Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m."

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om Definition af besætning, bedrift og ejendom Overvågningsprogram for Salmonella Dublin - blodprøver og tankmælksprøver Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver Grænseværdier for prøver målt i ODC % Indplacering i niveau Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme Oversigt over kriterier for indplacering i niveau Oversigt over kriterier for skift i niveau Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger Kriterier for flytning af dyr Dyrskuer og græsningsaftaler Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3- besætninger Intensiveret prøveudtagning Besætningsejerens ansvar ved salmonellose i besætningen Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn Hvornår ophæves et offentligt tilsyn Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver Sådan skal der svabres Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater Særslagtning Særslagtning pga. Salmonella Dublin Særslagtning pga. andre salmonellatyper Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse Særslagtning - udtagning af svaberprøver og bedømmelse af slagtekroppe Kritisk resistent salmonella Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i besætning Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella Fritestning af besætning for resistens Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter Bilag

3 Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger Målsætning

4 1. Hvad handler vejledningen om Denne vejledning handler om regler for salmonellose hos kvæg og alle andre husdyr undtagen svin og fjerkræ, som er beskrevet i selvstændig lovgivning. Andre husdyr kan fx være får, geder og heste. Vejledningen knytter sig til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledningen beskriver reglerne om: - overvågning af salmonella og bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvægbesætninger - overvågning på slagteriet af salmonella i det ferske kød (på slagtekroppe), - opfølgning ved fund af kritisk resistente salmonellatyper hos kvæg, - krav til laboratorieundersøgelser og indberetning af laboratoriefund, og - besætningsejerens og den praktiserende dyrlæges ansvar ved salmonellose i besætningen. Herudover beskriver vejledningen særlige problemstillinger og indeholder oversigter over krav og restriktioner for besætninger i forskellige landsdele ( regionalisering ). Vejledningen henvender sig først og fremmest til Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger, fødevareafdelinger og kødkontrollen, men også til slagterier, besætningsansvarlige og dyrlæger. 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom En besætning defineres som et eller flere dyr, af samme art og brugsart. Mælkeleverende besætninger og ikke-mælkeleverende besætninger er ikke samme brugsart. Dyrene holdes på en bedrift, som en epidemiologisk enhed og er tilknyttet en ejendom. Definitionen af en besætning omfatter også samlinger af dyr af samme art på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr fx samlesteder og slagterier. En bedrift er en eller flere besætninger med samme ejer og med samme CVR nummer eller CPR nummer. En ejendom er en geografisk beliggenhed med en eller flere besætninger. En ejendom er identificeret ved et CHR nummer. 3. Overvågningsprogram for Salmonella Dublin - blodprøver og tankmælksprøver I Danmark er der et overvågningsprogram for S. Dublin. Overvågningsprogrammet bruges til at inddele alle kvægbesætninger i niveau 1-3 efter forekomst af S. Dublin. 4

5 Overvågningsprogrammet er baseret på serologiske undersøgelser af blod- og mælkeprøver. På slagteriet tages der blodprøver med et interval på mindst seks måneder fra de ikke-mælkeleverende besætninger. Fra de mælkeleverende besætninger tages der tankmælksprøver tre gange årligt. På baggrund af disse prøver bliver besætningen indplaceret i et niveau 1-3. Besætningen beholder denne placering, indtil der igen sendes dyr fra besætningen til slagtning, eller fx ved indkøb af dyr fra smittede besætninger. 3.1 Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver Videnscentret for Landbrug, Kvæg (VFL), administrerer overvågningsprogrammet og udpeger: - hvilke dyr der skal tages blodprøver af på slagteriet, og - hvilke mælkeleverende ejendomme mejeriet skal tage tankmælksprøver fra. Slagteriet henholdsvis mejeriet skal selv sikre, at prøverne bliver udtaget og analyseret. Hvis besætningsejeren derudover vil have udtaget og undersøgt enten blodprøver ved slagtning eller prøver af tankmælken, skal vedkommende selv rekvirere prøverne hos VFL. Besætningsejeren kan også få en dyrlæge til at tage blodprøver af levende dyr i besætningen. VFL registrerer analyseresultaterne, beregner besætningernes niveau, administrerer niveau tildelingen og oplyser den besætningsansvarlige om niveauet ved hver beregning. VFL sørger også for, at niveautildelingen bliver overført til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Det er dog veterinærenhederne, der ændrer niveauplaceringen i CHR, når en besætning sættes under offentligt tilsyn og i niveau 3, og når det offentlige tilsyn bliver ophævet. Alle andre niveauændringer i CHR foretages af VFL. 4. Grænseværdier for prøver målt i ODC % Resultatet af analyser for S. Dublin antistoffer i blod eller tankmælk bliver oplyst som ODC %, (Optical Density Corrected). Det er en værdi for det relative indhold af antistoffer i prøven. Grænseværdien for tankmælksprøver er ODC % 40. En ODC % på eller over 40 er positiv. Gennemsnittet af de seneste fire tankmælksprøver skal være under ODC % 25, for at besætningen kan placeres i niveau 1. Grænseværdien for blodprøver er ODC % 50. En ODC % på eller over 50 er positiv. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 2 5. Indplacering i niveau 1-3 Alle kvægbesætninger placeres i niveau 1-3. Niveauerne beskriver sandsynligheden for, at besætningen er smittet med S. Dublin ( 6). I niveau 3 er risikoen størst, og dyrene har salmonellose. Besætningsejeren har pligt til at oplyse salmonellaniveauet til alle, der kommer i smittefarlig kontakt med besætningen. Det kan fx være ved besøg i stalden, ved afhentning af mælk eller ved anden kørsel mellem ejendomme. 5

6 Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme Ved niveauberegningen i mælkeleverende ejendomme bruges de sidste fire gyldige tankmælksprøver. De fire prøver skal være udtaget indenfor en periode på 18 måneder med mindst tre uger mellem hver prøve. S. Dublin niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. Hvis der ikke er fire prøver, tager man gennemsnittet af det tilgængelige antal prøver. Hvis resultatet af tankmælksprøven betyder, at en niveau 1-besætning skal placeres i niveau 2, skal der hurtigst muligt tages en ny prøve for at bekræfte resultatet. VFL sikrer, at mejeriet udtager den nye tankmælksprøve. Det er resultatet af den sidste prøve, der skal bruges, når man genberegner niveauplaceringen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 4, nr. 23 og Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme I ikke-mælkeleverende ejendomme skal der udtages blodprøver. Antallet af blodprøver afhænger af besætningsstørrelsen, se tabel 1. Det er kun dyr over 3 måneder, som tælles med. Tabel 1: Antal blodprøver i forskellige besætningsstørrelser Antal dyr i besætningen eller over Antal dyr der skal testes Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 5, nr Oversigt over kriterier for indplacering i niveau 1-3 Tabel 2 nedenfor viser, hvilke kriterier der ligger til grund for inddeling af besætninger i niveau 1, 2 eller 3. Tabel 2: Kriterier for niveautildeling Niveau Kriterier for niveautildeling Niveau 1 Besætningen på ejendommen placeres i niveau 1, når besætningen anses som fri for S. Dublin. Mælkeleverende besætninger - Gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under ODC% 25, og - der er ingen stigning i antistofniveauet på over ODC% 20 i forhold til gennem- 6

7 snittet af de sidste tre målinger. Hvis der er positive blodprøver fra den mælkeleverende besætning, afgør resultatet af mælkeprøverne niveautildelingen. Ikke mælkeleverende besætninger Antistofniveauet for S. Dublin i samtlige af de krævede blodprøver (jf. tabel 1) ligger under ODC% 50. Niveau 2 Besætningen på ejendommen placeres i niveau 2, når: 1) besætningens niveau er ukendt, fx slagterier, eller 2) besætningen anses for smittet med S. Dublin. Det er den, når - en tankmælksprøve eller en blodprøve fra besætningen er antistofpositiv, eller - der er fundet S. Dublin i materiale (gødnings- og gylleprøver, døde dyr mm.) fra besætningen uanset antistofniveauet. Besætningen på ejendommen placeres også i niveau 2, hvis: - besætningen har været i niveau 3 og under offentligt tilsyn, og dette tilsyn ophæves. Besætningen skal være i niveau 2 i mindst seks måneder, før der kan tages prøver, så den kan komme i niveau 1, eller - besætningen har været i smittefarlig kontakt med en niveau 2 eller 3 besætning. - en besætning i det lavprævalente område har modtaget dyr fra det højprævalente område udover det tilladte, se tabel 4 i afsnit 7. Niveau 3 Besætningen på en ejendom placeres i niveau 3, når: - besætningen har salmonellose på grund af S. Dublin, eller - der er fundet S. Dublin i den intensiverede prøvetagning (først fra 15. juli 2014 og for slagtekalvebesætninger først fra 15. juli 2015). Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 6 og 18, stk. 6 og bilag 1, kapitel Oversigt over kriterier for skift i niveau Oversigten nedenfor viser, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en besætning skifter niveau i forhold til risiko for smitte med S. Dublin. 7

8 Tabel 3: Kriterier for niveauskift Fra /til Fra 3 til 2 Kriterier for niveauskift Besætninger i niveau 3 pga. salmonellose kommer i niveau 2, når det offentlige tilsyn er ophævet. Besætninger i niveau 3 pga. fund i den intensiverede prøveudtagning kommer i niveau 2, når: a) Blodprøver fra de 10 yngste kalve over tre måneder er under ODC % 50, eller b) Besætningen har negative tankmælksprøver. Gennemsnittet af de seneste fire målinger skal være under ODC % 25. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk.1 og 2 Fra 2 til 1 For mælkeleverende besætninger: 1) Gennemsnittet af de seneste fire målinger af antistofniveauet i tankmælken, udtaget indenfor 18 måneder med mindst 3 uger mellem hver prøve, er under ODC % 25, eller 2) Samtlige de seneste fire tankmælksprøver har en ODC % under 40 og blodprøver fra de 10 yngste dyr over 3 måneder i besætningen er negative. Blodprøverne skal være udtaget indenfor 14 dage. For ikke mælkeleverende besætninger: Blodprøver fra besætningen er negative (under ODC % 50). Antallet af prøver der skal udtages, er vist i tabel 1. Hvis en eller flere af blodprøverne er positiv ( ODC % 50), kan der udtages nye prøver efter mindst tre uger. Alle besætninger: Hvis besætningen er kommet i niveau 2 pga. smittefarlig kontakt eller et bakteriologisk fund i materiale fra besætningen, kan der først tages blodprøver for placering i niveau 1 mindst tre uger og senest seks uger efter kontakten. Prøverne tages fra de dyr, der har været i kontakt med dyr i niveau 2 eller 3. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 5, nr. 30, Fra 3 til 2 Besætninger kan ikke flyttes direkte fra niveau 3 til niveau 1. 8

9 til 1 Besætninger i niveau 3 skal være i niveau 2 i mindst seks måneder, før de kan komme i niveau 1. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 3 og bilag 1, kapitel 5, nr Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger Danmark er opdelt i to områder efter forekomsten af besætninger smittet med S. Dublin. Fyn, Sjælland, Bornholm og øerne er i det lavprævalente område med få smittede besætninger, mens Jylland er et højprævalent område. Formålet er at beskytte niveau 1-besætninger i områder med lav forekomst mod smitte og at motivere og anspore niveau 2-besætninger til at bekæmpe salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 11 og bilag 4 7. Kriterier for flytning af dyr Handel med smittede dyr er en væsentlig kilde til spredning af S. Dublin. Der er derfor restriktioner for flytning af levende dyr. Restriktionerne i det højprævalente område adskiller sig fra restriktionerne i det lavprævalente område. Se oversigten nedenfor i tabel 4. Tabel 4: Kriterier for flytning af dyr Fra niveau Fra niveau 1 Kriterier for flytning af dyr Det lavprævalente område: Dyr fra en niveau 1-besætning kan som udgangspunkt flyttes til besætninger i hele landet og til udlandet. Hvis besætningen har modtaget handyr fra niveau 1-besætninger i det højprævalente område, kan den dog kun flytte dyr til slagtning. Det højprævalente område: Dyr fra niveau 1-besætninger må flyttes til alle besætninger i det højprævalente område og direkte til slagtning i hele landet. Der må gerne hentes dyr undervejs, men der må ikke være længerevarende ophold. Kviekalve af krydsningsrace og tyrekalve fra niveau 1-besætninger kan derudover flyttes til opfedning i besætninger i hele landet, som udelukkende leverer til slagtning. Det er en forudsætning, at den modtagende besætning er en slagtekalvebesætning, hvis den er beliggende i det lavprævalente område. Der må ikke flyttes levende dyr til andre besætninger, efter at have modtaget dyr fra det høj- prævalente område. Dette er gældende indtil bekendtgørelsen ændres, fx når prævalensen er blevet lav i hele landet. 9

10 Fra niveau 2 Det lavprævalente område: Dyr fra niveau 2-besætninger må flyttes: 1) til slagtning, dyrene skal afhentes sidst på ruten. 2) til udlandet, ved udførsel af levende dyr 3) til levebrug mellem ejendomme med samme ejer 4) til en ejendom, hvor der ikke findes andre dyr end fra den ejendom, hvor dyrene er flyttet fra (VFL skal underrettes) Besætninger, der overstiger kapaciteten efter miljøreglerne, må flytte overskydende kalve til niveau 2-besætninger i det højprævalente område. Det højprævalente område: Dyr fra niveau 2-besætninger må flyttes: 1) til slagtning i hele landet 2) til udlandet, ved udførsel af levende dyr 3) til levebrug mellem ejendomme med samme ejer 4) til en ejendom, hvor der ikke findes andre dyr end fra den ejendom, hvor dyrene er flyttet fra Fra niveau 3 Kviekalve af krydsningsrace og tyrekalve må flyttes til opfedning i slagtekalvebesætninger indenfor det højprævalente område. Ejendomme der modtager disse kalve, må udelukkende levere dyr til slagtning. Dyr fra niveau 3-besætninger må kun flyttes efter tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 12, 13, 14 og 15 Den besætningsansvarlige, som leverer mælk eller slagtedyr til udlandet, skal sørge for, at der undersøges tankmælksprøver eller blodprøver for antistoffer mod S. Dublin. Prøverne skal undersøges på det laboratorium, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 22, stk Dyrskuer og græsningsaftaler Kvæg fra besætninger i hele landet kan deltage i dyrskuer, hvis en række krav er opfyldt. Dyr kan også flyttes til individprøvning på en avlsstation og tilbage til besætningen efter individprøvning, selvom det sker på tværs af de høj- og lavprævalente områder. 10

11 Når kvæg skal deltage i dyrskuer, er det et krav, at: - dyrene de seneste ni måneder forud for flytningen har opholdt sig i en niveau 1-besætning, - alle niveaugivende prøver fra besætninger i det højprævalente område (der skal være taget op til 8 prøver afhængigt af besætningsstørrelse jf. 5.2) skal være taget indenfor 12 måneder før flytningen, - hvis der deltager dyr fra det lavprævalente område, skal de deltagende besætninger i det højprævalente område undersøges for salmonellastatus ved en stikprøve højst seks måneder før flytning, - stikprøven skal indeholde blodprøver fra samtlige dyr, der skal flyttes og mindst svare til den, der kræves for at komme i niveau 1, se tabel 1, og - prøverne skal være negative, og svaret på stikprøven skal foreligge, før dyrene flyttes. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 17 Hvis der er indgået kontraker om naturpleje af Natura 2000-områder før 15. juli 2013 kan dyr flyttes. Udvidelser, forlængelser eller andre ændringer af kontrakten efter denne dato giver ikke mulighed for flytning under denne særlige bestemmelse. Forudsætning for flytning af dyrene er, at: - dyrene de seneste ni måneder forud for flytningen permanent har opholdt sig i en niveau-1 besætning, - salmonellastatus i oprindelsesbesætningen er undersøgt ved en stikprøve højst en måned før flytning fra det højprævalente område til græsning i det lavprævalente område og - stikprøven mindst svarer til den, der kræves for at komme i niveau 1, se tabel 1, og - prøverne er negative, og svaret på stikprøven foreligger, før dyrene flyttes. Kontakt til andre dyr og dyr fra andre besætninger skal undgås under transporten samt under opholdet på græs. Fx skal der etableres effektiv indhegning, evt. med dobbelthegn, der sikrer mod kontakt. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3- besætninger Alle niveau 2- og 3-besætninger skal indgå aftale om salmonellarådgivning med en dyrlæge. Hvis en besætning skifter niveau fra 1 til 2 eller 3, skal aftalen indgås senest tre uger efter, at besætningsejeren har fået besked om niveauskiftet. Den besætningsansvarlige og dyrlægen skal i samarbejde udarbejde en handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i besætningen. Handlingsplanen skal være aktiv og besætningsspecifik samt føre 11

12 til en reduktion af antistoffer i prøver fra besætningen. Planen skal endvidere være tidsbegrænset, og indeholde beskrivelser af, hvad der skal ske hvornår. Ved besætningsspecifik forstås, at handlingsplanen skal indeholde elementer, der er målrettet besætningen. Den må gerne være baseret på en skabelon, som kan være udarbejdet af den praktiserende dyrlæge, men indsatserne skal afspejle besætningsstruktur, de fysiske forhold og smittespredning/belastning. Ved aktiv forstås, at handlingsplanen skal indeholde prøveudtagning til afklaring af smittespredning og evt. til udpegning af raske smittebærere. Derudover skal den indeholde beskrivelse af ændrede procedurer til at forhindre nysmitte. Ved nysmitte forstås besætninger, der kommer i niveau 2 på baggrund af bakteriologisk eller serologisk positive prøver for Salmonella Dublin. Inden da skal besætningen have været i niveau 1 uafbrudt i mere end 12 måneder. I bilaget er det uddybet, hvad en handlingsplan skal indeholde. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18 Fra den 15. juli 2014 (for slagtekalvebesætninger først fra 15. juli 2015) skal besætningsejeren sikre, at der udtages blodprøver af besætninger i niveau 2. Prøverne skal udtages af de ti yngste dyr over tre måneder hver tredje måned, indtil besætningen er placeret i niveau 1. I nysmittede besætninger skal disse blodprøver ikke udtages, før besætningen har været i niveau 2 i 12 måneder. Blodprøverne kan udtages på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller i besætningen på levende dyr, der er født og opvokset på ejendommen. Hvis det ikke er muligt, skal dyrene have opholdt sig på ejendommen i mindst tre måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige dyr. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18 og bilag 1, kapitel 4, nr Intensiveret prøveudtagning Hvis blot en af blodprøverne er positiv (over ODC % 50) skal besætningsejeren sikre, at der gennemføres en intensiveret prøveudtagning i besætningen. Det skal ske senest to uger efter, at resultatet af blodprøverne foreligger. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18, stk. 5. Den intensiverede prøveudtagning består af gødningsprøver fra: a) 5 mælkefodrede spædekalve, og b) 5 kalve mellem 3-6 mdr. gamle, og c) 5 nykælvere (eller alternativt, hvis der ikke er nok nykælvere i besætningen, kvier/køer, der snart skal kælve), og d) 2 gylleprøver fra ulagret gylleopsamling, fx fortank. 12

13 Gødningsprøverne skal så vidt muligt tages rektalt eller som friske gødningsklatter. Hvis der ikke findes ovenstående kategorier af dyr på ejendommen, udtages prøverne af de 5 yngste dyr samt 5 prøver fra hver af to andre aldersgrupper. Prøverne skal tages af en autoriseret dyrlæge og undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analysen. Prøverne fra dyrene samles i 3x5 pools på laboratoriet. De to gylleprøver analyseres hver for sig. Prøverne analyseres efter EN/ISO 6579, NMKL nr. 71. eller en valideret metode. Prøverne indsendes i ren emballage og forsvarligt indpakket, så lækage undgås. Der skal vedlægges en indsendelsesseddel med chr.nr og, hver enkelt prøve skal være tydeligt mærket med angivelse af prøvetype og aldersgruppe, fx gødning, spædekalve 1-5. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 5 Ved fund af S. Dublin i en eller flere prøver placeres besætningen i niveau 3, og Fødevarestyrelsen sætter besætningen under offentligt tilsyn. Se også afsnit 11. Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 18, stk Besætningsejerens ansvar ved salmonellose i besætningen Salmonellose er sygdom forårsaget af salmonellabakterier. Symptomerne på salmonellose hos kvæg er ofte diarré, som kan være blodig, og almen svækkelse, luftvejslidelser samt abort. I besætningen ses bl.a. nedsat mælkeydelse, øget dødelighed og flere aborter. Diagnosen stilles af en dyrlæge på baggrund af symptomer og påvisning af salmonellabakterier i materiale fra de syge dyr (fx gødnings- eller organprøver). Hvis den besætningsansvarlige får mistanke om salmonellose i besætningen, skal han eller hun tilkalde en praktiserende dyrlæge. Ved den som har dyrene i sin varetægt forstås den besætningsansvarlige, dvs. den person som har det daglige ansvar for dyrene, fx ejer. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 3, stk. 1 Dyrlægen skal forsøge at be- eller afkræfte mistanken om salmonellose, og skal indsende prøver af relevant materiale til et laboratorium, som er akkrediteret til undersøgelsen. Fødevarestyrelsen betaler, som udgangspunkt, for denne analyse. Det er dog en betingelse, at der er tale om nyudbrud, eller at der ikke har været konstateret salmonellose i besætningen indenfor de seneste seks måneder. Nyudbrud er: - første gang der er konstateret salmonellose i besætningen, eller 13

14 - når en besætning har haft salmonellose, som er ophørt, men hvor der igen opstår symptomer i besætningen. Dyrlægen skal informere den besætningsansvarlige og Fødevarestyrelsen om resultatet af undersøgelserne. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 3, stk. 2 og 28, stk Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen sætter en besætning under offentligt tilsyn i en række tilfælde. Se tabel 5. Tabel 5: Regler for hvornår en besætning sættes under offentligt tilsyn. Bestemmelse i bekendtgørelsen Offentlige tilsyn Konsekvenser 5 Besætningen sættes under offentligt tilsyn hvis der er konstateret salmonellose 13, stk. 1 Niveau 2-besætninger i det lavprævalente område sættes under offentligt tilsyn 19, stk. 6 Hvis der findes S. Dublin bakterier i den intensiverede prøveudtagning, bliver besætningen placeret i niveau 3 og under offentligt tilsyn Særslagtning + smittebegrænsende restriktioner inkl. for omsætning af levende dyr Flytterestriktioner. Ved slagtning skal dyrene afhentes sidst på ruten. Medfører ikke særslagtning. Som øverst ( 5) Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 5, 13, stk. 1 og 18, stk. 6. Et offentligt tilsyn pga. salmonellose indebærer en række smittebegrænsende foranstaltninger, som den besætningsansvarlige skal gennemføre: - syge dyr i besætningen skal holdes isoleret for at hindre spredning til raske dyr, - slagtning af raske dyr fra besætningen skal ske ved særslagtning. Dyrene må under transporten til slagteriet ikke komme i smittefarlig kontakt med dyr fra besætninger, der ikke har salmonellose, og - der er krav til rengøring og desinfektion af transportmidler og fodtøj, og det er slagteriets ansvar. 14

15 - dyr eller produkter må kun flyttes fra ejendommen efter tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen. Mejeriet orienteres af laboratoriet. - gødning fra besætningen skal behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger. I visse tilfælde kan udbringelse af gylle ske på afgrøder, der ikke skal bruges til direkte konsum. Der skal iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og ved brug af redskaber, maskiner og lignende. - fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, må kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår. - dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger. - ekstern kontakt til besætningen skal begrænses mest muligt. - der skal iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse. - det offentlige tilsyn skal oplyses til alle, der kommer i kontakt med besætningen, og som dermed er i risiko for at bringe smitten videre. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Hvornår ophæves et offentligt tilsyn Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af salmonellose, ophæves af Fødevarestyrelsen : - når der er gået to måneder, siden der har været tegn på salmonellose i besætningen, eller - når besætningen er slået ned, og Fødevarestyrelsen har godkendt rengøringen og desinfektionen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21. Baggrunden for den symptomfri periode på to måneder er, at der i denne periode stadig kan være en øget risiko for smittespredning. Det gælder både på slagteriet til det ferske kød og ved handel med levende dyr til dyr i modtagerbesætninger. Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning, ophæves: 1. For ikke mælkeleverende besætninger: når der er taget negative blodprøver fra de 10 yngste kalve, over tre måneder. Hvis der er under 10 kalve, tages der blodprøver fra alle. Blodprøven er negativ, hvis den har en ODC % under For mælkeleverende besætninger: når besætningen har negative tankmælksprøver eller blodprøver. Gennemsnittet af de seneste fire målinger af antistofniveau i tankmælken skal være under ODC % 25. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 2 15

16 Niveau 2 (ikke nysmittede) Mælkeleverende: Fortsat Niveau 2. Hvis 4 tankprøver ODC< 40 dog niveau 1. Bilag 1, kap. 2 nr. 10. Alle prøver negative ODC<50 Blodprøver 10 yngste dyr over 3 måneder: 18, stk. 3 og bilag 1, kapitel 5, nr og 37 (se side 7) En eller flere positive prøver ODC 50 Alle prøver negative Ikkemælkeleverende: Niveau 1 Intensiveret prøveudtagning 18, stk. 5 og bilag 5 (se side 11) Positive prøver OT Niveau 3 18, stk. 6 Niveau 2 i minimum 6 mdr. 21, stk. 3 En eller flere positive prøver Fritestning: Blodprøver 10 yngste kalve over 3 måneder: ODC<50 4 tankmælksprøver i gennemsnit: ODC<25 21, stk. 2 Alle prøver negative Figur 1: Prøveudtagning og flow for besætninger i niveau 2, som ikke er nysmittede (dvs. ikke har været i niveau 1 vedvarende i 12 måneder forud for pågældende niveau 2). Gælder fra den 15. juli 2014 (for slagtekalvebesætninger er det den 15. juli 2015). 18 stk For nysmittede starter blodprøvningen efter 12 måneder. En besætning der har været placeret i niveau 3 og er sat under offentligt tilsyn skal opholde sig i niveau 2 i minimum seks måneder før prøvning til niveauskift kan påbegyndes i besætningen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk. 3 16

17 Det offentlige tilsyn, der er pålagt niveau 2 besætningerne i det lavprævalente område jf. 13, kan ophæves af Fødevarestyrelsen, når besætningen kommer i niveau 1. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 21, stk Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver I ferskkødsovervågningen udtager slagteriet svaberprøver af slagtekroppe til undersøgelse for salmonella. Slagtekroppene udvælges tilfældigt over dagens slagtninger og fra alle slagtelinjer. Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 8 og bilag 2, kapitel Sådan skal der svabres Der svabres fra fire steder på slagtekroppen: slag, bryst, halestykke og hals (se figur 2). Der svabres et område på 10 x 10 cm for hvert prøveudtagningssted, først 10 gange i vandret og derefter 10 gange i lodret retning. Alle fire steder skal svabres med den samme gazetampon (steril 16-lags af bomuld med dimensionen 10 x 10 cm) eller lignende. Svabringen skal starte det sted, der forventes mindst kontamineret - først ved slaget og sidst ved halestykket. Der skal bruges en skabelon. Inden afsvabringen skal tamponen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV). Efter afsvabringen placeres gazetamponen i en steril stomacherpose og sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium. Prøverne skal opbevares ved en temperatur på højst 5 C, indtil analysen påbegyndes. Figur 2: Illustration over prøvesteder. 17

18 Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater Prøveudtagningsfrekvenserne nedenfor er gældende fra den 1. januar Tabel 6: Prøveudtagningsfrekvens efter antal slagtede kreaturer. Antal slagtede kreaturer/år (i det forgående kalenderår) og < og < Prøveudtagningsfrekvens 5 prøver pr. dag (prøverne analyseres som én samlet prøve) 5 enkeltprøver hver 2. måned 5 enkeltprøver hvert halvår < 250 Ikke rutinemæssigt krav om prøveudtagning Slagterier der udtager enkeltprøver, skal udtage de fem prøver samme dag. Hvis det ikke er muligt kan prøveudtagningen af de fem prøver strækkes til op til en uge. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 2, nr. 4 Den virksomhedsansvarlige skal indberette resultatet af overvågningen til Fødevarestyrelsen. Månedens resultater skal indberettes senest 14 dage inde i den efterfølgende måned. Man kan evt. bruge skemaet i bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 8. På slagterier, der det seneste kalenderår har slagtet over kreaturer, må der på 16 prøvedage højst findes 1 positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Der skal løbende evalueres på 16 slagtedage som et rullende vindue. Det vil sige, at der hver slagtedag foretages en evaluering på baggrund af de seneste 16 slagtedage. Ved to eller flere positive samleprøver skal virksomheden følge op. Slagterier, det seneste kalenderår har slagtet under kreaturer, skal følge op på ethvert fund af salmonella i overvågningen. Virksomheden skal søge at afklare baggrunden for overskridelsen. Afklaringen skal omfatte: a) tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningens salmonellastatus, b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejne, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, gødningsregistrering mv., og c) gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og hygiejne herunder HACCP plan. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 5. 18

19 Hvis virksomheden finder en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der iværksættes korrigerende handlinger for at sikre mod gentagelse. Hvis virksomheden ikke kan finde en årsag eller vurderer, at der er tale om en gentagen kontamination, bør virksomheden iværksætte en udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet. Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel Særslagtning Kreaturer skal slagtes ved særslagtning, når de kommer fra en besætning, der: - er sat under offentligt tilsyn pga. salmonellose forårsaget af S. Dublin, - er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, eller - er placeret i niveau 3 på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 19 og bilag 6, kapitel 1. Det er kun slagterier med permanent veterinærkontrol, der kan særslagte. Formålet med særslagtningen og den efterfølgende mikrobiologiske kontrol er at sikre, at salmonellaforekomsten på slagtekroppene er på samme lave niveau, som på slagtekroppe, der stammer fra besætninger uden salmonellose. Særslagtningen skal ske som det sidste på dagen og så vidt muligt sidst på ugen. Dyr som skal særslagtes må ikke stå over til næste dag, da det øger risikoen for smittespredning. Slagtningen skal ske under skærpede hygiejniske forhold, som fx nedsat slagtehastighed og øget opmærksomhed ved afhudning, exvisceration og plucksudtagning. Slagtekæde og udstyr skal rengøres og desinficeres efter særslagtningen. Hvis slagtekroppen forurenes med gødning, som det ikke er muligt at fjerne i efterkontrollen, skal slagtekroppen kasseres. Efter slagtningen skal slagtekroppene undersøges for forekomst af salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 3 og Særslagtning pga. Salmonella Dublin Hvis slagtekroppene stammer fra besætninger under offentligt tilsyn pga. S. Dublin, skal samtlige slagtekroppe undersøges. Prøverne skal udtages efter mindst 12 timers køl. 19

20 Slagtekroppe uden fund af salmonella kan omsættes som fersk kød. Slagtekroppe med fund af salmonella (gælder alle typer) skal varmebehandles. Slagtekroppene tilbageholdes, indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. 20, bilag Særslagtning pga. andre salmonellatyper Slagteriet kan vælge at udtage stikprøver af et afgrænset parti af slagtekroppe, eller at udtage prøver af samtlige slagtekroppe til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene. Prøverne kan udtages før eller efter (mindst 12 timer) slagtekroppene nedkøles. Hvis der udtages stikprøver, skal de udtages jævnt fordelt blandt slagtekroppe i partiet. Partiet kan bestå af slagtekroppe fra alle særslagtningsbesætninger i dagsleverancen eller delleverancer. Skemaet herunder viser antallet af stikprøver, afhængigt af partiets størrelse og tidspunkt for prøveudtagning, samt grænseværdi for acceptabel forekomst. Hvis grænseværdien overskrides skal partiet henvises til varmebehandling. Tabel 7: Antal stikprøver samt grænseværdi. Antal slagtekroppe i dags- /delleverancer Antal prøver Maximalt antal positive før køl: op til før køl: over efter køl: op til efter køl: over Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse I stedet for mikrobiologisk undersøgelse af slagtekroppe/parti, kan slagteriet vælge at varmebehandle slagtekroppene. Varmebehandlingen skal sikre en centrumtemperatur på mindst 75 grader C eller ske ved en kombination af temperatur og tid, som sikrer fravær af salmonella. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 5 nr Stammer kødet fra en besætning under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, kan kødet også bruges til saltning. 20

21 Slagtekroppe og kød (inkl. plucks/indmad), der skal saltes, må ikke bruges til spiseklare produkter, med mindre produktet har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer overfor Fødevarestyrelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 7, nr Særslagtning - udtagning af svaberprøver og bedømmelse af slagtekroppe Prøverne skal tages ved at afsvabre en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt både udvendigt og indvendigt. Derudover skal der afsvabres andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret. Afsvabringen skal inddrage bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen, mellemgulvets tilhæftningssted, området omkring nyrerne samt for- og bagskanke. Der skal afsvabres med et tryk på ca. 2 kilo med en jævn bevægelse oppefra og ned. Afsvabringen skal foretages med en 16-lags steril gazetampon af bomuld, med dimensionerne 10 x 10 c. Gazetamponen skal inden afsvabringen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV) Stomachherposen skal ved afsvabringen åbnes sterilt og vrangen vendes ud på stomacherposen med sterile handsker. Stomacherposen anvendes desuden som en handske under afsvabringen. Efter afsvabringen af slagtesidens yderside vendes en ny side ud på svaberen og den indvendige side af slagtekroppen afsvabres. Derefter krænges posen tilbage, bøjes om og placeres i en ny stomacherpose, der lukkes med en klemme. Prøverne skal opbevares ved C indtil analysen. Prøverne skal mærkes sådan at de slagtedyr, hvoraf prøverne er udtage, tydeligt kan identificeres. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 3, kapitel 2 og Kritisk resistent salmonella En salmonellabakterie betegnes som kritisk resistent, hvis analyseattesten viser, at bakterien som minimum er resistent overfor et eller flere af følgende antibiotika: - kinoloner/fluorokinoloner (ciprofloxacin i testpanelet), og/eller - 3. eller 4. generations cephalosporiner (ceftiofur og/eller eller cefotaxime i testpanelet). Disse antibiotika er kritisk vigtige til behandlingen af mennesker. De er valgt på baggrund af WHO s anbefalinger for de vigtigste typer af antibiotika, som bør reserveres til humant brug for at bevare behandlingsmuligheder og mindske risiko for resistensudvikling 1. Resistens mod disse typer bliver derfor overvåget. 1 WHO list of Critically Important Antimicrobials (CIA), 2. Revision

22 Hvis en laboratorieundersøgelse af materiale fra besætningen viser kritisk resistente salmonella, vil det fremgå af analyseresultatet. Et R på analyseattesten betyder resistent, mens S betyder sensitiv/følsom, dvs. ikke resistent. Hvis resistensen omfatter en af de ovenfor nævnte antibiotikatyper, vil der på analyseattesten stå en bemærkning om fund af kritisk resistente salmonella. Den besætningsansvarlige skal underrette alle aftagere af sit kvæg om fund af kritisk resistens. Meddelelsespligten er kun fremadrettet og gælder fra det tidspunkt, hvor besætningsejeren har fået analyseresultatet om kritisk resistens Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i besætning Hvis der bliver fundet kritisk resistente salmonella i en besætning, skal der gennemføres en smitteopsporing efter 9 (besætningsprøver) eller 10 (prøver af kød eller kødprodukter) for så vidt muligt at identificere oprindelsesbesætningen. Hvis man påviser kritisk resistent salmonella ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra besætningen, er besætningsejeren ansvarlig for at gennemføre en smitteopsporing og kortlægge besætningens medicinforbrug. Smitteopsporingen og kortlægningen af medicinforbruget skal som minimum beskrive: - Medicinforbrug i besætningen inden for de sidste ni måneder, - oplysninger om, hvem besætningen har indkøbt dyr fra, og - andre forhold, som har kunnet føre til introduktion af resistens i besætningen (fx overslæb af smitte fra besætninger, personer, via indkøb af dyr eller maskinfællesskab med andre besætninger). Den besætningsansvarlige skal indsende en redegørelse for smitteopsporing til Fødevarestyrelsen inden for to måneder. Der er ikke nogen formelle formkrav til udformningen af redegørelsen ud over de i 9, stk. 1, nr. 1 nævnte. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella Gødning fra besætninger med kritisk resistente salmonellabakterier kan også indeholde de resistente bakterier fra dyrene. Derfor må man ikke bruge gødning fra de pågældende besætninger til spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer i den periode, hvor græsset bliver benyttet til frisk udfodring og græsning. Der er nemlig risiko for, at smitten kan spredes til mennesker eller andre dyr. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 9. 22

23 15.3 Fritestning af besætning for resistens En besætning med kritisk resistent salmonella erklæres fri for dette, når: - der med negativt resultat er foretaget prøveudtagning for kritisk resistente salmonellabakterier i besætningen (se nedenfor), - besætningen er slagtet eller slået ned, og rensning samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller - såfremt det drejer sig om kritisk resistent S. Dublin, at besætningen er placeret i S. Dublin niveau 1. Det er op til besætningsejeren, om det ønskes at teste besætningen fri for kritisk resistens. Der er ikke krav om fritestning. Med fritestning menes, at man udtager et repræsentativt antal gødningsprøver i besætningen, som ved undersøgelse skal være negative for kritisk resistente salmonella. Der skal foretages både mikrobiel- og resistensbestemmelse. Der er samme krav om at bruge et akkrediteret laboratorium som til øvrige salmonellaanalyser i bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 9, stk. 3 Analysen skal gentages efter minimum 45 dage for at sikre, at der ikke er overset en lav forekomst ved første testning. Der skal foreligge mindst to på hinanden følgende negative analysesvar.(indsæt skema) Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter Hvis en virksomhed finder kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter, skal virksomheden udføre smitteopsporing for at identificere oprindelsesbesætningerne. Ved positive fund fra slagtekroppe skal besætningen udpeges eller som minimum de fem besætninger, der indgår ferskkødsprøver fra. Ved positive fund i opskåret kød bør slagteriet eller opskæringsvirksomheden udarbejde en liste over de besætninger, der er involverede. Listen skal indeholde oplysning om oprindelsesland. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 10 Der er ikke krav om opfølgning i oprindelsesbesætningen, og der er heller ikke krav om tilbagetrækning af kød alene på baggrund af fund af kritisk resistens. Det kan nemlig ikke med sikkerhed vides, om fund kan henføres til oprindelsesbesætningerne eller evt. skyldes kontaminering under transport eller på slagteriet. Oplysningerne vil i første omgang være med til at give en ide om omfanget af disse resistenstyper i kvæg. 23

24 Virksomheden skal indsende resultatet af smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, hvilket bør ske inden for én måned. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., 10, stk. 2 24

25 Bilag Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger For alle besætninger i niveau 2 og 3 gælder det, at den besætningsansvarlige, i samarbejde med dyrlægen, skal udarbejde en handlingsplan for bekæmpelsen. Handlingsplanen skal indeholde besætningsspecifikke mål og metoder. Handlingsplanen skal som minimum indeholde følgende punkter: - Målsætning. Beskrivelse af hvornår besætningen forventes at opfylde bekendtgørelsens krav for at komme i salmonellaniveau 1. - Kortlægning af udbredelse og smitteveje i besætningen. - Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer. - Strategi for testning af kalve, kvier og evt. køer og en plan for vurdering af resultaterne. Målsætning I mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra besætningens aktuelle ODC% i tankmælken og resultater af evt. tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen. I ikke-mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra omfanget af positive slagtedyrsprøver evt. suppleret af tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen. Der skal identificeres og beskrives en mulig og realistisk tidshorisont for hvor lang tid sanering for Salmonella vil tage i besætningen. Kortlægning af udbredelse og smitteveje Der skal udtages prøver til undersøgelse af, om der er aktiv smitte blandt kalvene. Udtag blodprøver af en stikprøve af kalve mellem 3-6 måneder i besætningen. Der bør mindst testes 10 kalve/ungdyr. I små besætninger testes alle dyr. I store besætninger testes ca. 20 tilfældigt udvalgte kalve mellem 3-6 måneder gamle, dog allerhelst halvdelen af kalvene for at få et godt indblik i, hvor stor smittespredningen er blandt de unge kalve. Hvis der ingen smittespredning er blandt kalvene, vil alle ELISA-målinger ligge på eller meget tæt på 0 ODC%. Hvis der er smittespredning blandt kalvene vil der ofte være flere af kalvene, der ligger middelhøjt (over ca. 25 ODC%) til højt (over ca. 50 ODC%) i antistofniveau. Herunder (Figur 1) ses et typisk billede af antistofmålinger fra en besætning med aktiv smittespredning blandt kalvene. Det er muligt at trække sådanne grafiske oversigter over antistofmålingerne hos de dyr, man har testet via Dyreregistrering. 25

26 Figur 1: Salmonella Dublin antistofniveau vs. alder opgjort i måneder i en besætning med aktiv smittespredning blandt de unge kalve. Der er testet 21 kalve. Bemærk, at godt halvdelen af de testede kalve har høje antistofniveauer i blodet. Hvis kalvene ikke havde været udsat for Salmonella-bakterier, ville de have ligget tæt på 0 ODC% alle sammen. Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer Stalde og pasningsrutiner skal gennemgås kritisk. Gå besætningen samt alle staldafsnit igennem systematisk, identificer risikomomenter for smittespredning evt. ved brug af værktøj til vurdering af smitterisiko og lav en opsummering samt en handlingsplan ud fra gennemgangen. Kig efter symptomer på smitte og på højt smittepres i bokse og dybstrøelse. Hvor sker der formentlig mest nysmitte? Hvordan kan infektionen blive spredt i besætningen? Hvor er der reelt mulighed for at gøre noget for at forbedre forholdene? Manualen "Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin" er et godt værktøj til at komme systematisk gennem hele besætningen og få udpeget vigtige området at gøre noget ved. Manualen er tilgængelig på https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sundhed-og-dyrevelfaerd/veterinaertberedskab/salmonella-dublin/sider/startside.aspx. Udpegning og udsætning af raske smittebærere Raske smittebærere er dyr uden symptomer på smitte med Salmonella Dublin, som er bærere af bakterien og lejlighedsvist udskiller den, hovedsagelig med gødningen (men også i mælk, spyt, urin og børsekret). En rask smittebærer har langt overvejende en høj antistofreaktion i blod og mælk, dvs. over ODC% i flere på hinanden følgende prøver. Problemet med at udpege de raske 26

27 smittebærere er, at dyr, der ikke er raske smittebærere, kan have et lignende billede af antistofmålinger, hvis de går i et miljø, hvor de konstant bliver udsat for smitten. Derfor virker udpegning af raske smittebærere kun, hvis smittevejene blandt kalve og ungdyr har været lukket i mindst et år, og man har sørget for, at hygiejnen er god i kostalden, særligt på foderbord og omkring vandkar. Vent med at tage individmælkeprøver for salmonella til: - Der ikke længere sker smittespredning til spæd- og småkalve - Indholdet af antistoffer i tankmælken er stabilt og gerne på et ikke for højt niveau (40 70). Indholdet af salmonellaantistoffer i individmælkeprøver afspejles i tankmælken. Hvis tankmælksværdier for Salmonella Dublin er højt eller middelhøjt ( ODC %), vil der oftest være mange køer med høje antistoftal i besætningen. Mange af dem kan efterfølgende få kontrol over infektionen og dermed lave antistofniveauer. Individmælkeprøverne fortæller derfor ikke ret meget nyt i den situation, og man bør vente med at begynde at udpege raske smittebærere ved hjælp af gentagne målinger på mælk, til man er sikker på, at der ikke længere er smitte blandt køer eller ungdyrene. Ofte vil der kun være meget få eller slet ingen raske smittebærere. Er man i tvivl om et antistofsvar hos en enkelt ko, kan man udtage en blodprøve kort tid efter og sammenligne resultaterne. Det er væsentligt at bemærke at betydningen af at identificere og evt. udsætte raske smittebærere er usikker og at de væsentligste parametre for en effektiv sanering er i hvor høj der overføres smitte til kalve og besætningens generelle hygiejneniveau. Start med de dyr, der vedvarende har de højeste antistofværdier i prøver af blod eller mælk. Vær opmærksom på, at mælkeprøver fra nykælvere ikke er egnet til Salmonella Dublin ELISA. Vent derfor med at udtage mælkeprøve til mindst 1-2 uger efter kælvning. 27

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. BEK nr 351 af 07/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00094 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009 Salmonellahandlingsplan - svin 2009 2013 August 2009 1 Indledning...4 2 Sammendrag...5 3 Status og udvikling i handlingsplaner...6 4 Initiativer i EU...7 5 Multiresistent Salmonella DT104...8 6 Mål for

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 08.07.14 Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige krav

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Regler for Kvægerstatningsordningen

Regler for Kvægerstatningsordningen Regler for Kvægerstatningsordningen Disse hovedregler skal ses i sammenhæng med bilag vedrørende den aktuelle sygdom og beregningsmodellen for tab ved kastninger. Adgang til alle ordningens dokumenter

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Årsberetning for intern overvågning 2014. Fredericia Spildevand og Energi A/S

Årsberetning for intern overvågning 2014. Fredericia Spildevand og Energi A/S Årsberetning for intern overvågning 2014 Marts 2015 Indhold 1 Indledning 3 2 Ledelseserklæring 4 3 Beskrivelse af program for intern overvågning 5 3.1 Overvågningsprogrammet 5 4 Foretagne kontroller 6

Læs mere

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion DANISH TRANSPORTSTANDARD PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion DANISH Transportstandard sammenfatter kravene til vask og desinfektion af biler, der kommer fra udlandet

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Årsberetning 2010. Program til Intern Overvågning

Årsberetning 2010. Program til Intern Overvågning Årsberetning 2010 Program til Intern Overvågning Indhold Indledning... 3 Ledelseserklæring... 3 Beskrivelse af program til intern overvågning... 5 Overvågningsprogrammet... 5 Foretagne kontroller... 5

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere