Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
|
|
|
- Simon Mortensen
- 7 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder Rikke Holst Vigilius, viceinspektør Alice Bach Andersen og skoleleder Jeppe Møller Tobberup har i skoleåret 2013/2014 planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Kapitlet indeholder seks evalueringsområder: 2.1) Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2.2) Inddragelse af eleverne i evalueringen 2.3) Inddragelse af forældrene i evalueringen 2.4) Samarbejdet mellem lærerne og videndeling 2.5) Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2.6) Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk --- På s er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. 1
2 2.1) Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvordan har vi evalueret: Skolen havde i forvejen en beskrivelse af, hvordan vi evaluerer og udvikler undervisningen. På et gruppearbejde til pædagogisk møde kommenterede lærerne på de evalueringsmetoder, skolen benytter og tilføjede kommentarer. Den redigerede og opdaterede beskrivelse af Helsinge Realskoles evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ser sådan ud: Klassegennemgang, her mødes en del af klassens lærere med skolens leder, og evt. afdelingslederen for specialundervisning, én gang om året og gennemgår, hvordan det fagligt og socialt går alle klassens elever enkeltvis. Herudover mødes klassens team mindst to gange om året og evaluerer, hvordan det fagligt og socialt går med klassens elever og iværksætter tiltag for de elever, der har behov for det. Individuelle elevsamtaler mindst én gang om året, hvor både det faglige og trivslen drøftes. Løbende evaluering den enkelte lærer evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen vha. fx eleverne deltagelse i klassesamtaler, fremlæggelser, test, prøver, FSA-materialer. Lærerne opstiller læringsmål og angiver evalueringstiltag i årsplanerne. Standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver i årgang. (0. årgang har dog ikke staveprøve og 8. årgang har ikke læseprøve). Der bliver fulgt op på resultatet af prøverne ved klassegennemgang og evt. elevsamtaler. Nationale test Helsinge Realskole følger det nationale testprogram på frivillig basis efter de retningslinjer, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har opstillet for frie skoler. Disse test er et pædagogisk værktøj til lærerens evaluering og planlægning. Hvis elevens resultat er under middel vurderer faglæreren og afdelingslederen for specialundervisning hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvis elevens resultat er over middel, vurderer faglæreren om eleven bliver tilstrækkeligt udfordret. Vidnesbyrd tre gange årligt fra slutningen af 3. klasse til og med 6. klasse. Her får eleverne vidnesbyrd for deres standpunkt og arbejdsindsats i alle fagene. Standpunktet bliver bedømt med delvist tilfredsstillende (Dt), tilfredsstillende (T), meget tilfredsstillende (Mt), særdeles tilfredsstillende (St) eller dygtig (Dy). Arbejdsindsatsen bliver bedømt med forbedring ønskes (Fø), tilfredsstillende (T) eller meget tilfredsstillende (Mt). 2
3 Karakterer ifølge 7-skalaen tre gange årligt fra klasse. Terminsprøver to gange om året for 9. og 10. klasse i prøvefagene Årsprøver. 6. årgang: Skriftlig fremstilling 7. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi 8. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi. Mundtlig dansk, engelsk samt en naturvidenskabelig prøve i matematik eller fysik/kemi. Afgangsprøver for 9. og 10. kl. i alle folkeskolens afgangsprøver Overordnet beskrivelse af resultatet: Skolen bruger et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Hvad har skolen lært: I samarbejde med lærerne har skolen fået bekræftet, at vi anvender et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 3
4 2.2) Inddragelse af eleverne i evalueringen Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du dine elever i evalueringen af deres faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne inddrager i høj grad eleverne i evalueringen. De mest benyttede metoder her til er: Skriftlig og/eller mundtlig respons på skriftlige afleveringer, evalueringsark/hæfter/test/spørgeskema. Løbende snak med elever om arbejdsindsats og standpunkt. Fælles evaluering på klassen og elevsamtaler. Eksempler på besvarelser: Jeg tager en fælles evaluering af hvert forløb i klassen. Desuden skriver de logbog efter nogle forløb. Det kan også være en skriftlig aflevering, som de får respons på. Jeg snakker med mine elever om deres arbejdsindsats og standpunkt. I klassen og op til skole/hjem-samtalerne. Især ved elever som fx lige pludselig yder mindre end de plejer eller også ved elever som pludselig rykker. Eleverne er meget med, da de selv skal tage ansvar for deres læring. Kun de kan ændre på fx arbejdsindsats i klassen. Hver eneste gang de har afleveret skriftlig opgave eller har fremlagt mundtligt bliver deres arbejde kommenteret enkeltvis/gruppevis, og gode råd bliver givet videre. Ved næste aflevering/fremlæggelse tager vi tråden op og ser på fremskridt. Desuden evaluerer jeg med klassen, hver gang vi afslutter et emne. Dette bliver gjort fælles med ris og ros. Hvad har skolen lært: Skolen har fået dokumenteret og lært, at lærerne på tilfredsstillende vis og på mange måder inddrager eleverne i evalueringen af deres præstationer. Toneangivende forskning om hvad der virker i undervisningen lægger vægt på lærerens feedback til eleverne som et af de vigtigste parametre. Det er derfor glædeligt, at lærerene i så vid udstrækning inddrager eleverne i deres evaluering af dem. Dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave ny målsætning og handleplan. 4
5 2.3) Inddragelse af forældrene i evalueringen Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du forældrene i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: På Helsinge Realskole har lærerne har et tæt samarbejde med forældrene omkring elevernes skolegang og deres udbytte heraf. Lærerne angiver, at de inddrager og informerer forældrene ved at sende rettede tests, evalueringshæfter og bøger med hjem, så forældrene har mulighed for at følge med. Fra slutningen af 3. klasse får forældrene tre gange om året besked om barnets standpunkt ved karakter- eller vidnesbyrdsblad. Lærerene supplerer ofte disse med personlige kommentarer. Herudover drøfter lærere og forældre evalueringen af barnet ved skole/hjem-samtalen. Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Eksempler på besvarelser: Standpunkter, karakterer, formidling af testresultater. Hvis der sker for store udsving ift. elevernes normale præstation inddrages forældrene Ved hver test sender jeg resultaterne hjem. Ved store udsving ringer jeg desuden til hjemmet. Ved skole/hjem viser jeg nye evalueringer. Jeg har stor dialog over intra. Fx efter diverse test el. bare generelle forventninger Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at lærerne på mange måder inddrager forældrene i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.dette punkt giver derfor ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 5
6 2.4) Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Hvordan har vi evalueret: På et gruppearbejde til pædagogisk møde i januar 2014 svarede lærerne på følgende spørgsmål: Hvordan og hvor ofte samarbejder I lærere om evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne samarbejder om evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen på teammøder, i fagudvalg, på klassegennemgang og løbende efter behov. Nogle lærere fortæller, at de retter hinandens opgaver og diskuterer niveau/karakterer. Andre lærere fortæller om, at de planlægger forløb i fællesskab. Flere lærere efterlyser mere tid til teamsamarbejde omkring eleverne. Svært både at få tid til at drøfte elevernes almene trivsel og det faglige standpunkt. Hvad har skolen lært: Skolen har lært, at lærerne samarbejder om elevernes faglige standpunkt i flere forskellige foraer, men at lærerene ønsker mere tid til fx teamsamarbejde og mere tid på klassegennemgangen. Målsætning frem til næste evaluering: Mere tid til samarbejde i teams. Fagudvalgene gør plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Handleplan: Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og holde flere teammøder. Ansvar: Lærerne I forbindelse med sparring af fagudvalgsformændene i skoleåret 2014/2015 taler RV med fagudvalgsformændene om at gøre plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Ansvar: RV 6
7 2.5) Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Hvordan har vi evalueret: På et gruppearbejde til pædagogisk møde i januar 2014 svarede lærerne på følgende spørgsmål: Hvordan og hvor ofte underretter I elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultatet: Eleverne bliver underrettet om deres standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved daglige samtaler med læreren, tilbagemelding på skriftlige afleveringer/projektarbejde, ved resultater af løbende tests/prøver samt ved elevsamtaler Elever og forældre bliver underrettet ved skole/hjem-samtaler og via vidnesbyrd/karakterblade (tre gange om året fra slutningen af 3. klasse). Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Hvad har skolen lært: Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at underrette elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Derfor giver dette punkt ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 7
8 2.6) Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk Hvordan har vi evalueret: Lærerne har individuelt skriftligt svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du, om målene for din enkelte elev i de enkelte fag er nået generelt og specifikt i dansk, matematik og engelsk? Overordnet beskrivelse af resultatet: Lærerne vurderer elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk ved opmærksomhed på/evaluering af elevernes generelle daglige arbejde, bl.a. i bøger og ved gennemgang af lektier, vha. elevernes mundtlige fremlæggelser og via gennemgang af elevernes afleveringsopgaver. Derudover bruger lærerne i udstrakt grad resultaterne af diagnostiske prøver, nationale tests, årsprøver, terminsprøver, evalueringsark og andre former for test til at vurdere elevernes faglige standpunkt. Nogle lærere fremhæver også, at de benytter elevsamtaler og samtaler med andre årgangslærere til at vurdere elevernes standpunkt. Eksempler på besvarelser: Ved at vurdere om eleven udvikler sig i den rigtige retning. Det er svært at være eksplicit, da kendskabet til eleven og ens erfaring som underviser er med til at give et billede af om målene er nået. Fælles mål er selvfølgelig også et redskab, jeg anvender. Samt diverse tests Ved at afholde prøver med jævne mellemrum. Ved med jævne mellemrum at give eleverne skriftlige opgaver, der bliver rettet og kommenteret af mig. Overordnet vurderer jeg eleven ud fra deltagelse i undervisningen og niveauet af besvarelser (mundtligt og skriftligt) inden for de mål, der er sat for et givent emne. Generelt skal det leve op til Fælles Mål. Hvad har skolen lært: Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at vurdere elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk (se punkt 2.1). Helsinge Realskole har de seneste år placeret sig blandt de ti bedste skoler i Danmark ifølge Cepos opgørelse, når man måler på undervisningseffekten (se kortlink.dk/dx29). Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældrebaggrund samt andre demografiske data. Vi er meget tilfredse med denne placering, for den viser, at lærerne formår at løfte vores elever generelt. Skolens tilfredsstillende resultater betyder, at dette punkt ikke giver anledning til lave en ny målsætning og handleplan. 8
9 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evalueringstidspunkt: Perioden fra december april Evalueringsmetoder: Via spørgeskemaer har vi indhentet information fra lærerene individuelt og gruppevis på pædagogiske møder. Resultat af evaluering: Skolen bruger et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne evaluerer på tilfredsstillende vis fx vha. skriftlig og/eller mundtlig respons på skriftlige afleveringer, evalueringsark/hæfter/test/spørgeskema. Løbende snak med elever om arbejdsindsats og standpunkt. Fælles evaluering på klassen og elevsamtaler inddrager eleverne i evalueringen af deres faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne har et tæt samarbejde med forældrene omkring elevernes skolegang og deres udbytte heraf. Lærerne angiver, at de på mange måder fx via rettede tests, evalueringshæfter, karakter- eller vidnesbyrdsblade med personlige kommentarer, ved skole/hjem-samtalen og i øvrigt via kontakt ved hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen inddrager og informerer forældrene. Skolen har fået dokumenteret, at lærerne samarbejder om evalueringen af elevernes faglige standpunkter og generelle udbytte af undervisningen på teammøder, i fagudvalg, på klassegennemgang og løbende efter behov. Lærerne savner mere tid til samarbejde i teams. Skolen har fået dokumenteret, at eleverne bliver underrettet om deres standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved daglige samtaler med læreren, tilbagemelding på skriftlige afleveringer/projektarbejde, ved resultater af løbende tests/prøver samt ved elevsamtaler. Elever og forældre bliver underrettet ved skole/hjem-samtaler og via vidnesbyrd/karakterblade (tre gange om året fra slutningen af 3. klasse). Lærerne angiver i øvrigt, at de henover året kontakter hjemmet over intra eller pr. telefon ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen. Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at vurdere elevernes generelle faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk. 9
10 Målsætning frem til næste evaluering: Mere tid til samarbejde i teams Fagudvalgene gør ved nogle af møderne plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Handleplan: Ledelsen har i samarbejde med en gruppe lærere vedtaget nye rammer for samarbejde mellem lærerne på skolen fra august Det betyder rent praktisk, at lærerne får lettere ved at mødes og holde flere teammøder. Ansvar: Lærerne I forbindelse med sparring af fagudvalgsformændene i skoleåret 2014/2015 taler RV med fagudvalgsformændene om at gøre plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved nogle af møderne. Ansvar: RV Næste evaluering: Skoleåret 2016/
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Evaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Andre evalueringsmetoder
Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes
Selvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Evaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4 Elevens alsidige udvikling
Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige personlige udvikling En styregruppe bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Lotte Buhl Christensen og Jeanette Højgård Lemminger samt pædagogisk afdelingsleder
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Frydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Selvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.
Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Undervisningsplan. Fag : Matematik
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Matematik Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Skolens selvevaluering
Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014. Kolding Kommune
Bramdrup Skole UDSKOLINGEN 2013-2014 Kolding Kommune 1 Indhold Udskolingsafdelingen på Bramdrup Skole... 3 Målsætning... 3 Forventninger... 4 Kommunikation skole/hjem... 4 Forældremøder... 4 Skole/hjemsamtaler...
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Landsbyskolens selvevaluering (denne er udfærdiget efter www.privatskoleforeningen.dk)
Landsbyskolens selvevaluering (denne er udfærdiget efter www.privatskoleforeningen.dk) Kapitel 1 Skolens profil 1.a Evalueringsområde: Skolens værdigrundlag og skolens formål. - At skabe en skole, som
Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.
Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet
Bækholmsk len Odense Kommune
Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Den kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:
Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,
Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
