Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient"

Transkript

1 Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient

2 Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog Anne Vinkel Foto: Tomas Bertelsen Colourbox Istockphoto Layout: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as 1. udgave udgave november

3 NÅR ET MENNESKE FÅR KRÆFT, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter også for de pårørende. Denne pjece er skrevet til dig, der er pårørende. Som på en gang står ved siden af og skal hjælpe, men som også selv er påvirket af den nye situation. Som pårørende skal du forholde dig til en række nye og ukendte ting. Samtidig presser en række tanker og følelser sig på. Det kan være svært at få det hele til at fungere; arbejde, familie og det sociale liv belastes. Situationen kan opleves kaotisk, og mange føler sig alene. I denne pjece får du gode råd til at håndtere den nye situation og viden om hvor du kan få støtte og rådgivning. 3

4 4

5 Indhold Indhold Hvad gør jeg som pårørende? 7 Information er vigtig 8 Vis respekt 8 Samtaler med lægen 9 Glem ikke at tale sammen 10 Behandlingsmuligheder 10 Alternativ behandling 10 Mad og motion 10 Ditliv 10 Hvordan klarer jeg hverdagen? 13 Støtte i hjemmet 14 Hverdagen ændrer sig 14 Praktisk hjælp 14 Familie, venner og kollegaer 15 Børn 16 Seksualitet 16 Mad 16 Mere om mad og kræft 17 Kan kræft arves? 17 Hvordan bliver jeg ved med at være en 19 god pårørende? Reaktioner 20 Professionel hjælp 20 Pas på dig selv gode råd 22 Fortæl om dig selv 23 Kvalitet i hverdagen 23 Voksne børn 25 Rollerne byttes om 26 Respekter forældrenes valg 26 Søskende 27 Familierelationer 27 Vrede hos forælderen 28 Tal om døden 28 Egne børn 28 Alkohol 29 Netværk og støtte 29 Teenagere og unge 30 Ven eller kollega til en syg 33 Hvad siger man? 34 Praktisk hjælp 34 Gode råd til venner og kollegaer 35 Læs mere 36 Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, end du tror 37 5

6 6

7 Hvad gør jeg som pårørende? Information er vigtig 8 Vis respekt 8 Samtaler med lægen 9 Glem ikke at tale sammen 10 Behandlingsmuligheder 10 Alternativ behandling 10 Mad og motion 10 Ditliv 10 7

8 Hvad gør jeg som pårørende? Hvad gør jeg som pårørende? I det øjeblik en nærtstående får konstateret kræft, kan du som pårørende føle, at hele verden bryder sammen. Den nye situation kan virke uoverskuelig, fordi du er bange for fremtiden og usikker på, hvad der vil ske. I dagene efter diagnosen får du en masse informationer, som kan være svære at huske, fordi det hele kan være kommet som et chok. Derfor skal du ikke føle dig til besvær ved at spørge igen eller kontakte en læge sammen med patienten. Det er helt almindeligt, at du efter et stykke tid har brug for at få genopfrisket oplysningerne eller få dem forklaret bedre. Det er en god idé at skrive de spørgsmål ned, du gerne vil have svar på. På den måde er du sikker på, at du får spurgt om de ting, du er i tvivl om. Information er vigtig Den pårørende er ofte lige så bange som patienten, når kræftdiagnosen stilles. Det kan være svært at finde ud af, hvordan du som pårørende skal gribe situationen an, og hvordan du støtter den syge bedst muligt. Der er ingen opskrift på, hvordan du er den bedste pårørende. Det er et spørgsmål om, at du sammen med den syge finder din egen måde at støtte og deltage på. Det vil være en god idé at indhente forskellig information, så du bedre kan forstå den nye situation. Det kan være hårdt at se realiteterne i øjnene, men det hjælper ofte at have noget konkret at forholde sig til. Ved at vide mere om sygdommen og behandlingen, føler mange, at de får mere styr på de mange kaotiske tanker. De kan bedre klare den pressede situation. Når du som pårørende er mere afklaret, er du bedre rustet til at støtte og tale med den syge. Vis respekt Som pårørende er det vigtigt, at du indretter dig efter den syge og den syges behov. Mange pårørende vil gerne hjælpe så meget som muligt, men den syge kan have en grænse for, hvor meget hjælp han/hun ønsker at modtage. I starten af sygdomsforløbet ønsker den syge ofte at bevare ansvaret for sit eget liv og selv klare udfordringerne. Selv om du hjælper af et godt hjerte, skal du som pårørende undgå at tage beslutninger på den syges vegne. Det kan skabe en masse unødvendige konflikter. Det er vigtigt at tale om, hvad I hver især har brug for. På den måde undgår du at overskride patientens grænser og tempo. Det er f.eks. en god idé, at I inden en lægesamtale aftaler, hvad I gerne vil vide, og hvem der spørger om hvad. Det er meget almindeligt, at du som pårørende har behov for andre informationer end patienten. Som pårørende vil du typisk være ivrig efter at se længere frem: Hvordan ser situationen ud om en måned? Skal jeg holde op med at arbejde? Hvad gør jeg med huset og børnene? Den syge kan til gengæld have brug for at tage én dag ad gangen. Det er vigtigt, at I i fællesskab 8

9 forsøger at finde en balance. Du må respektere den syges behov og grænser, men bør ikke glemme dine egne. Samtaler med lægen Lægen giver altid information om den enkelte patients sygdom og fremtid, når patienten selv er til stede eller har givet samtykke til at informationen gives til en pårørende. Du kan også kun få lov til at se journalen, når patienten selv er til stede, eller med patientens samtykke. Som pårørende kan du godt snakke med lægen om emner og information, der ikke direkte handler om patienten. Det kan være din egen oplevelse af situationen eller problemer, du selv oplever. Det kan også være information om sygdommens typiske udviklingsforløb, behandlingstyper, almindeligt forekommende bivirkninger, muligheder for støtte og lignende. Hvis du har brug for det, er der altså mange ting, du gerne må vende med lægen, selv om patienten ikke er til stede. Glem Ikke at tale sammen Det kan være svært at tale om bekymringerne og angsten. Som pårørende kan du meget let føle, at du belaster den syge, hvis du begynder at tale om dine egne tanker. Den syge kan på den anden side have svært ved at acceptere, at han/hun er syg, og finder det derfor ubehageligt at tale om sin situation. Det er heller ikke alle, der er vant til at dele deres inderste tanker og følelser med hinanden. Derfor kan det virke vanskeligt, når I pludselig skal tale om mere personlige ting. Husk at... Du på cancer.dk kan finde information om de enkelte kræftformer, behandlingsmetoder, hverdagen med kræft og rådgivningsmuligheder hos Kræftens Bekæmpelse Man på sundhed.dk kan se sin egen journal ved at logge ind med NemID Du på Kræftlinjen kan få gratis telefonrådgivning om sygdom, behandling og livet med kræft. Telefon Du kan chatte med Kræftlinjens rådgivere på cancer.dk/chat Du i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over kan få gratis støtte og rådgivning. Se kontaktoplysninger bagerst i pjecen Du kan downloade Kræftens Bekæmpelses app Liv Med Kræft, hvis du har en smartphone. Brug den til at føre logbog over sygdomsforløbet, lave huskelister og se Kræftens Bekæmpelses tilbud i dit lokalområde. Send en sms med teksten kbapp til 1277 eller find appen i Google Play eller App Store Du på Cancerforum.dk kan møde og udveksle erfaringer med andre pårørende 9

10 Det vil være en fordel, hvis I tidligt i forløbet forsøger at lytte til og tale om hinandens behov og ønsker, også selv om det er svært. Forsøg at lytte til den syges tanker uden straks at prøve at muntre op og foreslå løsninger. Så risikerer du, at den syge føler sig ekstra alene med sine tanker Behandlingsmuligheder Når diagnosen stilles, får I at vide, hvilke behandlingsmuligheder, der er. Det er en god idé, at du før behandlingen taler med den syge om, hvor meget han/hun ønsker, du skal være med i behandlingsforløbet. Tænk også over, hvad der er realistisk for dig. I de fleste tilfælde kan den pårørende deltage i alt fra lægesamtaler til undersøgelser og behandling, men det kræver patientens samtykke. Alternativ behandling Mange, der får kræft eller bliver pårørende, tænker over, hvad de selv kan gøre som supplement til kræftbehandlingen. En del bruger en eller anden form for alternativ behandling, som f.eks. kosttilskud, akupunktur, zoneterapi eller lignende. Nogle pårørende oplever, at den syge vælger en alternativ behandling, de ikke er enige i. Det kan også forholde sig omvendt. Måske har den syge ikke lyst til at ændre vaner eller opsøge alternativ behandling, men føler sig presset af den pårørendes ønske om at gøre noget ved situationen. Giv udtryk for din egen mening og diskuter mulighederne, men husk også at lytte til den syges behov. På cancer.dk/alternativ kan du finde gode råd og læse meget mere om alternativ behandling. Du er også velkommen til at ringe til Kræftlinjen på eller besøge din lokale kræftrådgivning (kontaktinformationer finder du bagerst i pjecen). Mad og motion Mange vil gerne styrke kroppen i kræftforløbet ved at spise sundt og/eller motionere. Det er en rigtig god idé og det kan være med til at give glæde, håb og energi at gøre noget selv. Det vil være godt at orientere jer lidt om, hvad der er sund mad og motion under en kræftsygdom, da det kan være nødvendigt at tage særlige hensyn alt efter den specifikke kræftform, behandling og situation. Du kan læse mere om mad og kræft på side 16 i denne pjece samt på cancer.dk/kost og cancer.dk/spiseproblemer. Du kan finde gode råd og opskrifter på cancer.dk/opskrifter. Du kan læse mere om kræft og motion på cancer.dk/ditliv og cancer.dk/fysiskaktivitet. Ditliv Gennem Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud Ditliv kan du få mere at vide om, hvad man som kræftpatient selv kan gøre for at styrke sig fysisk og psykisk inden for de fire områder mad, bevægelse, søvn og tanker. Ditliv findes som kursustilbud for patienter og deres pårørende på kræftrådgivninger landet over, og du kan også finde gode råd og konkrete redskaber som opskrifter, mindfulness-øvelser, søvndagbog og lignende på ditliv.dk. 10

11 11

12 12

13 Hvordan klarer jeg hverdagen? Støtte i hjemmet 14 Hverdagen ændrer sig 14 Praktisk hjælp 14 Familie, venner og kollegaer 15 Børn 16 Seksualitet 16 Mad 16 Mere om mad og kræft 17 Kan kræft arves? 17 13

14 Hvordan klarer jeg hverdagen? Hvordan klarer jeg hverdagen? Når patienten begynder på sin behandling, kan du som pårørende opleve det som en lettelse, fordi der bliver gjort noget konkret ved situationen. Samtidig kan behandlingsperioden være en svær tid, hvis patienten har det fysisk og psykisk dårligt. Støtte i hjemmet En del patienter vil efter en operation få tilbudt kemoterapi eller strålebehandling. Det foregår typisk ambulant. Det vil sige, at patienten ikke er indlagt, men møder til behandling på sygehuset. Hvis du er ægtefælle eller samlever betyder det, at du skal støtte og hjælpe den syge i hjemmet. Det kan føles som en stor opgave, fordi du ofte står alene. Du kan som pårørende være i tvivl om, hvordan du bedst hjælper, når den syge har kvalme, opkastninger, diarré osv. Det kan være svært, fordi der ikke er en læge eller en sygeplejerske i nærheden, som kan give gode råd. Trænger du til at få råd og vejledning, skal du ikke tøve med at henvende dig til sygehuset eller egen læge. Det er meget almindeligt, at den syge i perioder er træt, irriteret og afvisende. Som pårørende kan du måske opfatte den syges lukkethed som et signal om, at du ikke slår til. Vær opmærksom på den syges grænser, men stol også på dig selv og dine egne evner. Hverdagen ændrer sig Den pårørende overtager sædvanligvis flere af hjemmets pligter, fordi den syge ikke kan klare så meget som tidligere. De praktiske gøremål, som får hjemmet til at fungere, kan derfor komme til at virke uoverskuelige. Du kan opleve et stort pres, hvis du både skal klare det huslige og dit job og samtidig finde overskud til at støtte den syge. Den nye fordeling af de praktiske opgaver kan være årsag til skænderier. Den syge kan føle sig overflødig, og den pårørende kan blive irriteret over det større ansvar. Derfor skal I forsøge at finde en balance mellem hensynet til den syge og hensynet til en hverdag, der skal fungere fornuftigt. Det kan tage tid at finde en balance. Gamle mønstre er svære at ændre. Du kan undgå nogle af konflikterne ved at den syge deltager i det omfang, han/hun kan. Det er vigtigt, at den syge indgår i familiens dagligdag. Den syge har måske ikke så mange kræfter, men det behøver ikke at udelukke ham/hende fra at deltage. Vær åben over for de råd og erfaringer, den syge har. Lad være med kun at gøre, som du selv synes, bare fordi det er nemmest. Hvis den syge tidligere har stået for madlavningen, kan du følge de samme opskrifter og spørge ham/hende til råds undervejs. Har den syge altid passet haven, kan du lægge kartoflerne eller klippe hækken, som det plejer at blive gjort. På den måde kan I stadig være sammen om det praktiske og samtidig undgå at såre hinanden. Praktisk hjælp Det er meget almindeligt, at den pårørende i perioder føler sig utilstrækkelig i forhold til hjemmet, den syge og arbejdet. Det kan 14

15 virke belastende, hvis du bruger det meste af din tid på at få det hele til at hænge sammen. Lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Omverdenen har som regel forståelse for, at du ikke kan være på toppen hele tiden eller være alle steder. Som pårørende glemmer du nemt dig selv og dine egne begrænsninger. Du får måske ikke givet dig selv det nødvendige pusterum, der giver energi til at være en god pårørende over længere tid. Derfor skal du forsøge at være realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Det er en god idé at benytte dig af den praktiske hjælp, det offentlige tilbyder. Det kan du læse mere om i Kræftens Bekæmpelses pjece Dine rettigheder som kræftpatient. Den kan bestilles på cancer.dk/pjecer eller ved at ringe på Familie, venner og kollegaer Familie, venner og kollegaer kan være en stor støtte for den pårørende. Mange pårørende kan dog have svært ved at bede om hjælp og snakke om deres egne problemer. Nogle er bange for at være til besvær, mens andre er blufærdige omkring deres følelser. Og det bliver ikke nemmere at bede om hjælp, hvis familie og venner kun spørger til den syge. Behandlingsperioden er præget af både håb og frygt. Som pårørende kan du føle dig modløs og ked af det. Glem ikke, at du også selv har brug for opmærksomhed og opbakning. Vær åben over for den hjælp og støtte, familie og venner tilbyder. De Husk at... I via kommunen kan få bevilget hjemmehjælp til f.eks. indkøb, rengøring og tøjvask. Varig hjemmehjælp er gratis, mens midlertidig hjælp afhænger af indtægt og patientens opholdskommune Kommunen kan udlåne forskellige hjælpemidler, som kan lette dagligdagen i hjemmet, f.eks. en badestol eller rollator Familiemedlemmer og venner kan søge pasningsorlov for at passe en alvorligt syg kræftpatient. Kontakt din kommune for at høre nærmere. Du kan også læse mere på cancer.dk/pasningsorlov eller i pjecen Dine rettigheder som kræftpatient, der kan bestilles gratis på cancer.dk/pjecer eller på tlf kan træde til, så du kan få lidt tid til dig selv. Ingen pårørende kan klare at stå til rådighed hele tiden. Det er helt normalt at have brug for et pusterum. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange mennesker du ønsker at involvere. Det er godt at have nogen, du kan dele dine tanker med, og andre du kan have det sjovt med. Mange finder en god støtte i deres kollegaer, fordi det kan være lettere at snakke med nogle, der ikke er personligt involve- 15

16 ret. Du kan måske tale med kollegaer om de ting, du har svært ved at dele med den syge og dine nærmeste. For mange kan det også være en stor lettelse at tale med andre pårørende. Du kan ofte møde andre pårørende gennem din lokale kræftrådgivning. Derudover kan du på Kræftens Bekæmpelses online mødested Cancerforum.dk møde andre i samme situation og udveksle tanker og erfaringer døgnet rundt. Børn Hvis I har hjemmeboende børn, så vil de hurtigt mærke, at noget er anderledes derhjemme. Det er derfor vigtigt, at I taler med dem om, at mor eller far er blevet syg. Børn har først og fremmest brug for omsorg og kærlighed, når mor eller far har kræft. Det kan også være godt at holde fast i den kendte hverdag, så godt i nu kan. Du kan læse meget mere om børn i familier med kræft på cancer.dk/boern og i pjecen Når mor eller far får kræft, der kan bestilles gratis på cancer.dk/pjecer eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på Seksualitet Mange ægtefæller kan opleve, at sex livet går i stå. Det er almindeligt, at både den syge og den pårørende kan miste lysten i perioder. Som pårørende kan du have svært ved at røre den syge, hvis der sker fysiske forandringer. Den syge kan også miste lysten, fordi kroppen føles forandret, eller fordi træthed, angst og bekymringer fylder det hele. Han/hun kan føle sig ramt på sin mandighed/kvindelighed. Der behøver ikke nødvendigvis at være tale om et synligt handicap som f.eks. et fjernet bryst eller en stomi. Selv om den syge måske ikke har lyst til sex, mister han/hun ikke behovet for nærhed og fysisk kontakt. Derfor er det vigtigt, at du stadig viser din kærlighed. Forsøg stille og roligt at få snakket om, hvordan I bedst muligt bevarer intimiteten. Du kan læse mere om emnet på cancer.dk/seksualitet og i pjecen Kræft og seksualitet, der kan bestilles gratis på cancer.dk/pjecer eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på Mad Mange pårørende har lyst til at bruge lidt ekstra tid på maden, fordi sund mad er godt for helbredet. Samtidig er det et område, hvor den pårørende kan gøre noget konkret og samtidig forkæle den syge. Desværre mister mange patienter lysten til at spise i perioder, og nogle oplever spiseproblemer i forbindelse med sygdom eller behandling. Det kan f.eks. være mundtørhed, kvalme eller smagsforandringer. Som pårørende kan du derfor opleve, at den syge taber sig, men ikke har lyst til at spise den mad, du serverer. Prøv dig frem med forskellige retter eller nye spisevaner og bliv ikke skuffet, hvis det ikke er en succes hver gang. Prøv for eksempel at servere maden i mindre portioner, 16

17 og læg mærke til om kold mad er mere tiltalende for den syge end varm mad. Det kan også være en god idé at smage maden til med friske krydderurter, citron, ingefær og lignende, der kan have en positiv virkning på kvalme. Hvis din pårørende har sår eller smerter i munden, skal du dog være varsom med krydderurter, citron osv. Find gode råd på cancer.dk/spiseproblemer. Vær også opmærksom på, at det er vigtigt at spise mad med højt kalorie- og proteinindhold, hvis den syge har tabt sig eller kun kan spise meget lidt. Læs mere på cancer.dk/appetit. Mere om mad og kræft Du kan finde flere gode råd om mad til kræftpatienter på cancer.dk/kost. Du kan finde gode råd og opskrifter på cancer.dk/opskrifter. På cancer.dk/spiseproblemer kan du læse mere om de spiseproblemer, kræftpatienter kan opleve, og gode råd til at afhjælpe dem. Hvis du har brug for personlig rådgivning, er du velkommen til at kontakte Kræftlinjen, hvor du har mulighed for at tale med en diætist. Ring på Kan kræft arves? Hvis du som pårørende er bekymret for, om kræft kan være arvelig i din familie, er det godt at huske, at selv om nogle former for kræft kan være arvelige, er det kun omkring 5 % af samtlige kræfttilfælde i Danmark, der skyldes arvelige forhold. Det er blandt andet tarmkræft, brystkræft og kræft i livmoder og æggestok, der i nogle tilfælde kan være arvelige. Tal med din praktiserende læge, hvis du er bekymret. Lægen kan henvise dig til en klinik, hvor du kan få genetisk rådgivning, hvis det er relevant. Før en eventuel genetisk rådgivning er det godt at overveje baggrunden for at få lavet undersøgelsen, og hvordan du vil reagere på resultatet. Disse spørgsmål kan måske være en hjælp for dig: Hvorfor vil du undersøges for, om du er arveligt disponeret for kræft? Hvad er fordele og ulemper ved denne viden? Hvad betyder det for dig, hvis du ikke bliver undersøgt? Hvad vil resultatet højst sandsynlig fortælle dig? Hvilken betydning vil resultatet have for dig og din familie? Hvordan vil du bruge oplysningerne fra undersøgelsen? Du kan læse mere om arvelig risiko for kræft på 17

18 18

19 Hvordan bliver jeg ved med at være en god pårørende? Reaktioner 20 Professionel hjælp 20 Pas på dig selv gode råd 22 Fortæl om dig selv 23 Kvalitet i hverdagen 23 19

20 Hvordan bliver jeg ved med at være en god pårørende? Det er naturligt, at du ændrer dit syn på omverdenen, fordi angsten for fremtiden og døden er blevet en del af hverdagen. Andres problemer kan virke banale. Du føler måske, de taler om ligegyldige ting. Du kan også opleve, at du skaber afstand til mennesker omkring dig. De ting, som før var vigtige, kan pludselig virke ubetydelige. Reaktioner Det vil altid være forskelligt, hvornår og hvordan du som pårørende reagerer på de ændringer, der sker i dit liv. I den første tid holder mange deres egne følelser tilbage og er mere optagede af den syge. Når der kommer lidt mere sammenhæng i hverdagen, er det almindeligt, at dine egne reaktioner bliver tydeligere. Nogle pårørende kan føle sig fysisk utilpasse, fordi kroppen helt naturligt reagerer på de mange omvæltninger. Blandt de mest almindelige symptomer er søvnforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, manglende appetit, hjertebanken og diarré. Nogle bruger alkohol som angstdæmpende middel. Hvis du eller den syge gør det,så vær opmærksom på, at det ikke bliver en vane. Du vil måske opleve, at du bliver irriteret over selv de mindste ting. Humøret svinger, og du kan have svært ved at koncentrere dig. Tolerancen kan være lav, fordi du måske i længere tid har følt, at du skulle være den stærke og tage dig af det hele. Du kan nemt blive nærtagende og reagere aggressivt overfor dine nærmeste. Det er ikke ualmindeligt at føle vrede mod den syge og behandlingssystemet. Vreden udløses ofte af magtesløshed i pressede situationer. Du kan få dårlig samvittighed, hvis du lader din vrede gå ud over den syge. Forsøg at tale med andre og prøv på den måde at forstå baggrunden for din vrede. Professionel hjælp Du kan søge professionel hjælp, hvis tankerne bliver for mange og for kaotiske. En rådgiver kan hjælpe dig med at få overblik over din situation. Du kan tale om dig selv med god samvittighed det er rådgiverens job at lytte og hjælpe. Samtidig giver det at tale med en udenforstående mulighed for at tale om tanker, der kan være svære at dele med familie og venner eller den syge. Det er ikke et nederlag at søge professionel hjælp. Det er derimod et spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation. Du er altid velkommen i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over (se kontaktinfo bagerst i pjecen), hvor vores rådgivere giver vejledning og støtte. Her kan du få både personlig rådgivning, rådgivning sammen med den syge og familierådgivning. Du kan også ringe til vores telefonrådgivning Kræftlinjen på Begge tilbud er gratis og kan benyttes, selv om man ikke er medlem af Kræftens Bekæmpelse. Pas på dig selv Som pårørende skal du både indrette dig efter den syge og tage vare på dig selv. Det kan være vanskeligt. Måske føler du, at du svigter den syge, hvis du gør noget på egen hånd. 20

21 Selv om behandlingen kan strække sig over lang tid og føles svær, vil mange pårørende opdage, at de faktisk kan klare mere, end de troede. Du kan opleve nogle nye og stærke sider hos dig selv. For de fleste vil der dog være en grænse for, hvor længe de kan fortsætte i samme høje tempo. Alle har på et eller andet tidspunkt brug for at koble af fra problemerne og samle ny energi. Nogen har det bedst med fysisk udfoldelse som at hugge brænde, dyrke sport og gå ture. Andre får en pause ved at lytte til musik, læse en god bog eller gå i biografen. Glem ikke at være god ved dig selv. Det er fornuftigt løbende at tage pauser og pleje dine egne interesser og behov. Passer du ikke på dig selv, har du ikke overskud til at give omsorg. Husk, at du er en vigtig støtte for den syge. Husk at... Du kan få gratis rådgivning og støtte i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over og på telefonrådgivningen Kræftlinjen. Se adresser og telefonnumre bagerst i pjecen Du kan møde andre pårørende på Cancerforum.dk. Her har patienter og pårørende mulighed for at dele tanker og erfaringer med hinanden døgnet rundt Du kan få tilskud til tolv konsultationer hos en psykolog. Du skal henvises af din praktiserende læge inden tolv måneder efter, at diagnosen er stillet. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få yderligere tilskud herfra Du har mulighed for at få personlige samtaler med sygehus- og sognepræster Du hos din praktiserende læge kan få samtaler om personlige spørgsmål 21

22 10 gode råd Føl dig ikke til besvær, hvis du har spørgsmål eller brug for at få genopfrisket informationer. Kontakt evt. sygehuset eller din praktiserende læge Orientér dig om sygdommen, behandlingen og bivirkningerne, det dæmper ofte angsten. Jo mere du ved om situationen, jo bedre kan du støtte den syge Pas på med at tage beslutninger på den syges vegne. Tal med hinanden om, hvad I hver især har brug for Lad være med at påtage dig det fulde ansvar for de praktiske opgaver. Det kan få den syge til at føle sig overflødig og mere syg end nødvendigt. I kan stadig være sammen om det praktiske bare på en anden måde Lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Benyt dig af de muligheder, der findes for praktisk hjælp og sig ja tak til den støtte, familie og venner tilbyder Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen er fuldkommen Tro ikke, at det er et nederlag at søge professionel hjælp. Det er der imod et spørgsmål om at vælge den bedste løsning i en presset situation Pas på dig selv, så du har overskud til at give omsorg. Husk, du er en vigtig støtte for den syge Forsøg at få nogle positive oplevelser i hverdagen. Lad ikke sygdommen overskygge det hele 22

23 Fortæl om dig selv Mange problemer kan undgås, hvis I taler godt sammen. Det er dog nemmere sagt end gjort. Ofte står du i det dilemma, at du gerne vil finde det rigtige tidspunkt at sige tingene på, men ikke kan vente evigt på en passende lejlighed. Som pårørende kan du være tilbøjelig til at se dine egne udfordringer som småting sammenlignet med den syges. Du holder igen, fordi du for alt i verden vil skåne den syge, men der er ofte tale om et misforstået hensyn. Den syge har også behov for at tale om andet end sig selv og være en støtte for dig. Er det svært at få taget hul på en alvorlig samtale, kan du prøve at tænke på de situationer, hvor I tidligere har fået en god snak. Plejer I f.eks. at tale godt sammen, når I går tur, er det måske dér, du skal prøve at få sagt de lidt sværere ting. Løsningen er ikke altid at sætte sig ned ved køkkenbordet og tvinge samtalen i gang. God kommunikation gør det nemmere at bevare nærheden og forstå hinandens behov. Kvalitet i hverdagen En kræftsygdom tager ofte lang tid. I perioder kan hverdagen være styret af undersøgelser, behandling, kontrol osv. Samtidig kan du som pårørende opleve tunge dage, hvor angsten for døden og for at miste presser sig på. For mange pårørende melder følelsen af uretfærdighed sig. Du kan synes, det er urimeligt, hvis du og din ægtefælle ikke får en alderdom sammen, eller hvis din mor eller far ikke kommer til at se, hvordan dit liv former sig. Selv om du i perioder forsøger at tage en dag ad gangen, vil du på et tidspunkt have brug for at tale om din egen angst for fremtiden. Hvis det er svært at få taget hul på emnet, fordi du er bange for at gøre den syge ked af det, kan du i første omgang prøve at snakke med andre. Sygdommen kommer let til at dominere, men forsøg også at give hverdagen et andet indhold. Det er en god idé at sætte dig nogle mål, du kan arbejde hen imod og glæde dig til. Der behøver ikke altid at være tale om de store udflugter; små oplevelser kan også give store glæder. Det er selvfølgelig vigtigt, at du stadig er realistisk og ikke bliver alt for skuffet, hvis planerne ændrer sig. 23

24 24

25 Voksne børn Rollerne byttes om 26 Respekter forældrenes valg 26 Søskende 27 Familierelationer 27 Vrede hos forælderen 28 Tal om døden 28 Egne børn 28 Alkohol 29 Netværk og støtte 29 Teenagere og unge 30 25

26 Voksne børn Voksne børn til den kræftramte For langt de fleste kommer det som et chok, hvis en af vores forældre får en livstruende sygdom. Du ved med din logik, at det kan ske, og har måske i omgangskredsen oplevet, at forældre kan blive syge og dø. Alligevel bliver du rystet i din sjæl, når det overgår dine egne forældre, fordi du pludselig konfronteres med, at du kan miste det menneske, der måske altid har repræsenteret en stor tryghed. Den første tid opleves ofte som uvirkelig. Det kan ikke passe. Efter et stykke tid afløses det for mange af handlekraft og ønsket om at gøre noget, så ens far eller mor bliver rask igen. Det kan blive meget vigtigt for dig at være sammen med dine forældre og at hjælpe. Du oplever måske også, at du skal finde en balance imellem, hvor meget du kan blande dig, og hvor meget du skal overlade til dine forældre. Du kan også få det sådan, at du undertiden slet ikke kan holde ud at se din far eller mor så syg, og måske helst vil undgå at besøge dem. Rollerne byttes om Rollerne mellem forældre og børn ændres ofte afhængig af den syge forælders formåen. Hvor det i mange familier er forældrene, der hjælper og spørger ind til børn og børnebørn, går støtten og omsorgen typisk den anden vej, når en forælder rammes af kræft. Som voksent barn til en syg oplever mange at have to hjem at drage omsorg for ens egen familie og forældrenes. Mange oplever at stå i et konstant dilemma mellem at være hos den syge forælder og hos sin egen familie. Du kan ikke være to steder på samme tid. Derfor er dårlig samvittighed ofte et vilkår i perioden, hvor ens forælder er syg. En kræftsygdom strækker sig ofte over lang tid, og det kan dreje sig om måneder eller år, hvor hverdagen pludselig vil være på denne måde for dig og din familie. Det slider. Husk derfor også at tænke på dig selv og din familie. Særligt når forældrene bor langt væk, og du er nødt til at rejse frem og tilbage i weekenderne, kan det være hårdt at få tingene til at hænge sammen. Hvis du har børn, skal du tage stilling til, om du vil tage hele familien med eller nøjes med at tage af sted selv. Måske har den syge forælder ikke overskud til, at hele familien kommer, og så er det bedst, du kommer alene. Der findes ingen opskrift på at gøre det rigtigt. Du må finde den løsning, der passer bedst til din familie. Det kræver fleksibilitet og støtte fra partnerens side og ofte også fra arbejdspladsen at få tingene til at hænge sammen. Det er derfor en god idé at inddrage din partner i, hvordan du har det, og hvordan du har det bedst med at prioritere din tid. Fortæl også din arbejds giver om din situation. Respekter forældrenes valg Der vil sandsynligvis være ting, dine forældre ikke inddrager dig i, for at beskytte dig. Det kan være godt at sige, at du gerne vil involveres og f.eks. gerne tager med til lægesamtaler. Forklar, at du gerne vil vide besked, og at det ikke gør dig mere ked af 26

27 det. Det kan være fint at være med, så I er flere til at huske de mange informationer. Samtidig er det vigtigt at acceptere, hvis forælderen ikke ønsker det. Forsøg i det hele taget at vise opbakning og respektere dine forældres valg, uanset om du er uenig. Det kan være i forhold til behandling og eventuel alternativ behandling, eller at den syge forælder f.eks. ikke har overskud til at se sine børnebørn under sygdommen. Måske synes du, at forælderen skal prøve at omlægge sin kost eller lignende, men han eller hun har ikke lyst eller overskud til det. Det kan være frustrerende, men husk på, at selv om I alle er påvirkede af situationen, så er det din mor eller far, der mærker sygdommen i kroppen, og har retten til at bestemme. Søskende Hvis du har søskende, er det godt at have en løbende dialog om, hvordan I bedst klarer forløbet sammen. Aftal hvem, der gør hvad, og hvornår I hver især kan være hos forældrene. Det kan give konflikter, hvis nogle søskende synes, at de laver alt arbejdet. Uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre i familien kan meget let blive forstærkede i en presset situation også i forholdet mellem børn og forældre. Forsøg at have forståelse for, at alle ikke nødvendigvis kan yde lige meget. Tag udgangspunkt i, at den enkelte gør det så godt, han eller hun kan. De kommer ikke til at gøre mere af at blive kritiseret for ikke at gøre det godt nok. Samtidig er det vigtigt at give alle plads til at yde det, de kan. Hvis du er enebarn, kan du føle dig meget alene om ansvaret, fordi der ikke er søskende at dele praktiske opgaver og følelser med. Det kan være rigtig godt at finde nogen i familien eller dit netværk, der kan støtte og aflaste dig gennem forløbet. Samtidig er det vigtigt med fleksibilitet fra både partner og arbejdsplads. Familierelationer Ingen familier er ens, og det er derfor vidt forskelligt, hvordan man i den enkelte familie bruger hinanden under et kræftforløb. Har I indbyrdes uoverensstemmelser, kan de ofte blive forstærket i en presset situation. Andre oplever, at sygdomsforløbet samler familien, og gør båndene tættere. Har du ikke været vant til at snakke om problemer og følelser med dine forældre, vil det sandsynligvis også være svært under en kræftsygdom. Du kan ikke påtvinge forælderen at tale om sygdommen, men du kan spørge ind til den og være åben, hvis forælderen åbner op. Hvis dine forældre ikke længere er sammen, kan der være god hjælp at hente hos den far eller mor, der ikke længere er så tæt involveret i den syge forælders liv. Netop fordi han eller hun ikke længere er lige så følelsesmæssigt involveret, kan denne forælder have større overskud til at være der for dig. Vrede hos forælderen Nogle oplever, at den syge forælder bliver meget vred og skælder ud. Hvis kræften 27

28 sidder i hjernen, kan det give en forandring i personligheden. Hos andre skyldes vreden afmagt og angst for sygdommen, døden, smerter og tab af værdighed. Det går ofte ud over de nærmeste og kan være vanskeligt at takle, ikke mindst hvis det går ud over den anden forælder. Sig fra, hvis det er fuldstændig urimeligt, men husk også at skelne mellem sygdom og menneske. Tænk på, at det er sygdommen, der giver vredesudbruddene ikke personen. Tal om døden Hvis din mor eller far er meget syg, kan det være godt at tale sammen om den mulighed, at hun eller han dør. Måske vil den syge ikke forholde sig til døden eller måske forholder din forælder sig meget til døden og glemmer at leve livet nu. Du kan opleve, at den syge er et andet sted, end du selv er. Måske er den syge mere indstillet på at skulle dø, end du selv er indstillet på, at det kan ske. Det er svært for mange at tale om døden, men det kan være befriende at gøre. Mange oplever, at det frigør tankerne til at leve her og nu, at de rent faktisk har talt om, hvad der skal ske, hvis den syge forælder dør. En sådan samtale skal selvfølgelig ske med respekt og varsomhed. Det bliver tit lettere, hvis du spørger åbent, fordi du så giver din mor eller far mulighed for at sige fra. Du kan for eksempel sige: Jeg håber af hele mit hjerte, at du bliver rask. Men hvis du ikke bliver rask, er der så noget, du gerne vil have, at vi får talt om? I langt de fleste tilfælde har dine forældre også selv haft disse tanker, og det kan derfor være en stor lettelse, hvis du tager hul på emnet. Egne børn Hvis du selv har børn, er det vigtigt at huske, at børn lynhurtigt fornemmer ændrede stemninger i hjemmet. De vil hurtigt fornemme, at du opfører dig anderledes end ellers også selv om du prøver at holde en facade. Skjul derfor ikke, hvis du ind imellem bliver ked af det. Forklar i stedet dine børn, at du græder, fordi bedstemor eller bedstefar er syg. Det er også en del af livet, at du bliver ked af det. Understreg, at der er voksne, der hjælper dig, og som det hjælper at tale med. Fortæl gerne med navns nævnelse, hvem det er, så det bliver konkret. På den måde hjælper du børnene til at finde sig tilrette med, at du ikke er glad hele tiden. Forbered dine børn på, hvad der venter dem, når de skal besøge deres bedsteforældre. For eksempel hvis bedsteforælderen ser anderledes ud. Børn klarer det meget bedre og bliver langt mindre forskrækkede, hvis de ved besked på forhånd. Alkohol Nogle oplever, at deres forældre drikker for at dulme angsten. Det kan både være den syge og den raske forælder, der bruger alkohol som angstdæmpende middel. Det kan være vanskeligt at tage problemet 28

29 op med forælderen, og det gælder i høj grad om at fornemme, hvor meget du kan blande dig som barn. Prøv for eksempel at sige, at du har lagt mærke til, at han eller hun drikker meget, og at du er bekymret. Hvis forælderen er åben over for at snakke om det, kan du tilbyde at finde professionel hjælp. Netværk og støtte En kræftsygdom varer typisk lang tid, derfor slider det på alle i familien. Det giver mindre overskud til at være overbærende over for hinanden, og det er derfor helt normalt at blive vred og skælde ud på sygdommen og forældrenes håndtering af sygdommen. Du kan overvældes af følelser af meningsløshed og uretfærdighed eller angst for at miste forælderen. Måske oplever du manglende overskud til at være der i det omfang, du egentlig gerne vil eller du kan få følelsen af at være på vej ud ad døren fra forælderen, og det eneste, han eller hun tænker på, er, hvornår du kommer igen. Det er vigtigt at huske, at du er nødt til også at passe på dig selv for at kunne hjælpe. Dine forældre har ingen gavn af, at du kører dig selv helt ned. Brug dit netværk til at få luft for tankerne. Find frem til de personer, der er gode til at lytte til din situation uden at forsøge at løse den. Gå uden om dem, der fortæller historier om folk, der er døde af kræft. Det kan du ikke bruge til noget. Brug i stedet tid med dem, der lytter til dine bekymringer og tanker. Det er dejligt med alle de svar, jeg har fået. Det hjælper at snakke med nogen om det, jeg går og tænker og føler. Den ene dag har jeg det godt, og den næste dag har jeg det forfærdeligt. Kroppen er konstant i et følelsesmæssigt oprør. Jeg er så glad for den omsorg, jeg har fået af de andre på Cancerforum. De kender mig ikke engang, men de er de eneste, jeg har at forholde mig til i denne svære tid. Kvinde, 40 år Det kan være en god idé at få professionel hjælp, hvis tankerne fylder meget. Det er slidsomt at være pårørende, og det kan være godt at have en sparringspartner, der ikke er personligt involveret i familien. Som pårørende kan du få en henvisning til psykologhjælp hos din læge inden for 12 måneder, efter at din forælder har fået diagnosen, hvor sygesikringen dækker en stor del af taksten. Du er også altid velkommen hos Kræftens Bekæmpelse. I vores kræftrådgivninger landet over, kan du få gratis støtte og vejledning af professionelle rådgivere. Du kan 29

30 også ringe til vores gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på eller besøge Cancerforum.dk, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre pårørende online. TEENAGERE OG UNGE Er du ung og så småt i gang med at finde dine egne ben i voksenlivet, kan det give nogle særlige problemstillinger og bekymringer, når din mor, far eller en søskende bliver alvorligt syg. Du kan mærke en stor ambivalens, fordi du gerne vil være to steder på én gang. Du har lyst til at stå på egne ben og kan samtidig opleve en nødvendighed i at være tæt på din familie. Er du i gang med studier eller læreplads, kan det være svært at finde balancen mellem at bruge tid og energi på uddannelsen og at være der for den syge. Nogle vælger at tage orlov i en periode, og du kan også vælge, at andre oplevelser udskydes i en periode. Har du for eksempel planer om efterskole, højskole, udlandsrejser, længere udlandsophold, at flytte hjemmefra eller lignende, kan du pludselig have svært ved at forestille dig at tage af sted, fordi din mor, far eller en søskende er alvorligt syg. Det vigtigste for din mor og far er, at du har det godt. Derfor kan de tit ønske, at du gør, som du har planlagt. Du kan også opleve, at de hellere vil have, at du bliver hjemme. Der er ikke nogen ideel løsning. Vælger du at tage hjemmefra, vil du være bekymret for dem derhjemme og måske også ked af at være langt væk. Vælger du at blive hjemme, vil du måske være ked af, at du ikke er kommet af sted, som du har drømt om. Det er et svært valg at tage, og du vil måske opleve, at du først senere i livet kan mærke, om det valg, du og din familie traf, var det rigtige for dig. Hverken du eller andre kan forudsige, hvordan livet og sygdommen udvikler sig. Lige nu er du derfor nødt til at gøre det, der føles mest rigtigt for dig. Der kan være forskel på, om du har en single-forælder, der er blevet syg, eller om dine forældre bor sammen. Den syges netværk har også stor betydning er der for eksempel mange i familien eller vennekredsen, som træder til og støtter den syge, kan det gøre det nemmere for dig at tage beslutningen om at tage hjemmefra. Er netværket mindre, kan du føle en større forpligtelse til at blive hjemme. Det er okay at sætte nogle ting på hold i en periode, hvis det er dét, der føles mest rigtigt for dig. Du skal nok nå det hele på et senere tidspunkt. Du har et langt liv foran dig på den anden side af sygdommen. I andre familier er man enige om, at den unge skal af sted, og så er det også helt okay. Du må træffe det valg, som føles rigtigt for dig. I forholdet til dine venner og eventuelle kæreste kan det være svært, når du gerne vil være en glad ven og kæreste, men sam- 30

31 tidig er rigtig ked af det. Fortæl din kæreste og dine venner, at de også er vigtige for dig, selv om sygdom fylder meget for dig lige nu. Fortæl også dine forældre, at du har brug for deres opbakning til at være sammen med dine venner og kæreste, selv om I er midt i en svær tid. Brug dine venner og kæreste til at snakke med om, hvordan du har det. Det kan også være rart at møde andre i samme situation som dig selv. Personer som forstår de bekymringer, du står med. Du har mulighed for at få rådgivning og møde andre unge hos foreningen Børn, Unge og Sorg, se hjemmesiden Du er også meget velkommen på Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over, hvor du kan få gratis rådgivning og støtte. Se kontaktoplysninger bagerst i pjecen. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse om børns behov og reaktioner, når én tæt på får kræft. Se mere på cancer.dk/boern 31

32 32

33 Ven eller kollega Hvad siger man? 34 Praktisk hjælp 34 Gode råd til venner og kollegaer 35 33

34 Ven eller kollega Som ven eller kollega til en kræftramt kan du føle dig usikker på, hvad du skal sige, og hvordan du kan støtte og hjælpe den syge. Du kan være bange for at trænge dig på. Måske tænker du, at hun eller han hellere vil tale med sin familie eller nære venner, og undlader derfor at spørge til eller kommentere sygdommen. Det vil altid være den dårligst tænkelige løsning, da den syge let kan føle sig meget isoleret. Vis i stedet din medfølelse, og tilbyd din støtte i det omfang, du har lyst og overskud til. Accepter, hvis vennen eller kollegaen ikke ønsker at tale om sin sygdom eller siger nej tak til hjælp. Lad være med at tage det som en personlig afvisning. Se det i stedet som et nej tak her og nu og spørg igen løbende. En kræftsygdom er ofte et længere forløb, og din ven eller kollegas behov kan ændre sig undervejs. Hvad siger man? Det kan være svært at finde en passende bemærkning til en ven eller kollega, der har fået kræft. Det vigtigste at huske er, at din rolle ikke er at være professionel behandler. Du er et medmenneske, der kan hjælpe ved at vise forståelse og give dig tid til at lytte. Du behøver ikke forsøge at finde den helt rigtige, forkromede sætning at sige. Den findes ikke, for du kan ikke sige noget, der ordner situationen. Ofte er det bedst og nemmest at sige noget helt enkelt som f.eks.: Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men jeg har tænkt meget på dig efter at have hørt om din sygdom Det gør mig ondt, at du har fået kræft Hvordan har du det? Jeg har lidt svært ved at tale om det, men jeg er meget ked af, at du er blevet syg Med dit spørgsmål og din tilstedeværelse viser du, at du anerkender den svære situation, din ven eller kollega står midt i. Sørg derfor altid for at have tid til at høre svaret, når du spørger. Hvis du haster videre, kan det virke som om, du ikke mente spørgsmålet for alvor eller bagatelliserer situationen. Praktisk hjælp Det kan også være en stor hjælp at tilbyde en praktisk håndsrækning. Giv så konkrete tilbud som muligt frem for at sige; du kan bare sige til. Det er ofte svært på grund af manglende overskud. Til byd f.eks. at komme forbi med en ekstra portion mad, hente børnene eller lignende. Det er lettere at tage imod et konkret tilbud om hjælp end selv at skulle bede om hjælpen. En kræftsygdom er ofte en langvarig proces, der slider på hele familien. Det kan derfor også være en stor hjælp for den syge, hvis resten af familien ind i mellem får et frikvarter fra sygdommen. Hvis din ven har børn, kan det derfor også være en god idé at invitere dem hjem på legeaftale. Er den kræftramte sengeliggende, kan du give partneren tid til en tur hjemmefra ved at være hos din ven i nogle timer. Tag selv initiativ til at hjælpe og accepter de afslag, du får undervejs. Ring selv i stedet for at sige du kan bare ringe. Det kan være svært at overskue midt i en svær tid. 34

35 Gode råd til venner og kollegaer Lyt til, hvad den kræftramte er optaget af. Tilbyd din tilstedeværelse og forståelse frem for at prøve at ordne situationen ved at sige: Det går nok, hvor ser du godt ud eller du skal nok blive rask Sørg for at have tid til at lytte til svaret, når du spørger til den syge. Hvis du haster videre, virker det som om, du ikke for alvor ønsker samtalen Husk, at din ven eller kollega ikke kun har kræft. Snak om andre ting end sygdommen, forhold dig til vennen som menneske og ikke kun som en, der er syg Tag selv kontakt. Ring selv frem for at sige du kan bare ringe og tag selv initiativ til at give praktisk hjælp Tag ikke afvisninger personligt, se dem kun som gældende her og nu. Vær ikke bange for at spørge eller tilbyde din hjælp en anden gang Lad være med at fortælle historier om folk, du kender, der er døde af kræft. Det kan den syge ikke bruge til noget Vis din opbakning, og vær ikke fordømmende i forhold til den syges håndtering af sygdommen 35

36 Læs mere Pjecer Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer om kræft og de følelser og praktiske spørgsmål, der kan melde sig i forbindelse med sygdommen. Alle pjecer kan ses og bestilles gratis på cancer.dk/pjecer eller ved at ringe på Cancervideo.dk På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside finder du næsten 300 små film om kræft og livet med kræft som patient og pårørende, viden, forskning m.m. Du kan også høre en række radioprogrammer. Cancervideo.dk Cancer.dk På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse om kræft og livet med sygdommen både som patient og pårørende. Du kan læse om behandling, alternativ behandling, mad, motion og meget mere. Du kan også se, hvad der sker på din lokale kræftrådgivning. Cancer.dk Opskrifter.nu Du finder opskrifter, viden og gode råd om mad, når du har kræft, på Kræftens Bekæmpelses opskriftsite. Cancer.dk/opskrifter Patientforeninger Der findes en række patientforeninger, som bl.a. laver aktiviteter, hvor man kan møde andre med samme kræftsygdom. Cancer.dk/patientforeninger Gode bøger Der er skrevet rigtig mange gode bøger om at leve med en kræftsygdom, både som patient og pårørende. Du kan finde en oversigt på Cancer.dk/boegeromkraeft 36

37 Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, end du tror Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis hjælp og vejledning. Har du brug for rådgivning, kan du besøge din nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen, skrive med en rådgiver via vores onlinerådgivning eller stille et spørgsmål til Brevkassen. Vil du møde andre kræftramte, kan du oprette en profil på eller kontakte din nærmeste kræftrådgivning, der arrangerer netværksaktiviteter. Vi tilbyder rådgivning mere end 30 steder i hele landet. Nedenfor finder du adresser på kræftrådgivninger landet over. Se alle de steder, vi har rådgivningstilbud, på cancer.dk/raadgivning. Læs mere på der er Danmarks største hjemmeside om kræft. Region Hovedstaden Kræftrådgivningen Østergade 14, Hillerød Tlf Kræftrådgivningen Center for Kræft og Sundhed Nørre Allé København N Tlf Kræftrådgivningen Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Tlf Kræftrådgivningen Nørgaardsvej Lyngby Tlf Region Sjælland Kræftrådgivningen Hasselvænget Holbæk Tlf Kræftrådgivningen Ringstedgade Næstved Tlf Kræftrådgivningen Gormsvej Roskilde Tlf Region Nordjylland Kræftrådgivningen Steenstrupsvej Aalborg Tlf Region Midtjylland Kræftrådgivningen Nørgaards Allé Herning Tlf Kræftrådgivningen Toldboden 1, Viborg Tlf Hejmdal Kræftpatienternes hus Peter Sabroes Gade Århus C Tlf

38 Region Syddanmark Kræftrådgivningen Jyllandsgade Esbjerg Tlf Kræftrådgivningen Kløvervænget 18B 5000 Odense C Tlf Kræftrådgivningen Beriderbakken Vejle Tlf Kræftrådgivningen Nørreport 4, Aabenraa Tlf Landsdækkende Kræftlinjen Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Tlf Åbningstider: Mandag - fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage Chat-rådgivning Du kan chatte med rådgiverne på Kræftlinjen, hvis du har spørgsmål om kræft. Åbningstiderne er de samme som for Kræftlinjen (se ovenfor) cancer.dk/chat Online-rådgivning Du kan også tale med Kræftlinjens rådgivere via en videosamtale på din computer, hvis du booker en tid til det. Se mere på: cancer.dk/onlineraadgivning Kræftens Bekæmpelses Brevkasse I Brevkassen kan du få svar på dine spørgsmål om kræft og livet med kræft cancer.dk/brevkasse Cancerforum Kræftens Bekæmpelses online mødested for patienter og pårørende cancerforum.dk Liv Med Kræft Kræftens Bekæmpelses gratis app til smartphones. Liv med kræft kan hentes gratis i App Store og Google Play. Du kan også hente appen ved at scanne QR-koden nederst med din mobil eller sende en sms med teksten kbapp til Det koster almindelig sms-takst. 38

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Midtjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Livet med uhelbredelig kræft Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Marianne Kruse Psykolog Inge Kaldahl Friberg Jurist Charlotte Hjeds

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Livet med uhelbredelig kræft Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Psykolog Marianne

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uheldbredelig kræft

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uheldbredelig kræft Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Livet med uheldbredelig kræft Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Psykolog Marianne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når din nærmeste har whiplash

Når din nærmeste har whiplash Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Kræft og sorg

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Kræft og sorg Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Kræft og sorg Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Rådgivningsleder Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Foto: IStockphoto Colourbox

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257

3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 STRESS Kend symptomerne og styr din stress HVAD ER STRESS? Vi bliver stressede, når vi bliver stillet over for større krav, end vi kan

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Den sidste tid. livet med uhelbredelig kræft

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Den sidste tid. livet med uhelbredelig kræft Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Den sidste tid livet med uhelbredelig kræft Tekst: Nanna Kathrine Riiber Kristensen Kilder: Psykolog Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Jurist Charlotte

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Kræft og sorg

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Kræft og sorg Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Kræft og sorg Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Marianne Kruse Cand. pæd. i pædagogisk psykologi Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere