Slægten Spangsberg. Biografier og Stamtavle. af Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand Udarbejdet af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægten Spangsberg. Biografier og Stamtavle. af 1667. Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand - 1 - Udarbejdet af"

Transkript

1 Slægten Spangsberg af 1667 Biografier og Stamtavle Udarbejdet af Hans Nielsen fhv. Sognerådsformand

2 Forord. For snart 20 år siden begyndte jeg efter Opfordring af et af mine Børn at arbejde på en Stamtavle over vor Slægt. Jeg var ikke uvillig hertil, Ja jeg fra min ungdom af altid har haft Lyst til at få noget at vide om mine Forfædre. Da jeg kom Gang med dette Arbejde. øgedes min Videbegærlighed, og ved Hjælp af gamle Gravstene, Landsarkivet og årbøgerne Fra Ribe Amt nåede jeg tilbage til min Tipoldefaders Bedstefader, Hans Christensen Spangsberg i Strandby. der blev født jeg troede så at være færdig med Arbejdet og slog mig til Ro hermed. I juli 1930 fik jeg imidlertid Brev fra Fabriksinspektør, cand. polyt. Laust Spangsberg i Roskilde, hvori han bad mig fortælle ham lidt om Spangsbergerne i Jerne østre Sogn. Jeg kom herved på ny til at arbejde med de gamle Slægter og fik da Ideen til at udarbejde nærværende Stamtavle. Dette Arbejde har dog medført større Vanskelighed, end jeg troede, da jeg begyndte. Man ser ikke sjældent, at en Slægt i Løbet af en Menneskealder bliver spredt som Avner for vinden, hvad der naturligvis besværliggør Arbejdet. Kirkebøgerne har heller ikke, når man går længere tilbage, været ført lige nøjagtigt. og jeg har set det Tilfælde, at en Familie er forsvundet fra Sognet, uden at man i Kirkebogen har kunnet finde Afgang enten ved Fraflytning eller død. Jeg har helt igennem bestræbt mig for at få Arbejdet så nøjagtig som muligt; skulde der alligevel være Indløbet Fejl, beder jeg om Overbærenhed. For de yngre Slægter har jeg som oftest fået Oplysningerne af Vedkommendes nærmeste Familie, For de ældre Slægter er Arkiverne naturligvis benyttede. I Afsnittet Nogle af Slægtens kendte Mænd har jeg givet en Del personalhistoriske Oplysninger om nogle af de i Stamtavlen opførte

3 Jeg bringer min bedste Tak til alle, der har været mig behjælpelige med Oplysninger, En særlig Tak bringer jeg Rektor Kr. Bruun. Esbjerg, der har vist sin Interesse for mit Arbejde ikke alene ved at fremskaffe værdifulde Oplysninger, men også ved at hjælpe mig med den besværlige Korrektur, samt Fabriksinspektør L Spangsberg. Roskilde, som besjælet af en levende Interesse for Slægtens Historie, gennem en Årrække har syslet dermed og nu beredvilligt har overladt mig et Materiale, der har været grundlæggende for mit Arbejde Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Bogens Trykning har jeg modtaget fra følgende: Grosserer, Konsul D. Lauritzen, Landstingsmand. Konsul J. Villemoes, Grosserer, Konsul Jørgen Colding. Speditør Dujardin. Disse Mænd beder jeg herved modtage min hjerteligste Tak, Nourup. September HANS NIELSEN, fhv. Sognerådsformand - 3 -

4 De ældste Spangsbergere. Hans Christensen Spangsberg. De fleste, der har besøgt Jerne Kirkegård, vil ikke have undgået at lægge mærke til nogle gamle, prægtige gravstene, hvis inskription og hele forarbejdning vidner om noget over det almindelige i sognet. I over hundrede år lå de på første plads, blev derefter optaget og lagt ved kirkens nordre mur, men er nu blevet anbragt på kirkegården sydvest for kirken, og således som en passende fredning af disse gamle minder giver anledning til. Disse gravstene dækkede støvet af og minder os om de gamle Spangsbergere, der residerede i Strandby og på Uglviggård i Jerne Sogn, og er blevet stamfædre til en slægt, der først slår rod i selve sognet og derfra har bredt sig til de omkringliggende sogne og senere langt længere ud. Den første af disse stamfædre er Hans Christensen Spangsberg. Han fødtes i I kirkebogen står han som alle den gang indført alene med fornavn, men på sin gravsten, som han lod hugge 23 år før sin død, angiver han sig selv med navnet Spangsberg. At hans fader hed Christen er temmelig sikkert, måske har det været den Christen Gregersen, der omkring 1660 blev fæster på den ene halvdel af Spangsberggården, 1661 var Sandemand og endnu 1685 sad på gården. Den tanke ligger nær, at han har tilegnet sig navnet derfra. I året 1689 blev han viet til Edel Christensdatter, f I ægteskabet var der 12 børn. Omkring 1696 kom de til Strandby, og 1703 køber Hans Christensen Spangsberg (Den ene af de 2 gårde i Strandby, der senere bliver til "Strandbygård" og Strandby kro) den gamle Kannikegård dersteds af sin senere svorne uven, Præsten Marturin Castensen, Jerne, der lige i forvejen havde købt gården på kongens aktion over sine godser i Jerne sogn. Hans Christensen Spangsberg var nok fæster på gården. Prisen på gården, der var på 5 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn, var på 66 Rdl. og 4 Mk. pr. Td Hartkorn hvilken blev til 379 Rdl. og 1 Mark. I de følgende år køber Hans Christensen Spangsberg flere gårde, bl.a. Uglviggård, - 4 -

5 således at han i 1718 står som ejer af 23 Tdr. Hartkorn. Selv om han måske er blevet hjulpen med penge af sin fader, så har han sikkert desuden selv måttet tjene eller skaffe sig mange penge til købet af de mange Tdr. Hartkorn. Uden tvivl har han tjent en del ved handel med stude. At han flyttede til Strandby, hænger sikkert sammen med, at Hjerting i 1680 var gjort til toldsted for udskibningen af øksne, og den kgl. plakat af henledte landets opmærksomhed på den lille havn, der snart blev vestkystens eneste betydelige. I den første del af 1700 var Hans Christensen Spangsberg kongens præsident Duches Fuldmægtig ved opkrævningen af skattekornet. På Duches vegne modtog han kornet, så bønderne ikke behøvede at køre så langt med det, men herfor måtte de betale opmål, dvs. rigeligt mål. I den egenskab er det, at Hans Christensen Spangsberg bliver indviklet i den lange proces, der varede fra 1714 til 1721, idet Pastor Castensen beskylder ham for, at hans hus er så fyldt med tyvekoster, som hans hjerte er fuld af djævle. Hans Christensen Spangsberg skal have taget for meget i opmål ved at måle med ikke brændte tønder. Ved Skads Herredstings Dom blev Duche og Spangsberg pure frifundne. Men Præsten, der ikke er tilfreds med denne afgørelse, går ikke den lige vej til Landstinget i Viborg. Han ansøger nemlig Kong Frederik den Fjerde om, at der må blive nedsat en Kommission til at undersøge Herredstingsdommen og lægge sagen til rette, inden den kom for Højesteret. Kommissionen bliver nedsat, men det trækker i langdrag, og det kniber for Spangsberg at holde ud, hvorfor han den ene gang efter den anden ansøger om, at sagen må blive fremmet, og klager over de mange udsættelser, som Castensen får ved stadig at føre ny vidner frem, over 40, der for resten ofte går ham imod. Ved den store vidneførsel lykkes det for Castensen at skaffe et så uhyre materiale til veje, at han trods de voldsomme beskyldninger, der under sagens gang rettes imod ham, afkræfter sin modpart, og som den store Godsejer ham var, savnede han jo ikke midler til at føre sagen. Endelig faldt Højesteretsdommen den 19. juni 1721, efter sagen havde været behandlet i nævnte ret den 1.,3.,5.,6.,7.,8.,10.,12.,13.,14.,15.,17.,19.,20.,21.,24.,26., og 27. maj. Det blev en dyr dom for Spangsberg. den lød på, at han skulde betale 500 Rdl. i bøde og 500 Rdl. til Generalfiskalen i procesomkostninger. Men ikke alene Spangsberg, også Præsident Duche, Stiftsbefalingsmanden Henrik V

6 Calnerin, og i det hele en stor del af dem, der havde med sagens rettergang at gøre, blev idømt bøder og fik at føle, hvad det kostede at gå imod den mægtige Prælat. - Processen er udførligere omtalt i»fra Ribe Amt«, 1906, af bankdirektør J. Madsen, og den er at betragte som et stykke af familiens historie. Præsten og Spangsberg blev ikke forligte i levende live, og det er vel grunden til, at Spangsberg forlanger, at der ikke må tales ved hans grav. Dette forlangende eller ønske efterkommer præsten dog ikke. Hans Chr. Spangsberg døde i året 1737, og skiftet efter ham begyndte den 20. august samme år. Christen Hansen Spangsberg, var den ældste af Hans Chr. Spangsbergs Sønner; hans gravsten, der er den prægtigste af dem alle, giver os fuld klarhed om hans fødsel. I Kirkebogen findes et hul, der hvor hans Dåb har stået, og man kan lige se, at der blandt Fadderne har været en Søren. Han er født i Strandby d. 5. januar Den 5. december 1717 blev han viet til Ingeborg Christensdatter, f. 16. december 1685, Datter af Christen Christensen, Veldbæk. I Ægteskabet var 4 Børn, 2 Sønner og 2 Døtre. Han ejede og beboede Uglviggård i Jerne Sogn. Den købte han Lykkegård af H. H. Kragh, Ribe, men afhændede gården til dens Fæster Thomas Madsen. På hans gravsten har hans efterladte anført, at han var ejer og Patron til Bryndum Kirke og en del Jorder. Om hans Køb af Bryndum Kirke fortælles følgende: Der var Auktion over Kirken, og blandt de købelystne var Christen Hansen Spangsberg også mødt. Da han var bleven den højstbydende, spurgte Auktionsholderen ham i en noget barsk tone, om han kunne stille kaution. Hertil skal Christen Hansen Spangsberg have svaret, at hvis Auktionsholderen vilde vente, så skulde han stille Christian og Frederik. Spangsberg drog så hjem, og noget efter kom han ridende tilbage med en tværsæk, fyldt med pengene hvilende på hestens ryg. Auktionsholderen skal have gjort store øjne, da den tarveligt klædte bonde kunde udbetale Kirkens købesum i klingende mønt. Christen Hansen Spangsberg døde i en tidlig alder i året 1747, og hans enke levede derefter hos sønnen Søren i 20 År. Den ældste af hans sønner, Niels Christensen Spangsberg, fødes i Uglvig d Den 10. December - 6 -

7 1749 købte han på auktionen i Varde Sønderris Gård og Mølle for 732 Rdl. 2 Mk. og 13 Sk. Hartkorn 14 Tdr. 7. Skp. 3 Fdk. og 2 Alb. Sælgeren var A. Barckmann. - Sønderris nævnes allerede i Ved et syn over gården i 1667 fandtes den at have følgende bygninger: 13 Fag Salshus Nør i Gården, deraf var kun vester enden af mur, ellers lervægge, 3 Fag Bryggers Øst i gården, Staldhuset Øst i gården 14 Fag, Vesterhuset 10 Fag, Laden Syd i gården 7 Gulv, det hele vurderet til 227 Sletdaler. Gården er altså steget betydelig i værdi til Sammen med sin broder Søren Hansen Spangsberg var Niels Christensen Spangsberg ejer af Bryndum Kirke. Efter Reformationen holdtes der i over hundrede år Landemoder i Kirken, hvorfor den blev prydet med Biskoppernes billeder, men allerede i 1760 var en del af disse billeder bleven overkalkede, og resten skal være bleven det på foranledning af de to brødre. På Alterkalken findes anført følgende: Denne Kalk og Disk tilhører Bryndum Kirke. Er omgjort af Kirkens ejere, Niels Spangsberg på Synderriis og Søren Spangsberg i Ugelvig. Den er forbedret med en Lod Deres Forbedring af Alterkalken med 1 Lod Sølv kunne nu alligevel ikke opveje den skade, der skete ved at berøve Kirken de prydelser, som de gamle kalkmalerier har været. Niels Christensen Spangsberg var gift med Anne Christensdatter, f I ægteskabet var 4 børn, 2 drenge og 2 piger. Den ældste af sønnerne, Christen Nielsen Spangsberg, flyttede til Alslev, medens den anden søn, Christen Lykke Spangsberg, overtog Sønderris. Ved sidstnævntes død, der indtraf allerede 1790, døde Spangsbergnavnet ud i denne linie; thi af de 4 børn i hans ægteskab med Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle, 3 sønner og 1 datter, døde alle sønnerne som små, og datteren Anne skal i 1803 være bleven gift med Hans Vinfeld fra Ølufgaard. Efter Christen Lykke Spangsbergs Død giftede enken sig med Thomas Garner, Sønderris gik over på andre hænder, og familien Spangsberg ophørte dermed at residere på gården. Af Sønderris er der jo kun lidt tilbage, men at der har hersket velstand, da Spangsbergerne boede der, er sikkert. Sagnet fortæller da også, at da der var bryllup, og bruden - det har vel nok været Ingeborg Nielsdatter, der blev gift med Hans Hansen, Spangsberg Mølle - skulde forlade sit hjem, løb brudens - 7 -

8 moder op på loftet og fyldte sit forklæde med sølvpenge, som hun gav til den unge brud." Fra Christen H. Spangsberg går gården i Uglvig over til hans søn Søren Christensen Spangsberg, der fødes den 13. marts 1727 og den 20. januar 1753 blev viet til Mette Sørensdatter, født i Maade den 5. januar 1729 som datter af Søren Mortensen og Karen Jesdatter, Maade. Ægteparret havde en stor børneflok og blev, som nærværende Tavle viser, nærmest Stamforældre til er talrig og vidt forgrenet slægt. Foruden Gården i Uglvig ejede Spangsberg - som foran anført - Bryndum Kirke sammen med sin broder Niels Spangsberg. Ved Udskiftningen 1788 ejede han en Fæstegård i Gjesing og i 1799 en Fæstegård i Kjersing. I året 1780 købte han ved auktion gården Matr. Nr. 6 i Nourup til sin Søn, Christen Sørensen Spangsberg. Købesummen var 342 Rdl., og dens Hartkorn var 3 Tdr. 3 Skp. 2 Alb. 20 år derefter er gården - på grund af Skifte hos enken efter Chr. S. Spangsbergs Død - vurderet og herved ansat til 700 Rdl., hvilket er en mægtig stigning i dette tidsrum. Det viste sig ved denne forretning, at den afdøde efterlod sig Panteobligationer tilsammen lydende på 2712 Rdl., der hvilede på landejendomme i Jerne sogn og omegn. Det lyder jo ikke af så meget i vore dage, men det var dog værdien af 4 bøndergårde i den tid. Når man læser om disse for længst hedengangne Spangsbergere og ser den langvarige og dyre proces med Præsten Marturin Castensen, deres køb af store landejendomme og endelig de kostbare Gravstene, bliver man overtydet om, at familien har været i besiddelse af, efter datidens forhold, ikke ubetydelige rigdomme, og der er al sandsynlighed for, at de har erhvervet disse ved handel med ejendomme og kreaturer. Men som det så ofte går her i verden, er denne rigdom for længst forsvunden - 8 -

9 Forbindelsen mellem den gamle og den ny Spangsberg slægt. AF Stamfaderen Hans Christensen Spangsbergs 12 Børn hed den yngste Morten Hansen Spangsberg. Han fødtes d , og til ham overgik Gården i Strandby efter Faderen Krobevillingen, der var bleven givet til den tidligere Ejer, var af en eller anden Grund bortfalden, men den 11. August 1740 fik M. H. Spangsberg Privilegium på Kroen i Strandby. og den var siden i mange år i Familien Spangsbergs Hænder. Morten H. Spangsberg blev i 1748 gift med Kjerstine Povlsdatter, f. 26. Januar 1720, men hun døde efter 6 års ægteskab d Morten Spangsberg indlod sig efter nogle Aars Forløb på ny i Ægtestand, idet han i 1760 blev gift med Ide Sofie Kodrigucz. en Præstedatter fra Skærbæk. I heller ikke dette Ægteskab blev af længere Varighed. Hans Gravsten giver ham et smukt Eftermæle. men hans Endeligt var sørgeligt. Natten mellem d. 3. og 4. Februar 1772 omkom han på Isen mellem Strandby og Hjerting, 56 år gammel. Han havde i første Ægteskab 3 Børn, i andet Ægteskab 6 børn I 1774 giftede Enken sig på ny med sin Gårdbestyrer Hans Madsen fra Gjesing. I dette Ægteskab fødtes 12. Juni l781 en Søn, der i dåben modtog Navnet Morten Spangsberg. og som blev Stamfader til den ny Spangsberg slægt Familien Spangsberg af 1781 medens Hans Chr. Spangsberg er Stamfader til den i nærværende Stamtavle omhandlede Slægt Spangsbergslægten at 1667, det år da Stamfaderen blev født

10 Spangsbergnavnet. Det er besynderligt, at i Spangsbergslægten af der nu tæller en Mængde Medlemmer. er Spangsbergnavnet med kun nogle få Undtager gået ud. Der findes en del Slægter Ringkøbing Amt. hvor navnet findes som Mellemnavn, nemlig Spangsberg Søe, Spangsberg Christensen, Spangsberg Lydersen, Spangsberg Sørensen, Spangsberg Pedersen, Spangsberg Tang og Spangsberg Rahbæk. Der er kun en Linie efter Christen Hansen Spangsberg. I lige Linie ser da denne Stamtavle således ud: 1. Hans Christensen Spangsberg. Strandby. f Christen Hansen Spangsberg. Uglvig. f Niels Christensen Spangsberg, Sønderris, f Christen Nielsen Spangsberg, Alslev, i Niels Christensen Spangsberg. Alslev, f Christen Spangsberg Nielsen, Outrup. f. 1816? 7. Niels Christensen Spangsberg. Nordby, Fanø. f Cathrine Kjerstine Spangsberg. f ~ Lodsformand Jens Peder Jessen, Esbjerg, f Christian Spangsberg. Skibsfører. f ~Andrea Hansen, Nyborg. Søren Clausen Spangsberg. f, Sejlmagermester. Esbjerg ~Anne Marie Danielsen. Claus Clausen Spangsberg, f Sejlmagermester. Esbjerg, ~ Anne Mollsen. Denne Linie har nu med Børnene efter de udfor 8 anførte i hele 9 Generationer ført Navnet Spangsberg op til Nutiden

11 Nogle af Slægtens kendte Mænd. Vennergaardslægten (A I). I Jerne Sogns Kirkebog findes på Afgangslisten for året 1818 bl.a. følgende: Søren Nielsen, 32 år, og Hustru Karen Christensdatter, 20 år. Deres Barn Niels. 1 år, og Mandens Forældre, Aftægtsfolkene Niels Thomsen, 68 år, og Hustru Ingeborg Sørensdatter, 64 år. Desuden er ført til afgang deres Tyende og en Smedefamilie, i alt 11 Personer, Søren Nielsen, hvis Moder var en Datter af Søren Christensen Spangsberg i Uglvig, havde først overtaget sin Fødegård, en af de såkaldte. Bennetsgårde i Nourup, Jerne Sogn. men han var tillige Handelsmand og handlede både med Kreaturer og Landejendomme. Ikke længe efter at han havde overtaget Fødegården, byttede han Gård med Søren Christensen i Veldbæk, hvilken Gård han derefter udstykkede og nedlagde Søren Nielsen havde nu tjent så meget. at han efter Sigende ejede 7000 Rigs. daler. Kort Tid efter købte han Hovedgården Vennergård i Velling Sogn ved Ringkøbing. Købesummen, er ubekendt, men Gården havde et jordtilliggende på 365 Tdr, Land. Her boede Søren Nielsen og Karen Christensdatter i mange år, og her fødtes og opdroges en stor Børneflok, om hvilke det med Rette kan siges, at mange var det, og store var de alle, Sønnerne var alle over Garderhøjde og meget kraftigt byggede. Der var stor Lighed mellem dem, alle havde de mere eller mindre krumme Næser. De havde også mere eller mindre et heftigt Sind. Der kunde let trække en Tordensky op, som dog lige

12 så hurtigt forsvandt igen. Trods den tilsyneladende hårde Skal havde de et blødt Gemyt. der kunde let komme Tårer i øjnene, når der blev rørt ved de indre Strenge. Alle var født med ægte vestjysk Lune og Gemytlighed. altid havde de et træffende Svar på rede Hånd. De lod sjælden en Lejlighed gå tabt til en Spøg med hinanden indbyrdes eller med andre, som de mente kunde trange til en lille Vandgang. Hvem der ikke kendte Forholdene, kunde fristen til at tro, at de altid levede på Krigsfod indbyrdes, men det var langtfra Tilfældet, Der herskede en sjælden god Forståelse imellem den store Søskendeflok. Både Sønnerne og Svogrene fik hver en større gård og klarede sig godt. Mange af Slægtens Medlemmer har deltaget i det offentlige Liv og fået overdraget kommunale Hverv m.v. Søren Nielsen selv var en dygtig og energisk Mand, der var en Del ude på handelen, og at han ikke altid kunde have Overblik hjemme, viser følgende lille Tildragelse En af Hjorddrengene, Studedrengen, havde stor Færdig. hed i at kaste med Sten. En Dag havde et Par af Karlene budt ham en Mark, hvis han kunde ramme en bestemt Stud i Flokken. Drengen lod Stenen suse og ramte Studen i Panden, så den faldt død om. Drengen blev ikke glad for Mesterskuddet, der vilde nok vanke, når Manden kom hjem og fik det at vide. Karlene var heller ikke glade for at have opfordret drengen. De gik ind til Husmoderen og fortalte, hvordan Sagerne stod. Hun vidste også gode Råd: Studen havnede i Saltkarret. Det var i efteråret, da der kørtes Klyne til Ringkøbing. Huden kom i bunden af en Vogn til Købmanden, og Husbonden savnede ikke Studen. Der fortælles også, at når Sønnerne manglede Lommepenge, kunde der godt følge en Tønde Rug eller to med i Klynevognen. Søren Nielsen havde en Del Penge til gode hos Herremanden på Rybjerg senere førte de Proces med hinanden om Kirkestole og Gravsteder og Gelænder om disse. Ved Gennemsyn af Sagens Akter får man det Indtryk, at de begge var et Par stridbare Herrer, der ikke tog på hinanden med Fløjlshandsker. I Aaret 1847 solgte Søren Nielsen Vennergård, hvorefter han med sin Hustru flyttede til Hanning, hvor han døde nogle få Uger efter. Senere måtte Børnene overtage Gården, fordi den ny Ejer ikke kunde klare sine Pengeforpligtelser. Slægten overdrog så Gården til 2 af dens Søskende, der drev den i Fællesskab en Tid, hvorefter den blev delt, og en ny Gård, der

13 blev bygget på den nordlige Del af Marken, blev overtaget al Ingeborg Sørensen, gift med Lyder Andersen. Til denne Gaard hørte 150 Tdr. Land, Ager og Eng, som var beliggende 1km Nord for Vejen. det går fra Lem St. til Ringkøbing. Den gamle Vennergård blev overtaget af Hans Sørensen, der var gift med Petrine Nielsen, Skindbjerg. Den blev solgt året efter H Sørensens død, der fandt Sted og den gik så over i fremmed Eje. Niels Sørensen (A11) f. i Nourup, Jerne Sogn d var den ældste af Børnene, blev udskrevet til garder og lå i København i 8 år. I den sidste halvdel af tjenesten var der så meget frihed, at han kunne have tjeneste i byen. Niels havde en god plads som tjener for et fornemt herskab. Der lærte han fine manerer og blev noget af en Københavner, hvorved han vakte opsigt, da han kom hjem. Søndagen efter sin hjemkomst, da han vilde til kirke, stillede han med paraply, skønt kirken kun lå ca. 100 alen fra gården. Moderen, der ikke syntes om denne finhed, tog paraplyen fra ham, hvorover Niels klagede sig og sagde "Men mor dog, det kunne jo regne, medens jeg er på vejen" Københavneren gik dog snart af ham. Han blev senere gift og bosat som gårdejer i Stensig, Sædding sogn. skønt han var en velstående

14 mand, satte han en Ære i at gaa tarveligt klædt. Han var afholdt og velkommen, hvor han kom i Byen. Nogle af Brødrene blev med Alderen noget tunghøre, mest Niels og Morten Det blev påstået, at de også var vilddøve dvs. at de kun kunde høre, hvad der passede dem. Mellem den Sørensenske Familie og Clausagerne, der begge var meget gemytlige. var der et intimt Venskab. Der et indgået en Del Ægteskaber mellem de to Familier. Niels, der havde tilbragt det meste af sin barndom og Ungdom på Vennergård. holdt meget af sit gamle Hjem og besøgte en Gang imellem den senere Ejer, Anders Noe. En Gang sagde han, at han havde Penge indestående i Gården og vilde have dem igen. Anders kendte ikke til en sådan Prioritet, men Niels påstod bestemt, at det passede. Han havde som Dreng tabt en Fireskilling i en Revne i en af de svære Egebjælker i Laden. Niels afstod gården til Sønnen, Søren, og byggede en ny på en Del af Marken, hvor Datteren Karen og Jens B. Kirkegaard nu boer. Christen Sørensen (A1 2) født på Vennergård den , var den næstældste af sønnerne. Han blev ejer af Hanning Hedegård, en temmelig stor gård. Han gav ikke proprietæren, men blev en rigtig slider, der tog del i selv det groveste arbejde som f.eks. mergelgravning. Han havde kæmpekræfter, og arbejdet var kun leg for ham. Der går mange fortællinger om hans styrke. Da han var forvalter på Lønbogård, skulle der en dag en del tønder rug på loftet i hovedbygningen. Christen havde spændt for en vogn, der var jo et stykke vej. Imidlertid kom Tranberg, gårdens ejer, og spurgte, om de ikke var karle for at bære det op. Men så blev Christen vred, smed en tønde rug på nakken, tog en under hver arm og sagde til tranberg: "Tag så du en tønde, dren, så fanger vi an". Hedegård brændte to gange ved lynild. Da kreaturerne skulde redes ud af de brændende bygninger, fik Christen ikke tid til at løse bindslerne, men rykkede dem i stykker; hvor rebet holdt, fulgte kramper eller bæslinger med. Til gården hørte en lille vandmølle med kværn og stampeværk, senere benknuser. Før anden kunstgødning kom frem, var der god afsætning på benmel. Møllen gik ofte hele døgnet, når der var vand nok. Der stod Christen mange nætter og passede møllen. Han havde en lille smedie, hvor han holdt gårdens redskaber i stand og skoede hestene. Der hørte krobevilling til gården. En stor dag om året var et hjemmelavet merked. Kreaturer var der ikke i større mængder, men en masse mennesker. Foruden

15 telt var alle stuer i det store stuehus tagne i brug. Drikkevarerne bestod mest af de bekendte små Punsche til 10 øre. Der blev handlet, drukket og larmet i stor stil. Det var helt utroligt, de Punsche han måtte stikke under vesten den dag, men de gjorde ingen virkning på ham. Gæsterne måtte larme, så galt de lystede, men blev der slagsmål, blev han vred. Det endte gerne med, at han slog en klo i nakken på de værste urostiftere, der blev sendt ud af døren med en sådan kraft, at de havnede på alle fire langt ude på vejen. Chr. Sørensen var den jævne bonde, men han kunde begå sig i finere kredse. Han havde frisprog og brugte kraftudtryk, men på en gemytlig måde, så at de aldrig vakte anstød. Efter Chr. Sørensen død overtog sønnen Mads gården, som han senere solgte og købte en mindre i Dejbjerg, hvorhen moderen fulgte med. Slægten Lydersen på Ny Vennergård (A1 3)

16 Som foran meddelt havde Lyder Andersen og Ingeborg Sørensen overtog Ny Vennergård. Lyder Andersen døde efter ca. 15 års ægteskab. Enken giftede sig efter nogle års forløb med Chresten Hansen Holm, der var folketingsmand for Ringkøbingkredsen og landtingsmand for kreds 11. kreds Han døde 31. januar 1913 Hjemmet på Ny Vennergård kunde henregnes til de gamle Grundtvigske, både i religiøse og folkelig henseende. Børnene har alle som voksne haft et vinterophold på Askov højskole. Ser vi indenfor en vinteraften, er husstanden samlet om arnens lue og lampens skær, kvinderne i færd med deres håndarbejde, kartning og spinden og alt hvad dertil hører, medens karlene dyrker husflid: Udskæringsarbejder, bøstenbinding og deslige, alt imens der læses op af en eller anden god bog, hvilken i reglen besørges af stedfaderen Christen Hansen Holm. Oplæsningen hørte med til håndarbejdet og aftenes idyl. Som lejligheds -og fritidsarbejder drev sønnerne Spangsberg og Peder Tang en del jagt og fiskeri, hvilket til tider gav rigtig godt udbytte til husholdningen. Søren Lydersen (A 1 3 A) købte ved sit giftermål i året 1883 en gård i Vesttarp i Velling sogn. Kreaturholdet var ca. 30 stk., deraf malkekøer, resten større og mindre ungkreatur. Landbruget drev han med stor interesse og orden både i stald og på mark, retskaffen og reel han i al sin færd. Når enkelte unge søgte hans bistand og vejledning i udskærerarbejde, var det ham en glæde at hjælpe dem til rette, så de fik lært at bruge deres fritid på en god måde. Anders Lydersen (A 1 3 B) boede i gammelsogn på Holmsland, i en ældre firelænget gård beliggende i noget af det bedste jord, der findes i Vestjylland. foruden at passe sin ejendom blev han taget i brug i kommunens tjeneste, idet han var medlem af sognerådet og en periode dets formand. Christen Spangsberg Lydersen (A 1 3 C) overtog Tranmosegård efter sin svigerfar, Jens Gjødesen, i året Gårdens besætning var da 12 a 14 malkekøer, 20 unge stude, samt en del opdræt og 6 a 7 heste. Disse 20 stude omsatte Jens Gjødesen, der var handelsmand, forår og efterår på den måde,

17 at han købte nogle flere til, rejste så til Husum og solgte sine kreaturer. Spangsberg indså at en sådan omsætning var mindre heldig for en ung mand. han lagde da an på mere opdræt og staldfedede hver vinter 20 a 25 stk. stude og kvier, som eksporteredes til England. Der var da en ugentlig notering for disse varer i de lokale blade, og Spangsberg vidste altid besked med, hvad Shillings stigning betød i danske penge. Priserne var den gang mellem 25 og 30 øre pr. pund levende vægt, og kunde det enkelte gange gå lidt over 30, så var det skam godt, sagde Spangsberg. Han havde megen kærlighed til beplantningen af den magre hedejord, og da der til Tranmosegård hørte ca. 50 Tdr. land af den slags, tog han energisk fat, fik hver vinter gravet en del plantehuller, anlagt en lille planteskole, hvor de små gran og fyr fremelskedes, og der står nu en skøn plantage, indmeldt under fredskovforpligtelse til minde om Spangsbergs virksomhed. Han blev også medlem af et 5 mands udvalg, hvis opgave det var at få startet et aktieselskab til beplantning af sognets hedeareal, ca. 250 Tdr. land. Opgaven lykkedes over al forventning, så Velling plantage står som et vidnesbyrd om disse 5 mænds vellykkede arbejde. Det kan tilføjes, at da Spangsberg afstod Tranmosegård til sin søn, var Velling plantage uden plantør. Bestyrelsen antog ham da som plantør og leder af virksomheden. Familien flyttede ind i plantørboligen, og her levede og virkede Spangsberg til sin død sammen med sin hustru og den yngste af børnene. Hans enke flyttede hjem til Tranmose igen. Fra 1892 til 1898 var Spangsberg Lydersen medlem af sognerådet. I den tid fik han en meget streng sygdom, som aldrig fuldtud blev helbredet, og som blev årsag til hans død. Det var en meget slem astma, der medførte en sådan åndenød med hosteanflad, at han i vinteren måtte tage stadig ophold i sin dagligstue, hvor han forslog tiden med husflidsarbejder. Når sygdommen tillod det, læste han meget i gode skrifter og bøger, særlig i det nye testamente. Man kunde få en god og alvorsfuld samtale med ham denne svære og trange vinter. Han døde 2. august 1912 Peder Tang Lydersens ( A 1 3 D) virksomhed for sin familie på lille Holmager blev af kort varighed, idet hans helbred den sidste tid han levede var en del nedbrudt og ikke tillod ham sværere arbejde. Særlig den sidste vinter var streng, da han var bunden til sygelejet og til tider havde svære

18 lidelser. Når venner besøgte ham, talte han gerne og udgangen af lidelserne, idet det stod ham klart, hvor sygdommen bar hen, og det var med vemod han tænkte på adskillelse fra sine kære. Peder Loftager (A1 3 E) gift med Karen Lydersen, købte en lille gård i Nørby i Velling, hvor han tog fat på at forbedre jordens ydeevne, særlig ved påføring af mergel, som han hentede i Lem sogn, over en halv mil borte. Han udvidede tillige bedriften ved køb af både ager og eng, så kreaturholdet voksede til det dobbelte. P. Loftager var i 2 perioder medlem af sognerådet og begge gange dets formand. han gjorde her som ved sin egen bedrift god fyldest i arbejdet, idet han hellere selv udførte løbende forretninger, end han vilde påføre de øvrige medlemmer ulejlighed. Da han solgte gården til sin søn, købte han et hus ved Lem St. hvor han tog bolig med sin hustru, og hvor Karen Loftager fremdeles bor. De sidste 2 år Peter Loftager levede var han en del svækket, både på legeme og sanse evne, idet han i flere år led af åndenød, og dertil en hjerneblødning, så det blev hans død. Det var en streng tid for Karen disse sidste år, og de som har kendt hende fra ungdommen af, undredes over, at kræfterne slog til. Hun overlevede alle sine brødre og fulgte 2 døtre og sin mand til graven. Hans Sørensen (A 1 5) født på Vennergård den , 1873 overtog som tidligere anført den større halvdelen af fødegård Den gamle Vennergård blev overtaget af Hans Sørensen. Den blev solgt året efter Hans Sørensens død Han var den værste spilopmager af brødrene; der kunde skrives en hel bog om hans bedrifter, som kunde være temmelig grovkornede

19 Niels Bønnelykke Sørensen (A 1 6) født på Vennergård den død den Han boede først i Hemmet, en årrække i Bundsbæk mølle i Hanning, men den længste tid i Skæbsgård i Hanning. Da børnene hver havde sin gård, solgte han som ældre gården og flyttede til Skern by. Else Sørensen (A 1 4) fødtes på Vennergård den død den Hun blev gift med Peder Christian Hansen, ejer af Østergård i Lyne sogn. Det var en stor gård, hvortil der hørte vidstrakte arealer. Der skal i sin tid have hørt ca Tdr. land til gården. Nu er jorden udstykket, og der er her en hel landsby. Else Sørensen var en dygtig kvinde, afholdt af hele sin store slægt

20 - 20 -

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst.

Søren Christian Christiansen Stenshede. f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 1 Søren Christian Christiansen Stenshede f. 1863 i Mosbjerg. d. 1956 i Mygdal. En kraftkarl fyldt af humor, livsglæde og virkelyst. 2 Da Bjergby-Mygdal Lokalhistoriske forenings 25 års jubilæum nærmede

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Folketælling Sdr. Bøel 1834

Folketælling Sdr. Bøel 1834 Folketælling Sdr. Bøel 1 Folketælling Sdr. Bøel 1787 Matr. 1a en gård (Ilstedvej 7) Bastian Johansen 45 bonde, gårdbeboer fra Kirkeby, Raar s. Ane Margrethe Pedersdt. 40 husmoder Johan Bastiansen 17 barn

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere