Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater"

Transkript

1 Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, Lektor Harry Lahrmann 1, 1. Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning og Samfundsudvikling, Aalborg Universitet Abstract I dette paper fremlægges de endelige resultater for Intelligent Farttilpasning projektet Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget. Projektet involverede i alt 26 erhvervskøretøjer med i alt 51 chauffører. Hver bil kørte med udstyret i cirka 14 måneder, hvoraf de første to var med udstyret inaktiveret som baseline. Udstyret var både informerende, advarende og gav incitament hvis der blev kørt for hurtigt. Hver måned vandt chaufføren med færrest strafpoint en præmie ligesom der var større præmier i forbindelse med afslutningen af forsøget. Paperet præsenterer resultater om, hvordan chaufførernes hastighedsvalg blev påvirket af IFT-udstyret. Dette ses desuden i forhold til udviklingen over tid og i forhold til hvorvidt chaufføren havde identificeret sig inden turen påbegyndtes. Endvidere fremlægges det, hvordan og hvor meget chaufførernes holdninger ændrede sig efter at have kørt med systemet. Hovedresultaterne er, at informerende og advarende Intelligent Farttilpasning alene havde en mindre effekt på deltagernes adfærd, og at denne endvidere aftog over tid. Når incitament i form af en nøgle-id og medfølgende registrering også blev medtaget, var effekten markant større og mere konstant over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var over 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 %, hvor chaufførerne havde identificeret sig, mens der blev konstateret en minimal stigning fra 17 til 19 %, hvor chaufførerne ikke havde identificeret sig. Baggrund og formål Der er et stort ønske om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i såvel Danmark som i resten af verden. Således bliver mere end 1 mio. mennesker dræbt og op mod 50 mio. kommer til skade i trafikken hvert år. I Danmark var tallene henholdsvis ca. 400 og i 2007 (1). Mange faktorer spiller ind på trafiksikkerheden, men én af de helt afgørende faktorer, der har betydning for dette tal, er den hastighed hvormed trafikken afvikles. Således er ændringer i gennemsnitshastigheder i store dele af verden blevet registreret, og der er en meget klar sammenhæng mellem ændring af hastighederne på vejnettet og antallet af dræbte og tilskadekomne. Én 5 % forøgelse af gennemsnitshastigheden medfører 25 % flere dræbte og 16 % flere alvorligt tilskadekomne (2). Denne sammenhæng kan også konstateres på det danske vejnet, hvilket ændringen af hastighedsgrænserne på motorvejene har vist (3). En stor del af bilisterne på det danske vejnet kører for hurtigt, men der er enkelte grupper, der skiller sig særligt uheldigt ud. Det er blandt andet chauffører i firmabiler, der er Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 markant overrepræsenterede i uheldsstatistikkerne (4). En chauffør i en firmabil er således involveret i 130 % flere uheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne pr. kørt km end gennemsnitsbilisten er (4). Øget hastighedskontrol fra politiet kunne minimere problemet, men i praksis har politiet ikke større ressourcer at sætte ind, end de allerede gør i dag. Kampagner mod hastighedsoverskridelser har kørt i mange år, og der kan sandsynligvis heller ikke hentes større effekter herfra, end der gøres i dag. Det er derfor nødvendigt at gå andre veje for at nedbringe hastigheden og dermed antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken (5). Ved brug af Intelligent Transportsystemer (ITS) som Intelligent Farttilpasning (IFT), på engelsk; Intelligent Speed Adaptation (ISA) kan hastighedsoverskridelserne på vejnettet nedbringes markant (6). IFT er en generel betegnelse for systemer, der ved at sammenholde en bils geografiske position med et digitalt hastighedskort, kan give en reaktion, hvis bilen overskrider hastighedsgrænsen. Reaktionen kan have forskellige former. Det kan være informativ IFT via et display, der viser den aktuelle hastighedsgrænse. IFT kan også være advarende, hvor der afgives visuelle og/eller auditive advarsler eller ved at modstanden i speederen øges, hvis hastighedsgrænsen overskrides. Endvidere kan IFT være blokerende, så der ikke kan køres for hurtigt. Endelig kan IFT også registrere brugerens kørsel. Ovenstående IFT -typer kan kombineres på forskellig vis (7). I det seneste årti har mange IFT-projekter i forskellige europæiske lande samt i Australien vist sig som et effektivt middel mod hastighedsoverskridelser. Det store svenske forsøg i Borlänge, Lidköping, Lund og Umeå i involverede mere end biler. Et af hovedresultaterne var et fald i gennemsnitshastigheden på 3-5 km/t (8). Også forsøg i Belgien, Storbritannien, Frankrig, Australien og Holland samt ikke mindst det danske Spar på Farten IFT-forsøg med unge bilister som hovedmålgruppe, har vist lovende resultater (6,9). Endvidere er det blevet undersøgt, hvordan IFT kan hjælpe chauffører i firmabiler med at overholde hastighedsgrænsen. Dette er sket i forbindelse med forskningsprojektet Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget (SPF), der blev afviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune og Aalborg Universitet og med støtte fra Færdselsstyrelsen ved Transportministeriet i perioden april 2007 til oktober De foreløbige resultater viste, at IFT medførte store reduktioner i andelen af den kørte distance, der blev afviklet over hastighedsgrænsen, ligesom hastighedsspredningen også blev reduceret betydeligt (10). I dette paper afklares de langsigtede effekter på kørslen, ligesom det undersøges, om chaufførerne har ændret holdning til adfærd i trafikken som følge af at have kørt med IFT. Metode Det overordnede mål med Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget var at undersøge, hvordan danske erhvervschaufførers adfærd i trafikken og holdninger hertil ændres, efter at have kørt med informativ, advarende og registrerende IFT i forbindelse med deres arbejdskørsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 Udstyret i SPF bestod af en On Board Unit (OBU), der matchede GPS-positionen med et digitalt kort lagret i OBUens computer. Desuden bestod det af et display, der viste den øjeblikkelige hastighedsgrænse, en højttaler hvorfra en venlig kvindestemme advarede, hvis hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t samt en funktion til at registre og lagre data om kørslen. I projektet kørte flere personer af og til i den samme firmabil. Derfor blev samtlige deltagende chauffører udstyret med deres eget nøgle-id, der skulle aktiveres, før påbegyndelsen af en tur. Endvidere havde de deltagende chauffører adgang til at se deres optjente strafpoints (se nedenfor) på projektets hjemmeside via et specielt udviklet web interface. Deltagerne modtog via højttaleren 2 advarsler med 6 sekunders mellemrum, hvis hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t. Fra og med den 3. advarsel fik deltageren strafpoint i forbindelse med hver advarsel indtil overskridelsen ophørte igen. Antallet af strafpoint per advarsel afhang af hvor stor overskridelsen var. Endelig blev der månedsvis lavet en opgørelse over hvor langt den enkelte deltagers kørte og hvor mange strafpoint, der blev optjent. Disse oplysninger blev vist på en hjemmeside, hvor den enkelte chauffør kunne sammenlignes sin kørsel med de øvrige chaufførers. Deltagerne i hvert enkelt firma kunne se hinandens resultater, mens resultater for medarbejderne i de øvrige deltagende firmaer blev vist anonymt. Der blev anvendt GPRS-kommunikation mellem den enkelte OBU og serveren til at sende såvel oplysninger om strafpoints som kørselsdata til serveren. Forsøgsdesign I Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget kørte de deltagende firmabiler med udstyret i op til 15 måneder. I de første to til tre måneder (afhængig af sommerferieperioden) var udstyret ikke aktivt og registrerede kun de deltagende bilers normale adfærd. Denne periode, der er blevet opgjort til cirka to måneders effektiv kørsel kaldtes baselineperioden. Herefter blev IFT aktiveret og selve forsøget løb fra det tidspunkt, kaldet IFT-perioden. I alt 26 biler fordelt på fem mindre eller mellemstore virksomheder samt en enkel stor, deltog i projektet. Da en del biler som nævnt havde flere chauffører, deltog i alt 51 chauffører i forsøget. Deltagelse i forsøget blev besluttet af de enkelte firmaers ledelse. I nogle tilfælde i samråd med chaufførerne og i andre tilfælde ikke. Det var derfor ikke alle chauffører, der var frivillige deltagere. Evalueringsmetoder Ved at sammenligne kørselsadfærden i baselineperioden og IFT-perioden vil effekten af IFT-udstyret blive undersøgt. Desuden vil det blive undersøgt, hvorvidt effekten fra IFT ændrede sig over tid. Derfor vil IFT-perioden på ca. ét år blive delt op i i alt seks delperioder (IFT1, IFT2,,IFT6). Ved at sammenligne såvel hastighedsoverskridelser som brugen af nøgle-id mellem de enkelte perioder, undersøges den langsigtede effekt af IFT. På den måde gives et bud på, hvorvidt informationen og advarslerne alene har en effekt, eller om også incitamentet i form af offentliggørelse og evt. social kontrol fra kollegaerne samt et mindre økonomisk incitament, påvirker adfærden i trafikken, samt Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 hvordan disse påvirkninger ændres over tid. Desuden blev deltagernes holdning til trafik generelt og IFT specifikt undersøgt ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Analyse af kørselsdata Analyse af kørslen bliver foretaget på baggrund af logdata (oplysning om det enkelte køretøjs position, hastighed og retning hvert sekund). Data består af ca. 391,000 km kørsel og ca. 61 mio. GPSpositioner med tilhørende data. kørsel på vejstrækninger med en hastighedsgrænse fra og med 50 km/t indgår i analysen 1. Kørsel på disse vejtyper svarer til ca. 98 % af den samlede kørsel. Foreløbige erfaringer fra dette samt hovedresultater fra andre IFT-projekter har vist, at effekten fra IFT stort set er ikkeeksisterende på motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t, hvilket også vil blive dokumenteret ved gennemgang af spørgeskemaresultaterne herunder (efterfølgende benævnt 130 km vej etc.). Ligeledes er erfaringen, at effekterne er temmelig svingende på 60, 70 og 90 km veje, fordi disse består af ret korte distancer og dermed kan resultaterne herfra oftere være påvirkede af lokale forhold, end det er tilfældet med de øvrige vejtyper. Derfor præsenteres resultaterne omkring chaufførernes adfærd primært for 50, 80 og 110 km (motor-) veje samt et total for alle vejtyper med en hastighedsgrænse på 50 km/t eller mere. IFT-udstyret giver advarsler, hvis hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t. Derfor sammenlignes andelen af den kørte distance, der blev kørt over denne grænse, i de forskellige perioder. Da der var mere end én chauffør til nogle biler, skulle chaufførerne anvende deres nøgle-id. Frekvensen af deres brug af nøgle-id blev registreret for at undersøge, hvor ofte de brugte den, om de f.eks. glemte at bruge den, når de har travlt, samt om brugen var aftagende over tid. Derfor er den kørte distance over hastighedsgrænsen + 5 km/t sammenholdt mellem henholdsvis, når nøgle-id blev brugt og ikke brugt. 1 Grunden til at kørsel på vejstrækninger med lavere hastighedsgrænser (15, 20, 30 og 40 km veje) ikke indgår i resultaterne er, at der som udgangspunkt må forventes at være hastighedsdæmpende foranstaltninger på disse veje i forvejen, hvorfor effekten af IFT mindskes og næppe kan måles præcist. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 Desuden undersøges det, hvordan IFT påvirkede rejsehastigheden. Det gøres, fordi tidsforbruget i forbindelse med erhvervskørsel er en vigtig omkostning for de fleste erhvervsdrivende. Erfaringer fra andre IFT-projekter har desuden vist, at rejsetiden kun ændres minimalt, selvom tophastighederne forsvinder. Det skyldes sandsynligvis, at mange deltagere i IFT-forsøg anvender IFT som en slags halvautomatisk fartpilot, hvorved hastigheder under hastighedsgrænsen ofte forøges (9,11). Endvidere er det generelt begrænset, hvad der vindes tidsmæssigt ved at køre for hurtigt pga. forankørende bilister og signalanlæg mv. Ændringen i rejsehastigheden findes ved at sammenholde det gennemsnitlige tidsforbrug pr. kørte 100 km i de enkelte perioder 2. Spørgeskemaundersøgelse I løbet af forsøget blev der udsendt to spørgeskemaer til de deltagende chauffører. Det første blev udsendt i løbet af baselineperioden, så deltagernes oprindelige holdning blev undersøgt. Det næste blev udsendt kort tid før afslutningen af forsøget. Spørgeskemaerne indeholdt en række spørgsmål bl.a. om socioøkonomiske forhold, holdninger til trafikken, til at køre for hurtigt, samt til risiko i trafikken. Desuden blev deltagerne spurgt om deres holdning til IFT generelt og det anvendte system specifikt. Spørgeskemaerne blev udsendt elektronisk via til de enkelte chauffører. Chaufførernes holdning er analyseret ved at undersøge hvordan IFT påvirker chaufførernes holdning omkring en række trafiksikkerhedsrelaterede emner. Det gøres ved at sammenligne før- og eftersvarene. I alt 40 respondenter udfyldte det første spørgeskema. 23 udfyldte det andet skema, hvoraf 21 havde udfyldt begge skemaer. De sammenlignende analyser af holdninger er derfor baseret på disse 21 deltagere (4 kvinder og 17 mænd). Det skal bemærkes, at respondenterne har udfyldt op til 120 spørgsmål, afhængig af deres svar i tidligere spørgsmål. Kun en mindre del af disse svar, er behandlet her. 2 I den forbindelse er hastigheder på 0 km/t ikke medtaget, fordi de ikke kan være påvirket af IFT, men blot er et udtryk for, hvor meget der holdes i kø/i tomgang - en mængde, der kan være betydelig og endvidere svinge markant. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Statistiske overvejelser Der er lavet statistiske undersøgelser af ændringerne af chaufførernes holdninger. Her anvendes en parret t-test til at studere forskellen mellem holdningerne i baseline og IFT. Det beregnes for hver enkelt deltagers holdning til hvert spørgsmål på de to tidspunkter. Det giver 21 observerede forskelle, hvorefter en standard t-test anvendes til at afklare hvorvidt det teoretiske gennemsnit afviger signifikant fra nul. Resultater Kørselsadfærd Af tabel 1 fremgår det, i hvor høj grad chaufførerne har anvendt deres nøgle-id, samt hvordan denne anvendelse ændrede sig i løbet af projektperioden. Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT6 IFT6 Med nøgle-id NA 44 % 62 % 64 % 47 % 39 % 32 % 25 % Uden nøgle-id 56 % 38 % 36 % 53 % 61 % 68 % 75 % Tabel 1. Andelen af den kørte distance med og uden nøgle-id. Der blev ikke anvendt nøgle-id i baselineperioden. En betydelig del af kørslen er kørt uden brug af nøgle-id. Desuden har brugen af nøgle-id været aftagende i løbet af projektperioden. Der kan være flere grunde til den manglende brug. Dels kan det skyldes, at chaufføren er den eneste i sin bil, hvorfor det har syntes unødvendigt at bruge nøgle-id. Det kan også skyldes forglemmelse eller, at chaufførerne ikke brugte nøgle-id, når de havde travlt. Den aftagende brug af nøgle-id kan skyldes en øget modstand mod projektet, fordi nogle chauffører var blevet trætte af at køre med IFT efter nogen tid. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at deltagerne kørte markant hurtigere, når ID blev glemt end ellers. Se tabel 2. Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id 4 % 3 % 4 % 3 % 5 % 4 % 6 % 17 % Uden nøgle-id 19 % 18 % 13 % 18 % 21 % 22 % 21 % Tabel 2. Andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgle-id. Det bemærkes, at såvel kørslen med som uden nøgle-id resulterede i en relativ ensartet adfærd henover IFT-perioderne. Med brug af nøgle-id har kørslen hurtigere end hastighedsgrænsen + 5 km/t ligget på mellem 3 og 5 %. Den samme stabilitet gør sig gældende når der ikke anvendtes nøgle-id, men med 3 til 4 gange større andel af den kørte distance, hvor der kørtes for hurtigt. Dette forhold gør sig også gældende mht. erhvervelse af strafpoint, hvor der blev opnået næsten 4 gange så mange strafpoint i forhold til den kørte distance, når der ikke blev kørt med nøgle-id. Det kan altså konstateres, at det incitament, der var en del af IFT-forsøget, ikke var markant nok til at fastholde Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 brugen af nøgle-id blandt en stor del af chaufførerne. Når der ses på effekterne fordelt på forskellige vejtyper er billedet det samme, om end noget mere nuanceret. Se tabel 3. Hastighedsgrænse Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id 6 % 4 % 6 % 5 % 9 % 8 % 10 % 50 km/t Uden nøgle-id 18 % 20 % 19 % 17 % 21 % 20 % 21 % 21 % Med nøgle-id 3 % 2 % 3 % 2 % 4 % 3 % 2 % 80 km/t Uden nøgle-id 18 % 20 % 19 % 11 % 18 % 22 % 22 % 21 % Med nøgle-id 7 % 7 % 6 % 3 % 4 % 7 % 18 % 110 km/t Uden nøgle-id 24 % 18 % 1 % 4 % 13 % 25 % 25 % 19 % Tabel 3. Andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgle-id på henholdsvis 50, 80 og 110 km veje. Det bemærkes, at hvor effekten fra IFT, når nøgle-id blev anvendt, var stort set konstant på 80 km veje med resultater der stort set var på niveau med IFT-middelresultatet, nemlig 3 %, var effekten anderledes svingende på de to andre vejtyper. Både på 50 og 110 km veje steg andelen af den kørte distance med mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen markant i sidste del af forsøget. Det gælder især på 110 km motorveje, hvor der reelt ikke er nogen effekt af nøgle-iden i IFT6-perioden. Det sidstnævnte kan skyldes, at deltagerne var trætte af at være med i projektet, men det forklarer ikke, hvorfor tendensen ikke går igen på de andre vejtyper. Et andet forhold, der er værd at bemærke, er at i flere IFT-projekter, er respekten for hastighedsgrænsen netop lavest på 80 km veje (12) - en holdning som også chaufførerne i dette projekt deler (se nedenfor). Hvorfor der alligevel er bedst effekt af IFT med nøgle-id på 80 km veje er højest uventet. Det skal desuden bemærkes, at der for de første 2 IFTperioder på 110 km vejene er kørt meget få km uden nøgle-id, hvorfor disse to resultater skal tages med forbehold. Jf. tabel 4 fremgår det til gengæld, at tidsforbruget ved brug af nøgle-id hverken ændrer sig systematisk i forhold til under baseline, eller i forhold til kørslen foretaget uden nøgle-id. Baseline IFT-middel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id Uden nøgle-id Tabel 4. Gennemsnitstidsforbrug pr. 100 km kørsel med og uden nøgle-id (minutter). Anvendelse af IFT medfører, selvom det reducerer hastighedsoverskridelserne markant, ikke en større ændring i rejsehastigheden. Det fremgår dermed klart, at en for høj hastighed under kørslen sjældent belønnes i form af højere rejsehastighed, da lysreguleringer og andre trafikanters adfærd ofte reducerer effekten af for hurtig kørsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Holdninger Deltagernes mening om risiko i forbindelse med kørsel med forskellige hastigheder på 50, 80 og 130 km veje henholdsvis før og efter, IFT blev aktiveret, fremgår af figur 1. Resultater markeret med en rød oval indikerer, at forskellen er statistisk signifikant. Figur 1. Deltagernes holdning til risikoen ved kørsel med tre forskellige hastigheder på 50, 80 og 130 km veje. Deltagerne mente generelt, at en forøget hastighed medfører en forøget risiko, men fandt, at en overskridelse på 10 km/t var ufarlig. En større overskridelse på 20 km/t blev vurderet til at være mere farlig end ufarlig. Den blev vurderet som farligst i byområder og mindst farlig på veje i landområder. Den eneste statistisk sikre ændring som følge af IFT var en overskridelse på 10 km/t i byområder, der blev vurderet som farligere, efter at havde kørt med IFT. Det peger på, at deltagernes risikobevidsthed er steget i byområder. Den mindste accept af de nuværende hastighedsgrænser fandtes på landeveje, hvilket er bekymrende, da det er her, langt hovedparten af de alvorlige uheld sker (1). Deltagerne blev også spurgt om den optimale hastighedsgrænse på 50, 80 og 130 km veje. I gennemsnit var svaret 50 km/t i byområder, 86 km/t i landområder og 125 km/t på motorveje. Svarene er i overensstemmelse med hvad andre tilsvarende undersøgelser har fundet, men afviger fra den fundne effekt på adfærden på 80 km veje. Figur 2 viser deltagernes holdning til forskellige typer risikabel adfærd i trafikken. Som ovenfor er der svaret i baseline og efter at have kørt med systemet. På de fleste af udsagnene kan det aflæses af svarene, at deltagerne er blevet lidt mere risikobevidste. Når de f.eks. er mere enige i udsagnet Jeg nyder følelsen af fart efter, skyldes det måske, at de under kørslen med IFT ikke har kørt hurtigt, og derfor savner det. Kun udsagnet om, at alle bilister har pligt til at overholde hastighedsgrænserne, er ændret signifikant. Måske en ventet effekt, da det at holde hastighedsgrænserne er ideen med hele projektet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 Figur 2. Deltagernes holdning til en række udsagn om risikabel adfærd i trafikken. Når disse holdninger sammenlignes med dem, der er fundet i søsterprojektet blandt unge bilister i Nordjylland, skal følgende bemærkes: Mens deltagerne i Vejleprojektet mener, de ikke nyder følelsen af fart, svarede de unge bilister i Nordjylland det modsatte. Deltagerne i dette projekt var endvidere hverken enige eller uenige i, at øget hastighed medfører øget opmærksomhed, medens de unge nordjyder var uenige i dette udsagn. Hvor deltagerne her generelt er enige i, at alle har pligt til at overholde hastighedsgrænserne og finder, at hastighedsgrænser er en nødvendighed, så har de unge nordjyske bilister svaret helt anderledes på dette (13). Årsagerne til disse markante forskelle i holdninger er sandsynligvis, at de unge bilister er mindre erfarne bilister og i et eller andet omfang blinde for den risiko, der er forbundet med at køre for hurtigt. Chaufførernes holdning fordelt i forhold til, hvorvidt de adlød IFT eller ej, er ligeledes blevet analyseret. Generelt viste der sig en klar sammenhæng mellem hvor ofte, der blev kørt for hurtigt, hvor risikabelt forskellige handlinger i trafikken etc. og hvorvidt chaufførerne kunne betragtes som ikke hurtigkørere eller hurtigkørere. Disse og øvrige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen kan der ses i (14). Konklusion Generelt medførte IFT en markant reduktion af kørsel med for høje hastigheder. Det er dog væsentligt at fremhæve, at effekten alene fra informerende og advarende IFT stort set forsvandt over tid. Er der Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 derimod knyttet et incitament, som har motiveret chaufførerne, til, er effekten af IFT for det første markant større, og for det andet aftager den betydeligt mindre over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 % hvor chaufførerne havde brugt deres nøgle-id. Hvor der ikke var brugt nøgle-id, kunne der ikke konstateres en faldende andel af den kørte distance, hvor hastigheden var mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen. Til gengæld ændrede rejsehastigheden sig ikke ret meget som følge af IFT. Generelt svingede rejsetiden noget fra periode til periode, og en klar effekt kunne ikke konstateres. Helt overordnet er erfaringen, at informerende og advarende IFT ikke bevarer effekten over en længere tidsperiode. Ønskes denne effekt, er det nødvendigt at en eller anden form for konsekvens (positiv eller negativ) bygges ind i systemet. Incitamentet i dette projekt har ikke været stort nok, hvorfor en stor del af deltagerne har ignoreret systemet. Litteratur (1) Statistics Denmark. StatBank Denmark. 2008; Available at: Accessed 10/29, (2) Elvik R, Christensen P, Amundsen A. Speed and road accidents - An evaluation of the Power Model. 2004;740/2004: (3) Hels T, Reiff LK, Foldager I, Hemdorff S, Lund H. 130 km/t på motorveje - Virkning på faktisk hastighed, uheld og miljøbelastning (4) Brems C, Munch K. Risiko i trafikken ;2:2008: (5) A. Várhelyi. Dynamic speed Adaptation based on information technology - Bulletin 142. Lund, Sweden: Institutionen for Trafikteknik, Lunds Tekniska Högskola; (6) Carsten OMJ, Fowkes M, Jamson S. Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study (7) Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N, Juhl J, Harms L. Spar Paa Farten - An Intelligent Speed Adaptation project in Denmark based on Pay As You Drive principles June: (8) Biding T, Lind G. Intelligent Speed Adaptation (ISA), Results of large-scale trials in Borlänge, Lidköping, Lund and Umeå during the period ; 2002: 89: (9) Agerholm N, Waagepetersen R, Tradisauskas N, Harms L, Lahrmann H. Preliminary results from the Intelligent Speed Adaptation project Pay As You Speed. IET, Intelligent Transport Systems 2008 June, 2.;2 (ITS 07 Special Issue): (10) Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater. Aalborg, Denmark: Aalborg Universitet; (11) Regan MA, Young KL, Triggs TJ, Tomasevic N, Mitsopoulos E, Tingvall C, et al. On-road evaluation of Intelligent Speed Adaptation, Following Distance Warning and Seatbelt Reminder Systems: Final Results of the TAC SafeCar project. 2006; 253: Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

11 (12) Trafikdage, editor. SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasningsprojekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat). SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Aalborg, Denmark: Aalborg University; (13) Harms L, Klarborg B, Lahrmann H, Agerholm N, Jensen E, Tradisauskas N. A Controlled Study Of ISA-effects: Comparing Speed Attitudes Between Young Volunteers And External Controls And Effects Of Different ISA-treatments On The Speeding Of Volunteers. IET, Intelligent Transport Systems 2008;2(ITS 07 Special Issue): (14) Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N. Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle, Nr Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen

Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan?

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Niels Agerholm Lektor Trafikforskningsgruppen AAU Tanja K. O. Madsen Civilingeniør, Videnskabelig assistent Trafikforskningsgruppen AAU Tanja

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Sikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien

Sikkerhedsmæssig effekt af strækningshastighedskontrol i Storbritannien Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

FAKTABLAD. Fartpilot. Volvo Trucks. Driving Progress

FAKTABLAD. Fartpilot. Volvo Trucks. Driving Progress Volvo Trucks. Driving Progress FAKTABLAD en hjælper chaufføren med at holde en konstant og brændstofbesparende hastighed. Systemet regulerer automatisk hastigheden for at holde den indstillede hastighed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave. Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer RESUMÉ 4. KVARTAL 2003

Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer RESUMÉ 4. KVARTAL 2003 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland DANMARKS STØRSTE DORTE STIGAARD, REGION NORDJYLLAND DANMARKS STØRSTE FREMKOMMELIGHEDSUNDERSØGELSE Baggrunden for projektet det overordnede Koncept Svend Tøfting, Region Nordjylland. Spørgeskema undersøgelsen

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere