MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER"

Transkript

1 MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER Personaleerfaringer med at anvende musiklyttepuder til forskellige grupper af patienter i psykiatrien i Aalborg. Niels Hannibal, Helle Nystrup Lund og Lars Ole Bonde NIELS HANNIBAL. Niels Hannibal er kandidat i musikterapi fra Modtog ph.d.-grad i Har siden 1995 været tilknyttet musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet og blev i 2005 ansat som lektor. Niels Hannibal udfører som en del af sit virkefelt kliniske og forskningsmæssige aktiviteter på Musikterapiklinikken på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien. Henvendelse: hannibal@hum.aau.dk LARS OLE BONDE. Professor i musikterapi ved AAU. Professor II ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole. GIM- terapeut, -træner og supervisor. Lars Ole udfører som en del af sit virkefelt forskningsmæssige aktiviteter på Musikterapiklinikken på Aalborg Universitetshospital Psykiatrien. Talrige publikationer om musikterapi, musikpsykologi, musikpædagogik og musikdramatik. HELLE NYSTRUP LUND. Musikterapeut cand.phil og cand. mag. 2003, Aalborg Universitet. Uddannet kognitiv terapeut i Ansat Aalborg Universitetshospital Psykiatrien siden Klinisk musikterapeut med erfaring indenfor voksenpsykiatrien. Aktiv oplægs- og workshopholder. Udøvende pianist med speciale i jazz og improvisation. Vol.8 (2) DOI: /ojs/mipo/8wzz8ak

2 Abstract Denne artikel omhandler anvendelse af receptiv musikmedicin i psykiatrien. Artiklen har specielt fokus på interventioner, hvor ikke-musikterapeutisk personale administrerer musikken til patienter, med henblik på at mindske uro, agitation og anvendelse af PN-medicin samt aflede fra tankerforstyrrelse og forbedre indsovning. Artiklen indeholder en interviewundersøgelse, hvor fem personaler fra forskellige afdelinger informerer om erfaringer med implementering af musikken i form af musiklytteudstyr. Undersøgelsen dokumenterer bl.a.: At interventionen kan virke efter hensigten. At det er vigtigt, at der er en musikterapeut tilknyttet som konsulent. At der er nogle tekniske barrierer og behov for en forenkling af musikprogrammer/spillelister. Endelig konkluderes det, at der er behov for dokumentation for effekten gennem en systematisk undersøgelsen. Indledning I forbindelse med indsatsen mod tvang i psykiatrien i perioden blev der taget initiativ til at anskaffe musiklytteudstyr til samtlige 8 sengeafsnit i voksenpsykiatrien i Aalborg. I alt 27 musiklyttepuder og 4 lydbøjler (populær betegnelse for Maysound Players) samt mp3-afspillere blev distribueret til afdelinger på Aalborg Universitetshospital Psykiatrien, Mølleparkvej og Brandevej. Hensigten var at tilbyde musiklyttepuder som et hjælpemiddel, der kunne indpasses i den daglige kliniske praksis og derved fungere som et ikke-medicinsk tilbud til indlagte patienter med henblik på at forebygge og hindre anvendelse af tvang i plejen. At anvende musiklyttepuder uden direkte medvirken af en musikterapeut betegnes som musik-medicin ikke musikterapi (Bonde, 2007; Schou, 2007). Nilsson (2008) anvender i en meta-analyse begrebet musikintervention som synonymt med musik-medicin. Musikterapeuterne havde i projektet en konsulterende og ikke en terapeutisk rolle. I denne funktion oplærte og informerede de personalet om pudernes anvendelse og om brugen af den udvalgte musik. Et bredt udvalg af afdelinger modtog lyttepuder og lydbøljer (6 af i alt 8 afdelinger deltog i interview-undersøgelse). Afdelingerne dækkede følgende forskellige afsnit: Akutskadestue, 2 intensive afdelinger, heraf 1 modtageafsnit med korte indlæggelser og en intensiv afdeling for længerevarende indlæggelser. Desuden deltog 3 åbne afdelinger med en bred patientpopulation dækkende både affektive lidelser og psykoselidelser fordelt på unge under 30 og voksne over 30. Afdelingerne blev hver udstyret med 3-4 musiklyttepuder og en lyttebøjle samt mp3 afspillere til musiklyttepuderne (beskrevet nærmere nedenfor). Efter at disse hjælpemidler havde været til rådighed i afdelingerne gennem et års tid, blev der i foråret 2013 foretaget 5 interviews med nøglepersoner i afdelingerne, og resultatet af disse interviews præsenteres her i artiklen. Artiklen er bygget op med nogle indledende betragtninger om receptiv musik-medicin. Dernæst beskrives de generelle træk ved de anvendte musikprogrammer og de overvejelser der ligger til grund for deres sammensætning. Herefter gennemgås selve interviewundersøgelsen, med fokus på erfaringsdannelse og anbefalinger til fremtidig anvendelse af receptiv musik-medicin. Sluttelig diskuteres fundene fra undersøgelsen og et konkluderende afsnit runder artiklen af. I bilagsdelen findes desuden playlister, samt den administrative instruks om musiklytning. Receptiv musik-medicin At lytte til musik med det formål at påvirke sin sindstilstand er en helt naturlig og alment forekommende aktivitet. Det er en af de mest almindelige grunde til at lytte til musik. Musikken gør noget ved os. Hvad vi lytter til, er dog ofte meget afhængigt af vores indre sindstilstand, af den kontekst vi befinder os i, og af vores musikpræferencer. Hvis vi for eksempel er i godt humør, vil vi almindeligvis lytte til musik, der Vol.8 (2)

3 resonerer med denne stemning. Hvad vi forbinder med godt humør kan imidlertid være meget individuelt, og man kan derfor ikke umiddelbart på forhånd udvælge bestemte stykker musik som vil passe til den enkeltes humør. For at opnå afspænding ved hjælp af musik må man forstå, hvordan musik kan stimulere nervesystemet til øget aktivitet, og omvendt hvad der kan mindske aktiviteten. Musik er en stimulus, der både sanses fysisk som lydbølger, og som neurologisk også aktiverer stort set hele hjernen (Alluri, Toiviainen, Jääskeläinen, Glerean, Sams & Brattico, 2012). Musik er så meget mere end lyd. Det er et uhyre komplekst fænomen (Bonde, 2009). Grocke og Wigram (2007, s. 46; se også Bonde, 2009, s. 69) beskriver hvordan variationer af de musikalske elementer kan have hhv. en afslappende, beroligende effekt eller stimulere dannelsen af indre forestillingsbilleder. Det drejer sig om variationer af alle de forskellige musikalske parametre: tempo, volumen, dynamik, klang, harmonik, rytme og form. Er disse f.eks. ensartede, stabile, rolige, repeterende osv., vil de kunne påvirke nervesystemet og fysiologiske processer som puls, åndedræt og bevidsthedsniveau, således at arousal mindskes. Det kræver dog også, at personen der lytter til musikken oplever at musikken er tilgængelig for vedkommende. Med tilgængelig menes, at vedkommende opfatter lytteoplevelsen som acceptabel, behagelig eller opløftende. Lytter man til musik, der i form og klangverden er for langt væk fra den tilstand man selv er i, og/eller fra ens foretrukne musik, vil det være vanskeligt at forbinde sig til musikken og lade den virke. Det vil sige, at både musikalske parametre og subjektive forhold spiller ind og skal tilgodeses, hvis der skal opnås en afslappende effekt. Vækker musikken for eksempel ubehag, fordi personen ikke bryder sig om musikkens stil eller udtryk, kan musikken ikke have en beroligende virkning. Man taler inden for musikterapi om et ISO-princip et overensstemmelses-princip, som henviser til netop den personlige faktor. Er musikken i struktur og klangverden for fremmed, kan den ikke have en afspændende virkning. Af samme grund er den musik, som er inkluderet i de spillelister som patienterne tilbydes, forskellig mht. stilart, men alle enkeltnumre har musikalske elementer som svarer til Grocke & Wigrams karakteristik - og har dermed potentielt en afslappende virkning. Nilsson (2008) gennemgår 42 kontrollerede undersøgelser af effekten af musikinterventioner (musikmedicinske interventioner) i somatiske kontekster og konkluderer, at interventionerne i ca halvdelen af undersøgelserne havde positiv effekt ved at reducere patienternes angst og smerteoplevelse. Der findes ikke megen forskning i musikmedicinske interventioner til psykiatriske patienter. Men enkelte, mindre danske undersøgelser (Egelund, 2005; Bonde, 2009a; Schou et al, 2011) dokumenterer, at tilbud med musiklyttepuder og udvalgte spillelister kan anvendes som tilbud til psykiatriske patienter. Short & Ahern (2008) beskriver anvendelsen af playlists (spillelister eller særlige musikprogrammer) til patienter på en medicinsk akutmodtageafdeling. De argumenterer for nødvendigheden af at give patienterne et valg mellem forskellige musikprogrammer, så det bliver muligt at imødekomme deres individuelle musikpræferencer og samtidig tilbyde musik, som af eksperter vurderes som egnet til det specifikke medicinske formål. Baggrunden for initiativet til at tilbyde specielt sammensatte spillelister til indlagte patienter i psykiatrien er i første omgang de ovennævnte undersøgelser. Initiativet har imidlertid også rod i klinisk praksis, nemlig de 2 kliniske musikterapeuters mangeårige erfaring med musikterapi på de psykiatriske voksenafsnit på Aalborg Universitetshospital. Her indgår musiklytning som en del af musikterapien. Erfaringen viser, at mange patienter under indlæggelsen ikke bryder sig om at lytte til den musik de plejer at lytte til. Nogle patienter forklarer det med, at deres egen musik er for kompleks, andre beskriver deres vante musikpræferencer som upassende, og en sidste gruppe patienter magter ikke i en psykisk krisesituation at forholde sig til musikvalg eller har ikke egen musik ved hånden. Musikterapeuterne har således i praksis oplevet et behov for at kunne tilbyde patienterne alternativer til den musik de kender og bruger almindeligvis. Vol.8 (2)

4 Målsætning med projektet implementering af musiklytteudstyr Målet med indsatsen var at tilbyde og afprøve specielle musikprogrammer/spillelister afspillet via musiklyttepude/lydbøjle som et beroligende ikke-medicinsk tilbud til patienterne. De kliniske musikterapeuter og den bevilgende psykiatriledelse antog ud fra praksiserfaringer samt den eksisterende forskning på området, at dette kunne være anvendeligt som et middel til at forebygge og minimere situationer med magtanvendelse. Dokumentation og nærmere undersøgelse af indsatsen blev først muliggjort efterfølgende i kraft af et samarbejde med Musikterapiklinikken. Formålet med denne interviewundersøgelse er at undersøge, om musiklyttepuder og spillelister fungerer i det daglige som et redskab for plejepersonalet til at hjælpe forpinte, urolige eller agiterede patienter. Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet, om tilbuddet kan fungere forebyggende mod magtanvendelse, da der ikke forligger data, der muliggør en egentlig effektundersøgelse. Men det har værdi i sig selv at undersøge brugernes erfaringer med tilbuddet og indhente oplysninger om musiklytningens funktion i den daglige rutine. I det perspektiv giver denne interviewundersøgelse et bedre grundlag for at vurdere den fortsatte implementering at dette redskab i den daglige behandling og pleje i afdelingerne. Implementering Alle 8 afdelinger på Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, modtog lydudstyr. En gruppe af sygeplejersker, musikterapeuter og projektkoordinator vurderede et behov for følgende musikudstyr: Disse i alt 31 musikafspillere med tilbehør blev fordelt på de forskellige afdelinger. På de enkelte afdelinger blev personalet instrueret i at betjene musiklyttepude/bøjle og mp3-afspillere, og musikprogrammerne blev kort gennemgået. Der blev ikke givet specifik instruktion i, hvornår man skulle tilbyde musiklyttepuder. Musiklyttepuder var således ikke et systematisk tilbud til patienterne, men en del af de samlede mulige interventioner. Anvendelsen af lyttepude/lydbøjle er således sket ud fra en konkret vurdering foretaget af personalet i den aktuelle situation. Det blev foreslået at man kunne tilbyde musiklytning til personer, der f.eks. havde følgende klager: - fysisk eller psykisk uro, som viste symptomer på uro, - havde indsovnings- eller søvnbesvær, - udtrykte ønske om at fjerne eller dæmpe generende tanker eller hallucinationer, - eller i andre situationer hvor man almindeligvis ville tilbyde f.eks. PN medicin. Mål for musiklytningen var, at den skulle: - virke angstreducerende - virke beroligende - aflede tanker (rumination, destruktive/negative tanker) - fokusere opmærksomheden - rammesætte hviletid - bryde uhensigtsmæssig adfærd Vol.8 (2)

5 Hver afdeling modtog en vejledende tekst (se bilag 2) med gennemgang af de væsentligste spørgsmål vedrørende brug af musiklyttepuderne. Det var varierende, hvor meget opfølgning der var på de enkelte afdelinger fra musikterapeutisk side. I alle afdelinger undtagen skadestuen havde man regelmæssigt andre musikterapeutiske tilbud, og tilsyn med brug af de nye musiklyttepuder var derfor nemmere. Men der foreligger ikke oplysninger om systematiske registrering af anvendelsen af musiklytning, på af trods at dette faktiske står beskrevet i den oprindelige instruks. Musikprogrammerne blev som nævnt afspillet gennem to forskellige systemer, som her omtales nærmere. Det ene system var en pude med indbyggede højtalere af mærket Sound Asleep Speaker Pillows : Puden måtte imidlertid tilrettes, således at ledningen til mp3-spilleren var så kort, at den ikke kunne anvendes til selvskade eller suicidalforsøg. Puden kunne også anvendes som almindelig hovedpude, og skånebetrækket som kunne vaskes blev påskrevet afdelingens ID, så tilhørsforholdet var tydeligt. Det andet system var en speciel plasticstøbt højtaler af mærket Maysound. Dette system var beregnet til at give fokuseret lyd af god kvalitet. Bøjlen sættes på den pude, patientens hoved ligger på, og der skabes et afgrænset stereo-lydrum, som musikken opleves i. Maysoundsystemet havde pga. sin vægt den begrænsning, at det kun kunne anvendes, når der ikke var risiko for at patienten kunne blive selvskadende, udadagerende eller aggressiv over for andre. At musikken kunne administreres igennem disse specielle platforme var helt centralt for at realisere projektet. Mere konventionelle musikafspillere ville ikke på samme måde kunne bringe musikken tæt på den enkelte patient, hvilket de her anvendte apparater muliggjorde. Idet projektet blev realiseret i forbindelse med nye initiativer til nedbringelse af tvang, var det afgørende at musikafspillerne netop kunne tages i anvendelse i situationer med høj voldsrisikovurdering og følgelig med brug af tvang, herunder bæltefiksering. Musikken Der findes en del undersøgelser, hvor musik har været anvendt som uafhængig variabel, men hvor der ikke er beskrevet grundige overvejelser vedrørende, den musik man har udvalgt og anvendt. I dette projekt var dette ikke tilfældet. Her havde musikterapeuter, ud fra erfaringerne i tidligere forsøg (Schou, 2008; Lund, 2011; Schou et al., 2011) sammensat 10 forskellige musikprogrammer/spillelister (se bilag 1) i en veldefineret stilart og bestående af et antal numre, som alle ud fra deres musikalske klangunivers, form og udtryk kunne forventes at sænke arousal hos lytteren. I undersøgelsen er der desværre ikke Vol.8 (2)

6 inkluderet nogen afrapportering fra brugerne, med hensyn til hvilke stykker musik der fungerede bedst i hvilke situationer, og hvornår de havde bedst udbytte af de forskellige programmer/stykker musik. Undersøgelsen indeholder dog personalets betragtninger over anvendelse af spillelisterne. De 10 musikprogrammer / spillelister bestod af fire korte og seks lange programmer (se tabel 1). (blandet rep.) kobles til, men med et kraftigt niveau- og kvalitetstab. Musikprogrammerne er sammensat ud fra forskellige hensyn. De er for det første sammensat ud fra et ønske om, at lytteren kan finde musik der passer til dennes individuelle præferencer, og derfor er der noget variation i stil/genre. Man kan lytte til klassisk musik, rock, pop, folkemusik, afspændingsmusik og Man har fravalgt genrer som moderne klassisk musik, jazz og hård rock. Dette skyldes det andet hensyn, nemlig ønsket om at musikkens strukturelle og dynamiske opbygning giver mulighed for at sænke arousal. For at opnå denne virkning skal musikken dels opleves behagelig at lytte til og dels undgå at stimulere patientens nervesystem til øget aktivitet og derved mulighed for øget arousal. I musikpsykologien anvendes betegnelsen musikkens gestaltfaktorer (Bonde, 2009) til at beskrive strukturelle elementer som ofte ses i musik som mange synes om (præference-parametre). Kognitiv bearbejdning af musik lettes, hvis musikken har god gestaltdannelse i tempo, metrum, motivdannelse og varighed og forholdet mellem konsonans og dissonans (Bonde. 2009, s. 241). Bliver musikken for vanskelig at forholde sig til eller er den for fremmed, er der sandsynlighed for at lytteren vil finde den vanskeligt tilgængelig eller at den ikke fanger vedkommendes opmærksomhed. Derfor har man i dette tilfælde valgt et bredt udbud af musik. I repertoiret kan man lytte til så forskellige musikstykker som den langsomme sats fra Beethovens klaversonate Pathetique og I skovens dybe stille ro i guitarversion. Kun en enkelt spilleliste indeholder sang, og begrænsningen sker ud fra den betragtning, at sang ikke er hensigtsmæssig hvis man er hørehallucineret. Popmusik med en mandlig sanger er dog medtaget ud fra den kliniske erfaring, at nogle patienter bedre kan fokusere på musikken, når der er sang. Den menneskelige stemme opleves som appellerende til opmærksomheden. Det som afgør, om musikken kan være egnet til at sænke arousal, er således en kombination af lytterens forudsætninger, aktuelle tilstand og musikkens gestaltforhold. Musikken antages både kunne virke beroligende og/eller afledende på lytteren. Afledning vil måske være medvirkende til at mindske risiko for en forværring eller give en stabilisering af en person på vej ud i meget agiteret tilstand, mens en beroligende effekt er ønskværdig ved indsovning og agiteret adfærd. Interviewundersøgelsen Tabel 1: Oversigt over samtlige spillelister med udvalgte numre i forskellige stilarter. I interviewundersøgelsen deltog 5 personaler fra 6 forskellige afdelinger. Udvælgelsen skete ved frivillig tilbagemelding fra afdelingernes kontaktpersoner, således at personale interesseret i at deltage blev Vol.8 (2)

7 interviewet. Interviewene blev gennemført som semistrukturerede interview, hvor hver person på forhånd havde modtaget en interviewguide med mulige spørgsmål. menfatning udarbejdet. Sammenfatningen har været genstand for member check (dvs. at informanterne har tjekket sammenfatningen), og der er efter dette kun foretaget få, mindre væsentlige ændringer. I det følgende sammenfattes de fund som analysen af interviewene gav. Diskussion Tabel 2. Sammenfatning af 5 interviews i hovedtemaer. Interviewundersøgelsen viser, at musiklyttepuder (LP) og lydbøjler (LB) bruges på alle afsnit, der har rapporteret dog i meget forskelligt omfang. LP foretrækkes i de fleste tilfælde af både patienter (pt.) og personale (ps), da LB er tung, kostbar og udsat (dvs. potentielt skadevoldende), hvis pt. er urolige. LB afsnit bruges LP til stort set alle pt., på andre til ganske få udvalgte. En enkelt af de repræsenterede afd. har slet ingen LB. Musiktilbuddet anvendes i større eller mindre grad, men ikke systematisk forstået som et tilbud, der gives eller overvejes givet til alle pt. på et afsnit. Det er typisk kontaktpersonerne, der sørger for at pt. får tilbuddet. Men musiktilbuddet indgår overalt som en farve på den palet af muligheder, som plejepersonalet råder over og kan benytte sig af. Der findes ingen systematisk dokumentation af musiktilbuddet, men det fremgår ofte af kardex/journal, om og hvordan en pt. har taget imod tilbuddet. LP (og LB) bruges især til de svageste pt., og de vigtigste formål er angivet i Tabel 2. En del pt. er for svage eller usamlede til at vælge musik selv. Måske lytter de til alle spillelisterne i vilkårlig rækkefølge og ureflekteret, så det er vigtigt, at alle spillelister er velgennemtænkte og gennemprøvede. Når pt. har fået det lidt bedre, er de ofte i stand til selv at vælge musik. Vol.8 (2)

8 Der rapporteres om en del tekniske vanskeligheder, som ønskes afhjulpet ift. videreudvikling af tilbuddet: 1) Nogle pt. kan ikke selv betjene mp3afspilleren (eller tilslutte deres egen afspiller), men må have hjælp af personalet. 2) En del personaler finder det også ret vanskeligt at betjene mp3afspilleren. 3) Der er fare for at mp3afspilleren forsvinder, når den oplades på et kontor. En speciel oplader til brug i det aflåste depot, hvor LP og LB opbevares vil være en fordel. 4) Ikke alle kontaktpersoner/personaler er klar over, at der blemet med kvalitetstab ved tilslutning af mp3afspiller skal løses. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der i dag findes alternative tekniske løsninger til lydpuder og bøjler. I anæstesisammenhæng har man f.eks. anvendt specielle højtalersystemer, der kan lave såkaldte lydzoner. Her kan lytteren opholde sig i et lydrum, som mindsker påvirkningen fra andre lydkilder. Højtalerne i dette system er fikserede i loftet/ på væggen, og rummer derfor ikke samme sikkerhedsrisiko som f.eks. lydbøjler. Dette er en fordel. Ikke mindst når der er larm og uro i omgivelserne. Det kan dog også være ulemper ved disse fikserede systemer. Manglende mobilitet kan være uhensigtsmæssigt ved brug af musik til motorisk urolige pt. Især musiklyttepuden er netop særlig fleksibel ift. individuelle behov, og puden indikerer hvile, tryghed og ro. En klar teknisk forbedringsmulighed, som undersøges, er trådløs (dvs. ledningsløs) transmission af musikken fra lydkilde til pude. Med hensyn til musikbrug/anvendelse af afspillerudstyr er der stor forskel på de yngre og ældre aldersgrupper blandt pt. De yngre (18-30 år på afdeling S2) har deres egne musikafspillere og efterspørger ikke mp3afspillerne med indspillede programmer. De ældre pt. har ofte ikke nogen afspiller selv og har derfor meget større glæde af tilbuddet. Genremæssigt/præferencemæssigt er der meget stor spredning mellem pt., også inden for aldersgrupperne. Det er derfor vigtigt, at personalet har godt kendskab til de faktiske spillelister og hvordan de kan bruges. Dette er ikke altid tilfældet. En løsning på dette problem kunne være at reducere i antallet programmer/spillelister. Samtidig kunne en mere klar behandlingsmæssig profil gøre det mere brugervenligt. Personalet ville let kunne lære spillelisterne at kende, hvis de fik dem introduceret af musikterapeuten og derefter kunne referere til en meget kort beskrivende tekst. Musikterapeutens bidrag er afgørende for om tilbuddet fungerer i dagligdagen: Flere informanter, men ikke alle, mener, at musiktilbuddet er afhængigt af, at der er en mtp til rådighed som igangsætter og konsulent. Personalet har mange opgaver, og der kommer hele tiden nye tiltag og tilbud ( farver på paletten ), som introduceres af eksperter. Men personalet skal ikke være eksperter selv, de skal udrustes til at kunne træffe kvalificerede valg af farver, der matcher pt s behov i den givne situation. Set i et større perspektiv peger erfaringerne fra dette tilbud på et bredere funktionsfelt for musikterapeuter. Foruden den traditionelle funktion som terapeut, tyder fund i denne undersøgelse på, at det er hensigtsmæssigt for andre faggrupper at have en musikterapeut-fagperson i tilknytning til visse musikalske redskaber. På samme måde som fysioterapeuter kan instruere det øvrige personale i metoder og teknikker og give løbende vejledning og supervision, ses det her, at personalet efterspørger lignende tilbud fra musikterapeuter. Musiklytning anvendes allerede i dag som et effektivt middel til reduktion af angst og smerte inden for det somatiske behandlingsområde (Nilsson, 2008). Også i somatikken skal denne type intervention kunne administreres af andre faggrupper end musikterapeuter. En væsentlig forskel mellem somatik og psykiatri er, at de somatiske patienter i mange tilfælde, f.eks. ifm operationer, ikke selv vil kunne vælge musikken. Psykiatriske patienter har desuden andre eller særlige behov, som påvirker musikvalget, f.eks. afledning fra stemmehøring. Vol.8 (2)

9 Konklusion Projektet har føjet støttende interventioner med musiklyttepude og specielt sammensatte musikprogrammer/spillelister til personalets palet af indsatser i forhold til psykiatriske patienter, der har behov for afledning, afspænding og hjælp til indsovning. Med den nødvendige instruktion fra musikterapeuternes side kan personalet administrere indsatsen på egen hånd. Der er dog forskellige tekniske og repertoiremæssige udfordringer, der skal tages op for at gøre tilbuddet attraktivt for alle afdelinger. Der er også behov for brugerundersøgelser, der fokuserer på patienternes oplevelser af tilbuddet, og for egentlige effektundersøgelser, navnlig vedrørende tilbuddets mulige effekt ift magtanvendelse samt effekt i forhold til reduktion af medicinsk behandling. Desuden er der flere forskningsmæssige udfordringer ift at klarlægge hvilken effekt de forskellige interventioner kan have. Den her beskrevne undersøgelse har visse strukturelle problemer, der skulle løses ved forberedelse af et egentligt effektstudie. F.eks. havde de anvendte lydgivere ikke identisk repertoire, og der var opstod kvalitetstab i afspilningen ved tilkobling af andre lydkilder til lydbøjlen. Et sådant problem vil være en væsentlig confounder, altså en forvirringsskabende variabel, da det bliver uklart hvilken rolle lydkilden spiller ift en eventuel effekt. Endelig er det beklageligt, at det trods den oprindelige hensigt med at dokumentere systematisk anvendelse af musiklytning ikke lykkedes at indsamle anvendelige data. Dette tydeliggør, at organiseringen af indsamling af sådanne informationer om muligt bør tilrettelægges på en nem og enkel måde for andre faggrupper, så det ikke opgives i en travl og hektisk hverdag. Ikke desto mindre indledes netop nu en brugerundersøgelse, som fokuserer på patienternes oplevelse og udbytte af musiklytning med musiklyttepude og udvalgte spillelister. Dette sker i et samarbejde mellem de kliniske musikterapeuter ansat på Aalborg Universitetshospital, Musikterapiklinikken og Ambulatorium for mani og depression. Resultaterne af den nye undersøgelse forventes publiceret efterfølgende. Litteraturliste Alluri, V., Toiviainen, P., Jääskeläinen, I.P., Glerean, E., Sams, M., & Brattico, E. (2012). Large-scale brain networks emerge from dynamic processing of musical timbre, key and rhythm. NeuroImage, Volume 59, Issue 4, 15 February 2012, Pages Qualitative Research in Psychology 2006; 3: DOI: / qp063oa Bonde, L.O. (2007). Musik og psykologi = musikpsykologi? Psyke & logos 28(1): Bonde, L.O. (2009). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur. Bonde, L. O. (2009a). Lydpuder med musik til psykiatriske patienter: alternativ PN medicin?. Psykiatrisk Sygepleje, 15(2): Trends in Cognitive Sciences 17(4): Vol.8 (2)

10 Grocke, D. & Wigram, T. (2007). Receptive Methods in Music Therapy Techniques and Clinical Applications for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. London: Jessica Kingsley Publishers. Encyclopedia of Case Study Research. SAGE Publications, Inc. DOI: Lund, H. N. (2011). Musikterapi med musiklyttepude på lukket akut modtageafsnit, Dansk Musikterapi, 8(1). Nilsson, U. (2008). The anxiety and pain reducing effect of music interventions in perioperative care; a systematic review, AORN Journal 87(4): Schou, K. (2007). Musikmedicin og musikterapi i medicin. Psyke & logos 28(1): Schou, K., Pedersen I.N., & Bonde, L.O. (2011) Musiklytning til patienter i skærmning. Pilotundersøgelse. Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 6: Short, A., & Ahern, N. (2009). Evaluation of a systematic development process: Relaxing music for the emergency department. Australian Journal of Music Therapy 20: Musikterapi i Psykiatrien. Årsskrift 4: Vol.8 (2)

11 Vol.8 (2)

12 Vol.8 (2)

13 Vol.8 (2)

14 Vol.8 (2)

MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER

MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER MUSIKLYTTEPUDER, LYD- BØJLER OG SPILLELISTER I BEHANDLINGEN AF PSYKIATRISKE PATIENTER Personaleerfaringer med at anvende musiklyttepuder til forskellige grupper af patienter i psykiatrien i Aalborg. Niels

Læs mere

VOL. 8 NR. 2 DECEMBER MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN Klinisk praksis, forskning og formidling.

VOL. 8 NR. 2 DECEMBER MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN Klinisk praksis, forskning og formidling. VOL. 8 NR. 2 DECEMBER 2013 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN Klinisk praksis, forskning og formidling. Tidsskrift: Musikterapi i psykiatrien Online Redaktion: Lektor Niels Hannibal, Musikterapi, Institut for Kommunikation,

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i

Læs mere

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus Supervisor:

Læs mere

BIOGRAFI: BIOGRAFI: BIOGRAFI:

BIOGRAFI: BIOGRAFI: BIOGRAFI: BIOGRAFI: Karin Schou er musikterapeut fra Aalborg Universitet og uddannet lærer. PhD i musikterapi 2008 med afhandlingen Musikterapi for hjertepatienter efter hjerteklapoperation. Ansat som forsker og

Læs mere

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab

Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

- Torben Egelund Sørensen -

- Torben Egelund Sørensen - En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om aftenen, når jeg har følt mig stresset og har haft irriterende tanker om vold og død. Han oplever at musikken får ham

Læs mere

Musikstjernen en ny stjerne i psykiatrien

Musikstjernen en ny stjerne i psykiatrien Musikstjernen en ny stjerne i psykiatrien Helle Nystrup Lund, Musikterapeut cand. mag., ansat ved Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien. Kontakt: hnl@rn.dk Lars Rye Bertelsen, Musikterapeut cand. mag.,

Læs mere

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN - 1 - Indhold METODE... 2 UNDERSØGELSESDESIGN... 2 Case-undersøgelse... 2 Caseudvælgelse...

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Status for anvendelsen af tvang i Region Midtjylland

Status for anvendelsen af tvang i Region Midtjylland Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 11 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Dato 30-09-2013 Status for anvendelsen af tvang i Region Midtjylland

Læs mere

Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens

Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Julie K. Krøier, musikterapeut og ph.d. studerende, Aalborg Universitet Demenskonference 2019, Ikast- Brande kommune 25.4.2019 Julie K. Krøier

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I

PRÆSENTATION AF FORLØB I PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital

Læs mere

VIRKNING AF MUSIKTERAPI SAMT PRAKSISERFARING FRA DANMARK

VIRKNING AF MUSIKTERAPI SAMT PRAKSISERFARING FRA DANMARK Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt VIRKNING AF MUSIKTERAPI SAMT PRAKSISERFARING FRA DANMARK OFFENTLIG HØRING 24.FEBRUAR 2016 K U

Læs mere

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE

FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE 1 2 FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN Flere og flere erfaringer og undersøgelser viser at musik kan gavne ældre og borgere med

Læs mere

Amatørmusikere er gladest

Amatørmusikere er gladest Musik og forskning Musik i hverdagen giver bedre helbred Du får det bedre af at spille musik. Specielt hvis det er på et amatørniveau, hvor præstationsræs, stress og fysiske belastninger ikke hiver glæden

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion

NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion 18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen

Læs mere

Wavecare Sanserum LØSNING TIL SANSERUM I PSYKIATRIEN. Dedikerede sanserum til psykiatrien i samarbejde med Wavecare.

Wavecare Sanserum LØSNING TIL SANSERUM I PSYKIATRIEN. Dedikerede sanserum til psykiatrien i samarbejde med Wavecare. LØSNING TIL SANSERUM I PSYKIATRIEN Wavecare Sanserum Dedikerede sanserum til psykiatrien i samarbejde med Wavecare AV-Concept aps Kontakt: John Nikolajsen Tlf 30321889 Mail: john@av-concept.dk Web: av-concept.dk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 04.04 10.04.2018 Antal tilbagemeldinger: 184 ud af 204 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken var

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26] Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Monitorering af tvang i psykiatrien

Monitorering af tvang i psykiatrien Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2015 30. JUNI 2016 2016 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 18-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2016 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-01-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2016-17 71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets 71-tilsyn

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Indlagte patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere.

Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. PSYKIATERENS PROFIL Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. Flere andre aktører på området giver løbende deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; politikere,

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Faglige procedure omkring magtanvendelse Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15

Læs mere

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s. Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Analyser af psykiatrien

Analyser af psykiatrien Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.rm.dk Analyser af psykiatrien I henhold til konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Demensvenligt Sygehus

Demensvenligt Sygehus Demensvenligt Sygehus Demensvenligt Sygehus- Patientvenligt for alle Oversygeplejerske Janeke Espensen Projektleder Mette Foldager Geriatrisk Afdeling OUH Svendborg Sygehus Agenda Strategi og indsatsområder

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

samt musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum

samt musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum Musikterapiuddannelsens 30-års jubilæum Astrid Faaborg Jacobsen, cand. mag. i musikterapi. Ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astja@vejle.dk og Trine Hestbæk, cand. mag. i musikterapi. Ansat i Kolding kommune.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Under overskrift Aug.

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Projekt Lys i Psykiatrien

Projekt Lys i Psykiatrien Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatriens Anlægssekretariat Journal nr.: 12/27220 Dato: 2. januar 2013 Udarbejdet af: Anne Sigh E-mail: Anne.Sigh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631712 Notat

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere