Slægten Spangsberg. Biografier og Stamtavle. af Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand Udarbejdet af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægten Spangsberg. Biografier og Stamtavle. af 1667. Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand - 1 - Udarbejdet af"

Transkript

1 Slægten Spangsberg af 1667 Biografier og Stamtavle Udarbejdet af Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand

2 Forord. For snart 20 år siden begyndte jeg efter Opfordring af et af mine Børn at arbejde på en Stamtavle over vor Slægt. Jeg var ikke uvillig hertil, Ja jeg fra min ungdom af altid har haft Lyst til at få noget at vide om mine Forfædre. Da jeg kom Gang med dette Arbejde. øgedes min Videbegærlighed, og ved Hjælp af gamle Gravstene, Landsarkivet og årbøgerne Fra Ribe Amt nåede jeg tilbage til min Tipoldefaders Bedstefader, Hans Christensen Spangsberg i Strandby. der blev født jeg troede så at være færdig med Arbejdet og slog mig til Ro hermed. I juli 1930 fik jeg imidlertid Brev fra Fabriksinspektør, cand. polyt. Laust Spangsberg i Roskilde, hvori han bad mig fortælle ham lidt om Spangsbergerne i Jerne østre Sogn. Jeg kom herved på ny til at arbejde med de gamle Slægter og fik da Ideen til at udarbejde nærværende Stamtavle. Dette Arbejde har dog medført større Vanskelighed, end jeg troede, da jeg begyndte. Man ser ikke sjældent, at en Slægt i Løbet af en Menneskealder bliver spredt som Avner for vinden, hvad der naturligvis besværliggør Arbejdet. Kirkebøgerne har heller ikke, når man går længere tilbage, været ført lige nøjagtigt. og jeg har set det Tilfælde, at en Familie er forsvundet fra Sognet, uden at man i Kirkebogen har kunnet finde Afgang enten ved Fraflytning eller død. Jeg har helt igennem bestræbt mig for at få Arbejdet så nøjagtig som muligt; skulde der alligevel være Indløbet Fejl, beder jeg om Overbærenhed. For de yngre Slægter har jeg som oftest fået Oplysningerne af Vedkommendes nærmeste Familie, For de ældre Slægter er Arkiverne naturligvis benyttede. I Afsnittet Nogle af Slægtens kendte Mænd har jeg givet en Del personalhistoriske Oplysninger om nogle af de i Stamtavlen opførte

3 Jeg bringer min bedste Tak til alle, der har været mig behjælpelige med Oplysninger, En særlig Tak bringer jeg Rektor Kr. Bruun. Esbjerg, der har vist sin Interesse for mit Arbejde ikke alene ved at fremskaffe værdifulde Oplysninger, men også ved at hjælpe mig med den besværlige Korrektur, samt Fabriksinspektør L Spangsberg. Roskilde, som besjælet af en levende Interesse for Slægtens Historie, gennem en Årrække har syslet dermed og nu beredvilligt har overladt mig et Materiale, der har været grundlæggende for mit Arbejde Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Bogens Trykning har jeg modtaget fra følgende: Grosserer, Konsul D. Lauritzen, Landstingsmand. Konsul J. Villemoes, Grosserer, Konsul Jørgen Colding. Speditør Dujardin. Disse Mænd beder jeg herved modtage min hjerteligste Tak, Nourup. September HANS NIELSEN, fhv. Sognerådsformand - 3 -

4 De ældste Spangsbergere. Hans Christensen Spangsberg. De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle, prægtige gravstene, hvis inskription og hele forarbejdning vidner om noget over det almindelige i sognet. I over hundrede år lå de på første plads, blev derefter optaget og lagt ved kirkens nordre mur, men er nu blevet anbragt på kirkegården sydvest for kirken, og således som en passende fredning af disse gamle minder giver anledning til. Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggård i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der først slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende sogne og senere langt længere ud. Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsberg. Han fødtes i I kirkebogen står han som alle den gang indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som han lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med navnet Spangsberg. At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har det været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad på gården. Den tanke ligger nær, at han har tilegnet sig navnet derfra. I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den ene af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandbygård" og Strandby kro) den gamle Kannikegård dersteds af sin senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i forvejen havde købt gården på kongens aktion over sine godser i Jerne sogn. Hans Christensen Spangsberg var nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl. og 4 Mk. pr. Td Hartkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 Mark. I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gårde, bl.a. Uglviggård, - 4 -

5 således at han i 1718 står som ejer af 23 Tdr. Hartkorn. Selv om han måske er blevet hjulpen med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv måttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved handel med stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen af øksne, og den kgl. plakat af henledte landets opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkystens eneste betydelige. I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg kongens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skattekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikke behøvede at køre så langt med det, men herfor måtte de betale opmål, dvs. rigeligt mål. I den egenskab er det, at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, som hans hjerte er fuld af djævle. Hans Christensen Spangsberg skal have taget for meget i opmål ved at måle med ikke brændte tønder. Ved Skads Herredstings Dom blev Duche og Spangsberg pure frifundne. Men Præsten, der ikke er tilfreds med denne afgørelse, går ikke den lige vej til Landstinget i Viborg. Han ansøger nemlig Kong Frederik den Fjerde om, at der må blive nedsat en Kommission til at undersøge Herredstingsdommen og lægge sagen til rette, inden den kom for Højesteret. Kommissionen bliver nedsat, men det trækker i langdrag, og det kniber for Spangsberg at holde ud, hvorfor han den ene gang efter den anden ansøger om, at sagen må blive fremmet, og klager over de mange udsættelser, som Castensen får ved stadig at føre ny vidner frem, over 40, der for resten ofte går ham imod. Ved den store vidneførsel lykkes det for Castensen at skaffe et så uhyre materiale til veje, at han trods de voldsomme beskyldninger, der under sagens gang rettes imod ham, afkræfter sin modpart, og som den store Godsejer ham var, savnede han jo ikke midler til at føre sagen. Endelig faldt Højesteretsdommen den 19. juni 1721, efter sagen havde været behandlet i nævnte ret den 1.,3.,5.,6.,7.,8.,10.,12.,13.,14.,15.,17.,19.,20.,21.,24.,26., og 27. maj. Det blev en dyr dom for Spangsberg. den lød på, at han skulde betale 500 Rdl. i bøde og 500 Rdl. til Generalfiskalen i procesomkostninger. Men ikke alene Spangsberg, også Præsident Duche, Stiftsbefalingsmanden Henrik V

6 Calnerin, og i det hele en stor del af dem, der havde med sagens rettergang at gøre, blev idømt bøder og fik at føle, hvad det kostede at gå imod den mægtige Prælat. - Processen er udførligere omtalt i»fra Ribe Amt«, 1906, af bankdirektør J. Madsen, og den er at betragte som et stykke af familiens historie. Præsten og Spangsberg blev ikke forligte i levende live, og det er vel grunden til, at Spangsberg forlanger, at der ikke må tales ved hans grav. Dette forlangende eller ønske efterkommer præsten dog ikke. Hans Chr. Spangsberg døde i året 1737, og skiftet efter ham begyndte den 20. august samme år. Christen Hansen Spangsberg, var den ældste af Hans Chr. Spangsbergs Sønner; hans gravsten, der er den prægtigste af dem alle, giver os fuld klarhed om hans fødsel. I Kirkebogen findes et hul, der hvor hans Dåb har stået, og man kan lige se, at der blandt Fadderne har været en Søren. Han er født i Strandby d. 5. januar Den 5. december 1717 blev han viet til Ingeborg Christensdatter, f. 16. december 1685, Datter af Christen Christensen, Veldbæk. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre. Han ejede og beboede Uglviggård i Jerne Sogn. Den købte han Lykkegård af H. H. Kragh, Ribe, men afhændede gården til dens Fæster Thomas Madsen. På hans gravsten har hans efterladte anført, at han var ejer og Patron til Bryndum Kirke og en del Jorder. Om hans Køb af Bryndum Kirke fortælles følgende: Der var Auktion over Kirken, og blandt de købelystne var Christen Hansen Spangsberg også mødt. Da han var bleven den højstbydende, spurgte Auktionsholderen ham i en noget barsk tone, om han kunne stille kaution. Hertil skal Christen Hansen Spangsberg have svaret, at hvis Auktionsholderen vilde vente, så skulde han stille Christian og Frederik. Spangsberg drog så hjem, og noget efter kom han ridende tilbage med en tværsæk, fyldt med pengene hvilende på hestens ryg. Auktionsholderen skal have gjort store øjne, da den tarveligt klædte bonde kunde udbetale Kirkens købesum i klingende mønt. Christen Hansen Spangsberg døde i en tidlig alder i året 1747, og hans enke levede derefter hos sønnen Søren i 20 År. Den ældste af hans sønner, Niels Christensen Spangsberg, fødes i Uglvig d Den 10. December - 6 -

7 1749 købte han på auktionen i Varde Sønderris Gård og Mølle for 732 Rdl. 2 Mk. og 13 Sk. Hartkorn 14 Tdr. 7. Skp. 3 Fdk. og 2 Alb. Sælgeren var A. Barckmann. - Sønderris nævnes allerede i Ved et syn over gården i 1667 fandtes den at have følgende bygninger: 13 Fag Salshus Nør i Gården, deraf var kun vester enden af mur, ellers lervægge, 3 Fag Bryggers Øst i gården, Staldhuset Øst i gården 14 Fag, Vesterhuset 10 Fag, Laden Syd i gården 7 Gulv, det hele vurderet til 227 Sletdaler. Gården er altså steget betydelig i værdi til Sammen med sin broder Søren Hansen Spangsberg var Niels Christensen Spangsberg ejer af Bryndum Kirke. Efter Reformationen holdtes der i over hundrede år Landemoder i Kirken, hvorfor den blev prydet med Biskoppernes billeder, men allerede i 1760 var en del af disse billeder bleven overkalkede, og resten skal være bleven det på foranledning af de to brødre. På Alterkalken findes anført følgende: Denne Kalk og Disk tilhører Bryndum Kirke. Er omgjort af Kirkens ejere, Niels Spangsberg på Synderriis og Søren Spangsberg i Ugelvig. Den er forbedret med en Lod Deres Forbedring af Alterkalken med 1 Lod Sølv kunne nu alligevel ikke opveje den skade, der skete ved at berøve Kirken de prydelser, som de gamle kalkmalerier har været. Niels Christensen Spangsberg var gift med Anne Christensdatter, f I ægteskabet var 4 børn, 2 drenge og 2 piger. Den ældste af sønnerne, Christen Nielsen Spangsberg, flyttede til Alslev, medens den anden søn, Christen Lykke Spangsberg, overtog Sønderris. Ved sidstnævntes død, der indtraf allerede 1790, døde Spangsbergnavnet ud i denne linie; thi af de 4 børn i hans ægteskab med Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle, 3 sønner og 1 datter, døde alle sønnerne som små, og datteren Anne skal i 1803 være bleven gift med Hans Vinfeld fra Ølufgaard. Efter Christen Lykke Spangsbergs Død giftede enken sig med Thomas Garner, Sønderris gik over på andre hænder, og familien Spangsberg ophørte dermed at residere på gården. Af Sønderris er der jo kun lidt tilbage, men at der har hersket velstand, da Spangsbergerne boede der, er sikkert. Sagnet fortæller da også, at da der var bryllup, og bruden - det har vel nok været Ingeborg Nielsdatter, der blev gift med Hans Hansen, Spangsberg Mølle - skulde forlade sit hjem, løb brudens - 7 -

8 moder op på loftet og fyldte sit forklæde med sølvpenge, som hun gav til den unge brud." Fra Christen H. Spangsberg går gården i Uglvig over til hans søn Søren Christensen Spangsberg, der fødes den 13. marts 1727 og den 20. januar 1753 blev viet til Mette Sørensdatter, født i Maade den 5. januar 1729 som datter af Søren Mortensen og Karen Jesdatter, Maade. Ægteparret havde en stor børneflok og blev, som nærværende Tavle viser, nærmest Stamforældre til er talrig og vidt forgrenet slægt. Foruden Gården i Uglvig ejede Spangsberg - som foran anført - Bryndum Kirke sammen med sin broder Niels Spangsberg. Ved Udskiftningen 1788 ejede han en Fæstegård i Gjesing og i 1799 en Fæstegård i Kjersing. I året 1780 købte han ved auktion gården Matr. Nr. 6 i Nourup til sin Søn, Christen Sørensen Spangsberg. Købesummen var 342 Rdl., og dens Hartkorn var 3 Tdr. 3 Skp. 2 Alb. 20 år derefter er gården - på grund af Skifte hos enken efter Chr. S. Spangsbergs Død - vurderet og herved ansat til 700 Rdl., hvilket er en mægtig stigning i dette tidsrum. Det viste sig ved denne forretning, at den afdøde efterlod sig Panteobligationer tilsammen lydende på 2712 Rdl., der hvilede på landejendomme i Jerne sogn og omegn. Det lyder jo ikke af så meget i vore dage, men det var dog værdien af 4 bøndergårde i den tid. Når man læser om disse for længst hedengangne Spangsbergere og ser den langvarige og dyre proces med Præsten Marturin Castensen, deres køb af store landejendomme og endelig de kostbare Gravstene, bliver man overtydet om, at familien har været i besiddelse af, efter datidens forhold, ikke ubetydelige rigdomme, og der er al sandsynlighed for, at de har erhvervet disse ved handel med ejendomme og kreaturer. Men som det så ofte går her i verden, er denne rigdom for længst forsvunden - 8 -

9 Forbindelsen mellem den gamle og den ny Spangsberg slægt. AF Stamfaderen Hans Christensen Spangsbergs 12 Børn hed den yngste Morten Hansen Spangsberg. Han fødtes d , og til ham overgik Gården i Strandby efter Faderen Krobevillingen, der var bleven givet til den tidligere Ejer, var af en eller anden Grund bortfalden, men den 11. August 1740 fik M. H. Spangsberg Privilegium på Kroen i Strandby. og den var siden i mange år i Familien Spangsbergs Hænder. Morten H. Spangsberg blev i 1748 gift med Kjerstine Povlsdatter, f. 26. Januar 1720, men hun døde efter 6 års ægteskab d Morten Spangsberg indlod sig efter nogle Aars Forløb på ny i Ægtestand, idet han i 1760 blev gift med Ide Sofie Kodrigucz. en Præstedatter fra Skærbæk. I heller ikke dette Ægteskab blev af længere Varighed. Hans Gravsten giver ham et smukt Eftermæle. men hans Endeligt var sørgeligt. Natten mellem d. 3. og 4. Februar 1772 omkom han på Isen mellem Strandby og Hjerting, 56 år gammel. Han havde i første Ægteskab 3 Børn, i andet Ægteskab 6 børn I 1774 giftede Enken sig på ny med sin Gårdbestyrer Hans Madsen fra Gjesing. I dette Ægteskab fødtes 12. Juni l781 en Søn, der i dåben modtog Navnet Morten Spangsberg. og som blev Stamfader til den ny Spangsberg slægt Familien Spangsberg af 1781 medens Hans Chr. Spangsberg er Stamfader til den i nærværende Stamtavle omhandlede Slægt Spangsbergslægten at 1667, det år da Stamfaderen blev født

10 Spangsbergnavnet. Det er besynderligt, at i Spangsbergslægten af der nu tæller en Mængde Medlemmer. er Spangsbergnavnet med kun nogle få Undtager gået ud. Der findes en del Slægter Ringkøbing Amt. hvor navnet findes som Mellemnavn, nemlig Spangsberg Søe, Spangsberg Christensen, Spangsberg Lydersen, Spangsberg Sørensen, Spangsberg Pedersen, Spangsberg Tang og Spangsberg Rahbæk. Der er kun en Linie efter Christen Hansen Spangsberg. I lige Linie ser da denne Stamtavle således ud: 1. Hans Christensen Spangsberg. Strandby. f Christen Hansen Spangsberg. Uglvig. f Niels Christensen Spangsberg, Sønderris, f Christen Nielsen Spangsberg, Alslev, i Niels Christensen Spangsberg. Alslev, f Christen Spangsberg Nielsen, Outrup. f. 1816? 7. Niels Christensen Spangsberg. Nordby, Fanø. f Cathrine Kjerstine Spangsberg. f ~ Lodsformand Jens Peder Jessen, Esbjerg, f Christian Spangsberg. Skibsfører. f ~Andrea Hansen, Nyborg. Søren Clausen Spangsberg. f, Sejlmagermester. Esbjerg ~Anne Marie Danielsen. Claus Clausen Spangsberg, f Sejlmagermester. Esbjerg, ~ Anne Mollsen. Denne Linie har nu med Børnene efter de udfor 8 anførte i hele 9 Generationer ført Navnet Spangsberg op til Nutiden

11 Nogle af Slægtens kendte Mænd. Vennergaardslægten (A I). I Jerne Sogns Kirkebog findes på Afgangslisten for året 1818 bl.a. følgende: Søren Nielsen, 32 år, og Hustru Karen Christensdatter, 20 år. Deres Barn Niels. 1 år, og Mandens Forældre, Aftægtsfolkene Niels Thomsen, 68 år, og Hustru Ingeborg Sørensdatter, 64 år. Desuden er ført til afgang deres Tyende og en Smedefamilie, i alt 11 Personer, Søren Nielsen, hvis Moder var en Datter af Søren Christensen Spangsberg i Uglvig, havde først overtaget sin Fødegård, en af de såkaldte. Bennetsgårde i Nourup, Jerne Sogn. men han var tillige Handelsmand og handlede både med Kreaturer og Landejendomme. Ikke længe efter at han havde overtaget Fødegården, byttede han Gård med Søren Christensen i Veldbæk, hvilken Gård han derefter udstykkede og nedlagde Søren Nielsen havde nu tjent så meget. at han efter Sigende ejede 7000 Rigs. daler. Kort Tid efter købte han Hovedgården Vennergård i Velling Sogn ved Ringkøbing. Købesummen, er ubekendt, men Gården havde et jordtilliggende på 365 Tdr, Land. Her boede Søren Nielsen og Karen Christensdatter i mange år, og her fødtes og opdroges en stor Børneflok, om hvilke det med Rette kan siges, at mange var det, og store var de alle, Sønnerne var alle over Garderhøjde og meget kraftigt byggede. Der var stor Lighed mellem dem, alle havde de mere eller mindre krumme Næser. De havde også mere eller mindre et heftigt Sind. Der kunde let trække en Tordensky op, som dog lige

12 så hurtigt forsvandt igen. Trods den tilsyneladende hårde Skal havde de et blødt Gemyt. der kunde let komme Tårer i øjnene, når der blev rørt ved de indre Strenge. Alle var født med ægte vestjysk Lune og Gemytlighed. altid havde de et træffende Svar på rede Hånd. De lod sjælden en Lejlighed gå tabt til en Spøg med hinanden indbyrdes eller med andre, som de mente kunde trange til en lille Vandgang. Hvem der ikke kendte Forholdene, kunde fristen til at tro, at de altid levede på Krigsfod indbyrdes, men det var langtfra Tilfældet, Der herskede en sjælden god Forståelse imellem den store Søskendeflok. Både Sønnerne og Svogrene fik hver en større gård og klarede sig godt. Mange af Slægtens Medlemmer har deltaget i det offentlige Liv og fået overdraget kommunale Hverv m.v. Søren Nielsen selv var en dygtig og energisk Mand, der var en Del ude på handelen, og at han ikke altid kunde have Overblik hjemme, viser følgende lille Tildragelse En af Hjorddrengene, Studedrengen, havde stor Færdig. hed i at kaste med Sten. En Dag havde et Par af Karlene budt ham en Mark, hvis han kunde ramme en bestemt Stud i Flokken. Drengen lod Stenen suse og ramte Studen i Panden, så den faldt død om. Drengen blev ikke glad for Mesterskuddet, der vilde nok vanke, når Manden kom hjem og fik det at vide. Karlene var heller ikke glade for at have opfordret drengen. De gik ind til Husmoderen og fortalte, hvordan Sagerne stod. Hun vidste også gode Råd: Studen havnede i Saltkarret. Det var i efteråret, da der kørtes Klyne til Ringkøbing. Huden kom i bunden af en Vogn til Købmanden, og Husbonden savnede ikke Studen. Der fortælles også, at når Sønnerne manglede Lommepenge, kunde der godt følge en Tønde Rug eller to med i Klynevognen. Søren Nielsen havde en Del Penge til gode hos Herremanden på Rybjerg senere førte de Proces med hinanden om Kirkestole og Gravsteder og Gelænder om disse. Ved Gennemsyn af Sagens Akter får man det Indtryk, at de begge var et Par stridbare Herrer, der ikke tog på hinanden med Fløjlshandsker. I Aaret 1847 solgte Søren Nielsen Vennergård, hvorefter han med sin Hustru flyttede til Hanning, hvor han døde nogle få Uger efter. Senere måtte Børnene overtage Gården, fordi den ny Ejer ikke kunde klare sine Pengeforpligtelser. Slægten overdrog så Gården til 2 af dens Søskende, der drev den i Fællesskab en Tid, hvorefter den blev delt, og en ny Gård, der

13 blev bygget på den nordlige Del af Marken, blev overtaget al Ingeborg Sørensen, gift med Lyder Andersen. Til denne Gaard hørte 150 Tdr. Land, Ager og Eng, som var beliggende 1km Nord for Vejen. det går fra Lem St. til Ringkøbing. Den gamle Vennergård blev overtaget af Hans Sørensen, der var gift med Petrine Nielsen, Skindbjerg. Den blev solgt året efter H Sørensens død, der fandt Sted og den gik så over i fremmed Eje. Niels Sørensen (A11) f. i Nourup, Jerne Sogn d var den ældste af Børnene, blev udskrevet til garder og lå i København i 8 år. I den sidste halvdel af tjenesten var der så meget frihed, at han kunne have tjeneste i byen. Niels havde en god plads som tjener for et fornemt herskab. Der lærte han fine manerer og blev noget af en Københavner, hvorved han vakte opsigt, da han kom hjem. Søndagen efter sin hjemkomst, da han vilde til kirke, stillede han med paraply, skønt kirken kun lå ca. 100 alen fra gården. Moderen, der ikke syntes om denne finhed, tog paraplyen fra ham, hvorover Niels klagede sig og sagde "Men mor dog, det kunne jo regne, medens jeg er på vejen" Københavneren gik dog snart af ham. Han blev senere gift og bosat som gårdejer i Stensig, Sædding sogn. skønt han var en velstående

14 mand, satte han en Ære i at gaa tarveligt klædt. Han var afholdt og velkommen, hvor han kom i Byen. Nogle af Brødrene blev med Alderen noget tunghøre, mest Niels og Morten Det blev påstået, at de også var vilddøve dvs. at de kun kunde høre, hvad der passede dem. Mellem den Sørensenske Familie og Clausagerne, der begge var meget gemytlige. var der et intimt Venskab. Der et indgået en Del Ægteskaber mellem de to Familier. Niels, der havde tilbragt det meste af sin barndom og Ungdom på Vennergård. holdt meget af sit gamle Hjem og besøgte en Gang imellem den senere Ejer, Anders Noe. En Gang sagde han, at han havde Penge indestående i Gården og vilde have dem igen. Anders kendte ikke til en sådan Prioritet, men Niels påstod bestemt, at det passede. Han havde som Dreng tabt en Fireskilling i en Revne i en af de svære Egebjælker i Laden. Niels afstod gården til Sønnen, Søren, og byggede en ny på en Del af Marken, hvor Datteren Karen og Jens B. Kirkegaard nu boer. Christen Sørensen (A1 2) født på Vennergård den , var den næstældste af sønnerne. Han blev ejer af Hanning Hedegård, en temmelig stor gård. Han gav ikke proprietæren, men blev en rigtig slider, der tog del i selv det groveste arbejde som f.eks. mergelgravning. Han havde kæmpekræfter, og arbejdet var kun leg for ham. Der går mange fortællinger om hans styrke. Da han var forvalter på Lønbogård, skulle der en dag en del tønder rug på loftet i hovedbygningen. Christen havde spændt for en vogn, der var jo et stykke vej. Imidlertid kom Tranberg, gårdens ejer, og spurgte, om de ikke var karle for at bære det op. Men så blev Christen vred, smed en tønde rug på nakken, tog en under hver arm og sagde til tranberg: "Tag så du en tønde, dren, så fanger vi an". Hedegård brændte to gange ved lynild. Da kreaturerne skulde redes ud af de brændende bygninger, fik Christen ikke tid til at løse bindslerne, men rykkede dem i stykker; hvor rebet holdt, fulgte kramper eller bæslinger med. Til gården hørte en lille vandmølle med kværn og stampeværk, senere benknuser. Før anden kunstgødning kom frem, var der god afsætning på benmel. Møllen gik ofte hele døgnet, når der var vand nok. Der stod Christen mange nætter og passede møllen. Han havde en lille smedie, hvor han holdt gårdens redskaber i stand og skoede hestene. Der hørte krobevilling til gården. En stor dag om året var et hjemmelavet merked. Kreaturer var der ikke i større mængder, men en masse mennesker. Foruden

15 telt var alle stuer i det store stuehus tagne i brug. Drikkevarerne bestod mest af de bekendte små Punsche til 10 øre. Der blev handlet, drukket og larmet i stor stil. Det var helt utroligt, de Punsche han måtte stikke under vesten den dag, men de gjorde ingen virkning på ham. Gæsterne måtte larme, så galt de lystede, men blev der slagsmål, blev han vred. Det endte gerne med, at han slog en klo i nakken på de værste urostiftere, der blev sendt ud af døren med en sådan kraft, at de havnede på alle fire langt ude på vejen. Chr. Sørensen var den jævne bonde, men han kunde begå sig i finere kredse. Han havde frisprog og brugte kraftudtryk, men på en gemytlig måde, så at de aldrig vakte anstød. Efter Chr. Sørensen død overtog sønnen Mads gården, som han senere solgte og købte en mindre i Dejbjerg, hvorhen moderen fulgte med. Slægten Lydersen på Ny Vennergård (A1 3)

16 Som foran meddelt havde Lyder Andersen og Ingeborg Sørensen overtog Ny Vennergård. Lyder Andersen døde efter ca. 15 års ægteskab. Enken giftede sig efter nogle års forløb med Chresten Hansen Holm, der var folketingsmand for Ringkøbingkredsen og landtingsmand for kreds 11. kreds Han døde 31. januar 1913 Hjemmet på Ny Vennergård kunde henregnes til de gamle Grundtvigske, både i religiøse og folkelig henseende. Børnene har alle som voksne haft et vinterophold på Askov højskole. Ser vi indenfor en vinteraften, er husstanden samlet om arnens lue og lampens skær, kvinderne i færd med deres håndarbejde, kartning og spinden og alt hvad dertil hører, medens karlene dyrker husflid: Udskæringsarbejder, bøstenbinding og deslige, alt imens der læses op af en eller anden god bog, hvilken i reglen besørges af stedfaderen Christen Hansen Holm. Oplæsningen hørte med til håndarbejdet og aftenes idyl. Som lejligheds -og fritidsarbejder drev sønnerne Spangsberg og Peder Tang en del jagt og fiskeri, hvilket til tider gav rigtig godt udbytte til husholdningen. Søren Lydersen (A 1 3 A) købte ved sit giftermål i året 1883 en gård i Vesttarp i Velling sogn. Kreaturholdet var ca. 30 stk., deraf malkekøer, resten større og mindre ungkreatur. Landbruget drev han med stor interesse og orden både i stald og på mark, retskaffen og reel han i al sin færd. Når enkelte unge søgte hans bistand og vejledning i udskærerarbejde, var det ham en glæde at hjælpe dem til rette, så de fik lært at bruge deres fritid på en god måde. Anders Lydersen (A 1 3 B) boede i gammelsogn på Holmsland, i en ældre firelænget gård beliggende i noget af det bedste jord, der findes i Vestjylland. foruden at passe sin ejendom blev han taget i brug i kommunens tjeneste, idet han var medlem af sognerådet og en periode dets formand. Christen Spangsberg Lydersen (A 1 3 C) overtog Tranmosegård efter sin svigerfar, Jens Gjødesen, i året Gårdens besætning var da 12 a 14 malkekøer, 20 unge stude, samt en del opdræt og 6 a 7 heste. Disse 20 stude omsatte Jens Gjødesen, der var handelsmand, forår og efterår på den måde,

17 at han købte nogle flere til, rejste så til Husum og solgte sine kreaturer. Spangsberg indså at en sådan omsætning var mindre heldig for en ung mand. han lagde da an på mere opdræt og staldfedede hver vinter 20 a 25 stk. stude og kvier, som eksporteredes til England. Der var da en ugentlig notering for disse varer i de lokale blade, og Spangsberg vidste altid besked med, hvad Shillings stigning betød i danske penge. Priserne var den gang mellem 25 og 30 øre pr. pund levende vægt, og kunde det enkelte gange gå lidt over 30, så var det skam godt, sagde Spangsberg. Han havde megen kærlighed til beplantningen af den magre hedejord, og da der til Tranmosegård hørte ca. 50 Tdr. land af den slags, tog han energisk fat, fik hver vinter gravet en del plantehuller, anlagt en lille planteskole, hvor de små gran og fyr fremelskedes, og der står nu en skøn plantage, indmeldt under fredskovforpligtelse til minde om Spangsbergs virksomhed. Han blev også medlem af et 5 mands udvalg, hvis opgave det var at få startet et aktieselskab til beplantning af sognets hedeareal, ca. 250 Tdr. land. Opgaven lykkedes over al forventning, så Velling plantage står som et vidnesbyrd om disse 5 mænds vellykkede arbejde. Det kan tilføjes, at da Spangsberg afstod Tranmosegård til sin søn, var Velling plantage uden plantør. Bestyrelsen antog ham da som plantør og leder af virksomheden. Familien flyttede ind i plantørboligen, og her levede og virkede Spangsberg til sin død sammen med sin hustru og den yngste af børnene. Hans enke flyttede hjem til Tranmose igen. Fra 1892 til 1898 var Spangsberg Lydersen medlem af sognerådet. I den tid fik han en meget streng sygdom, som aldrig fuldtud blev helbredet, og som blev årsag til hans død. Det var en meget slem astma, der medførte en sådan åndenød med hosteanflad, at han i vinteren måtte tage stadig ophold i sin dagligstue, hvor han forslog tiden med husflidsarbejder. Når sygdommen tillod det, læste han meget i gode skrifter og bøger, særlig i det nye testamente. Man kunde få en god og alvorsfuld samtale med ham denne svære og trange vinter. Han døde 2. august 1912 Peder Tang Lydersens ( A 1 3 D) virksomhed for sin familie på lille Holmager blev af kort varighed, idet hans helbred den sidste tid han levede var en del nedbrudt og ikke tillod ham sværere arbejde. Særlig den sidste vinter var streng, da han var bunden til sygelejet og til tider havde svære

18 lidelser. Når venner besøgte ham, talte han gerne og udgangen af lidelserne, idet det stod ham klart, hvor sygdommen bar hen, og det var med vemod han tænkte på adskillelse fra sine kære. Peder Loftager (A1 3 E) gift med Karen Lydersen, købte en lille gård i Nørby i Velling, hvor han tog fat på at forbedre jordens ydeevne, særlig ved påføring af mergel, som han hentede i Lem sogn, over en halv mil borte. Han udvidede tillige bedriften ved køb af både ager og eng, så kreaturholdet voksede til det dobbelte. P. Loftager var i 2 perioder medlem af sognerådet og begge gange dets formand. han gjorde her som ved sin egen bedrift god fyldest i arbejdet, idet han hellere selv udførte løbende forretninger, end han vilde påføre de øvrige medlemmer ulejlighed. Da han solgte gården til sin søn, købte han et hus ved Lem St. hvor han tog bolig med sin hustru, og hvor Karen Loftager fremdeles bor. De sidste 2 år Peter Loftager levede var han en del svækket, både på legeme og sanse evne, idet han i flere år led af åndenød, og dertil en hjerneblødning, så det blev hans død. Det var en streng tid for Karen disse sidste år, og de som har kendt hende fra ungdommen af, undredes over, at kræfterne slog til. Hun overlevede alle sine brødre og fulgte 2 døtre og sin mand til graven. Hans Sørensen (A 1 5) født på Vennergård den , 1873 overtog som tidligere anført den større halvdelen af fødegård Den gamle Vennergård blev overtaget af Hans Sørensen. Den blev solgt året efter Hans Sørensens død Han var den værste spilopmager af brødrene; der kunde skrives en hel bog om hans bedrifter, som kunde være temmelig grovkornede

19 Niels Bønnelykke Sørensen (A 1 6) født på Vennergård den død den Han boede først i Hemmet, en årrække i Bundsbæk mølle i Hanning, men den længste tid i Skæbsgård i Hanning. Da børnene hver havde sin gård, solgte han som ældre gården og flyttede til Skern by. Else Sørensen (A 1 4) fødtes på Vennergård den død den Hun blev gift med Peder Christian Hansen, ejer af Østergård i Lyne sogn. Det var en stor gård, hvortil der hørte vidstrakte arealer. Der skal i sin tid have hørt ca Tdr. land til gården. Nu er jorden udstykket, og der er her en hel landsby. Else Sørensen var en dygtig kvinde, afholdt af hele sin store slægt

20 - 20 -

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Familierne Spangsbergs Oprindelse

Familierne Spangsbergs Oprindelse Tider skal komme, Tider skal henrulle, Slægt skal følge Slægters Gang Gennem de mange År, i hvilke jeg har syslet med vor Slægts Historie, har jeg hos mange af Slægtens Medlemmer fund gode Oplysninger,

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård

Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård Bevaringsværdige gravsteder og gravminder på Alslev Kirkegård 1 De udpegede gravsteder og gravsten blev i 1999 valgt i henhold til et cirkulære fra Kirkeministeriet om registrering af særligt bevaringsværdige

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98

Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Lønsømadevej 28 Matr. Nr.76 Halvkåd 98 Viet den 5. nov. 1745. Christen Hansen Skov * maj. 1715, søn af Hans Christensen skov. Maren Jensdatter * ca. 1721. 1. Mette Skov Christensdatter * okt. 1746, gift

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard 1612 1625 Klaus Jacobsen. 1610 skylder han noget af sin tiende, man siger at han er aldeles forarmet. I 1617 står han anført med gæld på 3 mark. Viet i Nordborg. Enkemand

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård

Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Kongevejen 118A Højelsgård, oprindeligt Høeltsgård. arvefæstegård Matrikelnumre: Matrikel nr. 10 Lønholt by, Grønholt sogn, Nu 10a Lønholt By, Grønholt sogn, Det oprindelige nummer: 13. Matr.nr. 10a er

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Folketælling Grene 1850

Folketælling Grene 1850 Elkjær, 1. familie, et aftægtshus Jens Pallesen, 57, g, Hoven, aftægtsmand Karen Sofie Andersdatter, 63, g, sognet, hans kone Elkjær, 2. familie, en gård Christen Nielsen, 33, g, sognet, gårdmand og husfader

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca

Møllegade 76 Boel 55. Viet den 29. okt Enkemand Laurits (Vester) Jensen. Med pigen. Kirsten Nielsdatter * ca Møllegade 76 Boel 55 Viet den 24. jan. 1706. Jens Rasmussen * 1679 i Holm Botil Christens * ca. 1677 Deres børn Jens døde feb. 1760. 1. Rasmus Jensen * maj. 1706, gift den 3. nov. 1740 med Ellen Thomasdatter

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab Folketællingsliste 1787 Aike Niels Mathiesen husbond 46 år Bonde og gårdbeboer Gyde Christiansdatter madmoder 54 -- Mathias Nielsen deres søn 19 år Karen Nielsdatter -- datter 15 år Ane Pedersdatter 66

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1 Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere