Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater"

Transkript

1 Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, Lektor Harry Lahrmann 1, 1. Trafikforskningsgruppen, Institut for Planlægning og Samfundsudvikling, Aalborg Universitet Abstract I dette paper fremlægges de endelige resultater for Intelligent Farttilpasning projektet Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget. Projektet involverede i alt 26 erhvervskøretøjer med i alt 51 chauffører. Hver bil kørte med udstyret i cirka 14 måneder, hvoraf de første to var med udstyret inaktiveret som baseline. Udstyret var både informerende, advarende og gav incitament hvis der blev kørt for hurtigt. Hver måned vandt chaufføren med færrest strafpoint en præmie ligesom der var større præmier i forbindelse med afslutningen af forsøget. Paperet præsenterer resultater om, hvordan chaufførernes hastighedsvalg blev påvirket af IFT-udstyret. Dette ses desuden i forhold til udviklingen over tid og i forhold til hvorvidt chaufføren havde identificeret sig inden turen påbegyndtes. Endvidere fremlægges det, hvordan og hvor meget chaufførernes holdninger ændrede sig efter at have kørt med systemet. Hovedresultaterne er, at informerende og advarende Intelligent Farttilpasning alene havde en mindre effekt på deltagernes adfærd, og at denne endvidere aftog over tid. Når incitament i form af en nøgle-id og medfølgende registrering også blev medtaget, var effekten markant større og mere konstant over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var over 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 %, hvor chaufførerne havde identificeret sig, mens der blev konstateret en minimal stigning fra 17 til 19 %, hvor chaufførerne ikke havde identificeret sig. Baggrund og formål Der er et stort ønske om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i såvel Danmark som i resten af verden. Således bliver mere end 1 mio. mennesker dræbt og op mod 50 mio. kommer til skade i trafikken hvert år. I Danmark var tallene henholdsvis ca. 400 og i 2007 (1). Mange faktorer spiller ind på trafiksikkerheden, men én af de helt afgørende faktorer, der har betydning for dette tal, er den hastighed hvormed trafikken afvikles. Således er ændringer i gennemsnitshastigheder i store dele af verden blevet registreret, og der er en meget klar sammenhæng mellem ændring af hastighederne på vejnettet og antallet af dræbte og tilskadekomne. Én 5 % forøgelse af gennemsnitshastigheden medfører 25 % flere dræbte og 16 % flere alvorligt tilskadekomne (2). Denne sammenhæng kan også konstateres på det danske vejnet, hvilket ændringen af hastighedsgrænserne på motorvejene har vist (3). En stor del af bilisterne på det danske vejnet kører for hurtigt, men der er enkelte grupper, der skiller sig særligt uheldigt ud. Det er blandt andet chauffører i firmabiler, der er Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 markant overrepræsenterede i uheldsstatistikkerne (4). En chauffør i en firmabil er således involveret i 130 % flere uheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne pr. kørt km end gennemsnitsbilisten er (4). Øget hastighedskontrol fra politiet kunne minimere problemet, men i praksis har politiet ikke større ressourcer at sætte ind, end de allerede gør i dag. Kampagner mod hastighedsoverskridelser har kørt i mange år, og der kan sandsynligvis heller ikke hentes større effekter herfra, end der gøres i dag. Det er derfor nødvendigt at gå andre veje for at nedbringe hastigheden og dermed antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken (5). Ved brug af Intelligent Transportsystemer (ITS) som Intelligent Farttilpasning (IFT), på engelsk; Intelligent Speed Adaptation (ISA) kan hastighedsoverskridelserne på vejnettet nedbringes markant (6). IFT er en generel betegnelse for systemer, der ved at sammenholde en bils geografiske position med et digitalt hastighedskort, kan give en reaktion, hvis bilen overskrider hastighedsgrænsen. Reaktionen kan have forskellige former. Det kan være informativ IFT via et display, der viser den aktuelle hastighedsgrænse. IFT kan også være advarende, hvor der afgives visuelle og/eller auditive advarsler eller ved at modstanden i speederen øges, hvis hastighedsgrænsen overskrides. Endvidere kan IFT være blokerende, så der ikke kan køres for hurtigt. Endelig kan IFT også registrere brugerens kørsel. Ovenstående IFT -typer kan kombineres på forskellig vis (7). I det seneste årti har mange IFT-projekter i forskellige europæiske lande samt i Australien vist sig som et effektivt middel mod hastighedsoverskridelser. Det store svenske forsøg i Borlänge, Lidköping, Lund og Umeå i involverede mere end biler. Et af hovedresultaterne var et fald i gennemsnitshastigheden på 3-5 km/t (8). Også forsøg i Belgien, Storbritannien, Frankrig, Australien og Holland samt ikke mindst det danske Spar på Farten IFT-forsøg med unge bilister som hovedmålgruppe, har vist lovende resultater (6,9). Endvidere er det blevet undersøgt, hvordan IFT kan hjælpe chauffører i firmabiler med at overholde hastighedsgrænsen. Dette er sket i forbindelse med forskningsprojektet Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget (SPF), der blev afviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune og Aalborg Universitet og med støtte fra Færdselsstyrelsen ved Transportministeriet i perioden april 2007 til oktober De foreløbige resultater viste, at IFT medførte store reduktioner i andelen af den kørte distance, der blev afviklet over hastighedsgrænsen, ligesom hastighedsspredningen også blev reduceret betydeligt (10). I dette paper afklares de langsigtede effekter på kørslen, ligesom det undersøges, om chaufførerne har ændret holdning til adfærd i trafikken som følge af at have kørt med IFT. Metode Det overordnede mål med Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget var at undersøge, hvordan danske erhvervschaufførers adfærd i trafikken og holdninger hertil ændres, efter at have kørt med informativ, advarende og registrerende IFT i forbindelse med deres arbejdskørsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 Udstyret i SPF bestod af en On Board Unit (OBU), der matchede GPS-positionen med et digitalt kort lagret i OBUens computer. Desuden bestod det af et display, der viste den øjeblikkelige hastighedsgrænse, en højttaler hvorfra en venlig kvindestemme advarede, hvis hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t samt en funktion til at registre og lagre data om kørslen. I projektet kørte flere personer af og til i den samme firmabil. Derfor blev samtlige deltagende chauffører udstyret med deres eget nøgle-id, der skulle aktiveres, før påbegyndelsen af en tur. Endvidere havde de deltagende chauffører adgang til at se deres optjente strafpoints (se nedenfor) på projektets hjemmeside via et specielt udviklet web interface. Deltagerne modtog via højttaleren 2 advarsler med 6 sekunders mellemrum, hvis hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t. Fra og med den 3. advarsel fik deltageren strafpoint i forbindelse med hver advarsel indtil overskridelsen ophørte igen. Antallet af strafpoint per advarsel afhang af hvor stor overskridelsen var. Endelig blev der månedsvis lavet en opgørelse over hvor langt den enkelte deltagers kørte og hvor mange strafpoint, der blev optjent. Disse oplysninger blev vist på en hjemmeside, hvor den enkelte chauffør kunne sammenlignes sin kørsel med de øvrige chaufførers. Deltagerne i hvert enkelt firma kunne se hinandens resultater, mens resultater for medarbejderne i de øvrige deltagende firmaer blev vist anonymt. Der blev anvendt GPRS-kommunikation mellem den enkelte OBU og serveren til at sende såvel oplysninger om strafpoints som kørselsdata til serveren. Forsøgsdesign I Spar på Farten - Tab ikke kunder i svinget kørte de deltagende firmabiler med udstyret i op til 15 måneder. I de første to til tre måneder (afhængig af sommerferieperioden) var udstyret ikke aktivt og registrerede kun de deltagende bilers normale adfærd. Denne periode, der er blevet opgjort til cirka to måneders effektiv kørsel kaldtes baselineperioden. Herefter blev IFT aktiveret og selve forsøget løb fra det tidspunkt, kaldet IFT-perioden. I alt 26 biler fordelt på fem mindre eller mellemstore virksomheder samt en enkel stor, deltog i projektet. Da en del biler som nævnt havde flere chauffører, deltog i alt 51 chauffører i forsøget. Deltagelse i forsøget blev besluttet af de enkelte firmaers ledelse. I nogle tilfælde i samråd med chaufførerne og i andre tilfælde ikke. Det var derfor ikke alle chauffører, der var frivillige deltagere. Evalueringsmetoder Ved at sammenligne kørselsadfærden i baselineperioden og IFT-perioden vil effekten af IFT-udstyret blive undersøgt. Desuden vil det blive undersøgt, hvorvidt effekten fra IFT ændrede sig over tid. Derfor vil IFT-perioden på ca. ét år blive delt op i i alt seks delperioder (IFT1, IFT2,,IFT6). Ved at sammenligne såvel hastighedsoverskridelser som brugen af nøgle-id mellem de enkelte perioder, undersøges den langsigtede effekt af IFT. På den måde gives et bud på, hvorvidt informationen og advarslerne alene har en effekt, eller om også incitamentet i form af offentliggørelse og evt. social kontrol fra kollegaerne samt et mindre økonomisk incitament, påvirker adfærden i trafikken, samt Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 hvordan disse påvirkninger ændres over tid. Desuden blev deltagernes holdning til trafik generelt og IFT specifikt undersøgt ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. Analyse af kørselsdata Analyse af kørslen bliver foretaget på baggrund af logdata (oplysning om det enkelte køretøjs position, hastighed og retning hvert sekund). Data består af ca. 391,000 km kørsel og ca. 61 mio. GPSpositioner med tilhørende data. kørsel på vejstrækninger med en hastighedsgrænse fra og med 50 km/t indgår i analysen 1. Kørsel på disse vejtyper svarer til ca. 98 % af den samlede kørsel. Foreløbige erfaringer fra dette samt hovedresultater fra andre IFT-projekter har vist, at effekten fra IFT stort set er ikkeeksisterende på motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t, hvilket også vil blive dokumenteret ved gennemgang af spørgeskemaresultaterne herunder (efterfølgende benævnt 130 km vej etc.). Ligeledes er erfaringen, at effekterne er temmelig svingende på 60, 70 og 90 km veje, fordi disse består af ret korte distancer og dermed kan resultaterne herfra oftere være påvirkede af lokale forhold, end det er tilfældet med de øvrige vejtyper. Derfor præsenteres resultaterne omkring chaufførernes adfærd primært for 50, 80 og 110 km (motor-) veje samt et total for alle vejtyper med en hastighedsgrænse på 50 km/t eller mere. IFT-udstyret giver advarsler, hvis hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t. Derfor sammenlignes andelen af den kørte distance, der blev kørt over denne grænse, i de forskellige perioder. Da der var mere end én chauffør til nogle biler, skulle chaufførerne anvende deres nøgle-id. Frekvensen af deres brug af nøgle-id blev registreret for at undersøge, hvor ofte de brugte den, om de f.eks. glemte at bruge den, når de har travlt, samt om brugen var aftagende over tid. Derfor er den kørte distance over hastighedsgrænsen + 5 km/t sammenholdt mellem henholdsvis, når nøgle-id blev brugt og ikke brugt. 1 Grunden til at kørsel på vejstrækninger med lavere hastighedsgrænser (15, 20, 30 og 40 km veje) ikke indgår i resultaterne er, at der som udgangspunkt må forventes at være hastighedsdæmpende foranstaltninger på disse veje i forvejen, hvorfor effekten af IFT mindskes og næppe kan måles præcist. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 Desuden undersøges det, hvordan IFT påvirkede rejsehastigheden. Det gøres, fordi tidsforbruget i forbindelse med erhvervskørsel er en vigtig omkostning for de fleste erhvervsdrivende. Erfaringer fra andre IFT-projekter har desuden vist, at rejsetiden kun ændres minimalt, selvom tophastighederne forsvinder. Det skyldes sandsynligvis, at mange deltagere i IFT-forsøg anvender IFT som en slags halvautomatisk fartpilot, hvorved hastigheder under hastighedsgrænsen ofte forøges (9,11). Endvidere er det generelt begrænset, hvad der vindes tidsmæssigt ved at køre for hurtigt pga. forankørende bilister og signalanlæg mv. Ændringen i rejsehastigheden findes ved at sammenholde det gennemsnitlige tidsforbrug pr. kørte 100 km i de enkelte perioder 2. Spørgeskemaundersøgelse I løbet af forsøget blev der udsendt to spørgeskemaer til de deltagende chauffører. Det første blev udsendt i løbet af baselineperioden, så deltagernes oprindelige holdning blev undersøgt. Det næste blev udsendt kort tid før afslutningen af forsøget. Spørgeskemaerne indeholdt en række spørgsmål bl.a. om socioøkonomiske forhold, holdninger til trafikken, til at køre for hurtigt, samt til risiko i trafikken. Desuden blev deltagerne spurgt om deres holdning til IFT generelt og det anvendte system specifikt. Spørgeskemaerne blev udsendt elektronisk via til de enkelte chauffører. Chaufførernes holdning er analyseret ved at undersøge hvordan IFT påvirker chaufførernes holdning omkring en række trafiksikkerhedsrelaterede emner. Det gøres ved at sammenligne før- og eftersvarene. I alt 40 respondenter udfyldte det første spørgeskema. 23 udfyldte det andet skema, hvoraf 21 havde udfyldt begge skemaer. De sammenlignende analyser af holdninger er derfor baseret på disse 21 deltagere (4 kvinder og 17 mænd). Det skal bemærkes, at respondenterne har udfyldt op til 120 spørgsmål, afhængig af deres svar i tidligere spørgsmål. Kun en mindre del af disse svar, er behandlet her. 2 I den forbindelse er hastigheder på 0 km/t ikke medtaget, fordi de ikke kan være påvirket af IFT, men blot er et udtryk for, hvor meget der holdes i kø/i tomgang - en mængde, der kan være betydelig og endvidere svinge markant. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Statistiske overvejelser Der er lavet statistiske undersøgelser af ændringerne af chaufførernes holdninger. Her anvendes en parret t-test til at studere forskellen mellem holdningerne i baseline og IFT. Det beregnes for hver enkelt deltagers holdning til hvert spørgsmål på de to tidspunkter. Det giver 21 observerede forskelle, hvorefter en standard t-test anvendes til at afklare hvorvidt det teoretiske gennemsnit afviger signifikant fra nul. Resultater Kørselsadfærd Af tabel 1 fremgår det, i hvor høj grad chaufførerne har anvendt deres nøgle-id, samt hvordan denne anvendelse ændrede sig i løbet af projektperioden. Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT6 IFT6 Med nøgle-id NA 44 % 62 % 64 % 47 % 39 % 32 % 25 % Uden nøgle-id 56 % 38 % 36 % 53 % 61 % 68 % 75 % Tabel 1. Andelen af den kørte distance med og uden nøgle-id. Der blev ikke anvendt nøgle-id i baselineperioden. En betydelig del af kørslen er kørt uden brug af nøgle-id. Desuden har brugen af nøgle-id været aftagende i løbet af projektperioden. Der kan være flere grunde til den manglende brug. Dels kan det skyldes, at chaufføren er den eneste i sin bil, hvorfor det har syntes unødvendigt at bruge nøgle-id. Det kan også skyldes forglemmelse eller, at chaufførerne ikke brugte nøgle-id, når de havde travlt. Den aftagende brug af nøgle-id kan skyldes en øget modstand mod projektet, fordi nogle chauffører var blevet trætte af at køre med IFT efter nogen tid. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at deltagerne kørte markant hurtigere, når ID blev glemt end ellers. Se tabel 2. Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id 4 % 3 % 4 % 3 % 5 % 4 % 6 % 17 % Uden nøgle-id 19 % 18 % 13 % 18 % 21 % 22 % 21 % Tabel 2. Andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgle-id. Det bemærkes, at såvel kørslen med som uden nøgle-id resulterede i en relativ ensartet adfærd henover IFT-perioderne. Med brug af nøgle-id har kørslen hurtigere end hastighedsgrænsen + 5 km/t ligget på mellem 3 og 5 %. Den samme stabilitet gør sig gældende når der ikke anvendtes nøgle-id, men med 3 til 4 gange større andel af den kørte distance, hvor der kørtes for hurtigt. Dette forhold gør sig også gældende mht. erhvervelse af strafpoint, hvor der blev opnået næsten 4 gange så mange strafpoint i forhold til den kørte distance, når der ikke blev kørt med nøgle-id. Det kan altså konstateres, at det incitament, der var en del af IFT-forsøget, ikke var markant nok til at fastholde Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 brugen af nøgle-id blandt en stor del af chaufførerne. Når der ses på effekterne fordelt på forskellige vejtyper er billedet det samme, om end noget mere nuanceret. Se tabel 3. Hastighedsgrænse Baseline IFTmiddel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id 6 % 4 % 6 % 5 % 9 % 8 % 10 % 50 km/t Uden nøgle-id 18 % 20 % 19 % 17 % 21 % 20 % 21 % 21 % Med nøgle-id 3 % 2 % 3 % 2 % 4 % 3 % 2 % 80 km/t Uden nøgle-id 18 % 20 % 19 % 11 % 18 % 22 % 22 % 21 % Med nøgle-id 7 % 7 % 6 % 3 % 4 % 7 % 18 % 110 km/t Uden nøgle-id 24 % 18 % 1 % 4 % 13 % 25 % 25 % 19 % Tabel 3. Andelen af den kørte distance, hvor hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t fordelt på kørsel med og uden nøgle-id på henholdsvis 50, 80 og 110 km veje. Det bemærkes, at hvor effekten fra IFT, når nøgle-id blev anvendt, var stort set konstant på 80 km veje med resultater der stort set var på niveau med IFT-middelresultatet, nemlig 3 %, var effekten anderledes svingende på de to andre vejtyper. Både på 50 og 110 km veje steg andelen af den kørte distance med mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen markant i sidste del af forsøget. Det gælder især på 110 km motorveje, hvor der reelt ikke er nogen effekt af nøgle-iden i IFT6-perioden. Det sidstnævnte kan skyldes, at deltagerne var trætte af at være med i projektet, men det forklarer ikke, hvorfor tendensen ikke går igen på de andre vejtyper. Et andet forhold, der er værd at bemærke, er at i flere IFT-projekter, er respekten for hastighedsgrænsen netop lavest på 80 km veje (12) - en holdning som også chaufførerne i dette projekt deler (se nedenfor). Hvorfor der alligevel er bedst effekt af IFT med nøgle-id på 80 km veje er højest uventet. Det skal desuden bemærkes, at der for de første 2 IFTperioder på 110 km vejene er kørt meget få km uden nøgle-id, hvorfor disse to resultater skal tages med forbehold. Jf. tabel 4 fremgår det til gengæld, at tidsforbruget ved brug af nøgle-id hverken ændrer sig systematisk i forhold til under baseline, eller i forhold til kørslen foretaget uden nøgle-id. Baseline IFT-middel IFT1 IFT2 IFT3 IFT4 IFT5 IFT6 Med nøgle-id Uden nøgle-id Tabel 4. Gennemsnitstidsforbrug pr. 100 km kørsel med og uden nøgle-id (minutter). Anvendelse af IFT medfører, selvom det reducerer hastighedsoverskridelserne markant, ikke en større ændring i rejsehastigheden. Det fremgår dermed klart, at en for høj hastighed under kørslen sjældent belønnes i form af højere rejsehastighed, da lysreguleringer og andre trafikanters adfærd ofte reducerer effekten af for hurtig kørsel. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Holdninger Deltagernes mening om risiko i forbindelse med kørsel med forskellige hastigheder på 50, 80 og 130 km veje henholdsvis før og efter, IFT blev aktiveret, fremgår af figur 1. Resultater markeret med en rød oval indikerer, at forskellen er statistisk signifikant. Figur 1. Deltagernes holdning til risikoen ved kørsel med tre forskellige hastigheder på 50, 80 og 130 km veje. Deltagerne mente generelt, at en forøget hastighed medfører en forøget risiko, men fandt, at en overskridelse på 10 km/t var ufarlig. En større overskridelse på 20 km/t blev vurderet til at være mere farlig end ufarlig. Den blev vurderet som farligst i byområder og mindst farlig på veje i landområder. Den eneste statistisk sikre ændring som følge af IFT var en overskridelse på 10 km/t i byområder, der blev vurderet som farligere, efter at havde kørt med IFT. Det peger på, at deltagernes risikobevidsthed er steget i byområder. Den mindste accept af de nuværende hastighedsgrænser fandtes på landeveje, hvilket er bekymrende, da det er her, langt hovedparten af de alvorlige uheld sker (1). Deltagerne blev også spurgt om den optimale hastighedsgrænse på 50, 80 og 130 km veje. I gennemsnit var svaret 50 km/t i byområder, 86 km/t i landområder og 125 km/t på motorveje. Svarene er i overensstemmelse med hvad andre tilsvarende undersøgelser har fundet, men afviger fra den fundne effekt på adfærden på 80 km veje. Figur 2 viser deltagernes holdning til forskellige typer risikabel adfærd i trafikken. Som ovenfor er der svaret i baseline og efter at have kørt med systemet. På de fleste af udsagnene kan det aflæses af svarene, at deltagerne er blevet lidt mere risikobevidste. Når de f.eks. er mere enige i udsagnet Jeg nyder følelsen af fart efter, skyldes det måske, at de under kørslen med IFT ikke har kørt hurtigt, og derfor savner det. Kun udsagnet om, at alle bilister har pligt til at overholde hastighedsgrænserne, er ændret signifikant. Måske en ventet effekt, da det at holde hastighedsgrænserne er ideen med hele projektet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 Figur 2. Deltagernes holdning til en række udsagn om risikabel adfærd i trafikken. Når disse holdninger sammenlignes med dem, der er fundet i søsterprojektet blandt unge bilister i Nordjylland, skal følgende bemærkes: Mens deltagerne i Vejleprojektet mener, de ikke nyder følelsen af fart, svarede de unge bilister i Nordjylland det modsatte. Deltagerne i dette projekt var endvidere hverken enige eller uenige i, at øget hastighed medfører øget opmærksomhed, medens de unge nordjyder var uenige i dette udsagn. Hvor deltagerne her generelt er enige i, at alle har pligt til at overholde hastighedsgrænserne og finder, at hastighedsgrænser er en nødvendighed, så har de unge nordjyske bilister svaret helt anderledes på dette (13). Årsagerne til disse markante forskelle i holdninger er sandsynligvis, at de unge bilister er mindre erfarne bilister og i et eller andet omfang blinde for den risiko, der er forbundet med at køre for hurtigt. Chaufførernes holdning fordelt i forhold til, hvorvidt de adlød IFT eller ej, er ligeledes blevet analyseret. Generelt viste der sig en klar sammenhæng mellem hvor ofte, der blev kørt for hurtigt, hvor risikabelt forskellige handlinger i trafikken etc. og hvorvidt chaufførerne kunne betragtes som ikke hurtigkørere eller hurtigkørere. Disse og øvrige resultater fra spørgeskemaundersøgelsen kan der ses i (14). Konklusion Generelt medførte IFT en markant reduktion af kørsel med for høje hastigheder. Det er dog væsentligt at fremhæve, at effekten alene fra informerende og advarende IFT stort set forsvandt over tid. Er der Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 derimod knyttet et incitament, som har motiveret chaufførerne, til, er effekten af IFT for det første markant større, og for det andet aftager den betydeligt mindre over tid. Andelen af den kørte distance, hvor hastigheden var mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen blev i gennemsnit reduceret fra 17 til 4 % hvor chaufførerne havde brugt deres nøgle-id. Hvor der ikke var brugt nøgle-id, kunne der ikke konstateres en faldende andel af den kørte distance, hvor hastigheden var mere end 5 km/t over hastighedsgrænsen. Til gengæld ændrede rejsehastigheden sig ikke ret meget som følge af IFT. Generelt svingede rejsetiden noget fra periode til periode, og en klar effekt kunne ikke konstateres. Helt overordnet er erfaringen, at informerende og advarende IFT ikke bevarer effekten over en længere tidsperiode. Ønskes denne effekt, er det nødvendigt at en eller anden form for konsekvens (positiv eller negativ) bygges ind i systemet. Incitamentet i dette projekt har ikke været stort nok, hvorfor en stor del af deltagerne har ignoreret systemet. Litteratur (1) Statistics Denmark. StatBank Denmark. 2008; Available at: Accessed 10/29, (2) Elvik R, Christensen P, Amundsen A. Speed and road accidents - An evaluation of the Power Model. 2004;740/2004: (3) Hels T, Reiff LK, Foldager I, Hemdorff S, Lund H. 130 km/t på motorveje - Virkning på faktisk hastighed, uheld og miljøbelastning (4) Brems C, Munch K. Risiko i trafikken ;2:2008: (5) A. Várhelyi. Dynamic speed Adaptation based on information technology - Bulletin 142. Lund, Sweden: Institutionen for Trafikteknik, Lunds Tekniska Högskola; (6) Carsten OMJ, Fowkes M, Jamson S. Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study (7) Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N, Juhl J, Harms L. Spar Paa Farten - An Intelligent Speed Adaptation project in Denmark based on Pay As You Drive principles June: (8) Biding T, Lind G. Intelligent Speed Adaptation (ISA), Results of large-scale trials in Borlänge, Lidköping, Lund and Umeå during the period ; 2002: 89: (9) Agerholm N, Waagepetersen R, Tradisauskas N, Harms L, Lahrmann H. Preliminary results from the Intelligent Speed Adaptation project Pay As You Speed. IET, Intelligent Transport Systems 2008 June, 2.;2 (ITS 07 Special Issue): (10) Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater. Aalborg, Denmark: Aalborg Universitet; (11) Regan MA, Young KL, Triggs TJ, Tomasevic N, Mitsopoulos E, Tingvall C, et al. On-road evaluation of Intelligent Speed Adaptation, Following Distance Warning and Seatbelt Reminder Systems: Final Results of the TAC SafeCar project. 2006; 253: Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

11 (12) Trafikdage, editor. SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasningsprojekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat). SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Aalborg, Denmark: Aalborg University; (13) Harms L, Klarborg B, Lahrmann H, Agerholm N, Jensen E, Tradisauskas N. A Controlled Study Of ISA-effects: Comparing Speed Attitudes Between Young Volunteers And External Controls And Effects Of Different ISA-treatments On The Speeding Of Volunteers. IET, Intelligent Transport Systems 2008;2(ITS 07 Special Issue): (14) Lahrmann H, Agerholm N, Tradisauskas N. Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle, Nr Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa

Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Effekt af alkolås i biler samt mulighed for at indføre brug heraf i Europa Inger Marie Bernhoft Seniorforsker, M.Sc. Danmarks TransportForskning 1. Baggrund Baggrunden for projektet var et ønske om at

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien

86 dage med en elbil. Alt fra vinduesviskere til kabinevarme koster energi. Det tænker man ikke over i en almindelig bil. Større fokus på energien Af Jesper Andersen foto lars bahl 86 dage med en elbil Alle snakker om elbiler, men kun få har prøvet dem. Henrik Egholm Andersen er en af de heldige. Han har deltaget i projektet Testenelbil.dk og har

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Ruteplanlægning og ITS

Ruteplanlægning og ITS Stefan Røpke, Ph.D., Lektor, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Teknologisk Institut, 6. Marts 2012 Hvad er ruteplanlægning? Opgave: Forsyn supermarked og tankstationer med dagligvarer.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld

Effekt af elektronisk stabilitetskontrol på personbilers eneuheld Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE]

Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Redskaber til monitorering af trafikken [REMOTE] Forfattere: Harry Lahrmann 1 lahrmann@plan.aau.dk, Kristian Torp 2 torp@cs.aau.dk, Jesper Runge Madsen 7 jpm@cowi.dk, Poul Heide 3 heide@m-tec.dk, Jørgen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Indfør skadefore byggelse det betaler sig

Indfør skadefore byggelse det betaler sig Indfør skadefore byggelse det betaler sig Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug for hjælp ved en skade. Rolig, vi hjælper

Læs mere

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00.

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00. Spørgsmål og Svar Vejledning Nedenfor følger Movias løbende besvarelse af spørgsmål til udbuddet samt eventuelle ændringer. Alle svar på spørgsmål samt ændringer er hermed en del af udbudsvilkårene. Den

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Tid og hastighed. Tid...15 Hastighed...19 Blandede opgaver...20. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Tid og hastighed. Tid...15 Hastighed...19 Blandede opgaver...20. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Tid og hastighed Tid...15 Hastighed...19 Blandede opgaver...20 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,2 - tid og hastighed Side 14 Tid 1: Omregn til sekunder: a: 2 min.

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN talknuser Oversigt over forløbet Forløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere