)ANSK VEJTIDSSKRIFT. LUXOVIT den lyse skdslkre vej ill selv den hårdeste trafik ÅRGANG 39 VEJMATERIA1ER. Schwanenwik og Sec hs ingspiorce.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ")ANSK VEJTIDSSKRIFT. LUXOVIT den lyse skdslkre vej ill selv den hårdeste trafik ÅRGANG 39 VEJMATERIA1ER. Schwanenwik og Sec hs ingspiorce."

Transkript

1 )ANSK VEJTIDSSKRIFT LUXOVIT den lyse skdslkre vej ill selv den hårdeste trafik Schwanenwik og Sec hs ingspiorce. Hamburg VEJMATERIA1ER A 1962 ÅRGANG 39

2

3 Al ASKOV PR. VEJEN behov. ALFRED THOMSEN TLF (0415) VEJEN 700 EPOKE s store program løser ethvert grusspredning på en 5 km strækning. m1, og udfører med dette virkningsfuld BTK 10 har et rumindhold på max. 1,25 finesser, som muliggør en rationel betjening også fra førerhuset. kravet til effektiv grusspredning. Denne lastbilspreder er med kritisk sans udviklet for at tilfredsstille Modellen er udformet kraftig og robust og er i besiddelse af de Lastbilspreder Model BTK 10 EN NY EPOKE PA VEJ

4 DANSK DAMMANN ASFALT AKTIESELSKABET A2

5 A3 hgre Teknisk Forlag Holmens Kanal 7, Kbh.K Telefon C veje belyst af ældre lovbestemmelser og Lidt om færd og færdsel på danske lande Redaktionel medarbejder Indhoidsfortegnelse: Side Telefon PAlæ 6670 REDAKTION Vejcf irektoratec Kontorchef F. J. BOAS DANSK VEJTI DSSKRI FT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK Telefon BYen9288 EKSPEDITION Øster Voldgade 10, Kbh. K Professor, civiling. H. H. RAVN V. Farimagsgade 31, Kbh.V SORØ OG VEJEN SNESKÆHME SORØ STAKITFABRIK VEJEN STAKITFABRIK TELEFON 1000 TELEFON VEJEN 238 Indgiv venligst Deres ordre i god tid bruges over hele landet SUR EMULSION Kan benyttes til klæbning på fugtigt mere uafhængigtafvejrforholdene. Vi lev::er :gså vejtjære og cutbacktjæré. underlag og gor således udlægningsarbejdet AleFIEsELsKABEr FOR KEMISK INDUSTRI og I DECEMBER 1962 I 39. ÅRGANG Odis I AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT s samtidige skildringer Af auditør under ministeriet for offent lige arbejder T. Topsøe-Jensen 281

6 RASMUSSEN & SCHIØTZ CviIingeniører & Entreprenører Fabrikerer: Asfaltemulsion DAN BIT Pu Iverasfalt Asfaltbeton Udfører: Entreprenørarbejder og Vejarbejder af enhver Art KØBENHAVN F. HJØRRING Falkoner Allé 7 Sct. Knudsby Telefon Fasan 6585 Telefon Hjørring 876 A4

7 gået først langt op i tiden har færds og Samkvem mellem mennesker og forbin nu senere er den blevet gjort til genstand ning, har varet eller eksisteret en vis tid. eller andetsteds i den ældre lovgivning. fænomener, der nødvendiggør en lovgiv Det er jo nu engang lovgivningens lod først at træde til, når de tilstande eller de for lovgivning. færdselsregler i vore middelalderlige love Naturligvis skal man ikke vente at finde hvorledes den skulle ordnes. Og først end Af auditør under ministeriet for offentlige arbejder T. Topsøe-Jensen ældre lovbestemmelser og samtidige skildringer Lidt om færd og færdsel på danske landeveje, belyst af gyndt at danne sig visse sædvaner for, len taget et sådant omfang, at der er be Sct. Lance ntius uddeler har opsøgt andres bopladser, har rejst til gammel som menneskeslægten selv. Man delse mellem beboede steder er lige så gal er iii»tr)gleren. Lau Dansk J7ejtidsskrift en kristeaforfolgelse ville dem, foretaget det, som på oldnordisk rentius var de fattiges kaldes en»fe&. Af»fe&< er ordene tvinge ham til at udle»færd«, at»færdes«og atter ordet»færd helgen. Da man under sel< afledt. Uendelig langsomt er dog ud lede han sine fattige om vik-lingen af hine primitive tiders samkvem her er kirkens skatte, Der kring sig og sagde: Se, i ere kirkens skatte, sam komme på pinefuld måde. efter lad man ham o, i rel af kalk maleri i Draa Efter J. Kornerups akla by kirke. de vejfarende over for mange andre end de rent færdselsmæssige problemer lende fra århundrede til århundrede. Disse veks Men færdslen ad de gamle veje har stillet

8 brugtes På de følgende sider skal de vigtigste af de love, der i nævnte henseende har inter esse, omtales. Spedalske. Efter altertaz le i Nationalmuseet. Når de spedalske jdf; i Sct. Jorgensgår dene, var de døde for verden, men de mindst angrebne kunne dog jise sig uden for gårdene og indsamle almisser. problemer er efterhånden blevet taget op af lovgivningen, og en gennemgang af den danske lovgivning gennem tiderne vil vise, hvilke vanskeligheder de skiftende tiders vejfarende har haft og tillige afspejle ikke alene de skiftende tiders retsopfattelse, men også sider af disse perioders kulturelle forhold. Middelalderens århundrede Færdsien Som et mangefarvet billede fremtræder middelalderens færdsel for vore blikke, rigt nuanceret fra det triste grå til det mest farvestrålende. Mange slags folk sås på vejene, og ofte har færdsien været stærk. Vogne brugtes i almindelighed ikke til rejser. Folkevisens»karm eller»hængende karm som ikke var en ophængt eller affjedret vogn, men blot en vogn, hvori var ophængt gar diner mest af kvinder, mens mændene red. Fragtvogne var derimod al mindelige, de anvendtes til transport af handelsvarer sydpå ned gennem Jylland eller til de store udskibningshavne, i den tidlige rniddelalder navnlig Slesvig, og se nere Ribe. Også til transporter til de store markeder, som blev afholdt en gang om året i alle større købstæder, kom vogne kørende. Særlig berømt var Skånemarke det, hvortil folk stævnede fra hele Dan mark, ja, fra store dele af Nordeuropa. Og ind til købstædernes ugentlige torvedage kom bønderne fra de omliggende landsbyer med deres»pindevogne< fulde af gårdens produkter, korn, kød, huder, tørv osv. Herremændenes ridt over»vildene hede indgår ofte i folkeviserne. Under ledsagel se af væbnede svende med blinkende våben og skinnende skjolde dundrede de af sted til kongens gård eller til herredag: Sådanne rytterflokke er afbildet på kalk malerierne, som også gengiver herremæn denes ridt til falkejagt. Til middelalderens vejbillede hørte også kongernes og stormændenes rejser, som foregik under ledsagelse af stort og prun kende følge. Talrige bondervogne blev opbudt, tyngende var disse»ægter for 282 Dansk Ve)zidsskrift

9 kirke. rejseoptogene været. Det anes som i et Daesk VejHdsskrift deres skjold skinner saa vide.» 4 skilling i Sct. Gertruds bøsse. Det næv skonne saa var deres heste, alt om den sommer saa blide, de. Også de spedalske kunne man mode.»de red til den herredag, den nærmeste Sct. Jørgensgaard. kun til at indtræde i de spedalskes hus, blive i købstæderne, og dersom den syge god overfart sommer nogle år senere skulle rejse fra Korsør, fik hun sin kansler til at lægge Københavns Stadsret af 1294 tvang dem borgmesteren lade den ulykkelige føre til 1443 hed det, at ingen spedalsk måtte med andre, men i Kobenhavns stadsret af ved at blive en sand plage for de vej faren hvis de ikke undgik offentlig samkvem ikke frivilligt ville forlade byen, skulle særlige helgeninde, Sct. Gertrud; til hendes blok uden for Middelfart, og da hun en skilling i Hellig Kors Lillebælt lagde hun dronning Christine engang havde passeret oprejst små kapeller, og her kunne den rejsende lægge lidt i offerblokken. Da på rejse, at ofre lidt til de vejfarendes dyrkelse var der rundt omkring i landet hvorefter røverne dræbte dem. Det var nok klogt, inden man gav sig som de kaldtes, og som efterhånden var langt hellere vil vi miste vort unge liv!» man sig byerne, kunne man mode tiggermunke og talrige betlere eller»tryglere<c, ke der i Danmark var over 600. Nærmede eller til de hjemlige hellige kilder. af hvil. pilgrimme enten på vej til det hellige land vej til eller fra bispesæderne eller klostre,»ikke vil vi være tre røveres viv! men de gav dem til svar; eller vil I miste jert unge liv?»»enten ville I være tre roveres viv, som sagde til dem; og overalt i landet færdedes gejstlige på der på vej til højmesse mødte tre røvere, prangere med deres flokke af kreaturer, Den fortæller om f ru Mettelils tre døtre, Ad de store jyske veje kom stude imellem Roskild og Ribe.» om roveriske overfald er overleveret, og»saa farvelig ganger de piber jo nok have været om det. Adskillige sagn også folkevisen ved at berette herom.1) glimt gennem folkevisens strofe: Peter Lolle siger, at»ufej mand færdes tryggelig om lande og sikkert 4 Kalkma. eri i Al er/øse Be erb;: et ryflerskare. som tak for noget skal der

10 interesse for vej færdsel havde de middel gen må spærre vejen. Jydske Lov siger, at af ) strædet. plojning eller med gærde. At man har der til hver by skal føre fire veje,»de der stemmelse, og Valdemars sjællandske Lov der ødelægger en hovedvej med grav eller siger, at tremarks bøden skal betales af den, farbar.<. Skånske Lov har en lignende be fra arilds tid har ført derhen, og dem maa spærrer eller ødelægger dem, skal bøde tre mark til kongen, og dog gøre vejen godt ingen spærre eller ødelægge; men den som love og byretter enige om, og det er, at in alderlige love ikke. Ët er både landskabs 284 Dansk Vejtid.rskrift Lov og Eriks sjællandske Lov er retsboger, rige, Skånske Lov, Valdemars sjællandske der hviler på private retsnedskrifter. Stor Af landskabslovene er Jydske Lov en of der var gældende for de enkelte købstæder. ficiel lov, givet af Valdemar Sejr på et landsdel eller»land<ç dels byretterne eller lovene, de love, der gjaldt for en enkelt her kan blive tale om er dels»landskabs stadsretterne, der indeholdt de retsregler, rigsmøde i Vordingborg 1241, mens de øv Men nu lovene, hvad siger de af inter Den middelalderlige lovgivning live eller efter dødenø,2) skulle ej fare vild efter herberg hverken i nes som Sct. Gertruds særlige nådegave, at»de, som hende hædrer med gode gaver, esse for vejfarende mand? D. love, der det naturligvis af største betydning, at der byret af 1268, at ingen må lægge»sit møg man ikke kaste affald fra gård, hus eller have kule, så der ikke flyder noget ud i end 5 fod (mens afstanden til naboen kun for København af 1443 siger, at i byen må eller til naboen end en alen, og det skal vil bygge svinesti eller >hemlighedø, må sit»hemmelige hus< nærmere til strædet eller mødding på menigt stræde, og i Ribe Byret af 1269 siges det, at om nogen stald foran sin dør, og man må ikke sætte behøvede at være 3 fod!). Bestemmelserne rene sko. Christoffer af Bayerns stadsret at forhindre dette. Således siger Roskilde er dog ikke blevet overholdt, for endnu over, at urenligheden var så stor, at folk om søndagen næppe kunne nå kirken med holder da også bestemmelser, der tilsigter for passagen, og flere af byretterne inde ikke blev skabt yderligere vanskeligheder gennem de smalle gader og stræder, var han ikke bygge den nærmere ved gaden Sct. Gertrud, de vejfarende.r helgen. Pd det viste billede, et kalkmaleri fra Raaby kirke, bærer 1,an et kapel, af den slags, der hist og her byg gedes ved byportene til hendes dyrkelse. I byerne, hvor færdsien skulle presses i det 17. århundrede klagede man i Ribe en ganske tilsvarende, men mere udførlig utvivlsomt, og den citerede bestemmelse i Jydske Lov har da også været kilde til bestemmelse i Christian V Danske Lov lagt stor vægt på disse bestemmelser er

11 A Kastrupfabriken Nordhavnsfabriken Farumfabriken Silkeborgfabriken RY 6227 Lynge 183 Fi.nder 121 ANKA ASFALTSTEN HANS NISS ENS VEJ. KASTRUP A S F A LT P U LV E R IPAN-BETON EMULSION Hovedkontor:

12 I I Det fjedrende skær er 3-delt, og hver u del kan fjedre uafhængigt at de evrige.. I Det faste skær er vendbart. Remmebred- i. I Laigaard Traktor-Sneplov passer til et hvert traktorn,ærkv. Vi sender Dem gerne 1.I 1.. :: LAIGAARD I. II I I I I II.. II II I. II I. I. I. I. I... I. II I. I. I. I den er 1820 mm og piovhojden 650 mm. I TRAKTOR SNEPLOV... I... i... IIaIIIIIIIIIDIIISIIIII I. I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I Ifl I I I IlIIII l I IIIII I A6 TLF VISKINGE 207 GAMMELRAND TELEFON *1213 TELEFON 2523 ROSKILDE H 0 L B Æ K N II IIIIIIIIII I lilli. II... II IIII I I Illaifill. I I I II I I I fli I II I II I. II med 3 ryddestillinger. Helsingtnrsgade 6. Aurhus. Tlf I.. fjedrendo skær. Begge typer fremstil- i. snepioven leveres med såvel fast som _, les som hajreryddende eller svingbar i. hårdest. - e vinters strabadser Traktor sneplove. I I. I. 1 I. 1 : I.. En robust plov, der modstår selv den 50 års erfaring i fremstilling a I. I.. I. I tilbud og referenelister eden forbin-.. I I Fabrik for eejmaskirier i I I I Ii II IIIIIIIIII I III I I III IIII lilil III II AJGAARD

13 Karakteristisk for den vejfarendes retlige gældende bestemmelser aner man, at der korn. 1 stikken, for Skånske Lov giver liam lov så fald blev den vejfarende ikke ladt i kede, mens man kørte igennem skoven. I Det kunne jo ske, at en vognaksel knæk heder, der ikke tilstås andre. Bag de på værner om ham og indrømmer ham rettig men den tilføjer forsigtigt, at bruge. stilling er, at lovene på forskellig måde melsessted inden mørket faldt på. Både de var blevet sinket på sin færd, måske fa Jydske Lov hjælper ham, for den siger, at han og hesten var måske blevet sultne. ret vild, og ikke nået frem til sit bestem var langt mellem mennesker i middelalde rens Danmark, og at rejsen var besværlig. hvis en vejfarende mand ved nattetid kom sin hest et neg eller lader den græsse på mer til en anden mands ager, og han giver stubben, da er han hverken ransmand eller tyv, således som den mand, der ved natte han ikke må fjerne mere træ, end han skal for ham til at hugge så mange aksler, som gik itu skærer hans korn eller tager hans afskårne tid drager til en anden mands ager og af mand, der i det sene efterår drager gen nem en anden mands skov, lov til at samle handsker, men han må ikke medtage nød stedet eller føre bort i sin hat eller i sine så mange nødder, som han kan spise på han det, skal han bøde to øre. der»i sin barm eller i kjortelfligene. Gør ven, vurderer det til. det, skal han bøde, som den, der ejer sko ikke bryde ind i skoven, og hvis han gør Dansk Vejtidssknift indeholdt egentlige færdselsregler, begynd hvorledes færdslen skulle foregå. Inter te de dog så småt at interessere sig for, essen knytter sig imidlertid ikke til selve færdselsieg/en, men til, hvad der skulle Det kunne vel også ske, at en vejfaren På samme måde giver Skånske Lov den Selv om de middelalderlige love ikke 4) Han må Al iddelalde;lig t andrings,nand. Kaifinalen fra ske med hensyn til straf og erstatning, når en færdseissituation var indtruffet. Tiegsted kirke. får sin død deraf, da skal lian bøde tre mark derfore, altså den lille bod. Og hvis landskabslovene, der på dette område har de mest detaillerede bestemmelser, siger, hvad enten denne går eller står eller sid at såfremt en mand kører en anden ned, død deraf, da bøder han fuld mandebod der foran ham, og denne anden får sin derfor,»men vælter en vogn over en mand eller kone eller barn, og vedkommende Eriks sjællandske Lov, der er den af

14 Ung og prægtig klædt iniddelalderlig rytter på falkejagt. Bag ham rider døden med hævet bue og pil (der kan skimtes i billedets venstre kant). Billedet kan opfattes som et,nem enzo mon! Kalkmaleri i Højby kirke. han har et stykke træ i læsset, der kan slynges hen og slå en mand ihjel bagved, da skal han også bøde 3 mark, for hedder det videre, )>han skal svare til det, der er foran ham, og hvis tøjler han holder, og ikke til det, der er bagved ham«. Også om ridning indeholdt den be stemmelser:»rider eller løber en mand på en kvinde eller barn, og de faar deres død deraf, da skal han bøde fuld mande bod derfor«. Hvis han rider på en hest, som plejer at slå bagud,»og han ved det, og han gjorde det med vilje, eller han ta ger den på lænden, for at den skal slaa ud, da skal han, hvad enten det er på den ene eller på den anden maade, bøde lige så fuldt, som hvis han selv havde dræbt ham, hvis manden får sin død deraf<. Mange andre situationer nævnes, men almindelige retsregler gav hverken denne eller andre af de gamle love; deres affattelse var»ka suistisk«, dvs, at de kun tog op til af gørelse visse typiske tilfælde, som særlig pådrog sig opmærksomheden, mens de overlod det til retsanvendelsen gennem analogi at udforme de regler, der skulle gælde i andre tilfælde. Røveriske overfald og plyndringer var, som allerede berørt, noget enhver rejsende måtte regne med at kunne blive udsat for. Sådanne overfald har vel fundet sted nu og da i alle lande og til alle tider, og måske var de ikke særlig almindelige i middelalderens Danmark. I alt fald fore skriver de danske love fra den tid ikke nogen foranstaltninger til bekæmpelse af 286 Dansk J/ejtidsskrift

15 gør det. boerne i det sogn, hvori røveriet var sket, blevet udsat for et røveri, kunne få be som gik ud på, at en rejsende, som var med, der fra skoven kom ud på lande ved at tilkendegive, at han var en fredelig mel tid kendtes det såkaldte»hue and cry«, med mindre han kunne løskøbes. Fra gam vejfarende, idet han, hvis han ikke gjorde vejen, at råbe eller blæse i horn for der lov, der pålagde en rejsende eller en frem det, blev betragtet som tyv og slået ihjel, teisen, der oprindelig gjaldt så langt man hindrer ham i at drage bort med sine ej endele. Det territoriale område for retsbeskyt af vejen til tinget. Jydske Lov har regler om retsbeskyttelse I England gav allerede kong Alfred en sårer en mand, der er på vej til eller fra betale den strenge 40 marks bøde. Også tinget, skal bøde for gerningen og desuden Lov siger, at den, der dræber, slår eller således som f.eks. den engelske lovgivning røverier eller til sikring af de vejfarende, der hverken blev krat, buske, hulninger el ler grave tilbage, som kunne tjene til skjul alle veje, der forbandt købstæder, skulle ryddes i en bredde af 200 fod, således at videre til nabosognene, og derved kunne til at lade underretning om røveren gå røveren måske blive fanget. Lykkedes det te ikke, måtte det sogn, hvori røveriet var Bestemmelser om lignende foranstaltnin ger finder vi som sagt ikke i de danske af 1285 bestemmelse om, at kanterne langs sket, holde den rejsende skadesløs. Kong Edward I gav i The Statue of Winchester verierne og mordene og betale til kongen.) for ugerningsmænd. Kun de store træer, f.eks. egene, skulle man lade blive stående. gået på en vej, men snarere at det blev begået på en vej, der førte hen til et sted, der var udstyret med en særlig fred, f.eks. Det var grundejeren, som skulle udføre disse arb jder, og var han forsømmelig hermed, skulle han bære ansvaret for ty overfald pi. de vejfarende som graverende love, som indskrænker sig til at betragte forbrydelser. Ganske vist er det, der»kva pågældende bestemmelser ikke i og for sig lificerer< forbrydelserne i de fleste af de Dansk Vejiidsskrifi den omstændighed, at overfaldet blev be tinget, kirken eller det sted, hvor kongen opholdt sig. Reglerne udvider altså den gjaldt på disse steder. Eriks sjællandske særlige retsbeskyttelse eller»fred«, der der ligger enten i skov eller i skjul eller på hede eller ved alfar vej og plyndrer en ten ridende eller kørende eller gaaende og lovene bestemmelser, der leder tanken hen hjem til sit hus igen. Dog at han ej tager på en egentlig»vej fred<. Jydske Lov har af vejen eller andre syssie forø. Der findes imidlertid også i landskabs en mand tilføjer en anden overlast på en bestemmelse om, hvad der sker, hvis alfar vej, således at han enten tager hans til kongen, men bliver han»fældet ved edsbevis«, skal han erstatte skaden af sit trækdyr fra ham, vælter hans vogn eller mandsværk, som den ikke så med blide øjne på.»stimand< hedder det,»er den, magt,»thi enhver mand skal styrke fre den«. En af redaktionerne af Skånske Lov bringer sit bytte i skjul og fordølger sine gerninger«. Bliver han»grebet deri«, skal han have sin hals og sin hovedlod forbrudt gods og desuden betale fyrre mark til bonden, og selv skal han være i kongens mandsværk ikke blot falder ud til livsstraf, argumenterer for, at domfældelse af sti men til en særlig grum dødsmåde, fordi ved stimandsfærd uden at tænke på, at forbryderen,»der for at vinde roy og bytte han hører til det menneskelige samfund, paa vilde dyrs vis ikke skaaner andre«. siden fra tinget eller kirken og ret vejen freden skal gælde»fra man drager fra sit af 13. december 1558, udvidet således, at hus ved vejen til tinget eller kirken og nemlig i Christian Ill s Koldinske Reces kunne se fra tinget, blev senere i tiden, Vigtigere er dog bestemmelsen om sti

16 Jydske Lovs bestemmelse genfinder vi i Danske Lov6) som anerkender begrebet»vejfred<c Den siger, at stimand, som lig ger»på Skov, eller i Skyel, eller paa fa rende Veje«og myrder noget menneske, skal have sit liv forbrudt. Dette svarer til Danske Lovs almindelige straf for mand drab, men skærpelsen for brud på vej freden kommer frem derved, at det her til lige bla, bestemmes, at kroppen skal lægges på stejle og hjul. Også om overfald på vejfarende mand med slag, hug eller stik indeholder Danske Lov en bestem melse, hvori sådant overfald sidestilles med overfald på bonden, der holder på sin plov, en sidestillen der er taget fra Jydske Lov og som illustrerer den frede lige tilstand, der formentlig må ses som det retsgode, det gælder om at beskytte. Trafikproblemer i København i det 16., 17. og 18. århundrede Den første færdseisforordning Det 16. århundrede, som på så mange områder var rigt på nydannelser, ændrede også vilkårene for færdslen. Vogne blev nu mere og mere almindelige, og som det jo er at vente, er det først i byerne, at færdselsproblemerne melder sig og da navnlig i København. Her var trafikken i gaderne efterhånden blevet meget betydelig. En franskmand, der besøgte København i 1702, skriver,7) at hvis de snavsede gader er grunden til, at man trænger til kareter, er der heller ikke mangel derpå, og han fortsætter, at der er få byer af lignende størrelse, hvor man har så mange,»thi uden at tale om de mange hof- og statsembedsmænd, som bor i København, er der næppe en kræmmer eller velhavende borger, som ikke har sin karet eller kalesche med 2 heste. Det kom mer dels af disse borgeres forfængelighed, dels af, at det er så billigt at holde heste«. Det blev da også nødvendigt nu at skabe lidt orden i trafikken, og i 1685 kom den første forordning herom, nemlig forord ningen >Om umaadelig kørsel og adskillig Plojning. Overfald på veifarende mand sidestil les i Danske Lov med overfald på bonden,»der holder på sin plovn. Så danne overfald blev be tragtet som kvalificeret forbrydelse og straffet derefter. Kalk maleri i Elmelunde kirke. 288 Dansk Vejtidsskrift

17 færdselslov og foruden På længere ture. kasse på hjul og har ikke været behagelig at køre i benha ons Slotsplads den 18. oktober En liste art rar kun en hæ karosse 4 den på billedet bach maleri på Rosenborg Udsnit af J. hf. Preislers 4 art ehjldningen på Ko stik af Volfgang Heim. Ingen, som kører»med ledige eller ladte arbejdsvogne, må køre umanerlig fast på gaderne, at syge folk derover foruroliges, anden uskikkelighed på gaderne i Koben havnø. Denne forordning kan i virkelig stemmelser om, hvad man må, og hvad heden betegnes som vor første egentlige man ikke må, når man er kørende. Dansk Vejtidsskrift saa og folk og kvæg derved skade tilfo hed«køre fra den ene side af gaden til jes<(, og ej heller må nogen af»modvillig forbi. Den, der forser sig mod disse be stemmelser, skal bøde eller hensættes 2 den anden for at hindre andre i at køre den giver en række be huskælderen bøde. Når brænde bliver læsset af foran en dør, skal det straks bæres ind i huset, dage og nætter på vand og brod i råd skal erstatte den eventuel forvoldte skade. ordningen, bestemmelser som viser, hvad over. Den siger f.eks., at kusken, når en man særlig havde haft grund til at klage langt ind til siden som muligt, så passage vogn skal holde foran en dør, skal køre så for andre køretøjer ikke forhindres, og hvis en kusk viser sig»modvillig ved stilleholden eller onde ord anstiller<ç skal han og der må ikke kastes mere af vognene, Mange andre bestemmelser findes i for at han naturligvis

18 for 4 -r : i. :L6fA:.y. Udsnit af J. I. Brouns kobberstik: Prospekt af den kongelige Residens-Stad Kjobenhavn med for staden Vesterbro. I baggrunden ses Christiansborg og Vor Frelsers Kirke. Billedet viser vognenes fuldstændig tilfældige placering på vejbanen. end at det straks kan blive fjernet fra ga den; overtrædelse af denne bestemmelse kunne medføre konfiskation af brændet. Ved kirkerne, hvor der tit var trængsel af vogne, skal vognene holde tæt sammen i god orden, således at»farten og gangen< ikke derved hindres for andre, og vognene må ikke holde således, at de spærrer for kirkedørene. Videre bestemmes det f.eks., at vogne ikke må hensættes på gaderne om natten, når hestene er fraspændte, og bønderne må ikke spænde fra på gaderne, når de skal fodre hestene. Hajrekorsel indføres i København I løbet af det 17. århundrede tiltog tra fikken i hastigt tempo og i takt hermed, 290 voksede færdselsproblemerne. Den ovenfor omtalte forordning af 1685 blev i århun dredets løb indskærpet flere gange, men det forslog ikke. Den 30. oktober 1758 kom så en politiplakat, som ganske vist ikke var stor af omfang, men desto væg tigere af indhold. Den bød på to interes sante nydannelser. For det første indførte den en ordning med nummerering af visse køretøjer og for det andet etablerede den første gang i dansk lovgivning reglen om høj rekørsel. Dens bestemmelser går ud på følgende: Alle bryggernes, bagernes, møllernes, vognmændenes og hyrekuskenes vogne i Kø benhavn skal være forsynede på begge si Dansk Vejtidsskrift

19 A7 Novejfa AIS H påat fåen SIKKER VilDe være Akts. Jens Villadsens Fabriker Danske Gasværkers Tjære Kompagni Akts. Fabrikeres af: stærke Kvartsitskærver. fremstillet af lyse, kørebane, så vælg en SKRIDSIKKER KVARTSITbelægning, STEN-

20 Effektiv snerydning RIMAS SNESLYNGER løser Deres snerydningsproblemer på den korteste tid og med de færreste udgifter. Stå rustet til at møde vinteren med det rigtige og mest effek tive materiel. Indhent tilbud NU! også på vort øvrige snerydningsmateriel, der omfatter SPIDSPLOVE, SIDEPLOVE og ISFRÆSER. RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIK AIS Telefon Ringsted (03 615) A8

21 seelse begaar, kan udfindese. Straffen for nem. En rådmand skriver i alt fald i 1777, Reaktionerne i tilfælde af overtrædelser karet, skal de forskellige vogne desuden stateres.»på det at kørekarlen, om han nogen for betegnes med bogstaverne A. B. C. o.s.v., delige. Hvis hyrekuskene har mere end én vogne dog må køre i»en uden saa kaldet af vejen. de bønder, der kommer ind til byen i deres som ser et menneske foran sig, skal være det, at alle som enten kører eller rider, og vogne og slæder. Ridende skal passere i hest løbe løs efter sig. Endelig bestemmes køre»fod for fod<ç mens tomme arbejds Lonte-Trave, hvilket også skal gælde for skridt eller højst i trav. Den ridende, der for fod, og ingen ridende må lade en fører en hest ved hånden, må kun ride fod regel, idet den ikke gjaldt for andre end de nævnte vogne, og overhovedet kun var skrives med kridt, så de straks bliver uken lige, at de straks kan ses, og må ikke på der med malede numre, så store og tyde nen, som de kan komme. Som det vil ses, af gaden, hvor henkøres så nær rendeste gældende for København. I øvrigt synes er der altså ikke tale om nogen generel reglen kun at være trængt langsomt igen at han synes,»at alle bemeldte vogne bur de tilholdes at køre paa højre side af ga nodig at undvigee.8) re og bogstaver er 2 rigsdaler til politikassen, hver gang en overtrædelse kon ikke at have vognene forsynede med num derne, da fortovet er for gaaende og mid ten af gaderne for de vogne, som have for reglernes overtrædelse. indsats for at komme dette uvæsen til livs, klages der i stedse stigende grad over den Uanset de talrige indskærpelser af forordningen af 1685 og reglerne fra 1758 uforsvarlige kørsel i København. I 1780 Reglerne skærpes te vogne altid skal køre på den højre side Dernæst bestemmes det, at alle de nævn litiplakat, som under henvisning til, at de ton, cariol, postvogn eller andet køretøj må køre stærkere end i»liden maadelig trav«, og at læssede arbejdsvogne kun må og der blev den 28. januar udstedt en po besluttede man sig til at gøre en virkelig overtrædese gav supplerende og mere de Dansk Ve)iidsskrifi tidligere givne regler»dagligen modvillig taillerende færdselsregler samtidig med, at Den siger, at ingen, hverken med egen den fastsatte strengere straffe end hidtil ekvipage eller med hyrevogn, chaise, phæ skyldige, foruden en mulkt på 2 rigsdaler straks skal betale. Hermed slap han dog end i nogen tidligere given anordning. er, som allerede nævnt, væsentlig strengere altså et ikke helt ringe beløh som den melser, skal nyde en dusør på 6 rigsdaler beviselig overtrædelse af plakatens bestem Det siges nemlig, at den, der angiver en anvendes her over for færdseisforseelser. ukendt i denne tids ordensbestemmelseer, ion, eller om han vil foretrække, at den skyldige revses med korporlig straf; i dette gerne og en mulkt på 1 rigsdaler som For bønder, som kom kørende ind til straks anholdes og føres til»avlsgaardene, tilfælde af overtrædelser skal de nemlig på vand og brød eller halsjernet. staden, giver den særlige bestemmelser. I straf, nemlig enten»spansk kappe<, arrest ikke, idet han tillige skal lide en korporlig Angiverisystemet, der i øvrigt ikke er pligtig at anråbe vedkommende om at gå tilfalder angiveren. Endelig indeholder pla også husbonden skal hefte for bøderne, og katen den højst ejendommelige regel, at og ikke løslades, før de betaler omkostnin vil afkorte bøden i kusken eller karlens der gives ham lov til at vælgee, om han tilfælde skal politimesteren lade den skyl åbenbart var for skrappe selv for datiden, dige indsætte i rådhus-arresten på vand og brød i 8 dage. Disse bestemmelser, der blev allerede ophævet den 10. oktober samme år.

22 >optagne misfornøjelse og afsky anse de menneskers bestræbelser, som for en fornøjelses skyld saa gerne ville blive ved at sætte deres uskylige næste i fare, omend skønt de have hørt al den jammerlige ulykke, som paa et aarstid derved er forvoldt saa mange her i byen.spansk kappen fra Kerteminde. Nationalmuseet. Den spanske kappe nævnes i mange af det 17. og 18. århundredes forordninger, men om dens anvendelse og udbredelse vides intet sikkert. Det sidste eksemplar i København gik til grunde ved branden i Det varede ikke længe, før der viste sig praktiske vanskeligheder ved bestemmelsen om bødernes»prompte«erlæggelse. Ad skillige, som var idømt sådanne bøder, søgte nemlig ved allehånde udflugter at opholde politiet og således hindre»den gavnlige virkning af kongens nødvendige befalingo. Allerede ved en kabinetsordre af 28. februar 1780 blev det derfor be stemt, at ingen ansøgning om appel i disse sager kunne imødekommes, du politipla katens virkninger»alene beror paa den prompte eksekution af politimesterens ken delse og domme<c Det udtales samtidig, at»kongen desuden ej kan andet end med Fodgængere og fortovsret Fodgængere havde det ikke nemt i det gamle København. Mange af gaderne manglede fortove, og hvor de fandtes, var de ganske smalle og ofte som en sam tidig avis udtrykker det af kælderskure, trapper, stole, borde, bænke, gryder, potter og utalligt andet skrammel, saa man ikke skulle tro, at de var anlagte for fodgængere, og de hugne sten har en hældning mod rendestenen, saa man maa prise sin lykke ved ikke at falde i dem.c Det var ikke let at passere hinanden på fortovet, og du man vel måtte vogte sig for at træde ud på den stærkt trafikerede gade, opstod skænderier, når gående mødte hinanden. Kendt er jo anekdoteri om Hol berg, som på et smalt fortorv mødte to personer, der var forbitrede på ham for hans skarpe satirer, og for at give deres harme luft råbte til ham: Vi går ikke af vejen for en nar, hvortil Holberg, idet han gik til side, svarede: Da går jeg såmænd gerne af vejen for to. Under sådanne forhold opstod begrebet»fortovsreto eller»fliseret<ç hvorved man forstod, at enhver på fortovene skulle væ re pligtig at vige til side for de mødende, der havde rendestenen på deres højre hånd blev det bestemt, at vigepligten dog ikke skulle gælde skildvagter, der gik vagt uden for huse, men at enhver forbipasse rende skulle være pligtig at vige af vejen for sådanne skildvagter. 9) Ringe færdseissikkerhed Som det vil ses skortede det ikke på færdselsregler, og straffen for færdsels 292 Dansk Vejtidsskrift

23 293 kappen. Ill. til»det lyk spanske kappe, bliver fort 10. scene, hvor magister kelige Skibbrudn, V. akt, telse ej den»spanske J711h. Marsirand s opfat pet? Var forholdene nu blevet sådan, at forseelse var det 18. århundrede igennem Københavns gader? Lad os se lidt på, hvad blevet skærpet. Man havde det så hjul samtiden sagde om det. I aviser og blade tid aj Theatro. Rosijlenglas, iført den enhver med tryghed kunne færdes på Dansk Vejtidsskrift Fodgængernes i forvejen store besværligheder blev ikke mindre ved, at håndværkere her og der brugte fortovet som værksted. På denne tegning aj C. N. M. Klæstrup ser man, hvorledes kobber smedene har indrettet sig på fortovet. ulykker, fordi snart den ene, snart den tales der ustandelig om talrige kørsels overtrådt. Der tales om uforsvarlig kørsel, anden af de mange færdselsregler blev løbske heste, berusede kuske og med stor forargelse om den særlige spøg, visse kuske

24 I Jl ilh. Marstrands tegning af Holberg og de to nar re. Den afbildede situa tion skulle ikke kunne op ni, hvis reglerne om»fortovsretn blev fulgt, se teksten side 292. J7e iterport, set fra Halm torvet Efter tegning af C. IV. Eckersberg. Det var en,;idet forh stelse for»besk,enkeden kuske at kure om kap mod poi ten. Porno jelsen rar min dre for dem, der kom ind gennem Porten fra den anden side.,è:. ;L 4 _ : 294 D.mskI7ejtidsskrift

25 DANSK VEJTIDSSKRIFT ÅRGANG Under redaktion af H. H. RAVN professor, civilingeniør Redaktionel medarbejder F. J. Boas, kontorchef UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK EKSPEDITION TEKNISK FORLAG A/S, KØBENHAVN

26 Dispensation fra 35 Domme KostenartenschlOssel for den Baubetrieb 172 Betonrohre nach DIN Bøger Side Kuppen und Wannen 103 Indhoidsfortegnelse Forbud mod færdsel ad privat vej 85 Fordeling af vedligeholdelsesbyrde vedrørende privat fællesvej 169 Fordeling af vejbidrag 20 Nedlæggelse af bivej 246 Nedlæggelse af kirkesti 128 Bituminøse vejbelægninger 247 Tinglysning af færdselsret ad private fællesveje 165 Overtagelse af privat vej som offentlig i købstad 20 Regulering af adgangsforhold ved ekspropriation 167 Retablering af nedlagt tankanlæg 152 Vedrørende vejbestyrelsens erstatningspligt ved færdselsuheld 166 Town and Traffic in the Motor Age 246 Planning and Design of Airports 202 The Landscape of Roads 17 Amtsvej inspektørforeningens generalforsamling og årsmøde 104 Amtsvejasaistentforeningens årsmøde 104 Stifortegnelser i købstæder 245 Tankanlæg for farvet benzin 246 Tilsmudsning af offentlig vej 165 Strømafbrydelse ved vejarbejde 166 Ekspropriationserstatning 59 Erstatningsansvar for manglende vedligeholdelse af gennemløb for bæk under bivej 60 Forbeholdt parkering 166 Holdeplads for lillebiler 60 Nordisk konference om betonbelægninger og cementbundne bærelag 102 Trafikstudiekongres 172 Referat af Amtsvejinspektørforeningens generalforsamling og årsmøde i Ringkjøbing 205 Foreningsmeddelelser Benzintankanlæg i bebyggelse 245 Ekspropriation til parkeringsplads 168 Benyttelse af bestående overkorsel til udstykket parcel 204 Ejendomsretten til skråningsarealer ved landeveje 86 Fra ministerierne Kongresser og kursus Betingelse for udstykning til privat fællesvej, der indmunder i offentlig vej 36 Klage over vejbidrag 19 Indbringelse for domstolene af overtaksationskommissionskendelse 167 Meddelelse til lodsejerne om nedlæggelse af offentlige veje 35 Nedlægning af strækning af hovedlandevej 127 Modregning af lodsejerbidrag i ekspropriationserstatninger 35 Overtagelse af privat fællesvej som offentlig 36 Samtykke til vejbelysning 128 adgangsbegrænsning for bivej 127

27 præsenterer ELJCLID læsser serien med PIVOT- styring. iii j I III 1 der betyder nye egenskaber, - 7 års utrætteligt konstruktionsarbejde al G. M. s eksperter der har analyseret tider og bevægel-. ser for læsseoperationer -. har nu frembragt en læsser, der på revolutionerende måde giver kortere læssetid kortere kørestrækning bedre læssekapacitet bedre brydeeffekt. Et G.M. produkt - i Deres tjeneste - til Deres fortjeneste og giver nye fordele A9

28 fra det næstsidste fremskridt i asfaltudlægning! NY BARBER-GREENE SA-40 Vejbaneudlægger på larvebånd Arbejdsbredde fra 243 cm til 427 cm Det store hastighedsområde 3,6 m til 6,4 km i timen frem og bak tillige med mange andre fordele sikrer den størst mulige produktion til de laveste driftsomkostninger. * Kombineret manøvrehåndtag og servostyring letter manøvrering * Hydraulisk styret selvtømmende modtagersilo * Materialet føres bagud gennem chassiset ved størst mulig kapacitet * ModtagersTloens kontrolspjæld styres fra stryge jernets manøvrebro * Nyt strygejern med længere levetid for hårdt arbejde omfatter hydraulisk trukket stamperkniv, som komprimerer før afretning * For bedret automatisk afretning, dobbelt opvarmningssystem * Automatisk fødekontrol styrer hver af transportbåndene og transportsneglene uafhængigt * Drejelige pufferuller, som kontakter lastvognens trækhjul uafhængigt af tilkor selsvinklen * Forenklet service opnået gennem enhedskonstruktion og en enkel, effektiv og let tilgængelig krafttransmission * Kan om ønskes ombygges til gummihjul LANG REUTERS GL. KONGEVEJ 3 * KØBENHAVN V * TELF. *HILDA 1090 A 10

29 fra med mange andre fordele sikrer den størst mulige produktion til de laveste * Kombineret manøvrehåndtag og servostyring letter manovrering * Hydraulisk jernets manøvrebro * Nyt strygejern med længere levetid for hårdt arbejde Det store hastighedsområde driftsomkostninger. ved størst mulig kapacitet * Modtagersiloens kontrolspjæld styres fra stryge styret selvtømmende modtagersilo * Materialet føres bagud gennem chassiset Drejelige pufferuller, som kontakter lastvognens trækhjul uafhængigt af tilkor selsvinklen * Forenklet service opnået gennem enhedskonstruktion og en enkel omfatter hydraulisk trukket stamperkniv, som komprimerer for afretning * For bedret automatisk afretning, dobbelt opvarmningssystem * Automatisk fødekontrol styrer hver af transportbåndene og transportsneglene uafhængigt * effektiv og let tilgængelig krafttransmission * GL. KONGEVEJ 3 * KØBENHAVN V * TELF. *HILDA 1090 NY BARBER-GREENE SC-40 Vejbaneudlægger på gummihjul Kan om ønskes ombygges til larvebånd Arbejdsbredde fra 243 cm til 427 cm LANGREUTERS 3,6 m til 6,4 km i timen frem og bak tillige det sidste fremskridt i asfaltudlægning! A 11

30 Pulverasfalt * Maribopu Iver Asfaltemulsion Støbeasfalt A 12 NORDISK AUTOVÆRN, Askeby, Mon. Telf. (0381) Giro Salgskontor øst for Store-Bælt: Salgskontor vest for Store-Bælt: A/S SYDJYDSK LECA: BETON, Egernsund, Telf. Gråsten (046) ende trafik. Bemærk at i en kurve som denne, blændes man ikke af den modgå prøveopstillet på midterrabatten. NORDISK AUTOVÆRN ses her NORDISK AUTOVÆRN FREDERIKSHOLMS HAVNEVEJ 9, SV * *HILDA 4111 GRUNDLAGT 1900 KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS IKAKI

31 Projektor Ing Maskinor Færdsol Veje og gader Personalia Vejbidrag til anlæg af nye offentlige veje 204 Vedrørende begrænsning af færdselen på privat fællesvej 280 Ulovlig forlægning af skolesti 279 Side Erfaringer med jordstabilisering 37 Jordstabilisering 1 Jordfordeling ved vejanlæg 144 Udvidelse af to markoverkørsler 204 Ulovlig anvendelse af overkørsler 36 Administration og okonomi Udstykning med indirekte adgang til landevej 168 Udgravning i vejrabat 35 Udvidet benyttelse af privat fællesvej 279 Transportabel advaeselstavle 169 Landmobile radiotelefonsystemer 81 De nye bestemmelser i naturfredningsloven 89 Vejbestyrelsesloven og beslægtet lovgivning 249 Nogle bemærkninger om vejanlægs økonomiske berettigelse 146 Cementstabilisering 33 Om fredningsarbejdet og dets tilknytning til egnsplananlægningen 93 Den praktiske udførelse af eementstabilisering 21 Cementstabilisering. Laboratorieundersøgelser 26 Bolægningor og bindomidlor Jørgen Th. Jensen 244 Poul Hansen Birkegaard 87 Ny jævnhedsmåler 101 Nedknusning, graduering og tæthed i tæppebelægninger 148 Mekanisk stabilisering af bærelag 7 Komprimering af vejbygningsmaterialer 105, 172 Undersøgelse med henblik på metodisk bedømmelse af komprimeringsgrad Program for beregning af horisontal vejlinie 257 Program for jordberegning af vejanlæg 178 Et forslag til sikkerbedsafskærmning af motorveje 273 Vejes kapacitet 98 Moderne stålautoværn 77 Midterrabatter og autoværn 120 Lidt om færd og færdsel på danske landeveje, belyst af ældre lovbestemmelser Nye maskiner 170 Motorvejsproblemer 129, 276 Differentiering af byers vejnet 61 Databehandling og vejprojektering 173 og lagtykkelse af hot-mix 153 og samtidige skildringer 281

32 Andersen, Abild Andreasen, Johs Blixencrone-Moller, C Ellemann, W Gregersen, H Honoré, Rich Höeg, M Jørgensen, IC. A Huno, B Fjellerup, F Hoffmann, Jørgen Skjoldby, A 148, Storno Renstrup, E 98, Regnecentralen Boserup, B Boas, F. J Boe, E Side Farfatterfortegnelse Vestergaard, J Thagesen, B 105, Thomasen, B Topsøe-Jensen, T Sthyr, IC Ravn, H. H Rallis, Tom Mortensen, R. B Ludvigsen, Morten Kulander, H Jorgensen, N Side 276

33 bes?e. matiske overskrift:»radbrækkeri paa Kø misbrug, at beskænkede og forvovne bøn ser for den skrækkelige og umenneskelige skal anføres et uddrag af en artikel fra en Som eksempel på tonen i sådanne indlæg avis i 1804,10) hvor det under den dra andre ting. for at komme først igennem og mange ledes så han en aften fornylig en ridende, på, at dårlige låse på karetdøre tit var Ikke alene i aviser og blade, men også i ham. Det må vist erkendes, at der er gam leo, fordi han ikke havde redet af vejen for der de groveste skeldsorde bandte rytteren, der roligt og stille,»fod for fode kom ind gennem stadens port, da et menneske kan slet ikke taale at se nogen ride eller køre, uden at lade deres indbildte vittiglieder eller plumpe grovheder høree. Så havde med at jage af sted mod byporten stadens gader, som om Lucifer var i hælene på dem. notorisk beviselig sandhed, at vognmands karle undertiden jager igennem hoved passende alvorlige straffe skulle søge at forebygge følgerne af denne skrækkelige misbrug, for, som han siger, det er en hensynsløshed og»uartige optræden i tra fikken, og en af deltagerne i diskussionen Eksemplerne er legio. Kun ét, som giver noget af stemningen i den københavnske der, vognmandskarle etc, skulle jage som på det alvorligste, endog når der ikke fly benhavns Gader< bl. a. siges:»atter har man nyligen hørt, at et fruentimmer er rasende tigre igennem Københavns ga uforsigtig omgang med ild, lys etc. straffes der? «finger. Kan der aldeles ikke sættes græn og hun døde straks derpaa af krampetræk blevet radbrækket paa gaden. En bondevogn overkørte begge benene paa hende, rider eller kører i fuld galop igennem ga blik, han har gjort et menneske til krøb derne, straffes sjældent førend det øje der nogen ulykke deraf,»mcn den, der ling eller maaske dræbt det. Og hvor sjæl Dansk Vejtidsskrift dent er det, at han i dette tilfælde paagri kørende og ridende kontra foclgængere.11) gives mennesker, som ret ordentligen synes Begge grupper beskylder hinanden for blad bringer en længere polemik mellem trafik på den tid, skal endnu anføres. Et siger, at han har lagt mærke til, >at der at have antipati mod heste og vogne; de Og artiklen fortsætter med at sige, at Forfatteren slår til lyd for, at man ved mennesker aarligen ved hastig kørsele.12) Enhver kunne jo blive offer for en færdselsulykke, og man interesserede sig for beboernes sikkerhed er bestemt ved nøjagtigere love end i nogen anden stad mel tradition for ufordragelighed i færds litteraturen blev færdselsproblemerne be forfatter Henrich Callisen interesserede sig handlet. Den kendte og ansete læge og navnlig for årsagerne til de mange færd Om direkte uvilje mod at hjælpe til skadekomne handler et indlæg fra en læge. selsulykker, og gjorde f.eks. opmærksom han, har jeg set, at karetdøre er sprunget på off icerens regning, transporterede hen de til Frederiks Hospital.l3) skyld i ulykker. Adskillige gange, siger op, og børn styrtet ud af vognen og blevet lig og skadelig for mange, skriver han, og lian fortsætter:»i Paris, hvor dog omsorg kørt over. Hastig køren og riden i folkerige steder har til alle tider været fordærve i verden, dræbes dog, i et middeltal, 20 fart panden mod hesten, hvorpå han»un nogle fruentimmeree og brasede med fuld kom løbende, >seende sig omkring efter derfor meget naturligt også for, hvorledes sted, at en kone, der var blevet kørt over tilskadekomne kunne blive transporte kun kom nogenlunde hurtigt på hospitalet, lade sin»gefreitere hente en karet, som som følge af en bondes uforsvarlige kørsel, ret til hospitalet. Det meddeles f.eks. et vagten var så menneskekærlig straks at fordi den vagthavende officer på hoved

34 århundrede mere anvendt til rejser end den københavnske trafik stillede. reformerne i tiden fra middelalderen til vej Færdselsproblemer på landevejene ynder at forestille sig. På dette som på så mange andre om vognmand i nærheden og bad ham om, vægring og gniden i øjnene, (uagtet han til transport af den syge.»efter megen mod betaling, at udleje en vogn med halm, på hospitalet, henvendte han sig til en som muligt at få den tilskadekomne kørt sal og havde forslået sig. For så hurtigt fattig arbejdskarl var styrtet ned fra 2den føjet øjeblikkelig anstalt for, at den liden at han tilstod mig en vogn. Men da der lig. Dertil kom, at rejsevognene, med de Korseisregulerende bestemmelser mandsiav, som skulle påtage sig en sådan have en vogn parat til befordring af rej sende til næste købstad. tog sig af personbefordring. og senere de»agende poster«, som også for rejserne ad de dårlige veje tog lang Adskillige kongelige breve pålagde i pålagde oldermanden i disse lav altid at tidligere, og rejser blev i det hele mere almindelige. Det var dog ikke nogen ube pålagde endog Københavns borgmester og råd at sørge for, at alle vogne, det være kørte i eget køretøj, var der allerede i det Christian IV»Store Reces«af 1643 og dannede, og derfor havde vanskeligt ved betale og ellers»på kroppen«. Christian IV større købstæder havde oprettet vogn 16. århundrede blevet truffet visse for ikke havde det påbudte mål, blev sønderhugget ved byens port. disse århundreder lensmændene at sørge sig præste-, borger- eller bøndervogne, som for, at bøndernes vogne blev gjort bredere. blev straffet bøder, hvis de kunne efter til kontoret på Frederiks Hospital, hvor der»til ære for vedkommende blev Den ulykke, han skriver om, er ganske vist manden, ved alvorlige forestillinger dertil, 296 Dansk Vejtidsskrift Vogne begynder at præge færdsien Går vi nu uden for København, ud på de blev baaret til stiftelsen«.14) de alfare veje, vil vi se, at de vej farende i til en anden.< Lægen henvendte sig der med tillæg: at jeg maatte henholde mig dage«ikke var helt så gode, som nutiden mer, som var meget forskellige fra dem, endelige og afgørende svar: at han ej ville; råder viser det sig, at»de gode gamle Færdslen havde efterhånden ændret ka fandt han dette for besværligt, og gav sit århundrederne efter middelalderens slut ning blev stillet overfor en række proble endnu skulde halm og hestedækkener til, tages for en halv sovende), bragte jeg stod i sin gaard, og følgelig ej kunne an rakter. Vognen blev fra midten af det 16. fastere organiseret ved Danske Lov, som gyndte postbudene at dukke op på post sjældent, at kusken sad på vognen, men tæller, at det i det 16. århundrede kun var ikke i disse århundreder. Troels-Lund for Store bidrag til spørgsmålet om, hvor ledes selve kørslen skulle foregå, kom der befordring. Ordningen blev taget op i anstaltninger, idet man i enkelte af de Til befordring af rejsende, som ikke med lensmændene sørge for, at de pågældende Efter postvæsenets oprettelse i 1624 be ruterne, først de gående og ridende bude at han en dag kl. 5 om morgenen var hvis det havde været det. Han fortæller, løbet ville næppe have været anderledes, blevet kaldt til Lille Grønnegade, hvor en fjedrede vogne var alt andet end behage tid, og kørslen i de store, tunge og uaf tinget fordel at skifte fra hesteryg til vogn, ikke en færdselsulykke, men handlingsfor res store bredde, ikke passede til de hjul spor, som bøndernes smalle arbejdsvogne at komme frem. Blev påbuderie ikke efterkommet, skulle

35 skulle den ridende post og tøjle,?. som på viser Næstved ar Holms samling. Sjæl Udsnit af stik af H. F. G. budt løse hest i den lands yndigste Egne. Det Rytteren fører kvinde eller barn og gør dem skade på liv, helbred eller lemmer, da er det ligesom, at han som regel enten red på en af heste stene. Man har villet se den senere højrekørsel som en følge af dette, Bestemmelser om forskellige tilfælde af uforsvarlig kørsel blev naturligvis optaget ne til venstre eller gik til venstre for he mand forsætligt ager eller rider på mand, Dansk Vejiidsskrijt i Danske Lov, Den siger,15) at hvis en ovenfor nævnte bestemmelse i Eriks sjæl uagtsomt, da straffes han»med jern<. Dis han gjorde det med sin egen hånd, og han straffes på liv eller bøder, som skaden er. landske Lov, var gældende lige til den se bestemmelser, der som kilde har den ningen af 4. oktober 1833 om legemsbe blev afløst af den første af ørsteds fire Gør han det derimod af fremfusenhed eller postvogne, som jo skulle hurtigt frem, skadigelser. De første bestemmelser om vigepligt for»systematiske straffelove«, nemlig anord kom i en forordning af Her siges, at når postillonen på de agende poster side, og alle porte og bomme straks åbnes. blæser i posthornet, skal alle på vejen væ rende vogne uden standsforskel vige til er langt ældre, findes de første bestem»den farende post< melser om snerydning på vejene. I en ved tægt for Søndersø i Skovby herred fra 1718 århundrede, men hvis bestcrnmelser ofte der«, som findes i nedskrifter fra det 18. I de gamle landsbyvedrægter eller»vi medgive posten et par bønder til hjælp»paa det posten ikke i et saadant vejr skulle blive opholdt<c pålagdes det alle bymændene, når sneen ved 1edstederne, at»øse vejen saa som om vinteren fog sammen i»bygyden eller det baade er vores eget saavel som den skript i 1770 pålagt bønderne i hårdt vejr uden vægring og uden betaling»og under med stærkt snefald eller kraftig snefygning rejsendes gavn og nytte«.lg) Først senere forventende strafe at rydde vejene, hvor tog staten opgaven op. Det blev i et re videre skulle landsbyerne i stærkt snefog fra 1784 også hvor passere. End

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991, med de ændringer,

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE

VINTERVEDLIGEHOLDELSE REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.

REGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev. nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser

Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Randers Kommune Indholdsfortegnelse: 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG -STIER MV. 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

måned kan det ske, at solstrålerne der stryger næsten vandret henover jorden har så megen kraft i sig, at de kan varme gennem jakken.

måned kan det ske, at solstrålerne der stryger næsten vandret henover jorden har så megen kraft i sig, at de kan varme gennem jakken. Salmer: Rødding: 739 Rind nu op, 7 Herre Gud, 720 Som året går (mel. Vor Herres Jesu mindefest), 728 Du gav mig o Herre, 438 Hellig, 477 Som korn557 Her vil ties. Lihme: 785 Tunge, mørke, 720 Som året

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 18.SEPTEMBER 2011 13.SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 14.00 Tekster: Gal.2,16-21; Luk.10,23-37 Salmer: 729,727,728,Nat med mørke Gud lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune

Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune Regulativ om vintervedligeholdelse og almindelig renholdelse af veje i Frederiksberg Kommune (som vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse den 25. januar 2016) I medfør af lov om offentlige veje, lov

Læs mere

Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring

Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring Ordensreglement for Haveforeningen Hjortespring Maj 2017 15. reviderede udgave 1. Medlemmer af Haveforeningen Hjortespring er til enhver tid pligtige til at overholde dette ordensreglement. Adgang til

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21

Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21 Dato 15. oktober 2014 Dokument 14/06100 Side Indretningen af stien mellem P vej 19 og 21 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 25. april 2014 over, at Kommunen har ændret på stien mellem P vej 19

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regler for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, for de af Tårnby Kommunalbestyrelse bestyrede veje, stier og pladser, samt de i Tårnby

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere