Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m."

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om Definition af besætning, bedrift og ejendom Overvågningsprogram for Salmonella Dublin - blodprøver og tankmælksprøver Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver Grænseværdier for prøver målt i ODC % Indplacering i niveau Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme Oversigt over kriterier for indplacering i niveau Oversigt over kriterier for skift i niveau Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger Kriterier for flytning af dyr Dyrskuer og græsningsaftaler Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3- besætninger Intensiveret prøveudtagning Besætningsejerens ansvar ved salmonellose i besætningen Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn Hvornår ophæves et offentligt tilsyn Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver Sådan skal der svabres Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater Særslagtning Særslagtning pga. Salmonella Dublin Særslagtning pga. andre salmonellatyper Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse Særslagtning - udtagning af svaberprøver og bedømmelse af slagtekroppe Kritisk resistent salmonella Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i besætning Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella Fritestning af besætning for resistens Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter Bilag

3 Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger Målsætning

4 1. Hvad handler vejledningen om Denne vejledning handler om regler for salmonellose hos kvæg og alle andre husdyr undtagen svin og fjerkræ, som er beskrevet i selvstændig lovgivning. Andre husdyr kan fx være får, geder og heste. Vejledningen knytter sig til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledningen beskriver reglerne om: - overvågning af salmonella og bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvægbesætninger - overvågning på slagteriet af salmonella i det ferske kød (på slagtekroppe), - opfølgning ved fund af kritisk resistente salmonellatyper hos kvæg, - krav til laboratorieundersøgelser og indberetning af laboratoriefund, og - besætningsejerens og den praktiserende dyrlæges ansvar ved salmonellose i besætningen. Herudover beskriver vejledningen særlige problemstillinger og indeholder oversigter over krav og restriktioner for besætninger i forskellige landsdele ( regionalisering ). Vejledningen henvender sig først og fremmest til Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger, fødevareafdelinger og kødkontrollen, men også til slagterier, besætningsansvarlige og dyrlæger. 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom En besætning defineres som et eller flere dyr, af samme art og brugsart. Mælkeleverende besætninger og ikke-mælkeleverende besætninger er ikke samme brugsart. Dyrene holdes på en bedrift, som en epidemiologisk enhed og er tilknyttet en ejendom. Definitionen af en besætning omfatter også samlinger af dyr af samme art på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr fx samlesteder og slagterier. En bedrift er en eller flere besætninger med samme ejer og med samme CVR nummer eller CPR nummer. En ejendom er en geografisk beliggenhed med en eller flere besætninger. En ejendom er identificeret ved et CHR nummer. 3. Overvågningsprogram for Salmonella Dublin - blodprøver og tankmælksprøver I Danmark er der et overvågningsprogram for S. Dublin. Overvågningsprogrammet bruges til at inddele alle kvægbesætninger i niveau 1-3 efter forekomst af S. Dublin. 4

5 Overvågningsprogrammet er baseret på serologiske undersøgelser af blod- og mælkeprøver. På slagteriet tages der blodprøver med et interval på mindst seks måneder fra de ikke-mælkeleverende besætninger. Fra de mælkeleverende besætninger tages der tankmælksprøver tre gange årligt. På baggrund af disse prøver bliver besætningen indplaceret i et niveau 1-3. Besætningen beholder denne placering, indtil der igen sendes dyr fra besætningen til slagtning, eller fx ved indkøb af dyr fra smittede besætninger. 3.1 Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver Videnscentret for Landbrug, Kvæg (VFL), administrerer overvågningsprogrammet og udpeger: - hvilke dyr der skal tages blodprøver af på slagteriet, og - hvilke mælkeleverende ejendomme mejeriet skal tage tankmælksprøver fra. Slagteriet henholdsvis mejeriet skal selv sikre, at prøverne bliver udtaget og analyseret. Hvis besætningsejeren derudover vil have udtaget og undersøgt enten blodprøver ved slagtning eller prøver af tankmælken, skal vedkommende selv rekvirere prøverne hos VFL. Besætningsejeren kan også få en dyrlæge til at tage blodprøver af levende dyr i besætningen. VFL registrerer analyseresultaterne, beregner besætningernes niveau, administrerer niveau tildelingen og oplyser den besætningsansvarlige om niveauet ved hver beregning. VFL sørger også for, at niveautildelingen bliver overført til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Det er dog veterinærenhederne, der ændrer niveauplaceringen i CHR, når en besætning sættes under offentligt tilsyn og i niveau 3, og når det offentlige tilsyn bliver ophævet. Alle andre niveauændringer i CHR foretages af VFL. 4. Grænseværdier for prøver målt i ODC % Resultatet af analyser for S. Dublin antistoffer i blod eller tankmælk bliver oplyst som ODC %, (Optical Density Corrected). Det er en værdi for det relative indhold af antistoffer i prøven. Grænseværdien for tankmælksprøver er ODC % 40. En ODC % på eller over 40 er positiv. Gennemsnittet af de seneste fire tankmælksprøver skal være under ODC % 25, for at besætningen kan placeres i niveau 1. Grænseværdien for blodprøver er ODC % 50. En ODC % på eller over 50 er positiv. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 2 5. Indplacering i niveau 1-3 Alle kvægbesætninger placeres i niveau 1-3. Niveauerne beskriver sandsynligheden for, at besætningen er smittet med S. Dublin ( 6). I niveau 3 er risikoen størst, og dyrene har salmonellose. Besætningsejeren har pligt til at oplyse salmonellaniveauet til alle, der kommer i smittefarlig kontakt med besætningen. Det kan fx være ved besøg i stalden, ved afhentning af mælk eller ved anden kørsel mellem ejendomme. 5

6 Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme Ved niveauberegningen i mælkeleverende ejendomme bruges de sidste fire gyldige tankmælksprøver. De fire prøver skal være udtaget indenfor en periode på 18 måneder med mindst tre uger mellem hver prøve. S. Dublin niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. Hvis der ikke er fire prøver, tager man gennemsnittet af det tilgængelige antal prøver. Hvis resultatet af tankmælksprøven betyder, at en niveau 1-besætning skal placeres i niveau 2, skal der hurtigst muligt tages en ny prøve for at bekræfte resultatet. VFL sikrer, at mejeriet udtager den nye tankmælksprøve. Det er resultatet af den sidste prøve, der skal bruges, når man genberegner niveauplaceringen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 4, nr. 23 og Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme I ikke-mælkeleverende ejendomme skal der udtages blodprøver. Antallet af blodprøver afhænger af besætningsstørrelsen, se tabel 1. Det er kun dyr over 3 måneder, som tælles med. Tabel 1: Antal blodprøver i forskellige besætningsstørrelser Antal dyr i besætningen eller over Antal dyr der skal testes Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 5, nr Oversigt over kriterier for indplacering i niveau 1-3 Tabel 2 nedenfor viser, hvilke kriterier der ligger til grund for inddeling af besætninger i niveau 1, 2 eller 3. Tabel 2: Kriterier for niveautildeling Niveau Kriterier for niveautildeling Niveau 1 Besætningen på ejendommen placeres i niveau 1, når besætningen anses som fri for S. Dublin. Mælkeleverende besætninger - Gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under ODC% 25, og - der er ingen stigning i antistofniveauet på over ODC% 20 i forhold til gennem- 6

7 snittet af de sidste tre målinger. Hvis der er positive blodprøver fra den mælkeleverende besætning, afgør resultatet af mælkeprøverne niveautildelingen. Ikke mælkeleverende besætninger Antistofniveauet for S. Dublin i samtlige af de krævede blodprøver (jf. tabel 1) ligger under ODC% 50. Niveau 2 Besætningen på ejendommen placeres i niveau 2, når: 1) besætningens niveau er ukendt, fx slagterier, eller 2) besætningen anses for smittet med S. Dublin. Det er den, når - en tankmælksprøve eller en blodprøve fra besætningen er antistofpositiv, eller - der er fundet S. Dublin i materiale (gødnings- og gylleprøver, døde dyr mm.) fra besætningen uanset antistofniveauet. Besætningen på ejendommen placeres også i niveau 2, hvis: - besætningen har været i niveau 3 og under offentligt tilsyn, og dette tilsyn ophæves. Besætningen skal være i niveau 2 i mindst seks måneder, før der kan tages prøver, så den kan komme i niveau 1, eller - besætningen har været i smittefarlig kontakt med en niveau 2 eller 3 besætning. - en besætning i det lavprævalente område har modtaget dyr fra det højprævalente område udover det tilladte, se tabel 4 i afsnit 7. Niveau 3 Besætningen på en ejendom placeres i niveau 3, når: - besætningen har salmonellose på grund af S. Dublin, eller - der er fundet S. Dublin i den intensiverede prøvetagning (først fra 15. juli 2014 og for slagtekalvebesætninger først fra 15. juli 2015). Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 6 og 18, stk. 6 og bilag 1, kapitel Oversigt over kriterier for skift i niveau Oversigten nedenfor viser, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en besætning skifter niveau i forhold til risiko for smitte med S. Dublin. 7

8 Tabel 3: Kriterier for niveauskift Fra /til Fra 3 til 2 Kriterier for niveauskift Besætninger i niveau 3 pga. salmonellose kommer i niveau 2, når det offentlige tilsyn er ophævet. Besætninger i niveau 3 pga. fund i den intensiverede prøveudtagning kommer i niveau 2, når: a) Blodprøver fra de 10 yngste kalve over tre måneder er under ODC % 50, eller b) Besætningen har negative tankmælksprøver. Gennemsnittet af de seneste fire målinger skal være under ODC % 25. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk.1 og 2 Fra 2 til 1 For mælkeleverende besætninger: 1) Gennemsnittet af de seneste fire målinger af antistofniveauet i tankmælken, udtaget indenfor 18 måneder med mindst 3 uger mellem hver prøve, er under ODC % 25, eller 2) Samtlige de seneste fire tankmælksprøver har en ODC % under 40 og blodprøver fra de 10 yngste dyr over 3 måneder i besætningen er negative. Blodprøverne skal være udtaget indenfor 14 dage. For ikke mælkeleverende besætninger: Blodprøver fra besætningen er negative (under ODC % 50). Antallet af prøver der skal udtages, er vist i tabel 1. Hvis en eller flere af blodprøverne er positiv ( ODC % 50), kan der udtages nye prøver efter mindst tre uger. Alle besætninger: Hvis besætningen er kommet i niveau 2 pga. smittefarlig kontakt eller et bakteriologisk fund i materiale fra besætningen, kan der først tages blodprøver for placering i niveau 1 mindst tre uger og senest seks uger efter kontakten. Prøverne tages fra de dyr, der har været i kontakt med dyr i niveau 2 eller 3. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 5, nr. 30, Fra 3 til 2 Besætninger kan ikke flyttes direkte fra niveau 3 til niveau 1. 8

9 til 1 Besætninger i niveau 3 skal være i niveau 2 i mindst seks måneder, før de kan komme i niveau 1. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 3 og bilag 1, kapitel 5, nr Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger Danmark er opdelt i to områder efter forekomsten af besætninger smittet med S. Dublin. Fyn, Sjælland, Bornholm og øerne er i det lavprævalente område med få smittede besætninger, mens Jylland er et højprævalent område. Formålet er at beskytte niveau 1-besætninger i områder med lav forekomst mod smitte og at motivere og anspore niveau 2-besætninger til at bekæmpe salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 11 og bilag 4 7. Kriterier for flytning af dyr Handel med smittede dyr er en væsentlig kilde til spredning af S. Dublin. Der er derfor restriktioner for flytning af levende dyr. Restriktionerne i det højprævalente område adskiller sig fra restriktionerne i det lavprævalente område. Se oversigten nedenfor i tabel 4. Tabel 4: Kriterier for flytning af dyr Fra niveau Fra niveau 1 Kriterier for flytning af dyr Det lavprævalente område: Dyr fra en niveau 1-besætning kan som udgangspunkt flyttes til besætninger i hele landet og til udlandet. Hvis besætningen har modtaget handyr fra niveau 1-besætninger i det højprævalente område, kan den dog kun flytte dyr til slagtning. Det højprævalente område: Dyr fra niveau 1-besætninger må flyttes til alle besætninger i det højprævalente område og direkte til slagtning i hele landet. Der må gerne hentes dyr undervejs, men der må ikke være længerevarende ophold. Kviekalve af krydsningsrace og tyrekalve fra niveau 1-besætninger kan derudover flyttes til opfedning i besætninger i hele landet, som udelukkende leverer til slagtning. Det er en forudsætning, at den modtagende besætning er en slagtekalvebesætning, hvis den er beliggende i det lavprævalente område. Der må ikke flyttes levende dyr til andre besætninger, efter at have modtaget dyr fra det høj- prævalente område. Dette er gældende indtil bekendtgørelsen ændres, fx når prævalensen er blevet lav i hele landet. 9

10 Fra niveau 2 Det lavprævalente område: Dyr fra niveau 2-besætninger må flyttes: 1) til slagtning, dyrene skal afhentes sidst på ruten. 2) til udlandet, ved udførsel af levende dyr 3) til levebrug mellem ejendomme med samme ejer 4) til en ejendom, hvor der ikke findes andre dyr end fra den ejendom, hvor dyrene er flyttet fra (VFL skal underrettes) Besætninger, der overstiger kapaciteten efter miljøreglerne, må flytte overskydende kalve til niveau 2-besætninger i det højprævalente område. Det højprævalente område: Dyr fra niveau 2-besætninger må flyttes: 1) til slagtning i hele landet 2) til udlandet, ved udførsel af levende dyr 3) til levebrug mellem ejendomme med samme ejer 4) til en ejendom, hvor der ikke findes andre dyr end fra den ejendom, hvor dyrene er flyttet fra Fra niveau 3 Kviekalve af krydsningsrace og tyrekalve må flyttes til opfedning i slagtekalvebesætninger indenfor det højprævalente område. Ejendomme der modtager disse kalve, må udelukkende levere dyr til slagtning. Dyr fra niveau 3-besætninger må kun flyttes efter tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 12, 13, 14 og 15 Den besætningsansvarlige, som leverer mælk eller slagtedyr til udlandet, skal sørge for, at der undersøges tankmælksprøver eller blodprøver for antistoffer mod S. Dublin. Prøverne skal undersøges på det laboratorium, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 22, stk Dyrskuer og græsningsaftaler Kvæg fra besætninger i hele landet kan deltage i dyrskuer, hvis en række krav er opfyldt. Dyr kan også flyttes til individprøvning på en avlsstation og tilbage til besætningen efter individprøvning, selvom det sker på tværs af de høj- og lavprævalente områder. 10

11 Når kvæg skal deltage i dyrskuer, er det et krav, at: - dyrene de seneste ni måneder forud for flytningen har opholdt sig i en niveau 1-besætning, - alle niveaugivende prøver fra besætninger i det højprævalente område (der skal være taget op til 8 prøver afhængigt af besætningsstørrelse jf. 5.2) skal være taget indenfor 12 måneder før flytningen, - hvis der deltager dyr fra det lavprævalente område, skal de deltagende besætninger i det højprævalente område undersøges for salmonellastatus ved en stikprøve højst seks måneder før flytning, - stikprøven skal indeholde blodprøver fra samtlige dyr, der skal flyttes og mindst svare til den, der kræves for at komme i niveau 1, se tabel 1, og - prøverne skal være negative, og svaret på stikprøven skal foreligge, før dyrene flyttes. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 17 Hvis der er indgået kontraker om naturpleje af Natura 2000-områder før 15. juli 2013 kan dyr flyttes. Udvidelser, forlængelser eller andre ændringer af kontrakten efter denne dato giver ikke mulighed for flytning under denne særlige bestemmelse. Forudsætning for flytning af dyrene er, at: - dyrene de seneste ni måneder forud for flytningen permanent har opholdt sig i en niveau-1 besætning, - salmonellastatus i oprindelsesbesætningen er undersøgt ved en stikprøve højst en måned før flytning fra det højprævalente område til græsning i det lavprævalente område og - stikprøven mindst svarer til den, der kræves for at komme i niveau 1, se tabel 1, og - prøverne er negative, og svaret på stikprøven foreligger, før dyrene flyttes. Kontakt til andre dyr og dyr fra andre besætninger skal undgås under transporten samt under opholdet på græs. Fx skal der etableres effektiv indhegning, evt. med dobbelthegn, der sikrer mod kontakt. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3- besætninger Alle niveau 2- og 3-besætninger skal indgå aftale om salmonellarådgivning med en dyrlæge. Hvis en besætning skifter niveau fra 1 til 2 eller 3, skal aftalen indgås senest tre uger efter, at besætningsejeren har fået besked om niveauskiftet. Den besætningsansvarlige og dyrlægen skal i samarbejde udarbejde en handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i besætningen. Handlingsplanen skal være aktiv og besætningsspecifik samt føre 11

12 til en reduktion af antistoffer i prøver fra besætningen. Planen skal endvidere være tidsbegrænset, og indeholde beskrivelser af, hvad der skal ske hvornår. Ved besætningsspecifik forstås, at handlingsplanen skal indeholde elementer, der er målrettet besætningen. Den må gerne være baseret på en skabelon, som kan være udarbejdet af den praktiserende dyrlæge, men indsatserne skal afspejle besætningsstruktur, de fysiske forhold og smittespredning/belastning. Ved aktiv forstås, at handlingsplanen skal indeholde prøveudtagning til afklaring af smittespredning og evt. til udpegning af raske smittebærere. Derudover skal den indeholde beskrivelse af ændrede procedurer til at forhindre nysmitte. Ved nysmitte forstås besætninger, der kommer i niveau 2 på baggrund af bakteriologisk eller serologisk positive prøver for Salmonella Dublin. Inden da skal besætningen have været i niveau 1 uafbrudt i mere end 12 måneder. I bilaget er det uddybet, hvad en handlingsplan skal indeholde. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18 Fra den 15. juli 2014 (for slagtekalvebesætninger først fra 15. juli 2015) skal besætningsejeren sikre, at der udtages blodprøver af besætninger i niveau 2. Prøverne skal udtages af de ti yngste dyr over tre måneder hver tredje måned, indtil besætningen er placeret i niveau 1. I nysmittede besætninger skal disse blodprøver ikke udtages, før besætningen har været i niveau 2 i 12 måneder. Blodprøverne kan udtages på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller i besætningen på levende dyr, der er født og opvokset på ejendommen. Hvis det ikke er muligt, skal dyrene have opholdt sig på ejendommen i mindst tre måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige dyr. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18 og bilag 1, kapitel 4, nr Intensiveret prøveudtagning Hvis blot en af blodprøverne er positiv (over ODC % 50) skal besætningsejeren sikre, at der gennemføres en intensiveret prøveudtagning i besætningen. Det skal ske senest to uger efter, at resultatet af blodprøverne foreligger. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18, stk. 5. Den intensiverede prøveudtagning består af gødningsprøver fra: a) 5 mælkefodrede spædekalve, og b) 5 kalve mellem 3-6 mdr. gamle, og c) 5 nykælvere (eller alternativt, hvis der ikke er nok nykælvere i besætningen, kvier/køer, der snart skal kælve), og d) 2 gylleprøver fra ulagret gylleopsamling, fx fortank. 12

13 Gødningsprøverne skal så vidt muligt tages rektalt eller som friske gødningsklatter. Hvis der ikke findes ovenstående kategorier af dyr på ejendommen, udtages prøverne af de 5 yngste dyr samt 5 prøver fra hver af to andre aldersgrupper. Prøverne skal tages af en autoriseret dyrlæge og undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analysen. Prøverne fra dyrene samles i 3x5 pools på laboratoriet. De to gylleprøver analyseres hver for sig. Prøverne analyseres efter EN/ISO 6579, NMKL nr. 71. eller en valideret metode. Prøverne indsendes i ren emballage og forsvarligt indpakket, så lækage undgås. Der skal vedlægges en indsendelsesseddel med chr.nr og, hver enkelt prøve skal være tydeligt mærket med angivelse af prøvetype og aldersgruppe, fx gødning, spædekalve 1-5. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 5 Ved fund af S. Dublin i en eller flere prøver placeres besætningen i niveau 3, og Fødevarestyrelsen sætter besætningen under offentligt tilsyn. Se også afsnit 11. Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18, stk Besætningsejerens ansvar ved salmonellose i besætningen Salmonellose er sygdom forårsaget af salmonellabakterier. Symptomerne på salmonellose hos kvæg er ofte diarré, som kan være blodig, og almen svækkelse, luftvejslidelser samt abort. I besætningen ses bl.a. nedsat mælkeydelse, øget dødelighed og flere aborter. Diagnosen stilles af en dyrlæge på baggrund af symptomer og påvisning af salmonellabakterier i materiale fra de syge dyr (fx gødnings- eller organprøver). Hvis den besætningsansvarlige får mistanke om salmonellose i besætningen, skal han eller hun tilkalde en praktiserende dyrlæge. Ved den som har dyrene i sin varetægt forstås den besætningsansvarlige, dvs. den person som har det daglige ansvar for dyrene, fx ejer. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 3, stk. 1 Dyrlægen skal forsøge at be- eller afkræfte mistanken om salmonellose, og skal indsende prøver af relevant materiale til et laboratorium, som er akkrediteret til undersøgelsen. Fødevarestyrelsen betaler, som udgangspunkt, for denne analyse. Det er dog en betingelse, at der er tale om nyudbrud, eller at der ikke har været konstateret salmonellose i besætningen indenfor de seneste seks måneder. Nyudbrud er: - første gang der er konstateret salmonellose i besætningen, eller 13

14 - når en besætning har haft salmonellose, som er ophørt, men hvor der igen opstår symptomer i besætningen. Dyrlægen skal informere den besætningsansvarlige og Fødevarestyrelsen om resultatet af undersøgelserne. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 3, stk. 2 og 28, stk Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen sætter en besætning under offentligt tilsyn i en række tilfælde. Se tabel 5. Tabel 5: Regler for hvornår en besætning sættes under offentligt tilsyn. Bestemmelse i bekendtgørelsen Offentlige tilsyn Konsekvenser 5 Besætningen sættes under offentligt tilsyn hvis der er konstateret salmonellose 13, stk. 1 Niveau 2-besætninger i det lavprævalente område sættes under offentligt tilsyn 19, stk. 6 Hvis der findes S. Dublin bakterier i den intensiverede prøveudtagning, bliver besætningen placeret i niveau 3 og under offentligt tilsyn Særslagtning + smittebegrænsende restriktioner inkl. for omsætning af levende dyr Flytterestriktioner. Ved slagtning skal dyrene afhentes sidst på ruten. Medfører ikke særslagtning. Som øverst ( 5) Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 5, 13, stk. 1 og 18, stk. 6. Et offentligt tilsyn pga. salmonellose indebærer en række smittebegrænsende foranstaltninger, som den besætningsansvarlige skal gennemføre: - syge dyr i besætningen skal holdes isoleret for at hindre spredning til raske dyr, - slagtning af raske dyr fra besætningen skal ske ved særslagtning. Dyrene må under transporten til slagteriet ikke komme i smittefarlig kontakt med dyr fra besætninger, der ikke har salmonellose, og - der er krav til rengøring og desinfektion af transportmidler og fodtøj, og det er slagteriets ansvar. 14

15 - dyr eller produkter må kun flyttes fra ejendommen efter tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen. Mejeriet orienteres af laboratoriet. - gødning fra besætningen skal behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger. I visse tilfælde kan udbringelse af gylle ske på afgrøder, der ikke skal bruges til direkte konsum. Der skal iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og ved brug af redskaber, maskiner og lignende. - fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, må kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår. - dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger. - ekstern kontakt til besætningen skal begrænses mest muligt. - der skal iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse. - det offentlige tilsyn skal oplyses til alle, der kommer i kontakt med besætningen, og som dermed er i risiko for at bringe smitten videre. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Hvornår ophæves et offentligt tilsyn Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af salmonellose, ophæves af Fødevarestyrelsen : - når der er gået to måneder, siden der har været tegn på salmonellose i besætningen, eller - når besætningen er slået ned, og Fødevarestyrelsen har godkendt rengøringen og desinfektionen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21. Baggrunden for den symptomfri periode på to måneder er, at der i denne periode stadig kan være en øget risiko for smittespredning. Det gælder både på slagteriet til det ferske kød og ved handel med levende dyr til dyr i modtagerbesætninger. Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning, ophæves: 1. For ikke mælkeleverende besætninger: når der er taget negative blodprøver fra de 10 yngste kalve, over tre måneder. Hvis der er under 10 kalve, tages der blodprøver fra alle. Blodprøven er negativ, hvis den har en ODC % under For mælkeleverende besætninger: når besætningen har negative tankmælksprøver eller blodprøver. Gennemsnittet af de seneste fire målinger af antistofniveau i tankmælken skal være under ODC % 25. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 2 15

16 Niveau 2 (ikke nysmittede) Mælkeleverende: Fortsat Niveau 2. Hvis 4 tankprøver ODC< 40 dog niveau 1. Bilag 1, kap. 2 nr. 10. Alle prøver negative ODC<50 Blodprøver 10 yngste dyr over 3 måneder: 18, stk. 3 og bilag 1, kapitel 5, nr og 37 (se side 7) En eller flere positive prøver ODC 50 Alle prøver negative Ikkemælkeleverende: Niveau 1 Intensiveret prøveudtagning 18, stk. 5 og bilag 5 (se side 11) Positive prøver OT Niveau 3 18, stk. 6 Niveau 2 i minimum 6 mdr. 21, stk. 3 En eller flere positive prøver Fritestning: Blodprøver 10 yngste kalve over 3 måneder: ODC<50 4 tankmælksprøver i gennemsnit: ODC<25 21, stk. 2 Alle prøver negative Figur 1: Prøveudtagning og flow for besætninger i niveau 2, som ikke er nysmittede (dvs. ikke har været i niveau 1 vedvarende i 12 måneder forud for pågældende niveau 2). Gælder fra den 15. juli 2014 (for slagtekalvebesætninger er det den 15. juli 2015). 18 stk For nysmittede starter blodprøvningen efter 12 måneder. En besætning der har været placeret i niveau 3 og er sat under offentligt tilsyn skal opholde sig i niveau 2 i minimum seks måneder før prøvning til niveauskift kan påbegyndes i besætningen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 3 16

17 Det offentlige tilsyn, der er pålagt niveau 2 besætningerne i det lavprævalente område jf. 13, kan ophæves af Fødevarestyrelsen, når besætningen kommer i niveau 1. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver I ferskkødsovervågningen udtager slagteriet svaberprøver af slagtekroppe til undersøgelse for salmonella. Slagtekroppene udvælges tilfældigt over dagens slagtninger og fra alle slagtelinjer. Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 8 og bilag 2, kapitel Sådan skal der svabres Der svabres fra fire steder på slagtekroppen: slag, bryst, halestykke og hals (se figur 2). Der svabres et område på 10 x 10 cm for hvert prøveudtagningssted, først 10 gange i vandret og derefter 10 gange i lodret retning. Alle fire steder skal svabres med den samme gazetampon (steril 16-lags af bomuld med dimensionen 10 x 10 cm) eller lignende. Svabringen skal starte det sted, der forventes mindst kontamineret - først ved slaget og sidst ved halestykket. Der skal bruges en skabelon. Inden afsvabringen skal tamponen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV). Efter afsvabringen placeres gazetamponen i en steril stomacherpose og sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium. Prøverne skal opbevares ved en temperatur på højst 5 C, indtil analysen påbegyndes. Figur 2: Illustration over prøvesteder. 17

18 Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater Prøveudtagningsfrekvenserne nedenfor er gældende fra den 1. januar Tabel 6: Prøveudtagningsfrekvens efter antal slagtede kreaturer. Antal slagtede kreaturer/år (i det forgående kalenderår) og < og < Prøveudtagningsfrekvens 5 prøver pr. dag (prøverne analyseres som én samlet prøve) 5 enkeltprøver hver 2. måned 5 enkeltprøver hvert halvår < 250 Ikke rutinemæssigt krav om prøveudtagning Slagterier der udtager enkeltprøver, skal udtage de fem prøver samme dag. Hvis det ikke er muligt kan prøveudtagningen af de fem prøver strækkes til op til en uge. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 2, nr. 4 Den virksomhedsansvarlige skal indberette resultatet af overvågningen til Fødevarestyrelsen. Månedens resultater skal indberettes senest 14 dage inde i den efterfølgende måned. Man kan evt. bruge skemaet i bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 8. På slagterier, der det seneste kalenderår har slagtet over kreaturer, må der på 16 prøvedage højst findes 1 positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Der skal løbende evalueres på 16 slagtedage som et rullende vindue. Det vil sige, at der hver slagtedag foretages en evaluering på baggrund af de seneste 16 slagtedage. Ved to eller flere positive samleprøver skal virksomheden følge op. Slagterier, det seneste kalenderår har slagtet under kreaturer, skal følge op på ethvert fund af salmonella i overvågningen. Virksomheden skal søge at afklare baggrunden for overskridelsen. Afklaringen skal omfatte: a) tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningens salmonellastatus, b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejne, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, gødningsregistrering mv., og c) gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og hygiejne herunder HACCP plan. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 5. 18

19 Hvis virksomheden finder en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der iværksættes korrigerende handlinger for at sikre mod gentagelse. Hvis virksomheden ikke kan finde en årsag eller vurderer, at der er tale om en gentagen kontamination, bør virksomheden iværksætte en udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet. Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel Særslagtning Kreaturer skal slagtes ved særslagtning, når de kommer fra en besætning, der: - er sat under offentligt tilsyn pga. salmonellose forårsaget af S. Dublin, - er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, eller - er placeret i niveau 3 på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 19 og bilag 6, kapitel 1. Det er kun slagterier med permanent veterinærkontrol, der kan særslagte. Formålet med særslagtningen og den efterfølgende mikrobiologiske kontrol er at sikre, at salmonellaforekomsten på slagtekroppene er på samme lave niveau, som på slagtekroppe, der stammer fra besætninger uden salmonellose. Særslagtningen skal ske som det sidste på dagen og så vidt muligt sidst på ugen. Dyr som skal særslagtes må ikke stå over til næste dag, da det øger risikoen for smittespredning. Slagtningen skal ske under skærpede hygiejniske forhold, som fx nedsat slagtehastighed og øget opmærksomhed ved afhudning, exvisceration og plucksudtagning. Slagtekæde og udstyr skal rengøres og desinficeres efter særslagtningen. Hvis slagtekroppen forurenes med gødning, som det ikke er muligt at fjerne i efterkontrollen, skal slagtekroppen kasseres. Efter slagtningen skal slagtekroppene undersøges for forekomst af salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 3 og Særslagtning pga. Salmonella Dublin Hvis slagtekroppene stammer fra besætninger under offentligt tilsyn pga. S. Dublin, skal samtlige slagtekroppe undersøges. Prøverne skal udtages efter mindst 12 timers køl. 19

20 Slagtekroppe uden fund af salmonella kan omsættes som fersk kød. Slagtekroppe med fund af salmonella (gælder alle typer) skal varmebehandles. Slagtekroppene tilbageholdes, indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. 20, bilag Særslagtning pga. andre salmonellatyper Slagteriet kan vælge at udtage stikprøver af et afgrænset parti af slagtekroppe, eller at udtage prøver af samtlige slagtekroppe til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene. Prøverne kan udtages før eller efter (mindst 12 timer) slagtekroppene nedkøles. Hvis der udtages stikprøver, skal de udtages jævnt fordelt blandt slagtekroppe i partiet. Partiet kan bestå af slagtekroppe fra alle særslagtningsbesætninger i dagsleverancen eller delleverancer. Skemaet herunder viser antallet af stikprøver, afhængigt af partiets størrelse og tidspunkt for prøveudtagning, samt grænseværdi for acceptabel forekomst. Hvis grænseværdien overskrides skal partiet henvises til varmebehandling. Tabel 7: Antal stikprøver samt grænseværdi. Antal slagtekroppe i dags- /delleverancer Antal prøver Maximalt antal positive før køl: op til før køl: over efter køl: op til efter køl: over Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse I stedet for mikrobiologisk undersøgelse af slagtekroppe/parti, kan slagteriet vælge at varmebehandle slagtekroppene. Varmebehandlingen skal sikre en centrumtemperatur på mindst 75 grader C eller ske ved en kombination af temperatur og tid, som sikrer fravær af salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 5 nr Stammer kødet fra en besætning under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, kan kødet også bruges til saltning. 20

21 Slagtekroppe og kød (inkl. plucks/indmad), der skal saltes, må ikke bruges til spiseklare produkter, med mindre produktet har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer overfor Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 7, nr Særslagtning - udtagning af svaberprøver og bedømmelse af slagtekroppe Prøverne skal tages ved at afsvabre en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt både udvendigt og indvendigt. Derudover skal der afsvabres andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret. Afsvabringen skal inddrage bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen, mellemgulvets tilhæftningssted, området omkring nyrerne samt for- og bagskanke. Der skal afsvabres med et tryk på ca. 2 kilo med en jævn bevægelse oppefra og ned. Afsvabringen skal foretages med en 16-lags steril gazetampon af bomuld, med dimensionerne 10 x 10 c. Gazetamponen skal inden afsvabringen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV) Stomachherposen skal ved afsvabringen åbnes sterilt og vrangen vendes ud på stomacherposen med sterile handsker. Stomacherposen anvendes desuden som en handske under afsvabringen. Efter afsvabringen af slagtesidens yderside vendes en ny side ud på svaberen og den indvendige side af slagtekroppen afsvabres. Derefter krænges posen tilbage, bøjes om og placeres i en ny stomacherpose, der lukkes med en klemme. Prøverne skal opbevares ved C indtil analysen. Prøverne skal mærkes sådan at de slagtedyr, hvoraf prøverne er udtage, tydeligt kan identificeres. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 3, kapitel 2 og Kritisk resistent salmonella En salmonellabakterie betegnes som kritisk resistent, hvis analyseattesten viser, at bakterien som minimum er resistent overfor et eller flere af følgende antibiotika: - kinoloner/fluorokinoloner (ciprofloxacin i testpanelet), og/eller - 3. eller 4. generations cephalosporiner (ceftiofur og/eller eller cefotaxime i testpanelet). Disse antibiotika er kritisk vigtige til behandlingen af mennesker. De er valgt på baggrund af WHO s anbefalinger for de vigtigste typer af antibiotika, som bør reserveres til humant brug for at bevare behandlingsmuligheder og mindske risiko for resistensudvikling 1. Resistens mod disse typer bliver derfor overvåget. 1 WHO list of Critically Important Antimicrobials (CIA), 2. Revision

22 Hvis en laboratorieundersøgelse af materiale fra besætningen viser kritisk resistente salmonella, vil det fremgå af analyseresultatet. Et R på analyseattesten betyder resistent, mens S betyder sensitiv/følsom, dvs. ikke resistent. Hvis resistensen omfatter en af de ovenfor nævnte antibiotikatyper, vil der på analyseattesten stå en bemærkning om fund af kritisk resistente salmonella. Den besætningsansvarlige skal underrette alle aftagere af sit kvæg om fund af kritisk resistens. Meddelelsespligten er kun fremadrettet og gælder fra det tidspunkt, hvor besætningsejeren har fået analyseresultatet om kritisk resistens Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i besætning Hvis der bliver fundet kritisk resistente salmonella i en besætning, skal der gennemføres en smitteopsporing efter 9 (besætningsprøver) eller 10 (prøver af kød eller kødprodukter) for så vidt muligt at identificere oprindelsesbesætningen. Hvis man påviser kritisk resistent salmonella ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra besætningen, er besætningsejeren ansvarlig for at gennemføre en smitteopsporing og kortlægge besætningens medicinforbrug. Smitteopsporingen og kortlægningen af medicinforbruget skal som minimum beskrive: - Medicinforbrug i besætningen inden for de sidste ni måneder, - oplysninger om, hvem besætningen har indkøbt dyr fra, og - andre forhold, som har kunnet føre til introduktion af resistens i besætningen (fx overslæb af smitte fra besætninger, personer, via indkøb af dyr eller maskinfællesskab med andre besætninger). Den besætningsansvarlige skal indsende en redegørelse for smitteopsporing til Fødevarestyrelsen inden for to måneder. Der er ikke nogen formelle formkrav til udformningen af redegørelsen ud over de i 9, stk. 1, nr. 1 nævnte. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella Gødning fra besætninger med kritisk resistente salmonellabakterier kan også indeholde de resistente bakterier fra dyrene. Derfor må man ikke bruge gødning fra de pågældende besætninger til spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer i den periode, hvor græsset bliver benyttet til frisk udfodring og græsning. Der er nemlig risiko for, at smitten kan spredes til mennesker eller andre dyr. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 9. 22

23 15.3 Fritestning af besætning for resistens En besætning med kritisk resistent salmonella erklæres fri for dette, når: - der med negativt resultat er foretaget prøveudtagning for kritisk resistente salmonellabakterier i besætningen (se nedenfor), - besætningen er slagtet eller slået ned, og rensning samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller - såfremt det drejer sig om kritisk resistent S. Dublin, at besætningen er placeret i S. Dublin niveau 1. Det er op til besætningsejeren, om det ønskes at teste besætningen fri for kritisk resistens. Der er ikke krav om fritestning. Med fritestning menes, at man udtager et repræsentativt antal gødningsprøver i besætningen, som ved undersøgelse skal være negative for kritisk resistente salmonella. Der skal foretages både mikrobiel- og resistensbestemmelse. Der er samme krav om at bruge et akkrediteret laboratorium som til øvrige salmonellaanalyser i bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 9, stk. 3 Analysen skal gentages efter minimum 45 dage for at sikre, at der ikke er overset en lav forekomst ved første testning. Der skal foreligge mindst to på hinanden følgende negative analysesvar.(indsæt skema) Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter Hvis en virksomhed finder kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter, skal virksomheden udføre smitteopsporing for at identificere oprindelsesbesætningerne. Ved positive fund fra slagtekroppe skal besætningen udpeges eller som minimum de fem besætninger, der indgår ferskkødsprøver fra. Ved positive fund i opskåret kød bør slagteriet eller opskæringsvirksomheden udarbejde en liste over de besætninger, der er involverede. Listen skal indeholde oplysning om oprindelsesland. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 10 Der er ikke krav om opfølgning i oprindelsesbesætningen, og der er heller ikke krav om tilbagetrækning af kød alene på baggrund af fund af kritisk resistens. Det kan nemlig ikke med sikkerhed vides, om fund kan henføres til oprindelsesbesætningerne eller evt. skyldes kontaminering under transport eller på slagteriet. Oplysningerne vil i første omgang være med til at give en ide om omfanget af disse resistenstyper i kvæg. 23

24 Virksomheden skal indsende resultatet af smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, hvilket bør ske inden for én måned. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 10, stk. 2 24

25 Bilag Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger For alle besætninger i niveau 2 og 3 gælder det, at den besætningsansvarlige, i samarbejde med dyrlægen, skal udarbejde en handlingsplan for bekæmpelsen. Handlingsplanen skal indeholde besætningsspecifikke mål og metoder. Handlingsplanen skal som minimum indeholde følgende punkter: - Målsætning. Beskrivelse af hvornår besætningen forventes at opfylde bekendtgørelsens krav for at komme i salmonellaniveau 1. - Kortlægning af udbredelse og smitteveje i besætningen. - Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer. - Strategi for testning af kalve, kvier og evt. køer og en plan for vurdering af resultaterne. Målsætning I mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra besætningens aktuelle ODC% i tankmælken og resultater af evt. tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen. I ikke-mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra omfanget af positive slagtedyrsprøver evt. suppleret af tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen. Der skal identificeres og beskrives en mulig og realistisk tidshorisont for hvor lang tid sanering for Salmonella vil tage i besætningen. Kortlægning af udbredelse og smitteveje Der skal udtages prøver til undersøgelse af, om der er aktiv smitte blandt kalvene. Udtag blodprøver af en stikprøve af kalve mellem 3-6 måneder i besætningen. Der bør mindst testes 10 kalve/ungdyr. I små besætninger testes alle dyr. I store besætninger testes ca. 20 tilfældigt udvalgte kalve mellem 3-6 måneder gamle, dog allerhelst halvdelen af kalvene for at få et godt indblik i, hvor stor smittespredningen er blandt de unge kalve. Hvis der ingen smittespredning er blandt kalvene, vil alle ELISA-målinger ligge på eller meget tæt på 0 ODC%. Hvis der er smittespredning blandt kalvene vil der ofte være flere af kalvene, der ligger middelhøjt (over ca. 25 ODC%) til højt (over ca. 50 ODC%) i antistofniveau. Herunder (Figur 1) ses et typisk billede af antistofmålinger fra en besætning med aktiv smittespredning blandt kalvene. Det er muligt at trække sådanne grafiske oversigter over antistofmålingerne hos de dyr, man har testet via Dyreregistrering. 25

26 Figur 1: Salmonella Dublin antistofniveau vs. alder opgjort i måneder i en besætning med aktiv smittespredning blandt de unge kalve. Der er testet 21 kalve. Bemærk, at godt halvdelen af de testede kalve har høje antistofniveauer i blodet. Hvis kalvene ikke havde været udsat for Salmonella-bakterier, ville de have ligget tæt på 0 ODC% alle sammen. Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer Stalde og pasningsrutiner skal gennemgås kritisk. Gå besætningen samt alle staldafsnit igennem systematisk, identificer risikomomenter for smittespredning evt. ved brug af værktøj til vurdering af smitterisiko og lav en opsummering samt en handlingsplan ud fra gennemgangen. Kig efter symptomer på smitte og på højt smittepres i bokse og dybstrøelse. Hvor sker der formentlig mest nysmitte? Hvordan kan infektionen blive spredt i besætningen? Hvor er der reelt mulighed for at gøre noget for at forbedre forholdene? Manualen "Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin" er et godt værktøj til at komme systematisk gennem hele besætningen og få udpeget vigtige området at gøre noget ved. Manualen er tilgængelig på https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/veterinaertberedskab/salmonella-dublin/sider/startside.aspx. Udpegning og udsætning af raske smittebærere Raske smittebærere er dyr uden symptomer på smitte med Salmonella Dublin, som er bærere af bakterien og lejlighedsvist udskiller den, hovedsagelig med gødningen (men også i mælk, spyt, urin og børsekret). En rask smittebærer har langt overvejende en høj antistofreaktion i blod og mælk, dvs. over ODC% i flere på hinanden følgende prøver. Problemet med at udpege de raske 26

27 smittebærere er, at dyr, der ikke er raske smittebærere, kan have et lignende billede af antistofmålinger, hvis de går i et miljø, hvor de konstant bliver udsat for smitten. Derfor virker udpegning af raske smittebærere kun, hvis smittevejene blandt kalve og ungdyr har været lukket i mindst et år, og man har sørget for, at hygiejnen er god i kostalden, særligt på foderbord og omkring vandkar. Vent med at tage individmælkeprøver for salmonella til: - Der ikke længere sker smittespredning til spæd- og småkalve - Indholdet af antistoffer i tankmælken er stabilt og gerne på et ikke for højt niveau (40 70). Indholdet af salmonellaantistoffer i individmælkeprøver afspejles i tankmælken. Hvis tankmælksværdier for Salmonella Dublin er højt eller middelhøjt ( ODC %), vil der oftest være mange køer med høje antistoftal i besætningen. Mange af dem kan efterfølgende få kontrol over infektionen og dermed lave antistofniveauer. Individmælkeprøverne fortæller derfor ikke ret meget nyt i den situation, og man bør vente med at begynde at udpege raske smittebærere ved hjælp af gentagne målinger på mælk, til man er sikker på, at der ikke længere er smitte blandt køer eller ungdyrene. Ofte vil der kun være meget få eller slet ingen raske smittebærere. Er man i tvivl om et antistofsvar hos en enkelt ko, kan man udtage en blodprøve kort tid efter og sammenligne resultaterne. Det er væsentligt at bemærke at betydningen af at identificere og evt. udsætte raske smittebærere er usikker og at de væsentligste parametre for en effektiv sanering er i hvor høj der overføres smitte til kalve og besætningens generelle hygiejneniveau. Start med de dyr, der vedvarende har de højeste antistofværdier i prøver af blod eller mælk. Vær opmærksom på, at mælkeprøver fra nykælvere ikke er egnet til Salmonella Dublin ELISA. Vent derfor med at udtage mælkeprøve til mindst 1-2 uger efter kælvning. 27

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 3 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 3 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. 20. oktober 2015.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. 20. oktober 2015. Lovtidende A 2015 20. oktober 2015. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. I medfør af 4, 5, stk. 1, 36, stk. 1, 37, stk. 3, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 45, stk. 1 og 2, 50, 51, 54, stk. 5, og 60, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 1192 af 20/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00135 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 537 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-28-31-00211 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 886 af 02/07/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-31-00010 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste liza@sund.ku.dk 18. december 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) I medfør af 28, 32, 35, 36, 37, 45, stk. 1 og 2, 49, stk. 1, 50, 51 og 60, stk. 3 i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler 2017 For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 404 af 08/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00899 Senere ændringer

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg. Indhold. 1. Generelt. 2. 2. Anmeldepligt 3. 3. Oplysningspligt...

Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg. Indhold. 1. Generelt. 2. 2. Anmeldepligt 3. 3. Oplysningspligt... Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg Indhold 1. Generelt. 2 2. Anmeldepligt 3 3. Oplysningspligt...3 4. Saneringspligt.....4 5. Omsætningsprøver.4 6. Specialiserede

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 539 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2016-28-31-000284 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Salmonellose hos svin Kapitel 3 Overvågning af besætninger Kapitel 4 Ferskkødsovervågning samt håndtering af tunger og tungerodskød

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 227 af 02/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00089 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Bekendtgørelse om salmonella hos svin

Bekendtgørelse om salmonella hos svin BEK nr 1280 af 04/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2014-28-31-00078 Senere ændringer til

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse

VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015. Trikinvejledningen. Indholdsfortegnelse VEJ nr 9294 af 06/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. maj 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevarestyrelsen, j. nr. 2014-28-33-00041 Senere ændringer til forskriften Ingen Trikinvejledningen

Læs mere

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne

Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger

Fødevarestyrelsen 3. juli 2013 J.nr Vejledning om fødevarekædeoplysninger Vejledning om fødevarekædeoplysninger 1 Indledning Denne vejledning beskriver reglerne om fødevarekædeoplysninger, som gælder for alle dyrearter, undtagen vildtlevende vildt. Vejledningen retter sig især

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) I medfør af 26, 29, 30, 33, 34, 36, 47, 53, stk. 1, 58, stk. 1, 61, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 1134 af 27/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2013-28-2301-01340 Senere ændringer

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil 1) BEK nr 952 af 10/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin.,,j.nr.2011-20-2301-00686 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1 BEK nr 1547 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-80181-000246 Senere

Læs mere

Del 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation

Del 2. Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Manual. Indsats mod. 5. udgave Februar 2007. Baggrundsinformation Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin Manual Redigeret af Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen LIFE / Københavns Universitet og DANSK KVÆG 5. udgave Februar 2007 Del 2 Baggrundsinformation

Læs mere

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1)

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1) Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m.1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 39, stk.

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) BEK nr 1512 af 13/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2013-28-2301-01366 Senere ændringer

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue (Det Østjyske Dyrskue anvender reglerne for højprævalent område). Hvis sundhedsreglerne ændres inden dyrskuet vil dyrskuet følge de ændrede regler. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 1137 af 29/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00124 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) I medfør af 4, stk. 1, 5, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, stk. 1 og 3, 39, stk.

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning SMÅ VIRKSOMHEDER - EU-KRAV Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning Introduktion Teknikken, der bruges ved slagtning af kreaturer i forbindelse med produktion af fersk kød til konsum,

Læs mere

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009 Salmonellahandlingsplan - svin 2009 2013 August 2009 1 Indledning...4 2 Sammendrag...5 3 Status og udvikling i handlingsplaner...6 4 Initiativer i EU...7 5 Multiresistent Salmonella DT104...8 6 Mål for

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017

Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017 Kontrolkampagnen Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold 2017 Rosenholmvej 15, 7400 Herning. D. 2. marts 2017 Dyrlæge Lene Kristensen, Veterinærrejseholdet Dagsorden Velkommen

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1)

Bekendtgørelse om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ m.m. 1) BEK nr 1644 af 14/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr.2016-28-31-00261 Senere ændringer

Læs mere

Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer

Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer Ny Salmonellabekendtgørelse for æglæggere og opdræt hertil i 2013 Chefkonsulent Mie Nielsen Blom Landbrug & Fødevarer Bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil Denne

Læs mere