ISBN nr.: Dato: 18. december Forsidefoto: Naturstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen"

Transkript

1

2 Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse. Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø ISBN nr.: Dato: 18. december 2014 Forsidefoto: Naturstyrelsen Resume: Natura 2000-basisanalyse for Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov. Basisanalysen sammenfatter landsdækkende, kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget af hensyn til. Basisanalysen indeholder en kortlægning af naturtyper og levesteder, en vurdering af naturtilstanden og en foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler) mod en god naturtilstand. Copyright: Naturstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk Må citeres med kildeangivelse År:

3 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode ) Basisanalysens indhold Natura 2000-planprocessen Udpegningsgrundlag Datagrundlaget Datagrundlag arter Datagrundlag naturtyper på land Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Områdebeskrivelse Udpegningsgrundlag i dette Natura 2000 område Områdets naturtyper Områdets terrestriske naturtyper Områdets sø-natur Områdets arter Fuglearter Naturtilstand og tilstand af arters levesteder Forekomst og udvikling i naturtypens areal i dette Natura 2000 område Naturtypernes tilstand og udvikling Sø-natur Levestedskortlægning og tilstandsvurdering Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyse Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyse Igangværende indsats Litteratur

4 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode ) EU s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter af europæisk betydning. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) Danmark har valgt at gøre dette ved en systematisk og tilbagevendende Natura 2000-planlægning, der på grundlag af direktivforpligtelsen og den nationale naturovervågning for 6-årige planperioder (dog 12-årige for skovbevoksede fredskovpligtige arealer) prioriterer den krævede indsats. Planperioden dækker derfor som udgangspunkt ikke de fredsskovspligtige arealer. Natura 2000-planlægningen sker efter reglerne i miljømålsloven og bekendtgørelse om Natura 2000-skovplanlægning, der fastsætter, at en Natura 2000-plan består af: Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området. Indsatsprogram. Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på baggrund af en basisanalyse og foreliggende overvågningsdata. Basisanalysen skal indeholde følgende elementer: Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for. Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler. Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden. Basisanalysen indgår efter seneste ændring af miljømålsloven ikke som en del af Natura planen, men præsenterer datagrundlaget for denne plan. Basisanalysen for planperiode blev offentliggjort 20. december Basisanalysen er siden blevet revideret og suppleret med tilstandsvurdering af en række kystnaturtyper samt med nye data om levesteder for ynglefugle. Enkelte steder er der foretaget supplerende kortlægning og tilstandsvurdering af mindre naturarealer. Endvidere har bemærkninger fra kommuner og andre interessenter indgået i revisionen af basisanalysen. Oplysninger om igangværende indsats er endvidere blevet opdateret med seneste opgørelser fra NaturErhvervstyrelsen. 4

5 1.1 Basisanalysens indhold Basisanalysen er grundlaget for målfastsættelse og indsatsprogram i Natura 2000-planen for de enkelte, udpegede Natura 2000-områder. Basisanalysen fokuserer på Natura 2000-forpligtelser og dermed på de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Basisanalysen er udarbejdet på grundlag af de nationalt indsamlede og/eller kvalitetssikrede data, der indhentes gennem det nationale overvågningsprogram for vand og natur - NOVANA. Data er offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Naturstyrelsen har i årene gennemført en fornyet og udvidet kortlægning af de enkelte habitatnaturtyper og visse arters levesteder, og data herfra udgør sammen med tilstandssystemerne for de enkelte naturtyper og visse arters levesteder omdrejningspunktet for basisanalysen. Vurderinger af de enkelte naturtypers og arters bevaringsstatus og de negative påvirkninger, som de er udsat for, bygger på NOVANA-rapporter over samme data udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Århus Universitet. Rapporterne er udarbejdet som led i DCE s funktion som fagdatacenter for det nationale overvågningsprogram. Vurdering af forstyrrelser af fugle og pattedyr bygger på DCE-rapporten - "Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne", der er udarbejdet for Naturstyrelsen i forbindelse med opfølgningen på den 1. Natura 2000-plan. Der findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse er dog ikke tilstrækkeligt ensartede og landsdækkende til, at Naturstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser, som blandt andet skal danne grundlag for en national prioritering af indsatsen i 2. planperiode. Mange af disse data vil med fordel kunne indgå i senere faser af planlægningen, ikke mindst i forbindelse med fastsættelse af konkrete forvaltningstiltag. Natura 2000-planlægningen vedrører som udgangspunkt kun de arealer, der er omfattet af miljømålsloven, da planperioden for arealer omfattet af skovloven er 12 år ( ). Naturstyrelsen har alligevel for fuldstændighedens skyld valgt i basisanalysen at medtage alle indsamlede artsdata uanset visse datasæt vedrører arealer omfattet af skovloven. Selvom basisanalysen er udarbejdet midt i gennemførslen af den 1. Natura 2000-plan, vil der for hvert enkelt område indgå en foreløbig status for gennemførslen af den 1. plan byggende på tilgængelig viden om tilsagn om tilskud efter landdistriktsstøtteordningerne og godkendte EUprojekter (Life+). 1.2 Natura 2000-planprocessen Planprocessen for de statslige Natura 2000-planer er fastsat i miljømålsloven. Med ændringen af miljømålsloven med virkning fra 1. juni 2013 er processen: Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med de berørte statslige, kommunale og regionale myndigheder og med inddragelse af nationalparkbestyrelser, foreninger, organisationer og lodsejere, som har en væsentlig interesse i planen. De tværgående, overordnede drøftelser foregår på nationalt niveau. På regionalt niveau præsenterer Naturstyrelsen basisanalyser, og et muligt planindhold drøftes. Basisanalyserne offentliggøres senest samtidig med, at drøftelser med de berørte interessenter indledes. Forslag til Natura 2000-planer for offentliggøres senest 1 år efter offentliggørelsen af basisanalyserne. Miljøministeren (Naturstyrelsen) fastsætter en frist på mindst 12 uger for indgivelse af høringssvar vedr. planforslagene. Miljøministeren vedtager efterfølgende planen. Der gælder dog særlige høringsregler, hvis det offentliggjorte planforslag ændres væsentligt. 5

6 1.3 Udpegningsgrundlag For hvert Natura 2000-område findes et udpegningsgrundlag, der ud fra de af EU fastsatte regler rummer de internationalt væsentlige arter og naturtyper for det pågældende område. For disse dyr, fugle, planter og naturtyper er der inden for de udpegede Natura 2000-områder en særlig forpligtelse. Det er alene de arter og naturtyper, der er på områdernes udpegningsgrundlag som behandles i denne basisanalyse. De danske fuglebeskyttelsesområder blev udpeget i 1983 med en lille justering i 2000, og der er nu udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder i Danmark. I 1998 blev habitatområderne tilsvarende udpeget. Disse blev justeret og udvidet, senest i 2011, og der er nu 261 habitatområder i Danmark. Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne udgør det samlede Natura 2000-netværk. Fuglebeskyttelses- og habitatområder kan være sammenfaldende eller ligge i umiddelbar tilknytning til hinanden, hvorfor der i alt er 252 Natura 2000-områder i Danmark. I Natura områder, hvor der indgår habitatområder og fuglebeskyttelsesområder med forskellig afgrænsning, er forpligtelsen i forhold til udpegningsgrundlaget udelukkende knyttet til det enkelte delområdes geografiske afgrænsning. Naturen er dynamisk, og nogle arter og naturtyper indvandrer til nye områder, mens andre af naturlige grunde forsvinder fra områder, hvor de tidligere var kendt. Endvidere forbedres vidensgrundlaget om arternes og naturtypernes forekomst inden for områderne yderligere i forbindelse med systematisk kortlægning, overvågning og andre undersøgelser. Derfor opdateres udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder med mellemrum. Dette vil typisk ske hvert 6. år forud for rapportering til EU og udarbejdelse af nye statslige Natura 2000-basisanalyser med efterfølgende Natura 2000-planer. Naturstyrelsen har i 2012 opdateret udpegningsgrundlag for såvel fuglebeskyttelsesområderne som habitatområderne efter offentlig høring. Kriterier for opdateringen og de udpegningsgrundlag, der gælder fra den 1. januar 2013, kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-indsatsen for områdets udpegede naturtyper og arter vil dog i mange tilfælde betyde, at forholdene også forbedres for en lang række både almindelige, sjældne og rødlistede arter, der findes inden for området, men som ikke er grundlag for områdets udpegning som Natura område. 1.4 Datagrundlaget Ved udarbejdelse af den enkelte basisanalyse præsenteres kun aktuelle overvågningsdata for naturtyper og arter, der er medtaget på det pågældende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Dette afsnit om datagrundlaget er en generel beskrivelse, der er dækkende for alle Natura 2000-basisanalyser. Data, der anvendes og præsenteres i denne basisanalyse, er kvalitetssikrede og landsdækkende data, der er offentligt tilgængelige. Det vil i helt overvejende grad dreje sig om data indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af det statslige overvågningsprogram - NOVANA. Den konkrete, praktiske gennemførelse af overvågningen og efterfølgende databehandling for de enkelte arter og naturtyper kan ses i de udarbejde tekniske anvisninger på DCE's hjemmeside og de årlige NOVANA-rapporter. De fleste data stammer fra den terrestriske del af overvågningsprogrammet, men derudover inddrages data indsamlet i de øvrige NOVANA delprogrammer, fx tilstandsvurderinger og levestedskortlægning i søer, kortlægning af marine naturtyper samt artsdata fra de akvatiske overvågningsprogrammer i NOVANA fx data til belysning af forekomst af lampretter andre fisk, insekter og havpattedyr. 6

7 Naturtype- og artsdata, der anvendes i basisanalyserne, kan findes på Miljøministeriets MiljøGis og i Danmarks Naturdata Datagrundlag arter Arternes udbredelse, forekomst og antal gennemgås og beskrives på baggrund af de kvalitetssikrede data, der er indsamlet i NOVANA-programmerne. I basisanalysen præsenteres udelukkende data om arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som dermed er en del af Natura 2000-forpligtelsen. Der er ikke med denne basisanalyse forsøgt analyseret og præsenteret viden om forekomst af områdets øvrige, sjældne, rød- eller gullistede arter eller arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Varetagelsen af hensynet til disse arter indgår ikke specifikt i Natura 2000-planlægningen. For den overvejende del af arterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi - Overvågning af arter I rapporten gives der et overblik over de enkelte arters forekomst og udbredelse samt en præsentation af de pågældende arters status i Danmark på baggrund af de indsamlede overvågningsdata. Metode til overvågning af arter i NOVANA-programmet er grundigt beskrevet i de tekniske anvisninger, der kan ses via DCE's hjemmeside. Fuglenes udbredelse, antal og bestandsudvikling beskrives ligeledes på baggrund af data indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af NOVANA-programmerne i perioden Princippet for overvågning af både ynglefugle og trækfugle er, at alle arter, som indgår i et eller flere Natura 2000-områders udpegningsgrundlag overvåges med varierende frekvens afhængig af artens bevaringsstatus. Arter med ugunstig bevaringsstatus overvåges oftere og mere grundigt end arter med gunstig bevaringsstatus. Data til vurdering af fuglenes forekomst er for de fleste arters vedkommende indsamlet af Naturstyrelsen og DCE. Disse data bliver for flere arters vedkommende desuden suppleret med data indsamlet af Dansk Ornitologisk Forenings medlemmer via DOF-basen. De anvendte data kvalitetssikres af DCE og/eller af Naturstyrelsen og anvendes efterfølgende i Naturstyrelsens overvågning af de pågældende fuglearter. For en række ynglefugle, der ikke er specifikt tilknyttet Natura 2000-områderne, foretages der i NOVANA overvågningen en ekstensiv overvågning, hvilket betyder, at DCE Aarhus Universitet ved udgangen af overvågningsperioden i 2015 udarbejder landsdækkende udbredelseskort for disse arter. Der findes ikke et ensartet, landsdækkende billede af deres forekomst i de Natura 2000 områder, hvor de indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Der er derfor ingen antalsangivelser i de basisanalyser, hvor disse ynglefugle indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. For den overvejende del af fuglearterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Fugle Overvågningsmetoderne for de enkelte fuglearter er beskrevet i de tekniske anvisninger Datagrundlag naturtyper på land Grundlaget for den første generation af Natura 2000-planer var kortlægning af 23 lysåbne naturtyper og 10 skovnaturtyper. Kortlægningen af de lysåbne naturtyper blev gennemført i af de daværende amter og suppleret i , mens kortlægningen af skovnaturtyperne 7

8 blev gennemført i (skovbevoksede, fredskovpligtige arealer). Kortlægningen af skovnatur på ikke-fredskovpligtige arealer er gennemført i perioden Som grundlag for udarbejdelse af denne generation af basisanalyser er der i foretaget en ny- eller genkortlægning af 33 lysåbne naturtyper og nykortlægning af fem ferske sønaturtyper i mindre søer. Kortlægningen af skovnaturtyperne er derimod ikke blevet gentaget, da planlægningen for de skovbevoksede fredskovspligtige arealer kun revideres hvert 12. år. Denne basisanalyse viser alene resultaterne for kortlægning af skovnaturtyper på de ikke fredskovspligtige arealer. 8

9 2. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-området består af habitatområde H82 (grøn afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområde F66 (blå farve). 9

10 Heden er udbredt i området (Foto Naturstyrelsen). 2.1 Områdebeskrivelse Natura 2000-område nr. 93 består af habitatområde H82 og fuglebeskyttelsesområde F66. Området ligger mellem Skærbæk og Toftlund. Størstedelen af området er statsejet. Skov dominerer, og der findes stilkegeskov, bøgeskov på mor og egekrat samt nåleskov. Under stormen i 1999 væltede ca. 620 ha statsskov i området fuldstændigt. I den sydlige del af Lindet Skov ligger Helm Polde, for hvilken der ligger en fredning, der skal sikre dens tilstand, der var ved fredningens vedtagelse i Det er tilladt at fjerne opvækst af vedplanter, dog ikke ene, på arealet. Arealerne er nu genplantet, så skoven i dag fremstår som en mere varieret skov med mange forskellige træarter. Resterne af fortidens skove, ca. 86 ha gamle bøge- og egeskove, ligger i dag stadig urørte hen, som en del af Naturstyrelsens naturskovsstrategi. I alt omfattes 214 ha af Naturstyrelsens naturskovsstrategi. Siden 2005 har Naturstyrelsens skovarealer været drevet efter naturnære principper. Jordbunden er sur og næringsfattig. Substratet veksler mellem smeltevandssand, flyvesand, samt ferskvandstørv og gytje. I Hønning Plantage ligger et åbent indsande med klitformationer og indslag af ene og dværgbuske. I skovbevoksningen findes nogle få mindre moser samt overdrev. Den prioriterede skovnaturtype skovbevokset tørvemose findes på et mindre areal. Desuden findes større arealer med stilkegeskove og krat på mager sur bund samt egekrat i Hønning Plantage. Maren Schmidts Skrøb (Lovrup Skov) og Råbjerg (Lovrup Plantage) er naturfredet med det formål at opretholde områdets karakter af egekrat. Helm Polde (i Hønning Plantage) er landskabsfredet med det formål at opretholde områdets karakter af indsande. Fuglefaunaen er artsrig og betydelig på såvel lokalt som nationalt niveau. Natura 2000-området ligger i Tønder og Haderslev Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Vadehavet og Vesterhavet. 10

11 2.2 Udpegningsgrundlag i dette Natura 2000 område Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 82 Naturtyper: Visse-indlandsklit (2310) NY Revling-indlandsklit (2320) Græs-indlandsklit (2330) Søbred med småurter (3130) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Højmose* (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Bøg på mor med kristtorn Ege-blandskov (9160) (9120) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 66 Fugle: hvepsevåge (Y) rød glente (Y) NY trane (Y) NY tinksmed (Y) stor hornugle (Y) natravn (Y) NY hedelærke (Y) NY rødrygget tornskade (Y) NY Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype.udpegningsgrundlag for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er blevet revideret som beskrevet oven for. Arter og naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget er markeret med NY. For lysåbne naturtyper er tilføjet visse-indlandsklit (2310), mens ynglefuglene Trane (Y), Hedelærke (Y), Rød glente (Y), Natravn og Rødrygget tornskade (Y) er tilføjet udpegningsgrundlaget. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de mange sammenhængende skovog lysåbne naturtypearealer 11

12 2.3 Områdets naturtyper Natura 2000-områdets indhold af habitat-naturtyper, der er omfattet af planlægningen, fremgår af udpegningsgrundlaget. I Danske Naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk findes en beskrivelse af de enkelte naturtyper og nogle af deres typiske arter. Oversigtskort over områdets kortlagte naturtyper. 12

13 I figuren ovenfor er oversigtligt vist udstrækningen af de kortlagte naturtyper, der udgør en del af områdets udpegningsgrundlag. Kortet viser den samlede udbredelse af de lysåbne naturtyper, skovnaturtyper på ikke-fredskovspligtige arealer samt sønaturtyperne. For en mere detaljeret visning af naturtypens udbredelse henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Områdets terrestriske naturtyper Arealfordelingen af områdets kortlagte terrestriske naturtyper Områdets sø-natur Områdets sønatur er registreret forskelligt afhængig af størrelsen. Søer under 5 ha er kortlagt og naturtype-bestemt på baggrund af søernes naturindhold. Disse søer er typisk meget små, og er derfor neden for angivet som antal. For søer over 5 ha er der i vandplanen for området foretaget en registrering af søens naturtype-indhold. Disse søers naturtype-indhold er angivet som areal i ha. Søer under 5 ha Søer under 5 ha kortlægges i forbindelse med NOVANA-programmets småsø overvågning samt i forbindelse med kortlægning af levesteder for vandhulsarter. I kortlægningen indgår en naturtypebestemmelse. Kortlægningen er igangsat, men ikke færdiggjort i alle områder. Antallet af småsøer med indhold af sønaturtyper kan derfor være større end det kortlagte antal. 13

14 Kortlagte søer under 5 ha fordelt på sø-naturtyper. Der er kortlagt en ret næringsfattig sø med småurter ved søbredden (3130), en næringsrig sø (3150) og 6 brunvandede søer (3160). De dækker et samlet areal på henholdsvis 0,1 ha, 0,1 ha og 0,7 ha. Søer over 5 ha Større søer er ikke kortlagt og natur-tilstandsvurderet i forbindelse med NOVANA-kortlægningen af habitatområdernes naturtyper. I alle større søer er der dog gennem flere overvågningsperioder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, systematisk indsamlet data om søernes miljøtilstand og naturindhold. Det drejer sig om udvikling over tid i sigtdybde, indhold af klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof. Disse data er præsenteret i Vandplanen for området. På baggrund af data er der foretaget en vurdering af miljøtilstand og målopfyldelse for søerne. På baggrund af den registrerede plantevækst i søerne er der endvidere foretaget en identifikation af søernes naturtypeindhold. Der er ikke kortlagt søer over 5 ha i området. 14

15 2.4 Områdets arter Fuglearter Fuglebeskyttelsesområde 66 - Lindet Skov, Hønning Mose og Plantage, Lovrup Skov og Skrøp Ynglefugle Hedelærke Hvepsevåge Natravn Rød glente Rødrygget Tornskade Stor hornugle Tinksmed Trane Ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen Årene indgår i det igangværende overvågningsprogram, og der er for denne periode alene medtaget data for de år, hvor den pågældende art er en del af programmet. Hvepsevåge Hvepsevåge yngler i Danmark primært i ældre, store løvskove, hvor reden placeres i de mere lysåbne dele af skoven, og fuglene fouragerer i skoven, men også i lysåbne områder som enge og moser i umiddelbar nærhed af skoven. Arten er trækfugl og overvintrer i Afrika syd for Sahara. Hvepsevåge er en sky ynglefugl, der overvejende er udbredt i løvskovsområderne øst og nord for israndslinjen gennem Jylland og på Fyn og Sjælland. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen. Arten blev senest overvåget i Den samlede danske bestand blev i slutningen af 1980 erne anslået til ca. 650 ynglepar, og det vurderes, at såvel bestandsstørrelse som udbredelse har været stabil siden 1980 erne. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Rød glente Rød glente er en fåtallig ynglefugl, som findes spredt over hele Danmark, men dog sjældent i den vestlige del af Jylland.Arten yngler oftest i områder med en mosaik af marker, småskove, hegn etc. I praksis kan arten slå sig ned næsten alle steder i det danske landbrugsland. Reden placeres i smålunde eller skovbryn med ingen eller meget få menneskeskabte forstyrrelser. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af data fra DOFbasen. Disse data kvalitetssikres af DCE og anvendes efterfølgende til Naturstyrelsens overvågning af arten. Arten er seneste overvåget i Rød glente genindvandrede til Danmark i ca Først på Sjælland, men senere i Østjylland, hvor den største bestand i dag findes. Rød glente er først tilføjet til udpegningsgrundlaget ved udgangen af 2012, og der er derfor ikke gennemført overvågning af arten. Trane Trane yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede moser og i mindre skovmoser. Arten er trækfugl, som overvintrer i Spanien. Tranen forsvandt i midten af 1800-tallet fra Danmark som ynglefugl. I

16 var der et enkelt dansk ynglepar og frem til ca var bestanden lille. Herefter er der konstateret en meget markant fremgang i antallet af ynglende traner, og bestanden vurderes i dag at være på mellem 102 og 114 ynglepar. Den er i dag mest udbredt i Nord- og Sydjylland samt på Bornholm, og der findes stadig kun få ynglepar på øerne. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu hvert 3. år. Ynglebestanden er seneste overvåget i Trane har været i været i hastig fremgang både på kort sigt i overvågningsperioden, men også på længere sigt i perioden har tranebestanden været i konstant fremgang. Ynglende trane har været observeret jævnligt siden Således er der optalt mellem 1 og 3 ynglende par i området, og senest i 2011 er det talt 2 ynglende par. Arten synes at være stabil som ynglefugl i området. Forstyrrelse i ynglehabitatet er tilsyneladende ikke en trussel mod arten. Tinksmed Tinksmed er i Danmark tæt knyttet til næringsfattige hedemoser og småsøer og kær på heder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 2. år - senest i Den var tidligere en ret almindelig ynglefugl i Jylland, men er i gennem 1900-tallet gået stærkt tilbage og forekommer nu alene i Vest- og Nordvestjylland Samlet set har den danske bestand været i fremgang i overvågningsperioden , men artens udbredelse indskrænkes og bestanden af tinksmed er i helt overvejende grad koncentreret på hederne i Thy, men de resterende bestande er i kraftig tilbagegang.. Den største trussel for arten er tilgroning af ynglelokaliteterne, men noget tyder også på, at den er udsat for trusler på artens overvintringslokaliteter i Afrika, da dens tilbagegang ikke alene kan forklares med forholdene på artens ynglepladser. Arten var til stede i med op til fem ynglende par i 2004, men er herefter ikke observeret. Det er uvist, hvad der er årsag til fraværet af ynglende tinksmed i området. Stor hornugle Stor hornugle genindvandrede i 1984 til Danmark. Indvandringen skete som et resultat af et omfattende projekt med udsætning af stor hornugle i Nordtyskland. I Danmark foretrækker arten at yngle på skrænter i grusgrave eller i større skove oftest med begrænset menneskelig aktivitet, men den træffes også flere steder i grusgrave hvor der stadig forgår gravearbejde. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen. Siden 1984 er ynglebestanden steget støt og roligt og det vurderes at der i dag yngler par i Jylland. Arten kan dog være svær at registrere, og antallet kan være lidt højere. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Natravn Natravnen yngler i Danmark helt overvejende i åbne nåleskove. Arten er trækfugl der overvintre i Øst- og Sydafrika. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen én gang i overvågningsperioden senest i Vurderet på baggrund af disse data fra 2007 er natravn udbredt i Jylland og pletvis forekommende på øerne. Den samlede danske bestand blev i midten af 1990 erne opgjort til par. Ynglebestanden af natravn er dårlig kendt før 1996, men vurderes som stabil i perioden Udbredelsen er i stigende grad koncentreret i Vest- og Nordjylland, mens arten synes at mangle for områder i Østjylland samt på øerne. På baggrund af artens valg af ynglested vurderes der ikke at være egentlige trusler mod den i Danmark. 16

17 Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Hedelærke Hedelærke yngler i åbne, sandede områder med lidt spredt vegetation, så som heder, klitheder og ryddede områder i nåleskove. Arten er trækfugl som overvintrer i Sydvesteuropa. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen én gang i overvågningsperioden senest i Vurderet på baggrund af overvågningsdata fra 2009 er hedelærke udbredt i Jylland og kun pletvis forekommende på øerne. Bestandsudviklingen for hedelærke har både på kort sigt i overvågningsperioden og på længere sigt formentlig været nærmest stabil. Med artens valg af levested synes der ikke at være egentlige trusler mod den i Danmark. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Rødrygget tornskade Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper eks. heder, overdrev, ryddede skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Arten er en trækfugl der overvintrer i Øst- og Sydafrika. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten én gang i overvågningsperioden på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen - senest i Vurderet på baggrund af disse observationer fra 2009 er rødrygget tornskade udbredt i hele landet. Udbredelsen synes at være stabil dog med en vist forskydning mod vest. Bestandsudviklingen for arten vurderes som stabil eller i de allerseneste år som i tilbagegang. Ødelæggelse af ynglehabitater samt tørke i artens overvintringskvarterer anses som de største trusler mod arten. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. 17

18 2.5 Naturtilstand og tilstand af arters levesteder Overvågningen og kortlægningen af naturtyperne og levesteder for arter viser, at mange af disse i forskelligt omfang bliver påvirket af en række faktorer, som kan have betydning for naturtypernes og levestedernes tilstand og indhold af dyre- og plantearter. Vurdering af naturtypernes naturtilstand bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser, hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Tilstandssystemet er nærmere beskrevet i DCE`s rapport Vurdering af naturtilstand, som er indarbejdet som en del af: Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, der i de lysåbne naturtyper er baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Artsindeks for søer er beregnet ud fra alle fundne arter i både rørsump og sø. Struktur- og artsindeks for den enkelte naturtype vægtes sammen til naturtypens tilstandsklasse på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Tilstandsklasser for naturtyper. Natura 2000-områdernes lysåbne, terrestriske naturtyper blev første gang systematisk kortlagt i Her blev 23 naturtyper kortlagt. I er de 23 lysåbne naturtyper blevet genkortlagt, og de resterende 10 terrestriske naturtyper er blevet inddraget i kortlægningen. For at sikre sammenligneligheden er det tilstræbt at indsamle data fra nøjagtig samme steder som i den første kortlægning. Det har imidlertid ikke været muligt i alle tilfælde, da den nye kortlægning er gennemført efter en lidt mere detaljeret metode samtidig med, at metoden bygger på en mere detaljeret definition af de enkelte naturtyper. En grundig beskrivelse af metoden til kortlægning af de terrestriske naturtyper i det nationale overvågningsprogram kan ses i den tekniske anvisning. Den nye kortlægning er således mere detaljeret og giver dermed et forbedret billede af udstrækningen og tilstanden af områdets habitatnatur. En sammenligning af resultaterne fra kortlægningerne i og kan i flere habitatområder vise, at der tilsyneladende er sket markante udsving både i antallet af naturtyper, deres arealer og deres tilstand. Disse udsving repræsenterer kun i få tilfælde reelle, naturmæssige ændringer. I mange tilfælde er udsvingene et resultat af større detaljeringsgrad og metodemæssige 18

19 ændringer i kortlægningen. For dette Natura 2000-område er udsving i kortlagt naturareal og vurderet naturtilstand vist og kommenteret neden for Forekomst og udvikling i naturtypens areal i dette Natura 2000 område Arealfordelingen og udviklingen af de terrestriske naturtypers arealer fremgår af figuren neden for. Fordeling og udvikling af naturtypernes areal. I figuren er der foretaget en sammenstilling af de kortlagte, terrestriske naturtypers areal for 1. og 2. kortlægningsperiode. Flere naturtyper var ikke omfattet af kortlægningen Inden for området er der i alt i den seneste naturtype-kortlægning kortlagt 126,4 ha. I den første kortlægning af naturtyper blev der i alt kortlagt 124,1 ha. Forskellen i det kortlagte naturareal er forklaret neden for. Af ovenstående figur fremgår det, at det kortlagte areal med tør hede (4030) er faldet fra 71,4ha til 6,3 ha, mens det kortlagte areal med henholdvis revling-indlandsklit (2320) og visse-indlandsklit (2310) er steget fra 0 til 54,9 ha og 0 til 13,6 ha. Ved kortlægningen er der gennemført en mere detaljeret kortlægning, hvor man har opdelt forekomsterne med tør hede (4030) i forekomster med indlandsklit-naturtyperne og tør hede (4030). Under kortlægningen blev der kortlagt 3,8 ha enekrat (5130) som en del af en mosaik sammen med tør hede (4030). De mere detaljerede definitioner har medført, at arealerne under kortlægningen ikke længere kan betegnes som enekrat. Under kortlægning blev der kortlagt 2,9 ha med højmose (7110). En del af disse arealer er under om kortlægningen omkategoriseret til nedbrudt højmose (7120) og i et enkelt tilfælde våd hede (4010). De mere detaljerede definitioner af naturtyperne har resulteret i en ændret opfattelse af, at den tidligere kortlagte forekomst af naturtype aktiv højmose (7110) reelt 19

20 tilhører naturtyperne nedbrudt højmose (7120). Ændringen fra nedbrudt højmose (7120) til våd hede (4010) skyldes dog en fejlkortlægning under første kortlægningsperiode. Skovnaturtyperne er kun kortlagt én gang i perioden I denne planperiode behandles kun skovnatur uden fredskovspligt. Der er kortlagt 5 ha stilk-egekrat (9190) og 22 ha skovbevokset tørvemose (91D0), der ikke er omfattet af fredsskovpligt Naturtypernes tilstand og udvikling Tilstanden og udviklingen af de terrestriske naturtyper fremgår af figuren neden for. De kortlagte naturtypers areal og udvikling fordelt på tilstandsklasser ved kortlægningen i og i Områderne med indlandsklittyperne visse- (2310) og revling-indlandsklit (2320) optræder for størstedelen af områdernes vedkommende sammen i en mosaikstruktur. Naturtilstanden vurderes som værende god for arealer med disse naturtyper. Arts- såvel som strukturindekset ligger i klasse 1-2 for størstedelen af arealerne med indlandsklit. Strukturindekset afspejler en generelt god vegetationsstruktur med en begrænset tilgroning med vedplanter og invasive arter. På arealerne med revling-indlandsklit (2320) foregår der endvidere en hensigtsmæssig drift i form af afgræsning. Artsindeks indikerer at naturtypernes karakteristiske artssammensætning er godt repræsenteret. Naturtilstanden for våd hede (4010) vurderes som værende moderat for 3,7 ha og god for 8,5 ha. For naturtypen gælder at 8,5 ha er i strukturklasse 1 og 1,6 ha er i strukturklasse 2 og 2,1 ha er i strukturklasse 3. De generelt gode strukturer fremmer den for naturtypen karakteristiske artssammensætning. Således er arealer med våd hede placeret i artsklasse 2 for 8,5 ha vedkommende og artsklasse 3 for 3,7 ha vedkommende. Områder med strukturklasse 3 har en mere udtalt tilgroning med vedplanter og høje urter, dårlige hydrologiske forhold samt fravær af pleje. 20

21 Naturtypen tør hede (4030) udgør en mindre del af det kortlagte areal med i alt 6,3 ha. Naturtilstanden er ringe for naturtypen, fordi den karakteristiske artssammensætning er dårligt repræsenteret, og fordi strukturerne er ugunstige pga. tilgroning med invasive arter og vedplanter som følge af manglende afgræsning eller anden form for pleje. Tidvis våd eng (6410) forefindes på i alt 9,3 ha, hvoraf 2,2 ha er i en god og 7,1 ha er i moderat naturtilstand. For områderne med tidvis våd eng gælder, at størstedelen (8,3 ha) af dem har et relativt højt artsindeks og befinder sig i artsklasse 2. Modsat afspejler strukturindekset at der for 6,1 ha sker en tilgroning med høje urter og vedplanter, samt at der for naturtypen er dårlige hydrologiske forhold. Naturtilstanden vurderes som værende god for 14,9 ha og moderat for 11,1 ha kortlagt som nedbrudt højmose (7120). Generelt gælder at områder kortlagt med naturtypen har et højt artsindeks, hvor 25,0 ha er klassificeret som artsklasse 1-2, mens kun 1 ha er klassificeret som artsklasse 3. Modsat er strukturindekset lavt for 24,1 ha, hvor 10,1 ha er i strukturklasse 5 og 14,6 ha er i strukturklasse 3. Det generelt lave strukturindeks skyldes afvanding, tilgroning med vedplanter, uhensigtsmæssig landbrugsdrift, fravær af positive og tilstedeværelse af negative naturkarakteristika. Hængesæk (7140) udgør i alt 3,7 ha, hvor 3,1 ha er i moderat, mens 0,6 ha er i høj naturtilstand. Den overvejende moderate tilstand skyldes et relativt lavt arts- såvel som strukturindeks. De ugunstige strukturer skyldes fortrinsvis tilgroning med vedplanter og udbredt tilstedeværelse af negative naturtype karakteristika. Naturtilstanden for områder med skovnaturtyper, der ikke er omfattet af fredskovspligt, er god som følge af gode strukturer og en moderat til god artssammensætning Sø-natur Søer under 5 ha er naturtype-kortlagt på baggrund af vegetation og en række strukturparametre, metoden er grundig beskrevet i den tekniske anvisning via DCE s hjemmeside. I områder, hvor der er foretaget kortlægning af levesteder for vandhulsarter, indgår disse vandhuller i kortlægningen. Der er ikke udviklet et tilsvarende system til habitat-naturtype-kortlægning og tilstandsvurdering af søer over 5 ha. Større søers miljø- og naturtilstand er beskrevet i vandplanen for området. 21

22 Antal og tilstand af de kortlagte småsøer i området. Den kortlagte forekomst af naturtypen ret næringsfattige sø (3130) er i en ringe naturtilstand som følge af ringe strukturer og en moderat artssammensætning. Den næringsrige sø (3150) er i en moderat naturtilstand med moderate strukturer og en moderat artssammensætning. Størstedelen af de kortlagte brunvandede søer (3160) har en god eller høj naturtilstand som følge af gode strukturer samt en god artssammensætning for 4 ud af 6 søer. En enkel forekomst er i moderat naturtilstand. 22

23 2.5.4 Levestedskortlægning og tilstandsvurdering Inden for området er der foretaget kortlægning af levesteder for enkelte arter. Kortlægningen er foretaget ved registrering af relevante biologiske og strukturelle forhold i områdets småsøer - og for eremits vedkommende, strukturparametre knyttet til gamle træer. Der er tilsvarende kortlagt og tilstandsvurderet levesteder for nogle af områdets udpegede ynglefugle. Arter Der er kortlagt et muligt levested for tinksmed beliggende i Hønning Mose. Kortlagte, mulige levesteder for tinksmed. Levesteder for tinksmed ligger oftest på åbne, fugtige heder og i hedemoser med lav vegetation og vandflader, der ikke tørrer ud hurtigt. Kortlægningen af disse ynglefugles levesteder er foretaget i , og den beregnede tilstand af disse fremgår af nedenstående diagram. De enkelte levesteders tilstand kan ses præsenteret på kort via Naturstyrelsens MiljøGis. 23

24 Antal og tilstand af de kortlagte levesteder for ynglefugle. Det kortlagte levested for tinksmed er i moderat naturtilstand, hvilket skyldes en mangel på mudderflader og blankt vand samt risiko for prædation fra ræv. 2.6 Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) Negative påvirkninger/trusler defineres i denne sammenhæng som påvirkninger, der - hver for sig eller i kombination indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det er således nødvendigt på kort eller langt sigt - at imødegå truslen, hvis naturtypen eller levestedet skal sikres gunstig bevaringsstatus Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyse Vurdering af en række væsentlige trusler har indgået konkret i kortlægning og tilstandsvurdering af naturtyper og levesteder inden for det gennemførte NOVANA-program. Der er desuden foretaget vurdering af registrerbare trusler for arter. Der er tale om kendte og aktuelle trusler med fokus på de forhold, som det er muligt at håndtere forvaltningsmæssigt. Omfanget af disse trusler for dette områdes lysåbne naturtyper og levesteder er vist neden for og betydningen er konkret beskrevet og vurderet. I den konkrete tekst under hver trussel medtages omtale af arter, hvor truslen også har betydning for en eller flere arter på udpegningsgrundlaget. Dokumenterede trusler for arter er desuden vurderet selvstændigt. Det drejer sig om truslerne tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, direkte påvirkning fra landbrugsdrift, forekomst af invasive arter, forstyrrelse af fugle samt prædation. 24

25 Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter De fleste lysåbne naturtyper er afhængige af græsning eller høslæt oftest som et led i ekstensiv landbrugsdrift. Ved ophør af græsning eller høslæt vil naturarealet gro til i høje urter og vedplanter, og de lyskrævende, lavtvoksende arter, der er karakteristiske for naturtyperne bliver udkonkurreret. Ved naturtypekortlægningen er dækningsgraden af forskellige struktur-elementer vurderet, bl.a. dækningsgraden af middelhøje græs-/urtevegetation (15 50 cm), dækningsgraden af høj græs- /urtevegetation (over 50 cm) og kronedækket af træer og buske. Dækningsgraden er vurderet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist fordelt på naturtyper i de efterfølgende figurer. Omfanget og betydningen af tilgroningstruslen er vurderet ved at sammenholde de indsamlede oplysninger om tilgroning med middelhøje urter, høje urter samt med træer og buske. 25

26 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af cm høje urter. 26

27 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af urter over 50 cm. 27

28 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af buske og træer. Middelhøj urtevegetation udgør en høj andel af vegetationsdækket på store dele af arealet kortlagt med revling-indlandsklit (2320), tidvis våd eng (6410), våd hede (4010), tør hede (4030), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). I optimal tilstand udgør middelhøje urter en høj andel af vegetationsdækket på våd hede (4010) og tidvis våd eng (6410). På de kortlagte arealer med naturtyperne revling-indlandsklit (2320) og tidvis våd eng (6410) udgør høj urtevegetation en høj andel af vegetationsdækket. Høj urtevegetation udgør desuden en høj andel af vegetationsdækket på en mindre del af områderne kortlagt som våd hede (4010). Vedplanter udgør en ikke ubetydelig arealandel af områderne kortlagt som tør hede (4030), tidvis våd eng (6410), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). Områder under tilgroning er generelt resultatet af en manglende pleje i form af afgræsning, slåning eller høslæt. Dog kan det konstateres, at høje og middelhøje urter på trods af pleje udgør en høj andel af vegetationsdækket på naturtypen revling-indlandsklit (2320). Uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper Inddigning og kunstig afvanding med grøfter, dræn eller pumper forandrer naturen og kan føre til ændring i vegetationen, således at den naturlige, naturtype-karakteristiske vådbundsvegetation erstattes af en vegetation, der i højere grad præges af mere almindelige, konkurrence-stærke tørbundsarter. Ved naturtypekortlægningen er det på lavbundsarealer vurderet, hvor stor effekt afvanding har på vegetationens sammensætning af arter. Effekten er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren nedenfor fordelt på naturtyper. 28

29 Andel af de kortlagte naturtyper med udtørring/grøftning eller anden afvanding 1. Ingen afvanding 2. Nogen afvanding 3. Tydelige tegn på afvanding 4. Afvanding udbredt 5. Fuldstændig afvandet. Naturtyperne tidvis våd eng (6410) og nedbrudt højmose (7120) er præget af en udbredt afvanding. En mindre del af det kortlagte areal med våd hede (4010) og hele arealet med hængesæk (7140) viser også tegn på afvanding. Direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer Intensiv landbrugsdrift på arealer, der grænser lige op til naturarealer, kan indebære en negativ påvirkning af naturindholdet i randområdet som følge af afdrift/udskylning af overskud af gødning eller sprøjtemidler. Forøget næringsindhold kan medføre, at naturtypens karakteristiske arter udkonkurreres af højtvoksende arter, der favoriseres af det forøgede næringsindhold. Direkte tilførsel på naturarealet har samme effekt. Ved naturtypekortlægningen er det samlede omfang af gødskning, tilskudsfodring og afdrift fra sprøjtning på arealet vurderet. Arealandelen er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren fordelt på naturtyper. 29

30 Andel af de kortlagte naturtyper med direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer. 30

31 En del områder kortlagt som nedbrudt højmose (7120) er under negativ påvirkning fra det omgivende landbrug. Der er tale om en enkelt forekomst af naturtypen, der omgives af intensivt landbrug til alle sider. Ca. 1 ha. med tidvis våd eng (6410) er også påvirket. Forekomst af invasive arter Invasive plantearter er ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation. Forekomst af invasive arter er en trussel, fordi arterne breder sig ekspansivt og udkonkurrerer de arter, der er karakteristiske for naturtyperne. Invasive arter er særlig et problem i kyst- og klitnaturtyperne samt på hederne. Ved naturtypekortlægningen er det vurderet, på hvor stor en andel af det samlede areal, der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 2 til den tekniske anvisning for kortlægningen. Resultaterne er vist - fordelt på naturtyper i figuren nedenfor. 31

32 Andel af de kortlagte naturtyper med forekomst af invasive arter. På naturtyperne visse- og revling-indlandsklit forekommer invasive arter ikke. Mens invasive arter i begrænset omfang forekommer på naturtyperne våd hede (4010), tør hede (4030), tidvis våd eng (6410), nedbrudt højmoser (7120) og hængesæk (7140). Hele arealet med tør hede (4030) har en stor andel med invasive arter, idet dækningen er på 10-25%. Forstyrrelser af fugle og havpattedyr DCE har vurderet betydningen af forstyrrelse for Natura 2000-områdernes udpegede arter, samt vurderet om eksisterende beskyttelsesbestemmelser er tilstrækkelige -Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne. Det vurderes i DCE-rapporten for ynglefuglene: at det er uvist om forstyrrelse udgør en trussel for tinksmed. Dette er ikke vurderet for de resterende arter på udpegningsgrundlaget. 32

33 2.6.2 Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyse Næringsberigelse (eutrofiering) Et forøget plantenæringsindhold af primært kvælstofforbindelser i naturtyperne medfører generelt, at der sker ændringer i konkurrenceforholdene mod mere kvælstofelskende arter. Effekter på en række artsgrupper er nogenlunde ens på tværs af økosystemer med en generel nedgang i de kvælstoffølsomme arter, som oftest er karakteristiske for naturtyper i god naturtilstand. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kap i Natur og Landbruskommissionens statusrapport fra Den uhensigtsmæssige næringsberigelse kan stamme fra flere kilder: Deposition af luftbårne kvælstofforbindelser herunder ammoniak er ofte den væsentligste påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper. Naturtyperne har forskellig sårbarhed over for kvælstofdepositionen. Der er generelt sket et fald i den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealerne inden for de seneste år. Faldet skyldes en nedgang i udledningen fra både danske kilder og udenlandske kilder. Denne reduktion forventes at fortsætte som følge af national og udenlandsk regulering. På trods af reduktionen er tålegrænserne fortsat overskredet på en væsentlig andel af naturarealerne, og det giver forringede muligheder for på sigt at opnå eller fastholde en gunstig naturtilstand. Emissionen fra landbrug reguleres gennem husdyrgodkendelsesloven. Med den seneste regulering af loven i 2010 indførtes skærpede krav til godkendelse af husdyrbrug, så der reguleres på den maksimalt tilladte ammoniakdeposition fra lokale husdyrbrug til sårbare naturområder. Denne regulering bidrager til at mindske væsentlige miljøpåvirkninger med ammoniak som følge af lokale påvirkninger af naturområder fra husdyrbrug. Overfladisk tilførsel eller tilførsel med drænvand fra tilgrænsende, gødskede dyrkningsarealer. Påvirkningen afhænger af topografien og dyrkningspraksis på naboarealer. Randzonelovens indførelse af 10 m randzoner langs visse vandløb vil begrænse den negative effekt for søer, vandhuller og vandløb Fastholdt pulje af næring fra tidligere gødskning. Denne pulje kan gradvis nedsættes ved i en årrække at vælge en driftsform, der aktivt fjerner næringsstoffer fra naturarealet. Tilførsel med udstrømmende, næringsberiget grundvand. Belastningen af grundvandet med nedsivende næringsstoffer reguleres af gødskningsloven. Der er igangsat et projekt i regi af det nationale overvågningsprogram, der generelt skal belyse sammenhængen mellem grundvandskvalitet og naturtilstand i grundvandsafhængige naturtyper. Vandindvinding Kilder, rigkær og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper er helt afhængige af en høj grundvandsstand samt mængden og kvaliteten af det udstrømmende grundvand. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformål kan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og en generel sænkning af vandstanden. En sådan udtørring betyder ændring i vegetationen fra en våd mose med udbredt forekomst af mosser til en mere engagtig vegetation. Udtørringen kan ligeledes resultere i en eutrofiering. Tilknyttede dyre- og plantearter vil ligeledes blive negativt påvirkede. Miljøfarlige stoffer Tilstedeværelse af udvalgte miljøfarlige stoffer i vandmiljøet overvåges i det nationale overvågningsprogram. Den konkrete betydning for arter og naturtyper er ikke systematisk opgjort. Tilstedeværelsen af stofferne reguleres af miljøbeskyttelsesloven og gennem vandplanlægningen. 33

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-271-6. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-271-6. Dato: 18. december 2014 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 År: 2014 ISBN nr.: 978-87-7091-271-6 Dato: 18. december 2014 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Stege Nor Natura 2000-område nr.180 Habitatområde nr. 179

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139, Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-327-0. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Stege By set fra Stege Nor. Fotograf: Naturstyrelsen.

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-327-0. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Stege By set fra Stege Nor. Fotograf: Naturstyrelsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Stege Nor Natura 2000-område nr.180, Habitatområde nr. 179 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse.

Læs mere

ISBN nr. 978-87-7091-464-2. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Resume:

ISBN nr. 978-87-7091-464-2. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Resume: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 revideret udgave for Adler Grund og Rønne Banke Natura 2000-område nr. 252 Habitatområde 261 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse. ISBN nr. 978-87-7091-464-2

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214, Habitatområde H214

Natura 2000 basisanalyse Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214, Habitatområde H214 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214, Habitatområde H214 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Tolne bakker. Copyright: Naturstyrelsen, Miljøministeriet

Læs mere

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder

Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Natura 2000 basisanalyse 2016-21 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Natura 2000-område nr. 40 Habitatområde H40, H226 og H227 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Karup Å, Kongenshus

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Maribosøerne Natura 2000-område nr. 177 Habitatområde H156 Fuglebeskyttelsesområde F87

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Maribosøerne Natura 2000-område nr. 177 Habitatområde H156 Fuglebeskyttelsesområde F87 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Maribosøerne Natura 2000-område nr. 177 Habitatområde H156 Fuglebeskyttelsesområde F87 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Maribosøerne Natura 2000-område

Læs mere

ISBN nr.: Dato: 18. december Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: Dato: 18. december Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Rubjerg Knude og Lønstrup Klit Natura 2000-område nr. 7, Habitatområde H7

Natura 2000 basisanalyse Rubjerg Knude og Lønstrup Klit Natura 2000-område nr. 7, Habitatområde H7 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klit Natura 2000-område nr. 7, Habitatområde H7 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Copyright:

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Frøslev Mose Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Frøslev Mose Udgiver: Aabenraa

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne Natura 2000-område nr. 186, Habitatområde H162, Fuglebeskyttelsesområde F80

Natura 2000 basisanalyse Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne Natura 2000-område nr. 186, Habitatområde H162, Fuglebeskyttelsesområde F80 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne Natura 2000-område nr. 186, Habitatområde H162, Fuglebeskyttelsesområde F80 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146, Habitatområde H129

Natura 2000 basisanalyse Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146, Habitatområde H129 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146, Habitatområde H129 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Hejede Overdrev,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H 153 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Maltrup Skov nr. 174. Habitatområde H153 Guldborgsund

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kongens Mose og Draved Skov

Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Titel: Natura 2000-handleplan for Kongens Mose og Draved

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Jyske Rev, Lillefiskerbanke Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257

Natura 2000 basisanalyse Jyske Rev, Lillefiskerbanke Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Jyske Rev, Lillefiskerbanke Natura 2000-område nr. 248, Habitatområde H257 Kolofon Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Jyske Rev Natura 2000-område nr. 248 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Forslag August Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 1 Forslag August 2016 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 2 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan 2016-2021, Rødme Svinehaver Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198

Natura 2000 basisanalyse Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00970 Ref. mohol/mamor Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Kolofon. Titel: ISBN nr

Kolofon. Titel: ISBN nr Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 plan 2015-2021 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord Natura 2000- område nr. 78 Habitatområde H67 Fuglebeskyttelsesområde F45

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118, Fuglebeskyttelsesområde F106

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Rebild Bakker. Fotograf: Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Rebild Bakker. Fotograf: Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Natura 2000-område nr. 18, Habitatområde nr. 20, Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Nakskov Fjord

Læs mere

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61

Natura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61 Natura 2000-handleplan Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Indholdsfortegnelse Forord...1/30 Baggrund...3/30 Sammendrag af den statslige

Læs mere

År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Strandeng og lagunen Østerø Sø. Fotograf: Erik Vinther.

År: ISBN nr Dato: 18.december Forsidefoto: Strandeng og lagunen Østerø Sø. Fotograf: Erik Vinther. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Østerø Sø Natura 2000-område nr. 115 Habitatområde H99 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse.

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse Brabrand Sø Natura 2000-område nr. 233, Habitatområde H233

Natura 2000 basisanalyse Brabrand Sø Natura 2000-område nr. 233, Habitatområde H233 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Brabrand Sø Natura 2000-område nr. 233, Habitatområde H233 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Brabrand Sø med omgivelser Natura 2000-område nr. 233

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Natura 2000-planproces ( ) Indledende dialog med foreninger og organisationer

Natura 2000-planproces ( ) Indledende dialog med foreninger og organisationer Natura 2000-planproces (2016-21) Indledende dialog med foreninger og organisationer Aalborg den 5. marts 2014 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Hede og overdrev ved Mørke Sø Fotograf: Peter Bundgaard

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Hede og overdrev ved Mørke Sø Fotograf: Peter Bundgaard Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde nr. H41, Fuglebeskyttelsesområde nr. F29 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 227 Mols Bjerge med kystvande Udkast til Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage Natura 2000-område nr. 84 Habitatområde H73 Fuglebeskyttelsesområde F50 og F 56 1 Titel: Forslag

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April 2016

År: ISBN nr.: Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Skjern Å Natura 2000-område nr. 68 Habitatområde H61 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Resume:

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: 18.december Resume: Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Sprog: Dansk År: 2014 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Gudenå og Gjern Bakker Natura 2000-område nr. 49 ISBN nr. 978-87-7091-744-5 Dato: 18.december

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund Natura 2000-område nr. 171 Habitatområde H150 og H207 Fuglebeskyttelsesområde F90 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228. År: 2016

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228. År: 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2015-2021 Stenholt Mose og Stenholt Skov Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde 228 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tryggevælde Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H132

Natura 2000-handleplan Tryggevælde Ådal. Natura 2000-område nr Habitatområde H132 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tryggevælde Ådal Natura 2000-område nr. 149 Habitatområde H132 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Tryggevælde Ådal. Natura 2000-område nr. 149. Habitatområde H132

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø

Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø Forslag til Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø Natura 2000-område nr. 24 Habitatområde H24 og H220 Fuglebeskyttelsesområde F22

Læs mere

Møde den 10. april med lodsejere med væsentlige interesser i Natura planerne

Møde den 10. april med lodsejere med væsentlige interesser i Natura planerne Møde den 10. april med lodsejere med væsentlige interesser i Natura 2000- planerne Naturstyrelsen Himmerland Bendt E. Andersen, Maria Pécseli, Ole Hyttel Dagsorden 1. Velkomst 2. Natura 2000 baggrund Stil

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kolofon Titel: ISBN nr. Dato: Forsidefoto: Emneord: Udgiver: Resume: Ansvarlig institution: Copyright: Sprog: År:

Kolofon Titel: ISBN nr. Dato: Forsidefoto: Emneord: Udgiver: Resume: Ansvarlig institution: Copyright: Sprog: År: Kolofon Titel: Natura 2000 plan 2015-2021 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord Natura 2000-område nr. 78 Habitatområde H67 Fuglebeskyttelsesområde F45 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr.: Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø Natura 2000-område nr. 239 Habitatområde

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-område nr. 120 Habitatområde H104 Fuglebeskyttelsesområde F74 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Skove og søer syd

Læs mere

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000 handleplan 2016-2021 T S DKA U Uggerby Klitplantage og Uggerby Å s udløb Natura 2000-område nr. 5 Habitatområde 5 September 2016 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Uggerby

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 (Udkast) Natura 2000-handleplan Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Natura 2000-område nr. 109 Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 1 2 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Havet mellem

Læs mere