Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4 Læsevejledning...5 DEL 1: PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN...6 Folkeskoler...6 Specialskoler...8 Specialklasserækker og gruppeordninger...8 DEL 2: DET FAGLIGE NIVEAU...9 Nationale og kommunale krav til fagligheden...9 Resultat for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne...11 Resultater i de enkelte bundne prøvefag...12 De socioøkonomiske referencer...17 Nationale test...18 Faglig vurdering af Hvidovre Kommunes skolevæsen...19 DEL 3: OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE...22 Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Start på ungdomsuddannelse...24 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne...28 Gennemførelse af en ungdomsuddannelse...30 Vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse...32 DEL 4: ELEVTRIVSEL OG ELEVFRAVÆR...34 Elevtrivsel...34 Elevfravær Godt du kom projektet...35 DEL 5: KOMPETENCEDÆKNING...37 Samlet kompetencedækning...37 DEL 6: BØRN I ALMENOMRÅDET...40 Andel elever, der undervises i den almene undervisning...40 Klager over specialundervisning...41 Bilag A: Skolernes overordnede resultater...42 Side 2 af 51

3 Forord Skoleåret 14/15 var det første år med folkeskolereformen og det første år med SFO. Det har været et år, hvor alle, elever, forældre, medarbejdere og ledere har skullet orientere sig i den nye virkelighed, som på nogle områder er meget anderledes og som på andre minder om det vi kender. Året har været brugt til at gøre sig erfaringer med de nye rammer og krav som folkeskolereformen sætter for elevernes læring, samt lov 409 og de rammer, den sætter for lærernes arbejdstid. Erfaringerne har løbende været drøftet på tværs af skolerne, hvor gode ideer, udfordringer og erfaringer livligt er blevet udvekslet for at sikre, at der findes de bedste løsninger til at understøtte elevernes læring og trivsel. Der vil stadig i de kommende år skulle gøres erfaringer med folkeskolereform og SFO, da store forandringer kræver tid at implementere, men skolerne i Hvidovre er godt på vej og har allerede gode erfaringer med den opgave, der skal løftes. Indledning Denne kvalitetsrapport er for skoleåret 14/15, der er år 1 med folkeskolereformen. Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen skal stræbe efter i de kommende år. Hvordan de når dertil, er op til den enkelte kommune og skolerne. Det betyder, at der kan tilrettelægges individuelle forløb, indsatser på tværs af skolerne og for hele skolevæsenet, afhængig af hvilke forcer og udfordringer der er. Fokus på målstyringen betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler status og resultater i forhold til de opstillede mål, både i forhold til de kommunale mål i kvalitetsløftet og de nationale mål i folkeskolereformen. I forlængelse af folkeskolereformen er der kommet en ny bekendtgørelse for, hvad en kvalitetsrapport skal indeholde (BEK nr. 698 af 23/06/2014). En bekendtgørelse, som er udformet på baggrund af målene i folkeskolereformen. Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter. Denne rapport er hovedrapporten, som omfatter status og resultater for det samlede skolevæsen. De overordnede resultater for de enkelte skoler fremgår af bilag A, mens de mere detaljerede resultater fremgår af skolernes lokale kvalitetsrapporter. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken har været, at skolebestyrelserne som udgangspunkt skal kunne finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Foruden de åbne rapporter for henholdsvis det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler, så omfatter kvalitetsrapporten også en række fortrolig rapporter indeholdende resultaterne fra de nationale test. Side 3 af 51

4 Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resulaterne fra de nationale tests. Fortrolig Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resulateter i de nationale tests. Fortrolig Datagrundlag Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 4 af 51

5 Læsevejledning Denne hovedrapport er bygget op af forskellige dele, der hver især belyser forskellige aspekter af Hvidovres skolevæsen. Del 1: Præsentation af Hvidovre skolevæsen indeholder en kort beskrivelse af kommunens skolevæsen, herunder hvilke skoler og specialtilbud der er, samt elevtal og kort over skoledistrikterne. Del 2: Det faglige niveau omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne. Det faglige niveau belyses ud fra en række grafer i forhold til kommunalt og nationalt opstillede mål. Del 3: Overgang til ungdomsuddannelse omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Dette belyses ud fra en række grafer i forhold til nationalt opstillede mål. Del 4: Elevtrivsel og elevfravær omhandler resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling og udviklingen i elevfraværet over en 5-årig periode. Del 5: Kompetencedækning omhandler kompetencedækningen i undervisningen. Kompetencedækningen belyses ud fra en række grafer i forhold til de nationale mål på området. Del 6: Børn i almenområdet omhandler andelen af børn i kommunens skoler, der undervises i almenundervisningen set i forhold til de nationale mål. I Bilag A findes de overordnede resultater for de enkelte skoler. Side 5 af 51

6 DEL 1: PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN Hvidovre kommune har 9 folkeskoler og 2 specialskoler til børn i vanskeligheder. Desuden er der specialklasserækker og gruppeordninger på 7 af kommunens folkeskoler. Nedenstående er en kort præsentation af skolerne med elevtal og skoledistrikter. Folkeskoler Hvidovre Kommunes skolevæsen består af ni folkeskoler. Elevtallene er opgjort pr. 5. september 2014: 1. Avedøre Skole; 693 elever 2. Dansborgskolen; 767 elever 3. Engstrandskolen; 468 elever 4. Frydenhøjskolen; 706 elever 5. Gungehusskolen; 717 elever 6. Holmegårdsskolen; 552elever 7. Langhøjskolen; 742 elever 8. Præstemoseskolen; 532 elever 9. Risbjergskolen; 704 elever Skolerne fordeler sig geografisk med to skoler i Avedøre, to skoler i Hvidovre Midt, to skoler i Hvidovre Nord og tre skoler i Hvidovre Syd. Skolerne er som udgangspunkt 2- eller 3- sporede, dog har en række af skolerne et ekstra spor på en eller flere årgange. Det skyldes dels, at skolestrukturændringerne har betydet flytning af elever, dels at børnetallet i de enkelte skoledistrikter på enkelte årgange har været højere end normalt. Det samlede elevtal i kommunens folkeskoler pr. 5. september 2014 var Kommunens 10. klassetilbud er samlet på Engstrandskolen. Fordelingen af skoler og skoledistrikter fremgår af figur 1. Side 6 af 51

7 Figur 1: Kort over skoledistrikter og skolernes placering Side 7 af 51

8 Specialskoler Kommunen har to specialskoler til børn i vanskeligheder Sporet et heldagstilbud til børn i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-16 år. Heltidsundervisning på Ungdomsskolen i Hvidovre et tilbud til unge i klasse, der befinder sig kognitivt inden for normalområdet, men ofte har oplevet flere skoleskift og er i vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Sporet og Ungdomsskolen er fra august 2014 været samlet i Ungecenteret Enghøj. Sporet og Ungdomsskolen har i skoleåret 14/15 videreudviklet det tætte samarbejde til gavn for både elever, forældre og medarbejdere. Specialklasserækker og gruppeordninger Der er specialklasserækker og gruppeordninger på syv ud af ni af kommunens folkeskoler. Avedøre skole Huset et helhedstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser ( klasse). Engstrandskolen Læsetilbuddet et undervisningstilbud til børn i specifikke læse- og stavevanskeligheder (3. 9- klasse). Frydenhøjskolen K-klasserne et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret ( klasse). Gungehusskolen E-klasserne - et heldagstilbud for børn i funktionsvanskeligheder inden for autismespektret ( klasse). Holmegårdsskolen Gruppe 26 og 27 et specialundervisningstilbud til børn i klasse i omfattende koncentrations og opmærksomhedsvanskeligheder. Præstemoseskolen C-klasserne et specialundervisningstilbud (0. 10.klasse) for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Langhøjskolen Sprogtilbuddet et inklusionsklassetilbud til børn (0. 3. klasse) i svære specifikke sproglige eller kommunikative vanskeligheder. Side 8 af 51

9 DEL 2: DET FAGLIGE NIVEAU I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på Hvidovre Kommunes skoler. Belysningen tager udgangspunkt i resultaterne ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag fra skoleåret 14/15. De bundne prøvefag er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet dels ved en overordnet intention, dels ved mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Side 9 af 51

10 Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte som mål, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 10 af 51

11 De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. I de efterfølgende afsnit belyses det samlede skolevæsen og de enkelte skolers resultater i forhold til det samlede resultat af de bundne prøvefag og specifikt i forhold til fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Resultat for de bundne prøvefag ved afgangsprøverne I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i resultaterne fra år til år og på tværs af både skoler og kommunegrænser. Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et gennemsnit af flere eksamener. Prøvefaget dansk omfatter eksempelvis fire fagdiscipliner, som eleverne aflægger prøve i; læsning, mundtlig dansk, skriftlig dansk og retskrivning. Prøvefaget matematik omfatter to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, mens fysik/kemi og kemi hver omfatter én fagdisciplin, hvor prøven aflægges mundtligt i begge fag. Afsnittet indeholder to typer af grafer. Den første omhandler udviklingen i det samlede skolevæsen over en 5-årig periode sammenstillet med landsgennemsnittet i de enkelte år. Her har man taget gennemsnittet af resultaterne for alle prøvefagene, altså et gennemsnit af resultaterne i dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Den anden omhandler det samlede skolevæsens resultat i skoleåret 13/14 i forhold til de enkelte prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Derved gives et mere nuanceret billede af skolevæsenets niveau i forhold til de enkelte prøvefag, og det bliver muligt at se, om der er særlige områder, der klarer sig godt eller har særlige udfordringer. Side 11 af 51

12 Udviklingen over en 5-årig periode I graf 1 ses udviklingen i det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune over en 5-årig periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Af grafen fremgår ligeledes det landsgennemsnitlige niveau. Tallene omfatter det samlede skolevæsen og dækker derfor over større og mindre variationer imellem de enkelte folkeskoler i kommunen. Grafen giver et billede af det samlede faglige niveau i Hvidovre Kommunes skolevæsen. Af grafen fremgår det, at niveauet i Hvidovre Kommune de sidste 5 år har været stabilt, med en stigning i resultatet for skoleåret 14/15. Der er tale om en generel stigning også på landsplan, hvorfor Hvidovre Kommune forsat lå 0,4 karakterer under landsgennemsnittet i 14/15. Graf 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 5 år, 9. klasse Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Hvidovre 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og læring Resultater i de enkelte bundne prøvefag I dette afsnit belyses resultaterne mere specifikt i forhold til de fire bundne prøvefagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøvefaget dansk dækker over fire fagdiscipliner; læsning, mundtlig, skriftlig og retskrivning. Tallene i graferne i relation til dansk er et gennemsnit af de fire fagdiscipliner. Frem til og med skoleåret 11/12 var orden også en fagdisciplin, hvorfor resultatet for skoleåret 11/12 er udregnet på baggrund af fem fagdiscipliner. Side 12 af 51

13 Prøvefaget matematik dækker over to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Tallene i graferne i relation til matematik dækker over et gennemsnit af de to fagdiscipliner. I prøvefaget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I prøvefaget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Udvikling i dansk over 5 år Af graf 2 fremgår det, at Skolevæsenet i Hvidovre Kommune i skoleåret 2014/15 har nået målet og mere til for dansk i kvalitetsløftet. Målet i kvalitetsløftet er en karakter på 6,5. Niveauet i dansk i Hvidovre Kommune har i de forrige fire år har været forholdsvis stabilt. I skoleåret 14/15 er dog sket en markant stigning på 0,5 karakter. Hvidovre Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, men forskellen er halveret i forhold til året før. Graf 2: Karaktergennemsnit i dansk over 5 år, 9. klasse. Karaktergennemsnit i dansk Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Hvidovre 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 13 af 51

14 Udvikling i matematik over 5 år Af graf 3 fremgår det, at Skolevæsenet i Hvidovre Kommune i skoleåret 2014/15 er tæt på målet for matematik i kvalitetsløftet. Målet i kvalitetsløftet er en karakter på 6,5. Af graf 3 fremgår det, at niveauet i matematik i Hvidovre Kommune de forrige fire år har været forholdsvis stabilt. I skoleåret 14/15 er dog sket en markant stigning på 0,5 karakter. Hvidovre Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, og der er sket en lille stigning i forskellen, da der på landsplan har været en stigning på 0,6 fra forrige år til 14/15. Graf 3: Karaktergennemsnit i matematik over 5 år, 9. klasse. Karaktergennemsnit i matematik Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 14 af 51

15 Udvikling i engelsk over 5 år Af graf 4 fremgår det, at Skolevæsenet i Hvidovre Kommune allerede i skoleåret 2013/14 nåede målet og mere til for engelsk i kvalitetsløftet. Målet i kvalitetsløftet er en karakter på 7,2. Niveauet i engelsk i Hvidovre Kommune har ligget forholdsvist stabilt indtil forrige år, hvor der skete en markant stigning i resultaterne. Der er sket et lille fald mellem forrige år og skoleåret 14/15. Resultatet ligger dog stadig et stykke over målet i kvalitetsløftet. På landsplan har der været en tendens til en støt stigning i resultaterne. Det betyder, at Hvidovre skolevæsen i 14/15 lå lidt under landsgennemsnittet. Graf 4: Karaktergennemsnit i engelsk over 5 år, 9. klasse. Karaktergennemsnit i engelsk Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Hvidovre 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 15 af 51

16 Udvikling i fysik/kemi over 5 år Af graf 5 fremgår det, at resultaterne i fysik/kemi svinger en del over den opgjorte 5 årige periode. Der har ikke været sat nogen mål for fysik/kemi i forbindelse med kvalitetsløftet. Generelt er der en tendens til, at den gennemsnitlige karakter stiger på landsplan. De svingende resultater i kommunen betyder, at forskellen mellem Hvidovre Kommune og landsgennemsnittet varierer en del. I 14/15 var forskellen på 0,7. Graf 5: Karaktergennemsnit i fysik/kemi over 5 år, 9. klasse. Karaktergennemsnit i fysik/kemi Karakter 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 16 af 51

17 De socioøkonomiske referencer Da elevgrundlaget i de enkelte skoler ikke er det samme, betyder det, at skolerne har forskellige udfordringer og tilgange til, hvordan de kan hæve elevernes faglige niveau. Det differentierede elevgrundlag betyder også, at det umiddelbart kan være svært at lave direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne er forskellige. For at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, så udregnes der socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag med andre ord fås et billede af, hvor meget skolerne flytter eleverne rent fagligt i forhold til andre elever med samme baggrund. De socioøkonomiske referencer udregnes for alle afgangsprøver. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Af tabel 1 fremgår skolernes resultater af de samlede bundne prøvefag, samt om de præsterer bedre eller dårligere end skoler med tilsvarende elevgrundlag. Som det ses, så præsterer hovedparten af skolerne hverken bedre eller dårligere end tilsvarende skoler i landet. Dog er der en af skolerne, der over den 3-årig periode præsterer dårligere end skoler med tilsvarende elevgrundlag. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår de socioøkonomiske referencer helt ned på fagdisciplinniveau for de bundne prøvefag. Her vil man på nogle af skolerne finde udsving i forhold til enkelte prøvefag; både i forhold til skoleåret 14/15 og for den 3-årige periode. Tabel 1: Skolernes niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer Skoleår 2012/ /15 Skole Karaktergennemsnit af bundne prøvefag Skolens placering i forhold til de socioøkonomiske referencer Avedøre Skole 5,6 På niveau Dansborgskolen 6,5 På niveau Engstrandskolen 5,5 På niveau Frydenhøjskolen 6,1 På niveau Gungehusskolen 6,3 På niveau Holmegårdsskolen 6,8 På niveau Langhøjskolen 6,3 Under niveau Præstemoseskolen 7,2 På niveau Risbjergsskolen 7,1 På niveau Side 17 af 51

18 Nationale test De foregående afsnit har omhandlet resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve, men eleverne testes ligeledes i løbet af deres skolegang, så lærerne kan følge elevernes udvikling og se, om der er områder, de ikke har forstået eller har brug for at få genopfrisket. Dette sker bl.a. via de nationale test. De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 2. Tabel 2: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Udviklingen i de nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, som har relevans for dem. F.eks. må en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole. I denne rapport beskrives kun de overordnede Side 18 af 51

19 tendenser i forhold til fagene dansk, matematik og engelsk. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 14/15 henvises til de fortrolige dele af kvalitetsrapporten. Vurderingen af resultaterne for skoleåret 14/15 sker på baggrund af gennemsnittet af resultaterne for kommunen de foregående fire skoleår dette gennemsnit kaldes også for baseline. Ved at sammenligne dette års resultater med baseline fås et billede af udviklingen i elevernes færdigheder. Tabel 3: Hvidovres skolevæsens resultater (normtal i forhold til baseline) for de nationale test i skoleåret 14/15 Klassetrin Fag Dansk, læsning Matematik Engelsk 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. Under Ens Forbedret Meget forbedret Generelt kan det siges, at eleverne i hovedparten af fagene ligger over den udarbejdede baseline. I dansk læsning 8. klasse ligger eleverne på niveau med tidligere, mens læsning i 2. klasse ligger lige under. Der er altså generelt en faglig fremgang i alle fag for eleverne i kommunens skoler i skoleåret 14/15. Faglig vurdering af Hvidovre Kommunes skolevæsen I dette afsnit gives der en samlet vurdering af det faglige niveau i Hvidovres skolevæsen. Vurderingen er baseret på resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver og resultaterne i de nationale test. I forlængelse heraf beskrives igangværende og planlagte indsatser. Resultater for afgangsprøverne Af de socioøkonomiske referencer (tabel 1) fremgår det, at alle af kommunens skoler samlet set præsterer på niveau med andre skoler i landet med tilsvarende elevgrundlag på nær Langhøjskolen. Langhøjskolen har gennem længere tid været præget af et stort skifte i deres ledelse og har i længere perioder været i undertal af ledere på skolen. Med ansættelse af nye ledere, så skolen i dag har et fuldt bemandet ledelsesteam er der forventninger til, at dette vil ændre sig i de kommende år. De forskellige forudsætninger i elevgrundlaget betyder, at udfordringen med at nå de kommunalt fastsatte mål er større for nogle skoler end andre. En række af skolerne skal med andre ord op og præstere over det forventede i forhold til de socioøkonomiske referencer, hvis de skal nå de fastsatte kommunale mål. Hvis man ser på det samlede faglige niveau i kommunen, så har det ligget forholdsvist stabilt i de forrige fire år, mens der i skoleåret 14/15 er sket en stigning, jf. graf 1. I forhold til de kommunalt opsatte mål for engelsk, dansk og matematik, der sat for 2017, så er status: Side 19 af 51

20 Engelsk: Resultatet ligger en del over det kommunalt fastsatte mål Dansk: Resultatet ligger en del over det kommunalt fastsatte mål Matematik: resultatet ligger lidt under det kommunalt fastsatte mål. Resultater i de nationale test Hvor afgangsprøverne giver et øjebliksbillede af skolevæsenets resultater, så giver resultaterne i de nationale test et billede af, hvordan elevernes faglighed udvikler sig undervejs i skoleforløbet. I forhold til de kommunale mål er det interessant at se nærmere på fagene dansk, matematik og engelsk, dels i forhold til matematik, hvor målet endnu ikke er nået og i forhold til dansk og engelsk, hvor målet er nået, men hvor det er interessant om det forventes at niveauet kan fastholdes i de kommende år. Hvis man ser på resultaterne i de nationale test for faget dansk, så ses det, at igen i år ligger resultaterne for skoleåret 14/15 bedre end baseline for 4. og 6. klasse, mens 2. klasse ligger lidt under. 8. klasses resultater er uændret sidste år. Dette kalder på et forøget fokus i indskolingen, samt en fastholdelse af fokus på mellemtrin og udskoling, således at eleverne i Hvidovres skoler fortsat oplever faglig progression med gode resultater ved afgangsprøverne. I forhold til resultaterne i matematik, så ligger resultaterne i de nationale test begge et godt stykke over baseline. Her ses der en betydelig fremgang i forhold til elevernes faglighed. Dette gør sig også gældende i forhold til engelsk, hvor der ses en forholdsvis stor fremgang. Samlet vurdering Samlet set så er det kommunale mål i kvalitetsløftet nået i både dansk og engelsk(kommunale mål: dansk: 6,5 og engelsk: 7,2). I begge fag ligger resultaterne 0,3 karakter over målet. I matematik (kommunalt mål: matematik: 6,5) er der sket en stigning på 0,5 karakter i forhold til året før, således at resultatet i 14/15 er 0,2 under det kommunale mål. Dermed er skolevæsenet tæt på at nå det kommunale mål for matematik, men det kræver en fortsat øget fokus på faget. Igangsatte indsatser Igennem de sidste par år har der været igangsat en række indsatser med det formål direkte eller indirekte at øge elevernes faglighed. Hovedparten af de igangsatte indsatser har været målrettet indskolingen og mellemtrinet, hvorfor resultatet af indsatsen ikke kan måles i afgangsresultaterne før en årrække efter. Styrkelse af den matematiske faglighed ved uddannelse af matematikvejledere o Flere af skolerne er i gang med at uddanne matematikvejledere for at imødegå behovet for at øge fagligheden inden for dette fag. Fortsat styrkelse af læseindsatsen ved tværgående netværk og lokale konferencer i forbindelse med læsestest o Der har igennem en årrække været etableret tværgående netværk for læsevejlederne. Ligeledes er der gode erfaringer med at holde klasselæsekonferencer, hvor lærerteams og ledere gennemgår resultaterne og drøfter den videre indsats. Konferencerne er med til at Side 20 af 51

21 styrke faglighed og vidensgrundlag for de enkelte teams og ledelserne, hvorved de bedre kan tilrettelægge undervisningen i forhold til målsætningerne i faget. Styrkelse af den enkelte elevs faglighed ved fokus på læringsmål i de enkelte fag o Indsatsen har til formål at klæde den enkelte lærer bedre på til at kunne arbejde med læringsmålsstyret undervisning for den enkelte elev og derved højne det faglige niveau. Styrkelse af den faglige udvikling og videndeling i de 4 bundne prøvefag ved tværgående faglige netværk o Indsatsen har til formål at øge vidensdelingen på tværs af skolerne, så de gode erfaringer kan gøre gavn i hele skolevæsenet. Igangsatte indsatser i 15/16 I de kommende år er der planlagt en række indsatser for at højne det faglige niveau i skolerne i Hvidovre Kommune. Pædagogisk ledelse af læringsmålstyret undervisning o Indsatsen har til formål at understøtte ledelsernes med: At udvikling af pædagogisk praksis gennem professionelle læringsfællesskaber. At ledelsen arbejder strategisk i forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling med fokus på Læringsmålstyret undervisning (LMU) At den pædagogiske ledelse er vidensinformeret (data, teoretisk, egen organisation) og at relevant viden anvendes i praksis. Etablering af lokale konferencer om resultaterne i de nationale test i matematik, som det er kendt fra arbejdet med læseindsatsen. o Indsatsen har til formål at målrette arbejdet med elevernes progression i de enkelte fag. Side 21 af 51

22 DEL 3: OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne, både i forhold til hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på, om vi giver eleverne i Hvidovre Kommune de nødvendige forudsætninger med i forhold til det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Denne del af kvalitetsrapporten omhandler De unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der vælger at starte på en ungdomsuddannelse Andelen af unge, der stadig er i gang, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole Andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne har gennem en længere årrække være kendetegnet ved at have et fald i antallet af ansøgere, et stort frafald og et ry for at fagligheden blandt de nystartede unge ikke er høj nok, hvilket svækker det faglige miljø. For at imødekomme udfordringerne er der blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som skal understøtte indsatsen for at forbedre og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser. Side 22 af 51

23 Et af tiltagene er indførelse af adgangskrav til uddannelserne. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser - dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til de erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af kommunens unge der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Udvikling over en 5-årig periode. Af graf 6 fremgår det, at der er sket en stigning i andelen af elever, der får minimum 2 eller derover i både dansk og matematik. Hvor Hvidovre Kommunes skolevæsen i skoleåret 11/12 lå 6,2 % - point under landsgennemsnittet, så er dette faldet til 0,3 % -point i skoleåret 14/15. Der er tale om en markant stigning over de sidste 5 år i andelen af kommunens unge, som opnår 2 eller derover i både dansk og matematik og derved har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Af graf 6 fremgår det ligeledes, at der i skoleåret 14/15 var 7,3 % af kommunens unge, som ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet deres folkeskole. Man skal her være opmærksom på, at tallene er opgjort ved skoleårets afslutning, og at alle prøverne skal have været afholdt. Det betyder, at hvis eleverne ikke har aflagt prøve i en af fagdisciplinerne i dansk eller matematik, fx i forbindelse med sygeeksamen mv., så tæller de ikke med i den samlede andel. Graf 6: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% Andel 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Hvidovre 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Klassetype: Normalklasse fuldt årgangsopdelt Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 23 af 51

24 Start på ungdomsuddannelse Hvor det i det foregående afsnit blev belyst, hvor stor en andel af de unge der havde de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, så belyser dette afsnit, hvor stor en andel af eleverne, der vælger at starte op på en ungdomsuddannelse. Opgørelserne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse eller været et år på efterskole. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede ungdomsårgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Afsnittet indeholder to typer af grafer. Den første type omhandler andelen af elever i det samlede skolevæsen, der vælger at starte på en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Man skal her være opmærksom på, at årgangene er forskudt i forhold til hinanden. Det skyldes, at opgørelserne er med et års forskydning i forhold til, hvornår eleverne afsluttede 9. klasse. Den anden type omhandler, hvilke uddannelsestyper de unge vælger gymnasiale, erhvervsrettede eller STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Side 24 af 51

25 Udvikling i andelen af unge, der starter på ungdomsuddannelse Af graf 7 fremgår det, at andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse, er faldet næsten 10 % - point i forhold til året før, således at det i skoleåret 13/14 var 38,6 % af de unge, der startede på en ungdomsuddannelse lige efter endt 9. klasse. Dette er lidt under landsgennemsnittet. Graf 8 viser, at andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, har været støt stigende frem til skoleåret 11/12, hvorefter der sker et lille fald. Da der er tale om en opgørelse efter 15 måneder, så omfatter tallene både dem, der er startet efter 9. og 10. klasse. Derved giver denne graf et mere retvisende billede af, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Samlet set viser graferne, at de unge i Hvidovre Kommune generelt har mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Der er stadig noget vej tilbage, før Hvidovre Kommune når det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal fortsat være opmærksomhed på indsatsen for at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse, hvis kommunen skal nærme sig det nationale mål, især taget i betragtning, at der har været et lille fald i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 60,0% 50,0% 40,0% Andel 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Hvidovre 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 25 af 51

26 Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% Andel 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Hvidovre 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 26 af 51

27 Fordeling mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser Af graf 9 fremgår det, hvordan de unge, der starter på ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, fordeler sig mellem de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Som det ses, er der en stor overvægt, der vælger de gymnasiale uddannelser. Graf 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. type ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, pr. type ungdomsuddannelse 62,0% 52,0% Andel 42,0% 32,0% Hvidovre 2010 Lands 2010 Hvidovre 2011 Lands 2011 Hvidovre 2012 Lands 2012 Hvidovre 2013 Lands 2013 Hvidovre 2014 Lands 2014 Gymnasiale 37,3% 33,5% 40,7% 33,8% 40,6% 34,3% 40,0% 35,6% 31,8% 35,5% Erhvervsfaglige 49,1% 43,2% 50,6% 42,1% 45,4% 41,9% 47,4% 42,4% 38,4% 42,8% STU ,3% ,3% ,1% ,6% ,0% Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Styrelsen for It og læring Graf 10 viser, hvordan de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, fordeler sig mellem gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). I forhold til fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser, så er der en betydelig større andel af de unge, der 15 måneder efter endt 9. klasse er startet på en erhvervsfaglig uddannelse, end ved start lige efter 9. klasse. Af den samlede andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, vælger lidt under en fjerdedel en erhvervsfaglig uddannelse. Der har været et fald i andelen, der er startet på en erhvervsuddannelse, mens andelen, der har valgt at starte på en gymnasial uddannelse, er steget lidt. Derved følger kommunen den landsdækkende tendens, hvor hovedparten af de unge søger en gymnasial uddannelse. Side 27 af 51

28 Graf 10: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. type ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, pr. type ungdomsuddannelse 100,0% 80,0% Andel 60,0% Hvidovre 2009 Lands 2009 Hvidovre 2010 Lands 2010 Hvidovre 2011 Lands 2011 Hvidovre 2012 Lands 2012 Hvidovre 2013 Lands 2013 Gymnasiale 56,7% 61,5% 57,2% 65,8% 62,7% 66,5% 64,1% 67,8% 65,0% 68,6% Erhvervsfaglige 81,8% 85,6% 83,1% 87,8% 85,5% 87,7% 87,0% 87,9% 83,8% 87,4% STU ,1% ,1% ,3% 88,1% 88,6% 86,0% 88,2% Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Fastholdelse på ungdomsuddannelserne I dette afsnit belyses, hvordan det går med de elever, der starter op på en ungdomsuddannelse. Opgørelserne er lavet ni måneder efter de har færdiggjort deres folkeskole. Tallene omfatter både elever, der er startet lige efter 9. klasse, og dem der er startet efter 10. klasse. Fastholdelsen belyses via to grafer. Den første omhandler, hvor stor en andel af de unge, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, ni måneder efter de afsluttede deres folkeskole. Den anden graf giver et samlet billede af, hvad hele ungdomsårgangen laver, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole - både dem, der er i gang, dem der har afbrudt deres uddannelse og dem, som ikke er startet op. Side 28 af 51

29 Fastholdelsesstatus ni måneder efter afsluttet folkeskole Graf 11 viser, hvor stor en andel af de unge der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, som fortsat følger den, ni måneder efter de har forladt folkeskolen. Generelt er der lidt færre af de unge i Hvidovre Kommune, som fastholdes i ungdomsuddannelse set i forhold til landsgennemsnittet. Fra 11/12 til 12/13 er der sket en stigning i andelen af unge, der afbryder deres ungdomsuddannelse. Således var der knap 9 % af de unge, der var startet på en ungdomsuddannelse, som havde afbrudt den 9 måneder efter de havde færdiggjort deres folkeskole. Graf 11: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen 100,0% 80,0% 60,0% Andel 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Hvidovre 92,8% 93,7% 92,7% 93,0% 91,4% Landsgennemsnit 94,2% 94,8% 94,5% 94,5% 94,0% Klassetrin: 9. og 10. klasse. Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfagshf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse, er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i ni månedersperioden. Datakilde: Styrelsen for It og læring Aktivitetsstatus efter ni måneder Graf 12 viser, hvad en ungdomsårgang er i gang med, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole. Af grafen ses, at der over en 3 årig periode er sket et fald i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, ni måneder efter de har afsluttet deres folkeskole. Generelt er der lidt færre af kommunens unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse set i forhold til landsgennemsnittet. Ligeledes er der lidt flere af kommunens unge, der vælger at afbryde deres uddannelse, mens der er færre af kommunen unge, der ikke er i gang med noget. Dette skal dog ses i sammenhæng med det lidt større frafald. Samlet set, så er der færre af de unge i Hvidovre, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet folkeskole, end der gør sig gældende på landsplan. Side 29 af 51

30 Graf 12: Ungdomsuddannelsesstatus 9. mdr. efter de unge har afsluttet deres folkeskole Klassetrin: 9. og 10. klasse. Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Styrelsen for It og læring Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Fra national side er det et mål, at 95 % af en ungdomsårgang fra 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Da det er under 95 % af en ungdomsårgang, der både kommunalt og nationalt starter på en ungdomsuddannelse, er der et stykke vej endnu. I dette afsnit ses på, hvor stor en andel af de nuværende ungdomsårgange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgørelserne omhandler dels, hvor stor en andel af en årgang der forventes at gennemføre en uddannelse, dels hvordan de forventes at fordele sig i forhold til de forskellige typer af uddannelser. Side 30 af 51

31 Profilmodel Det forventede gennemførelsesmønster blandt de nuværende ungdomsårgange er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor er behæftet med usikkerhed, samt at den er følsom over for ændringer i de data, der ligger til grund for den. Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Graf 13 viser, at der er sket et fald i andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt er forventningen, at kommunen ligger under landsgennemsnittet alle årene. Graf 13: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Landsgennemsnit 2012: 77,3 % 2013: 77,6 % 2014: 77,0 % Årgang: 2012, 2013, Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 31 af 51

32 Fordeling mellem uddannelsestyper Graf 14 viser, hvor stor en andel af ungdomsårgangen for 2012, der forventes at have gennemført de forskellige typer af ungdomsuddannelse 6 år efter de har afsluttet deres folkeskole. I alt forventes 76,5 % af årgangen at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det betyder, at 23,5 % forventes IKKE at have gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter de har afsluttet deres folkeskole. Graf 14: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Årgang 2012 Årgang: 2012 Note 1: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet, og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse Set i forhold til det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så ligger både kommunen og landet som sådan langt fra at realisere dette. Fra skoleåret 14/15 har det været et krav, at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) fremrykkes til 8. klasse. Tidligere har kravet til UPV ligget i 9. klasse. Formålet med at indlede processen i 8. klasse har først og fremmest været at sikre, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. Dette er en indsats, som allerede var gældende i Hvidovre Kommune, der i samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) har haft sat fokus på de unges uddannelsesparathed allerede fra 8. klasse. Det betyder, at skolerne i skoleåret 14/15 allerede havde erfaring med at arbejde med elevernes UPV allerede fra 8. klasse. Side 32 af 51