SM!frJ INDHOLD Månedens synspunkt. IT og ITS i vejsektoren Svend Tøfting, Nordjyllands Amt og Eric Thor Straten, Vejdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SM!frJ INDHOLD 9.2006. Månedens synspunkt. IT og ITS i vejsektoren Svend Tøfting, Nordjyllands Amt og Eric Thor Straten, Vejdirektoratet"

Transkript

1 (i I j

2 Ny Ny en redigeret på Telt, INDHOLD Hvad sker der med amternes date og informationer på vejområdet 20 ITS: Delivering Transport Excellence 33 System i drift til administrative vej- og stinumre 38 FOT-samarbejdet og vejsektoren 39 VIS: Nye vejnumre fra 1. januar Dynamisk rejsetidsinformation på Ring 3 46 Indsamling af rejsehestigheder via GPS-teknologien 52 Vejportelssamsrbejdet i den nye kommunestruktur 58 Eveluering ef variabel hsstighedsregulering Vejens Miljø Ejnar Overlund Hansen, Møller & Grønborg 12 Motorvej ved Silkeborg 22 Nord CPX - Månedens synspunkt 3 Fremtiden er lige om hjørnet IT og ITS i vejsektoren Svend Tøfting, Nordjyllands Amt og Eric Thor Straten, Vejdirektoratet beregningsmetode for støj og vejtrafik målemetode for støj fra vejtrafik Åbning at Odense - Jane Birch Andersen, Vejdirektoratet 4 19km gf Svendborgmotorvejen indvies 28 Flytning et broer - ny desciplin 48 En motorvej gennem Fyns oldtid Diverse 8 Afdelingslederne på de kommende vejcentre 16 To år med tyndlag på MiO 25 Ser man alle trafikanter i rendkorsler 35 Tretikale tilgængelighedsanalyser 42 Standarderfortrafikledelsessystemer Kværndrup 43 NYT FRA DEN STORE VEROEN Hvad skal dertil foret halvere antallet af trafikulykker 44 Cykelscannere 47 NYT FRA DEN STORE VERDEN Kører etniske minoriteter oftere over for rødt? 54 NVF s fremtidige struktur og strategi - 56 Parkeringsnormer tegnebrættet 61 MINISTRIELLE AFGØRELSER Vejdirektoratets brev sf31. januar 2006 om vintervedligeholdelse på fællessti 62 Indtryk fra GeoShsnghsi konferencen Lokalt engagement i ny motorvej - 66 Kalenderen 67 Leverenderregister i forhold til KOLOFON ISSN Nummer årgang 83 Udgivet et Dansk Vejtidoskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Denok Amtsvejingenierforening. Meddelelsesbled for Amtskommunereeo vejvæoeeer, Vejdirektoretet, Trefikministeriet, Ilenok Veihistoriok Selskeb. Produktion, regnskab. administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO Norregsde 8,9640 Forso Fox Regnekab/abnnnement: Inge Rssmssoen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnnmentspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddasnelsesinstitstioser kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: t F4$SSe SM!frJ Oplag: eksemplarer if. Fagpreosees Medie Kontrol for perioden 1. oktober oktober Indlæg i bladet dmkker ikke nedvenditvio redaktionens opfaoeloe. Redaktion: Civ. ing. Svend Teftiog (ansv. redskterl Bygaden 48, 9000 Aelborg Telf og (eften( Fox og (aften( Mobil: E-msil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktsr( Parkvej 5,2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akodemiingenier, Carl Johan Hansen Oirektor Henning Elkjær Kaas, Colao Danmark A/S Kommvnikationokonselent Mikkel Broen, Veidirektoratet Afdelingsleder Hans Fearvp, Arhvo amt Professor Beof Thsgeoen Civilingenier, Dr Tech. Jens Rerbech Oirektor Lene Herrotedt, Trafitec ApS Lokalredakterer i amterne: Bornholm Jette Bork Olesen Frederiksborg Jacob Wrisherg Fyn Tanys Mikkelsen Kebenhovn HenrieHe Kjær Nordjylland Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkebing Vibeke Kanstrup Roskilde Birgit Knvdshslt Storetrem Hans Chr Pleidrep Senderjylland Bent Johnsen Vestsjælland Frank Hagerep Viborg Ann Rebertsen Arhos Gert Olsen Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse.

3 MÅNEDENS SYNSPUNKT Svend Tøfting Formand ITS Danmark Fremtiden er lige om hjørnet Fremtiden er vel altid lige om hjørnet. Men hjørner er til tider længere væk og mindre skarp end på andre tidspunkter. For vejsek toren nærmer der skarpe hjørne sig. Om tre måneder runder vi et skarpt hjørne, når vi går fra 3 til 2 vejbestyrelser. Der har gennem et par år været arbejdet hårdt for at kunne runde hjørnet sikkert og i fuld fart. Mange i vejsektoren har i den forgangne tid været usikre og frustrerede, men jeg for nemmer, at det nu er afløst af konstruktiv tænkning i takt med, at brikkerne efter hånden falder på plads. Den nye organisering i vejsektoren giver mange muligheder for nytænkning og sam arbejde. Der gælder ikke mindst inden for IT-området. Mange artikler i dette nummer vidner herom. Der er bl.a. standarder på vej på en række områder, der er gode erfaringer med trafikledelsessystemer, og anvendelse af avancerede positioneringssystemer åbner mange nye muligheder. Målrettet anvendelse afit i vejsektoren er en forudsætning for en effektiv anvendelse af ressourcerne. Vi har i mange år fokuseret på at optimere vejens funktion, men hvis vi vil have en op timal udnyttelse at de mange milliarder, der er investeret, jaså skal vii højere grad i frem tiden hjælpe trafikanterne med at udnytte infrastrukturen bedst mulig. For vi kan ikke bygge os ud af alle kapacitetsproblemer. Det gælder ikke mindst i byerne. Der skal således arbejdes på tværs af sek torer, hvis det danske samfund skal på for kant i en udvikling præget af stigende efter spørgsel på transport. Både hvad angår per son- og godstransport, individuel og kollek tiv transport. Der skal formuleres sammen hængende visioner, som er uaffiængige af de øjeblikkelige politiske dagsordener og sek torinteresser, og som også har snitfiader til de los-ningsforslag, som er på tegnebrættet andre steder i verden. Det gælder ikke mindst anvendelse afln telligente transportsystemer (ITS). Vi har efterhånden en meget bred viden og beher sker teknologierne. Men der mangler res sourcer til at sammensætte dem på den rig tige måde til gavn for både vej myndigheder og trafikanter. Vi kan her håbe på, at den kommende in frastrukturkommission vil se meget bredt på, hvorledes vi kan optimere anvendelsen af infrastrukturen og afbøde virkningen af den stigende trafik. Der er således den 28. september et spændende ATV-seminar i København om anvendelse af ny teknologi, og til næste sommer kommer den store europæiske ITS kongres til Danmark. Så der sker meget på området. Vi har de organisatoriske og videnmæssige forudsæt ningerne herhjemme for at udnytte de mange teknologiske muligheder det kræver blot politisk vilje og mod. Velkommen til fremtiden3 SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning 16. september) At Projektieder Steen Ogstrup, Vejdirektoratet, sco vddk 19km af Svendborgmotorvejen indves En strækning med mange sving, mange kryds og mange ejendomme med direkte udkørsel til Rute 9. Hvor det har været usikkert og utrygt at færdes for både trafikanter og beboerne langs vejen. Med åbning af motorvejen fra Odense til nord for Kværndrup den 16. september 2006, skabes der nu tryghed og sikkerhed. a se 5Kohave Baggrund for anlægget Ved den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Storebælt blev man enige om, at færgeforbindelsen mellem Fyn (Lan geland) og Lolland skulle bevares efter etab lering af den faste forbindelse over Store bælt, og Rute 9 skulle udbygges til en højklasset vejforbindelse. Folketinget vedtog på baggrund heraf i maj 1996 en lov om projektering af en mo torvej eller motortrafikvej mellem Odense og Svendborg, idet der her var trafikale pro blemer. Vejdirektoratet har i samarbejde med Fyns Amt og de berørte kommuner udar bejdet projekter for såvel en ny motorvej el ler motortrafikvej som udbygning af den ek sisterende Rute 9. Ud fra disse forslag ved tog Folketinget i 1999, at Rute 9 mellem Odense og Svendborg, i alt Ca. km, an lægges som facadeløs4-sporet motorvej. I forbindelse med at den tilladte hastig hed blev hævet til 130 km!t, er tværprofilet siden ændret, så kørebanerne nu er 8,5 m, og samtidig er der i midterrabatten indbyg get en 1 m bred nødrabat i hver side. Vejprojektet Motorvejen har i nord sit udgangspunkt i den af Fyns Amt anlagte fordelerring ved Ørbækvej, med ramper mod nord til Ring III og mod syd til mororveien. Herfra for løber vejen mod syd og krydser den fynske motorvej, hvor frakørsel 49 er blevet ombygget til et stort forbindelsesanlæg, kløver blad. Videre sydover forløber vejen øst om Højby i Ca. samme placering som den gamle rute 9. Vejen krydser Svendborgbanen syd for Højby, inden den i en stor kurve svinger vest om Årslev. - J -s, 7 :Ç i Oversigsplan. 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT SEPTEMBER 2006

5 - 49STAR Vejmarkering Eurostar Danmark ønsker tillykke med den nye motorvejsstrækning..-s: Afdeling øst Tigervej 12-14, 4600 Køge Telefon Telefax Afdeling Syd Nyvej 23B, 5762 Vester Skerninge Telefon Telefax Afdeling Nord Indkildevej 120, 9210 Aalborg Sø Telefon Telefax åuroskiltas Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

6 75 Ved Vindinge Å føres vejen over ådalen på en faunabro, inden vejen atter krydser rute 9. Videre mod syd passerer den vest om Sdr. Højrup inden den nord for Ringe, ved Stegshavevej, føres ind i den eksisterende 4 sporede vej. På hele den 4-sporede stræk ning er den eksisterende vej blevet udbygget til motorvej. Projektet omfatter også, at Kirstine bjergvej og Lumbvvej, der ligger vest for År slev, er blevet ombygget, således at der bliver adgang til det nye tilslutningsanlæg ved År slev. Ligeledes er der blevet anlagt en del af en kommende omfartsvej nord om Ringe. Der er 4 muligheder for at komme på el ler af motorvejen mellem Odense og Kværndrup. Ved Ørbækvej i Odense, Kirsti nebjergvej ved Årslev, Ringe Nord ved en ny omfartsvej og Ørbækvej ved Ringe C. Midt mellem Odense og Svendborg, ved Grove/Dynden, etableres en rasteplads, og der er anlagt samkørselspladser ved tilslut ningsanlæggene. Ved fordelerringen ved Ørbækvej etableres første etape af et kombi nationsanlæg med forventet udbygning med tankanlæg, busstoppesteder, taxahol depladser, parkering for samkørsel og plads til opsamling for langtursbusser. Trafikafvikling under anlægsarbej det Anlægget af motorvejen har betydet store påvirkninger af trafikken på både Rute 9, det lokale vejnet og Odense-Svendborg ba nen. På Rute 9 er det især ombygningen af den eksisterende 4-sporede strækning, som har givet gener med forsinkelser for bl.a. de mange pendlere, som dagligt benytter den. Mange af de lokale veje, som enten skulle omlægges eller i sidste ende afbrydes, har været holdt åbne så lang tid som muligt, men har alligevel betydet en del gener for b kaltrafikken. I forbindelse med bygning af 3 banebroer har også togpassagererne været ramt. Bl.a. en periode med kørsel i bus. Motorvejens bredde I forbindelse med at den tilladte hastighed blev hævet til 130 km/t, er motorvejens standardbredde ændret til 28,0 m. 2 kørebaner å 8,5 m inkl. kantbaner å 0,5 m 2 belagte nødspor ä 2,5 m og 2 yderra batter å 1,0 m 2 nødrabatter ind mod midrerrabatten å 1,0 m. Midterrabatten er min. 2,0 m, men va rierer i bredde for at sikre at trafikanterne har gode oversigtsforhold på alle stræknin ger afvejen. Derfor er motorvejen nogle ste der bredere end 28 m. Skråningerne langs vejen er flade på store dele af strækningen, og grøfterne er af rundede. Det er primært for at øge trafik sikkerheden, eller for at landbruget kan dyrke jorden helt ud til motorvejen, men også for så vidt muligt at tilpasse vejen til landskabet. Belægning Opbygningen af belægningen på motorve jen er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i cirka 20 år og består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SNtk) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB) og 16 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGu) og 55 - cm bundsand (BS). Entreprenørernes arbejde Der er flyttet 2,5 mio. m3 jord, tilkørt m bundsand og m sta bilt grus, og udlagt ton asfalt. Van det ledes væk i 54 km udlagte rørledninger. Langs motorvej og skærende veje er opsat 32 km autoværn. I broerne er der bundet ton jern og udstøbt m3 beton. Der er anlagt 27 nye broer og tunneler på strækningen: 13 stk. hvor veje er forlagt eller ført over eller under motorvejen 3 jernbanebroer og 5 stipassager 5 store faunapassager og en tunnel ved en planteskole. De overførte vejbroer er mellem 50 og 80 m lange. Holluf Pile Stien er små 100 m lang og spænder over både motorvej og ramper. Jernbanebroerne er udført med 4- fag. Dermed kan man opnå en slank overbygning på trods afen stor belastning fra to gene. Faunabroerne er meget forskellige i ud seende. Nogle er bygget i beton andre i stål. Størrelserne varierer også meget afhængigt af, om der skal være passage for råvildt eller blot rumme et lille vandløb med banketter. Tekniske anlæg Motorvejen forløber i en korridor med både naturgas- og højspændingsanlæg. Det har krævet mange og store omlægninger, som har besværliggjort arbejdet og betydet store omkostninger. Natur, landskab, beplantning og dyreliv Ved fastlæggelse af linieforingen er de be skyttede naturområder så vidt muligt for søgt undgået. Men en del vandløb forløber øst-vest, og flere vandhuller må nedlægges. Der etableres derfor faunapassager, lige fra mindre faunarør under vejen, der benyttes afpotedyr og padder, til store broer, der kan benyttes af råvildt. Ligeledes anlægges der mange nye vandhuller i god afstand fra mo torvejen. Arkæologi og kultur Siden det første spadestilc blev taget i 2002 og frem til 2005 har Odense bys Museum 7kifikomlægninge: I

7 nødvendigt at totalekspropriere de 37 propriation pr. døgn. bygninger. Broarbejder Udstyr og øvrige arbejder 166 mio. kr. 134 mio. kr. Trafik økonomi g 81 mio. kr. 89 mio. kr. 425 mio. kr. I Tveiprofi/. NORMALTVÆRSNIT FOR 4-SPORET MOTORVEJ og Svendborg Museum gennemført omfat skillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt. for anlægsarbejderne. Arkæologerne udnyt tede muligheden for at undersøge et bredt ligger motorvejen overvejende i det åbne land, og kun få ejendomme bliver påvirket med et støjniveau over 55 db. Støj På strækningen mellem Odense og Ringe propriere og nedrive mange af disse ejen domme, og ved de tilbageværende ejen sporede strækning var der mange af ejen dommene, som lå ud til vejen, og som var spor gennem landskabet. De afdækkede ad tende undersøgelser og udgravninger forud kørte der i 2005 i gennemsnit Ca bi På strækningen syd for den f,rnske motorvej ler pr. døgn. Nord for Ringe kørte der ca og syd for Ringe Ca biler til , og biler pr. døgn. Langt det meste af trafikken på den eksiste trafikken på disse strækninger i 2010 stige den nv motorvej samtidig med, at en del af rende Rute 9 vil således blive flyttet over på trafikken på det øvrige vejnet ligeledes flyt ter over. propriationskommissionen har valgt at eks meget belaster af støjen fra Rute 9. Eks Ifølge beregninger foretaget i 1998, vil Ved Ringe og langs den eksisterende 4- Nyanlagi erstatniizgsvandhul. I Ekspropriation og jordfordeling Motorvejen har berørt mange lodsejere. domme er der nogle steder anlagt støjvolde for at bringe støjbelastningen fra den kom jorde blev gennemskåret af motorvejen. Der Ejendomme som havde direkte udkørsel til mende motorvej ned. jord på samme side af motorvejen som deres Rute 9, og landbrugsejendommene hvis medført, at ejendommene fortrinsvis har er gennemført en jordfordeling, som har 245 ejendomme har været berørt afeks Ud af de 245 ejendomme har det været lange strækningen udgør 895 mio. kr. (fi nanslov 2006) Jord- og belægningsarbejder Ekspropriationerne af de hele ejen Arealerhvervelse Den samlede anlægssum for den 19 km Projektering og tilsyn SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7 vedtagelse og som normal overtagelser ef ter detailbesigtigelsen. lodsovertagelser efter projekteringslovens domme har fundet sted både som for

8 Atdelingslederne på de kommende vejcentre Af Henriette Ussing, Vejdirektoratet, Vejdirektoratet opretter pr 1/ seks vejcentre for at kunne løse de vejopgaver, der bliver, når Vejdirektoratet overtager oa kilometer amtsveje som følge af kommunalreformen. I april blev de seks vejcenterchefer, som skal stå i spidsen for centrene udpeget (se Dansk Vejtidsskrift nr. 5, maj 2006). Nu er også afdelingslederne på plads, på nær en enkelt på Vejcenter Midt- og Vestjylland. Afdelingslederen for Plan og Trafik for dette Vejcenter forventes ansat i oktober VEJCENTER ØSTJYLLAND Afdelingsleder for Drift Afdelingsleder for Plan og Trafik Gert W. Olsen, 60 år, civilingeniør Agner Holmbjerg, 55 år, civilingeniør Århus Amt, Vejområdet i 1974 i Planlæg vejvæsenet i Fyns Ann. Afdelingsinge ningsafdelingen. Fra 1988 sekrionsleder i niør ved Vejle Amt i 1985 for afdeling med Driftsafdelingen, afdelingsleder fra For- vejanlægs- og planopgaver. Vejchef fra mand for Vinterudvalger i de seneste otte år. Har været medlem af FATCh s bestyrelse, Amrsrådsforeningens vejpanel, NVF s udvalg 21 og NVF s danske styrelse. Medlem af Vejs ekrorrådet og bestyrelsen for Dansk Vejhisto risk Selskab. VEJCENTER MIDT- OG VESTJYLLAND Afdelingsleder for Drift John Allan Pedersen, 49 år, teknikumingeniør 1981 Miljøafdelingen i Tinglev Kommune Viborg Amr, bl.a. beskæftiget med administration af Vandløhsloven, herunder vandløbsvedligeholdelsen med tilhørende mandskab. Siden 1998 driftsleder for Viborg Amts Markorganisation.

9 de VEJCENTER SYDDANMARK Afdelingsleder for Drift Albert Nielsen, 58 år, Anlægsingenior fra Odense Teknikum Siden 1985 i Ribe Amts Vèjafdeling. Nu sous chef i vejafdelingen, formand for Dansk Amts vejingeniørforening samt formand for en vej regeigruppe under vejregelorganisationen. Afdelingsleder for Plan og Trafik Jens Kjærgaard, 54 år, civilingeniør Fyns Amt, Vejvæsenet i gruppele der i Vejvæsenets Planlægningskontor Statens Vegvesen Hordaland (Bergen). August 1988 igen gruppeleder ved Fyns Amt. Stedfiw træder for afdelingslederen i Planlægningskon roret. Fra august 1998 leder afvejvæsenets An lægskontor og en del afvejvæsenets ledelse. Afdelingsleder for Mindre Anlæg og Kompetencecenter Trafiksikkerhed Lars Bolet, 54 år, civilingeniør, Ph.d fra Polyteknisk Læreanstalt Vejdatalahoratoriet Ii centiatstipendiat på Polyteknisk Læreanstalt sagsingeniør ved Vejregelsekretari atet leder af sektionen for vedligehold og drift afveje og bvgværker ved Vejda talahoratoriet Herlev Kommune, leder afprojekterings- og Driftsafdelingen ved Teknisk Forvaltning Kolding Kommune. Anlægs- og Driftschef ved Teknisk Forvaltning Vej- og Trafikchef, Fyns Amt. VEJCENTER NORDJYLLAND Afdelingsleder for Drift Kim Barup Jansen, 43 år, Akademiingeniør Byggepladsingeniør ved NCC i ind- og ud land i seks år med broer og havnehyggeri som speciale sektionsleder i Vejsektionen, Svendborg Kommune, med ansvar for den daglige drift af kommunens veje Aa]- borg Kommune, som koordinator i Drifts og anlægsafdelingen og afdelingsleder i Entrepre nørenheden. Siden 2001 Nordjyllands Amt, først som funktionsleder for Teknik og Vintertjeneste sidste tre år som koordinator h)r Driftsgruppen. Afdelingsleder for Plan og Trafik Vagn Bech, 54 år, Civilingeniør 1979 Vejkontoret i Nordjyllands Amt. Pri inært beskæftiget med trafiksikkerhed hl.a. trafiksikkerhedsplaner, sorte pletter og trafik sikkerhedskampagner, men har også projekte ret veje i et par år. Samarhejdsprojekter med kommunerne i Nordjylland og i det lands dækkende trafiksikkerhedssamarhejde koordinator for trafiksikkerhedssektionen og nu koordinator for plan- og trafiksikkerheds gruppen. VEJCENTER SJÆLLAND Afdelingsleder for Drift Jan Dabros, 57 år, teknikumingeniør Ansat i Storstrøms Amt, hvor han de sidste mange år været beskæftiget med vejdrift som distriktsingeniør og leder af den samlede dag lige vejdrift i Storstrøms Amt. Medlem af Vej kontorets ledergruppe og forvaltningens udvi dede ledergruppe. Siden starten af l98oerne medlem af landsdækkende udvalg og grupper via Vejdirektoratet. De seneste otte år medlem afvinterudvalget og forskellige undergrupper. Afdelingsleder for Plan og Trafik Hugo Højgaard, 55 år, civilingeniør Ansat i Vejdirektoratet siden 1987 i Sekretari atet for Sikkerhedsfremmende Vèj foranstalt ninger i Næstved. Sekretariatet blev nedlagt i 1990, og medarbejderne blev flyttet til Køben havn, hvor de blev til Vejdirektoratets officielle trafiksikkerhedsafdeling. Siden 2001 sekreta riatsleder i Havarikommissionen for Vej trafik ulykker. SEPTEMBER 2005 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 12 VEJCENTER HOVEDSTADEN Afdelingsleder for Drift Ghita Berg Larsen, 37 år, civilingeniør Ansat i Vejdirektoratet i 1995 i Planlægnings afdelingen. Arbejdede primært med de store VVM-undersogelser. Skiftede i 1998 til Tra fiksikkerhed og blev uddannet som trafiksik kerhedsrevisor. Siden 2004 ansat som entre priseleder i Distrikt øst og har haft ansvaret frr den daglige drift og vedligehold af vejene i distriktet. Afdelingsleder for Plan og Trafik Dorrit J. Gundstrup, 42 år, civilingeniør, HD i organisation og strategi. Stedfortræder i Københavns Amts vejafde ung. Har tidligere arbejdet med trafik i Københavns Kommune, Carl Bro og Sie mens. Mangeårigt samarbejde med interne, tværfaglige og eksterne samarhejdspartnere om hovedstadsområdets trafikale udfordrin ger. Afdelingsleder for Kompetencecenter Trafikledelse Charlotte Vithen, 38 år, civilingeniør Vejdirektoratets Frafikledelsesaft{eling i Norge, først som overingen iør i det norske Vejdirektorat med teknisk an svar for vejafgiftssystemerne, senere senior rådgiver i et af Norges største ingeniørfirmaer, hl.a. som rådgiver for Nordisk Ministerråd og deltagelse i EU-projekter om trafikledelse. Si den 2001 igen i det danske Vejdirektorat, først Driftsområdet, senere Anlægsområdets koordinator for trafikafs ikling: vejudvidelses projekterne i Hovedstadsområdet. Medlem af vejregeigruppe. National koordinator af VI KING projektet. ITS AT THE HEART OF I0ND0N For the very first time, London will see the TS community converge on its doorstep for the l3th World Congress & Exhibition on Intelligent Transport Systems and Services, taking place in Britain s award-winning exhibition venue, ExCeL, from 8 October Set to be the largest and most comprehensive showcase of TS products/services to date, it will encompass over 300 world. class suppliers from ali Four corners of the globe. The sheer scale of the event will capture the imagination ofeveryone involved with advanced vehicle control systems, communications systems, digital mapping, public transportation innovations, smart card technology and telematics. Heading up the event, the cutting-edge lis World Congress will be the focal point for industry experts to debate, challenge and learn about current and future ITS projects. If you live and breathe ITS and want to see it in action, there is no other place to be. Visit United Kingdam TS World Congress 8-12 October 2006 ndon, LONDON 2006 is Hosted by: Tr G:=i dt! ERTIC Aricc ffsjpi, i 0 DANSK VEJTIDSSKRIFI SEPTEMBEI1 2006

11 IcII5 Af Allan Carstensen, vejchef Frederiksborg Amt, alc fa.dk Hvad sker der med amternes data og informationer påvejområdet Råstoffe til enhver god sagsbehandling er et solidt datamateriale til vurderinger, beslutninger og analyser, og hvad der ellers hører til. Med strukturre formen lige om hjørnet strammer det til med at få data overdraget til de nye myndig heder, inden amterne lukker ned. Derfor denne artikel om dataoverdragelse. I Administrationsgruppen mellem Vejdi rek toratet og amterne om sikring af data og do kumentationsmateriale hos de rette vej besty relser ved udgangen af 2006 har vi gennem gået de fleste typer vejdata for at sikre os, at data på en overskuelig måde kan overdrages til de nye vej bestyrelser. Resultatet heraf er blevet, at Vejdirektora tet tilbyder at opbevare alle typer vejdata i et sikringsmiljø, svarende til det på miljøområdet etablerede sikringsmiljø i Nordjylland. Det sker på forskellig vis, afhængig afdatatyper. VIS-systemet Alle nuværende systemer i VIS og Vejdata bank m.v. fortsætter uændret i 2006 i de ek sisterende systemer. For disse data er det i VIS-styregruppen aftalt, at kommunerne frem til 1. januar 2007 kan få. data udleveret om amtsvejene, hvis det enkelte amt giver sin tilladelse (Amterne har dataejerskabet). Data betragtes indtil 1. jan 07 som kopidata, da orginaldata forbliver og vedligeholdes af am terne frem til 31. december Efter 1. januar 2007 kan kommunerne beslutte, hvornår de vil have orginaldata ud leveret med henblik på selv at foretage ajour føring. Det vil formodentlig ske ved overfør sel af data til Vejman.dk eller udtræk til andre vejforvaltningssystemer. I det omfang, at det ikke kræver mandtid af betydning vil det kunne ske vederlagsfrit med bistand fra In formatikområdet i VD. Ellers kan det koste lidt kroner at få. overført data til egne syste mer og oversigter mv. Kommuner der be slutter sig for Vejman.dk, behøver iklce at specificere nærmere, idet Vejdirektoratet fo retager denne overførsel. Lokale data For lokale vejdata, der ikke findes i fælles sy stemer, og for vejdata, som ikke ajourføres på Vej direktoratets servere, har arbejdsgruppen for Drift, Anlæg og Planlægning (DAP) lavet en række aftaler om overførsel af data, der er placeret lokalt, til Vejdirektoratet. Aftalerne omfatter som udgangspunkt kun de områder og vejstrækninger, hvor Vejdirektoratet bliver myndighed, men amterne kan aftale, at også data, der efterfølgende tilhører kommunernes vejstrækninger, kan overføres på samme vis. Eksempelvis er Vejdirektoratet ved at etablere et nyt naboretssvstem, hvor lokale amtsdata skannes og systematiseres på de fremtidige statsveje. Kommunerne har haft mulighed for at koble sig på dette, såfremt det kan foregå ved egen finansiering. Et andet eksempel er Danbro. I Frede riksborg Amt anvender vi Danbro til broved ligeholdelse og ajourfører dette for alle veje frem til ultimo Herefter overføres alle data til VD s sikringsmiljo, og kommunerne i Frederiksborg Amt kan efter 1. januar 2007 få udtræk af de data, der vedrører bygværker på kommende kommuneveje, til brug for kommunens eget broforvaltningssystem. Lokale amtsdata i sikringsmiljøet opbeva res en vis tid, som endnu ikke er fastlagt. In den for denne tid kan kommunerne rekvirere data efter behov, enten direkte som de er arki veret, eller ved udtræk efter en specifikation og eventuel betaling herfor, hvis det kræver mandtid af betydning at udføre udtrækket. Digitalisering Alle data søges som udgangspunkt digitalise ret, så de kan være lige ved skærmen, når de fremover skal bruges. For nogle amter har det dog ikke været muligt at digitalisere alt, hvad man har analogt, feks. tegningsarkiver, bro arkivalier og andet papirbaseret materiale. Derfor vil de nye vejmyndigheder modtage både elektroniske og papflyttekasser til frem tidig vejadministration. Ligeledes vil visse originaldokumenter skulle overdrages ana logt, feks. deklarationer, de originale nabo retsprotokoller og projekttegninger for an læg, der ikke er færdige I. januar I Frederiksborg Amt har vi forsøgt at di gitalisere alle former for vejdata, vi har haft liggende på amtsgården på analog form. Disse data overdrages til kommunerne og staten på en harddisk, struktureret pr. myn dighed efter type og vejid hvor det er muligt. Det omfatter rapporter, udbudsmateriale, tegningsarkiv, naboretsdata, brotegninger, placering afspoler og tællestationer, signalre gulerede kryds, lokale driftsdata anvendt til udbud og styring af entrepriser, oversigter over garantistillelser, økonomiske nøgletal og mængder pr. ny kommune m.v. Endvidere overdrages på denne vis også digitale grundplaner som PDF-udskrifter og GIS-temaer, der har direkte relevans for vej nettet. Vi har besluttet kun at anvende stan dardformater, så alt er gemt i Word, Excel el ler PDF-formater til nem anvendelse. GIS temaer er dog også gemt i DSFL-format. Journalsager For journaliserede sager har vii Administrati onsgruppen kunnet konstatere, efter egne tid lige overvejelser, at de nye myndigheder i fæl lesskab har fundet en brugbar model for ad gang til journaldata. Modellen indebærer, at der etableres en landsdækkende database (E journal) med såkaldte metadata om hver sag (sagsnummer, dato, henvendelse fra/til, kort beskrivelse mm.). Alle nye myndigheder vil kunne tilgå denne database via web-adgang og kan rekvirere en given sag. Findes den ikke elektronisk, vil den først blive skannet, før den sendes elektronisk til rekvirent. Administratio nen heraf gennemføres af de nye regioner. wwwvejsektoren.dk Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til hvor der er en lang række nyttige informationer om databe handling, overdragelsesplaner, sammenlæg ning afvejforvaltningssystemer m.m., som er nyttige for de nye vejmyndigheder at kende. Data skal være ajourførte for at være troværdige og brugbare. Derfor skal min sidste bemærkning og opfordring til de nye myn digheder også være: Få overført de data, der fremover skal bruges, hurtigst muligt til egne systemer og få etableret faste ajourføringsru tiner straks, så amternes store arbejde med at overdrage data ikke bliver spildt ved foræl delse af disse data. SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIET 11

12 samt VJLRJSIVI I LiJU et hvilket Motorvej ved Si I keborg Ønsket om at bygge en motorvej til afløsning af landevejen mellem Herning og Århus har rumsteret i mange år. / 1989 b/ev de første linie føringsmuligheder undersøgt, og i 1992 fremlagde Vejdirekto ratet den 1. VVM-undersøge/se for hele strækningen. Folketinget vedtog efterfølgende anlægsiov for de to strækninger i begge ender, Herning-Bording og Låsby-Århus, og disse blev ibrugtaget hhv og Den midterste del, strækningen ved Silkeborg dvs, mellem Bording og Låsby skulle på ny undersøges, idet den nordligste linie passerede igennem fredningen i Gudenådalen, hvilket var et principielt spørgsmål. Af Ejnar Overlund Hansen, Møller & 6rønborg Arkitekter og Planlæggere AS eoh mgarkitekter.dk blev en Linievalgsundersøgelse frem lagt. Undersøgelsens hovedformål var at un dersøge mulighederne for linieføring uden af passere igennem fredet område. I 2002 blev den 2. VVM-undersøgelse fremlagt. Undersøgelsen omhandlede to iinieforinger mellem Bording og Låsby Re sendallinien nord om Silkeborg og Ring vejslinien igennem Silkeborg. Efter offent lighedsfasen vedtog Folketinget en anlægs lov for den vestlige strækning mellem Bor ding og Funder, men eftersom der fortsat var usikkerhed om, hvilken linie der burde vælges, blev det ved traf ikaftalen i november 2003 aftalt at gennemføre supplerende VVM-undersøgelser for den såkaldte Kom bilinie en linie, der forbinder den vestlige del af Resendallinien med den østlige del af Ringvejslinien. Denne 3. og formentlig sidste VVM undersøgelse for motorvejen ved Silkeborg blev offentliggjort i foråret Møller & Grønborg Arkitekter og Plan læggere AS har bistået Vejdirektoratet med rådgivning omkring de visuelle og æstetiske spørgsmål ved alle undersøgelserne. Projektet har således strakt sig over en lang tidsperiode ikke mindst skyl des, at der ikke findes nemme løsninger, og at der er modstridende interesser i området. Æstetisk vurdering Motorvejsanlægget berører især mellem Funder og Låsby områder af stor landskabe lig værdi særpræget område, hvor Midt jylland har sin kulmination såvel i højdefor skel som i landskabelig alsidighed. Som følge af ønsket om særlig hensynta gen til de betydelige landskabelige kvaliteter i området har de æstetiske interesser derfor været tillagt stor vægt i den tværfaglige VVM-proces. Den betydning, som linie- Resendallinien og Ringvejslinien Kombilinien Motorvej under anlæg Eksisterende Motorvej Byudviklingsområder jvf kommuneplan Fredninger EF-habitatområde NJJ KAI-kort i mål 1: med de undersøgte linieforinger oplysninger omfredninger mv. 12 DANSK VEJTIDSSKRIFF SEPTEMBER 2006

13 skabt med det set og føringens placering har for oplevelsen af landskabet, er fortrinsvist blevet vurderet set fra omgivelserne, men også fra vejen. De berørte landskaber er blevet grun digt analyserede, holdt op imod liniernes placering og set i forhold til landskabets ka rakter, sammensætning, struktur, bevoks ning, byområder, terrænformer samt rekrea tive og æstetiske værdier. Særlige fokusområder blev udpeget, dvs. de vanskelige passager i landskabet som kræver særlig tilpasning aftracéet. Her skit seredes forslag til at begrænse indgrebets landskabeligt mest uheldige virkninger. L.andskab og linieføring Landskabet vest for Silkeborg er karakterise ret ved rolige, udstrakte landskabsflader mellem svagt kuplede bakkeøer. Skalaen i landskabet er stor. Terrænet falder jævnt mod vest, er næsten fladt og stærkt opdelt med mange levende hegn og plantager. I modsætning hertil er landskabet om kring Silkeborg ostjyske moræneland skab under istidens voldsomme be vægelser. Store åbne, højtliggende moræne flader ligger nu afbrudt af markante, nedskårne dalforløb i meget stor skala. Med anlæg af en motorvej vil der ske en fragmentering af landskabet, idet en motor vej med de store krav, som stilles til geome trien, kun på delstrækninger kan følge den naturlige opdeling. Fragmenteringen kan vanskeliggøre opfattelsen af landskabets na turlige struktur og topografiske forhold. 3 mulige linieføringer Resendallinien I VVM en fra 2002 er Resendallinien præ senteret som det ene af to fremlagte alterna tive forslag Linien føres tæt på Silkeborg bys nordøstlige udkant og passerer Guden ådalen i et åbent område på en Ca m lang landskabsbro. Linien fortsætter ind mellem Resenbro og Voel og videre mod sydøst, nord om Linådalen og passerer igen nem Bjarup Mose vest for Låsby. Ko ni biliniens for/ob nordvest om Silkeborg med tilslutning ved Viborgvej og nord om Gubso mod nordvest. Viborgvejforlægges, men motorvejen må alligevel hæves på dæm ning gennem den nordvestlige del af Gubso-omra det. Der indarbejdes en 150 m lang, åben handskabsbro, men dæmningsvirkningen vil visuelt ogj5isisk påvirke området. østfor Gubso drejes linien relativt skarpt mod sydøst, mod bygrænsen vestfor kraftvarmeværket. Kom bilinien/ringvejsliniens passage over den centrale, vestlige del af Gudenådalen set mod vest. Gudenåen/Silkeborg Langso passeres med en 350 ni lang, åben landskabsbro, tilgodeser de særlige visuelle og landskabeligeforhold Dæmningen gennem den tæt bevoksede da/bund vestfor brostedet medfører enfssisk barrierevirkning. Ringvejslinien Det andet alternativ fra 2002 er Ringvejsli nien en nedgravet motorvej tæt langs Silkeborg Langsø og igennem byområdet med bla. en 440 m lang overdækning ved etageboligområdet. øst for Silkeborg blev linien ført over den centrale del af Guden ådalen på en 350 m lang landskabsbro og vi dere frem til Låsby i et parallelforløb med hovedlandevejen og langs sydsiden af denne. Kom bilinien Mellem Funder og Låsby forbinder Kombi linien den vestlige del af Resendallinien med den østlige del afringvejslinien. Nord for byen føres linien nord om Gubsø og ned gennem Gudenådalens nordlige dalskrænt, Resendalliniens passage afgudenådalen nordfor Resenbro set mod sydvest. Gudenådalen skærer sig 50 m ned mellem moræneplateauerne. Dalen passeres med en åben, høj landskabs bro i dalensjlilde bredde, her cii m dermed på det smallest mulige sted over en længere strækning. Broens udformning er tænkt underordnet landskabet, men vil være synlig over store afstande. Andre brotyper kan undersoges i en detaulfase. SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTIOSSKRIFT i 3

14 - --_-r - set set EZz- _ji brkbjgdt jarupg :arâp - :st I r :..,,.;::I? V.. i. b.- : z* / _ ,2 -. I,. :i r IIi Resendaiiniens passage afbjarup Mose mod øst. Bjarup Mose er en hojmose, et vandskel hvoifra vandafitrømningen mod vestfolger Linåda/en og mod Ost LyngbygårdÅdal. Linieføringen med en 540 m lang, åben landskabsbro i niosens nordøstlige udkant afrejer bedst mu ligt de landskabelige hensyn. Ringvejsliniens forløb gennem den østlige del afsilkeborg mod ost. Motorvejen folger den nuværende ringvejs linie, men som udvides i bredden og nedsænkes af hensyn til byens fortsatte funktion med tværgående veje og stiee En lang række eksisterende boliger og er hvervsbyggerier langs linien bliver berørt. Specielt afhensyn til stojre duktion ved etageboligbiokkene etableres en 440 ni lang overdækning afmnotorvejen. dalbunden er opdyrket eller udlagt til nåle- træsplantager. Uønsket, selvsået vegetation breder sig mange steder. Dallandskabets form udviskes. TrækstienlPramdragerstien langs ålø bets vestside opretholdes som en 23 km lang herefter ind igennem den nordøstlige del af byområdet og passerer den centrale del af Gudenådalen ligesom Ringvejslinien. Fredninger Gudenådalen er fredet. En meget stor del af rekreativ forbindelse mellem Silkeborg og Kongensbro. Resendallinien skærer sig igennem det fredede område nord for Resenbro. Guden ådalen syd for det fredede område, Nord skoven og Hårup Sande, er statsskov pri i 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT VSEPTEMBER 2006

15 overdæg. --z : Norreskiv Bakke borg Langsø nemføres. om projektet. Bjarup Mose landskabet stande. veau ogforsynet med langs- og tværgående stiforbindelser til det rekreative område langs set mod nordøst. For at modvirke moto rve soen. jens visuelle ogfisiske barrierevirkuing er vejanlægget sænket under nuværende terræn ni Ringvejsliniens forløb langs Silkeborg Langso kan der etableres en ca. 350 ni lang overdækning, hvilket vil tilgodese de rekreative og visuelle interesser. Visualisering med Kombiliniens passage op gennem skræntskoven : Bredej, I 1r -s. Gravlwj k _,,-_-% --z: r:i ,:. -.-., , -- Kupvjt., -.- k1 - \\ Kombiliniens er passagen op gennem Gu Samlet set indeholder Resendallinien nemskæringen af eksisterende byområde er udpeget som EF-habitatområde. I foråret 2006 blev VVM en for Kombili tæt langs Silkeborg Langsø og generelt gen færrest gener for de områder, hvor der bor er passagen Ringvejsliniens ter samt passagen på tværs igennem den ostlige del af det eksisterende byområde. anlæg, som alle kan glæde sig over. En efter Følgende designkonkurrence vil kunne af punkter er passagerne af Gudenådalen og Resendalliniens landskabeligt ømmeste denådalens nordlige, skovbevoksede skræn givelserne, at det bliver et smukt, tekniske kontakt med og samtidig i kontrast til om bredde og på det smallest mulige sted i dal En højbro som spænder i dalens fulde forløber bor dog kunne udformes i så god især dældce mulighederne. Gudenådalen f _._3_ s -, - : ; , flest mennesker, men til gengæld belastes Ringvejslinien/Kombilinien føres igen ven på Gudenådalens nordside set mod nordvest. Det diagonale forløb på tværs af byens tænkes. Passagen gennem dalsiden vil medfør et stort ska r, som vil være synligt over store af set mod nordvest. Passagen er her vist med åben udgravning. Alternativt SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5 struktur vilfragmentere området og efterlage mange restarealer arealan vende/sen må ny mært domineret af nåletræ. Ringvejslinien Kombiliniensforlob gennem byens østlige del, i da/bunden, og videre op gennem.kiæntsko Men afslutningsvist er det Folketinget, der afgør, hvilken linieføring der skal gen den nuværende landevej. passerer Gudenådalen syd for fredningen og nem skovområderne parallelt med den Det videre forløb Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø nuværende landevej. Et smalt område langs og andre interessenter kunne få oplysning holdt flere offentlige møder, hvor borgere nien offentliggjort, og der har nu været af

16 Nye resultater fra forsøg med støjreducerende tyndlagsbelægninger på motorvej MiO præsenteres i denne artikel. Civilingeniør Sigurd N. Thomsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut hbe vd.dk Det er nu to år siden, at et forsøg med støj reducerende tyndlagsbelægninger på motor vej Mio ved Solrød blev skudt i gang. For søgsstrækningerne blev oprindeligt etableret afvejdirektoratet i Fra 2006 er det fortsatte måleprogram en del af det Dansk - Hollandske forsknings samarbejde DRI DWW Noise Abatement Programme, der gennemføres af Vejdirektoratet, Vej teknisk Institut (DRI) og Road and Hydraulic En gineering Institute i Holland (DWW)) [i]. Hovedformålet med projektet er udvikling og test af støjreducerende tyndlagsbelæg finger på motorveje i Danmark. Formålet med forsøget på MiO er at dokumentere den støjreducerende effekt, og på langt sigt at dokumentere både den akustiske hold barhed og den strukturelle levetid af for søgsbelægningerne. Belægningerne I sommeren 2004 (kaldet år 0) blev der ud lagt fem forskellige forsøgsbelægninger. Den ene var en tæt asfaltbeton (AB1 it), der anvendes som referencebelægning. En sjette forsøgsbelægning blev udlagt i august 2005 og indgår nu også i forsøget. Tabel i giver et overblik over forsøgsbelægningerne. De tek niske betegnelser i tabel i er dem, der i for hold til de eksisterende typer i Vej reglerne for varmtblandet asfalt bedst karakteriserer forsogsbelægningerne. Generelt for forsøgsbelægningerne er, at de har en åben overfladestruktur med en forholdsvis lille maksimal stenstørrelse. Den åbne overfladestruktur reducerer en del af støjen, der genereres af den luft, der fanges i mellem dækket og vejbanen, fordi luften presses ned i belægningen. En lille maksimal stenstorrelse giver en jævn overflade og re ducerer dermed dækvibrationerne og der med støjen. På Figur i ses som eksempler riærbilleder af fire af forsøgsbelægningerne samt referencebelægningen, da de var nvud lagte. Af figur 2 fremgår, hvor forsogsbelæg ningerne er placeret på Mio. Denne strækning på Mio har 3 vognbaner og et nodspor i hver retning. Årsdøgntrafikken er omkring , og den maksimalt tilladte hastighed er i 10 km/t for personbiler og 85 km/t for den tunge trafik. Støjmålinger For at undersøge den akustiske holdbarhed er der udført støj målinger efter den interna tionale standard ISO 1i8i9-i Måling af vej trafikstøj på vej belægninger, den såkald te SPB-metode (Statistical Pass-By met hod). De første målinger blev udført i slut ningen af 2004 (år 0), da belægningerne var nogle måneder gamle, og målingerne blev gentaget i december 2005 (år i). Resultaterne fra målingerne, da belæg ningerne var helt nye, blev allerede præsen teret i en artikel i Dansk Vejtidsskrift i for året 2005 [5]. Stojniveauerne blev målt for hver af køretojskategorierne personbiler, toakslede lastbiler/busser og fler-akslede lastbiler/bus ser. Ud fra disse målinger blev der beregnet et SPB-indeks (SPBIMiO) svarende til stojniveauet fra blandet trafik med den sam mensætning, der er på MiO: 90% personbi ler, 5% toakslede lastbiler/busser og 5% fler-akslede lastbiler/busser. Tabel 2 viser ni veauerne af SPB og støjreduktionen ved hver af forsøgsbelægningerne. Støj reduktio nen er forskellen mellem støjniveauet ved forsogsbelægningen og støj niveauet det i 6 DANSK VEJTIDSSKRIFI SEPTEMBER 2006

17 - - -I---- system. Fremtidens vejforvaltningssystem vejman.dk Med vejman.dk understøttes Husk VEJMAN s 20. årsmøde d. 12. oktober Brugeruniverserne er mirettet Integrerede GIS-funktionaliteter Som en del af vejman.dk fælles internetbaseret vejfor valtningssystem. nisationer/kommuner og Vejdi rektoratet. de enkelte brugeres opgaver og hele vejsektorens behov i ét et bade effektivt og målrettet tive grænser og i GIS-oriente vejdata p tværs af administra behov. Dette gør vejman.dk til gør det muligt at præsentere faglige erfagrupper for at styrke videndelingen p tværs af orga samarbejdet arrangeres der rede omgivelser i Odense 7 Vejdirektoratet _ 0 KvHdntem.ation O -- - V 1V.a cw 0 -. Q I ---t L - [ j --,imoj 2jan IIj -,--=.. UDI 2D ti,_.dd

18 samme år ved referencebelægningen. Ube stemtheden på måleresultaterne er beregnet til ± 0,4 db og således væsentligt mindre end de målte støjreduktioner. En undtagelse er dog SIVIA8 belægningen i år 1. Fra år 0 til år i var der for de forskellige belægninger en stigning i støjniveauet på mellem 0 db og 1,3 db. Ved referencebe lægningen AB11t var stojniveauet det samme i år 0 og år 1. Normalt vil man for vente en stigning på cirka 1 db i løbet af det første år ved en AB11t. I år 0 og år i var støjreduktionen mel lem 0 db og knap 3 db med tendens til mindre støjreduktion i år I end i år 0. Ved SMA6+ belægningen var støj reduktionen omlcring 1,5 db i begge år. Ved TB8k og AB8å belægningerne var støjreduktionen i år 0 var 2 til 3 db, mens den var målt til 1 til 2 db i år 1. Den opnåede støjreduktion ved SMA8+ belægningen var 2,4 db i år 0. Til sammenligning kan det oplyses, at en halvering af trafikken på en vej medfører en støj reduktion på 3 db. De bedste af belæg ningerne har således omtrent samme støjdæmpende effekt som en halvering af trafikken vil have. Det ser ud til, at AB8å og SMA8+ be lægningerne har de bedste stojreducerende egenskaber, det samme kunne siges om TB8k i år 0. Det er planlagt at fortsætte målingerne i 2006 som en del af det dansk hollandske forskningssamarbejde. Nyt forsøgsprojekt I samarbejde med hollandske kolleger har Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut i det se neste år arbejdet videre med at optimere og teste de støjreducerende egenskaber ved tyndlagsbelægninger og samtidig sikre en god strukturel holdbarhed. Dette er gen nemført på baggrund af de eksisterende danske og hollandske erfaringer på områ det, gennemførelse af et internationalt litte raturstudie [3] samt studieture til både Frankrig, USA og Japan. Vejdirektoratet har udvalgt en strækning, hvor der skal gen nemføres nye forsøg på en ny hovedlandevej nordvest for Herning. Forsøgsstrækningen åbnes for trafik i oktober Den skil Figur 1. Nærbilleder affire afforsøgsbelægningerne og referencebelægningen AB] i t da de var nyudlagte. tede hastighed på forsøgsstrækningen er 80 km/t. og der forventes en trafik på omkring køretøjer i døgnet. I arbejdet med optimering af forsøgsbe lægningernes støjreducerende egenskaber er der taget udgangspunkt i de samme 3 be Forsøgsbelægning Maks. stenstørrelse [mm] Tykkelse [mm] Indbygget hulrum [%] AB11t(reference) ,8 SMA8 (SMA LN 8) ,4 AB8å (Microville) ,3 TB8k (Combifalt 8) ,4 SMA6+(SMA6+) 6+5/8 26 3,0 SMA8+ (SMA LN 8+) 8 + 8/1 i 33 5,7 Tabel]. Forsøgsbelægningernes maksimale stenstørrelse, tykkelse og int/byggede hulrum [2]. i 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT SEPTEMBER 2006

19 Km Kin3O.108 Km Mod Koge Nord * SMA6+ TBSk SMA8+ ABlit SMA8 AB9& Km Km Km Km Figur 2. Skitse afforsogsbeliegningernesplaceringpd Mio ved Solrød lægningsfamilier, som blev anvendt på for søgsstrækningen på Mio ved Solrød nemlig SMA, åben asfaltbeton (ABå) samt TBk. Optimering af de støjmæssige egenskaber er primært baseret på følgende: i. Der er anvendt en lille maksimal stenstørrelse nemlig 6 samt 8 mm skærver, og til nogle belægninger er der ligeledes tilsat en mindre mængde overkorn. Den lille skærvestørrelse er valgt for at sikre en jævn overfladestruktur, der kan medvirke til at reducere dækvibratio nerne og dermed støjen. 2. Desuden er der arbejdet med at opnå et stort indbygget hulrum for at sikre be Mod Kobenhavn - lægningerne en meget åben overfladestruktur, som kan medvirke til at redu cere den støj der genereres fra luft pumpning, når bilernes dæk ruller hen over belægningerne. I forsøget indgår omkring 10 belægninger. En tæt asfaltbeton med 11 mm skærver an vendes som referencebelægning. De fleste af forsøgsbelægningerne blev udlagt i august Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut har opstillet et omfattende måleprogram, som påbegyndes i slutningen af Der bliver gennemført støjmålinger med SPB og CPX målemetoderne. Desuden bliver be lægningernes friktion og overfladetekstur målt. Det er planlagt at fortsætte målin gerne i de Icommende år for i fuld skala at undersøge belægningernes strukturelle og akustiske holdbarhed. Det er ligeledes plan lagt at producere nogle mindre plader med af de materialer, der er anvendt til belæg ningerne. Disse plader skal på et hollandsk laboratorium undersøges med en accelereret testmetode, der kan give en indikation på belægningernes strukturelle holdbarhed. Reference [1] The DRI-DTW Noise Abatement Program. Project description. Techni cal note 24, Se: direktoratet. dkfpublikationer/vinoto24/index.htm [2] Test of thin layers on highway Year one measurement report. Danish Road Institute/Road Directorate. Technical note 35, Se: rektoratet.dk/publikationer/vinoto35/ index.htm [3] International Experiences with Thin Laver Pavements. Danish Road Insti tute/road Directorate. Technical note 29, Se: tet.dk/publikationer/vinoto29lindex.htm [4] Noise reducing thin layers. Promising concepts. Technical note 36, Se: tionerlvinot036lindex.htm [5] Støjdæmpende belægninger på MIO ved Solrød. Peter Andersen og Lars La dehof. Dansk Vejtidsskrift AB1It SMA8 AB8å TB8k SMA6+ SMA8+ ArO Ari 0 i 0 i 0 i 0 i 0 i 0 i SPBIM 1Q [db] 84,0 84,1 83,2 84,1 81,2 81,8 81,8 83,1 82,6 82,6 81,6 - Støjreduktion [db] 0 0 0,8 0,0 2,8 2,3 2,2 1,0 1,4 1,5 2,4 - Forskel i støjniveau år i og år 0 FdB] 0,1 0,9 0,6 1,3 0 - Tabel 2. Resultat afstojmålinger udtrykt ved et SPB-indeks (SPBIIvII 0,), der svarer til stojniveauetfra blandet med den sammensætning, der er pdmlo [2]. HVEM OG HVORHEN? Find medarbejdere i vejsektoren og deres fremtidige arbejdsplads på Har du fået ny arbejdsplads pr. i. janaur 2007? - Kan du gå ind og tilrette dine oplysninger på SEPTEMBER 2006 DANSK VEJTiDSSKRIFT i 9

20 the This Invited IcII5 By Alexandra O Shea, Complete Media Group Alexandra completemediagroup.co. uk lis: Delivering Transport Excellence What many consider as the most important international event for promoting fast, reliable and safe transport systems - World Congress and Exhibition on Intelligent Transport Systems and Servi ces - will take place 8-12 October in London, UK at ExCeL London. l3th ITS World Congress The l3th annual event, which rotates be rween Europe, the Americas and the Asia Pacific region, will happen in the UK for the first time, and under the theme ITS: Deli vering Transport Excellence. The world wide ITS community is expected to con verge in London and actively participate in significant numbers, counting high-level decision makers, opinion formers, policy makers, leading experts, technical specialists and many others from both the private and public sector who are ali concerned with the deveiopment, deplovment and support of Intelligent Transport Systems and Services. The ITS World Congress is organised in Europe by ITS Congress Association on be haifofertico, in co-operation with four key UK partners - the Department for Transport, Department of Trade and Indu stry, Transport for London and ITS United Kingdom. Such events have in the past re ceived the highest level ofsupport throughour the ITS world from government, indu stry and other organisations and this year s World Congress is no exception, with a Mi nisterial level Opening Plenary on Monday, 9 October. Preliminary Programme The Preliminary Programme, also available on line at provides a comprehensive handbook about the entire event inciuding the specifics about the Congress programme. The Congress content ranges from the strategic to the technical, from improving the operational use of systems and services, to research and planning for supporting new applications. Presentations, interactive stands and both formal and informal discussion sessions will cover all ITS applications. Sessions have been organised to allow attendees to gain the best possible insight and participation, inciuding: Plenary Session - plenary session on the first day of the Congress will kick off the programme and provide delegates with a thought-provoking Ministerial-level dis cussion about the long-term potential for ITS in transport. Executive Sessions - high-level industry executives and public officials from around the world will share rheir perspecti ves and rich experiences with the audience, offering an exciting opportunity to learn about and heip plan future ITS initiatives. Special Sessions - Organised at the re quest oforganisations or experts developing and deploying ITS, these interactive, tailor made meetings will delve into topics and of fer fresh perspectives and insight. Technical & Scientific Sessions - These sessions aim to encourage and enable the ex change of information on every aspecr of ITS development, ranging from improving the operational use of systems and services on the one hand, to research and planning to support new applications on the other. Learriing about the practical arrangements that get an ITS function off the ground complement the more theoretical explana tions. Selected presentations by internatio nal experts will address issues ranging from technical and technological aspects to im plementation experiences as weil as econo mic, organisarional and societal aspects of ITS. Interactive Sessions Interactive Sessions are a series of poster pre sentations on vertical display boards. With the same status as the Scientific and Techni cal sessions, Interactive Sessions allow more informal and vivid discussions for richer feedback between the presenter and audience. Lunchtimes Debates Sponsored lunchtime debates on 9-11 Oc tober are designed to be a lively mix of de bate, discussion and interactive Q&A sessi ons. Each day, key ITS issues will be de- 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT SEPTEMBER 2006

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 Mandag den 15. september 2008 åbnede transportminister Lars Barfoed en ny motortrafikvej mellem Snejbjerg og Vardevej ved Herning.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland

Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland Vejdirektoratet Midt- og Vestjylland chef Johan Sondrup Poulsen Kommunalreformen, Veje Eksisterende statsveje - 2006 Statsveje jf. reformen - 2007 De nye hovedlandeveje Med kommunalreformen har VD fået

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Æstetisk vurdering og visualisering Rapport 304 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Opgaver og referencer pr. 1. maj 2009: OPGAVER UDFØRT I 2007 til 2009: Klient: Opgave: Periode: Kontakt: Vejdirektoratet Driftsområdet

Opgaver og referencer pr. 1. maj 2009: OPGAVER UDFØRT I 2007 til 2009: Klient: Opgave: Periode: Kontakt: Vejdirektoratet Driftsområdet : OPGAVER UDFØRT I 2007 til 2009: Driftsområdet Vordingborg Kommune Vejadministration Fredensborg Kommune Plan og Trafik Slagelse Kommune Drift og Anlæg Udbud af Servicering af vintermateriel Opgaven omfatter

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Støjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Støjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen

Læs mere

Motorvejen Kliplev Sønderborg. et OPP-projekt

Motorvejen Kliplev Sønderborg. et OPP-projekt Motorvejen Kliplev Sønderborg et OPP-projekt Maj 2008 Et særligt projekt Fakta om motorvejsprojektet I februar 2006 overtog Vejdirektoratet et anlægsprojekt fra Sønderjyllands Amt en 25 km lang motorvej

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

FRI s branchetopmøde. 12. oktober Anlægs- og driftsdirektør Michael Kirkfeldt

FRI s branchetopmøde. 12. oktober Anlægs- og driftsdirektør Michael Kirkfeldt FRI s branchetopmøde 12. oktober 2016 Anlægs- og driftsdirektør Michael Kirkfeldt Vores strategiske grundlag Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vejog transportsystem.

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup

Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup Borgermøde Haderup Omfartsvej 1. oktober 2014 i Haderup Dagsorden for mødet 19.00-19.15 Velkomst og indledning Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune Karsten Kirk

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014

HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 HERNING - HOLSTEBRO MOTORVEJEN INFORMATIONSMØDE FOR LEVERANDØRER VEDR. UDBUDSSTRATEGI DEN 26. FEBRUAR 2014 PROGRAM 12.30 Velkomst og præsentation Formål med mødet Strategi for udbud og overvejelser - ved

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 21,40 25,00 fra Lindholtvej til Morrevej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

VVM 3. Limfjordsforbindelse

VVM 3. Limfjordsforbindelse VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør

Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden. Jens Holmboe, Vejdirektør Vejinfrastrukturen nu og i fremtiden Jens Holmboe, Vejdirektør jjh@vd.dk FRI s Årsmøde 3. marts 2016 Udviklingen i kørte km efter vejtype 2005-2015 Indeks 100 = 2005 150 140 130 Motorveje 120 110 Alle

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Konklusion Første generations støjreducerende SRS belægninger

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg. Delstrækning Helstrupvej til Nørretanderupvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg. Delstrækning Helstrupvej til Nørretanderupvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Aulum og Snejbjerg Delstrækning 47.6 49.94 Helstrupvej til Nørretanderupvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller

Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller BROER OG TUNNELER Funder Ådals broen set med landskabsarkitektens briller Funder Ådals Broen, Danmarks længste dalbro, spænder med sine 742 m over den fulde bredde af Funder Ådal vest for Silkeborg. Broen

Læs mere

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Direktivet Frederikssundmotorvejen og den iterative proces Frederikssundmotorvejen Trafikale forhold SIDE

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Tunnel under Marselis Boulevard

Tunnel under Marselis Boulevard Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00

Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund Informationsmøde i Frederikssund 19. marts 2015 kl.19.00 Borgmester John Schmidt Andersen Frederikssund Kommune Aftenens ordstyrer Trine Sick Erik Stoklund Larsen

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

SUNDS OMFARTSVEJ VEJPROJEKTET

SUNDS OMFARTSVEJ VEJPROJEKTET VEJPROJEKTET Vejdirektoratet bygger fem kilometer omfartsvej vest om Sunds DERFOR BYGGER VI Den nye omfartsvej vil især aflaste Sunds for den tunge, gennemkørende trafik. Beboerne i Sunds vil derfor opleve

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport

Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport 303 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax

Læs mere

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Formål med mødet 1. Vejdirektoratet vil gerne give naboerne til Rute 54 et indblik i den VVM-undersøgelse,

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Hvad bliver egentlig den fremtidige støjudsendelse fra biltrafik? Dette er hovedspørgsmålet, som jeg vil forsøge at belyse på de kommende

Hvad bliver egentlig den fremtidige støjudsendelse fra biltrafik? Dette er hovedspørgsmålet, som jeg vil forsøge at belyse på de kommende FREMTIDENS STØJ FRA VEJTRAFIK -belægninger og køretøjer Hans Bendtsen, seniorforsker Forskningssektionen Trafiksikkerheds og miljøafdelingen Vejdirektoratet Niels Juelsgade 13 1020 København K Tel: 33

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde Program Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Leif Skov, Vejle Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder Niels Fejer Christiansen,

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning

Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Trafik- og transportplanlægning i et korridor- og netperspektiv - tanker og idéer til fremtidig planlægning Tirsdag den 23. august 2005 Trafikdage på Aalborg Universitet Torfinn Larsen Afdelingsingeniør

Læs mere

Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning på vores foretræde for udvalget den 17. marts 2014.

Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning på vores foretræde for udvalget den 17. marts 2014. Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 222 Offentligt Til Folketingets Transportudvalg Den 24. marts 2014 Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning

Læs mere

ALTERNATIV 2. På strækningen fra Aulum til Herning anvendes samme løsning som beskrevet i hovedforslaget.

ALTERNATIV 2. På strækningen fra Aulum til Herning anvendes samme løsning som beskrevet i hovedforslaget. HOVEDFORSLAGET Hovedforslaget omfatter motorvej fra Holstebro syd til Herning nord (Sundsvej) og en 2-sporet landevej vest om Herning mellem rute 18 og rute 15. Desuden udbygges Herningvej i Holstebro

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13 September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 13 UF af Gudenåen, Gudenåbroen, vest Bygværket fører motorvej 70 (Km 211,596) over Gudenåen og de tilstødende

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen.

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen. Side 1 af 7 Bro over Grenåbanen Ombygning af skæringen mellem Grenåvej og Grenåbanen Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen. Jernbaneskæringen Trafikstyrelsen

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere