JAGTTIDSREVISION Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Thomas Kjær Christeen Tommy Asferg Aksel Bo Madsen Johnny Kahlert Preben Clausen Karsten Laursen Peter Sunde Lars Haugaard Aarhus Universitet, Ititut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videkabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 Titel: Jagttidsrevision 214 Undertitel: Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Forfattere: Ititution: Thomas Kjær Christeen, Tommy Asferg, Aksel Bo Madsen, Johnny Kahlert, Preben Clausen, Karsten Laursen, Peter Sunde og Lars Haugaard Aarhus Universitet, Ititut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: 213 Redaktion afsluttet: Juni 213 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Morten Elmeros og Karsten Laursen Finaiel støtte: Bedes citeret: Naturstyrelsen Christeen, T.K., Asferg, T., Madsen, A.B., Kahlert, J., Clausen, P., Laursen, K., Sunde P., Haugaard, L Jagttidsrevision 214. Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. - Videkabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Denne rapport indeholder en præsentation af den nyeste viden om bestandsudvikling og jagtudbytte af 42 arter af jagtbare pattedyr og fugle. Rapporten er bestilt af Naturstyrelsen og indgår som en væsentlig del af Vildtforvaltningsrådets og Naturstyrelse faglige beslutningsgrundlag for den endelige indstilling til miljøministeren forud for revisionen af jagttider i 214. Konklusionen på gennemgangen af de 42 arter er at opretholde anbefalingerne fra den forrige revision (21), og at der derudover er bestandsmæssige grunde til at overveje den fremtidige forvaltning, herunder jagttiden, af sædgås. I rapporten gives forslag til konkrete forvaltningsmæssige tiltag for denne. Jagttidsrevision, jagttider, vildtudbytte, bestandsudvikling, bæredygtighed, jagt, pattedyr, fugle. Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Blisgæs. Foto: Torben Andersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 18 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 6 2 Materiale Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelser Bestandsopgørelser Tendeanalyser Geografisk fordeling af udbyttet 1 3 Artsgennemgang Pattedyr Fugle 29 4 Konklusion og anbefalinger 12 5 Referencer 13

6 [Tom side]

7 Sammenfatning Siden 1994 er de dake jagttider blevet taget op til revision hvert tredje år. Til disse revisioner udarbejdes der faglige rapporter eller notater, der indgår som en væsentlig del af Vildtforvaltningsrådets og Naturstyrelse faglige beslutningsgrundlag for den endelige indstilling om jagttider til miljøministeren. Forud for revisionen i 21 blev der udarbejdet en større rapport (Noer m.fl. 29), hvori jagte bæredygtighed blev vurderet for 42 arter, der på det tidspunkt havde en jagttid. Derudover indeholdt rapporten en vurdering af det bestandsbiologiske potentiale for en bæredygtig jagt på yderligere 33 arter af fugle og pattedyr, som på det tidspunkt ikke havde en jagttid. Forud for revisionen af jagttider i 214 har Naturstyrelsen bedt DCE/Ititut for Bioscience, Aarhus Universitet vurdere bestandsudviklingen og jagte bæredygtighed for de 42 arter, der blev gennemgået i kapitel 4 i 29- rapporten, dvs. arter med jagttid. I rapporten præsenteres opdaterede kurver og kort over jagtudbyttets størrelse og geografiske fordeling til og med jagtsæsonen 211/12. Som et objektivt, statistisk mål for udviklingen i afskydningen præsenteres desuden tendeanalyser af udviklingen i jagtudbyttet gennem de seneste hhv. 5 år, 1 år og 2 år. For enkelte arter, hvor dette er skønnet at være et væsentligt supplement til de øvrige data, er der suppleret med kurver og tendeanalyser for bestandsudviklingen. De seneste ændringer af jagttider som følge af revisionen i 21 er først trådt i kraft i jagtsæsonen 211/12. Det betyder, at der til brug for denne rapport kun foreligger vildtudbyttestatistik for en enkelt sæson, hvor de nye bestemmelser har været gældende, så mulighederne for at påvise eventuelle effekter af ændringerne er begræede. I et enkelt tilfælde var der dog en tydelig effekt. Det drejer sig om jagtudbyttet af ringduer, der med forbuddet mod oktoberjagt måtte forventes at ville falde markant, og udbyttet faldt da også med ca. 3 % i forhold til sæsonen 21/11. Konklusionen på gennemgangen af de 42 arter er at opretholde anbefalingerne fra den forrige revision (21), og at der derudover er bestandsmæssige grunde til at overveje den fremtidige forvaltning, herunder jagttiden, af sædgås. I rapporten gives forslag til konkrete forvaltningsmæssige tiltag for denne. 5

8 1 Indledning Jagttiderne i Danmark fastlægges af miljøministeren efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Siden 1994 er de dake jagttider blevet taget op til revision hvert tredje år. Til hver anden af disse revisioner er der som fagligt grundlag udarbejdet udførlige rapporter, der vildtart for vildtart beskriver det biologiske grundlag og vurderer jagte bæredygtighed i forhold til de gældende jagttider (fx Noer m.fl. 29). Disse rapporter giver et overblik over den seneste udvikling i jagtudbyttet og den nyeste viden om bestandsstørrelser og -udvikling, men opsummerer desuden andre jagtfaglige og biologiske forhold, som er relevante i relation til fastsættelse af jagttider. Sådanne forhold kan fx være ændrede lovgivningsmæssige rammer for jagt og jagttider i EU, tilpasning af nationale forpligtigelser i relation til internationale konventioner, effekter af klimaforandringer, behov for regulering af skadevoldende vildt osv. Ved de mellemliggende revisioner har der til brug for drøftelserne i Vildtforvaltningsrådet været udarbejdet mindre statusnotater, som kort opsummerer den seneste udvikling i bestande og afskydning af de jagtbare vildtarter. Kun i tilfælde af markante eller kritiske ændringer i arternes status er der udarbejdet mere uddybende beskrivelser og vurderinger i disse notater. Nærværende rapport fremlægger det biologiske grundlag for den jagttidsrevision, der skal finde sted i 214. Ifølge bestilling fra Naturstyrelsen omfatter rapporten udelukkende de 42 jagtbare arter, der er behandlet i kapitel 4 ( Arter, der aktuelt har jagttid ) i den forrige rapport (Noer m.fl. 29). Rapporten behandler således ikke vildsvin og muflon og heller ikke de 8 invasive arter nilgås, sort svane, amerikak skarvand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, som har fået en egentlig jagttid fra og med sæsonen 211/212. Som i de tidligere rapporter og notater præsenteres opdaterede kurver og kort over jagtudbyttets størrelse og geografiske fordeling. Som noget nyt præsenteres herudover tendeanalyser af udviklingen i jagtudbyttet gennem de seneste hhv. 5 år, 1 år og 2 år. Formålet med dette er at give et objektivt, statistisk mål for udviklingen i afskydningen. Kurver og tendeanalyser for bestandsudviklingen præsenteres også for enkelte arter, hvor dette er skønnet at være et væsentligt supplement til de øvrige data. De seneste ændringer af jagttider som følge af revisionen i 21 er først trådt i kraft i jagtsæsonen 211/12. Det betyder, at der til brug for denne rapport kun foreligger vildtudbyttestatistik for en enkelt sæson, hvor de nye bestemmelser har været gældende, så mulighederne for at påvise eventuelle effekter af ændringerne er begræede. 6

9 2 Materiale 2.1 Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelser Den dake vildtudbyttestatistik er baseret på lovpligtig, årlig indberetning af personligt nedlagt vildt fra alle jagttegløsere. Den landsdækkende vildtudbyttestatistik blev påbegyndt i 1941, men ikke alle vildtarter var med fra begyndelsen. For perioden foreligger der kun landstotaler, men fra og med 1955 er data fordelt på 14 amter og fra og med 26 på 98 kommuner. Jægerne kan indberette deres personlige vildtudbytte enten på et papirskema eller via internettet. På papirskemaet indberettes nogle af vildtarterne i såkaldte samlegrupper. Det gælder p.t. for Andre svømmeænder (6 arter), Andre dykænder (9 arter), Gæs (5 arter) og Måger (3 arter). Siden 26 har det været muligt for jægerne at indberette alle vildtarter enkeltvis på det elektroniske vildtudbytteskema, og det er der flere og flere jægere, der benytter sig af. I sæsonen 211/12 blev op mod 25 % af udbyttet af arterne i samlegrupperne indberettet på enkeltartsniveau (Asferg 212). Af heyn til sammenligneligheden bagud i tiden er estimater for afskydningstal for arterne i samlegrupperne i denne rapport dog beregnet på baggrund af resultaterne fra AU s vingeundersøgelser (bios.au.dk/vinger). Vingeundersøgelserne er en frivillig ordning, hvor jægere indsender vinger fra nedlagte ænder, gæs, måger og vadefugle. Vingeundersøgelserne startede for de fleste arters vedkommende i På baggrund af fordelingen på arter af de indsendte vinger beregnes den samlede afskydning af de enkelte arter i samlegrupperne. I beregningen tages der højde for geografiske forskelle i arternes udbredelse og forekomst ved at korrigere ud fra regionale/amtsvise forskelle i afskydning. Antallet af vinger, der indsendes til vingeundersøgelserne, har de seneste år varieret mellem 1. og 12.. For de største artsgrupper, Andre svømmeænder og Andre dykænder, skønnes antallet og fordelingen af vinger at være rimeligt repræsentative. Det vurderes dog for grupperne Gæs og Måger, at der er så få vinger, at beregningen af de artspecifikke udbytter er behæftet med nogen usikkerhed. For at minimere usikkerheden i udbytteberegningerne for disse to grupper har beregningerne, i de tilfælde der ikke har været indsendt vinger fra enkelte amter, været baseret på artsfordelingen i de respektive amter over de seneste 5 sæsoner. Beregning af udbyttet før 1982 skete for de fleste fuglearter på baggrund af spørgebrevsundersøgelser for perioden (Joeen 1978), me udbyttet i perioden er beregnet på baggrund af en kombination af gennemsnitsfordelinger for perioden og resultater af vingeundersøgelserne (Clausager 1997). I forbindelse med tidligere ændringer af proceduren for indberetning af vildtudbyttestatistik er der kotateret markante stigninger i andelen af jægere, der undlader at indberette. Det har medført et behov for løbende justeringer af de korrektiofaktorer, der benyttes, når vildtudbyttet skal korrigeres for manglende indberetninger. Sådanne justeringer er sket på baggrund af spørgebrevsundersøgelser (Asferg 1996, Asferg & Lindhard 23) og en særlig rykkerprocedure i forhold til manglende indberetninger i sæsonen 27/8 (Markus 29). 7

10 2.2 Bestandsopgørelser For de arter af pattedyr, der er jagtbare i Danmark, findes der ingen systematiske bestandsopgørelser. Generelt vurderes bestandsændringer for disse arter derfor ud fra ændringer i vildtudbyttet, men for enkelte arter foreligger der data, som kan supplere vildtudbyttestatistikken. Det gælder resultaterne af Dak Ornitologisk Forenings punkttællinger (rådyr, hare og ræv) (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212) og de årlige bestandsopgørelser af krondyr og dådyr i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad Jæger (fra og med 212 baseret på vurderinger sammetillet af de regionale hjortevildtgrupper (Flinterup 212)). For en lang række fuglearter er udviklingen i både ynglebestanden og vinterbestanden i Danmark ligeledes beskrevet via indeksberegninger baseret på data fra DOF s punkttællingsprogram, som for ynglefugle startede i 1976 og for vinterfugle i 1975 (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). For vinterfuglenes vedkommende er der i dake farvande desuden gennemført midvintertællinger, senest under NOVANA-programmet, i 2, 24 og 28 (Pihl m.fl. 21, Pihl m.fl. 213, Petersen m.fl. 26, Petersen m.fl. 21). For enkelte af de optalte arter er der på baggrund af optællingsresultaterne lavet rumlige modeller til estimering af totalforekomster. Disse modelberegninger omfatter af de jagtbare arter foreløbig kun ederfugl, sortand, havlit og toppet skallesluger (Petersen & Nielsen 211). Disse arter er hovedsageligt tilknyttet fiskeriterritoriet i både kystzonen og i mere åbne havområder, hvor de primært optælles fra flyvemaskine. Ændringer i udviklingen for de større sammenhængende bestande af jagtbare vandfugle og vadefugle, de såkaldte flyway-bestande, vurderes på baggrund af de nyeste bestandsopgørelser og tendeanalyser sammetillet af Wetlands International til Bonn-konventione Vandfugleaftale (AEWA) og Ramsarkonventionen (Wetlands International 212a, 212b og referencer heri). Andre datakilder med informationer om bestandsudvikling af både vandfugle og terrestriske arter i Vest-, Nord- og Østeuropa omfatter indeksberegninger fra European Bird Ceus Council, RSPB, Birdlife International og Statistics Netherlands, som samlet rækker frem til 28 (se data og referencer i Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Siden sidste jagttidsrevision er der publiceret enkelte undersøgelser af releva for jagttidsvurderinger. Disse omfatter vurderinger af udviklingen af bestande af enkeltarter og artsgrupper og af udviklingen i regionale eller lokale områder, som kan være relevante i relation til vurdering af bestandsudviklingen. For vandfugle er der nyligt kommenteret på forekomsten og fordelingen i Østersøområdet (Skov m.fl. 211), sammetillet en opgørelse over udviklingen i den Baltiske/Vadehavsbestand af ederfugle gennem de sidste 2 år (Ekroos m.fl. 212) og sket en vurdering af udviklingen i de Vesteuropæiske gåsebestande (Fox m.fl. 21). 2.3 Tendeanalyser For at få et objektivt, statistisk mål for udviklingen i vildtudbyttet er der som noget nyt i denne rapport beregnet tendeer for udviklingen i udbyttet gennem de seneste hhv. 5, 1 og 2 år. Tendeerne er beregnet ved standard lineær regression på log-traformerede udbyttetal (GLM procedure, SAS Enterprise 4.2). Regressiolinjernes hældningskoefficient r (=ln(lambda)) bruges til beregning af lambda (=exp(r)), som er den gennemsnitlige årlige ændring i udbyttet. De angivne tendeer (% årlig ændring) 8

11 for de enkelte perioder i statustabellerne er beregnet på tilbagetraformerede udbyttetal, me de i figurerne angivne regressiolinjer er baseret på de logartimetraformerede tal. Forskellen er minimal og ikke afgørende, hverken for resultatet eller for forståelsen af data. I vurdering af de årlige ændringer angiver signifikaniveauerne *: p <,5, **: p<,1, ***: p<,1 den stigende statistiske sikkerhed, me (non-signifikant) angiver, at der ikke med statistisk sikkerhed kan påvises en udvikling i jagtudbyttet, hverken stigende eller faldende. I Tabel 2.1 og i statustabellen ved de enkelte arter vises resultaterne af tendeanalyserne som årlig ændring i procent. For at tydeligøre eventuelle systematiske forskelle, er der i Tabel 2.1 benyttet en farvekode, som refererer til størrelsen af ændringen, og hvorvidt ændringen er statistisk signifikant: 1. Signifikant positiv udvikling a. mørkeblå: > 5 % årlig fremgang b. lyseblå: < 5 % årlig fremgang 2. Signifikant negativ udvikling a. mørkegrøn: > 5 % årlig tilbagegang b. lysegrøn: < 5 % årlig tilbagegang 3. Ingen statistisk signifikant ændring a. hvid. Tabel 2.1. Resumé af resultater af tendeen i jagtudbyttet gennem de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring i teksten. Tende Tende Tende Art % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. Krondyr 5,7 *** 9,7 *** 16,4 * Dådyr 1,7 ** 5,5 *** 8,4 * Sika -,5 3, ** 5,5 Rådyr 1,7 *** 2,5 *** 2,4 Hare -6,4 *** -2,3 * -,4 Vildkanin -5, ** -11,5 * -9,4 Ræv, -,9 1, Husmår -,4-2,5 ** -1,6 Agerhøne -7,6 *** -4,3 5,6 Fasan -,4,9-2,3 Ringdue -,9-4, 9,6 Tyrkerdue -6,2 *** -1,6 *** -6,9 Gråand -2, *** -2,4 *** -2,8 Ederfugl -4,8 *** -6, *** -9, * Blishøne -1,7-6,4 * -18,5 ** Dobbeltbekkasin -3,9 *** -4,4 ** -9,7 * Skovsneppe 2,8 * 1,1-19,8 Krage 1,5 * -1, -1,6 Husskade -1,2 * -3,1 *** -5,2 * 9

12 Tende Tende Tende Art/Artsgruppe* % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. A. svømmeænder* Atlingand -1,3 *** -1,7-1,9 Knarand 6,5 * 1,7 * 6,9 Krikand,3-3,3 ** -3,9 Pibeand -1,4 -,4 1,2 Skeand -3,8 ** 3,9 15,3 Spidsand -1,7 3, 17, A. dykænder* Bjergand -8,5 *** 2,2-2,5 Fløjlsand -1,8 4,9-13,1 Havlit -8,6 *** -12,7-1,5 Hvinand -1,9 ** -1,7 4,3 Sortand -,3 6,6 **, Stor skallesluger -3,2-6, -21,4 Taffeland -8,5 *** -13,5 * -23,5 * Toppet skallesluger -6,2 *** -2,2-8,2 Troldand -,4 3,3 2,4 Gæs* Blisgås 12,8 *** 18,5 * 51,7 Canadagås 7,6 *** 3, -13,2 Grågås 8,9 *** 12,2 *** 2, Kortnæbbet gås 5,9 *** 18,2 *** 17,4 Sædgås 2,,9 74, Måger* Sildemåge -,5 18, * 3,1 Svartbag -1,8 -,2 7,8 Sølvmåge -4,4 *** -2,8-3,8 2.4 Geografisk fordeling af udbyttet I den efterfølgende gennemgang af arterne bringes et kort over den geografiske fordeling af udbyttet. Fra og med sæsonen 26/7 har jægerne skullet indberette vildtudbyttet på kommuneniveau, så i modsætning til tidligere rapporter, hvor udbyttet er vist på amtsniveau, vises det i denne rapport på kommuneniveau. For arter, der indrapporteres selvstændigt på vildtudbytteskemaet, angives udbyttet som det gennemsnitlige udbytte per km 2 i sæsonerne 27/8-211/12, me udbyttets fordeling for arter, der indgår i vingeundersøgelsen, vises som procentvis fordeling på kommuner af vinger indsendt i sæsonerne 29/1-211/12. For arter, der primært skydes på fiskeriterritoriet, er udbyttet registreret som værende nedlagt i nærmeste kommune. I nogle tilfælde vil der forekomme markering af udbytte i kommuner, hvor den pågældende vildtart faktisk ikke findes. Det skyldes, at en del jægere undlader at specificere deres udbytte ud på kommuner, og det bliver efterfølgende registreret som værende nedlagt i jægere bopælskommune. Da det ikke er praktisk muligt at ree data helt for denne type fejl, er det valgt at præsentere de rå data her. 1

13 3 Artsgennemgang 3.1 Pattedyr Foto: Horst Arndt.

14 Krondyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca Stigende. Gældende jagttid Hjorte Hinder Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte : 1 sep 29 feb Hinder : 1 okt 31 dec Kalve : 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 7.5; heraf ca. 5 fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,7 % 9,7 % 16,4 % *** *** * Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Den fritstående bestand af krondyr vokser stadig. Ifølge den årlige oversigt i Jæger var der pr. 1. februar 212 en forårsbestand på omkring 19. dyr på den frie vildtbane, dvs. kun bestande som ikke er under hegn (Flinterup 212). Oversigten er baseret på vurderinger sammetillet af de regionale hjortevildtgrupper. Arten findes nu næsten overalt i Jylland, og der er opbygget bestande i Nordsjælland og på Vest- og Midtsjælland (Flinterup 212, Katrup m.fl. 212). Det samlede antal krondyr i dyrehaver blev opgjort til ca. 1.4 i foråret 27 (Olsen 27). Væksten i bestanden afspejles i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år og særlig markant gennem de seneste 5 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 16,4 % (Fig ). Forskelle i jagtudbyttet på kommuneplan er i vid udstrækning en afspejling af forskelle i bestandstætheder, med de største udbytter i Vest- og Nordjylland samt på Djursland (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. Efter anbefaling fra de regionale hjortevildtgrupper er der de senere år iværksat en række forsøg med forskellige ændringer af jagttiden på regionalt niveau, især med begræning af jagttiden på hjorte og uændret eller længere jagttid på hinder og kalve, men også med fredning af udvalgte grupper, fx spidshjorte eller mellemhjorte (hjorte mellem spidshjorte og 9-endere). Disse ordninger har været gældende så kort tid, at der endnu ikke kan uddrages endelige anbefalinger i forhold til den fremtidige forvaltning. 12

15 Figur Jagtudbyttet af krondyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af krondyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Krondyr 1. Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af krondyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 13

16 Dådyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca. 1.. Stigende. Gældende jagttid Hjorte Dåer Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte Dåer Kalve : : : 1 sep 29 feb 1 okt 31 dec 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 5.7, heraf ca. 1. fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,7 % 5,5 % 8,4 % ** *** * Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Ifølge den seneste oversigt i Jæger var den fritstående forårsbestand af dådyr pr. 1. februar 212 ca dyr på den frie vildtbane (Flinterup 212). Det samlede antal dådyr i dyrehaver blev opgjort til ca. 2.5 i foråret 27 (Olsen 27). Væksten i bestanden afspejles i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år, og særlig markant gennem de seneste 1 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 8,4 % (Fig ). Væksten i de jyske bestande afspejles ikke umiddelbart i en ændret fordeling af udbyttet mellem landsdelene, idet den jyske andel af det samlede udbytte gennem de seneste 1 år har ligget ret stabilt omkring 25 %. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet på kommuneplan afspejler, at der generelt er stor forskel på bestandsniveauet i Jylland og på Øerne (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. Efter anbefaling fra de regionale hjortevildtgrupper er der de senere år iværksat en række forsøg med forskellige ændringer af jagttiden på regionalt niveau. Disse ordninger har været gældende så kort tid, at der endnu ikke kan drages endelige konklusioner i forhold til den fremtidige forvaltning. 14

17 Figur Jagtudbyttet af dådyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af dådyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Dådyr Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af dådyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 15

18 Sika Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca. 9. Stigende? Gældende jagttid Hjorte Hinder Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte Hinder Kalve : : : 1 sep 29 feb 1 okt 31 dec 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 4; heraf ca. ¼ fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,5 % 3, % 5,5 % ** Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Ifølge den seneste oversigt i Jæger var den fritstående forårsbestand af sika pr. 1. februar 27 ca. 9 dyr, og bestanden så ud til at være voksende (Olsen 27). Det samlede antal sika i dyrehaver blev opgjort til ca. 15 i foråret 27 (Olsen 27). Jagtudbyttet har været signifikant stigende gennem de seneste 1 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 3, % (Fig ). Der bør ses bort fra beregningen af udviklingen over de seneste 2 år, idet de meget høje udbyttetal for sæsonerne 1996/97 og 1997/98 skyldes fejl i forbindelse med optisk registrering af vildtudbytteindberetningerne. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet på kommuneplan skal tages med stort forbehold på grund af de små udbyttetal (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. 16

19 Figur Jagtudbyttet af sika i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af sika i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Udbyttetallene for sæsonerne 1996/97 og 1997/98 er formentlig for høje på grund af fejl i registreringen af vildtudbyttet Sika Jagtudbytte (antal) 2 2 Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af sika vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 17

20 Rådyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Forårsbestand: Stabil? Gældende jagttid Bukke, forår Bukke, efterår Råer Lam Fra 1967: Fra 211: Fra 211: Fra 211: 16 maj 15 jul 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Bukke, forår Bukke, efterår Råer Lam : : : : 15 maj 14 jul 1 okt 15 jan 1 okt 15 jan 1 okt 15 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 1,7 % 2,5 % 2,4 % Bæredygtig. *** *** Forekomst og bestandsudvikling Rådyrbestanden har været i stærk vækst gennem de seneste 3-4 årtier. I det seneste årti er der dog sket en reduktion af bestanden på Fyn på grund af en endnu ukendt sygdom. Lokalt meldes der om op til 85 % nedgang i bestanden, men det er ikke bekræftet gennem systematiske bestandsopgørelser. Jagtudbyttet på Fyn blev i perioden fra 1996 til 21 reduceret fra ca. 15. til 7., dvs. mere end en halvering. I samme periode steg udbyttet på landsplan fra ca. 1. til knap 13.. Syge dyr med tilsvarende symptomer som de fyke er også kotateret enkelte steder på Vestsjælland og i Østjylland i det seneste par år. Væksten i bestanden som helhed afspejles ligeledes i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år, dog kun med gake små årlige stigninger på omkring 2 % (Fig ). Indekset for rådyr i DOF s punkttællinger i perioden viser signifikante stigninger på godt 2 % per år for både forårsindeks og vinterindeks (Heldbjerg & Lerche- Jørgeen 212). Forskelle i jagtudbyttet på kommuneplan formodes at være en ret nøje afspejling af forskelle i bestandstætheder (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. 18

21 Figur Jagtudbyttet af rådyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af rådyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Rådyr Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af rådyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 19

22 Hare Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Haren er p.t. opført som Sårbar på den dake Rødliste, fordi bestandstilbagegangen ud fra vildtudbyttestatistikken blev vurderet til mere end 3 % over en 1 års periode, samt at bestandstætheder og rekrutteringsrater i dele af Jylland er så lave, at der er mere end 1 % sandsynlighed for, at større harebestande vil uddø inden for de næste 1 år. Gældende jagttid Fra 24: 1 okt 15 dec Tidligere jagttid : 1 okt 31 dec Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 56. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,4 % - 2,3 % -,4 % *** * Jagte indflydelse Jagte indflydelse: Usikker, men sandsynligvis ikke bæredygtig i områder, hvor bestandstætheden er under 3 harer per km 2. Det betyder, at jagten sandsynligvis ikke bæredygtig i dele af Jylland og bæredygtig de fleste steder på Øerne. Forekomst og bestandsudvikling Haren er udbredt over hele landet, men bestanden er gået kotant tilbage siden 196 (Noer m.fl. 29). Indekset for hare i DOF s punkttællinger i perioden viser en signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ikke nogen signifikant udvikling for vinterindekset (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Jagtudbyttet har i de seneste 2 og 1 år vist signifikant faldende tendeer på hhv. 6,4 % og 2,3 % per år, me det i de sidste 5 år har vist et ikke-signifikant fald på,4 % per år (Fig ). Der nedlægges harer i alle landets kommuner (indtil særfredningen i Himmerland fra 211, se nedenfor); jagtudbyttet er generelt størst på Sydsjælland, Lolland og Falster samt på Bornholm (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Fra og med 21 er der indført en 3-årig særfredning af harer i Himmerland for at undersøge, om jagtfredning har en positiv effekt på tynde bestande. Himmerland blev valgt som forsøgsområde, fordi harebestandene efter jagtudbyttet at dømme er lavere i det nordlige Jylland end de fleste andre steder i landet. Fredninge effekt på bestanden følges gennem et projekt baseret på frivillige, ledet af Naturstyrelsen (NST) og med bistand til databehandling fra Aarhus Universitet. Projektet går ud på at sammenligne, hvordan harebestande udvikler sig i områder med og uden harejagt. Dette gøres ved at sammenligne udviklingen i harebestanden i fredningsområdet med omkringliggende referenceområder uden særfredning. Resultatet af særfredningen skal evalueres på grundlag af tællinger foretaget i foråret 211, 212 og 213. Omregnes de indsamlede indekstal fra foråret 211 til omtrentlige tætheder, fås et estimat på henholdsvis 9 harer/1 ha i Himmerland og 11 harer/1 ha i referenceområderne ved brug af en høj omreg- 2

23 ningsfaktor. Ved anvendelse af en lav omregningsfaktor bliver det henholdsvist 4,3 harer/1 ha i Himmerland og 5,6 harer/1 ha i referenceområderne (Sunde 211). Den foreløbige konklusion er, at den gennemsnitlige hyppighed af harer er så godt som e i frednings- og referenceområderne. Parallelt med denne undersøgelse gennemfører Danmarks Jægerforbund (DJ) selvstændigt optællinger af harer i Himmerland (Olesen & Rasmussen 211). Optællingerne er foretaget i forbindelse med jagt på råbukke i maj 21 fra faste positioner i det særfredede område. På baggrund af det indsamlede materiale opgives en gennemsnitlig bestandstæthed på 15,2 harer/1 ha. I statusrapporten for 212 (Sunde 212) blev begge datakilder lagt sammen i en analyse af forskelle i bestandsudviklingerne i de to områder. Denne analyse viste, at der fra 211 til 212 ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant ændring i harebestandene i hverken reference- eller fredningsområdet, og bestandsudviklingerne i de to områder var så godt som identiske. Men der blev i begge år talt signifikant flere harer per punkt (NST s tællinger) og per tælletraekt (DJ s tællinger) om foråret end om efteråret. Dette skyldes givetvis, at flere harer opholder sig på markarealerne om foråret end om efteråret. Det vurderes, at jagten sandsynligvis er bæredygtig på Øerne og i dele af Jylland, og at der derfor ikke er grund til at ændre den gældende jagttid på landsplan. Samtidig vurderes det, at bestandstætheden andre steder i Jylland bedømt ud fra jagtudbyttet sandsynligvis ikke er bæredygtig. Det må dog erkendes, at jagtudbyttet på grund af frivillige fredninger på mange revirer med lav bestandstæthed ikke længere er så entydig en indikator for bestandsniveauet af hare som tidligere. Bestandstætheden varierer meget, såvel fra landsdel til landsdel som fra sted til sted inden for landsdelene. Netop de store forskelle i bestandstæthed er baggrunden for, at AU i sit oplæg til forvaltningsplan foreslog, at afskydningen (på frivillig basis) afstemmes lokalt i forhold til bestandstætheden. Forslaget er videreført i den netop offentliggjorte Forvaltningsplan for hare (Naturstyrelsen 213). Planen anbefaler endvidere, at der ikke drives jagt på bestande med færre end 3 harer per km 2. Det vil formentlig være tilfældet i en række områder i Jylland. En sådan forvaltningstilgang med gradueret jagttryk forudsætter en troværdig estimering af tætheden af lokale harebestande. Det kræver systematiske og eartede tællinger. Forvaltningsplanen anviser en praktisk anvendelig metode til sådanne tællinger. Figur Jagtudbyttet af hare i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af hare i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Hare Tende Tende Jagtudbytte (antal) Tende

24 Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af hare vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 22

25 Vildkanin Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stærkt svingende bestande. Gældende jagttid Fra 199: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : Hele året Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 3.5 Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika , % - 11,5 % - 9,4 % ** * Jagte indflydelse Usikker, især i perioder med meget små bestande. Forekomst og bestandsudvikling Vildkanine udbredelse synes at være meget stabil, men fra tid til anden forekommer der markante udsving i størrelsen af de enkelte bestande, oftest på grund af udbrud af kaninpest (Myxomatose). Når sådanne udbrud rammer bestandene på Fanø eller Endelave (i Horse Kommune), som rummer landets største forekomster af vildkaniner, så sætter det sig oftest tydelige spor i det totale jagtudbytte. Det seneste større udbrud skete på Endelave i 28, hvor kaninerne ifølge lokale jægere næsten forsvandt, og al jagt ophørte (Larsen 212). Men som det oftest er tilfældet for kaninbestande, så vil et mindre antal dyr overleve, og bestandene vil snart begynde at vokse igen. Således anføres det i notitser fra Endelave (bl.a. Larsen 212), at allerede i 211 var bestanden vokset så meget, at der igen blev drevet jagt på kaninerne, hvilket også viste sig ved en stigning i det samlede jagtudbytte (Fig ). Bestanden på Fanø blev ramt af Myxomatose i midten af 199 erne, og her faldt udbyttet med ca. 2/3 til et niveau omkring 5. Udbyttet ligger fortsat omkring dette niveau, sandsynligvis som følge af at sygdommen ikke er forsvundet helt. Den forekommer stadig, men nu kolonivis, så kun mindre dele af bestanden rammes og reduceres, me andre vokser (J. Haurum, pers. medd.). Svingningerne i bestandsstørrelsen afspejles tydeligt i svingninger i jagtudbyttet. I begyndelsen af 199 erne nåede udbyttet af vildkanin op over 16., men faldt i sæsonerne 28/9-21/11 til det laveste niveau, der er registreret siden 1952, hvor vildkanin kom med i Vildtudbyttestatistikken (Fig ). Set over de seneste 2, 1 og 5 års-perioder har udbyttet vist faldende tendeer, som dog i vid udstrækning skyldes de meget lave udbyttetal i sæsonerne Det vides ikke, hvor stor en del af udbyttet der stammer fra regulering, fx i sommerhusområder. I 1991, hvor det totale udbytte lå omkring 16., var det samlede udbytte fra Fanø og Endelave ca. 1.. I perioden blev de største udbytter nedlagt på Fanø og Endelave (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Ved den seneste jagttidsrevision i 21 blev jagte indflydelse på vildkaninen vurderet som sandsynligvis bæredygtig (Noer m.fl. 29). Det er imidlertid meget vakeligt at fastsætte et bæredygtigt bestandsniveau for en art 23

26 som vildkanin, hvor naturlige hændelser som fx sygdomsudbrud jævnligt reducerer bestandene med mere end 9 %, uden at de uddør. Det er en langt større beskatning af bestandene end den, der sker ved normal jagt, men det må erkendes, at der mangler viden om jagte betydning for bestandsudviklingen i al almindelighed, og i særdeleshed i perioder hvor bestandene er små. Det bør overvejes, hvordan det kan sikres, at den jagtlige udnyttelse i sådanne situationer er bæredygtig. I praksis ser det imidlertid ud til, at jægerne helt eller delvis indstiller jagten, når bestandene er små, og det er svært umiddelbart at pege på forvaltningsmæssige tiltag (ud over totalfredning), der kan hjælpe bestandene til en hurtigere genetablering end den, der tilsyneladende allerede sker uden formelle restriktioner. Figur Jagtudbyttet af vildkanin i jagtsæsonerne 1952/53-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af vildkanin i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Vildkanin 25. Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af vildkanin vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 24

27 Ræv Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stabil. Uddød på Bornholm på grund af skab. Gældende jagttid Fra 1994: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : 16 jun 15 feb Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 37. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse, % -,9 % 1, % Bæredygtig. Forekomst og bestandsudvikling De fleste dake rævebestande har været ramt af ræveskab inden for de sidste tre årtier, på Bornholm og i Jylland fra midten af 198 erne og på Sjælland fra 23. Sygdommen er nu næsten forsvundet fra Jylland, men der forekommer stadig sporadiske tilfælde, især i Nordjylland. Målt på jagtudbyttet har udbruddet på Sjælland indtil videre kun haft mærkbare effekter på bestanden i de nordligste kommuner. Indekset for ræv i DOF s punkttællinger i perioden viser en signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ikke nogen signifikant udvikling for vinterindekset (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Set over de seneste 2 år har jagtudbyttet været særdeles stabilt uden statistisk signifikante fald eller stigninger (Fig ). Der nedlægges ræve i alle landets kommuner med undtagelse af Bornholm. Jagtudbyttet er størst i den nordvestlige del af Sjælland og lavest i den nordvestlige del af Jylland, samt Lolland og Falster (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Ræven må jages gennem hele den egentlige jagtsæson, og der er mange muligheder for regulering uden for jagttiden. Det er sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begræende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives inteivt og vedvarende, hvilket der især er åbnet mulighed for på bl.a. ejendomme med biotopplaner. På landsplan vurderes rævebestanden at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk. 25

28 Figur Jagtudbyttet af ræv i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af ræv i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Ræv Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af ræv vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 26

29 Husmår Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stabil. Gældende jagttid Fra 1994: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : 16 jun 15 feb Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 3.6 Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,4 % - 2,5 % - 1,6 % ** Jagte indflydelse Bæredygtig. Forekomst og bestandsudvikling Husmåren er almindeligt forekommende over det meste af landet, og den færdes i meget forskellige biotoptyper fra åbne landbrugs- og naturområder over parcelhus- og sommerhusområder til egentlig bymæssig bebyggelse. Tidligere undersøgelser har vist, at langt den største del af jagtudbyttet af husmår omkring 8 % tages i fælder i og ved bygninger, høegårde og indhegninger, dvs. oftest i situationer og på steder, hvor husmåren kan volde problemer. Jagtudbyttet har i de seneste 2, 1 og 5 år vist faldende tendeer, dog kun statistisk signifikant i perioden , hvor udbyttet faldt 2,5 % per år (Fig ). Tilbagegangen i jagtudbyttet afspejler ikke nødvendigvis en tilsvarende tilbagegang i bestanden; den kan også skyldes en stadig aftagende fangstindsats. Tilsvarende skal det relativt høje udbytte i 21/11 ikke nødvendigvis tages som udtryk for en stigning i bestanden, men skyldes måske snarere, at de lange perioder med sne i vinteren afslørede måre færden og dermed ipirerede flere jægere til at sætte en fælde eller forsøge sig med en gammeldags mårjagt (Asferg 211). Jagtudbyttet er højest på Ærø, Samsø, Langeland og Fyn (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Husmåren må jages gennem hele den egentlige jagtsæson, og der er flere muligheder for regulering uden for jagttiden ved beboelseshuse og opdræt af fjerkræ og ænder. Derudover er der de seneste år også kotateret problemer i Danmark med husmårer, som ødelægger kabler i biler ( automår ). Det er sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begræende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives inteivt og vedvarende. På landsplan vurderes husmårbestanden at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk. 27

30 Figur Jagtudbyttet af husmår i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af husmår i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Husmår Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af husmår vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 28

31 3.2 Fugle Foto: John Frikke. 29

32 Grågås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Seneste skøn (2): 6-1. par og sandsynligvis stigende siden da 61. individer og stigende Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt 1 31 jan på fiskeriterritoriet Tidligere jagttid : 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet Årligt jagtudbytte i Danmark individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 8,9 % 12,2 % 2, % Bæredygtig *** *** Forekomst og bestandsudvikling Ynglebestanden af grågæs i Danmark er uden tvivl i vækst. DOF s punkttællinger fra ynglesæsonen angiver en årlig og signifikant vækstrate på 6,3 % per år fra (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212) og antallet af atlaskvadrater med yngleforekomst blev forøget med 75% fra til (Grell 1998). Ynglebestanden blev skønnet til par i 2 (BirdLife International 24). Udviklingen i Danmark afspejler en generel tende for den nordvesteuropæiske flyway-bestand, der er steget fra 2. til 61. fugle fra midten af 199 erne til 27/28 (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212b), hvilket også ses i størrelsen af de rastende bestande, der optælles i Danmark i september og januar (Fig ). Jagtudbyttet har været signifikant stigende fra 1992 til i dag (Fig ) og denne udvikling er stort set parallel med udviklingen i de rastende bestande om efteråret. Grågæssene nedlægges især i Nord- og Vestjylland samt på Øerne (Fig ). Vurdering af gældende jagttid I træktiden og om vinteren opholder der sig et stadigt stigende antal grågæs i Danmark, der især kommer fra ynglebestande i Norge, Sverige og Danmark (Bønløkke m.fl. 26). Ynglebestandene i Sverige og Danmark er i vækst (Lindström m.fl. 211, Heldbjerg m.fl. 211), og det samme gælder formentlig i Norge, hvor arten dog ikke er hyppig nok til at blive opfanget af det norske punkttællingsprogram. Der er intet, der tyder på, at det stigende jagtudbytte i Danmark har påvirket bestandsudviklingen i negativ retning, hvorfor jagten vurderes som værende bæredygtig. Effekten på jagtudbyttet forårsaget af den seneste udvidelse af jagttiden på fiskeriterritoriet i sæsonen 211/12 kan ikke vurderes endnu. 3

33 Figur Udviklingen i antallet af rastende grågæs optalt ved landsdækkende optællinger i Danmark i henholdsvis september og januar (data fra NOVANA programmet; Pihl m.fl. 213) samt tendeer i jagtudbyttet af grågås i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Grågås 2. Jagtudbytte (antal) Tende Bestand, september Tende Bestand, januar Tende Figur Den geografiske fordeling (i procent) af 1.38 vinger af grågås indsendt i sæsonerne 29/1-211/12 fordelt på kommuner. 31

34 Blisgås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Arten yngler ikke i Danmark. Ca. 1.2 mio. individer. Stigende. Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt jan på fiskeriterritoriet. Særfredet Nordfy kommune og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 76. Tidligere jagttid : 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet Nordfy kommune og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 76. Årligt jagtudbytte i Danmark 6-3 individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 12,8 % 18,5 % 51,7 % Bæredygtig *** * Forekomst og bestandsudvikling Blisgås yngler ikke i Danmark. Rastebestanden i Danmark er steget markant inden for de seneste 1 år (Fig ), hvilket sandsynligvis afspejler en fortsat vækst i flyway-bestanden, der er steget fra 6. til 1.2 mio. fugle fra 199 erne til 27/28 (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212b). Jagtudbyttet har vist en stigende tende på lang sigt (Fig ), men der ses en betydelig variation i udbyttet, og usikkerheden på det estimerede udbytte er høj på grund af det begræede antal vinger, der indsendes af arten. De foreliggende data indikerer dog, at udviklingen i jagtudbyttet stort set er parallel med udviklingen i de rastende bestande om vinteren. De fleste blisgæs nedlægges i den sydlige del af landet (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Hovedparten af flyway-bestanden af blisgæs raster syd for Danmark (Madsen m.fl. 1999), og det er kun den lille del, som forekommer i den sydlige del af landet, der er eksponeret for jagten i Danmark. Der er intet, der tyder på, at det stigende jagtudbytte i Danmark har påvirket bestandsudviklingen i negativ retning, hvorfor jagten vurderes som værende bæredygtig. Særfredningen på Nordfyn opretholdes af heyn til den lille bestand, der altid har forekommet der. Effekten på jagtudbyttet forårsaget af den seneste udvidelse af jagttiden på fiskeriterritoriet i sæsonen 211/12 kan ikke vurderes endnu. 32

35 Figur Udviklingen i antallet af rastende blisgæs optalt ved landsdækkende optællinger i Danmark i januar (data fra NOVANA programmet; Pihl m.fl. 213), samt tendeer i jagtudbyttet af blisgås i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Blisgås 1. Jagtudbytte (antal) Tende Bestand, januar Tende Tende Figur Den geografiske fordeling (i procent) af 98 vinger af blisgås indsendt i sæsonerne 29/1-211/12 fordelt på kommuner. 33

36 Sædgås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Arten yngler ikke i Danmark. To-tre bestande fordelt på to racer forekommer i Danmark Skovsædgås: 42. individer. Faldende. Tundrasædgås: 55.. Stigende. Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt 1 31 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet i region Nordjylland og region Midtjylland. Tidligere jagttid 27-21: 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet i region Nordjylland og i Viborg og Skive kommuner i region Midtjylland. Årligt jagtudbytte i Danmark 2-49 individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 2, %,9 % 74, % Usikker Forekomst og bestandsudvikling Sædgås yngler ikke i Danmark. Udredningen af arte forekomst, jagtudbytte og forvaltning i Danmark er særdeles kompleks. Det skyldes: i) at der forekommer to racer, der er svære at adskille selv for erfarne ornitologer og stort set umulige at adskille under udøvelse af jagt (sikker bestemmelse fordrer teleskopkikkert, gode lysforhold, grundigt artskendskab), ii) at den ene race er i tilbagegang og den anden i fremgang (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212a,b), og iii) at den relative fordeling i jagtudbyttet af de to racer er ukendt. Det samlede antal af sædgæs i Danmark om vinteren er meget varierende (Fig ). Førhen var alle sædgæs, der sås i landet, af racen skovsædgås (A.f. fabalis), me tundrasædgås (A.f. rossicus) var en meget sjælden gæst. I de senere år er der imidlertid indrapporteret et stadigt stigende antal tundrasædgæs (Fig ). Bestanden af skovsædgæs, der overvintrer i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien, kommer fra yngleområder i tajgazonen i Skandinavien, Finland og Rusland. I Danmark forekommer de fleste skovsædgæs på Øerne, men faste rastepladser findes også i den nordlige halvdel af Jylland. Bregnballe m.fl. (23) gav en grundig udredning af baggrunden for den eksisterende særfredning af delbestanden af sædgæs, der forekommer i det nordlige Jylland. Særfredningen blev dels begrundet med faldende antal i denne del af landet, men især fordi der synes at være tale om en lille og selvstændig delbestand (< 2 individer), der forekommer i det nordlige Jylland og England om vinteren. Den samlede flyway-bestand af skovsædgæs er i tilbagegang og er faldet fra 1. fugle i midten af 199 erne til 34

37 63. i 28/29 (Fox m.fl. 21). Siden er bestanden faldet yderligere, og det nyeste estimat er på 42. fugle i 211 (Wetlands International 212b). Bestanden af tundrasædgæs kommer fra yngleområder i arktisk Rusland og overvintrer i Tyskland, Holland og Belgien. De fleste tundrasædgæs forekommer på Øerne og især på Lolland og Falster, der er de eneste steder, hvorfra der regelmæssigt indrapporteres tusindtallige flokke. Antallene der ses i januar (Fig ), er lavere end om efteråret (Reservatovervågningen (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og DOFbase-indrapporteringer)). Den samlede flyway-bestand af tundrasædgæs er i fremgang, og blev opgjort til 522. fugle i 27/28 (Fox m.fl. 21) og 55. i 211 (Wetlands International 212b). Jagtudbyttet af sædgæs har været stabilt siden 199, og en mulig stigning de senere år er ikke signifikant (Fig ). Fordelingen imellem de to racer er ukendt og det estimerede udbytte af sædgæs er behæftet med betydelig usikkerhed på grund af det begræede antal vinger, der indsendes af arten. De fleste sædgæs nedlægges i den sydøstlige del af landet (Fig ). Den aktuelle geografiske fordeling af tundrasædgæs i Danmark viser en udpræget sydøstdak domina. Et udtræk fra DOFbasen af racebestemte sædgæs indrapporteret fra efterårsmånederne viser: i) at 98 % af alle tundrasædgæs er registreret i det tidligere Storstrøms Amt, og ii) at 25 % af skovsædgæssene er registreret i samme område. Der er således et betydeligt geografisk overlap mellem de to racer i denne del af Danmark, hvorimod sædgæs fra resten af landet stort set udelukkende er skovsædgæs. Samme udtræk fra DOFbasen viser, at under 5 % af skovsædgæssene i det tidligere Storstrøms Amt registreres før december måned. Jørgeen m.fl. (1994) viste, at skovsædgæssene i Sydøstdanmark stort set udelukkende forekom i området i december-marts i begyndelsen af 199 erne. Der er således intet, der tyder på, at det fænologiske møter for skovsædgåsen i denne del af landet er forandret siden da. Antallet af skovsædgæs er ofte højere i kolde vintre fordi gæs, der raster i Skåne, i normale vintre trækker til Danmark, når det bliver koldt, hvorfor det må formodes, at den relative andel af skovsædgæs stiger i de koldeste vintermåneder. Vurdering af gældende jagttid Der er behov for forøget fokus på udviklingen og fordelingen af bestandene af sædgæs. Der er ligeledes brug for mere systematiske optællinger og kortlægninger af de to racers forekomst samt en klarlægning af jagtudbyttets præcise omfang og fordeling på racerne. Præcisionen på jagtudbyttet af sædgæs kan kun forbedres, hvis betydeligt flere gåsejægere indsender vinger fra alle gæs, der nedlægges. Fordelingen mellem de to racer kan dog kun fremskaffes, hvis flere jægere samtidig medsender hovederne fra nedlagte sædgæs, eller hvis der udvikles genetiske markører til raceadskillelse, så vingematerialet kan undersøges med DNA-metoder. Baggrunden for skovsædgåse tilbagegang er ukendt bl.a. fordi der, i modsætning til de fleste andre gåsebestande i Vesteuropa, ikke findes tidsserier med ynglesucces og/eller er foretaget overlevelsesberegninger (Fox m.fl. 21). Givet at bestanden af skovsædgæs har en ugutig udvikling, vurderes der at være behov for øget beskyttelse af denne race. På grund af usikkerheden på estimaterne af jagtudbyttet kan det ikke udelukkes, at en betydelig andel af de nedlagte sædgæs er skovsædgæs, og at det er en betydende andel af bestanden, der nedlægges. Ud fra forsigtighedsprincippet og 35

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2016 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

6 Status for danske vildtarter

6 Status for danske vildtarter 6 Status for danske vildtarter 6.1 Datagrundlag 6.1.1 Oplysninger om udbyttet Oplysninger om udbyttet af vildt i Danmark er baseret på de oplysninger som hver enkelt jæger har pligt til at give efter hver

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 982 af 10/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) BEK nr 844 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14 Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. september 2014 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

ANSKYDNING AF VILDT. Nye undersøgelser 2008-2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. ANSKYDNING AF VILDT Nye undersøgelser 2008-2011 Teknisk rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANSKYDNING AF VILDT

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne

Læs mere

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Foreløbig vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2014/15

Foreløbig vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2014/15 Foreløbig vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2014/15 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. august 2015 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Anskydning af vildt. Konklusioner på undersøgelser 1997-2005. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning af vildt Konklusioner på undersøgelser 1997-2005 Faglig rapport fra DMU, nr. 569 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anskydning

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Jens Venø (HB fung. Sydjylland)

Læs mere

Jagttider i Danmark 2010-2013

Jagttider i Danmark 2010-2013 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 32 Offentligt Jagttider i Danmark 2010-2013 Teknisk rapport 0909-4 2009 Dansk Jagtakademi Skrejrupvej 31 DK-8410 Rønde Tel +45 2033 2999 e-mail:

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2000/2001

Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2000/2001 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2000/2001 Faglig rapport fra DMU nr. 393 2002 Tommy Asferg Datablad Titel: Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2000/2001

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 26-06-07 12:45 k07 bpe

O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 26-06-07 12:45 k07 bpe Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Σ = i begyndelsen af 1960 erne

Σ = i begyndelsen af 1960 erne TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2002/2003

Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2002/2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vildtudbyttet i Danmark i jagtsæsonen 2002/2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 491 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vildtudbyttet i Danmark

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

program www.haderslev-jaegerforening.dk

program www.haderslev-jaegerforening.dk program 2015 HADERSLEV JÆGERFORENING DANMARKS JÆ GERFORBUND www.haderslev-jaegerforening.dk Indhold Bestyrelsen...4 Schweisshunderegistre...6 Riffelskydning 2015....8 Flugtskydning....9 Sol op og ned i

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 481 Offentligt O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\557881.fm 18-06-07 14:32 k05 bj Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om jagttid

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere