BYFORNYELSESPROGRAM. Birket, Torrig og Lindet

Transkript

1 BYFORNYELSESPROGRAM Birket, Torrig og Lindet Områdefornyelse 2009

2 INDHOLD Birket, Torrig og Lindet Nakskov Sakskøbing Maribo Rødbyhavn Byfornyelsesprogram 2009 Birket, Torrig og Lindet Udarbejdet af sbs rådgivning a/s i samarbejde med Udvikling & Erhverv, Lolland Kommune Forsidefoto + s. 4: Google Earth Illustrationer: sbs / fotos: sbs + Bjarne Lund Hansen Udvikling og Erhverv Jernbanegade Maribo tlf lolland@lolland.dk sbs rådgivning a/s Ny Kongensgade København K tlf kbh@sbsby.dk

3 3 INDLEDNING 4 Tildeling Visionen Boligsocial handlingsplan Mulighedernes Land BORGERINDDRAGELSE 6 Aktive borgere Kontaktudvalget Hot Spot Borgerforeningen Proces HIST, HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT 8 Områdeafgrænsning Birket, Torrig og Lindet Områdets bygninger Byrum POTENTIALER OG UDFORDRINGER 12 Sociale forhold Erhvervsliv Kommunale tilbud Birket Skole Foreningsliv og aktiviteter i området Signe Stub Signe Stubs Sognegård Lokal stolthed INDSATSOMRÅDER 14 Synliggørelse Lokale mødesteder Byens rum Mulige tomme grunde Forbindelser INITIATIVER 16 Arbejdsgrupperne Forslag til forbedring af byrum Forslag til forbedring af lokale mødesteder Prioritering af initiativer INVESTERINGSREDEGØRELSE 20 Udviklingspotentialer LANDDISTRIKTSPROGRAMMET 22 Landdistriktsmidler LAG DEN BOLIGSOCIALE INDSATS 24 Indtryk Prioritering Baggrund Kommunens køreplan Bygningsfornyelsesbehov Ramme ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSPLAN 26 Områdefornyelsen og ML Intern organisering i Lolland Kommune Finansierings- og tidsplan AMBITION OG SUCCESKRITERIER 28 Nye veje for udviklingen

4 INDLEDNING

5 5 Tildeling I april 2009 modtog Lolland Kommune reservation fra Indenrigs- og Socialministeriet af udgiftsramme på kr. til områdefornyelse i Birket, Torrig og Lindet. Visionen Bag kommunens ansøgning ligger et ønske om at igangsætte en helhedsorienteret kulturel og social områdefornyelse i Birket, Torrig og Lindet. Det er Byrådets mål at styrke bymiljøet i landsbyerne og gøre området mere attraktivt for de lokale borgere. Samtidig skal der tages hånd om den aktuelle boligsituation i Birket og omegn, som er præget af en social ubalanceret beboersammensætning, flere stærkt nedslidte ejendomme og mange tomme boliger. Boligsocial handlingsplan Den boligsociale indsats, der igangsættes sammen med områdefornyelsen, består af to dele: 1. den fysiske indsats, som bl.a. omfatter støtte til renovering af ejendomme og genhusning samt 2. den sociale og menneskelige indsats med identificering af borgere med særlige behov og udarbejdelse af en handlingsplan. Der er fokus på både ejer- og udlejningsboliger. Resultatet af indsatsen skal munde ud i en forbedring af de boligsociale forhold i landsbyerne samt en generel model, der beskriver, hvilke instrumenter og indsatsområder, der kan anvendes for at forbedre de boligsociale forhold i andre af kommunens byer. Mulighedernes Land Områdefornyelsen i Birket, Torrig og Lindet er en del af landdistriktsudviklingsprojektet Mulighedernes Land. Mulighedernes Land er et partnerskab mellem Realdania og Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Sammen med Realdania udvælger og realiserer kommunerne i perioden en række konkrete demonstrationsprojekter i dialog med borgerne. Disse projekter skal demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer. I Lolland Kommune er der udvalgt fire demonstrationsprojekter, der med hvert sit fokusområde skal være med til at synliggøre og forbedre de lollandske landdistrikter. Demonstrationsprojekterne er: Herregårdsarven - Lolland som herregårdsdestination projektet skal i samarbejde med det lokale herregårdsmuseum (Reventlow-Museet) arbejde for en synliggørelse af de mange lollandske herregårde samt genetablere det oprindelige herregårdslandskab indenfor et udvalgt pilotområde - De Lollandske Alper. Bedre boliger - færre boliger - dette projekt fokuserer på Birket, Torrig og Lindet. Projektets hovedsigte er at sikre en bedre boligkvalitet og en højere bygningskvalitet i landsbyerne gennem systematisk opkøb og nedrivning af de dårligste huse og boliger. Landsbyen Birket er valgt som forsøgslandsby. Projektet indledes med en kortlægning af landsbyen Birket og omegns bygningsmasse og boligforhold. På baggrund af kortlægningen udvikles den strategi og det koncept, der skal arbejdes efter i projektet og som kan bruges i andre af kommunens landsbyer. Nedrivning af bygninger i en landsby af denne størrelse kan virke som et relativt hårdt indgreb, hvorfor der skal sikres et solidt lokalt ejerskab, indblik og indflydelse over processen. Sælg Lolland! er et projekt, der vil gøre landsbyerne Hunseby-Maglemer og Bandholm, som ligger omkring Knuthenborg Park og Safari, til porten til Lolland. Området er et vigtigt visitkort for de over årligt besøgende og projektet vil derfor arbejde for at skabe en positiv og sammenhængende oplevelse, når man besøger området. Energi til lokal udvikling - er et projekt om at omdanne landsbyen Horslunde til en energilandsby med fokus på borgernes mulighed for energibesparende tiltag.

6 BORGERINDDRAGELSE Ankomst til Birket Bandholmvej i Birket

7 7 Aktive borgere Birket, Torrig og Lindet er blot nogle af de mange lollandske lokalsamfund, som står over for store udfordringer med hensyn til fremtid og overlevelse. Det har været vigtigt for Lolland Kommune at inddrage borgerne tidligt i processen, invitere til en positiv debat og skabe dialog samt interesse for projektet. Første borgermøde blev afholdt allerede 8. november 2008, hvor borgerforeningen, områdets borgere og interessenter var inviterede. På det velbesøgte borgermøde fremkom idéer og ønsker til den fremtidige udvikling i området. Idéerne, der fremkom på borgermøde, har siden bidraget til indholdet af den endelige ansøgning om støtte hos Indenrigs- og Socialministeriet. Det er Byrådets intention at landsbyernes borgere fortsat aktivt inddrages gennem hele processen og løbende får mulighed for at bidrage og få indflydelse. Det er vigtigt, at områdets beboere bliver fortrolige med processen og får et nært tilhørsforhold til de projekter, der igangsættes. Borgerforeningen har også været en aktiv medspiller fra begyndelsen i processen frem mod ansøgningen om støtte til områdefornyelse Ved fortsat at inddrage borgerforeningen i processen - både som aktiv medspiller og som kontakt mellem områdets borgere og Lolland Kommune, kan engagementet styrkes og udvikles mod nye mål og initiativer til gavn og glæde for landsbyerne. Proces Borgerinddragelsesprocessen i området har været funderet i den særdeles aktive borgerforening. Efter første borgermøde blev der nedsat et kontaktudvalg og interne arbejdsgrupper. Forløb: 1. Første bogermøde, efteråret 2008, med nedsættesle af kontaktudvalget. Kontaktudvalget Der er som følge af det indledende borgermøde nedsat et kontaktudvalg, der fungerer som talerør imellem borgerne i landsbyerne og kommunens koordinationsudvalg. Kontaktudvalget består af borgere fra de tre landsbyer og medlemmer fra Birket Borgerforening. Hot Spot Information om områdefornyelsen og de forskellige initiativer bliver løbende lagt ud på Lolland Kommunes hjemmeside. Der etableres desuden et lokalt informations Hot Spot i form af en opslagstavle ved skolen i Birket, hvor tilsvarende informationer og oplysninger om processen vil blive hængt op. Tavlen kan desuden bruges som debatforum og giver borgerne i området mulighed for at følge aktivt med i processen. Informationstavlen administreres af borgerforeningen/kontaktudvalget. Borgerforeningen Birket Borgerforening, der har omkring 160 medlemmer fra Birket, Torrig og Lindet, har igennem tiderne været primus motor for en række initiativer i området. Borgerforeningen stod bl.a. for initiativet til oprensningen af den lokale branddam mellem Torrig og Lindet samt anlæg af den lille tilhørende park. Borgerforeningens engagement afspejler klart den optimisme og ønsket om at forbedre bymiljøet i området, der hersker blandt områdets ildsjæle Der har løbende været afholdt møder i kontaktudvalget og i arbejdsgrupperne (juni, august og september 2009). Andet borgermøde, 15. september 2009, med præsentation af arbejdsgruppernes forslag. Det er Byrådets opfattelse, at en aktiv borgerinddragelse er en forudsætning for et vellykket resultat! Signe Stubsvej

8 HIST, HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT OMRÅDET Torrig Birket Lindet Bindingsværkshus Bavnehøj Landskabet Murermesterhus ved Birket

9 9 Områdeafgrænsning De tre landsbyer opfattes lokalt som én bymæssig sammenhæng. Birket og Torrig er fysisk sammenvoksede og Lindet udgør en naturlig forlængelse af landsbyfællesskabet i Birket og Torrig. Der bor 680 personer fordelt på 341 husstande i Birket, Torrig og Lindet (1. januar 2007). Selve områdefornyelsesindsatsen koncentreres fysisk i Birket, da Birket i høj grad er et samlingspunkt for hele området. Det er essentielt, at både Birket, Torrig og Lindets borgere inddrages i byfornyelsesprocessen, da en opgradering af landsbymiljøet samt et øget udbud af sociale og kulturelle tilbud i Birket også vil påvirke Torrig og Lindet positivt. Birket, Torrig og Lindet Oprindeligt lå Birket landsby i små klynger langs den nord-sydgående Bandholmvej. Den luftige karakter, som landsbyen havde, ses ikke i dag, hvor der er kommet mange nye beboelseshuse til. Birket fremstår i dag som den tætteste bymæssige sammenhæng i området. Der hvor Bandholmvej drejer mod vest, løber vejen sammen med landsbygaden i Torrig. Oprindeligt var der afstand mellem Birket og Torrig, men i dag er byerne sammenvoksede. I selve Birket er den oprindelige bebyggelsesstruktur, vejforløb m.m. i dag så udvasket, at det ikke kan betegnes, som et stærkt kulturmiljø. Landsbyen Torrig lå med gårdene tæt sammen langs landsbygaden (nuværende Bandholmvej). Ved udskiftningen i 1798 var det kun gårdene fra den sydlige side af vejen, der flyttede ud. Bebyggelsen på den nordlige side af vejen blev tilbage, og dette ses tydeligt i dag. Der var jernbane fra Nakskov til Torrig fra 1915 til 1965 og jernbane fra Maribo til Torrig fra 1924 til Den gamle stationsbygning i Torrig er bevaret. Lindet, der udgøres af en lille villabebyggelse syd for Birket, ligger få hundrede meter fra Birket landsby i nær relation til Birket Kirke. Bebyggelsen blev opført i midten af 1900-tallet. Birket Kirke er fra ca og har et fritstående klokketårn, der kan dateres tilbage til middelalderen og anses som værende en af Danmarks mest interessante tømmerkonstruktion fra denne tid. Både Birket Kirke og præstegården i Lindet er beskyttet af fredningsbestemmelser. Områdets bygninger Birket, Torrig og Lindet rummer hver især mange fine huse, som passer fint ind i landsbymiljøet. Bygningsmæssigt er området karakteriseret af, at bygningerne hovedsageligt er opført før 1960, og især i Birket findes en lang række ejendomme opført i Bedre Byggeskik. Men også bindingsværkshuse, ældre landejendomme, enkelte funkis-villaer, rødstensvillaer fra 50 erne og nyere 70 er typehuse er repræsenteret i bybilledet. Den Bedre gl. stationsbygning Byggeskik Funkis Birket bungalow Kirke

10 BIRKET 1 2 Branddammen Erhverv Erhverv Lokalhistorisk Arkiv 3 Birket Skole Signe Stubsvej /Bandholmvej BIRKET Bandholmvej LINDET Signe Stubsvej 5 4 Birket Kirke Signe Stubsvej

11 11 Byrum Der findes ikke mange fælles rekreative uderum i landsbyerne. Det lille genetablerede anlæg ved branddammen mellem Birket og Torrig er umiddelbart det eneste mødested for landsbyernes borgere. Der er mulighed for fælles rekreative aktiviteter af mere sportslig karakter på boldbanerne bag skolebygningen. Af særlige byrum kan fremhæves: 1. Overgangen mellem Birket og Torrig via Bandholmvej. Det ses tydeligt, hvordan gårdene og husmandsstederne syd for Bandholmvej er flyttet ud ved udskiftningen i 1700-tallet. De nyplantede træer langs Bandholmvej indrammer vejen fint og er med til at understrege landskabsfladen og markere ankomsten til et bymæssigt område. Dette kan forstærkes af yderligere plantning af vejtræer og bevaring af den ensidige bebyggelse. 4. Boligområdet på Signe Stubsvej syd fra sammenfletningen med Bandholmvej. Den oprindelig landsbykarakter med de små landsbyhuse, der er orienteret med facaden mod Signe Stubsvej, er delvist bevaret. Dette miljø er repræsentativt for landsbymiljøet og bør styrkes. 5. Byrummet ved Birket Kirke i Lindet (v. ankomsten til Lindet fra Birket via Signe Stubsvej). De omkringliggende bygninger er særlig fint istandsatte og i proportioner og farveholdning, der taler sammen med kirken. Området bør styrkes. 2. Branddammen (mellem Birket og Torrig), der med den lille nyanlagte park og bænkfaciliteter minder om en vellykket udgave af tidlige tiders gadekær. 3. Området omkring (den nu lukkede) Birket Skole har tidligere været et socialt og kulturelt mødested og knudepunkt for landsbyerne. Området er i dag funktionstømt. Yderligere understreges områdets lidt trøstesløse karakter af den store tomme ankomstplads ved garageanlægget (Funchs Turisttrafik). Området omkring skolen bør, på grund af sin centrale placering ved ankomsten til Birket, forbedres og tilføres fornyet energi. Branddammen Lindet ved kirken Signe Stubsvej

12 POTENTIALER OG UDFORDRINGER Sociale forhold Generelt er landdistrikterne i Lolland Kommune kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau og en skæv aldersfordeling. Landdistrikterne er præget af fraflytning af unge og erhvervsaktive mennesker, og der er en markant overrepræsentation af midaldrende og ældre. Det lave uddannelsesniveau afspejler sig også i befolkningens indkomst. Ovennævnte forhold gør sig også gældende i Birket, Torrig og Lindet. Landsbyerne står overfor en række identiske problemer med skæv aldersfordeling, forholdsvis høj ledighed, flere borgere på overførselsindkomst, misholdte og dårlige boliger samt stærkt nedslidte byrum. I Birket, Torrig og Lindet, bor der 680 personer fordelt på 341 husstande. Af disse er godt 13 % børn og unge under 15 år, mens 45 % er over 65 år. I sognet som helhed ligger indkomstniveauet desuden væsentligt lavere end i resten af Lolland Kommune. (1. januar 2006). Erhvervsliv Birket, Torrig og Lindet er påvirket af den øgede centralisering af både privat og offentlig service. Det har ikke været muligt at opretholde et levende landsbymiljø med den traditionelle købmandsbutik, mindre detailhandel og småerhverv. Bybilledet er derfor præget af flere tomme og forsømte ejendomme og forretningslokaler. Nærmeste dagligvarebutik findes i Kragenæs. Grusgraven øst for Birket er en af områdets største aktive virksomheder, og den kan forventes at få forøget aktivitet i forbindelse med anlæggelsen af Fehmern Bælt Broen. Herudover findes der i Birket busselskabet Funchs Turisttrafik og engrosvirksomheden Rasmussen A/S. Kommunale tilbud Efter lukningen af Birket Skole i 2004 og specialundervisningsskolen i 2008, må områdets børn pendle til Horslunde, hvor Ravnsborgskolen (folkeskole) og Horslunde Realskole (privatskole) ligger. Det nuværende udbud af kommunale tilbud er begrænset til ældrecenteret Birketlunden, hvor Birket Lokalhistorisk Arkiv også har til huse. Birket Skole Det har været intentionen fra Lolland Kommunes side, at skolebygningerne i Birket skal sælges, men på grund af skolens rolle i områdets sociale liv og den centrale placering ved ankomsten til Birket bør skolens fremtidige funktion og brug drøftes yderligere. Efter ønske fra områdets borgere og foreningsliv er salget af skolens bygninger derfor midlertidigt sat i bero. I forbindelse med borgerinddragelsesprocessen i området er der nedsat en særlig gruppe - bestående af borgere og medlemmer af kontaktudvalget, der beskæftiger sig med, hvilke aktiviteter og muligheder, der er for fremtidig brug af skolens bygninger. Overvejelserne vedr. skolen afvejes med aktiviteterne i den eksisterende sognegård. Signe Stubs Hus Lokalcentret

13 13 Foreningsliv og aktiviteter i området Områdets foreningsliv foregår især i Birket. Birket har bl.a. egen boldklub, bordtennisklub og gymnastikforening. Der er - indbyggertallet taget i betragtning - ikke mange foreninger i området, men de foreninger der er, er særdeles aktive og velfunderede. Foreningslivet er påvirket af den politiske beslutning om at sælge den nu lukkede Birket Skole, hvor en del af foreningernes aktiviteter foregår. Foreningerne har brugsret til skolens lokaler i 2009, hvorefter den fremtidige brug af skolens bygninger skal afgøres politisk. Af andre sociale aktiviteter i området kan nævnes: Lokalhistorisk Arkiv, det årlige cykel- og motionsløb, kunstudstillinger mm. Signe Stub På kanten mellem by og land i udkanten af Birket ligger et lille ydmygt bindingsværkshus (privatejet), der bærer navnet Signe Stubs Hus. Signe Stub har lagt navn og gavn til mange aktiviteter og lokaliteter i området. Signe Stub blev født i 1842 som den næstyngste i en søskendeflok på fem, som alle levede et arbejdsomt og nøjsomt liv. De fem søskende optjente en betydelig formue, og Signe overlevede og arvede dem alle. Efter hendes død i 1932 overgik formuen til et legat, som bl.a. har støttet skolen i Birket og istandsættelsen og udbygningen af det tidligere forsamlingshus til den nuværende Signe Stubs Sognegård. Desuden er vejen mellem Birket og Lindet opkaldt efter Signe. Signe Stubs Sognegård Signe Stubs Sognegård er beliggende på Bandholmvej i Birket. Sognegården var oprindeligt et forsamlingshus (opført i 1890), som var ejet af De Danske Løgfabrikker. Da bygningen blev sat til salg i 1980, blev den erhvervet, istandsat og udbygget til den nuværende sognegård ved anvendelse af midler fra Signe Stubs Legat. Signe Stubs Sognegård er i dag en selvejende institution med beboervalgt bestyrelse. Sognegården består af to sale, køkken, garderobe og toiletfaciliter. Lokalerne benyttes til fester, private sammenkomster o.l. Kilde: Lokal stolthed Birket, Torrig og Lindet besidder en række ressourcer, som skal bruges og aktiveres i forbindelse med områdefornyelsen. Det er nødvendigt at mobilisere og motivere disse kræfter, så de hver især og i et koordineret samarbejde kan bidrage til at vende udviklingen i landsbyerne. Området har mange kvaliteter - ikke mindst den historiske og kulturelle arv og den særegne natur. Landsbyerne har en historie at fortælle, som både skaber identitet og lokal stolthed, og som kan gøre området mere attraktivt for områdets beboere og tilflyttere. PROBLEMER Byens rum er fattige i deres udtryk For dårlige fysiske rammer til kulturelle og sociale begivenheder Skolens bygninger står delvist tomme Mange gennemkørende biler med høj hastighed Bygningerne er dårligt vedligeholdte eller ligefrem faldefærdige Stigende antal borgere med sociale problemer MULIGE LØSNINGER Generel byfornyelsesindsats og oprydning Bedre mødesteder ude som inde Forskønnelse af vej- og fortovsbelægninger samt bedre belysning Hastighedsdæmpende foranstaltninger Plantning af vejtræer til forskønnelse af byens rum Bygningsfornyelse Koordineret social indsats Afklaring af skolens fremtid (medborgerhus, salg eller nedrivning?)

14 INDSATSOMRÅDER Synliggørelse For at skabe interesse for områdefornyelsesprocessen - og endnu vigtigere skabe ejerskabsfornemmelse for de fremtidige initiativer og projekter ønsker kommunen at iværksætte aktiviteter, der kan samle byens borgere og åbne op for en positiv dialog og afmystificering af de kommende indsatser særligt den boligsociale indsats. 1. Hot Spot i lokalområdet Der er opsat opslagstavle i området på centrale steder bl.a. ved skolen for at give information i øjenhøjde. Det er vigtigt at kommunikere ud til borgerne, hvad der sker både med Mulighedernes Land projektet og områdefornyelsen. Opslagstavlen er tænkt som supplement til kommunens hjemmeside og borgermøderne. Opslagstavlen giver mulighed for at synliggøre processen overfor alle borgere og giver mulighed for menings- og idéudveksling lokalt, hvilket kan virke mindre skræmmende end at kontakte kommunen direkte. 2. Oprydnings-event Det der springer mest i øjnene, når man bevæger sig gennem landsbyerne, er indtrykket af forfald. Der er en generel mangel på oprydning på en del ejendomme og efterladte biler og byggeaffald skæmmer gadebilledet. Kommunen ønsker med dette initiativ, at give borgerne mulighed for at aflevere alt lige fra aviser til storskrald og gamle biler. Oprydnings-eventen tænkes gennemført som et vogntog af lastvogne med containere, hvor alle får mulighed for at skille sig af med diverse løsøre. Yderligere stiller kommunen med et hold hjælpere, der kan hjælpe ældre og handicappede. Eventen krydres med socialt samvær og f.eks. fællesspisning eller kaffe efter oprydningen. Eventen tænkes opfulgt af et mindre oprydningsarrangement senere. De steder, hvor det vurderes nødvendigt, kan der træffes individuelle aftaler om afhentning af større ting. Ligeledes stilles containere til rådighed i området i mellemtiden. Lokale mødesteder Birket Skole har gennem en lang årrække været samlingssted for områdets borgere og foreningsliv. Ved salg af Birket Skole vil fraværet af lokale mødesteder betyde, at forenings- og fritidslivet i fremtiden overvejende skal finde sted under mere eller mindre private former eller i de nærmeste større byer. Der er derfor behov for en snarlig afklaring af skolens fremtid, hvorfor salget af skolen er sat i bero. Inden udgangen af 2009 skal der træffes en politisk afgørelse om skolens fremtid. Afgørelsen skal ses i sammenhæng med den kommende politiske debat vedr. kulturhuse i Lolland Kommune generelt. Der er fra borgernes side et stærkt ønske om, at skolen kan omdannes til et fælles mødested i landsbyen, og der er derfor en løbende tæt dialog med borgerne omkring mulighederne for brug af skolen. Et andet naturligt samlingssted er Signe Stubs Sognegård. Også her kan der blive tale om en udvidelse af faciliteterne. Manglende oprydning Sognegården

15 15 Byens rum 1. Trafiksikkerhed: Der køres generelt stærkt gennem byen på trods af byzone-status. Især ved sammenfletningen af Bandholmvej og Signe Stubsvej ved den sydlige ankomst til Birket kan der med fordel etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. 2. Forskønnelse af veje: Generelt er der et stort potentiale i forskønnelse af Bandholmvej i Birket. Mange suser gennem byen på vej til Kragenæs, der tiltrækker en del turister i sommerhalvåret. Førstehåndsindtrykket af Birket er lidt blakket, hvilket der med forholdsvis simple virkemidler kan laves om på. De offentlige arealer, veje, er kun i Birket delvist anlagte med fortove. I Torrig og Lindet er der ikke fortove. Der findes i hele området spredt belysning. Vejbanen på Bandholmvej og især fortovene er nedslidte og triste. Udskiftning af gadebelysningen og plantning af vejtræer vil opdatere helhedsindtrykket. Mulige tomme grunde Forbindelser Det smukke landskab Der er et klart ønske om at skabe bedre fysisk sammenhæng mellem landsbyerne og det omkringliggende landskab samt fokus på at skabe flere og bedre muligheder for fritids- og rekreative aktiviteter, der fremmer sundheden og styrker det social fællesskab i området. I forbindelse med områdefornyelsen og mulig kondemnering af forsømte ejendomme kan der opstå tomme grunde. Disse grunde bør, ud fra en helhedsvurdering af konteksten, udfyldes af nye funktioner, byrum eller på anden måde retableres således, at den tomme grund ikke bliver et funktionsløst tomrum, men derimod et positivt tilskud til byens rum og liv. Birket Skole Der køres med høj hastighed på de lige strækninger

16 INITIATIVER Arbejdsgrupperne Under kontaktudvalget er der nedsat to undergrupper med medlemmer både fra udvalget og andre interesserede borgere fra landsbyerne. Den ene gruppe arbejder med byens rum herunder trafikale problemer, forskønnelse af byrum, etablering af udendørs mødesteder osv. Den anden gruppe beskæftiger sig med lokale mødesteder (skolen og sognegården), de aktiviteter, der kan tænkes at finde sted her - og om der er økonomisk og befolkningsmæssigt grundlag herfor. Gruppernes mange drøftelser, idéer og forslag blev præsenteret for de øvrige borgere på et fællesmøde d. 15. september I det følgende beskrives de mulige initiativer. Forslag til forbedring af byrum 1. Trafiksikkerhed: Byrumsgruppen har især fokuseret på trafiksikkerheden og foreslår etablering af byporte og særlige byskilte ved ankomsten til landsbyerne. Borgerne ser gerne, at byportene og byskiltene afspejler områdets særlige identitet og historie. Gruppen foreslår, at der etableres fartdæmpning i Birket ved hjælp af rumlestriber gerne i kombination med stærekasser eller lystavler, der angiver køretøjets hastighed. Der er bred enighed i gruppen om at øge hastighedsbegrænsningen til 60 km/t igennem Torrig og sænkning af hastighedsbegrænsningen til 60 km/t fra Birket Bavnehøj til byskiltet ved Birket (Bandholmvej). Hastighedsbegrænsningen i Birket og Lindet skal være på 50 km/t. Der foreslås etablering af en parkeringsplads ved Bavnehøjen af sikkerhedsmæssige årsager og som service til besøgende til Bavnehøjen. 2. Belysning: Der er et ønske i gruppen om at skabe bedre belysning i landsbyerne generelt. Der er særlig fokus på Signe Stubsvej, Bandholmvej i Torrig og Poppelallé. 3. Veje, pladser, fortove og cykelstier: Der foreslås istandsættelse af fortovene i Birket (herunder Lærkevej). Gruppen ser gerne nye fortove udformes i f.eks. lys asfalt eller andet lyst og vedligeholdelsesfrit materiale. Det foreslås at asfaltere Poppelallé i Torrig, der på nuværende tidspunkt er grusvej og etablering af faste fortove i Lindet med samme nye belægning som i Birket eller genopretning af de eksisterende fodgængerarealer og tilførsel af nyt perlegrus. Der er yderligere fokus på de områder, der ikke er fortove i øjeblikket, og det foreslås at anlægge en Mulig opstramning v. kirken Forslag til beplantning i Birket

17 17 kombineret gang/cykelsti langs den nordlige side af vejen gennem Torrig. Der foreslås etableret et lille torv eller anlæg i tilknytning skolebygningerne, der f.eks. indrettes med en sjov legeplads for områdets mindste, et klatrenet o.l. for de lidt større, en petanquebane, skulpturer, bænke, blomster og græs for de ældste. Afgrænsning, placering og udformning afstemmes med den fremtidige beslutning om, hvorvidt skolen skal bevares eller ej. Forpladsen til Birket Kirke er meget nedslidt og gruppen foreslår en renovering af pladsen i samarbejde med menighedsrådet med f.eks. nyt perlegrus, opstramning af kanter og evt. beplantning. Branddammen ved Kapellanvej ønskes oprenset og der foreslås etableret et fællesareal med borde og bænke. 4. Træer og øvrig beplantning: Der foreslås lav beplantning i forbindelse med etablering af byporte og tilsvarende vejbeplantning på Bandholmvej mellem korsvejen inden Bavnehøjen og frem til Birket. Desuden ønskes lindetræerne på Signe Stubsvej, der er gået ud, genplantet. Der foreslås nye træer og buske langs Kapellanvej samt plantning af skærmende træer langs Bandholmvej v. Funchs Bustrafik og Rasmussens Trykkeri. Derudover ønskes genplantning af manglende rønnebærtræer langs vejen gennem Torrig. 5. Busstop og ventesteder: De eksisterende ventesteder ved busstoppene i Torrig og på Kragenæsvej ønskes istandsat gerne med graffitiafvisende maling. Gruppen har særligt fokus på ventestedet ved Birket Skole, der forslås etableret som en særlig bygning gerne med kunstnerisk islæt evt. ved samarbejde med en lokal kunstner. 6. Skiltning: Der foreslås udarbejdet en særlig skiltning af områdets seværdigheder og gamle bygninger, der fortæller om områdets historie etc. Forslag til forbedring af lokale mødesteder 1. Birket Skole: Gruppen foreslår den ældste del af Birket Skole bevaret (den gule bygning). Bygningen skal istandsættes og evt. efterisoleres og forsynes med tidssvarende og miljørigtig varmeforsyning. Desuden skal bygningen forsynes med inventar, der understøtte de aktiviteter, der allerede foregår i lokalerne og fremtidige aktiviteter, som Borgerforeningen påtænker at igangsætte (kunstudstillinger, internetcafé, musikarrangementer, sang, danseundervisning o.l.). Det skal i denne sammenhæng nævnes, at 3Øsamarbejdet (Askø/Lilleø, Femø og Fejø) har ud- Træer på Signe Stubsvej? Forslag til nye grusarealer i Lindet

18 Fotos fra borgermøde i Birket d. 15. september 2009

19 19 trykt ønske om lokaler til deres møder samt overnatningsmulighed på fastlandet. Lokalerne på Birket Skole ville kunne tilgodese disse aktiviteter. Der er dog ikke indgået aftaler eller truffet beslutninger om et samarbejde. Den resterende del af skolen foreslås delvist genanvendt til sportshal (bl.a. badminton og bordtennis) med tilhørende faciliteter (omklædning, toilet, bad etc.) samt klublokale for Birket Boldklub. Hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at istandsætte og delvist genanvende den røde bygning foreslår gruppen at opføre en ny multihal, der skal rumme tilsvarende faciliteter og aktiviteter. 2. Signe Stubs Sognegård: Sognegården ønskes renoveret med fokus på energibesparende foranstaltninger som: isolering af muren i den gamle del af bygningen, udskiftning af nedslidte vinduespartier, eftersyn samt eventuelle forbedringer af tag (herunder isolering) samt maling af bygningen. Der er et stort behov for at udskiftning af inventaret i Sognegården (stole, borde samt indkøb af lydanlæg og projektor til brug ved møder og f.eks. filmfremvisning) og der efterspørges et depotrum. Gruppen foreslår endvidere at opføre udvendig trappeadgang til bygningens overetage, for derved at udvide mulighederne for brug af Sognegårdens lokaler. Adgangsforholdene ønskes forbedret f.eks. ved asfaltering af dele af parkeringspladsen. Endvidere bør beplantningen langs hovedgaden forskønnes. Området bag Sognegården bør åbnes op for besøgende (gerne med borde og bænke) således forbindelsen til det omkringliggende landskab forbedres evt. suppleret med en stiforbindelse. Prioritering af initiativer Alle initiativerne skal i det videre forløb prioriteres i samarbejde med Lolland Kommune, set i forhold til økonomi og udbytte, for derved at gennemføre netop de initiativer, der skaber de mest positive resultater i området til glæde og gavn for alle landsbyernes borgere. Udformning og etablering af de udvalgte initiativer afklares og gennemføres i samarbejde mellem Lolland Kommune, arbejdsgrupperne, eksterne rådgivere samt relevante myndigheder herunder politiet i relation til trafik, veje og byporte. Det er yderligere vigtigt at understrege, at sognegården og skolen er to forskellige tilbud. Hvis skolen delvist bevares og renoveres til brug for borgerne, vil renoveringen af sognegården blive nedprioritet. Kommunen ønsker ikke at skabe konkurrerende mødesteder. Hvis skolen udgår fuldstændigt, igangsættes dialog med sognegården om mulig fremtidig brug.

20 INVESTERINGSREDEGØRELSE 3. Rasmussen A/S 5. Sognegården 2. Grusgraven 4. Funchs Turisttrafik 1. Birket Skole

21 21 Udviklingspotentialer Formålet med investeringsredegørelsen er at angive arealer og ejendomme i området, hvor der på nuværende tidspunkt er et udviklingspotentiale. Igangsættelse af projekter - ud over initiativerne i områdefornyelsen vil være gavnlige for området som helhed og sende et positivt signal til områdets borgere og tilflyttere. Kommunen har i samarbejde med koordinationsudvalget peget på syv mulige områder/ejendomme med særlige udviklingspotentialer: 1. Birket Skole Birket Skole kan på grund sit bygningsmæssige omfang og centrale placering i området tilbyde rum for flere aktiviteter. Selvom borgerne potentielt overtager en del af skolens lokaler (i én af bygningerne), vil der stadig være behov for en afklaring af de øvrige bygningers anvendelse. Disse kan, hvis der er politisk opbakning herfor, udlejes til erhvervs- og lettere produktionsvirksomheder. 2. NSE Grus - Birket Grusgrav Der forventes øget aktivitet i forbindelse med anlæggelsen af Fehmern Bælt Broen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå, hvordan den øgede aktivitet vil give sig udslag. Dele af grusgraven har været inaktiv i en årrække og efterbehandlingen er afsluttet. Området har stor rekreativ og landskabelig værdi og det er i denne sammenhæng oplagt at udlægge dele af grusgraven til rekreative formål af lokal men også regional karakter med fokus på aktivitet og sundhed. Møllelungen (fredet moseområde) øst for grusgraven kan med fordel inddrages i overvejelserne. Øvrige erhverv i området: 3. Rasmussen A/S 4. Funchs Turisttrafik 5. Sognegården Signe Stubs Sognegård skal indgå som aktiv medspiller i områdets sociale liv. Sognegården er forpagtet ud og anvendes p.t. fortrinsvis til private arrangementer (fødselsdage, konfirmationer ol.), og lægger lokaler til borgerforeningens generalforsamling og årsmøde. Sognegårdens aktiviteter skal opretholdes - også hvis skolen delvist inddrages til medborgerhus. Det er derfor vigtig at afbalancere skolens og sognegårdens aktiviteter. Desuden skal sognegården potentielt kunne rumme flere og nye aktiviteter, hvis skolen politisk fravælges. 6. Mulighedernes Land Ud over projektet Bedre boliger færre boliger under Mulighedernes Land (jf. projektbeskrivelsen s. 5) har Birket, Torrig og Lindet mulighed for at koble sig på herregårdsruten (jf. projektbeskrivelsen Herregårdsarven Lolland som herregårdsdestination) pga. områdets mange og velbevarede Bavnehøje, kirken og via vejadgangen til Kragenæs og færgeforbindelserne til øerne. Birket, Torrig og Lindet er i denne sammenhæng interessant som del af det rekreative cykel- og stinetværk. Grusgrav Den ældste skolebygning

22 LANDDISTRIKTSPROGRAMMET Sognegården Birket Bavnehøj

23 23 indsats for byfornyelse og udvikling i landdistrikterne. Projektet kan yde støtte til at igangsætte initiativer, der kan forbedre levevilkårene for folk på landet og skabe flere lokale arbejdspladser, mod at kommunen indgår et samarbejde med den lokale aktionsgruppe for landdistriktsprogrammet (LAG). LAG Lolland vægter følgende to formål (fra LAG Lollands hjemmeside): 1. At skabe vækst igennem bredt funderede borgerprojekter, der øger mulighederne for bevaring af væsentlige værdier i - og kvalitetspræget udvikling af lokalsamfundets daglige liv. En øget tilstrømning af besøgende kan potentielt danne grundlag for etablering af f.eks. et Pitstop, et vandrehjem, kiosk, cafeteria el.lign. evt. i samspil med et fælles medborgerhus. Ud over engagementet i Mulighedernes Land ønsker Lolland Kommune ikke på nuværende tidspunkt at iværksætte særlige initiativer for at fremme private investeringer i landsbyerne. Potentielle investorer vil som tidligere blive mødt med velvilje og budt velkommen til at fremlægge planer og ønsker for kommunen, der derefter vil indgå i konstruktiv dialog. Landdistriktsmidler Den gamle grusgrav Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet har iværksat et projekt, der skal forstærke en samlet 2. At støtte projekter, der vil medvirke til at vise nye muligheder inden for det sunde liv, det sociale liv, det kulturelle liv, livet i og med naturen, samt erhverv og turisme. LAG I forbindelse med Indenrigs- og Socialministeriets og Fødevarerministeriets udmelding om mulighed for supplerende EU-tilskud fra landdistriktsprogrammet, ønsker Lolland Kommune at ansøge om supplerende støtte til projekterne under områdefornyelsesindsatsen. Der vil blive fremsendt en ansøgning til LAG - Lolland om tilskud til gennemførelse af initiativer til forbedring af levevilkårene i Birket, Torrig og Lindet. De i programmet angivne projekter vil alle tilføre området fornyet energi og være med til at skabe bedre vilkår for de tre landsbyers nuværende og fremtidige borgere. Der vil blive ansøgt om et tilskud på kr. Ansøgningen udarbejdes i efteråret Udpluk af mål og indsatser - Hvidbog (Opsamling på høringssvar, Forslag til Planstrategi 2008) Der skal gennemføres konkrete tiltag og projekter i landdistrikterne og landsbyer rettet mod forskønnelse og forbedring af boligmassen og til at synliggøre kulturarven og lette adgangen til naturen. Der skal gennemføres tiltag rettet på regulering af boligmassen, herunder kondemnering, ændring af boligers status (weekendattester og sammenlægninger m.v.). Der skal gennemføres en målrettet markedsføring af landdistrikter og landsbyer på Lolland som alternativ bosætning til storbyen. Nære kulturtilbud skal samles i lokale kulturcentre. Det rige foreningsliv på Lolland skal fastholde og udvikles.

24 DEN BOLIGSOCIALE INDSATS Indtryk Generelt er området med sine 341 husstande præget af fornyet optimisme og mange bygninger er allerede pænt istandsatte. Dog er helhedsindtrykket stadig noget blandet. Der er desværre relativt mange ejendomme i området, der er misholdte, forfaldne og/eller mangler tidssvarende installationer, hvilket har en negativ afsmitning på landsbyerne generelt. Prioritering Bygningsfornyelsen prioriteres i forhold til den boligsociale indsats. Sekundært kan ejendomme med utidssvarende installationer og defekt eller utilstrækkelig klimaskærm komme i betragtning. Baggrund Mange af de misholdte og forfaldne ejendomme i området er ofte udlejningsejendomme, der på grund af lokalisering og ringe vedligeholdelsesstand er ganske billige at leje. Dette virker tiltrækkende på lejere, som flytter fra kommune til kommune afhængig af, hvor der er billige boliger til leje. Lejere af sådanne ejendomme har ofte, hverken økonomisk eller socialt overskud til at vedligeholde, forbedre eller kræve at mangler og gener ved en ejendom bringes i orden. Hvis udlejer heller ikke ønsker at bringe forholdene i orden, risikerer disse ejendomme derfor, over en tid med manglende oprydning og vedligeholdelse, at forslumme og påvirke bymiljøet i landsbyerne uhensigtsmæssigt og i værste fald påvirke beboernes helbred. Der er rundt omkring i området eksempler på beboede ejendomme (både ejer- og lejeboliger), som er så nedslidte eller forsømte, at der som led i områdefornyelsen, vil blive igangsat en indsats, for at få ejerne af de pågældende ejendomme i dialog omkring, hvorledes ejendommene skal istandsættes og vedligeholdes i fremtiden. Kommunens køreplan Kommunen har tidligere praktiseret, at løse nogle af de boligmæssige problemer ved at indgå i en dialog med ejeren af de forsømte ejendomme efter følgende køreplan: 1. Udvendig besigtigelse og standsvurdering se fra vejen! 2. Oplysninger om ejendommens aktuelle situation indhentes (vedr. ejer, sidste handel, pris og dato, belåning, bygningsfornyelse evt. kondemnering, udlæg, tinglyste erhvervslejekontrakter m.m.).

25 25 Ramme 3. Dan et foreløbigt billede af indsatsmulighederne: Byfornyelseslovens kap. 9 - bør/kan ejendommen kondemneres? Miljøbeskyttelsesloven - er der behov for påbud? Byggeloven - er der risiko for omkringboende (flyver f.eks. tagsten af i blæsevejr)? Lejeloven og boligreguleringsloven - er der alvorlige mangler ved det lejede? CPR - bor der f.eks. personer som ikke er tilmeldt på adressen, er der tilmeldt personer, som ikke bor der, er der beboere med særlige behov etc.? Samtidig med områdefornyelsen ønsker Lolland Kommune at igangsætte bygningsfornyelse i de tre landsbyer, både ved brug af kommunens ordinære byfornyelsesramme, hvor der er afsat midler i kommunens budget under Mulighedernes Land projektet samt ved at søge Indenrigs- og Socialministeriet om andel i den særlige 50 mio. kr. pulje i Lolland Kommune har afsat kr. Kommunen ønsker at ansøge Indenrigs- og Socialministeriet om tilskud på kr. fra den særlige pulje til bygningsfornyelse. 4. Hvad er ejerens planer med ejendommen? Indkald eller invitér ejer til et møde! 5. Ejer præsenteres for kommunes syn på de problemer, ejendommen giver anledning til. 6. Ejeren orienteres om kommunens indsatsmuligheder. 7. Konklusion - Strategi - Aktionsmuligheder. Tilsammen skal fornyelsen af byrummet og istandsættelsen af forfaldne bygninger - via en tværsektoriel boligsocial indsats sikre en bedre boligkvalitet og et landsbymiljø, der bedre opfylder de lokale behov. Bygningsfornyelsesbehov Lolland Kommune har i oktober 2008 i samarbejde med sbs rådgivning a/s udarbejdet en rapport, der rummer en fotoregistrering og udvendig tilstandsvurdering samt BBR-oplysninger på samtlige landsbyernes boliger med henblik på at igangsætte bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen. Bygningsfornyelsen skal omfatte både ejendomme, som bør renoveres og ejendomme, som er så forfaldne, at nedrivning bør overvejes. Det vurderes, ud fra den samlede registrering og tilstandsvurdering, at: 21 ejendomme har defekt eller utilstrækkelig klimaskærm (vinduer/tag/facade) 32 ejendomme har utidssvarende opvarmning (jf. BBR). Heraf har 6 af ejendommene også utilstrækkelig klimaskærm. 2 ejendomme har kondemnable forhold Denne registrering koordineres i forhold til den boligsociale indsats, hvorved prioriteringen af midlerne til bygningsfornyelsen fastlægges.

26 ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSPLAN Områdefornyelsen og ML Som projektet Mulighedernes Land er organiseret, bliver områdefornyelsen et delprojekt under ML, med fokus på borgerinddragelse, boligsociale tiltag, lokale mødesteder, byens rum og bygningsfornyelse. Områdefornyelsen skal under hele processen koordinere indsatsen med ML. Arbejdsgrupperne består af medlemmer fra kontaktudvalget og andre interesserede borgere. Arbejdsgrupperne fokuserer på de konkrete initiativer, der skal igangsættes i området. Der er foreløbig nedsat to grupper, der skal beskrive ønsker og potentialer for henholdsvis fælles mødesteder og forbedring af byrum. Intern organisering i Lolland Kommune Styregruppen er en tværgående gruppe for alle fire demonstrationsprojekter i Mulighedernes Land. Gruppen består af sektorchefer fra Udvikling og Erhverv, Beskæftigelse og Forsørgelse, Kultur og Fritid, Teknik og Miljø. Den daglige projektledelse varetages af U&E samt en direktør. Projektledelsen består af projektlederen, souschef i U&E samt ad hoc inddragelse af relevante rådgivere. Til projektledelsen tilknyttes desuden et Task Force bestående af relevante sektorer, med kontaktflader i området, som kan hjælpe med at løfte den boligsociale opgave i projektet. Koordinationsudvalget udgøres af kommunens projektleder og konsulenter fra sbs-rådgivning a/s. Udvalget koordinerer borgerinddragelsen, definerer sammen med arbejdsgrupperne områdefornyelsens indsatsområder og udfærdiger byfornyelsesprogrammet. Kontaktudvalget består af lokale repræsentanter fra borgerforeningen, sportsforeninger, erhvervsdrivende og borgere fra de tre landsbyer med interesse i projektet. STYREGRUPPE TEKNIK & MILJØ EKSTERN EKSPERTFØLGEGRUPPE PROJEKTLEDELSE / ML SOCIALFORVALTNINGEN ALM.BOLIGSELSKAB KOORDINATIONSUDVALG KONTAKTUDVALG ARBEJDSGRUPPER BORGERE BIRKET, TORRIG OG LINDET

27 27 Finansierings- og tidsplan Mulighedernes Land projektet: Bedre boliger - færre boliger: Delopgave Lolland Kom. ISM Realdania LAG I alt Tidsplan Intern projektforberedelse kr kr kr. Kortlægning, satellitkontor og helhedsplan kr kr. Boligsocial indsats/dårlige boliger kr kr kr. Fornyelse af fælles byrum (områdefornyelse) Program/proces kr kr kr kr Torve/pladser/byrum kr kr kr kr kr Boligsociale tiltag Kollektiv oprydning kr kr kr kr Strategi for renovering af bygninger kr kr kr kr Etablering af lokale mødesteder kr kr kr kr kr Trafik kr kr kr kr kr Projektafslutning/exitstrategi kr kr. Fondsskat kr kr. I ALT: kr kr kr kr kr. Lolland Kommune har afsat kr. til bygningsfornyelse. Kommunen ønsker at ansøge Indenrigs- og Socialministeriet om tilskud på kr. fra den særlige pulje for bygningsfornyelse i 2010.

28 AMBITION OG SUCCESKRITERIER Det gamle klokketårn Udsigten fra Signe Stubsvej

29 29 Nye veje for udviklingen Lolland Kommune vil med dette projekt iværksætte aktiviteter, der udvikler og viser nye veje for udviklingen i Lolland Kommunes landdistrikter. Det er ambitionen at skabe en bred og dynamisk fornyelsesproces i tæt samarbejde med områdets borgere, med det formål at vende den negative udvikling og øge landsbyernes værdi som velfungerende bosteder. anvendes for at løse de boligsociale problemer i kommunens øvrige landsbyer - såvel som i andre landdistriktsområder i Danmark, som står overfor lignede udfordringer. Det er ambitionen at gennemføre en lang række tiltag, der fremmer en positiv udvikling i de tre landsbyer og dermed gøre det mere attraktivt at bo og bosætte sig i området. Tiltagene vil forskønne og berige landsbyernes udendørs og indendørs mødesteder med respekt for de eksisterende lokale værdier - kulturmiljø, foreningsliv og fællesaktiviteter. Der bliver især fokuseret på nye muligheder for rekreative aktiviteter og friluftsliv og dermed skabt grundlag for at højne det lokale sammenhold og folkesundheden. De planlagte aktiviteter er udviklet, defineret og prioriteret af de lokale borgere, hvorved der er skabt stort ejerskab til projekterne. Dette spiller en væsentlig rolle ved gennemførelsen og den efterfølgende vedligeholdelse af de realiserede projekter. Områdefornyelsen bliver yderligere gennemført som et pilotprojekt i forhold til den boligsociale indsats. Resultatet af indsatsen skal i første omgang munde ud i en forbedring af de boligsociale forhold lokalt. Derudover skal der defineres en generel model, som beskriver, hvilke instrumenter og indsatsområder, der kan

30

31 31