A/B modellen - Forlods udbytteret

Transkript

1 A/B modellen - Forlods udbytteret 1

2 2 A/B modellen Udbyttedifferentiering er en alternativ måde at fordele risici ved fremtidig drift samt finansieringen af et generationsskifte. I et generationsskifte kan ejerens mål være at generationsskifte størst mulig formue. A/B modellen generationsskifter ikke den allerede optjente værdi, medmindre den værdi, der skal lægges til grund ved generationsskiftet, vurderes at være gunstig. I andre tilfælde er det enten ikke muligt at generationsskifte med skattemæssig succession, eller ejeren har et ønske om at reservere sig en given allerede optjent værdi. Skal køber låne købesummen i et pengeinstitut, vil en tung gældsbyrde påhvile køber. Samtidig er det ikke givet, at køber kan fradrage renteudgifter i virksomhedens overskud, da dette fordrer bestemmende indflydelse.

3 3 A/B modellen Udbyttedifferentiering tilbyder som generationsskiftemodel et alternativ hertil: Den hidtidige ejers kapitalandele gives en udbyttepræference, som indebærer, at disse kapitalandele modtager udbytte indtil Et givent beløb er udloddet, og (evt.) Et givent tidsrum er forløbet. Til gengæld køber eller nytegner den nye ejer kapitalandele til en lav kurs. Risikoen for, om selskabet fremadrettet kan levere et afkast, deles dermed mellem køber og sælger. Ved interessefællesskab forudsætter modellen en forrentning af den forlods udbytteret som vederlag for den risiko, hidtidig ejer påtager sig.

4 4 A/B modellen den rene form Eksempel på generationsskifte indenfor nær familie Søn inddrages i ejerkredsen ved nytegning i ny klasse af kapitalandele, klasse B. A-klassen har forlods ret til ethvert udbytte, indtil der er udloddet i alt DKK X, eller der er forløbet mindst Y år. Tegningskursen kan være ned til 100. Normalt etableres holdingselskab således, at Far Søn selve udlodningen ikke udløser skat, og skatten først udløses ved udlodning til far. Holding Holding 50 % 50 % A/S

5 5 Køb eller nytegning Såvel køb som nytegning af kapitalandele er mulig Ved køb: Opdeling i klasser sker forinden salg Selve opdelingen har dermed ikke konsekvenser Afgørende at købskurs afspejler markedskurs under hensyntagen til forlods udbytteret Købskursen kan i princippet være vilkårligt lav afhængigt af størrelsen af den forlods udbytteret Ved nytegning: Tegningskursen skal svare til handelsværdien af de nytegnede kapitalandele under hensyntagen til forlods udbytteret Tegningskursen kan selskabsretligt ikke være mindre end 100, SL 31

6 6 Skift i kapitalandelenes identitet? Ændringer i kapitalandelenes karakter kan være af så grundlæggende karakter, at kapitalandelene ikke har samme identitet før og efter ændringen Skifter kapitalandelene identitet, hvilket normalt alene vil ske, hvis rettigheder forskydes mellem kapitalejerne, vil alle kapitalejere skattemæssigt anses for at have realiseret deres kapitalandele Se TfS hvor to uafhængige parter havde sammenfaldende interesse i, at selskabet fortsatte Hidtidig opfattelse: Hvis alle kapitalandele ejes af én kapitalejer, og denne opdeler selskabskapitalen i to klasser, giver det ikke mening at tale om forskydning mellem flere kapitalejere I stedet kan skattemæssige konsekvenser da indtræde, hvis kapitalandelene efterfølgende handles til en værdi, der afviger fra markedsværdien Hvis ny kapitalejer nytegner i ny klasse, er det afgørende, at der ikke ved nytegningen forskydes værdier mellem eksisterende og nye kapitalejere, dvs. tegningskursen skal afspejle markedskurs under hensyntagen til udbytteret

7 7 Skift af identitet SKAT anfægter praksis I en konkret sag (ikke offentliggjort) har SKAT bl.a. fremført : Med afsæt i Højesterets dom i Voma Holding sagen (SKM HR), som vedrører kontantvederlagsforbuddet i en skattefri tilførsel af aktiver, findes nu en generel blåstempling fra Højesteret til at bedømme alle transaktionsrækker samlet. Dette har vidtgående konsekvenser, bl.a. at eneaktionærs opdeling i selskabskapitalen i flere aktieklasser ifølge SKAT (imod hidtidig praksis) kan føre til beskatning som følge af at SKAT ikke er enig i værdiansættelsen af aktier i efterfølgende overdragelse til børn.

8 8 SKM SR Eneejer ønsker at generationsskifte ved opdeling i kapitalklasser med forlods udbytteret Det er SKATs vurdering, at når der henses til bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens 30, er udgangspunktet, at en opdeling i anpartsklasser med forlods udbytteret til en bestemt anpartsklasse, må anses for en væsentlig ændring af anparternes rettigheder, hvorfor der skattemæssigt vil være tale om en afståelse Imidlertid har der udviklet sig en praksis (både i Ligningsrådet og Skatterådet) om, at hvis der kun er én kapitalejer både før og efter vedtægtsændringen medfører det ingen formueforskydning (værdierne flyttes så og sige fra ejerens ene lomme til den anden lomme), jf. fx. SKM LR. Vedtægtsændringen er dermed ikke anset at medfører afståelse efter praksis. Ifølge Højesterets dommen i SKM HR kan en transaktionsrække anses som en samlet plan, hvor forløbet er aftalt på forhånd, og dermed ikke skal anses for enkeltvise dispositioner, som skal vurderes isoleret set i forhold til skattelovgivningen. I modeller med opdeling i kapitalklasser, hvor der tildeles en forlods udbytteret, planlægges dispositionerne netop som en samlet plan for at opnå den ønskede struktur og fordeling af formue på den skattemæssigt mest fordelagtige måde. Det mener SKAT kan være sammenligneligt med situationen i SKM HR. Sammenfaldet mellem lovbemærkningerne og SKM HR består ved, at formålet med en eller flere sammenhængene transaktioner skal vurderes ud fra hvad der skattemæssigt og økonomisk opnås ved transaktionerne.

9 9 SKM SR - fortsat Den skattemæssige konsekvens af at betragte det som en samlet transaktionsrække er, at vedtægtsændringen medfører formueforskydning, hvis der ikke sker en overdragelse af anparter til handelsværdien, hvilket efter bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven skal medføre afståelsesbeskatning. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder SKATs indstilling vedrørende spørgsmål 1, men med nedenstående begrundelse. Ved anvendelse af en A/B model skal den forlods udbytteret fastsættes til handelsværdien. Skatterådet er imidlertid ikke enig med SKAT i, at vedtægtsændringen betyder, at aktierne i selskabet anses for afstået, selvom der via en umiddelbart efterfølgende overdragelse eller nytegning af B-aktier til mindre end handelsværdien sker en formueskydning til fordel for en ny aktionær. Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-aktier med en forlods udbytteret viser sig ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-aktierne) og afståelsesbeskatning (hos A- aktionæren) af den værdi, der overføres. Dvs.: Hidtidig opfattelse opretholdt af Skatterådet!

10 10 Udbytterettens størrelse Uafhængige parter: Kurs / udbytteret fastsættes gennem forhandling: Tidsbegrænsning kan vælges eller fravælges beror på forhandling. Køber vil ofte have et godt argument for, at der skal gælde en tidsbegrænsning. Interesseforbundne parter: Ligningsrådet og senere Skatterådet har igennem sin praksis udviklet følgende formel, TfS 2004, 832, hvis resultat er størrelsen af udbytteretten: (Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb) tegningsbeløb) / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) Se som eksempel på anvendelse af formlen, SKM SR.

11 11 Udbytterettens størrelse - nytegning Eksempel Ejerandel = 0,4 (40 %) Selskabets værdi = Tegningsbeløb = (Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb) tegningsbeløb) / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) (0,4 x ( ) ) / 0,4 =

12 12 Udbytterettens størrelse - køb Hidtidig ejer kan også foretage opdeling af eksisterende kapital i to klasser og sælge klasse B kapitalandele. I denne situation kan den forlods udbytteret beregnes sådan, hvis overdragelseskursen skal være kurs 100: Forlods udbytteret = Værdi af selskabet - selskabskapital Effekten heraf er, at hele den merværdi, der er udover selskabskapitalen, tilfalder den hidtidige ejer.

13 13 Forrentning Mellem uafhængige parter et forhandlingsspørgsmål. I selve den forlods udbytterets størrelse kan risikoen og vederlag for risikoen være indregnet. Mellem interesseforbundne parter kræves efter SKATs praksis en forrentning. Reelt en opskrivning af udbyttefordelens størrelse, der kompenserer for, at værdien opgøres på indtrædelsestidspunktet samtidig med at betaling i form af forlods udbytte først erlægges senere og er afhængig af driftsselskabets drift. SKAT har tidligere i en række tilfælde, bl.a. i TfS 2008, 1245 SR og TfS 2010, 272 SR, anerkendt, at selskabets eksterne finansieringsrente efter skat kan anvendes som rente. Denne praksis kan kritiseres, da forholdet ikke kan sammenlignes med, at selskabet optager et banklån. Retstillingen er nu ændret.

14 14 SKM SR særligt vedrørende forrentning Faktum Selskabet er en gammel dansk virksomhed. Virksomheden er en traditionel personlig ejet virksomhed. I dag er det således 3. generation i forhold til stifteren, der ejer virksomheden, nemlig Person A og Person B (via selskaberne A Holding ApS og B Holding ApS). I forbindelse med et forestående generationsskifte påtænkes det,at opdele aktierne i Holding A/S i henholdsvis A- og B-aktier, hvor A-aktierne tillægges en forlods udbytteret på maks. DKK og mindst DKK , mens børnene af de to ultimative ejere via en række nyetablerede holdingselskaber tegner nye B-aktier. Samtidig hermed omdannes Holding A/S fra et aktieselskab til et anpartsselskab. Det påtænkes at stifte holdingselskaber med en selskabskapital på DKK ved kontant indskud. Dette selskab nytegner aktier i Holding A/S på nom. DKK X B-aktier til kurs 100 ved kontant indskud, svarende til X %'s ejerandel.

15 15 SKM SR særligt vedrørende forrentning Rådgivers argumenter vedrørende forrentning: Modellen med tegning til favørkurs kombineret med forlods udbytteret er at sidestille med modellen med salg af aktier med sælgerfinansiering. Et salg af aktier med sælgerfinansiering i den pågældende sag til tredjemand vil efter al sandsynlighed kunne ske til en forrentning på 5,00 6,00 %. Elementer i fastlæggelse af forretningssatsen på den forlods udbytteret må blandt andet være: Alternative afkastmuligheder Risiko Disse elementer er også indregnet i WACC'en (Weighed Average Cost of Capital) på 8,09 %, der ved beregning af selskabets værdi tager højde for: Risikofri rente Selskabsspecifikt risikotillæg Risikopræmie og leverage beta Fremmedkapital Alternative afkastmuligheder kunne være obligationsrenten på henholdsvis kort og lang sigt. I WACC'en, som er anvendt ved beregningen af selskabets samlede værdi, indgår der risikopræmier som bliver vægtet med egenkapitalen i selskabet. Forrentningsprocenten på den forlods udbytteret foreslås fastlagt til kort rente plus vægtet samlet risikopræmie og udgør så 6,30 %. Rådgiver nævner imidlertid ikke at en renteindtægt er skattepligtig, men udbytte skattefrit.

16 16 SKM SR særligt vedrørende forrentning SKAT s betragtninger vedrørende forrentning: Spørgsmålet er herefter, om en uafhængig investor ved en investering i selskabets A-aktier, ville være tilfreds med en forrentning på 6,3 % af udbytteretten, når henses til forrentningsniveauet ved alternative investeringer, og når en sådan investor har kendskab til selskabets økonomiske forhold og udformningen af aftalen samt den forlods udbytteret. Forhold, der forøger værdien af den forlods udbytteret, forøger også værdien af A-aktierne og reducerer dermed kravene til forrentningen af retten til forlods udbytte. Der er flere forhold, som kan have indvirkning på værdien af den forlods udbytteret og størrelsen af forrentningen af den forlods udbytteret. Disse forhold kan medfører en større eller mindre forrentning. I den konkrete sag sidestilles aktierne eksempelvis efter betalingen af udbytte i henhold til den forlods udbytteret. Set i modsætning til sager, hvor A-aktierne er værdiløse efter udbytteretten er udtømt, vil dette bevare værdi på A- aktierne. Tilsvarende vil stemmeretsbegrænsningen på B-aktierne bevare værdi på A-aktierne set i modsætning til sager, hvor A-aktionærerne straks eller ved udløb af retten til forlods udbytteret, opgiver kontrollen over selskabet. Endnu et eksempel kunne være, at tidsbegrænsningen af den forlods udbytteret, alt andet lige, påfører A-aktiernes ejer en risiko, hvilket således reducerer værdien. En længere tidshorisont til at betale et bestemt beløb i udbytte giver selskabet nemmere mulighed for at kunne betale udbyttet, mens en kort tidshorisont på det samme beløb gør det sværere for selskabet at udbetale udbyttet. At tidsbegrænsningen er så lang som 10 år medfører et fald i risikoen for A-aktionærerne. Det skal reelt være muligt at udlodde beløbet. At det er realistisk, at den forlods udbytteret kan udloddes reducerer A-aktionærernes risiko ved at påtage sig den forlods udbytteret. SKAT har konkret vurderet, at den beskrevne forrentning af den forlods udbytteret til 6,3 % kan accepteres, når der tages hensyn til det konkrete oplyste om selskabets økonomiske forhold.

17 17 SKM SR for lav årlig opskrivning Faktum Newco ejet af selskab X købte aktiviteten i Y X forhandlede i den forbindelse med to ledende medarbejdere om medejerskab etableret ved forlods udbytteret. Det ser ud til, at sagens behandling hos SKAT trak ud og købet af aktiviteten derfor blev gennemført, mens etablering af A/B modellen afventede det bindende svar. Vilkår Nom. Kurs DKK Værdi af selskabet / samlet indskud indbetalt af B-aktionærer hvis samme kurs af A-anparter Forlods udbytteret til A-aktionærer Løbetiden vil være på 9 år og forrentningen vil ske med 3 %. Parterne er blevet enige om, at den forlods udbytteret maksimeres til årligt DKK

18 18 SKM SR for lav årlig opskrivning Rådgiver: Efter vores opfattelse skal der ikke ses på et meget historisk afkast på aktier og obligationer, men at der ved fastsættelsen af forrentningen/risikotillægget skal ses på renteniveauet efter skat ved et tilsvarende udlån Vi skal i øvrigt stadig fastholde, at der er tale om uafhængige parter SKAT: I den konkrete sag er det SKATs vurdering ud fra det oplyste, at betalingen for aktiviteten, der købes, sker til handelsværdien, da den erhverves fra en uafhængig part. I forhold til fastsættelsen af den forlods udbytteret er der ikke tale om uafhængige parter og det skal derfor vurderes, hvorvidt den er fastsat til handelsværdien, så der ikke sker overførsel af værdier mellem parterne. På de finansielle markeder anvendes CAPM modellen til at estimere et konkret afkastkrav på en aktie. Der henvises her til skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2, for en beskrivelse af selve beregningsteknikken. Med det lave renteniveau i dag, vil afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko, kunne beregnes til ca. 8-12% ud fra CAPM.

19 19 SKAT: SKM SR for lav årlig opskrivning Aswath Damodaran, en anerkendt professor ved STERN University i New York USA, har en opdateret opgørelse på sin hjemmeside over historiske afkast på børsnoterede aktier og statsobligationer (T-Bonds). Resultaterne er følgende: Arithmetic Average Year 18 year T.Bond S&P ,23 % 11.41% ,12% 11.01% ,16% 9,03% Der foreligger ikke nogen opdateret undersøgelse af afkastet på de danske markeder, så der henvises til en lidt ældre undersøgelse. Claus Parum, professor på Copenhagen Business School (CBS), udgav i 1999 en opgørelse af aktiers og realkreditobligationers afkast i Danmark fra Undersøgelsens resultat er, at danske realkreditobligationer i årene fra havde et gennemsnitligt afkast på 8,9%, mens danske børsnoterede aktier i samme tidsperiode gav gennemsnitligt afkast på 11,9%. Det er ikke muligt at sige noget generelt om hvad afkastkravet på en investering i aktier skal være, da dette bør baseres på konkrete vurderinger i forbindelse med investeringen. Det er dog klart at en investering i aktier kræver et betydeligt højere afkast end en investering i obligationer. Empirisk viser de undersøgelser der er refereret til ovenfor, at man har kunnet realisere et gennemsnitligt afkast på omkring 9-12% på børsnoterede aktier, og 5-9% på obligationer. I den konkrete sag er det alene oplyst om den årlige opskrivning af den forlods udbytteret, at den er på 3 %, at den er fastsat efter aftale mellem parterne.

20 20 Vurdering Skal afkastberegning baseres på Hvad det ville koste at lånefinansiere købet? Afkastkrav for investering i aktier? Lånefinansiering Sælger kunne have solgt aktier på et gældsbrev som alternativ, eller køber kunne have finansieret købesum eksternt I begge tilfælde er det imidlertid købers kreditværdighed, der er afgørende for rentesatsen og ikke som i hidtidig praksis selskabets kreditværdighed Afkastkrav Ligesom ved investering i aktier er der ikke en debitor, dvs. køber hæfter ikke overfor sælger for betaling af det forlods udbytte

21 21 Er alt omkring forrentning så afklaret? Praksis mangler efter vores vurdering at tage højde for et par væsentlige punkter: Afkastkrav Afkastkrav er fastlagt med afsæt i afkastkrav fra børsnoterede aktier et sådan afkast er skattepligtigt for selskaber med 22 % Udbytte modtaget af holdingselskab med mere end 10 % ejerandel er skattefrit Som i hidtidig praksis skal et beregnet afkastkrav derfor reduceres med 22 % skat for at svare til et normalt afkastkrav for børsnoterede aktier Hvad forrentes? Forrentning skal ikke ske af hele den forlods udbytteret, men alene af den del, der svarer til købers ejerandel. Købers betaling for aktierne er jo alene den del af udbyttet, køber skulle have haft. Ved forrentning af hele den forlods udbytteret modtager Sælger betaling for noget, han ikke har solgt. Dvs. er forrentningen konkret 10 % (efter skat), den forlods udbytteret mdkk 10, og købers ejerandel 40 %, vil opskrivningen i år 1 være 10 % af mdkk 4, dvs. DKK

22 22 Skal alt udbytte ubetinget tilfalde A-aktierne? I SKM SR blev en A/B model godkendt. Af sagsfremstillingen fremgår : Den forlods udbytteret er beregnet i overensstemmelse med beregningsmodellen i SKM LR og SKM SR til t.kr Den forlods udbytteret, der er tidsbegrænset til 10 år, skal afvikles årligt med 33 % af årets overskud efter skat. Resterende overskud efter skat fordeles mellem konsolidering og udbytte (også til A-aktionærerne). Den forlods udbytteret forrentes med 3 % pr. år. Den forlods udbytteret knytter sig til ejendommen, der er ejet af B ApS. I SKM SR var det ligeledes kun udbytte op til et givent niveau hvert år, der udelukkende tilfaldt a-aktionæren. Herom anførte SKAT: Det skal yderligere bemærkes vedr. den forlods udbytteret, at der er sket en konkret forøgelse af usikkerheden for om aktionæren, der har ret til det forlods udbytte modtager sine penge, da der, før den forlods udbytteret er fuldt udbetalt, kan ske en udbetaling af udbytte til medarbejderne. Ved denne tidligere udbetaling af udbytte til medarbejderne sker der en forøgelse af risikoen og dette burde indgå som et yderligere risikotillæg på opskrivningen af den forlods udbytteret. Ikke offentliggjort bindende svar fra 2010: Første tdkk 500, som udloddes, fordeles forholdsmæssigt efter ejerandel.

23 23 Kan udbytteretten reguleres? Selskabsretligt kan udbyttedifferentiering fastsattes i vedtægterne. Selskabsretligt krav at mekanismen er objektiv og konstaterbar. Med afsæt heri kan udbytteretten reguleres, således at den eksempelvis kan forhøjes eller formindskes med afsæt i fremtidige forhold. Et praktisk eksempel kunne være en verserende tvist, som selskabet er part i, og som har væsentlig betydning for selskabets værdi, eller selskabets fremtidig gevinst på salg af et givent aktiv, som ny medejer ikke skal have andel af.

24 24 Tidsbegrænsning af udbytteretten Indebærer, at udbytteretten bortfalder efter et givet åremål, selvom den forlods udbytteret ikke er udtømt. Indebærer en yderligere risikodeling mellem ejerne. Argumentet for en tidsbegrænsning er, at hvis selskabet ikke over en given periode kan generere det forudsatte afkast, er den oprindeligt aftalte kurs for høj, hvilket ny kapitalejer da kompenseres for, ved at udbytteretten bortfalder. Hvis der mellem interesseforbundne parter ønskes en tidsbegrænsning, må det via budgetter og historik kunne sandsynliggøres, at udbytteretten kan forventes afviklet i løbet af det stipulerede åremål. Tidsbegrænsning af udbytteret har mellem interesseforbundne parter betydning for størrelsen af den årlige forrentning. Eksistensen af en tidsbegrænsning er i sig selv et forhold, som kan påvirke forrentningen, ligesom en kort periode vil påvirke renten opad.

25 25 Pligt til udlodning? Grundlæggende er modellen baseret på, at selskabet i det omfang det er muligt udlodder årets overskud. Problemstilling særligt relevant, hvis den forlods udbytteret er tidsbegrænset. Samtidig må det respekteres, at det er bestyrelsen, der foreslår eller tiltræder forslag om udbytte. Bestyrelsen er forpligtet til udelukkende at varetage selskabets interesser, SEL 179, stk. 2. Derfor ikke noget skatteretligt krav om, at ethvert udbytte udloddes. Iagttages udbytteretten ikke loyalt, må nye kapitalejere anses for at have modtaget en skattepligtig formuefordel. Se SKM SR og SKM SR, hvor en udbytteret, der ikke kunne indfris, kunne bortfalde uden skattemæssige konsekvenser.

26 26 Ophør af udbytteretten Ophør af udbyttedifferentiering enten pga. at denne er udtømt eller åremålet udløbet har som udgangspunkt ikke skattemæssige konsekvenser, SKM SR. Ændring af vedtægter i konsekvens heraf har ligeledes ikke skattemæssige konsekvenser. Heri ligger en bagvedværende forudsætning om, at udbytteretten loyalt er søgt udtømt over perioden.

27 27 Delvis indbetaling af selskabskapital Efter SL muligt alene at indbetale 25 % af selskabskapitalen ved kontant stiftelse eller forhøjelse, jf. 33. Kan ny ejer tegne i en ny klasse, hvor alene 25 % af det nominelle forhøjelsesbeløb er indbetalt? SKM SR: Kapitalforhøjelse kan tegnes i ny klasse, hvor alene 25 % af selskabskapitalen er indbetalt. Skatterådet opstiller egenhændigt en forudsætning om, at de nye kapitalejere er solvente på tegningstidspunktet.

28 28 Fremrykning af generationsskiftet TfS 2008, 1018 SR: 10 års udbytteret etableret i 2003 I 2008 ønskede man at købe indehaveren af forlods udbytteret ud Købesummen kunne fastsættes til: En til ejerandelen svarende forholdsmæssig andel af hele selskabets værdi med tillæg af Restsaldoen i henhold til den forlods udbytteret

29 29 Hvad hvis udbytteretten viser sig at være skæv? Kan udbytteretten ændres, hvis den viser sig at have været for højt sat? SKM LSR Uafhængige parter (ansat direktør) Parterne enige om, at udbytteretten var for høj i forhold til selskabets indtjening Parterne ønskede forrentningen nulstillet og ændret således, at de rangførste mdkk 2,0 der udloddes, blev fordelt mellem parterne SKAT Vedtægtsændring med ændring af økonomiske rettigheder og formueforskydning mellem aktionærerne. Derfor anses alle aktier for afstået Konkret interessesammenfald i at sikre selskabets indtjening, derfor tilskudsbeskatning.

30 30 Hvad skal der stå i vedtægterne? En præcis beskrivelse af udbytteretten. Følgende bør der tages stilling til: Udbytterettens størrelse Opskrivning / forrentning af udbytteretten, herunder at der ikke nødvendigvis sker udlodning på samme tidspunkt hvert år. Inspiration i rentebestemmelser i gældsbreve Sikring af, at såvel ordinært udbytte, ekstraordinært udbytte som likvidationsprovenu er omfattet Fordeling af salgssummer ved et samlet salg af aktierne er ikke vedtægtsrelevant Eventuel tidsmæssig begrænsning, herunder hensyntagen til, at udbyttet ikke nødvendigvis er udloddet på balancedagen i regnskabet Vær præcis omkring fordeling af udbyttet, herunder angive, hvis B-aktionærer skal have en del af udbyttet i perioden, eksempelvis rangførste DKK x, eller at udbytte udover DKK x fordeles efter ejerandel

31 31 Eksempel på hvad man ikke skal skrive Selskabets anpartskapital er opdelt i: A-anparter, der udøver den fulde stemmeret i selskabet, samt tillægges ret til udbytte svarende til den samlede frie anpartskapital pr. 30. juni 20xx, regnskabsmæssigt opgjort til kursværdi kr. [100], opgjort til skatteværdi kr. [90], samt ret til udlodning af 10 % af udbytte retter optjent i selskabet efter 1. juli 20xx B-anparter, der ikke har stemmeret i selskabet. Disse anparter har ret til 90 % af udbytteretter optjent i selskabet efter 1. juli [20xx] og med respekt af den udbytteret, der forlods tilkommer A- anparterne. Hvad er udbytterettens størrelse 100 eller 90? Er udbytteretten forlods? familien forstod det sådan, at der var frit valg SKAT havde en anden holdning. Ingen forrentning familieforhold Høj værdi lagt på B-anparter

32 32 Eksempel på, hvad man kan skrive Kapitalandele i klasse A har forlods ret til udbytte frem for kapitalandele i klasse B. Den forlods udbytteret for kapitalandelene i klasse A er maksimeret til DKK [10] pr. kapitalandel á nom. DKK 1, eller i alt DKK [ ], således at der ikke udbetales udbytte til kapitalandele i klasse B, førend nævnte beløb er udloddet forlods til kapitalandele i klasse A. Når førnævnte beløb er udloddet til kapitalejere med kapitalandele i klasse A, bortfalder den forlods udbytteret for kapitalandele i klasse A, og kapitalandele i klasse A og klasse B modtager herefter udbytte i forhold til andelene af selskabskapitalen. Den forlods udbytteret for kapitalandelene i klasse A er tillige gældende i tilfælde af udlodning af ekstraordinært udbytte, jf. selskabslovens 179, stk. 1, nr. 2, kapitalnedsættelse med udlodning til kapitalejere, jf. selskabslovens 179, stk. 1, nr. 3 samt i tilfælde af udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. selskabslovens 179, stk. 1, nr. 4. Den forlods udbytteret er tidsbegrænset, således at den forlods udbytteret ophører automatisk og uden videre umiddelbart efter den ordinære generalforsamling i 20xx, hvorpå regnskabet for regnskabsåret 20xx/20xx godkendes af generalforsamlingen. A-kapitalandelenes udbytteret omfatter således ethvert udbytte deklareret fra vedtagelsen af klasseopdelingen og indtil og med udbytte udloddet på baggrund af regnskabet for regnskabsåret 20xx/20xx, dog maksimalt DKK [ ]. Eksemplet er uden forrentning.

33 33 Kontaktinformation Morten Breum-Leer Advokat og partner