drøftes med udgangspunkt i SOS. Bekymringsgraden vurderes på en skala fra 0-10, og der aftales, hvad der skal drøftes med forældrene og hvad den anbefalede indsats skal være Hvis samtykke deltager socialrådgiveren i samtale med forældrene om bekymringen. Der laves en SOS, og det aftales med familien, hvad den fremtidige indsats skal være Lille bekymring, der kan klares ved en indsats i daginstitutionen og evt. hjælp fra andre samarbejdsparter fx talepædagog, fysioterapeut eller lignende Mellem bekymring, der kan klares ved en indsats i daginstitutionen (evt. i samarbejde med andre samarbejdsparter) samt ved rådgivning af familien Hjælpe med at udarbejde pædagogisk handleplan (i samarbejde med forældrene) Stor bekymring, der kræver underretning til børnefamilieenheden Hjælpe med at udarbejde pædagogisk handleplan (i samarbejde med forældrene) 11 rådgivning af forældre eller henvisning til andre rådgivende tilbud fx servicebutikken Hjælpe med at skrive underretning til børnefamilieenheden Vejlede og støtte familien ift, hvad de kan forvente, når der underrettes til børnefamilieenheden Tovholder ift koordineringen af indsatsen mellem BFE, daginstitution samt eksterne samarbejdsparter Mål- og rammekontor for børnefamilier Der følges op på den konkrete bekymringssag på et af de faste samarbejdsmøder. Der benyttes Bernstorffsgade 17 et opfølgningsskema, hvor barnets og familiens udvikling vurderes. Det vurderes hvorvidt 1592 København V bekymringsgraden er faldet, og hvordan indsatsen skal være fremover Telefon BD5C@sof.kk.dk
4 Socialforvaltningen Fælles fagligt grundlag for socialrådgivernes arbejde På baggrund af erfaringer fra skolesocialrådgiverprojektet er det i dette projekt besluttet, at der skal skabes et fælles fagligt grundlag for socialrådgivernes arbejde i institutionerne. Derfor vil den første tid i projektet gå med, at socialrådgiverne skal arbejde videre med det koncept, forvaltningen har udarbejdet, og konkretisere og udspecificere det. Dette arbejde flettes sammen med indføringen i projektets metode, Signs of Safety. Dette forløb skal således sikre, at socialrådgivernes arbejde i institutionerne er ensartet og at institutionerne ved, hvad de kan forvente af socialrådgiverne. Projektets metode Signs of Safety (SoS) er en metode, der bruges i myndighedsarbejdet med udsatte familier. Ved hjælp af SoS kan der skabes overblik over familiens situation og hvad der skal ske af forandringer i familien for at der ikke længere er en bekymring for barnet. SoS blev introduceret til Københavns Kommunes Socialforvaltning i 2006 og er en metode som sagsbehandlere og familier har fundet særlig brugbar, fordi metoden er enkel og umiddelbart anvendelig til at skabe dialog og samarbejde mellem forældre og socialforvaltning. SoS metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Metoden har fokus på at forældrene informeres og involveres i alle led i myndighedsarbejdet fra start til slut, og inviteres til at tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, der beskrives. Endvidere lægger SoS metoden op til inddragelse af familiens og barnets private og professionelle netværk. Ved hjælp af SoS kan der laves en balanceret risikovurdering af børnenes sikkerhed, hvor familiens situation belyses fra alle perspektiver: bekymringer og det der fungerer, set fra både familiens perspektiv og fra de professionelles. De konkrete informationer systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets sikkerhed og trivsel. Udover SoS, som er den grundlæggende metode i projektet, lægges der ligeledes op til, at socialrådgiverne og daginstitutionerne bruger eksisterende redskaber såsom pjecen Når du er bekymret for et barn og Børnelinealen i samarbejdet. Målene i projektet Som tidligere skitseret er projektet en del af SOF s arbejde med at styrke den tidlige indsats overfor børn med sociale vanskeligheder. Målene, som opstilles for projektet, skal således være med til at sikre, at denne effekt opnås på længere sigt. Outputmål: Mål- og rammekontor for børnefamilier Bernstorffsgade København V Telefon Målene for det direkte udbytte af aktiviteterne i projektet er, at: BD5C@sof.kk.dk
5 Der oparbejdes et rutinesamarbejde mellem socialrådgiveren og daginstitutionen, hvor der er et fælles sprog samt kendskab til hinandens praksis og handlemuligheder Pædagogerne har øget deres viden ift identifikation af udsatte børn og ift forældresamarbejde Pædagogerne har øget deres handlekompetencer ift at hjælpe udsatte børn Målene på kort sigt: De mål, som vi på kort sigt vil opnå med projektet, er, at: Der sker en tidligere identifikation og opsporing af udsatte børn i daginstitutionerne SOF, forældrene og andre tværfaglige samarbejdsparter inddrages tidligere ved bekymring for et barn, så der kan skabes en fælles koordineret indsats Der igangsættes en hurtigere og mere målrettet indsats overfor barnet og familien Målene på mellemlangt sigt: På mellemlangt sigt er det projektets mål, at: Flere børn modtager mindre indgribende foranstaltninger, hvor forældrene stadig er den primære omsorgsgiver, mens færre børn modtager foranstaltninger, der fjerner dem fra deres familie Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes inden det bliver en sag o Socialforvaltningen Målene på langt sigt: På lang sigt er det projektets mål, at: Flere børn udvikler sig alderssvarende Flere børn fastholdes i normalsystemet Flere børn har gode relationer til familie/netværk Projektets forandringsteori Ud fra de ønskede mål og de beskrevne aktiviteter i projektet kan vi nu opstille projektets forandringsteori, dvs. den virkningsforestilling vi har om, hvordan aktiviteterne skal føre til resultater på den korte bane og hvordan der dermed opnås den ønskede effekt på lang sigt. (Se forandringsteori på næste side) Side 5 af 4
6 Aktiviteter Output Kortsigtede effekter Mellemlang effekt Langsigtede effekter Socialrådgivere knyttes til daginstitutioner Opbygning af klare arbejdsgange, hvor det er tydeligt hvem der gør hvad og hvornår Coaching og sparring Rutinesamarbejde mellem SOF og daginst. (fælles sprog samt øget kendskab til hinandens praksis og handlemuligheder) Øget viden om identifikation af udsatte børn i institutionerne Forbedrede handlekompetencer i institutionerne ift. at hjælpe udsatte børn Øget viden om forældresamarbejde i institutionerne SOF inddrages tidligere når der opstår en bekymring De tværfaglige samarbejdsparter (+ pæd. konsulenter) inddrages tidligere når der opstår en bekymring Forældrene inddrages tidligere når der opstår en bekymring Færre ældre børn modtager sociale foranstaltninger som fjerner dem fra deres familie og/eller daginstitution Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes inden det bliver en sag i Socialforvaltningen Flere små børn modtager sociale foranstaltninger, hvor familien/ daginstitutionen stadig varetager det(n) primære ansvar/pasning Flere børn udvikler sig alderssvarende Flere børn er eller bliver på sigt inkluderet i normalsystemet (f.eks. folkeskolen) Flere børn har gode relationer til familie/ netværk Der sker en tidligere identifikation og opsporing af udsatte børn i daginstitutionerne. Der igangsættes en hurtigere og mere målrettet indsats overfor barnet og familien, så vi kan afhjælpe problemerne inden de vokser sig store Side 6 af 4
7 Effektmåling i projektet Projektet vil blive tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg, hvor 5-7 daginstitutioner pr. socialrådgiver (ca. 400 børn) i Valby, Bispebjerg og Vesterbro trækkes ud og bliver tilbudt at få tilknyttet en socialrådgiver. De institutioner, der ikke bliver udtrukket, fortsætter som hidtil. Der vil så blive foretaget målinger på de deltagende institutioner og en kontrolgruppe af institutioner, der ikke er blevet tilbudt at være med i projektet, for at se, om der er forskel i den tidlige opsporing mellem de institutioner, der har en socialrådgiver tilknyttet, og dem som ikke har. Formålet med at evaluere nærværende projekt med brugen af lodtrækningsforsøg skal ses i sammenhæng med SOF strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Strategien har et eksplicit fokus på at udvikle metoder, ansvarlighed og evidens. Dette betyder bl.a., at vi skal arbejde mere evidensbaseret, således at vi kan bidrage til at børn og unge trives, og at de får de samme muligheder videre i livet som andre børn og unge. Lodtrækningsforsøg er en videnskabelig evalueringsmetode som meget præcist kan fortælle os om projektet har den ønskede effekt hos målgruppen. Således skal metoden bruges til at isolere effekten af projektet ved at sikre, at interventionsgruppen og kontrolgruppen er statistisk ens på nær det at interventionsgruppen modtager støtte fra socialrådgivere. Dermed har vi et sikrere grundlag (evidens) for at beslutte, om det kan betale sig at udrulle/sprede projektets aktiviteter til hele kommunen. Side 7 af 4
Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereSocialrådgivere i daginstitutioner
Midtvejsevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner Det betyder rigtigt meget for vuggestuen, at vores socialrådgiver er tilknyttet institutionen og er her fast 2 gange om måneden.
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereTil KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314
Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereKvantitativ status på milierådgivningerne
Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSlutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner
Slutevaluering af udviklingsprojektet Socialrådgivere i daginstitutioner Opsamling på lodtrækningsforsøget og aktivitets- og forløbsregistreringerne Udarbejdet af Socialforvaltningen, Mål- og Rammekontoret
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereSocialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune Ved distriktsleder Vivian Anditsch & socialfaglige rådgivere Nina Møller Kristiansen og Christina Damgaard 2 3 Tværfagligt Center for Børn
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereNy dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019
Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereprofessi TUS onelle Tværgående UngeSAMArBeJde
professionelle TUS Tværgående UNGESAMARBEJDE ØSTJYLLANDS Hvad er TUS? TUS er en forkortelse af Tværgående UngeSamarbejde, og er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus kommune og Østjyllands Politi. TUS
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereSkoleudsættelse. Information og vejledning til forældre om udsat skolestart
Skoleudsættelse Information og vejledning til forældre om udsat skolestart I denne pjece kan I læse om gode råd til, hvordan I kan hjælpe med at gøre jeres barn skoleparat, samt om proceduren for skoleudsættelse
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereForandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner
Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner Formål 1. Underretning sikre at alle indkomne underretninger bliver sagsbehandlet ens og hurtigt på et højt fagligt niveau Aktiviteter Alle
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereResume Københavns Kommune indfører medio 2007 et nyt koncept for tværfaglige grupper mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Bilag 1: Koncept for de tværfaglige grupper i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning og baggrund... 2 1. Målgruppen for den tidlige indsats... 3 2. Formål tidlig indsats og generel
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs merePraksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018
Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mere1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?
Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereForebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune
Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereUngenetværkets indsatser efter SEL 11.3
Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereHandleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel. Skole: Langhøjskolen. Skoleår: Dato for udarbejdelse:
Handleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel Skole: Langhøjskolen Skoleår: 2017-19 Dato for udarbejdelse: 26.05.17 Hvem er ansvarlige for implementeringen af Projekt Synlig Læring
Læs mereHandleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service
Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller
Læs mereHåndtering af underretninger i Furesø Kommune
Håndtering af underretninger i Furesø Kommune Problemstilling Underretninger fra professionelle samarbejdspartnere og almindelige borgere er en af de vigtigste kilder til at påbegynde en god og effektiv
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereSystematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og
Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde
Læs mereSamarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger
Familiekurserne København http://hafniaskolen.skoleporten.dk Samarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger 1 Familiekurserne Hafniaskolen
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mere