JAGTTIDSREVISION Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Thomas Kjær Christeen Tommy Asferg Aksel Bo Madsen Johnny Kahlert Preben Clausen Karsten Laursen Peter Sunde Lars Haugaard Aarhus Universitet, Ititut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videkabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 Titel: Jagttidsrevision 214 Undertitel: Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Forfattere: Ititution: Thomas Kjær Christeen, Tommy Asferg, Aksel Bo Madsen, Johnny Kahlert, Preben Clausen, Karsten Laursen, Peter Sunde og Lars Haugaard Aarhus Universitet, Ititut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: 213 Redaktion afsluttet: Juni 213 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Morten Elmeros og Karsten Laursen Finaiel støtte: Bedes citeret: Naturstyrelsen Christeen, T.K., Asferg, T., Madsen, A.B., Kahlert, J., Clausen, P., Laursen, K., Sunde P., Haugaard, L Jagttidsrevision 214. Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. - Videkabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Denne rapport indeholder en præsentation af den nyeste viden om bestandsudvikling og jagtudbytte af 42 arter af jagtbare pattedyr og fugle. Rapporten er bestilt af Naturstyrelsen og indgår som en væsentlig del af Vildtforvaltningsrådets og Naturstyrelse faglige beslutningsgrundlag for den endelige indstilling til miljøministeren forud for revisionen af jagttider i 214. Konklusionen på gennemgangen af de 42 arter er at opretholde anbefalingerne fra den forrige revision (21), og at der derudover er bestandsmæssige grunde til at overveje den fremtidige forvaltning, herunder jagttiden, af sædgås. I rapporten gives forslag til konkrete forvaltningsmæssige tiltag for denne. Jagttidsrevision, jagttider, vildtudbytte, bestandsudvikling, bæredygtighed, jagt, pattedyr, fugle. Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Blisgæs. Foto: Torben Andersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 18 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 6 2 Materiale Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelser Bestandsopgørelser Tendeanalyser Geografisk fordeling af udbyttet 1 3 Artsgennemgang Pattedyr Fugle 29 4 Konklusion og anbefalinger 12 5 Referencer 13

6 [Tom side]

7 Sammenfatning Siden 1994 er de dake jagttider blevet taget op til revision hvert tredje år. Til disse revisioner udarbejdes der faglige rapporter eller notater, der indgår som en væsentlig del af Vildtforvaltningsrådets og Naturstyrelse faglige beslutningsgrundlag for den endelige indstilling om jagttider til miljøministeren. Forud for revisionen i 21 blev der udarbejdet en større rapport (Noer m.fl. 29), hvori jagte bæredygtighed blev vurderet for 42 arter, der på det tidspunkt havde en jagttid. Derudover indeholdt rapporten en vurdering af det bestandsbiologiske potentiale for en bæredygtig jagt på yderligere 33 arter af fugle og pattedyr, som på det tidspunkt ikke havde en jagttid. Forud for revisionen af jagttider i 214 har Naturstyrelsen bedt DCE/Ititut for Bioscience, Aarhus Universitet vurdere bestandsudviklingen og jagte bæredygtighed for de 42 arter, der blev gennemgået i kapitel 4 i 29- rapporten, dvs. arter med jagttid. I rapporten præsenteres opdaterede kurver og kort over jagtudbyttets størrelse og geografiske fordeling til og med jagtsæsonen 211/12. Som et objektivt, statistisk mål for udviklingen i afskydningen præsenteres desuden tendeanalyser af udviklingen i jagtudbyttet gennem de seneste hhv. 5 år, 1 år og 2 år. For enkelte arter, hvor dette er skønnet at være et væsentligt supplement til de øvrige data, er der suppleret med kurver og tendeanalyser for bestandsudviklingen. De seneste ændringer af jagttider som følge af revisionen i 21 er først trådt i kraft i jagtsæsonen 211/12. Det betyder, at der til brug for denne rapport kun foreligger vildtudbyttestatistik for en enkelt sæson, hvor de nye bestemmelser har været gældende, så mulighederne for at påvise eventuelle effekter af ændringerne er begræede. I et enkelt tilfælde var der dog en tydelig effekt. Det drejer sig om jagtudbyttet af ringduer, der med forbuddet mod oktoberjagt måtte forventes at ville falde markant, og udbyttet faldt da også med ca. 3 % i forhold til sæsonen 21/11. Konklusionen på gennemgangen af de 42 arter er at opretholde anbefalingerne fra den forrige revision (21), og at der derudover er bestandsmæssige grunde til at overveje den fremtidige forvaltning, herunder jagttiden, af sædgås. I rapporten gives forslag til konkrete forvaltningsmæssige tiltag for denne. 5

8 1 Indledning Jagttiderne i Danmark fastlægges af miljøministeren efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Siden 1994 er de dake jagttider blevet taget op til revision hvert tredje år. Til hver anden af disse revisioner er der som fagligt grundlag udarbejdet udførlige rapporter, der vildtart for vildtart beskriver det biologiske grundlag og vurderer jagte bæredygtighed i forhold til de gældende jagttider (fx Noer m.fl. 29). Disse rapporter giver et overblik over den seneste udvikling i jagtudbyttet og den nyeste viden om bestandsstørrelser og -udvikling, men opsummerer desuden andre jagtfaglige og biologiske forhold, som er relevante i relation til fastsættelse af jagttider. Sådanne forhold kan fx være ændrede lovgivningsmæssige rammer for jagt og jagttider i EU, tilpasning af nationale forpligtigelser i relation til internationale konventioner, effekter af klimaforandringer, behov for regulering af skadevoldende vildt osv. Ved de mellemliggende revisioner har der til brug for drøftelserne i Vildtforvaltningsrådet været udarbejdet mindre statusnotater, som kort opsummerer den seneste udvikling i bestande og afskydning af de jagtbare vildtarter. Kun i tilfælde af markante eller kritiske ændringer i arternes status er der udarbejdet mere uddybende beskrivelser og vurderinger i disse notater. Nærværende rapport fremlægger det biologiske grundlag for den jagttidsrevision, der skal finde sted i 214. Ifølge bestilling fra Naturstyrelsen omfatter rapporten udelukkende de 42 jagtbare arter, der er behandlet i kapitel 4 ( Arter, der aktuelt har jagttid ) i den forrige rapport (Noer m.fl. 29). Rapporten behandler således ikke vildsvin og muflon og heller ikke de 8 invasive arter nilgås, sort svane, amerikak skarvand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund og mink, som har fået en egentlig jagttid fra og med sæsonen 211/212. Som i de tidligere rapporter og notater præsenteres opdaterede kurver og kort over jagtudbyttets størrelse og geografiske fordeling. Som noget nyt præsenteres herudover tendeanalyser af udviklingen i jagtudbyttet gennem de seneste hhv. 5 år, 1 år og 2 år. Formålet med dette er at give et objektivt, statistisk mål for udviklingen i afskydningen. Kurver og tendeanalyser for bestandsudviklingen præsenteres også for enkelte arter, hvor dette er skønnet at være et væsentligt supplement til de øvrige data. De seneste ændringer af jagttider som følge af revisionen i 21 er først trådt i kraft i jagtsæsonen 211/12. Det betyder, at der til brug for denne rapport kun foreligger vildtudbyttestatistik for en enkelt sæson, hvor de nye bestemmelser har været gældende, så mulighederne for at påvise eventuelle effekter af ændringerne er begræede. 6

9 2 Materiale 2.1 Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelser Den dake vildtudbyttestatistik er baseret på lovpligtig, årlig indberetning af personligt nedlagt vildt fra alle jagttegløsere. Den landsdækkende vildtudbyttestatistik blev påbegyndt i 1941, men ikke alle vildtarter var med fra begyndelsen. For perioden foreligger der kun landstotaler, men fra og med 1955 er data fordelt på 14 amter og fra og med 26 på 98 kommuner. Jægerne kan indberette deres personlige vildtudbytte enten på et papirskema eller via internettet. På papirskemaet indberettes nogle af vildtarterne i såkaldte samlegrupper. Det gælder p.t. for Andre svømmeænder (6 arter), Andre dykænder (9 arter), Gæs (5 arter) og Måger (3 arter). Siden 26 har det været muligt for jægerne at indberette alle vildtarter enkeltvis på det elektroniske vildtudbytteskema, og det er der flere og flere jægere, der benytter sig af. I sæsonen 211/12 blev op mod 25 % af udbyttet af arterne i samlegrupperne indberettet på enkeltartsniveau (Asferg 212). Af heyn til sammenligneligheden bagud i tiden er estimater for afskydningstal for arterne i samlegrupperne i denne rapport dog beregnet på baggrund af resultaterne fra AU s vingeundersøgelser (bios.au.dk/vinger). Vingeundersøgelserne er en frivillig ordning, hvor jægere indsender vinger fra nedlagte ænder, gæs, måger og vadefugle. Vingeundersøgelserne startede for de fleste arters vedkommende i På baggrund af fordelingen på arter af de indsendte vinger beregnes den samlede afskydning af de enkelte arter i samlegrupperne. I beregningen tages der højde for geografiske forskelle i arternes udbredelse og forekomst ved at korrigere ud fra regionale/amtsvise forskelle i afskydning. Antallet af vinger, der indsendes til vingeundersøgelserne, har de seneste år varieret mellem 1. og 12.. For de største artsgrupper, Andre svømmeænder og Andre dykænder, skønnes antallet og fordelingen af vinger at være rimeligt repræsentative. Det vurderes dog for grupperne Gæs og Måger, at der er så få vinger, at beregningen af de artspecifikke udbytter er behæftet med nogen usikkerhed. For at minimere usikkerheden i udbytteberegningerne for disse to grupper har beregningerne, i de tilfælde der ikke har været indsendt vinger fra enkelte amter, været baseret på artsfordelingen i de respektive amter over de seneste 5 sæsoner. Beregning af udbyttet før 1982 skete for de fleste fuglearter på baggrund af spørgebrevsundersøgelser for perioden (Joeen 1978), me udbyttet i perioden er beregnet på baggrund af en kombination af gennemsnitsfordelinger for perioden og resultater af vingeundersøgelserne (Clausager 1997). I forbindelse med tidligere ændringer af proceduren for indberetning af vildtudbyttestatistik er der kotateret markante stigninger i andelen af jægere, der undlader at indberette. Det har medført et behov for løbende justeringer af de korrektiofaktorer, der benyttes, når vildtudbyttet skal korrigeres for manglende indberetninger. Sådanne justeringer er sket på baggrund af spørgebrevsundersøgelser (Asferg 1996, Asferg & Lindhard 23) og en særlig rykkerprocedure i forhold til manglende indberetninger i sæsonen 27/8 (Markus 29). 7

10 2.2 Bestandsopgørelser For de arter af pattedyr, der er jagtbare i Danmark, findes der ingen systematiske bestandsopgørelser. Generelt vurderes bestandsændringer for disse arter derfor ud fra ændringer i vildtudbyttet, men for enkelte arter foreligger der data, som kan supplere vildtudbyttestatistikken. Det gælder resultaterne af Dak Ornitologisk Forenings punkttællinger (rådyr, hare og ræv) (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212) og de årlige bestandsopgørelser af krondyr og dådyr i Danmarks Jægerforbunds medlemsblad Jæger (fra og med 212 baseret på vurderinger sammetillet af de regionale hjortevildtgrupper (Flinterup 212)). For en lang række fuglearter er udviklingen i både ynglebestanden og vinterbestanden i Danmark ligeledes beskrevet via indeksberegninger baseret på data fra DOF s punkttællingsprogram, som for ynglefugle startede i 1976 og for vinterfugle i 1975 (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). For vinterfuglenes vedkommende er der i dake farvande desuden gennemført midvintertællinger, senest under NOVANA-programmet, i 2, 24 og 28 (Pihl m.fl. 21, Pihl m.fl. 213, Petersen m.fl. 26, Petersen m.fl. 21). For enkelte af de optalte arter er der på baggrund af optællingsresultaterne lavet rumlige modeller til estimering af totalforekomster. Disse modelberegninger omfatter af de jagtbare arter foreløbig kun ederfugl, sortand, havlit og toppet skallesluger (Petersen & Nielsen 211). Disse arter er hovedsageligt tilknyttet fiskeriterritoriet i både kystzonen og i mere åbne havområder, hvor de primært optælles fra flyvemaskine. Ændringer i udviklingen for de større sammenhængende bestande af jagtbare vandfugle og vadefugle, de såkaldte flyway-bestande, vurderes på baggrund af de nyeste bestandsopgørelser og tendeanalyser sammetillet af Wetlands International til Bonn-konventione Vandfugleaftale (AEWA) og Ramsarkonventionen (Wetlands International 212a, 212b og referencer heri). Andre datakilder med informationer om bestandsudvikling af både vandfugle og terrestriske arter i Vest-, Nord- og Østeuropa omfatter indeksberegninger fra European Bird Ceus Council, RSPB, Birdlife International og Statistics Netherlands, som samlet rækker frem til 28 (se data og referencer i Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Siden sidste jagttidsrevision er der publiceret enkelte undersøgelser af releva for jagttidsvurderinger. Disse omfatter vurderinger af udviklingen af bestande af enkeltarter og artsgrupper og af udviklingen i regionale eller lokale områder, som kan være relevante i relation til vurdering af bestandsudviklingen. For vandfugle er der nyligt kommenteret på forekomsten og fordelingen i Østersøområdet (Skov m.fl. 211), sammetillet en opgørelse over udviklingen i den Baltiske/Vadehavsbestand af ederfugle gennem de sidste 2 år (Ekroos m.fl. 212) og sket en vurdering af udviklingen i de Vesteuropæiske gåsebestande (Fox m.fl. 21). 2.3 Tendeanalyser For at få et objektivt, statistisk mål for udviklingen i vildtudbyttet er der som noget nyt i denne rapport beregnet tendeer for udviklingen i udbyttet gennem de seneste hhv. 5, 1 og 2 år. Tendeerne er beregnet ved standard lineær regression på log-traformerede udbyttetal (GLM procedure, SAS Enterprise 4.2). Regressiolinjernes hældningskoefficient r (=ln(lambda)) bruges til beregning af lambda (=exp(r)), som er den gennemsnitlige årlige ændring i udbyttet. De angivne tendeer (% årlig ændring) 8

11 for de enkelte perioder i statustabellerne er beregnet på tilbagetraformerede udbyttetal, me de i figurerne angivne regressiolinjer er baseret på de logartimetraformerede tal. Forskellen er minimal og ikke afgørende, hverken for resultatet eller for forståelsen af data. I vurdering af de årlige ændringer angiver signifikaniveauerne *: p <,5, **: p<,1, ***: p<,1 den stigende statistiske sikkerhed, me (non-signifikant) angiver, at der ikke med statistisk sikkerhed kan påvises en udvikling i jagtudbyttet, hverken stigende eller faldende. I Tabel 2.1 og i statustabellen ved de enkelte arter vises resultaterne af tendeanalyserne som årlig ændring i procent. For at tydeligøre eventuelle systematiske forskelle, er der i Tabel 2.1 benyttet en farvekode, som refererer til størrelsen af ændringen, og hvorvidt ændringen er statistisk signifikant: 1. Signifikant positiv udvikling a. mørkeblå: > 5 % årlig fremgang b. lyseblå: < 5 % årlig fremgang 2. Signifikant negativ udvikling a. mørkegrøn: > 5 % årlig tilbagegang b. lysegrøn: < 5 % årlig tilbagegang 3. Ingen statistisk signifikant ændring a. hvid. Tabel 2.1. Resumé af resultater af tendeen i jagtudbyttet gennem de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring i teksten. Tende Tende Tende Art % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. Krondyr 5,7 *** 9,7 *** 16,4 * Dådyr 1,7 ** 5,5 *** 8,4 * Sika -,5 3, ** 5,5 Rådyr 1,7 *** 2,5 *** 2,4 Hare -6,4 *** -2,3 * -,4 Vildkanin -5, ** -11,5 * -9,4 Ræv, -,9 1, Husmår -,4-2,5 ** -1,6 Agerhøne -7,6 *** -4,3 5,6 Fasan -,4,9-2,3 Ringdue -,9-4, 9,6 Tyrkerdue -6,2 *** -1,6 *** -6,9 Gråand -2, *** -2,4 *** -2,8 Ederfugl -4,8 *** -6, *** -9, * Blishøne -1,7-6,4 * -18,5 ** Dobbeltbekkasin -3,9 *** -4,4 ** -9,7 * Skovsneppe 2,8 * 1,1-19,8 Krage 1,5 * -1, -1,6 Husskade -1,2 * -3,1 *** -5,2 * 9

12 Tende Tende Tende Art/Artsgruppe* % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. % ændring / år Signif. A. svømmeænder* Atlingand -1,3 *** -1,7-1,9 Knarand 6,5 * 1,7 * 6,9 Krikand,3-3,3 ** -3,9 Pibeand -1,4 -,4 1,2 Skeand -3,8 ** 3,9 15,3 Spidsand -1,7 3, 17, A. dykænder* Bjergand -8,5 *** 2,2-2,5 Fløjlsand -1,8 4,9-13,1 Havlit -8,6 *** -12,7-1,5 Hvinand -1,9 ** -1,7 4,3 Sortand -,3 6,6 **, Stor skallesluger -3,2-6, -21,4 Taffeland -8,5 *** -13,5 * -23,5 * Toppet skallesluger -6,2 *** -2,2-8,2 Troldand -,4 3,3 2,4 Gæs* Blisgås 12,8 *** 18,5 * 51,7 Canadagås 7,6 *** 3, -13,2 Grågås 8,9 *** 12,2 *** 2, Kortnæbbet gås 5,9 *** 18,2 *** 17,4 Sædgås 2,,9 74, Måger* Sildemåge -,5 18, * 3,1 Svartbag -1,8 -,2 7,8 Sølvmåge -4,4 *** -2,8-3,8 2.4 Geografisk fordeling af udbyttet I den efterfølgende gennemgang af arterne bringes et kort over den geografiske fordeling af udbyttet. Fra og med sæsonen 26/7 har jægerne skullet indberette vildtudbyttet på kommuneniveau, så i modsætning til tidligere rapporter, hvor udbyttet er vist på amtsniveau, vises det i denne rapport på kommuneniveau. For arter, der indrapporteres selvstændigt på vildtudbytteskemaet, angives udbyttet som det gennemsnitlige udbytte per km 2 i sæsonerne 27/8-211/12, me udbyttets fordeling for arter, der indgår i vingeundersøgelsen, vises som procentvis fordeling på kommuner af vinger indsendt i sæsonerne 29/1-211/12. For arter, der primært skydes på fiskeriterritoriet, er udbyttet registreret som værende nedlagt i nærmeste kommune. I nogle tilfælde vil der forekomme markering af udbytte i kommuner, hvor den pågældende vildtart faktisk ikke findes. Det skyldes, at en del jægere undlader at specificere deres udbytte ud på kommuner, og det bliver efterfølgende registreret som værende nedlagt i jægere bopælskommune. Da det ikke er praktisk muligt at ree data helt for denne type fejl, er det valgt at præsentere de rå data her. 1

13 3 Artsgennemgang 3.1 Pattedyr Foto: Horst Arndt.

14 Krondyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca Stigende. Gældende jagttid Hjorte Hinder Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte : 1 sep 29 feb Hinder : 1 okt 31 dec Kalve : 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 7.5; heraf ca. 5 fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,7 % 9,7 % 16,4 % *** *** * Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Den fritstående bestand af krondyr vokser stadig. Ifølge den årlige oversigt i Jæger var der pr. 1. februar 212 en forårsbestand på omkring 19. dyr på den frie vildtbane, dvs. kun bestande som ikke er under hegn (Flinterup 212). Oversigten er baseret på vurderinger sammetillet af de regionale hjortevildtgrupper. Arten findes nu næsten overalt i Jylland, og der er opbygget bestande i Nordsjælland og på Vest- og Midtsjælland (Flinterup 212, Katrup m.fl. 212). Det samlede antal krondyr i dyrehaver blev opgjort til ca. 1.4 i foråret 27 (Olsen 27). Væksten i bestanden afspejles i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år og særlig markant gennem de seneste 5 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 16,4 % (Fig ). Forskelle i jagtudbyttet på kommuneplan er i vid udstrækning en afspejling af forskelle i bestandstætheder, med de største udbytter i Vest- og Nordjylland samt på Djursland (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. Efter anbefaling fra de regionale hjortevildtgrupper er der de senere år iværksat en række forsøg med forskellige ændringer af jagttiden på regionalt niveau, især med begræning af jagttiden på hjorte og uændret eller længere jagttid på hinder og kalve, men også med fredning af udvalgte grupper, fx spidshjorte eller mellemhjorte (hjorte mellem spidshjorte og 9-endere). Disse ordninger har været gældende så kort tid, at der endnu ikke kan uddrages endelige anbefalinger i forhold til den fremtidige forvaltning. 12

15 Figur Jagtudbyttet af krondyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af krondyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Krondyr 1. Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af krondyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 13

16 Dådyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca. 1.. Stigende. Gældende jagttid Hjorte Dåer Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte Dåer Kalve : : : 1 sep 29 feb 1 okt 31 dec 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 5.7, heraf ca. 1. fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,7 % 5,5 % 8,4 % ** *** * Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Ifølge den seneste oversigt i Jæger var den fritstående forårsbestand af dådyr pr. 1. februar 212 ca dyr på den frie vildtbane (Flinterup 212). Det samlede antal dådyr i dyrehaver blev opgjort til ca. 2.5 i foråret 27 (Olsen 27). Væksten i bestanden afspejles i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år, og særlig markant gennem de seneste 1 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 8,4 % (Fig ). Væksten i de jyske bestande afspejles ikke umiddelbart i en ændret fordeling af udbyttet mellem landsdelene, idet den jyske andel af det samlede udbytte gennem de seneste 1 år har ligget ret stabilt omkring 25 %. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet på kommuneplan afspejler, at der generelt er stor forskel på bestandsniveauet i Jylland og på Øerne (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. Efter anbefaling fra de regionale hjortevildtgrupper er der de senere år iværksat en række forsøg med forskellige ændringer af jagttiden på regionalt niveau. Disse ordninger har været gældende så kort tid, at der endnu ikke kan drages endelige konklusioner i forhold til den fremtidige forvaltning. 14

17 Figur Jagtudbyttet af dådyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af dådyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Dådyr Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af dådyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 15

18 Sika Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ca. 9. Stigende? Gældende jagttid Hjorte Hinder Kalve Fra 1982: Fra 1982: Fra 1987: 1 sep 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Hjorte Hinder Kalve : : : 1 sep 29 feb 1 okt 31 dec 1 sep 31 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 4; heraf ca. ¼ fra dyrehaver. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,5 % 3, % 5,5 % ** Jagte indflydelse Bæredygtig. Lokalt begræende for spredning. Forekomst og bestandsudvikling Ifølge den seneste oversigt i Jæger var den fritstående forårsbestand af sika pr. 1. februar 27 ca. 9 dyr, og bestanden så ud til at være voksende (Olsen 27). Det samlede antal sika i dyrehaver blev opgjort til ca. 15 i foråret 27 (Olsen 27). Jagtudbyttet har været signifikant stigende gennem de seneste 1 år, hvor den gennemsnitlige, årlige stigning har været på 3, % (Fig ). Der bør ses bort fra beregningen af udviklingen over de seneste 2 år, idet de meget høje udbyttetal for sæsonerne 1996/97 og 1997/98 skyldes fejl i forbindelse med optisk registrering af vildtudbytteindberetningerne. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet på kommuneplan skal tages med stort forbehold på grund af de små udbyttetal (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. 16

19 Figur Jagtudbyttet af sika i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af sika i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Udbyttetallene for sæsonerne 1996/97 og 1997/98 er formentlig for høje på grund af fejl i registreringen af vildtudbyttet Sika Jagtudbytte (antal) 2 2 Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af sika vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 17

20 Rådyr Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Forårsbestand: Stabil? Gældende jagttid Bukke, forår Bukke, efterår Råer Lam Fra 1967: Fra 211: Fra 211: Fra 211: 16 maj 15 jul 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan 1 okt 31 jan Tidligere jagttid Bukke, forår Bukke, efterår Råer Lam : : : : 15 maj 14 jul 1 okt 15 jan 1 okt 15 jan 1 okt 15 jan Årligt jagtudbytte i Danmark Ca Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 1,7 % 2,5 % 2,4 % Bæredygtig. *** *** Forekomst og bestandsudvikling Rådyrbestanden har været i stærk vækst gennem de seneste 3-4 årtier. I det seneste årti er der dog sket en reduktion af bestanden på Fyn på grund af en endnu ukendt sygdom. Lokalt meldes der om op til 85 % nedgang i bestanden, men det er ikke bekræftet gennem systematiske bestandsopgørelser. Jagtudbyttet på Fyn blev i perioden fra 1996 til 21 reduceret fra ca. 15. til 7., dvs. mere end en halvering. I samme periode steg udbyttet på landsplan fra ca. 1. til knap 13.. Syge dyr med tilsvarende symptomer som de fyke er også kotateret enkelte steder på Vestsjælland og i Østjylland i det seneste par år. Væksten i bestanden som helhed afspejles ligeledes i jagtudbyttet, som har været signifikant stigende gennem de seneste 2 år, dog kun med gake små årlige stigninger på omkring 2 % (Fig ). Indekset for rådyr i DOF s punkttællinger i perioden viser signifikante stigninger på godt 2 % per år for både forårsindeks og vinterindeks (Heldbjerg & Lerche- Jørgeen 212). Forskelle i jagtudbyttet på kommuneplan formodes at være en ret nøje afspejling af forskelle i bestandstætheder (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Udviklingen i afskydning og bestand gennem de seneste år giver ikke anledning til at ændre vurderingen af jagten som værende bæredygtig. 18

21 Figur Jagtudbyttet af rådyr i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af rådyr i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Rådyr Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af rådyr vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 19

22 Hare Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Haren er p.t. opført som Sårbar på den dake Rødliste, fordi bestandstilbagegangen ud fra vildtudbyttestatistikken blev vurderet til mere end 3 % over en 1 års periode, samt at bestandstætheder og rekrutteringsrater i dele af Jylland er så lave, at der er mere end 1 % sandsynlighed for, at større harebestande vil uddø inden for de næste 1 år. Gældende jagttid Fra 24: 1 okt 15 dec Tidligere jagttid : 1 okt 31 dec Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 56. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,4 % - 2,3 % -,4 % *** * Jagte indflydelse Jagte indflydelse: Usikker, men sandsynligvis ikke bæredygtig i områder, hvor bestandstætheden er under 3 harer per km 2. Det betyder, at jagten sandsynligvis ikke bæredygtig i dele af Jylland og bæredygtig de fleste steder på Øerne. Forekomst og bestandsudvikling Haren er udbredt over hele landet, men bestanden er gået kotant tilbage siden 196 (Noer m.fl. 29). Indekset for hare i DOF s punkttællinger i perioden viser en signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ikke nogen signifikant udvikling for vinterindekset (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Jagtudbyttet har i de seneste 2 og 1 år vist signifikant faldende tendeer på hhv. 6,4 % og 2,3 % per år, me det i de sidste 5 år har vist et ikke-signifikant fald på,4 % per år (Fig ). Der nedlægges harer i alle landets kommuner (indtil særfredningen i Himmerland fra 211, se nedenfor); jagtudbyttet er generelt størst på Sydsjælland, Lolland og Falster samt på Bornholm (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Fra og med 21 er der indført en 3-årig særfredning af harer i Himmerland for at undersøge, om jagtfredning har en positiv effekt på tynde bestande. Himmerland blev valgt som forsøgsområde, fordi harebestandene efter jagtudbyttet at dømme er lavere i det nordlige Jylland end de fleste andre steder i landet. Fredninge effekt på bestanden følges gennem et projekt baseret på frivillige, ledet af Naturstyrelsen (NST) og med bistand til databehandling fra Aarhus Universitet. Projektet går ud på at sammenligne, hvordan harebestande udvikler sig i områder med og uden harejagt. Dette gøres ved at sammenligne udviklingen i harebestanden i fredningsområdet med omkringliggende referenceområder uden særfredning. Resultatet af særfredningen skal evalueres på grundlag af tællinger foretaget i foråret 211, 212 og 213. Omregnes de indsamlede indekstal fra foråret 211 til omtrentlige tætheder, fås et estimat på henholdsvis 9 harer/1 ha i Himmerland og 11 harer/1 ha i referenceområderne ved brug af en høj omreg- 2

23 ningsfaktor. Ved anvendelse af en lav omregningsfaktor bliver det henholdsvist 4,3 harer/1 ha i Himmerland og 5,6 harer/1 ha i referenceområderne (Sunde 211). Den foreløbige konklusion er, at den gennemsnitlige hyppighed af harer er så godt som e i frednings- og referenceområderne. Parallelt med denne undersøgelse gennemfører Danmarks Jægerforbund (DJ) selvstændigt optællinger af harer i Himmerland (Olesen & Rasmussen 211). Optællingerne er foretaget i forbindelse med jagt på råbukke i maj 21 fra faste positioner i det særfredede område. På baggrund af det indsamlede materiale opgives en gennemsnitlig bestandstæthed på 15,2 harer/1 ha. I statusrapporten for 212 (Sunde 212) blev begge datakilder lagt sammen i en analyse af forskelle i bestandsudviklingerne i de to områder. Denne analyse viste, at der fra 211 til 212 ikke kunne påvises nogen statistisk signifikant ændring i harebestandene i hverken reference- eller fredningsområdet, og bestandsudviklingerne i de to områder var så godt som identiske. Men der blev i begge år talt signifikant flere harer per punkt (NST s tællinger) og per tælletraekt (DJ s tællinger) om foråret end om efteråret. Dette skyldes givetvis, at flere harer opholder sig på markarealerne om foråret end om efteråret. Det vurderes, at jagten sandsynligvis er bæredygtig på Øerne og i dele af Jylland, og at der derfor ikke er grund til at ændre den gældende jagttid på landsplan. Samtidig vurderes det, at bestandstætheden andre steder i Jylland bedømt ud fra jagtudbyttet sandsynligvis ikke er bæredygtig. Det må dog erkendes, at jagtudbyttet på grund af frivillige fredninger på mange revirer med lav bestandstæthed ikke længere er så entydig en indikator for bestandsniveauet af hare som tidligere. Bestandstætheden varierer meget, såvel fra landsdel til landsdel som fra sted til sted inden for landsdelene. Netop de store forskelle i bestandstæthed er baggrunden for, at AU i sit oplæg til forvaltningsplan foreslog, at afskydningen (på frivillig basis) afstemmes lokalt i forhold til bestandstætheden. Forslaget er videreført i den netop offentliggjorte Forvaltningsplan for hare (Naturstyrelsen 213). Planen anbefaler endvidere, at der ikke drives jagt på bestande med færre end 3 harer per km 2. Det vil formentlig være tilfældet i en række områder i Jylland. En sådan forvaltningstilgang med gradueret jagttryk forudsætter en troværdig estimering af tætheden af lokale harebestande. Det kræver systematiske og eartede tællinger. Forvaltningsplanen anviser en praktisk anvendelig metode til sådanne tællinger. Figur Jagtudbyttet af hare i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af hare i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Hare Tende Tende Jagtudbytte (antal) Tende

24 Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af hare vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 22

25 Vildkanin Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stærkt svingende bestande. Gældende jagttid Fra 199: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : Hele året Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 3.5 Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika , % - 11,5 % - 9,4 % ** * Jagte indflydelse Usikker, især i perioder med meget små bestande. Forekomst og bestandsudvikling Vildkanine udbredelse synes at være meget stabil, men fra tid til anden forekommer der markante udsving i størrelsen af de enkelte bestande, oftest på grund af udbrud af kaninpest (Myxomatose). Når sådanne udbrud rammer bestandene på Fanø eller Endelave (i Horse Kommune), som rummer landets største forekomster af vildkaniner, så sætter det sig oftest tydelige spor i det totale jagtudbytte. Det seneste større udbrud skete på Endelave i 28, hvor kaninerne ifølge lokale jægere næsten forsvandt, og al jagt ophørte (Larsen 212). Men som det oftest er tilfældet for kaninbestande, så vil et mindre antal dyr overleve, og bestandene vil snart begynde at vokse igen. Således anføres det i notitser fra Endelave (bl.a. Larsen 212), at allerede i 211 var bestanden vokset så meget, at der igen blev drevet jagt på kaninerne, hvilket også viste sig ved en stigning i det samlede jagtudbytte (Fig ). Bestanden på Fanø blev ramt af Myxomatose i midten af 199 erne, og her faldt udbyttet med ca. 2/3 til et niveau omkring 5. Udbyttet ligger fortsat omkring dette niveau, sandsynligvis som følge af at sygdommen ikke er forsvundet helt. Den forekommer stadig, men nu kolonivis, så kun mindre dele af bestanden rammes og reduceres, me andre vokser (J. Haurum, pers. medd.). Svingningerne i bestandsstørrelsen afspejles tydeligt i svingninger i jagtudbyttet. I begyndelsen af 199 erne nåede udbyttet af vildkanin op over 16., men faldt i sæsonerne 28/9-21/11 til det laveste niveau, der er registreret siden 1952, hvor vildkanin kom med i Vildtudbyttestatistikken (Fig ). Set over de seneste 2, 1 og 5 års-perioder har udbyttet vist faldende tendeer, som dog i vid udstrækning skyldes de meget lave udbyttetal i sæsonerne Det vides ikke, hvor stor en del af udbyttet der stammer fra regulering, fx i sommerhusområder. I 1991, hvor det totale udbytte lå omkring 16., var det samlede udbytte fra Fanø og Endelave ca. 1.. I perioden blev de største udbytter nedlagt på Fanø og Endelave (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Ved den seneste jagttidsrevision i 21 blev jagte indflydelse på vildkaninen vurderet som sandsynligvis bæredygtig (Noer m.fl. 29). Det er imidlertid meget vakeligt at fastsætte et bæredygtigt bestandsniveau for en art 23

26 som vildkanin, hvor naturlige hændelser som fx sygdomsudbrud jævnligt reducerer bestandene med mere end 9 %, uden at de uddør. Det er en langt større beskatning af bestandene end den, der sker ved normal jagt, men det må erkendes, at der mangler viden om jagte betydning for bestandsudviklingen i al almindelighed, og i særdeleshed i perioder hvor bestandene er små. Det bør overvejes, hvordan det kan sikres, at den jagtlige udnyttelse i sådanne situationer er bæredygtig. I praksis ser det imidlertid ud til, at jægerne helt eller delvis indstiller jagten, når bestandene er små, og det er svært umiddelbart at pege på forvaltningsmæssige tiltag (ud over totalfredning), der kan hjælpe bestandene til en hurtigere genetablering end den, der tilsyneladende allerede sker uden formelle restriktioner. Figur Jagtudbyttet af vildkanin i jagtsæsonerne 1952/53-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af vildkanin i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Vildkanin 25. Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af vildkanin vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 24

27 Ræv Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stabil. Uddød på Bornholm på grund af skab. Gældende jagttid Fra 1994: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : 16 jun 15 feb Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 37. Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse, % -,9 % 1, % Bæredygtig. Forekomst og bestandsudvikling De fleste dake rævebestande har været ramt af ræveskab inden for de sidste tre årtier, på Bornholm og i Jylland fra midten af 198 erne og på Sjælland fra 23. Sygdommen er nu næsten forsvundet fra Jylland, men der forekommer stadig sporadiske tilfælde, især i Nordjylland. Målt på jagtudbyttet har udbruddet på Sjælland indtil videre kun haft mærkbare effekter på bestanden i de nordligste kommuner. Indekset for ræv i DOF s punkttællinger i perioden viser en signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ikke nogen signifikant udvikling for vinterindekset (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212). Set over de seneste 2 år har jagtudbyttet været særdeles stabilt uden statistisk signifikante fald eller stigninger (Fig ). Der nedlægges ræve i alle landets kommuner med undtagelse af Bornholm. Jagtudbyttet er størst i den nordvestlige del af Sjælland og lavest i den nordvestlige del af Jylland, samt Lolland og Falster (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Ræven må jages gennem hele den egentlige jagtsæson, og der er mange muligheder for regulering uden for jagttiden. Det er sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begræende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives inteivt og vedvarende, hvilket der især er åbnet mulighed for på bl.a. ejendomme med biotopplaner. På landsplan vurderes rævebestanden at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk. 25

28 Figur Jagtudbyttet af ræv i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af ræv i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Ræv Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af ræv vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 26

29 Husmår Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Status Ukendt. Stabil. Gældende jagttid Fra 1994: 1 sep 31 jan Tidligere jagttid : 16 jun 15 feb Årligt jagtudbytte i Danmark Ca. 3.6 Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika ,4 % - 2,5 % - 1,6 % ** Jagte indflydelse Bæredygtig. Forekomst og bestandsudvikling Husmåren er almindeligt forekommende over det meste af landet, og den færdes i meget forskellige biotoptyper fra åbne landbrugs- og naturområder over parcelhus- og sommerhusområder til egentlig bymæssig bebyggelse. Tidligere undersøgelser har vist, at langt den største del af jagtudbyttet af husmår omkring 8 % tages i fælder i og ved bygninger, høegårde og indhegninger, dvs. oftest i situationer og på steder, hvor husmåren kan volde problemer. Jagtudbyttet har i de seneste 2, 1 og 5 år vist faldende tendeer, dog kun statistisk signifikant i perioden , hvor udbyttet faldt 2,5 % per år (Fig ). Tilbagegangen i jagtudbyttet afspejler ikke nødvendigvis en tilsvarende tilbagegang i bestanden; den kan også skyldes en stadig aftagende fangstindsats. Tilsvarende skal det relativt høje udbytte i 21/11 ikke nødvendigvis tages som udtryk for en stigning i bestanden, men skyldes måske snarere, at de lange perioder med sne i vinteren afslørede måre færden og dermed ipirerede flere jægere til at sætte en fælde eller forsøge sig med en gammeldags mårjagt (Asferg 211). Jagtudbyttet er højest på Ærø, Samsø, Langeland og Fyn (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Husmåren må jages gennem hele den egentlige jagtsæson, og der er flere muligheder for regulering uden for jagttiden ved beboelseshuse og opdræt af fjerkræ og ænder. Derudover er der de seneste år også kotateret problemer i Danmark med husmårer, som ødelægger kabler i biler ( automår ). Det er sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begræende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives inteivt og vedvarende. På landsplan vurderes husmårbestanden at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk. 27

30 Figur Jagtudbyttet af husmår i jagtsæsonerne 1941/42-211/12 og tendeer i jagtudbyttet af husmår i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side Husmår Jagtudbytte (antal) Tende Tende Tende Figur Geografisk fordeling af jagtudbyttet af husmår vist som gennemsnitligt udbytte på kommuneplan for sæsonerne 27/8-211/12. 28

31 3.2 Fugle Foto: John Frikke. 29

32 Grågås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Seneste skøn (2): 6-1. par og sandsynligvis stigende siden da 61. individer og stigende Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt 1 31 jan på fiskeriterritoriet Tidligere jagttid : 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet Årligt jagtudbytte i Danmark individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 8,9 % 12,2 % 2, % Bæredygtig *** *** Forekomst og bestandsudvikling Ynglebestanden af grågæs i Danmark er uden tvivl i vækst. DOF s punkttællinger fra ynglesæsonen angiver en årlig og signifikant vækstrate på 6,3 % per år fra (Heldbjerg & Lerche-Jørgeen 212) og antallet af atlaskvadrater med yngleforekomst blev forøget med 75% fra til (Grell 1998). Ynglebestanden blev skønnet til par i 2 (BirdLife International 24). Udviklingen i Danmark afspejler en generel tende for den nordvesteuropæiske flyway-bestand, der er steget fra 2. til 61. fugle fra midten af 199 erne til 27/28 (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212b), hvilket også ses i størrelsen af de rastende bestande, der optælles i Danmark i september og januar (Fig ). Jagtudbyttet har været signifikant stigende fra 1992 til i dag (Fig ) og denne udvikling er stort set parallel med udviklingen i de rastende bestande om efteråret. Grågæssene nedlægges især i Nord- og Vestjylland samt på Øerne (Fig ). Vurdering af gældende jagttid I træktiden og om vinteren opholder der sig et stadigt stigende antal grågæs i Danmark, der især kommer fra ynglebestande i Norge, Sverige og Danmark (Bønløkke m.fl. 26). Ynglebestandene i Sverige og Danmark er i vækst (Lindström m.fl. 211, Heldbjerg m.fl. 211), og det samme gælder formentlig i Norge, hvor arten dog ikke er hyppig nok til at blive opfanget af det norske punkttællingsprogram. Der er intet, der tyder på, at det stigende jagtudbytte i Danmark har påvirket bestandsudviklingen i negativ retning, hvorfor jagten vurderes som værende bæredygtig. Effekten på jagtudbyttet forårsaget af den seneste udvidelse af jagttiden på fiskeriterritoriet i sæsonen 211/12 kan ikke vurderes endnu. 3

33 Figur Udviklingen i antallet af rastende grågæs optalt ved landsdækkende optællinger i Danmark i henholdsvis september og januar (data fra NOVANA programmet; Pihl m.fl. 213) samt tendeer i jagtudbyttet af grågås i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Grågås 2. Jagtudbytte (antal) Tende Bestand, september Tende Bestand, januar Tende Figur Den geografiske fordeling (i procent) af 1.38 vinger af grågås indsendt i sæsonerne 29/1-211/12 fordelt på kommuner. 31

34 Blisgås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Arten yngler ikke i Danmark. Ca. 1.2 mio. individer. Stigende. Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt jan på fiskeriterritoriet. Særfredet Nordfy kommune og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 76. Tidligere jagttid : 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet Nordfy kommune og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 76. Årligt jagtudbytte i Danmark 6-3 individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 12,8 % 18,5 % 51,7 % Bæredygtig *** * Forekomst og bestandsudvikling Blisgås yngler ikke i Danmark. Rastebestanden i Danmark er steget markant inden for de seneste 1 år (Fig ), hvilket sandsynligvis afspejler en fortsat vækst i flyway-bestanden, der er steget fra 6. til 1.2 mio. fugle fra 199 erne til 27/28 (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212b). Jagtudbyttet har vist en stigende tende på lang sigt (Fig ), men der ses en betydelig variation i udbyttet, og usikkerheden på det estimerede udbytte er høj på grund af det begræede antal vinger, der indsendes af arten. De foreliggende data indikerer dog, at udviklingen i jagtudbyttet stort set er parallel med udviklingen i de rastende bestande om vinteren. De fleste blisgæs nedlægges i den sydlige del af landet (Fig ). Vurdering af gældende jagttid Hovedparten af flyway-bestanden af blisgæs raster syd for Danmark (Madsen m.fl. 1999), og det er kun den lille del, som forekommer i den sydlige del af landet, der er eksponeret for jagten i Danmark. Der er intet, der tyder på, at det stigende jagtudbytte i Danmark har påvirket bestandsudviklingen i negativ retning, hvorfor jagten vurderes som værende bæredygtig. Særfredningen på Nordfyn opretholdes af heyn til den lille bestand, der altid har forekommet der. Effekten på jagtudbyttet forårsaget af den seneste udvidelse af jagttiden på fiskeriterritoriet i sæsonen 211/12 kan ikke vurderes endnu. 32

35 Figur Udviklingen i antallet af rastende blisgæs optalt ved landsdækkende optællinger i Danmark i januar (data fra NOVANA programmet; Pihl m.fl. 213), samt tendeer i jagtudbyttet af blisgås i de seneste 2, 1 og 5 år. Se forklaring side 8. Blisgås 1. Jagtudbytte (antal) Tende Bestand, januar Tende Tende Figur Den geografiske fordeling (i procent) af 98 vinger af blisgås indsendt i sæsonerne 29/1-211/12 fordelt på kommuner. 33

36 Sædgås Bestands- og jagtforhold Bestand i Danmark Flyway-bestand Status Arten yngler ikke i Danmark. To-tre bestande fordelt på to racer forekommer i Danmark Skovsædgås: 42. individer. Faldende. Tundrasædgås: 55.. Stigende. Gældende jagttid Fra 211: 1 sep 31 dec samt 1 31 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet i region Nordjylland og region Midtjylland. Tidligere jagttid 27-21: 1 sep 31 dec samt 1 15 jan på fiskeriterritoriet. Særfredet i region Nordjylland og i Viborg og Skive kommuner i region Midtjylland. Årligt jagtudbytte i Danmark 2-49 individer (seneste fem sæsoner) Tende i jagtudbyttet Ændring / år Signifika Jagte indflydelse 2, %,9 % 74, % Usikker Forekomst og bestandsudvikling Sædgås yngler ikke i Danmark. Udredningen af arte forekomst, jagtudbytte og forvaltning i Danmark er særdeles kompleks. Det skyldes: i) at der forekommer to racer, der er svære at adskille selv for erfarne ornitologer og stort set umulige at adskille under udøvelse af jagt (sikker bestemmelse fordrer teleskopkikkert, gode lysforhold, grundigt artskendskab), ii) at den ene race er i tilbagegang og den anden i fremgang (Fox m.fl. 21, Wetlands International 212a,b), og iii) at den relative fordeling i jagtudbyttet af de to racer er ukendt. Det samlede antal af sædgæs i Danmark om vinteren er meget varierende (Fig ). Førhen var alle sædgæs, der sås i landet, af racen skovsædgås (A.f. fabalis), me tundrasædgås (A.f. rossicus) var en meget sjælden gæst. I de senere år er der imidlertid indrapporteret et stadigt stigende antal tundrasædgæs (Fig ). Bestanden af skovsædgæs, der overvintrer i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien, kommer fra yngleområder i tajgazonen i Skandinavien, Finland og Rusland. I Danmark forekommer de fleste skovsædgæs på Øerne, men faste rastepladser findes også i den nordlige halvdel af Jylland. Bregnballe m.fl. (23) gav en grundig udredning af baggrunden for den eksisterende særfredning af delbestanden af sædgæs, der forekommer i det nordlige Jylland. Særfredningen blev dels begrundet med faldende antal i denne del af landet, men især fordi der synes at være tale om en lille og selvstændig delbestand (< 2 individer), der forekommer i det nordlige Jylland og England om vinteren. Den samlede flyway-bestand af skovsædgæs er i tilbagegang og er faldet fra 1. fugle i midten af 199 erne til 34

37 63. i 28/29 (Fox m.fl. 21). Siden er bestanden faldet yderligere, og det nyeste estimat er på 42. fugle i 211 (Wetlands International 212b). Bestanden af tundrasædgæs kommer fra yngleområder i arktisk Rusland og overvintrer i Tyskland, Holland og Belgien. De fleste tundrasædgæs forekommer på Øerne og især på Lolland og Falster, der er de eneste steder, hvorfra der regelmæssigt indrapporteres tusindtallige flokke. Antallene der ses i januar (Fig ), er lavere end om efteråret (Reservatovervågningen (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og DOFbase-indrapporteringer)). Den samlede flyway-bestand af tundrasædgæs er i fremgang, og blev opgjort til 522. fugle i 27/28 (Fox m.fl. 21) og 55. i 211 (Wetlands International 212b). Jagtudbyttet af sædgæs har været stabilt siden 199, og en mulig stigning de senere år er ikke signifikant (Fig ). Fordelingen imellem de to racer er ukendt og det estimerede udbytte af sædgæs er behæftet med betydelig usikkerhed på grund af det begræede antal vinger, der indsendes af arten. De fleste sædgæs nedlægges i den sydøstlige del af landet (Fig ). Den aktuelle geografiske fordeling af tundrasædgæs i Danmark viser en udpræget sydøstdak domina. Et udtræk fra DOFbasen af racebestemte sædgæs indrapporteret fra efterårsmånederne viser: i) at 98 % af alle tundrasædgæs er registreret i det tidligere Storstrøms Amt, og ii) at 25 % af skovsædgæssene er registreret i samme område. Der er således et betydeligt geografisk overlap mellem de to racer i denne del af Danmark, hvorimod sædgæs fra resten af landet stort set udelukkende er skovsædgæs. Samme udtræk fra DOFbasen viser, at under 5 % af skovsædgæssene i det tidligere Storstrøms Amt registreres før december måned. Jørgeen m.fl. (1994) viste, at skovsædgæssene i Sydøstdanmark stort set udelukkende forekom i området i december-marts i begyndelsen af 199 erne. Der er således intet, der tyder på, at det fænologiske møter for skovsædgåsen i denne del af landet er forandret siden da. Antallet af skovsædgæs er ofte højere i kolde vintre fordi gæs, der raster i Skåne, i normale vintre trækker til Danmark, når det bliver koldt, hvorfor det må formodes, at den relative andel af skovsædgæs stiger i de koldeste vintermåneder. Vurdering af gældende jagttid Der er behov for forøget fokus på udviklingen og fordelingen af bestandene af sædgæs. Der er ligeledes brug for mere systematiske optællinger og kortlægninger af de to racers forekomst samt en klarlægning af jagtudbyttets præcise omfang og fordeling på racerne. Præcisionen på jagtudbyttet af sædgæs kan kun forbedres, hvis betydeligt flere gåsejægere indsender vinger fra alle gæs, der nedlægges. Fordelingen mellem de to racer kan dog kun fremskaffes, hvis flere jægere samtidig medsender hovederne fra nedlagte sædgæs, eller hvis der udvikles genetiske markører til raceadskillelse, så vingematerialet kan undersøges med DNA-metoder. Baggrunden for skovsædgåse tilbagegang er ukendt bl.a. fordi der, i modsætning til de fleste andre gåsebestande i Vesteuropa, ikke findes tidsserier med ynglesucces og/eller er foretaget overlevelsesberegninger (Fox m.fl. 21). Givet at bestanden af skovsædgæs har en ugutig udvikling, vurderes der at være behov for øget beskyttelse af denne race. På grund af usikkerheden på estimaterne af jagtudbyttet kan det ikke udelukkes, at en betydelig andel af de nedlagte sædgæs er skovsædgæs, og at det er en betydende andel af bestanden, der nedlægges. Ud fra forsigtighedsprincippet og 35

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Mulighedernes jagtformer

Mulighedernes jagtformer Strand- og havjagt Mulighedernes jagtformer Tak fordi vi/jeg måtte komme her for at fortælle om strand- og havjagt, som er en mulighed der står åben for alle jægere i Danmark. Husk at præsentere dig over

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Vildtinformation 2014

Vildtinformation 2014 Vildtinformation 2014 Vildtinformation 2014 Udgivet af Miljøministeriet, Redaktør: Jacob Friis Redaktion: Jacob Christian Bertram Jens Skovager Østergaard Steffen Ejstrup Redaktionel bistand: Assia Awad,

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte

Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet fra arbejdsgruppen om Optimering af jægernes indberetning af vildtudbytte Maj 2005 Anni B. Rytter Niels Kanstrup

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Vildtinformation. Indberetninger efterlyses side 5. Ny jagtetiske regler for kronvildt. Man skyder da ikke rovfugle. Mink og Nilgæs er fredløse

Vildtinformation. Indberetninger efterlyses side 5. Ny jagtetiske regler for kronvildt. Man skyder da ikke rovfugle. Mink og Nilgæs er fredløse Vildtinformation 05 Ny jagtetiske regler for kronvildt side 6 Man skyder da ikke rovfugle side 8 Mink og Nilgæs er fredløse side 11 Skjern Enge et eldorado side 11 1 Vildtinformation 2005 Indberetninger

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Rumænien Brunbjørn 2015

Rumænien Brunbjørn 2015 Rumænien Brunbjørn 2015 I Rumænien har vi mulighed for at arrangere jagt på brunbjørn i flere forskellige revirer, hvor succesraten er meget høj. De forskellige revirer, som der jages på, er fra 10.000-24.000

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Analyse af forvaltningen af KRONDYR i Danmark Intern rapport fra arbejdsgruppe Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Foto: Peter Lassen, Hvidbjerg Klitplantage, september

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Hjortevildtoversigten

Hjortevildtoversigten Hjortevildtoversigten 2014 46 www.jaegerforbundet.dk 9 / 2014 Tekst: Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Foto: Jan Skriver m.fl. ENDNU EN GANG meldes der om massiv bestandsmæssig fremgang for både då-

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os?

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os? Er boligkrisen bag os? 08-11-2012 1 Danskerne skruer ned for sortsynet 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Nettotal Under 40 år Nykredits Huspristillid Over 40 år 2010 2011 2012 08-11-2012 2 Boligbyrden på

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere