Beskæftigelsesplan Frederikssund Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2012 Frederikssund Kommune 2011

2 FORORD : MÅL FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN JOBCENTER FREDERIKSSUNDS RESULTATMÅL FOR DE 4 MINISTERMÅL : DE REGIONALE UDFORDRINGER SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ØSTDANMARK BESKÆFTIGELSESREGIONENS FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN FREM MOD UDFORDRINGER I 2012 OG FREMTIDEN : LOKALE UDFORDRINGER, MÅL OG STRATEGIER LEDIGE SKAL HURTIGT TILBAGE I JOB LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES UNGE SKAL I UDDANNELSE ELLER JOB FLERE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE SKAL I JOB STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS : JOBCENTERETS BUDGET : BILAG BILAG 1: SAMLET OVERSIGT MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLANEN FOR BILAG 2. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD, PLAN BILAG 3: GUIDELINES FOR JOBCENTERETS AKTIVE INDSATS... 38

3 Forord Beskæftigelsesplanen er Frederikssund Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Bekendtgørelse nr. 735 af 3. juli 2009 fastsætter kravene til indholdet i planen. Kravene er indarbejdet i en skabelon udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nærværende plan følger denne skabelon og systematik. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er selvom de seneste år har været præget af stigende ledighed fortsat at udvide arbejdsudbuddet og begrænse andelen på offentlig forsørgelse. Planen redegør - med afsæt i resultatrevisionen for år 2010 og med de 4 ministermål som omdrejningspunkt - for, hvordan jobcentret påtænker at tilrettelægge indsatsen i Indsatsområderne og målene er: 1. Indsatsområde: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.. 2. Indsatsområde: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Indsatsområde: Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Ministermålene understøtter det overordnede mål ved at sætte fokus på: at arbejdskraftreserven ikke udvikler sig til langtidsledighed, betydningen af en aktiv indsats for borgere, der er i risiko for at komme på permanent offentlig forsørgelse, på de unge, som er særlig hårdt ramt af krisen og på nydanskere fra ikke-vestlige lande, som udgør et stort arbejdskraftpotentiale. For at understøtte jobcentrenes fastlæggelse af mål for år 2012 har de 4 beskæftigelsesregioner i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en model for en teknisk fremskrivning af udviklingen dels på regionalt niveau, dels på kommunalt niveau. Den tekniske fremskrivning baserer sig på forventningerne til udviklingen i ledigheden fra december 2010 til december 2012 samt ledighedens forventede påvirkning af de enkelte mål. Fastlæggelsen af niveauerne baserer sig på følgende forudsætninger: Konjunkturfølsomme målgrupper (a-dagpengemodtagere samt jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere) fremskrives i mål 1, 3 og 4 ud fra forventningerne til ledighedsudviklingen fra december 2010 til december Den forventede ledighedsudvikling forventes at slå igennem med 100 %. Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre konjunkturfølsomme end ovennævnte grupper. Den forventede ledighedsudvikling forventes derfor at slå igennem med 75 % for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere i mål 1, 3 og 4. Alle øvrige ydelser er konjunkturuafhængige, og de fastlåses derfor på det historiske niveau i december

4 Beskæftigelsesregionen anbefaler, at lokale indsatser og politiske prioriteringer, som indebærer en styrkelse af den hidtidige indsats, medvirker til en mere ambitiøs målfastsættelse end den, den tekniske fremskrivning tilsiger og har udtrykt konkrete forventninger til fastsættelse af målene for Jobcenter Frederikssund. Jobcentrets egne forslag til de konkrete udmøntninger af målene er udarbejdet primo juni Resultatmålene er fastsat efter en vurdering af de lokale udfordringer og vilkår, men med udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning, som jf. ovenstående blandt andet er baseret på prognoser for udviklingen i ledigheden frem til udgangen af En ændret ledighedsudvikling vil derfor påvirke indfrielsen af målene. Planen er udarbejdet efter drøftelse mellem det Lokale Beskæftigelsesråd, Beskæftigelsesudvalget og jobcentrets ledelse med henblik på at opnå en fælles forståelse af de udfordringer og mål, der danner grundlag for prioriteringerne i planen. Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har behandlet planen, og deres bemærkninger er medtaget ved Byrådets godkendelse af planen. Planen beskriver som nævnt målene og strategierne for jobcentrets indsats. Når de beskæftigelsesmæssige udfordringer skal håndteres, kræver det dog en langt bredere indsats, end den jobcentret kan præstere alene. Den nok største udfordring for Frederikssund Kommune er, at medvirke til at udvikle arbejdsstyrken så den er rustet til at honorere fremtidens krav, og tilsvarende at gøre det interessant for nye virksomheder at etablere sig i kommunen. Arbejdsstyrken er på nuværende tidspunkt præget af et relativt lavt uddannelsesniveau ikke mindst blandt de unge. Den stigende ledighed har medført et stort antal ufaglærte ledige i alle aldersklasser. Med de voksende krav til en moderne arbejdsstyrke, outsourcing af opgaver og konkurrence fra arbejdstagere fra det øvrige EU kan det ikke påregnes, at der på sigt bliver jobmuligheder for ufaglærte, der modsvarer antallet af ufaglærte. Jobcentret vil yde sit bidrag, primært ved at sikre at unge uddannelsesegnede ikke modtager offentlig forsørgelse, men i stedet gennemfører en uddannelse. Der er imidlertid brug for en massiv indsats, hvor beskæftigelsespolitikken tænkes sammen med kommunens øvrige områder. Det gælder fx erhvervspolitikken, indsatsen på børne-ungeområdet, på sundheds- og misbrugsområdet, m.h.t. uddannelsesvejledning mv. En vellykket beskæftigelsesindsats kræver også samarbejde udover det rent kommunale. Arbejdsmarkedets parter, a-kasserne, virksomhederne, sundhedsvæsenet - ikke mindst de privatpraktiserende læger, beskæftigelsesregionen og områdets øvrige jobcentre er dermed vigtige samarbejdspartnere, når Jobcenter Frederikssund skal løse sin del af beskæftigelsesindsatsen til gavn for borgere og virksomheder. 2

5 1: Mål for den beskæftigelsespolitiske indsats Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 1. Indsatsområde: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. 1. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. 2. Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Indsatsområde: Unge skal i uddannelse eller job. 3. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. 4. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 3

6 1.2. Jobcenter Frederikssunds resultatmål for de 4 ministermål 1. Resultatmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 730 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10,5 % fra december 2010 til december Resultatmål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 95 personer i december 2012, svarende til en stigning på 0 % fra december 2010 til december Resultatmål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 600 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 6,3 % fra december 2010 til december Resultatmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 415 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 3,5 % fra december 2010 til december

7 2: De Regionale udfordringer 2.1. Situationen på arbejdsmarkedet i Østdanmark 1 Den finansielle og økonomiske krise har medført, at en stigende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder modtager offentlig forsørgelse. Den stigende andel af personer på offentlig forsørgelse udgør en væsentlig udfordring fremover. Både for den enkelte borger, og for samfundet i form af øgede omkostninger, et uudnyttet arbejdskraftpotentiale og reduceret produktivitet. Stigningen i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse skyldes især en stigning i antallet af a dagpengemodtagere og jobklare kontant og starthjælpsmodtagere. Det er således primært de konjunkturafhængige grupper, der er påvirket af krisen, hvorimod antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse har været mere stabilt. Det betyder samtidig, at der kan forventes et fald i antallet af personer på a-dagpenge og jobklare kontant og starthjælpsmodtagere, når konjunkturerne vender. Dette ses allerede for antallet af jobklare kontant og starthjælpsmodtagere, som i slutningen af 2010 er faldet. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse har været stigende siden sidste halvdel af 2008 og gennem hele Stigningstakten er dog væsentlig reduceret i 2010, hvilket vidner om en stabilisering af arbejdsmarkedet. I december 2010 var ca personer på offentlig forsørgelse i Østdanmark en stigning på knap 25 % i forhold til niveauet før vendepunktet i efteråret Ser man på de enkelte ydelser er der ud over a dagpengemodtagere og jobklare kontant og starthjælpsmodtagere sket en betydelig stigning antallet af i kontant og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. En del af denne stigning skyldes dog, at flere placeres i matchgruppe 3 efter implementeringen af ny matchmodel i april Antallet af personer på de øvrige mindre konjunkturfølsomme ydelser har været mere stabilt og dermed mindre påvirket af den økonomiske krise. Under finansielle og økonomiske kriser er der en tendens til, at flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det har også været tilfældet under den seneste krise. Samtidig med den faldende beskæftigelse er der således sket et betydeligt fald i arbejdsstyrken. Faldet skyldes, at flere forlader arbejdsstyrken, eksempelvis at ældre i efterlønsalderen er mere tilbøjelige til at vælge efterløn frem for nyt job, og at flere unge påbegynder uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken betyder, at bruttoledigheden ikke er steget i samme omfang som faldet i beskæftigelsen. Selvom ledigheden har været kraftigt stigende, er der stadig mange, som vender hurtigt tilbage i job. I takt med den stigende bruttoledighed er langtidsledigheden ligeledes steget og stigningen er større end for den generelle ledighed. Langtidsledigheden steg fra december 2009 til september 2010 med ca. 15 %, mens den øvrige gruppe af bruttoledige i samme periode blot steg med ca. 3 % Det er blandt mænd og særligt mænd med dansk oprindelse, at langtidsledigheden er steget mest. Ca. 22 % af de bruttoledige i Østdanmark var i september 2010 langtidsledige svarende til personer. Samtidig med at nogle ledige hurtigt vender tilbage i job, er der således også mange, der bliver fastholdt længere tid i ledighed. Der er betydelige regionale forskelle i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvilket også gør sig gældende for udviklingen i bruttoledigheden. Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 steg bruttoledigheden med 67 % i Region Hovedstaden mod 81,3 % i Region Sjælland. Forskellen skyldes primært den forskellige erhvervsstruktur i de to regioner, hvor byggeri og anlæg samt industri vejer tungere i Region Sjælland særligt i yderområderne. 1 Dette afsnit er baseret på BRHS analyserapport, Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - Sigtelinjer og målsætninger, marts

8 Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2010 har stigningen dog været ca. 10 % i begge regioner. Det skal ses i sammenhæng med, at afmatningen i første bølge primært ramte byggeri og anlæg samt industri, mens den i anden bølge også har ramt de private serviceerhverv, som udgør en stor andel af beskæftigelsen i Region Hovedstaden Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen frem mod 2012 Afmatningen på arbejdsmarkedet med fald i beskæftigelsen og stigende ledighed der begyndte i sommeren 2008 er fladet ud i slutningen af Ultimo 2010 er den samlede beskæftigelse i Østdanmark på personer, hvilket er personer færre end ultimo Det svarer til et fald på 2 % I slutningen af 2011 forventes beskæftigelsen at være på personer, hvilket er det samme som året før. Beskæftigelsen forventes at stige til personer i slutningen af 2012, svarende til en stigning på ca personer eller 0,1 procent. Beskæftigelsesfremgangen i Østdanmark forventes primært at ske inden for privat service og industri. Privat service forventes således at beskæftige ca flere i 2011 og yderligere næsten i 2012 dvs. en stigning på 0,2 procent i begge år. Inden for industrien forventes beskæftigelsen at stige med godt 1 procent i 2011 og lidt mindre i 2012 svarende til i alt godt personer som følge af forventninger om produktivitetsstigninger og deraf følgende konkurrenceevneforbedringer. Derimod forventes væksten i den offentlige sektors beskæftigelse at ophøre eller som minimum afdæmpes som følge af besparelserne i den offentlige sektor. For bygge og anlæg samt landbrug forventes stort set uændret beskæftigelse de kommende år. Den private servicesektor var vækstmotoren i den langvarige højkonjunktur, der sluttede i sommeren Herefter er beskæftigelsen i sektoren faldet med ca personer i 2010, men dette forventes nu at vende igen. Nedgangen i beskæftigelsen har betydet, at den situation med mangel på arbejdskraft, der eksisterede inden for mange erhvervsområder er reduceret væsentligt. Det forventes, at den nuværende begrænsede mangelsituation vil være uændret i Afdæmpningen i den offentlige sektor har løsnet den stramme rekrutteringssituation for eksempelvis læger, sygeplejersker, lærere og pædagoger. Det forventes at fortsætte i de kommende to år som følge af stagnerende efterspørgsel og fortsat stigende udbud fordelt på sektorer 2.3. Udfordringer i 2012 og fremtiden De kortsigtede udfordringer ændrer ikke ved, at den væsentligste langsigtede udfordring er at sikre et øget arbejdsudbud. Det skyldes hovedsageligt den demografiske udvikling, som gør det vanskeligt at sikre en arbejdsstyrke af tilstrækkelig størrelse. På lidt længere sigt vil andelen af ældre stige markant, mens antallet af erhvervsaktive vil falde, hvilket betyder en stigende forsørgerbyrde. Inden for få år forventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken at overgå antallet af personer i arbejdsstyrken, og forskellen forventes at blive øget frem mod Problemstillingen er særligt udtalt i Region Sjælland. Uanset de økonomiske konjunkturer vil der også fremadrettet være en ubalance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Et øget arbejdsudbud vil bidrage til en højere beskæftigelse og dermed bidrage til øgede offentlige indtægter som følge af øgede skattebetalinger og faldende offentlige udgifter til overførselsindkomster. Det er derfor afgørende, at flest mulige i den erhvervsaktive alder indgår i arbejdsstyrken, herunder indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. 6

9 Det forventes, at ledigheden vil stige markant blandt ufaglærte, da efterspørgslen efter ufaglærte falder mere end udbuddet. Derimod forventes et væsentligt fald i ledigheden blandt faglærte, som primært skyldes et markant fald i antallet af faglærte i arbejdsstyrken. Fra omkring 2015 er der således udsigt til mangel på faglært arbejdskraft, særligt inden for bygge og anlæg samt social og sundhedssektoren. For personer med en mellemlang videregående uddannelse forventes også et svagt fald i ledigheden. 7

10 3: Lokale udfordringer, mål og strategier I alt borgere, svarende til 34,7 % af arbejdsstyrken i Frederikssund, var i løbet af 2010 i berøring med jobcentret. Antallet af modtagere af de enkelte ydelser opgjort som berørte og omregnet til fuldtidspersoner, fremgår af nedenstående Tabel 1. Antallet af berørte er steget med 7,8 % i forhold til antallet i år Samtidig er antallet af fuldtidspersoner steget med 16,4 %. Udviklingen er dermed kendetegnet ikke kun ved et stigende antal modtagere, men også ved en stigning i ydelsesperiodernes længde. Tabel 1: Personer på udvalgte ydelser i kalenderåret 2010 Berørte Fuldtidspersoner Antal Procent Antal Procent Forsikrede ledige % % Kontanthjælpsmodtagere % % Start- og 2 % introduktionsydelse % 66 Sygedagpenge % % Revalidering % % Forrevalidering 15 0 % 9 0 % Fleksjob % % Ledighedsydelse % % I alt % % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: juni Til trods for stigningen i ledigheden siden 2008 var modtagere af sygedagpenge i 2010 fortsat den største gruppe. Målt i antal berørte udgjorde gruppen 46 % af det samlede antal modtagere. Når der ses på antallet af berørte, er der yderligere 2 store grupper: forsikrede ledige, som udgjorde 27 % af samtlige og kontanthjælpsmodtagere, som udgjorde 16 %. Mange sygedagpengemodtagere har korte forløb og de berørte modtagere udgør omregnet 774 fuldtidspersoner, hvilket svarer til, at modtagerne gennemsnitligt var sygemeldte i 11 uger, hvilket er lidt højere end i år 2009, hvor den gennemsnitlige periode var 10 uger. Selv om der, til trods for stigningen i ledigheden, fortsat er mange forsikrede, der kun er ledige i kortere perioder, påvirker den lange periode med stigende ledighed den gennemsnitlige ledighedsperiode mærkbart. De i alt modtagere udgør omregnet 745 fuldtidspersoner, hvilket svarer til, at modtagerne gennemsnitligt var ledige i 18 ½ uge. Den gennemsnitlige ledighedsperiode var i år uger og i år ½ uge. Det er dermed ikke kun antallet af ledighedsberørte, der er steget under krisen, men også den gennemsnitlige ledighedsperiode. Modtagere af kontanthjælp har længere forløb. De i alt 1257 modtagere udgør omregnet 761 fuldtidspersoner 761, hvilket svarer til en gennemsnitlig ydelsesperiode på 31½ uge. Også her er der tale om en stigning i ydelsesperioden, som i år 2009 var knap 30 uger. 8

11 Generelt om indsatsen For alle målgrupper gælder, at det er væsentligt, at samtaler og indsats sker rettidigt. Jobcentret har til stadighed fokus herpå og har udviklet produktionslister for at understøtte rettidigheden i indsatsen, da itsystemerne fortsat ikke understøtter rettidigheden med hensyn til aktive tilbud. Senest er opmærksomheden rettet mod utilstrækkelig eller fejlbehæftet it-registrering som kilde til dårlige måltal og der satses på opkvalificering af såvel superbrugere som slutbrugere. Primo juni 2011 har Beskæftigelsesregionen udarbejdet et værktøj til at analysere og afdække den række af faktorer, der kan ligge til grund for at rettidighedsmålingerne viser manglende rettidighed i indsatsen. Dette værktøj tages ligeledes i brug for at optimere indsatsen. I forbindelse med de ændrede finansieringsregler på beskæftigelsesområdet drøftede Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget retningslinjer for jobcentrets aktive indsats og udpegede guidelines for indsatsen med hensyn til intensitet og indhold. Disse udgør dermed en overordnet ramme for jobcentrets strategi for den borgerrettede indsats og er indarbejdet i beskrivelsen af strategien i relation til de enkelte mål. En samlet oversigt over guidelines for jobcenterets aktive indsats er optrykt i Bilag 3. I det følgende beskrives udfordringer, mål og strategi i forhold til de væsentligste områder i indsatsen med udgangspunkt i de 4 ministermål. Indsatsen for unge under 30 år beskrives i forbindelse med ministermål 3, hvorfor beskrivelserne i relation til ministermål 1, 2 og 4 primært har fokus på personer fyldt 30 år. 9

12 3.1. Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Tabel 2: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Jobcenter Frederikssund og Østdanmark, dec. 09 dec. 10 Frederikssund Antal Ændring i % dec dec Andel af den samlede arbejdsstyrke* (dec-10) December 2009 December 2010 Fr.sund Østdanmark Fr.sund Østdanmark Arbejdskraftreserven ,5 % 13,6 % 3,6 % 4,6 % - heraf dagpengemodtagere ,1 % 19,8 % 2,6 % 3,4 % - heraf kontant- og starthjælpsmodtagere ,8 % -0,3 % 1,0 % 1,3 % Kilde: Tal fra Jobindsats, BRHS og egne beregninger. * Arbejdsstyrken er med tal fra (kun personer i alderen år indgår i målingen). Af Tabel 2 fremgår det, at arbejdskraftreserven i Frederikssund udgør en mindre andel (3,6 %) af den samlede arbejdsstyrke end i Østdanmark, hvor arbejdskraftreservens andel udgør (4,6 %) af arbejdsstyrken - og dette kendetegn ved arbejdskraftreserven i Frederikssund gælder generelt for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Konkret er arbejdskraftreserven i Frederikssund steget fra 677 personer i december 2009 til 816 personer i december 2010 altså en stigning på 139 personer svarende til 20,5 %. Til sammenligning udgjorde stigningen i Østdanmark i samme periode 13,6 %. Mere detaljeret dækker denne generelle stigning i arbejdskraftreserven over meget forskelligartede udviklinger blandt dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, idet antallet af dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven i Frederikssund er steget med henholdsvis 30,1 % og 1,8 % i perioden december 2009 til december Til sammenligning var udviklingen i Østdanmark i samme periode en stigning på 19,8 % og et fald på 0,3 % for henholdsvis dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Af de i alt 816 personer i arbejdskraftreserven i december 2010 var 584 dagpengemodtagere svarende til en andel på 72 % og 232 var kontant- og starthjælpsmodtagere svarende til en andel på 28 %. Det faktum, at arbejdskraftreserven i Frederikssund udgør en relativ mindre andel af den samlede arbejdsstyrke, indebærer et potentiale for en stigning, som er større end gennemsnittet i Østdanmark - og ser man på den overordnede udvikling i arbejdskraftreserven - jf. Tabel 2 - udgør stigningen en beskæftigelsespolitisk udfordring for Frederikssund Kommune. 10

13 Uddybende karakteristik af arbejdskraftreserven i Frederikssund Tabel 3: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Jobcenter Frederikssund og Østdanmark, opgjort på køn, herkomst og alder, december 2009 december 2010 Frederikssund Østdanmark December 2009 December 2010 Ændring dec dec Ændring dec dec Køn Mænd ,3 % 11,4 % Kvinder ,2 % 16,3 % Herkomst Dansk oprindelse ,0 % 14,1 % Vestlige indvandrere og efterkommere ,6 % 10,8 % Ikke-vestlige indvandrere ,8 % 10,6 % Ikke-vestlige efterkommere ,0 % 25,3 % Alder Under 25 år ,0 % 9,1 % år ,0 % 7,7 % år ,5 % 10,7 % år ,0 % 14,1 % 50 år eller mere ,2 % 21,6 % I alt ,5 % 13,6 % Kilde: Kilde: Tal fra Jobindsats og egne beregninger, juni Køn Som det fremgår af Tabel 3 fordeler arbejdskraftreserven i Frederikssund sig antalsmæssigt med 450 mænd og 366 kvinder, svarende andelsmæssigt til 55 % mænd og 45 % kvinder pr. december Udviklingsmæssigt er arbejdskraftreserven steget 26,2 % blandt kvinderne, mens den blandt mændene kun er steget 16,3 % - altså en ca. 10 procentpoint højere stigning i arbejdskraftreserven i Frederikssund blandt kvinderne end hos mændene i perioden december 2009 til december Samme tendens har i øvrigt også gjort sig gældende i Østdanmark her dog kun med ca. 5 procentpoint højere stigning end hos mændene. Udover den generelle udfordring med at begrænse arbejdskraftreserven, har Frederikssund endvidere en udfordring i at begrænse den høje tilgang af kvinder til arbejdskraftreserven, som er sket gennem det seneste år, hvor krisens effekter for alvor også har ramt de typiske kvindefag indenfor det offentlige og serviceerhvervene. Herkomst Fordelt på herkomst fordeler arbejdskraftreserven i Frederikssund pr. december 2010 sig antalsmæssigt som følger: 701 har dansk oprindelse, 18 er vestlige indvandrere eller efterkommere, 90 er ikke-vestlige indvandrere og 7 er ikke-vestlige efterkommere. Udviklingsmæssigt er arbejdskraftreserven det seneste år steget 19,0 % blandt personer med dansk oprindelse, 63,6 % blandt vestlige indvandrere og efterkommere, 26,7 % blandt ikke-vestlige indvandrere og 40,0 % blandt ikke-vestlige efterkommere. Der har altså generelt været en større stigning i arbejdskraftreserven i Frederikssund blandt personer med ikke-vestlig og vestlig baggrund end for personer med dansk oprindelse, om end der er tale om relativt få personer. Andelsmæssigt udgør personer med ikke-dansk oprindelse 14 % og personer med dansk oprindelse 86 % af arbejdskraftreserven i Frederikssund pr. december Foruden den generelle udfordring med at begrænse arbejdskraftreserven, har Frederikssund jævnfør ovenstående en særskilt udfordring vedrørende at begrænse tilgangen af personer med en ikke-dansk oprindelse til arbejdskraftreserven. 11

14 Alder Aldersmæssigt fordeler arbejdskraftreserven i Frederikssund sig antalsmæssigt pr. december 2010 og udviklingsmæssigt fra december 2009 til december 2010 som følger: under 25 år: 106 personer stigning 5 %, år: 68 personer - stigning 3 %, år: 186 personer stigning 26,5 %, år: 211 personer 37 % og 50 år eller mere: 245 personer 17,2 %. Stigningen i arbejdskraftreserven blandt de unge under 30 år har således ligget på et lavt niveau (max. 5 %). Derimod har stigningen i arbejdskraftreserven for personer i aldersgrupperne år og år ligget på niveauer (26,5 % og 37 %), som er markant højere end stigningsniveauerne (10,7 % og 14,1 %) i Østdanmark for de tilsvarende aldersgrupper. Aldersmæssigt har Frederikssund således en udfordring vedrørende at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven for personer i aldersgrupperne år og år. A-kasser Et opslag i Jobindsats.dk pr viser, at de hårdest ramte a-kasser i Frederikssund er følgende, hvor det faktuelle antal er antallet af ledige i arbejdskraftreserven og procentangivelsen oplyser, hvor stor en andel af a-kassens samlede antal ledige, der har modtaget offentlig forsørgelse (dagpenge) i mere end 3 måneder: 3F: 141 svarende til 61 %, Kristelig A-kasse: 101 svarende til 68 %, HK: 57 svarende 73 %, ASE: 36 svarende til 68 %, FOA: 32 svarende til 63 % og Metalarbejdernes A-kasse: 31 svarende til 63 %. Alle øvrige a-kasser har under 30 medlemmer i arbejdskraftreserven. Det følger implicit, at Frederikssund har en særskilt udfordring vedrørende at begrænse tilgangen af personer til ovennævnte A-kasser. Konklusion Med baggrund i den overordnede udvikling i arbejdskraftreserven - jf. Tabel 2 udgør stigningen på 20,5 % gennem det seneste år og totalniveauet med i alt 816 personer i arbejdskraftreserven en beskæftigelsespolitisk udfordring for Frederikssund Kommune. Udover denne generelle udfordring med at begrænse arbejdskraftreserven, har Frederikssund endvidere følgende særskilte udfordringer på området: En høj tilgang af kvinder til arbejdskraftreserven gennem det seneste år. En høj procentstigning af personer med en ikke-dansk oprindelse til arbejdskraftreserven - om end der antalsmæssigt er tale om relativt få personer. En høj tilgang af personer i aldersintervallet år til arbejdskraftreserven. En række a-kasser med mere end 30 personer i arbejdskraftreserven Frederikssunds udfordringer i forbindelse med den tekniske fremskrivning for mål 1 Beskæftigelsesregionen forventer med den seneste ledighedsprognose og tilhørende teknisk fremskrivning (juni 2011) et fald i arbejdskraftreserven for Østdanmark på 10,4 % og et lidt mindre fald i Frederikssund på 10 % i perioden december 2010 til december Beskæftigelsesregionen har i sin kontrakt med Beskæftigelsesministeriet som mål, at en styrket indsats i jobcentrene vil medføre et yderligere fald, hvorfor Regionens mål for arbejdskraftreserven i Østdanmark generelt er fastsat til et fald på 11,4 % frem mod december Beskæftigelsesregionen har for Frederikssunds vedkommende tilkendegivet en forventning om et resultatniveau for arbejdskraftreserven, som ligger over den tekniske fremskrivning med et fald på 10 % jf. Tabel 4, men under det generelle niveau som er fastsat for Østdanmark med et fald på -11,4 %. Frederikssunds forventede mindre gunstige ledighedsudvikling i forhold til skønnet for Østdanmark har sammenhæng med arbejdsstyrkens sammensætning i Frederikssund. 12

15 Tabel 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Jobcenter Frederikssund, december 2009 december 2010, samt teknisk fremskrivning, december 2010 december 2012 Teknisk fremskrivning for 2012 Frederikssund Antal dec-09 Antal dec-10 Ændring i % Antal Ændring i % Arbejdskraftreserven ,5 % ,0 % - heraf dagpengemodtagere ,1 % ,0 % - heraf kontant - og starthjælpsmodtagere ,8 % ,0 % Kilde: BRHS juni 2011, Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012, Frederikssund kommune. Krisen ramte fra start bygge- og anlægsbranchen samt industrien hårdt, og Frederikssund har relativ mange såvel ufaglærte som faglærte beskæftigede i disse brancher. Det gav sig gennem en periode udslag i en hurtigere stigning i ledigheden og tilgangen til arbejdskraftreserven i Frederikssund end for Østdanmark generelt. Mens stigningen i ledigheden blandt ufaglærte på industriområdet er ophørt, så stiger ledigheden fortsat i byggefagene, og det forventes, at faldet i ledigheden om end et sådant også må påregnes for Frederikssund først vil komme i løbet af år Samlet har de ugunstige forhold medvirket til, at 25,4 % af de ledige i Frederikssund i 3. kvt ikke blot indgik i arbejdskraftreserven, men tillige havde været ledige i mere end 40 uger og dermed betragtes som langtidsledige. At denne andel er høj ses af, at gennemsnittet for samtlige kommuner i Østdanmark lå på 21,9 %, og at Frederikssunds andel alene blev overgået af Lolland 2. Til trods for de vanskelige vilkår, vurderes det, at målet for arbejdskraftreservens størrelse i Frederikssund bør lægge sig op af Beskæftigelsesregionens bud - og dette på baggrund af, at det er ledighedsudviklingen, der vil være afgørende for udviklingen. Jobcentret har ikke mulighed for at udarbejde egne prognoser, og må således lægge Beskæftigelsesregionens prognoser til grund. Håbet om, at et sådant mål kan realiseres, understøttes af, at jobcentrets mere virksomhedsvendte indsats forventes at medvirke både til at mindske tilgangen til og øge afgangen fra arbejdskraftreserven. Eventuelle virkninger af at dagpengeperioden er blevet nedsat til 2 år indgår ikke i Beskæftigelsesregionens målfremskrivelse, men forventes også i et vist omfang at ville medvirke til nedbringelse af arbejdskraftreserven Resultatmål for mål 1 Med udgangspunkt i ovenstående kan følgende resultatmål for Frederikssund formuleres: 1. Resultatmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 730 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10,5 % fra december 2010 til december Kilde: BRHS: Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Frederikssund Kommune

16 Strategier for mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af personer i arbejdskraftreserven kan begrænses dels via strategier for at mindske tilgangen til arbejdskraftreserven, dels via strategier for at sikre en hurtig afgangen fra arbejdskraftreserven og en afhjælpende indsats for at begrænse langtidsledigheden. Nedenstående beskrivelse af indsatsen vil derfor sætte fokus dels på den tidlige indsats i forhold til forsikrede ledige og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere for at mindske tilgangen til arbejdskraftreserven, dels den afhjælpende indsats i forhold til de samme grupper for at sikre at flest muligt af de ledige i arbejdskraftreserven hurtigt igen bliver aktive på arbejdsmarkedet, og færrest muligt bliver langtidsledige Strategier for at mindske tilgangen til arbejdskraftreserven Kontaktforløb En tidlig indsats og intensive kontaktforløb kan medvirke til at mindske tilgangen til arbejdskraftreserven. Med henblik herpå afholdes første jobsamtale med kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med tilmeldingen og samtidig gives tid til cv-samtale. Efterfølgende afholdes næste jobsamtale efter ca. 1½ måned. Fokus er her på at afdække om der er behov for en mere intensiv indsats fra jobcentret, herunder fremrykket aktivering. Med den nuværende ledighed er det ikke ressourcemæssigt muligt generelt at give forsikrede ledige tilbud om en fremrykket første jobsamtale. Sådanne tilbydes derfor hovedsageligt når der vurderes at være et særligt behov f.eks. i forbindelse med ledige med tilbagevendende ledighedsperioder, ledige fra brancher, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder eller ledige, som kan være uvante med jobsøgning efter langvarige ansættelser på samme arbejdsplads. Det individuelle kontaktforløb følger herefter som udgangspunkt lovgivningens mindstekrav, og mere intensiv indsats tilbydes ud fra den enkeltes behov. Jobcentret planlægger i 2. halvår 2011 at etablere en Jobklub og et CV-værksted samt at øge den virksomhedsopsøgende indsats, hvilket forventes at få positiv effekt for såvel tilgangen til, som afgangen fra arbejdskraftreserven. Aktiveringsindsats Aktivering i den tidlige indsats tilbydes ikke som et generelt tilbud (udover til unge), men når det vurderes at medføre hurtigere selvforsørgelse. Egentlig straksaktivering anvendes ved behov for motivationseffekt og en fremrykket indsats anvendes ved behov for kvalifikationseffekt Strategier for at sikre hurtig afgang fra arbejdskraftreserven og modvirke langtidsledighed Kontaktforløb Kontaktforløb med fokus på relevant jobsøgning med udgangspunkt i områder med gode beskæftigelsesmuligheder er stadig et væsentligt element i indsatsen også udover den første del af ledighedsperioden. Mere intensive kontaktforløb tilbydes fortsat efter behov jf. ovenstående beskrivelse. Langtidsledighed vurderes at indikere et behov for en mere intensiv indsats og jobcentret tilbyder gruppen af langtidsledige såvel intensive kontaktforløb som mere intensiv aktivering. 14

17 Aktiveringsindsats Indsatsen for både de forsikrede og de ikke forsikrede ledige er forankret i den fælles redskabsvifte. Viften består af: Vejledning og opkvalificering (dækkende fra korte jobsøgnings- og vejledningsforløb til egentlig kompetencegivende uddannelse) Virksomhedspraktik (herunder også forløb i virksomhedscentre med mentorstøtte) Løntilskud i offentlige og private virksomheder. Valg af tilbud sker ud fra arbejdsmarkedets og den enkeltes behov samt tilgængelig viden om eller faglige vurderinger af, hvad der virker, når målet er, at borgerne hurtigst muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Virksomhedsvendt aktivering vil hyppigt være det bedst egnede tilbud med henblik på hurtig selvforsørgelse. Både private og offentlige arbejdspladser søges derfor anvendt i størst mulig udstrækning. For såvel virksomhedspraktikker som løntilskudsansættelser, skal der være et klart formuleret formål for hver enkelt placering. Som supplement til den virksomhedsvendte aktivering tilbydes vejledningsforløb med fokus på jobsøgning hos de private leverandører, der efter udbud gennemført i samarbejde med jobcentre i Nordsjælland, har fået til opgave at levere vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Såfremt et forløb her ikke fører til ordinær ansættelse, efterfølges det hyppigt af en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud. Uddannelse er også vigtigt ikke kun for de unge. Jobcentret har fokus på via vejledning at målrette brugen af 6 ugers selvvalgt uddannelse, og har i øvrigt for målgruppen over 30 år, særlig fokus på de gode muligheder, som voksenlærlingeordningen indebærer. Tilbud om opkvalificering gives i øvrigt indenfor flaskehalsområder. Endelig ydes der støtte til korterevarende opkvalificering, primært i forbindelse med mulighed for ansættelse i et konkret job. Særligt om virksomhedsindsatsen Samarbejdet internt i Frederikssund Kommune vedrørende tilvejebringelse af differentierede og relevante tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud er velfungerende, da alle områder af den kommunale forvaltning har forståelse for, at det er en vigtig fælles opgave. De offentlige løntilskudspladser er hidtil hovedsageligt anvendt til forsikrede ledige, men vil fremover også blive anvendt til kontanthjælpsmodtagere, herunder til forsørgere som prioriteres højt, så de kan fremstå som gode rollemodeller. Den opsøgende virksomhedsindsats vil blive intensiveret fra 2. halvår 2011 og forventes at medføre, at jobcentrets muligheder for at pege på konkrete jobmuligheder i ordinære stillinger øges væsentligt, ligesom det forventes at give flere og bredere muligheder for etablering af virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser også på det private arbejdsmarked. Samarbejde Jobcentret anvender eksterne leverandører i forhold til alle målgrupper, når det handler om aktive tilbud og drifter selv kun sådanne tilbud i mindre omfang. Brug af anden aktør, som varetager hele indsatsen, dvs. både kontaktforløb og aktiveringsindsats anvendes i forbindelse med ledige med langvarig uddannelse (LVU) uafhængigt af om der er tale om forsikrede - eller ikke forsikrede ledige. Anden aktør anvendes i forhold til øvrige forsikrede ledige, når det forventes at medvirke til hurtigere selvforsørgelse. Aktuelt planlægges udlægning af nyledige fra brancher der hovedsagelig beskæftiges i det offentlige (sygeplejersker, lærere, pædagoger mv.). Jobcentret har sparsomme erfaringer med disse grupper, som ikke hidtil har været berørt af ledighed. Jobcentret forventer, at 10 % af samtlige ledighedsberørte påbegynder forløb hos anden aktør, der forestår hele indsatsen i en periode. 15

18 3.2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Tabel 5: Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund og Østdanmark, december 2009 december 2010 Frederikssund antal Ændring i % december 2009 december 2010 Andel af den samlede befolkning* (dec. 2010) Dec-09 Dec.-10 Fr.sund Østdanmark Fr.sund Østdanmark Permanent forsørgelse i alt ,2 % -10,3 % 0,33 % 0,47 % - heraf fleksjob og ledighedsydelse ,2 % -15,5 % 0,14 % 0,14 % - heraf førtidspension ,2 % -7,9 % 0,20 % 0,33 % Kilde: Tal fra Jobindsats, BRHS og egne beregninger. * Befolkningen er med tal fra (kun personer i alderen år indgår i målingen). Det fremgår af Tabel 5, at andelen af borgere i Frederikssund som er overgået til permanent forsørgelse i løbet af år 2010 er markant lavere (0,3 %) end andelen af borgere i Østdanmark (0,5 %). Det er især i forbindelse med nytilkendelse af førtidspension, at Frederikssunds andel (0,2 %) er markant lavere end den tilsvarende andel i Østdanmark (0,3 %), hvorimod andelen af borgere som nyvisiteres til fleksjob og ledighedsydelse ligger på samme niveau (0,1 %) i både Frederikssund og Østdanmark. Konkret er antallet af nye borgere på permanent forsørgelse i Frederikssund faldet fra 107 personer i december 2009 til 95 personer i december 2010 altså et fald på 12 personer svarende til et fald på 11,2 %. Til sammenligning udgjorde faldet i Østdanmark i samme periode 10,3 %. Faldet i Frederikssund er sammensat af et fald på 7 personer på fleksjob og ledighedsydelse svarende til et fald på 15,2 % og et fald på 5 personer på førtidspension svarende til et fald på 8,2 %. De tilsvarende fald i Østdanmark udgjorde i samme periode 15,5 % for fleksjob og ledighedsydelse og 7,9 % for førtidspension Uddybende karakteristik af tilgangen til permanent forsørgelse Ankestyrelsen stiller på baggrund af lovpligtige kommunale indberetninger om tilkendelser af førtidspension vigtig viden til rådighed om førtidspensionsområdet. Af tal herfra fremgår det, at der i Frederikssund Kommune i år 2010 blev nytilkendt 57 førtidspensioner, hvoraf 3 borgere forud havde været visiteret til fleksjob. Kønsmæssigt var der tale om en lille overvægt af mænd, idet 31 mænd og 26 kvinder blev tilkendt førtidspension. Hovedparten af førtidspensionerne blev tilkendt til personer, der var fyldt % af tilkendelserne vedrørte denne gruppe, mens 23 % vedrørte unge under 30 år. Hele 75 % (43) af tilkendelserne skete på baggrund af en psykisk lidelse. Den største enkeltdiagnose var mental retardering, som tegnede sig for 12 af tilkendelserne. 5 var begrundet i posttraumatisk belastningsreaktion, 4 i skizofreni, mens resten var fordelt over en række diagnoser. Der findes ikke tilsvarende oplysninger om karakteristikaene for borgere, som er visiteret til fleksjob. Samlet må det konstateres, at den lave andel af borgere i Frederikssund, som overgår til permanent forsørgelse bevirker, at potentialet for at nedbringe Frederikssunds andel af borgere på dette område yderligere er mindre end i Østdanmark generelt. 16

19 Frederikssunds udfordringer i forbindelse med den tekniske fremskrivning for mål 2 Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning har som udgangspunkt, at antallet af modtagere af konjunkturuafhængige ydelser fastholdes på niveauet for december Som konsekvens heraf skulle resultatmålet for tilgangen af personer til permanente forsørgelsesydelser fastlægges svarende til niveauet i december Beskæftigelsesregionen har imidlertid i sin kontrakt med Beskæftigelsesministeren som mål, at en styrket indsats i jobcentrene vil medføre et fald i tilgangen af personer til permanente forsørgelsesydelser på 20 % fra december 2010 til december 2012 og har tilkendegivet en forventning om at Jobcenter Frederikssunds mål fastsættes svarende hertil. Tabel 6: Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund, december 2009 december 2010, samt teknisk fremskrivning, december 2010 december Teknisk fremskrivning for 2012 Frederikssund Antal dec. 09 Antal dec. 10 Ændringer i % Antal Ændring i % Permanent forsørgelse i alt ,2 % 95 0,0 % - heraf fleksjob og ,2 % 39 0,0 % ledighedsydelse - heraf førtidspension ,2 % 56 0,0 % Kilde: BRHS juni 2011, Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012, Frederikssund kommune. Fra start har der i Jobcenter Frederikssund været fokus på, at visitation af borgere til fleksjob skal ske med baggrund i den lovfæstede grundige udredning af arbejdsevnen, og der er derfor ikke umiddelbar baggrund for at forvente, at antallet af personer, der nyvisiteres til ordningen kan nedbringes yderligere. Med hensyn til førtidspension, så bevirker den lave andel af befolkningen, som nytilkendes førtidspension, samt de særlige udfordringer, som følger af at Frederikssund modtager relativt mange nye flygtninge med svære psykiske traumer, at potentialet for at nedbringe Frederikssunds andel af nytilkendelser på dette område yderligere er relativt minimale. Samlet må det således konkluderes, at potentialet for at nedbringe tilgangen af borgere til permanent offentlig forsørgelse yderligere er meget beskedent. På baggrund af denne konklusion, vurderes det, at målet for tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Frederikssund pr. december 2012 bør lægge sig op af den tekniske fremskrivning på 0 %, jf. Tabel 6 - dvs. på et uændret niveau i forhold til december 2010 med 95 borgere i tilgang til permanent offentlig forsørgelse. 17

20 Resultatmål for mål 2 Med udgangspunkt i ovenstående kan følgende resultatmål for Frederikssund formuleres: 2. Resultatmål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 95 personer i december 2012, svarende til en stigning på 0 % fra december 2010 til december Strategier for mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Hovedparten af de borgere, der visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension har forud herfor modtaget sygedagpenge, hvorfor en tidlig indsats med stærkt arbejdsmarkedsfokus på dette område har stor betydning for antallet af modtagere af permanente forsørgelsesydelser. Barriererne i forhold til at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet er også markante for mange kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Derfor vil en vedholdende og ofte langvarig indsats for denne målgruppe ligeledes påvirke tilgangen af modtagere af permanente forsørgelsesydelser Begrænsning af tilgangen til permanent forsørgelse gruppen af sygedagpengemodtagere Som nævnt er en tidlig arbejdsmarkedsrettet indsats på området forudsætningen for, at flest muligt genindtræder på arbejdsmarkedet og ikke overgår til permanent forsørgelse. Strategien for sygedagpengeindsatsen har følgende hovedelementer: Kontaktforløb: Alle nye sygemeldte (som ikke er omfattet af standbyordningen) indbydes til informationsmøder straks, når sygemeldingen modtages. Informationsmøder afholdes ugentligt, og i forlængelse af informationsmødet afholdes individuelle samtaler. Indsatsen starter dermed som hovedregel tidligere end den frist loven fastsætter for første opfølgning. I det efterfølgende forløb afpasses indsatsen efter matchkategori og en individuel vurdering af eventuelt behov for en mere intensiv opfølgning end den lovpligtige. Der foretages kontinuerlige vurderinger af om borgeren kan betragtes som uarbejdsdygtig også indenfor andre arbejdsområder end det, de er sygemeldt fra og job- og virksomhedskonsulenterne inddrages i vurderingerne og anviser om muligt konkrete job, som kan varetages med hensyntagen til de helbredsmæssige forhold. Aktiveringsindsats: Hovedfokus i den aktive indsats er på arbejdsfastholdelse. I forbindelse med første opfølgning (og ved efterfølgende opfølgninger) vurderes mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet (delvis raskmelding) eller for omplacering til andre opgaver på arbejdspladsen (virksomhedspraktik). Virksomhederne tilbydes besøg af en job- og virksomhedskonsulent til drøftelse af mulighederne herfor. Generelt har indsatsen fokus på borgernes muligheder for at opnå selvforsørgelse, og der satses på praktikforløb og evt. virksomhedsrevalidering med fokus på optræning af arbejdsevnen og tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår frem for på afprøvninger. Deltagelse i vejledningsforløb tilbydes i begrænset omfang og gives primært til sygemeldte med stress eller lettere depressioner (hvis et forløb på arbejdspladsen ikke kan aftales). 18

21 Samarbejde: Gode resultater af sygedagpengeindsatsen fordrer et bredt samarbejde med arbejdsgivere, a-kasser og faglige organisationer, de privatpraktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen. Jobcentret vil derfor fortsat have fokus på vigtigheden heraf. Det er ikke planlagt at inddrage andre aktører i indsatsen Begrænsning af tilgangen til permanent forsørgelse, fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Som nævnt er der behov for en vedholdende og ofte langvarig indsats, når flest muligt fra målgruppen skal opnå selvforsørgelse på arbejdsmarkedet. Kontaktforløb: Første jobsamtale gennemføres i forbindelse med tilmeldingen som ledig, og dermed som hovedregel langt tidligere end lovens frist for første samtale. Det individuelle kontaktforløb tilpasses efterfølgende den enkeltes behov og den sociale og/eller behandlingsmæssige indsats, der måtte være behov for eller være i gang. Aktiveringsindsats Der er behov for, at de aktive tilbud kan tilpasses den enkeltes behov og formåen, og at kravene til indsats og fremmøde gradvist øges i takt med opnåede resultater. Valg af tilbud sker ud fra arbejdsmarkedets og den enkeltes behov samt tilgængelig viden om eller faglige vurderinger af, hvad der virker. En stor del af gruppen har ingen eller kun sparsom erfaring fra arbejdsmarkedet, hvilket naturligvis forstærker vanskelighederne ved at se sig selv som en del heraf. Praktikker i virksomhedscentre med mentorstøtte eller individuelt tilrettelagte praktikker, er derfor det foretrukne tilbud til målgruppen. Forløbene kan suppleres med nødvendig opkvalificering og evt. afsluttes med en periode med ansættelse med løntilskud. Aktive tilbud gives også i JobForm og Café Danner, som er kommunalt drevne tilbud, og hos de private leverandører, der efter udbud gennemført i samarbejde med jobcentre i Nordsjælland, har fået til opgave at levere vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Omfanget af indsatsen er betinget af den enkeltes behov, og der gives tilbud ud over lovgivningens minimumskrav, når det vurderes, at en yderligere indsats vil føre til hurtigere selvforsørgelse. Der er særlig fokus på, at forsørgere skal fremstå som gode rollemodeller. Særligt om virksomhedsindsatsen Arbejdet med etablering af virksomhedscentre er hjulpet godt på vej af en bevilling fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, som har givet jobcentret en ekstra medarbejder indtil udgangen af år Via omfordeling af midler indenfor Beskæftigelsesudvalgets budgetramme frigøres der i løbet af år 2011 ressourcer til at videreføre arbejdet i forbindelse med virksomhedscentrene og yderligere intensivere det virksomhedsopsøgende arbejde, så endnu flere i målgruppen får mulighed for at gennemføre forløb på både private og offentlige arbejdspladser. Samarbejde Det er ikke planlagt at inddrage andre aktører i indsatsen. Målgruppen har komplekse vanskeligheder. Der er stor frekvens af såvel fysiske som psykiske barrierer, og en del er misbrugere. Der er derfor behov for en koordineret indsats, hvor arbejdsmarkedsindsatsen 19

22 understøttes af såvel en behandlings- som en social indsats, når det skal lykkes at støtte gruppen i at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet frem for permanent offentlig forsørgelse. Jobcentret vil holde sig orienteret om resultaterne af de udviklingsarbejder, der igangsættes for at opnå erfaringer med denne parallelindsats, selv om jobcentret ikke pt. indgår i arbejdet. Revalidering Den aktive indsats kan afdække behov for og udvikle en stabilitet, der muliggør øget anvendelse af revalidering. I revalideringsindsatsen vil jobcentret fokusere på planer, der sigter på områder med gode beskæftigelsesmuligheder og på flaskehalsområder. Handicapkompenserende ydelser Udover en målrettet indsats i relation til de ovenfor nævnte 2 målgrupper kan også et stærkt fokus på anvendelse af handicapkompenserende ydelser medvirke til at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. Jobcentret tilbyder derfor personlig assistance på arbejdspladsen eller under uddannelse, arbejdsrelaterede hjælpemidler og arbejdspladsindretning samt den særlige løntilskudsordning for nyuddannede handicappede. Opdateret viden blandt relevante medarbejdere i jobcentret er en nødvendig forudsætning herfor, hvorfor der samarbejdes med Specialfunktionen for Job og Handicap og det nordsjællandske vidensnetværk. 20

23 3.3. Unge skal i uddannelse eller job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Tabel 7: Udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund og Østdanmark, december 2009 december Frederikssund Antal Ændring i % december 2009 december 2010 Andel af unge (16-29 år)* (december 2010) December 2009 December 2010 Fr.sund Østdanmark Fr.sund Østdanmark A-dagpenge ,3 % 15,4 % 2,4 % 2,5 % Kontant- og starthjælp (match 1) ,1 % -6,2 % 2,4 % 2,4 % Kontant- og starthjælp (match 2) ,6 % 6,4 % 2,4 % 2 % Kontant- og starthjælp (match 3) ,0 % 197,0 % 1,1 % 0,8 % Introduktionsydelse ,7 % 37,5 % 0,3 % 0,1 % Revalidering ,7 % -9,0 % 0,5 % 0,3 % Forrevalidering ,7 % 14,4 % 0,2 % 0,2 % Sygedagpenge ,1 % -1,6 % 1,4 % 1,1 % Ledighedsydelse 1 1 0,0 % -7,6 % 0 % 0 % Fleksjob ,0 % -10,3 % 0,1 % 0,1 % Førtidspension ,3 % 4,6 % 1,2 % 1 % I alt ,9 % 8,4 % 12,11 % 10,5 % Unges andel af hele befolkningen (16-66 år) i hhv. Frederikssund og Østdanmark: 18,4 % 24,2 % Kilde: Tal fra Jobindsats, BRHS og egne beregninger juni *Unge i befolkningen er med tal fra (kun personer i alderen år indgår i målingen). I periode fra 2008 til 2009 steg antallet af unge på offentlig forsørgelse i Frederikssund med 34,9 %. Tabel 7 viser, at stigningstaksten frem mod december 2010 er faldet til 3,9 %, hvilket svarer til, at stigningen er 132 personer mindre end den tilsvarende periode året før. 3 Det ændre dog ikke ved, at Frederikssund Jobcenter fortsat har mange unge på offentlig forsørgelse, og ambitionen er fortsat, at få stigningen vendt til et fald i antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse. Flere i uddannelse I takt med den stigende ledighed ser det ud til, at en større del af de unge mellem 16 og 19 år påbegynder et uddannelsesforløb efter folkeskolen i modsætning til under højkonjunkturen, hvor flere valgte at tage et ufaglært arbejde. Det kan bl.a. aflæses i gruppen af jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er faldet med 34 fuldtidspersoner. Et opslag i Jobindsats synes at bekræfte denne tendens, da der er sket et samlet fald i gruppen af 16 til 19 årige fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser på 22,5 %, mens gruppen af 20 til 24 årige er stegt 13,5 % og de 25 til 29 årige er steget 4,7 %. 4 3 Beskæftigelsesplanen 2011, Jobcenter Frederikssund. 4 Jobindsats 7. juni

24 Frederikssund har fortsat relativt få uddannelsestilbud, og en stor andel af de unge, der ønsker at uddanne sig, flytter fra Frederikssund. Det afspejler sig i de unges andel af befolkningen, der i december 2010 var 18,4 % i Frederikssund, mens andelen i Østdanmark var 24,2 % jf. Tabel 7. Kombinationen af relativt få uddannelsesmuligheder i Frederikssund og det deraf følgende krav om øget mobilitet, samt en vis tradition for at mange i arbejdsstyrken har arbejdet som ufaglærte, betyder, at det kræver en ekstra indsats at få en stadig større andel af de unge i gang med uddannelse. Den primære udfordring er derfor fortsat at få flere unge til at uddanne sig. Denne udfordring kan beskrives, dels i forhold til de unge som forlader folkeskolen / gymnasiet og vælger ikke at fortsætte i en uddannelse, og dels i forhold til den gruppe som har været ledige i en periode, og som ikke umiddelbart kan se sig selv i et uddannelsesforløb. Ledige unge med uddannelse I takt med den økonomiske afmatning oplever flere af de unge, som har taget en uddannelse, at de ikke kan få job efter endt uddannelse. Den generelle ledighed gør det vanskeligt at komme i betragtning til de ledige job, der bliver slået op, fordi de unge ofte er op imod andre ansøgere, der har langt større erfaring. Da de fleste unge ledige med en uddannelse modtager a-dagpenge, kan man se problemet afspejle sig i antallene af unge, der modtager a-dagpenge. I december 2010 var der 12 yderligere unge fuldtidspersoner der modtog a-dagpenge end i december året før. Også her er stigningstakten fladet ud i forhold til året før. Udfordringen i arbejdsmarkedsindsatsen i forhold til unge ledige med uddannelse er at sikre, at deres kvalifikationer holdes ved lige, mens de er ledige. De unge på kanten af arbejdsmarkedet Ser man på de unge i matchgrupperne 2 og 3 kan tallene umiddelbart virke meget dramatiske. Særligt er stigningen på 375 % i antallet af unge match 3 ere iøjnefaldende. Forklaringen er dog, at der ved overgangen fra de tidligere 5 matchgrupper til de nuværende 3 er sket en opgørelsesteknisk stigning i gruppen af 3 ere i forbindelse med ommatchningen. Reelt er der tale om en samlet vækst i antallet af unge på kanten af arbejdsmarkedet på 28 fuldtidspersoner eller 17,7 %, når man ser de to grupper under et. 22

25 Frederikssunds udfordringer i forbindelse med den tekniske fremskrivning for mål 3 Tabel 8: Udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund, december 2009 december 2010,samt teknisk fremskrivning, december 2010 december 2012 Frederikssund Antal december 2009 Antal december 2010 Ændring i % Antal Teknisk fremskrivning for 2012 Ændring i % A-dagpenge ,3 % ,0 % Kontant- og starthjælp (match 1) ,1 % ,0 % Kontant- og starthjælp (match 2) ,6 % 119-7,5 % Kontant- og starthjælp (match 3) ,0 % 57 0,0 % Introduktionsydelse ,7 % 17 0,0 % Revalidering ,7 % 28 0,0 % Forrevalidering ,7 % 10 0,0 % Sygedagpenge ,1 % 72 0,0 % Ledighedsydelse 1 1 0,0 % 1 0,0 % Fleksjob ,0 % 6 0,0 % Førtidspension ,3 % 64 0,0 % I alt ,9 % 605-5,5 % Kilde: BRHS juni 2011, Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012, Frederikssund kommune. Beskæftigelsesregionen forventer med den nuværende ledighedsprognose et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse - for Østdanmark på 6,4 % og et lidt mindre fald i Frederikssund på 5,5 %. Beskæftigelsesregionen har i sin kontrakt med Beskæftigelsesministeren som mål, at en styrket indsats i jobcentrene vil indebære et yderligere fald, hvorfor Beskæftigelsesregionens mål er fastsat til et fald på 7 %. Beskæftigelsesregionen har tilkendegivet en forventning om et resultatniveau, som ligger pænt over den tekniske fremskrivning og over det regionale niveau. Beskæftigelsesregionens positive forventninger, til at jobcentrets indsats kan medvirke til en ekstraordinær nedbringelse af antallet af unge modtagere af offentlig forsørgelse, har formentlig sammenhæng med, at en relativ stor andel af Frederikssunds unge modtager ydelser. Andelen udgjorde 12,1 %, mens gennemsnittet i Østdanmark lå på 10,5 % jf. Tabel 7. Denne forskel kan imidlertid ikke tages som udtryk for et uudnyttet potentiale i jobcentrets indsats, men har sammenhæng med, at Frederikssund har en relativ lille andel af unge i befolkningen som følge af, at de stærke unge, som gennemfører videregående uddannelser, flytter tættere til uddannelsesstederne. Det indebærer en ekstra udfordring, da den tilbageværende gruppe er relativt svagere og ikke et øget potentiale. Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivninger baserer sig som nævnt på den forudsætning, at udviklingen i ledigheden hovedsagelig påvirker forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, og i lidt mindre grad påvirker indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, mens øvrige målgrupper ikke påvirkes. Som det ses af Tabel 8 har udvikling i Frederikssund fra december 2009 til december 2010 været væsentligt anderledes end denne forudsætning. Der er i løbet af året sket en stor forskydning af kontanthjælpsmodtagere fra match 2 til match 3. Dette har ikke sammenhæng med ændringer i sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere, men er primært begrundet i indførelse af nyt matchsystem. Dette forhold forstyrrer vurderingen af udviklingen for 23

26 de målgrupper, der antages at være konjunkturfølsomme og de grupper, der antages at være konjunkturresistente. Hvis også gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 medtages i en sammentælling af antallet af modtagere i de konjunkturfølsomme målgrupper, viser det sig, at det samlede antal af modtagere af a- dagpenge og kontanthjælp stort set er uændret fra december 2009 til december 2010, hvor der var henholdsvis 436 og 435 modtagere. Det lille fald er sket i en periode, hvor ledigheden er steget, hvorfor det ville være venteligt med en stigning. Omvendt er der sket en stigning i antallet af modtagere af øvrige ydelser fra 180 til 198. Nogle af disse stigninger kan og vil jobcentret søge at påvirke, mens andre kan være tilfældige udsving eller resultatet af forhold, der ligger udenfor jobcentrets påvirkningsmuligheder. Som eksempel kan anføres, at antallet at modtagere af introduktionsydelse er steget med 5 unge. Stigningen har sammenhæng med, at Frederikssund har en relativ lille andel af befolkningen med ikke-dansk herkomst, og som følge heraf fortsat modtager relativt mange flygtninge. Stigningen forventes at fortsætte. Ændringer i antallet af modtagere af revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse og fleksjob formodes at være tilfældige udsving. Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere forventes at blive afløst af et fald som følge af den optimering af indsatsen på området, som generelt på det seneste har vist en positiv udvikling. En forklaring på stigningen i antallet af modtagere af førtidspension vil kræve en nærmere analyse. Af andre opgørelser fremgår, at stigningen er sket i gruppen af unge mellem 18 og 24 år, mens antallet af modtagere mellem 25 og 30 år er uændret. Tilkendelse af førtidspension så tidligt i livet sker næsten udelukkende på grund af medfødte vidtgående handicaps. I det lys kan der være tale om et tilfældigt udsving. Udviklingen kan imidlertid også have sammenhæng med, at socialområdet er i gang med en proces, hvor der oprettes flere lokale botilbud, og i forbindelse hermed hjemtages borgere, som har haft ophold i botilbud i andre kommuner. Dette vil medføre stigninger i antallet også fremover Resultatmål for mål 3 Med udgangspunkt i ovenstående fastsættes målet på linje med den tekniske fremskrivning for Østdanmark, da det er forventningen, at jobcentrets fortsatte indsats for at få unge til at gennemføre uddannelse, den optimerede indsats på sygedagpengeområdet og den mere virksomhedsvendte indsats, vil kunne opveje den forventede stigning i antallet af modtagere af introduktionsydelse og tilfældige udsving på øvrige områder. 3. Resultatmål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 600 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 6,3 % fra december 2010 til december Strategier for mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Langt den største gruppe af unge på offentlig forsørgelse er modtagere af kontant- og starthjælp, som målt i fuldtidspersoner udgjorde 49 % af samtlige modtagere i år Næststørste gruppe var forsikrede ledige, som udgjorde 20 %, gruppen af sygedagpengemodtagere udgjorde 11 %, førtidspensionister 10 % og øvrige grupper tilsammen i alt 10 %. Nedenstående beskrivelse af strategier for indsatsen vil omhandle indsatsen for de 2 største grupper: forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere. Indsatsen i forhold til matchgruppe 1 har fokus på hurtig selvforsørgelse via start på uddannelse, hvis den unge ikke allerede har en uddannelse, ellers via 24

27 arbejde. Indsatsen i forhold til matchgruppe 2 og 3 har fokus på at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse og sikre, at færrest muligt kommer på permanent offentlig forsørgelse. Indsatsen overfor sygemeldte har som nævnt under mål 2 generelt stor betydning i indsatsen for at forebygge permanent offentlig forsørgelse. I relation til ungegruppen er sygedagpengeområdet imidlertid præget af mange korte forløb, og tilgangen til permanent forsørgelse sker primært via tilkendelser af førtidspension til unge med vidtgående fysiske/psykiske handicap ved det fyldte 18. år. Indsats med fokus på uddannelse Frederikssund har en stor udfordring i relation til, at flere unge gennemfører en uddannelse. Jobcentret vil derfor fortsat have massivt fokus på, at alle uddannelsesparate unge uden uddannelse motiveres til at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse. UU gennemfører vejledning af de unge i jobcentret, så det sikres, at uddannelsesvalget er gennemførligt for den enkelte unge. Uddannelsespålæg anvendes, når det er relevant. Jobcentret vil også i år 2012 have særligt fokus på at udnytte de ekstra lokale uddannelsesmuligheder, som er skabt via etablering af grundforløb med løbende optag i projektet: Uddannelse med udsigt. Jobcentret samarbejder med Erhvervsskolen Nordsjælland om visitation af ledige til uddannelserne og om virksomhedsopsøgende arbejde med henblik på etablering af flere elevpladser. Efter en startperiode med mulighed for lokalt at starte på 2 forskellige grundforløb, bliver det fra august 2011 i stedet muligt at starte på et mere tværgående forløb dækkende 4 grundforløb og med fokus også på fortsat uddannelsesafklaring (Grundforløbspakke med opkvalificering og uddannelsesafklaring). Unge, som ikke umiddelbart vurderes uddannelsesparate men vurderes at have potentiale herfor, tilbydes forløb, som kan motivere og kvalificere til uddannelsesgennemførelse. Testning af behovet for og tilbud om forberedende voksenuddannelse er et element heri og benyttes, når der er usikkerhed med hensyn til, om den unges forudsætninger i dansk og matematik er tilstrækkelige til at gennemføre uddannelse. Hurtigt i job For unge, som allerede har gennemført en uddannelse og for unge, som ikke vurderes at være uddannelsesegnede, fokuserer indsatsen på job. Midlerne hertil er kontaktforløb med jobfokus og virksomhedsaktivering. Jobcentret vil øge opmærksomheden på, at unge, der har gennemført en uddannelse, får mulighed for at anvende den, så de erhvervede kompetencer vedligeholdes og udbygges. Kontaktforløb: Tidlig og hyppig kontakt er effektive midler i indsatsen, og alle unge er sikret 1. jobsamtale seneste efter 1 måned og 1. aktive tilbud senest efter 3 måneder - for unge 18 til 19 årige dog senest efter 1 måned. Jobcentret tilbyder mere intensiv indsats for alle årige og vil også efter den særlige indsats afslutning ultimo 2011 arbejde efter målene i den såkaldte Straksindsats til årige. Målene er: 85 % af de unge får en individuel jobsamtale senest efter en uge 85 % af de unge får en individuel jobsamtale mindst hver måned 70 % af de unge får et aktivt forløb senest efter to ugers ledighed Kontaktforløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere påbegyndes for alle unge straks ved tilmeldingen, og følges for match 1 op med CV samtale indenfor 1 uge og hurtig henvisning til virksomhedsaktivering. Aktiveringsindsats: Virksomhedsaktivering anvendes som primært redskab for de unge. Når det drejer sig om unge, der ikke har gennemført en uddannelse, sker det i et særligt virksomhedscenter, hvor fokus er på uddannelsesvejledning i kombination med muligheder for via virksomhedspraktikker at afprøve arbejdsfunktionerne i praksis inden valg af fremtidig uddannelse. 25

28 I forbindelse med unge, der har gennemført en uddannelse, men ikke umiddelbart har udsigt til at komme i arbejde, etableres virksomhedspraktikker eller løntilskudsansættelser, så de unge vedligeholder deres kompetencer og opnår relevant erfaring indenfor den konkrete branche, som springbræt til en ordinær ansættelse. Forløb på rigtige arbejdspladser giver også gode resultater for unge, som har problemer ud over ledighed. Det er værdifuldt at møde arbejdspladsens krav, muligheder og forventninger og at få kolleger som gode rollemodeller. Praktikforløb i virksomheder med mentorstøtte kan eventuelt følges op med en periode med ansættelse i løntilskud, når der er behov for en langvarig indsats for på længere sigt at opnå varig selvforsørgelse. Virksomhedsaktiveringen suppleres med øvrige tilbud beskrevet under mål 1. Enkelte unge i match 2, som på grund af betydelige vanskeligheder alene forventes at profitere af særligt tilrettelagte og ofte langvarige og bekostelige forløb, tilbydes sådanne, når det vurderes, at den unge herigennem kan opnå selvforsørgelse. Samarbejde En øget uddannelsesgennemførelse blandt unge i Frederikssund kræver en målrettet indsats, som rækker langt ud over jobcentrets bidrag. Grundlaget, for at de unge har de faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, skabes i grundskolen. Indsatsen her skal suppleres med relevant uddannelsesvejledning og særlig støtte til børn og unge med faglige og personlige behov. En del af de unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen. Et velfungerende samarbejde mellem ungdomsuddannelser, UU, socialcenter og jobcenter er her værdifuldt, så behov for en indsats kan opfanges tidligt, og den nødvendige hjælp iværksættes hurtigt og koordineret. En gruppe sammensat på tværs af forvaltningsområder og med repræsentation fra de lokale ungdomsuddannelser og UU har gennem flere år arbejdet sammen om at skabe rammerne for en koordineret indsats. Frederikssund Kommune har i år 2011 sat ekstra fokus på betydningen af en sammenhængende ungeindsats ved tilmelding til KL-partnerskabsprojektet: En helhedsorienteret ungeindsats. Her arbejder de deltagende kommuner på både det politiske og administrative niveau sammen med KL om udviklingen af ungeindsatsen med nedenstående mål, som jo er helt i overensstemmelse med målene for beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge under 30 år skal tilkendes førtidspension. Jobcentret har etableret samarbejde med UU omkring vejledning af unge, og UU vejleder er til rådighed i jobcentret. Der er udarbejdet forretningsgange for samarbejdet med Familieafdeling og Socialcenter omkring overgangen fra børne-unge området til voksenlivet både i relation til unge med handicap og i relation til unge med særlig behov. Endelig er der etableret samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og jobcentret. Et samarbejde der sikrer, at unge under graviditet og barselsperiode bevarer - eller får fokus på uddannelse, så de har en plan herfor ved barselsperiodens udløb. LBR har fokus på indsatsen for unge og på samarbejdsmuligheder på tværs af jobcentre. Som følge heraf arbejdes der på at udvikle nye tilbud til unge herunder unge, der har gennemført uddannelse - i samarbejde med Jobcenter Egedal. Et samarbejde, der giver mere volumen og dermed mulighed for mere differentierede indsatser. Dette særlige samarbejde er helt i tråd med det øvrige samarbejde omkring unge, som foregår mellem de 2 kommuner med den fælles UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) som omdrejningspunkt. I dette regi arbejdes der pt. på udvikling af fælles tilbud til de 15 til 17-årige, som ikke vurderes uddannelsesparate. 26

29 3.4. Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Tabel 9: Udviklingen i antal nydanskere på offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund og Østdanmark, december 2009 december 2010 Frederikssund Antal Ændring i % december 2009 december 2010 Andel af nydanskere* (december 2010) December December Fr.sund Østdanmark Fr.sund Østdanmark A-dagpenge ,2 % 18,2 % 6,4 % 6,2 % Kontant- og starthjælp (match 1) ,6 % -3,8 % 3,2 % 3,5 % Kontant- og starthjælp (match 2) ,0 % 1,2 % 2,8 % 4,8 % Kontant- og starthjælp (match 3) ,0 % 21,7 % 2,6 % 2,5 % Introduktionsydelse ,4 % 25,5 % 3,5 % 0,7 % Revalidering ,3 % -6,7 % 0,3 % 0,3 % Forrevalidering % 8,3 % 0 % 0,1 % Sygedagpenge ,4 % -1,6 % 3,5 % 2,8 % Ledighedsydelse ,3 % 8,3 % 0,7 % 0,3 % Fleksjob ,3 % 3,9 % 0,2 % 0,5 % Førtidspension ,3 % 7,0 % 9,6 % 9,3 % I alt ,2 % 6,8 % 32,8 % 30,8 % Nydanskeres andel af befolkningen (16-66 år) i hhv. Frederikssund og Østdanmark: 4,3 % 9,1 % Kilde: Tal fra Jobindsats, BRHS og egne beregninger, juni *Antal nydanskere i befolkningen er tal fra (kun personer i alderen år indgår i målingen). Andelen af nydanskere i Frederikssund er lavere end i Østdanmark både i forhold til befolkningen generelt og i forhold til arbejdsstyrken. Der er dog tale om en stigning i andelen af befolkningen fra 2,2 % i 1997 til 4,3 % i Det er forventningen, at andelen vil stige yderligere i de kommende år, som konsekvens af den demografiske udvikling. Ser man på udviklingen fra 1997 til faldt andelen af etniske danskere i alderen 16 til 39 år med personer, mens den for nydanskere steg med 275 personer. Kommunen forventer fortsat at få tildelt nyankommende flygtninge via de indgåede aftaler om fordeling mellem kommunerne, hvilket også vil bidrage til en stigende andel af nydanskere i Frederikssund. De nye flygtninge spiller også en rolle, når man ser på de beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til nydanskerne. Ser man på introduktionsydelse i Tabel 9 ses det at 3.5 % af samtlige nydanskere i Frederikssund modtager denne ydelse, mens det samme tal for Østdanmark er 0,7 %. Dette er også en del af forklaringen på, at der i Frederikssund Kommune samlet er 32,8 % af nydanskerne, der modtagere offentlig forsørgelse, mens tallet for Østdanmark er 30,8 %. Ud af de nydanskere der i december 2010 modtog offentlig forsørgelse modtog 29,4 % førtidspension. Det vil fremover være en udfordring at arbejde for at fastholde eller evt. fremkalde et fald i andelen af nydanskere, der modtager førtidspension. Dels er der i gruppen af nye flygtninge potentielt flere 5 Notat fra Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland, november 2008, Nydanskere i Jobcenter Frederikssund. 27

30 førtidspensionister, og dels er nydanskernes generelt overrepræsenteret i de socialøkonomiske statusgrupper, hvorfra der kommer flest førtidspensioner. jf. Tabel 10 nedenfor. Tabel 10: Nydanskere og danskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år), socioøkonomisk status, 2007 Socioøkonomisk status Nydanskere Danskere Antal Andel % Andel % Beskæftigede lønmodtagere ,5 76,6 Selvstændige 67 6,1 5,2 Arbejdsløse 49 4,5 1,2 Under uddannelse 50 4,5 2,3 Midl. uden for arbejdsstyrken* 86 7,8 1,6 Øvrige uden for arbejdsstyrken ,6 13,2 I alt ,0 100,0 * Nydanskere midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som er på barsel, orlov, modtager sygedagpenge, i revalidering eller er kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Øvrige uden for arbejdsstyrken er kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate eller personer, der er på førtidspension eller på efterløn. Kilde: Notat fra Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland, november 2008, Nydanskere i Jobcenter Frederikssund. En særlig udfordring i forhold til at nedbringe antallet af nydanskere på offentlig forsørgelse handler om udannelse. Generelt er der mange ufaglærte i Frederikssund, når man ser på arbejdsstyrken under et, men selv i det lys skiller gruppen af nydanskere sig ud. Af alle nydanskere mellem 16 og 64 år var andelen, der kun havde grundskole som afsluttet uddannelse 42,5 % i 2007, mens samme tal for øvrige var 28,2 %. Problemet bliver endnu tydeligere i forhold til gruppen af øvrige/uoplyste. Hele 21,2 % af nydanskerne faldt inden for den gruppe, mens tallet for øvrige var 0,9 %. Gruppen dækker over personer, som ikke har en uddannelse, der svarer til grundskole, eller hvor der ikke er nogen uddannelsesoplysninger. 6 Ser man på de 16 til 24 årige, er der fortsat en uforholdsmæssig stor andel, der enten kun har afsluttet grundskolen (78,5 %) eller falder i gruppen af øvrige/uoplyst (13,9 %). De tilsvarende tal for den øvrige befolkning mellem 16 og 24 år er henholdsvis 72,8 % og 0,9 %. 7 Selv om der er tale om et relativt lavt antal nydanskere i forhold til øvrige målgrupper, viser udviklingen fra 1997 til 2007, at antallet af nydanskere stiger, samt at opkvalificering og uddannelse for denne gruppe vil være en beskæftigelsespolitisk udfordring i de kommende år. 6 Ibid. 7 Ibid. 28

31 Frederikssunds udfordringer i forbindelse med den tekniske fremskrivning for mål 4 Tabel 11: Udviklingen i antal nydanskere på offentlig forsørgelse i Jobcenter Frederikssund, dec. 09 dec. 10, samt teknisk fremskrivning, dec. 10 dec. 12 Antal december 2009 Antal december 2010 Teknisk fremskrivning for 2012 Ændring i % Frederikssund Ændring i % Antal A-dagpenge ,2 % 70-10,0 % Kontant- og starthjælp (match 1) ,6 % 35-10,0 % Kontant- og starthjælp (match 2) ,0 % 31-7,5 % Kontant- og starthjælp (match 3) ,0 % 32 0,0 % Introduktionsydelse ,4 % 43 0,0 % Revalidering ,3 % 4 0,0 % Forrevalidering Sygedagpenge ,4 % 43 0,0 % Ledighedsydelse ,3 % 8 0,0 % Fleksjob ,3 % 2 0,0 % Førtidspension ,3 % 118 0,0 % I alt ,2 % 387-3,5 % Kilde: BRHS juni 2011, Justeret forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene i 2012, Frederikssund kommune. Beskæftigelsesregionen forventer med den nuværende ledighedsprognose et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse for Østdanmark på 4,5 % og et lidt mindre fald i Frederikssund på 3,5 %. Beskæftigelsesregionen har i sin kontrakt med Beskæftigelsesministeren som mål, at en styrket indsats i jobcentrene vil indebærer et yderligere fald, hvorfor Beskæftigelsesregionen mål er fastsat til et fald på 4,8 %. Beskæftigelsesregionen har tilkendegivet en forventning om et resultatniveau, der som minimum svarer til niveauet i Østdanmark. Beskæftigelsesregionens positive forventninger til, at jobcentrets indsats kan medvirke til en nedbringelse af antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse til et niveau, der mindst svarer til de gennemsnitlige forventninger for den samlede region, har formentlig sammenhæng med, at en relativ stor andel af denne befolkningsgruppe i Frederikssund modtager offentlig forsørgelse. Andelen udgjorde 32,8 %, mens gennemsnittet i Østdanmark lå på 30,8 % jf. Tabel 9. Denne forskel kan imidlertid ikke tages som udtryk for et uudnyttet potentiale i jobcentrets indsats, men har sammenhæng med, at Frederikssund befolkningsmæssigt har en relativ lille andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og som følge heraf modtager relativt mange nye flygtninge og familiesammenførte til disse. Tilflytningen af nye flygtninge indebærer, at en relativ stor andel af gruppen af ikke-vestlige indvandrere i Frederikssund modtager introduktionsydelse. Andelen udgjorde december ,5 % i Frederikssund mod 0,7 % i Østdanmark. Såfremt der korrigeres for denne forskel, er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse mindre og ikke højere i Frederikssund end gennemsnittet for Østdanmark. Frederikssund må også fremover forventes at modtage relativt mange flygtninge, hvorfor der også fremover må påregnes, at Frederikssund vil have en relativ høj andel af målgruppen, som modtager introduktionsydelse. 29

32 Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivninger indebærer som tidligere nævnt, at alene antallet af modtagere af konjunkturafhængige ydelser fremskrives, mens udviklingen for øvrige målgrupper forbliver uændret. Sammensætningen af gruppen af nydanskere i Frederikssund bevirker imidlertid, at der er behov for også at indlægge et skøn for udviklingen med hensyn til antal modtagere af introduktionsydelse og antallet af modtagere af førtidspension. Der er ovenfor redegjort for baggrunden for det høje niveau med hensyn til modtagere af introduktionsydelse, men den stadige tilflytning af nye flygtninge har ikke kun betydning for antallet af personer, der modtager introduktionsydelse, men også for antallet af personer, der tilkendes førtidspension. Dette på baggrund af, at der hyppigt ligger alvorlige arbejdshindrende traumer til grund for meddelelsen af en opholdstilladelse. Endelig indebærer det en særlig udfordring, at mål skal angives som et faktuelt antal modtagere (og ikke en andel), når målgruppen stadig vokser. Hvis hele kontanthjælpsgruppen medregnes i antallet af modtagere af konjunkturafhængige ydelser, steg gruppen fra 2009 til 2010 med i alt 18 personer, hvoraf 16 var dagpengemodtagere. Samtidig steg antallet af modtagere af konjunkturuafhængige ydelser med 34 personer. De største stigninger sås her med hensyn til modtagere af introduktionsydelse, der steg med 17 personer og modtagere af førtidspension, der steg med 11 personer. Stigninger, som jobcentret også forventer, vil gøre sig gældende fremadrettet. Der ses endvidere en stigning på 6 modtagere af sygedagpenge. Jobcentret forventer, at optimeringen på sygedagpengeområdet vil indebære, at denne stigning afløses af et fald i antallet af sygedagpengemodtagere Resultatmål for mål 4 På baggrund af ovenstående fastsættes målet ud fra, at antallet af modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp i match 1 og 2 forventes at falde med 0,5 % mere end Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning for Frederikssund, dvs. med 10,5 %. Antallet af modtagere af sygedagpenge reduceres med 10 %, antallet af modtagere af introduktionsydelse øges med 50 % og antallet af modtagere af førtidspension øges med 10 %. 4. Resultatmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 415 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 3,5 % fra december 2010 til december

33 Strategier for mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse modtager førtidspension. Gruppen udgjorde i december % af samtlige modtagere. Næststørste gruppe er jobklare forsikrede og ikke-forsikrede ledige, som udgjorde 29 % af samtlige. Kontant- og startshjælpsmodtagere i match 2 og 3 udgjorde 16 % og var næsten ligeligt fordelt på de 2 matchkategorier. Endelig udgjorde sygedagpengemodtagere og introduktionsydelsesmodtagere begge 11 %. Fælles for alle grupper er, at mellem 92 og 95 % af modtagerne er indvandrere, og kun en meget lille del er efterkommere. Nedenstående beskrivelse af indsatsen vil have fokus på forsikrede og ikke forsikrede ledige i match 1 for at sikre at jobklare hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse, og på indsatsen i forhold til introduktionsydelses-, kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere i match 2 og 3 for at bringe disse tættere på arbejdsmarkedet og forebygge overgang til varige forsørgelsesydelser. Selv om gruppen af personer, der allerede er tilkendt førtidspension er den største, prioriteres det ikke i år 2012 at lave en særlig indsats for gruppen. Der vil fortsat kunne tilbydes ansættelse i skånejob, ligesom der vil kunne tilbydes ansættelse i fleksjob eller revalidering, såfremt ændrede helbredsforhold muliggør det. Modtagerne af sygedagpenge tilbydes den indsats, der er beskrevet under mål 2 og forventes at profitere heraf på linje med sygedagpengemodtagere med dansk herkomst. Der vil være fokus på mere intensiv kontakt i den tidlige indsats, da den gennemsnitlige sygeperiode er længere end for etnisk danske. Jobklare forsikrede - og ikke forsikrede ledige: For de jobklare vil indsatsen svare til indsatsen for øvrige jobklare ledige, som er beskrevet under mål 1. Der vil dog hyppigt blive tilbudt tidligere og mere intensive kontaktforløb og fremrykket aktivering, da den gennemsnitlige ledighedsperiode er længere end for ledige med dansk herkomst. Samtidig vil der som hovedregel blive tilbudt virksomhedsaktivering, da en stor del af gruppen har sparsom eller ingen erfaringer fra det danske arbejdsmarked. Indsatsklare og midlertidigt passive introduktionsydelses, starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere: Indsatsen tager udgangspunkt i beskrivelsen af indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere under mål 2. For de indsatsklare og de midlertidigt passive er der behov for en udredning af barriererne i forbindelse med indplacering eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet, efterfulgt af en beskæftigelsesindsats i kombination med social og/eller lægelig behandling. Praktikker i virksomhedscentre med mentorstøtte og længerevarende forløb med sammenhængende opkvalificering kombineret af uddannelse og virksomhedspraktikker vil være de hyppigst anvendte redskaber for denne gruppe. For indsatsklare introduktionsydelsesmodtagere i startfasen vil indsatsen som hovedregel være en kombination af danskuddannelse og virksomhedspraktik. 31

34 3.5. Strategier for den virksomhedsrettede indsats Som beskrevet i det foregående opprioriterer Jobcenter Frederikssund i løbet af 2. halvår 2011 den virksomhedsopsøgende indsats for derigennem at blive den naturlige samarbejdspartner for både private og offentlige virksomheder, der har behov for at ansætte medarbejdere eller ønsker at stille sig til rådighed for jobcentrets virksomhedsaktivering. En mere præcis viden om det lokale arbejdsmarked og virksomhedernes behov for arbejdskraft vil gøre det muligt at optimere vejledningen af de ledige, så deres jobsøgning målrettes, og de opnår ansættelse på ordinære vilkår. Tilsvarende vil et godt samarbejde med virksomhederne optimere mulighederne for at give aktive tilbud i form af virksomhedspraktikker og løntilskud til alle jobcentrets målgrupper, når et tilbud på en arbejdsplads vurderes at være den korteste vej til selvforsørgelse. Jobcentret får via Beskæftigelsesregionen og Arbejdsmarkedsbalancen et godt kendskab til udviklingen på arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen i Østdanmark. Kendskabet nuanceres yderligere via en model udarbejdet i samarbejde mellem flere jobcentre i Nordsjælland med støtte fra de Lokale Beskæftigelsesråd, som peger på arbejdskraftbehovene lokalt og i pendlerområdet. Med flere ressourcer til den virksomhedsopsøgende indsats, bliver det muligt at udbygge ovenstående kendskab med viden om hvilke virksomheder, der har helt aktuelle rekrutteringsbehov, og hvilke virksomheder der har lyst og mulighed for at medvirke, når jobcentret har behov for virksomhedsrettede tilbud. Erfaringerne fra arbejdet med virksomhedscentre, hvor virksomheder stiller pladser til rådighed for ledige med problemer ud over ledighed og jobcentret understøtter arbejdet ved bevilling af mentorstøtte, påpeger nødvendigheden af en omhyggelig forventningsafstemning forud for en virksomhedsplacering og for en let adgang for virksomhederne til at komme i kontakt med jobcentret og få støtte derfra, når der opstår problemer under forløbet. Jobcentret tilstræber derfor, at virksomhederne har få faste kontaktpersoner. En god intern koordinering er en forudsætning for, at alle medarbejdere har kendskab til virksomhedernes behov og kan anvende denne viden i kontakten med de ledige. Samtidig er en intern koordinering forudsætningen for, at jobcentret kan fremstå professionelt og udnytte ressourcerne optimalt frem for at flere jobkonsulenter opsøger de samme virksomheder. Det virksomhedsopsøgende arbejde vil derfor blive understøttet ved systematisk brug af de allerede eksisterende it-værktøjer, så ledige job og kontakt til virksomheder synliggøres. Virksomhedssamarbejdet skal ikke alene tilgodese jobcentrets behov, men selvfølgelig også virksomhedernes. Udover eventuelle behov for assistance ved rekrutteringer tilbyder jobcentret derfor også hjælp i forbindelse med varslinger og større afskedigelser og ved behov for at indføre arbejdsfordeling i en periode. 32

35 4: Jobcenterets budget 2012 Afventer afslutningen af budgetlægning for 2012 for Frederikssund Kommune. 33

36 5: Bilag Bilag 1: Samlet oversigt målene i beskæftigelsesplanen for 2012 Beskæftigelsesministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for Indsatsområde: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. 1. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. 2. Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Indsatsområde: Unge skal i uddannelse eller job. 3. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. 4. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 34

37 Jobcenter Frederikssunds resultatmål for de 4 ministermål 1. Resultatmål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 730 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10,5 % fra december 2010 til december Resultatmål: Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 95 personer i december 2012, svarende til en stigning på 0 % fra december 2010 til december Resultatmål: Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 600 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 6,3 % fra december 2010 til december Resultatmål: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 415 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 3,5 % fra december 2010 til december

38 Bilag 2. Det Lokale Beskæftigelsesråd, Plan 2012 LBR Frederikssund frem til 2014 Det nuværende LBR skal fungere frem til maj LBR har tidligere besluttet hvilken mission og vision LBR skal have for sit arbejde i den fireårige periode Mission: LBR i Frederikssund vil være dagsordenssættende i en saglig, positiv og vidensbaseret debat, med det politiske udvalg og jobcentret. Vision: Vores samarbejdspartnere skal kende og respektere os for vores evne til at udvikle og bidrage til værdiskabende indsatser på beskæftigelsesområdet. LBR har ved behandlingen af Beskæftigelsesplan 2012, samt på det årlige fællesmøde mellem LBR og BU i 2011 debatteret hvile temaer det er vigtigt at satse på. Endelig har medlemmerne af LBR ved en besøgsrunde i foråret 2011 givet udtryk for hvilke områder medlemmerne mener er vigtige. Opsamlende fra debatterne i LBR m.m. tegner der sig følgende fokusområder for LBR i Styrket ungeindsats i foråret Særlig indsats for de udfaldstruede i efteråret Uddannelse af mentornetværk - Beskæftigelseskonference LBR - konsulent Styrket ungeindsats i foråret 2012 LBR har i perioden afviklet et særligt projekt for unge under 30 år Projektet er endnu ikke afsluttet men resultaterne i projektet ser lovende ud, idet 34 % af de visiterede deltagere i november 2011 var kommet i job eller uddannelse. I foråret 2012 laves et intensivt forløb for endnu 30 unge, hvor der lægges yderligere vægt på en uddannelsesorienteret indsats. Den særlige håndholdte virksomhedsorienterede indsats fastholdes, med en socialmentor og hvor der er et styrket fokus på hele tiden at samle op på de unge. Der laves modnende og udviklende aktiviteter så de unge opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt introduceres til en sund og aktiv livsstil. Særlig indsats for de udfaldstruede i efteråret 2012 LBR har i 2011 løbende sat fokus på de udfaldstruede, d.v.s. dem der kan miste dagpengeretten hvis dagpengereformen træder i kraft i juli Der er blevet udarbejdet et notat om problematikken, og LBR følger løbende antallet der har risiko for at falde for dagpengeretten. En ny opgørelse viser at der i november 2011 var 6 dagpengemodtagere med forfaldsdato indenfor 13 uger og yderligere 11 med forfaldsdato indenfor 26 uger. I finansloven er aftalt at man forlænger dagpengeperioden med op til et halvt år for alle ledige, der opbruger dagpengeretten i andet halvår Ifølge sagsbehandlerne i jobcentret omfatter gruppen af udfaldstruede en blandet gruppe af ufaglærte, nogle med manglefulde danskkundskaber og kvinder der har været i rengøringsbranchen. Det vurderes at indsatsen skal være meget virksomhedsrettet, evt. kombineret med forløb på sprogskolen og industriarbejderkurser. LBR konsulenten undersøger muligheden for at lave en særlig indsats for de udfaldstruede i efteråret

39 Uddannelse af mentornetværk Allerede i 2009 besluttede LBR Frederikssund, under overskriften Forpligtende Virksomhedssamarbejde, at støtte etableringen af virksomhedscentre med henblik på at skabe optimale rammer for integration af ledige med problemer ud over ledighed på arbejdsmarkedet. Projektet løber indtil udgangen af Fra 2012 overtager Frederikssund kommune driften. Projektet har siden starten etableret 10 virksomhedscentre, med i alt 73 kandidatpladser. Til projektet er tilknyttet i alt 20 mentorer. LBR har afviklet et mentormøde for Virksomhedscentrene den 26. september På mødet var der fokus på særlige udfordringer som mentorerne møder i det daglige arbejde med kandidaterne, samt generel erfaringsudveksling. Mødet var en stor succes, og mentorerne efterspurgte mere viden om fx. hvordan de tager den svære samtale med kandidaterne om misbrug. LBR afsætter ressourcer til udannelse af mentornetværket. Der afvikles tre halvdags møder i 2012, hvor det første møde kommer til at handle om Den svære samtale om misbrug. Beskæftigelseskonference 2012 LBR afholder hvert år en Beskæftigelsespolitisk konference i Frederikssund. Til konferencen inviteres LBR, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, politikere og medarbejdere fra Frederikssund og nabo kommuner. Konferencen har et aktuelt tema, og der inviteres markante oplægsholdere som kan give deres bud på de udfordringer der er i Frederikssund. LBR afholder den 20. november 2012 en beskæftigelseskonference. LBR konsulent LBR har besluttet at afsætte midler, der gør det muligt at ansætte en konsulent. Stillingen er lavet som en kombinationsstilling i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Vest, fordelt med 25 timer om ugen til LBR og 12 timer om ugen til UU Vest. Konsulenten blev ansat 1. marts På baggrund af drøftelserne i LBR medvirker LBR og UU konsulenten til at udvikle aktiviteter og projekter, der kan realisere resultater inden for de områder, hvor der er arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. For UU Vest har konsulenten haft fokus på en særlig uddannelsesindsats for de årige på Teknisk skole på Elsenbakken, med ansættelse af en særlig unge-coach der kan støtte op om og fastholde de unge i hverdagen. LBRs budget for 2012 LBR Frederikssund - Budget 2012 Bevilling fra staten Overført fra budget 2011? Styrket ungeindsats Uddannelse af mentornetværk Beskæftigelseskonference LBR Konsulent 25 t

40 Bilag 3: Guidelines for jobcenterets aktive indsats 38