Kommunale veje. Nedenfor er gennemgået en større analyse af hele vejområdet med tal fra hhv. Danmarks Statistik og Vejdirektoratet.

Transkript

1 Kommunale veje Hvis alle kommuner konkurrenceudsatte som Kalundborg kommune, ville der blive kunne konkurrenceudsættes for næsten 1,8 mia. kr. mere på vejområdet i kommunerne. Hvis man antager en besparelse på 30 pct., ville dette give årlige besparelser på over ½ mia. kr. Nedenfor er gennemgået en større analyse af hele vejområdet med tal fra hhv. Danmarks Statistik og Vejdirektoratet. Kilder Tallene er hentet fra Danmarks Statistik (DST) samt fra Vejdirektoratet. DST s data (jf. deres varedeklaration) stammer fra Vejdirektoratet, men alligevel er der en ikke ubetydelig forskel mellem tallene. Dette skyldes, at DST-tallene modsat Vejdirektoratet ikke medtager udgifter til andre udgifter. Andre udgifter er administration o. lign. Dog har vejdirektoratet kun tal til og med Derfor bruges DST-tallene til at belyse den totale udvikling, mens der bruges tal fra Vejdirektoratet til at belyse den underopdelte udvikling. Til den underopdelte udvikling er der brugt data for kommunerne

2 Udviklingen fra 2000 til 2007 Først belyses tallene fra Danmarks Statistik. DST-tallene er tal for hele vejvæsnet i Danmark, dvs. drifts- og anlægsudgifter for staten, regionerne og kommunerne. Derefter opstilles tal hentet fra Vejdirektoratet, der i forhold til DST-tallene er mere udspecificerede. Til sidst betragtes PLI 1 -tal for kommunerne, hvor der for at finde en mulig besparelse beregnes et best case senario. Figur 1 viser, at udviklingen i omkostninger til anlæg samt drift og vedligeholdelse af de kommunale veje i perioden generelt er steget meget. Dog med et fald i 2007 i anlægsudgifterne, som får de samlede omkostninger til at falde. Stigningen hænger sammen med den øgede trafik fra personbiler og tunge køretøjer som lastbiler o. lign (jf. rapport fra vejdirektoratet af 2001). Figur 1 viser den indekserede udvikling i anlægsinvesteringer samt drifts- og vedligeholdelse Indeks Udviklingen i årets priser, DST tal Vejnettet i alt Anlægsudgifter Drift og vedligeholdelse 1 PLI er Private Leverandør Indikator, der viser, hvor mange kr. der er konkurrenceudsat i forhold til, hvad der er muligt at konkurrenceudsætte (kaldet basen i senere afsnit). PLI måler derved graden af kommunernes samledes opgaver, som varetages af private leverandører

3 Tabel 1 viser den indekserede udvikling i anlægsinvesteringer samt drifts- og vedligeholdelse Årets priser - DST tal Vejnettet i alt Anlægsudgifter Drift og v edligeholdelse I alt Kilde: Danmarks Statistik Vejdirektoratet opgør udgifterne til anlægsudgifter samt drift og vedligeholdelse i flere undergrupper. Vejdirektoratets tal er hentet fra Vejdirektoratets hjemmeside. De tal, der er brugt i dette notat, er kommunetal. Der er derfor forskel mellem tallene fra DST og Vejdirektoratet. Dette kan ses i bilaget, hvor absolutte værdier af drift og anlæg er opstillet. Figur 2 viser, at udviklingen i anlægsudgifterne er steget meget i perioden Stigningen er kun afbrudt af et fald i Det ses, at udviklingen i antal kilometer kommunevej i perioden næsten er uændret, samt at investeringen i nyanlæg er steget kraftigere end de samlede udgifter. Figur 2 viser den indekserede udvikling i anlægsudgifter Årets priser, vejdirektoratet Indeks Nyanlæg Antal km. kommunevej Udgifter i alt - 3 -

4 Kilde: Vejdirektoratet Figur 3 viser, at udgifterne generelt er steget på nær udgifterne til øvrig vedligeholdelse (se evt. note under figuren for hvilke opgaver, der er indeholdt i henholdsvis øvrige vedligeholdelse og andre udgifter). Figur 3 viser den indekserede udvikling i drift og vedligeholdelsesudgifter Årets priser, vejdirektoratet Indeks Vinter-tjeneste Øvrige vedligeholdelse Andre udgifter Udgifter i alt Antal km. kommunevej Kilde: Vejdirektoratet Note: Øvrig vedligeholdelse: Drift og vedligeholdelse vedrørende belægninger, broer, tunneler belysning, renholdelse, færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger m.v. Andre udgifter: Administration, planlægning, projektering og tilsyn samt afvandingsbidrag og andre udgifter, der ikke fordeles på anlæg eller vedligeholdelse. Tabel 2 viser udviklingen i udgifter til vej (vejdirektoratets tal) Hele landet (indekseret) Nyanlæg ,4 62, ,0 1 50,9 1 96,6 242,2 Vinter-tjeneste ,0 1 55,2 1 65, ,6 263,7 251,7 Andre udgifter ,9 1 20,9 1 21, ,0 1 57,0 1 80,6 - Øvrige vedligeholdelse ,4 109,5 113,6 121,6 121,6 108,2 - Drift og vedligeholdelse i alt ,4 113,9 118,7 127,2 135,5 122,2 Udgifter i alt ,2 96, , ,9 1 62, ,7 Antal km. kommunevej ,1 1 00,6 1 00,8 1 01,5 1 01,5 1 01,7 Kilde: v ejdir ektor a tet - 4 -

5 Konkurrenceudsættelse Tabel 3 og tabel 4 viser, at PLI på vejområdet generelt er steget 4,8 pct. point fra 48,1 % til 52,9 % fra 2006 til Dette skyldes bl.a. de tilførte opgaver fra Kommunalreformen, der dog kun kan tilskrives ca. 0,2 pct. point. Kommunerne har overtaget driften af visse veje, hvor ansvaret tidligere lå i amterne. Tabel 3 viser konkurrenceudsættelsen og basen 2 for kommunale veje i ( i kr.) Konkurrenceudsætt else Base PLI Vejv edligeholdelse m.v ,7 % Vintertjeneste ,6% Vejanlæg* ,9% I alt ,1% Kilde: Da n m a r ks Sta tistik sa m t DI-ber eg n in g er *drift og vedligeholdelse af vejanlæg Tabel 4 viser konkurrenceudsættelsen og basen for kommunale veje i ( i kr.) Konkurrenceudsætt else Base PLI Vejv edligeholdelse m.v ,8% Belægninger m.v ,6% Vintertjeneste ,1 % Standardforbedringer af fæ rdselsarealer ,9% I alt ,9% Kilde: Da n m a r ks Sta tistik sa m t DI-ber eg n in g er Tabel 5 viser hvilke kommuner, der har konkurrenceudsat mest og hvilke kommuner, der har konkurrenceudsat mindst. Kalundborg er den kommune, der har konkurrenceudsat mest, hvor de har overdraget hele opgaven til private leverandører. Roskilde har derimod konkurrenceudsat en meget lille del og er den kommune, der har konkurrenceudsat mindst. 2 Basen viser hvad der maksimalt kan konkurrenceudsættes. Dvs. hvis PLI var 100 % ville hele basen være konkurrenceudsat

6 Tabel 5 viser top 10 og bund 10 kommuner inden for vejområdet i alt. Kom m une PLI Kom mune PLI Kalundborg 99,7 % Roskilde 1 1,1 % Frederikssund 92,0% Skiv e 1 1,1 % Bornholm 89,8% Grev e 2 2,1 % Lemv ig 89,6% Helsingør 23,7 % Frederikshav n 88,7 % Fredericia 2 4,4% Solrød 87,0% Gribskov 2 8,2% Århus 86,5% Ballerup 2 8,6% Nordfy ns 83,2% Albertslund 2 8,8% Sorø 82,4% Rødov re 2 8,9% Aabenraa 80,7 % Halsnæ s 2 9,8% Hele landet 52,9% Hele landet 52,9% Kilde: da n m a r ks sta tistik sa m t DI-ber eg n in g er Som belyst af tabellen ovenfor, er forskellen i PLI på tværs af kommunerne stor forskellen er næsten 90 pct. point. Hvis alle kommuner gjorde som Kalundborg og konkurrenceudsatte ca. 99 % af deres udgifter til vejvæsen, vil der være penge at spare i form af effektivitetsforbedringer. Tabel 6 viser, at hvis best case senarioet opnås vil der blive konkurrenceudsat for ca. 1,77 mia. kr. ekstra. Best case senario antager, at alle kommuner opnår samme PLI som den kommune med den højeste PLI. Tabel 6 viser beregninger på vejområdet, mio. kr. Konkurrenceudsat i dag Konkurrenceudsat v ed "best case senario" Ekstra konkurrenceudsættelse v ed "best case senario" Kilde: Da n m a r ks Sta tistik sa m t DI-ber eg n in g er Ved beregninger af effektivitetsgevinster af øget konkurrenceudsættelse er det påvist, at op til 30 % 3 af den ekstra konkurrenceudsatte krone spares. Det skønnes, at tilsvarende besparelser kan findes på vejområdet ud fra de hidtidige erfaringer, selvom der selvfølgelig er usikkerhed. Besparelserne opnås fordi private leverandører gennem synergieffekter, storproduktion osv. kan løse samme opgave billigere og mere effektivt. Dette betyder, at hvis best case senario opnås, ville ca Christoffer/Paldam (2003) Rapport om skolerengøring - 6 -

7 mio. kr. spares. Denne ekstra gevinst vil kunne kanaliseres tilbage i kommunerne til f.eks. lavere skatter eller øge velstand og velfærd. Der opgøres ikke PLI-tal for anlægsudgifter, hvilket gør, at der i dette notat ikke medtages PLI for denne. Faste priser Der er ikke brugt faste priser, da der ikke findes faste priser for vejdirektoratets tal, men kun for Danmarks Statistik tal. Udgifterne til veje i 2000-priser er vist i nedenstående figur. Figur 4 viser udgifterne til veje i faste priser(2000-priser) priser, DST Indeks Vejnettet i alt Anlægsudgifter Drift og vedligeholdelse

8 Bilag Tabel 7 viser udviklingen i udgifter i mio. kr. til vejnettet i årets priser tal fra DST. Hele landet ( i m io. kr.) Vejnettet i alt Anlægsudgifter Drift og v edligeholdelse I alt Kilde: Da n m a r ks Sta tistik Tabel 8 viser udviklingen i udgifter i kr. til vejnettet i årets priser tal fra Vejdirektoratet. Hele landet ( i kr.) Nyanlæg Drift og vedligeholdelse i alt V inter-tjeneste Øvrige vedligeholdelse Andre udgifter Udgifter i alt Antal km. kommunevej

9 Tabel 9 viser fordelingen af PLI for vejområdet i alle kommuner Kommune PLI Kommune PLI Kommune PLI 1 Kalundborg 99,7 % 34 Fanø 61,6% 67 Esbjerg 42,8% 2 Frederikssund 92,0% 35 Næstv ed 61,6% 68 Ringkøbing-Skjern 42,5% 3 Bornholm 89,8% 36 Vejle 61,5% 69 Tårnby 42,0% 4 Lemv ig 89,6% 37 Læsø 61,3 % 70 Herning 41,8% 5 Frederikshav n 88,7 % 38 Middelfart 61,0% 71 Hillerød 41,2% 6 Solrød 87,0% 39 Morsø 59,8% 72 Høje-Taastrup 39,6% 7 Århus 86,5% 40 Furesø 56,3 % 73 Odder 39,3 % 8 Nordfy ns 83,2% 41 Ærø 56,2% 74 Rudersdal 39,1 % 9 Sorø 82,4% 42 Ly ngby -Taarbæk 56,1 % 75 Vallensbæk 38,8% 10 Aabenraa 80,7 % 43 Vejen 55,0% 76 Horsens 37,2% 11 Billund 80,2% 44 Stev ns 54,4% 77 Sy ddjurs 37,1 % 12 Køge 7 8,6% 45 Kerteminde 54,2% 78 Brøndby 37,0% 13 Aalborg 7 8,5% 46 Københav n 52,5% 79 Hørsholm 36,6% 14 Struer 7 8,2% 47 Glostrup 52,4% 80 Dragør 36,6% 15 Samsø 7 7,1 % 48 Lolland 52,1 % 81 Hv idov re 36,5% 16 Fredensborg 7 5,3 % 49 Randers 51,7 % 82 Norddjurs 36,2% 17 Assens 7 4,8% 50 Odsherred 51,3 % 83 Guldborgsund 34,1 % 18 Faxe 7 3,0% 51 Allerød 51,2% 84 Faaborg-Midtfy n 33,5% 19 Holstebro 7 0,8% 52 Egedal 50,7 % 85 Fav rskov 33,5% 20 Hedensted 7 0,6% 53 Ishøj 50,4% 86 Gladsaxe 33,5% 21 Thisted 69,8% 54 Ikast-Brande 49,6% 87 Ringsted 31,7 % 22 Ny borg 69,1 % 55 Langeland 49,6% 88 Herlev 29,8% 23 Vordingborg 68,4% 56 Sønderborg 49,1 % 89 Halsnæs 29,8% 24 Hjørring 68,3 % 57 Odense 48,8% 90 Rødov re 28,9% 25 Kolding 68,1 % 58 Jammerbugt 48,8% 91 Albertslund 28,8% 26 Mariagerfjord 68,0% 59 Tønder 48,5% 92 Ballerup 28,6% 27 Lejre 67,3 % 60 Brønderslev -Dronninglund 48,2% 93 Gribskov 28,2% 28 Frederiksberg 67,1 % 61 Sv endborg 48,0% 94 Fredericia 24,4% 29 Viborg 65,8% 62 Silkeborg 47,5% 95 Helsingør 23,7 % 30 Vesthimmerlands 64,6% 63 Slagelse 46,5% 96 Grev e 22,1 % 31 Gentofte 64,0% 64 Holbæk 46,4% 97 Skiv e 1 1,1 % 32 Rebild 63,2% 65 Haderslev 45,4% 98 Roskilde 1 1,1 % 33 Skanderborg 61,9% 66 Varde 44,0% Hele landet 52,9% Kilde Da n m a r ks Statistik sa m t DI-ber egn in ger - 9 -