ISBN nr.: Dato: 18. december Forsidefoto: Naturstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen"

Transkript

1

2 Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, basisanalyse. Udgiver: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø ISBN nr.: Dato: 18. december 2014 Forsidefoto: Naturstyrelsen Resume: Natura 2000-basisanalyse for Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov. Basisanalysen sammenfatter landsdækkende, kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget af hensyn til. Basisanalysen indeholder en kortlægning af naturtyper og levesteder, en vurdering af naturtilstanden og en foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler) mod en god naturtilstand. Copyright: Naturstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk Må citeres med kildeangivelse År:

3 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode ) Basisanalysens indhold Natura 2000-planprocessen Udpegningsgrundlag Datagrundlaget Datagrundlag arter Datagrundlag naturtyper på land Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Områdebeskrivelse Udpegningsgrundlag i dette Natura 2000 område Områdets naturtyper Områdets terrestriske naturtyper Områdets sø-natur Områdets arter Fuglearter Naturtilstand og tilstand af arters levesteder Forekomst og udvikling i naturtypens areal i dette Natura 2000 område Naturtypernes tilstand og udvikling Sø-natur Levestedskortlægning og tilstandsvurdering Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyse Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyse Igangværende indsats Litteratur

4 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode ) EU s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter af europæisk betydning. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) Danmark har valgt at gøre dette ved en systematisk og tilbagevendende Natura 2000-planlægning, der på grundlag af direktivforpligtelsen og den nationale naturovervågning for 6-årige planperioder (dog 12-årige for skovbevoksede fredskovpligtige arealer) prioriterer den krævede indsats. Planperioden dækker derfor som udgangspunkt ikke de fredsskovspligtige arealer. Natura 2000-planlægningen sker efter reglerne i miljømålsloven og bekendtgørelse om Natura 2000-skovplanlægning, der fastsætter, at en Natura 2000-plan består af: Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området. Indsatsprogram. Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på baggrund af en basisanalyse og foreliggende overvågningsdata. Basisanalysen skal indeholde følgende elementer: Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for. Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler. Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden. Basisanalysen indgår efter seneste ændring af miljømålsloven ikke som en del af Natura planen, men præsenterer datagrundlaget for denne plan. Basisanalysen for planperiode blev offentliggjort 20. december Basisanalysen er siden blevet revideret og suppleret med tilstandsvurdering af en række kystnaturtyper samt med nye data om levesteder for ynglefugle. Enkelte steder er der foretaget supplerende kortlægning og tilstandsvurdering af mindre naturarealer. Endvidere har bemærkninger fra kommuner og andre interessenter indgået i revisionen af basisanalysen. Oplysninger om igangværende indsats er endvidere blevet opdateret med seneste opgørelser fra NaturErhvervstyrelsen. 4

5 1.1 Basisanalysens indhold Basisanalysen er grundlaget for målfastsættelse og indsatsprogram i Natura 2000-planen for de enkelte, udpegede Natura 2000-områder. Basisanalysen fokuserer på Natura 2000-forpligtelser og dermed på de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Basisanalysen er udarbejdet på grundlag af de nationalt indsamlede og/eller kvalitetssikrede data, der indhentes gennem det nationale overvågningsprogram for vand og natur - NOVANA. Data er offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Naturstyrelsen har i årene gennemført en fornyet og udvidet kortlægning af de enkelte habitatnaturtyper og visse arters levesteder, og data herfra udgør sammen med tilstandssystemerne for de enkelte naturtyper og visse arters levesteder omdrejningspunktet for basisanalysen. Vurderinger af de enkelte naturtypers og arters bevaringsstatus og de negative påvirkninger, som de er udsat for, bygger på NOVANA-rapporter over samme data udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Århus Universitet. Rapporterne er udarbejdet som led i DCE s funktion som fagdatacenter for det nationale overvågningsprogram. Vurdering af forstyrrelser af fugle og pattedyr bygger på DCE-rapporten - "Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne", der er udarbejdet for Naturstyrelsen i forbindelse med opfølgningen på den 1. Natura 2000-plan. Der findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse er dog ikke tilstrækkeligt ensartede og landsdækkende til, at Naturstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser, som blandt andet skal danne grundlag for en national prioritering af indsatsen i 2. planperiode. Mange af disse data vil med fordel kunne indgå i senere faser af planlægningen, ikke mindst i forbindelse med fastsættelse af konkrete forvaltningstiltag. Natura 2000-planlægningen vedrører som udgangspunkt kun de arealer, der er omfattet af miljømålsloven, da planperioden for arealer omfattet af skovloven er 12 år ( ). Naturstyrelsen har alligevel for fuldstændighedens skyld valgt i basisanalysen at medtage alle indsamlede artsdata uanset visse datasæt vedrører arealer omfattet af skovloven. Selvom basisanalysen er udarbejdet midt i gennemførslen af den 1. Natura 2000-plan, vil der for hvert enkelt område indgå en foreløbig status for gennemførslen af den 1. plan byggende på tilgængelig viden om tilsagn om tilskud efter landdistriktsstøtteordningerne og godkendte EUprojekter (Life+). 1.2 Natura 2000-planprocessen Planprocessen for de statslige Natura 2000-planer er fastsat i miljømålsloven. Med ændringen af miljømålsloven med virkning fra 1. juni 2013 er processen: Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med de berørte statslige, kommunale og regionale myndigheder og med inddragelse af nationalparkbestyrelser, foreninger, organisationer og lodsejere, som har en væsentlig interesse i planen. De tværgående, overordnede drøftelser foregår på nationalt niveau. På regionalt niveau præsenterer Naturstyrelsen basisanalyser, og et muligt planindhold drøftes. Basisanalyserne offentliggøres senest samtidig med, at drøftelser med de berørte interessenter indledes. Forslag til Natura 2000-planer for offentliggøres senest 1 år efter offentliggørelsen af basisanalyserne. Miljøministeren (Naturstyrelsen) fastsætter en frist på mindst 12 uger for indgivelse af høringssvar vedr. planforslagene. Miljøministeren vedtager efterfølgende planen. Der gælder dog særlige høringsregler, hvis det offentliggjorte planforslag ændres væsentligt. 5

6 1.3 Udpegningsgrundlag For hvert Natura 2000-område findes et udpegningsgrundlag, der ud fra de af EU fastsatte regler rummer de internationalt væsentlige arter og naturtyper for det pågældende område. For disse dyr, fugle, planter og naturtyper er der inden for de udpegede Natura 2000-områder en særlig forpligtelse. Det er alene de arter og naturtyper, der er på områdernes udpegningsgrundlag som behandles i denne basisanalyse. De danske fuglebeskyttelsesområder blev udpeget i 1983 med en lille justering i 2000, og der er nu udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder i Danmark. I 1998 blev habitatområderne tilsvarende udpeget. Disse blev justeret og udvidet, senest i 2011, og der er nu 261 habitatområder i Danmark. Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne udgør det samlede Natura 2000-netværk. Fuglebeskyttelses- og habitatområder kan være sammenfaldende eller ligge i umiddelbar tilknytning til hinanden, hvorfor der i alt er 252 Natura 2000-områder i Danmark. I Natura områder, hvor der indgår habitatområder og fuglebeskyttelsesområder med forskellig afgrænsning, er forpligtelsen i forhold til udpegningsgrundlaget udelukkende knyttet til det enkelte delområdes geografiske afgrænsning. Naturen er dynamisk, og nogle arter og naturtyper indvandrer til nye områder, mens andre af naturlige grunde forsvinder fra områder, hvor de tidligere var kendt. Endvidere forbedres vidensgrundlaget om arternes og naturtypernes forekomst inden for områderne yderligere i forbindelse med systematisk kortlægning, overvågning og andre undersøgelser. Derfor opdateres udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder med mellemrum. Dette vil typisk ske hvert 6. år forud for rapportering til EU og udarbejdelse af nye statslige Natura 2000-basisanalyser med efterfølgende Natura 2000-planer. Naturstyrelsen har i 2012 opdateret udpegningsgrundlag for såvel fuglebeskyttelsesområderne som habitatområderne efter offentlig høring. Kriterier for opdateringen og de udpegningsgrundlag, der gælder fra den 1. januar 2013, kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-indsatsen for områdets udpegede naturtyper og arter vil dog i mange tilfælde betyde, at forholdene også forbedres for en lang række både almindelige, sjældne og rødlistede arter, der findes inden for området, men som ikke er grundlag for områdets udpegning som Natura område. 1.4 Datagrundlaget Ved udarbejdelse af den enkelte basisanalyse præsenteres kun aktuelle overvågningsdata for naturtyper og arter, der er medtaget på det pågældende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Dette afsnit om datagrundlaget er en generel beskrivelse, der er dækkende for alle Natura 2000-basisanalyser. Data, der anvendes og præsenteres i denne basisanalyse, er kvalitetssikrede og landsdækkende data, der er offentligt tilgængelige. Det vil i helt overvejende grad dreje sig om data indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af det statslige overvågningsprogram - NOVANA. Den konkrete, praktiske gennemførelse af overvågningen og efterfølgende databehandling for de enkelte arter og naturtyper kan ses i de udarbejde tekniske anvisninger på DCE's hjemmeside og de årlige NOVANA-rapporter. De fleste data stammer fra den terrestriske del af overvågningsprogrammet, men derudover inddrages data indsamlet i de øvrige NOVANA delprogrammer, fx tilstandsvurderinger og levestedskortlægning i søer, kortlægning af marine naturtyper samt artsdata fra de akvatiske overvågningsprogrammer i NOVANA fx data til belysning af forekomst af lampretter andre fisk, insekter og havpattedyr. 6

7 Naturtype- og artsdata, der anvendes i basisanalyserne, kan findes på Miljøministeriets MiljøGis og i Danmarks Naturdata Datagrundlag arter Arternes udbredelse, forekomst og antal gennemgås og beskrives på baggrund af de kvalitetssikrede data, der er indsamlet i NOVANA-programmerne. I basisanalysen præsenteres udelukkende data om arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som dermed er en del af Natura 2000-forpligtelsen. Der er ikke med denne basisanalyse forsøgt analyseret og præsenteret viden om forekomst af områdets øvrige, sjældne, rød- eller gullistede arter eller arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Varetagelsen af hensynet til disse arter indgår ikke specifikt i Natura 2000-planlægningen. For den overvejende del af arterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi - Overvågning af arter I rapporten gives der et overblik over de enkelte arters forekomst og udbredelse samt en præsentation af de pågældende arters status i Danmark på baggrund af de indsamlede overvågningsdata. Metode til overvågning af arter i NOVANA-programmet er grundigt beskrevet i de tekniske anvisninger, der kan ses via DCE's hjemmeside. Fuglenes udbredelse, antal og bestandsudvikling beskrives ligeledes på baggrund af data indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse med gennemførelse af NOVANA-programmerne i perioden Princippet for overvågning af både ynglefugle og trækfugle er, at alle arter, som indgår i et eller flere Natura 2000-områders udpegningsgrundlag overvåges med varierende frekvens afhængig af artens bevaringsstatus. Arter med ugunstig bevaringsstatus overvåges oftere og mere grundigt end arter med gunstig bevaringsstatus. Data til vurdering af fuglenes forekomst er for de fleste arters vedkommende indsamlet af Naturstyrelsen og DCE. Disse data bliver for flere arters vedkommende desuden suppleret med data indsamlet af Dansk Ornitologisk Forenings medlemmer via DOF-basen. De anvendte data kvalitetssikres af DCE og/eller af Naturstyrelsen og anvendes efterfølgende i Naturstyrelsens overvågning af de pågældende fuglearter. For en række ynglefugle, der ikke er specifikt tilknyttet Natura 2000-områderne, foretages der i NOVANA overvågningen en ekstensiv overvågning, hvilket betyder, at DCE Aarhus Universitet ved udgangen af overvågningsperioden i 2015 udarbejder landsdækkende udbredelseskort for disse arter. Der findes ikke et ensartet, landsdækkende billede af deres forekomst i de Natura 2000 områder, hvor de indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. Der er derfor ingen antalsangivelser i de basisanalyser, hvor disse ynglefugle indgår i de pågældende områders udpegningsgrundlag. For den overvejende del af fuglearterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Fugle Overvågningsmetoderne for de enkelte fuglearter er beskrevet i de tekniske anvisninger Datagrundlag naturtyper på land Grundlaget for den første generation af Natura 2000-planer var kortlægning af 23 lysåbne naturtyper og 10 skovnaturtyper. Kortlægningen af de lysåbne naturtyper blev gennemført i af de daværende amter og suppleret i , mens kortlægningen af skovnaturtyperne 7

8 blev gennemført i (skovbevoksede, fredskovpligtige arealer). Kortlægningen af skovnatur på ikke-fredskovpligtige arealer er gennemført i perioden Som grundlag for udarbejdelse af denne generation af basisanalyser er der i foretaget en ny- eller genkortlægning af 33 lysåbne naturtyper og nykortlægning af fem ferske sønaturtyper i mindre søer. Kortlægningen af skovnaturtyperne er derimod ikke blevet gentaget, da planlægningen for de skovbevoksede fredskovspligtige arealer kun revideres hvert 12. år. Denne basisanalyse viser alene resultaterne for kortlægning af skovnaturtyper på de ikke fredskovspligtige arealer. 8

9 2. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-området består af habitatområde H82 (grøn afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområde F66 (blå farve). 9

10 Heden er udbredt i området (Foto Naturstyrelsen). 2.1 Områdebeskrivelse Natura 2000-område nr. 93 består af habitatområde H82 og fuglebeskyttelsesområde F66. Området ligger mellem Skærbæk og Toftlund. Størstedelen af området er statsejet. Skov dominerer, og der findes stilkegeskov, bøgeskov på mor og egekrat samt nåleskov. Under stormen i 1999 væltede ca. 620 ha statsskov i området fuldstændigt. I den sydlige del af Lindet Skov ligger Helm Polde, for hvilken der ligger en fredning, der skal sikre dens tilstand, der var ved fredningens vedtagelse i Det er tilladt at fjerne opvækst af vedplanter, dog ikke ene, på arealet. Arealerne er nu genplantet, så skoven i dag fremstår som en mere varieret skov med mange forskellige træarter. Resterne af fortidens skove, ca. 86 ha gamle bøge- og egeskove, ligger i dag stadig urørte hen, som en del af Naturstyrelsens naturskovsstrategi. I alt omfattes 214 ha af Naturstyrelsens naturskovsstrategi. Siden 2005 har Naturstyrelsens skovarealer været drevet efter naturnære principper. Jordbunden er sur og næringsfattig. Substratet veksler mellem smeltevandssand, flyvesand, samt ferskvandstørv og gytje. I Hønning Plantage ligger et åbent indsande med klitformationer og indslag af ene og dværgbuske. I skovbevoksningen findes nogle få mindre moser samt overdrev. Den prioriterede skovnaturtype skovbevokset tørvemose findes på et mindre areal. Desuden findes større arealer med stilkegeskove og krat på mager sur bund samt egekrat i Hønning Plantage. Maren Schmidts Skrøb (Lovrup Skov) og Råbjerg (Lovrup Plantage) er naturfredet med det formål at opretholde områdets karakter af egekrat. Helm Polde (i Hønning Plantage) er landskabsfredet med det formål at opretholde områdets karakter af indsande. Fuglefaunaen er artsrig og betydelig på såvel lokalt som nationalt niveau. Natura 2000-området ligger i Tønder og Haderslev Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Vadehavet og Vesterhavet. 10

11 2.2 Udpegningsgrundlag i dette Natura 2000 område Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 82 Naturtyper: Visse-indlandsklit (2310) NY Revling-indlandsklit (2320) Græs-indlandsklit (2330) Søbred med småurter (3130) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Surt overdrev* (6230) Tidvis våd eng (6410) Højmose* (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Bøg på mor med kristtorn Ege-blandskov (9160) (9120) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose* (91D0) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 66 Fugle: hvepsevåge (Y) rød glente (Y) NY trane (Y) NY tinksmed (Y) stor hornugle (Y) natravn (Y) NY hedelærke (Y) NY rødrygget tornskade (Y) NY Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes henviser til de talkoder, som benyttes for naturtyper og arter fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype.udpegningsgrundlag for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er blevet revideret som beskrevet oven for. Arter og naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget er markeret med NY. For lysåbne naturtyper er tilføjet visse-indlandsklit (2310), mens ynglefuglene Trane (Y), Hedelærke (Y), Rød glente (Y), Natravn og Rødrygget tornskade (Y) er tilføjet udpegningsgrundlaget. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de mange sammenhængende skovog lysåbne naturtypearealer 11

12 2.3 Områdets naturtyper Natura 2000-områdets indhold af habitat-naturtyper, der er omfattet af planlægningen, fremgår af udpegningsgrundlaget. I Danske Naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk findes en beskrivelse af de enkelte naturtyper og nogle af deres typiske arter. Oversigtskort over områdets kortlagte naturtyper. 12

13 I figuren ovenfor er oversigtligt vist udstrækningen af de kortlagte naturtyper, der udgør en del af områdets udpegningsgrundlag. Kortet viser den samlede udbredelse af de lysåbne naturtyper, skovnaturtyper på ikke-fredskovspligtige arealer samt sønaturtyperne. For en mere detaljeret visning af naturtypens udbredelse henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Områdets terrestriske naturtyper Arealfordelingen af områdets kortlagte terrestriske naturtyper Områdets sø-natur Områdets sønatur er registreret forskelligt afhængig af størrelsen. Søer under 5 ha er kortlagt og naturtype-bestemt på baggrund af søernes naturindhold. Disse søer er typisk meget små, og er derfor neden for angivet som antal. For søer over 5 ha er der i vandplanen for området foretaget en registrering af søens naturtype-indhold. Disse søers naturtype-indhold er angivet som areal i ha. Søer under 5 ha Søer under 5 ha kortlægges i forbindelse med NOVANA-programmets småsø overvågning samt i forbindelse med kortlægning af levesteder for vandhulsarter. I kortlægningen indgår en naturtypebestemmelse. Kortlægningen er igangsat, men ikke færdiggjort i alle områder. Antallet af småsøer med indhold af sønaturtyper kan derfor være større end det kortlagte antal. 13

14 Kortlagte søer under 5 ha fordelt på sø-naturtyper. Der er kortlagt en ret næringsfattig sø med småurter ved søbredden (3130), en næringsrig sø (3150) og 6 brunvandede søer (3160). De dækker et samlet areal på henholdsvis 0,1 ha, 0,1 ha og 0,7 ha. Søer over 5 ha Større søer er ikke kortlagt og natur-tilstandsvurderet i forbindelse med NOVANA-kortlægningen af habitatområdernes naturtyper. I alle større søer er der dog gennem flere overvågningsperioder i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, systematisk indsamlet data om søernes miljøtilstand og naturindhold. Det drejer sig om udvikling over tid i sigtdybde, indhold af klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof. Disse data er præsenteret i Vandplanen for området. På baggrund af data er der foretaget en vurdering af miljøtilstand og målopfyldelse for søerne. På baggrund af den registrerede plantevækst i søerne er der endvidere foretaget en identifikation af søernes naturtypeindhold. Der er ikke kortlagt søer over 5 ha i området. 14

15 2.4 Områdets arter Fuglearter Fuglebeskyttelsesområde 66 - Lindet Skov, Hønning Mose og Plantage, Lovrup Skov og Skrøp Ynglefugle Hedelærke Hvepsevåge Natravn Rød glente Rødrygget Tornskade Stor hornugle Tinksmed Trane Ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen Årene indgår i det igangværende overvågningsprogram, og der er for denne periode alene medtaget data for de år, hvor den pågældende art er en del af programmet. Hvepsevåge Hvepsevåge yngler i Danmark primært i ældre, store løvskove, hvor reden placeres i de mere lysåbne dele af skoven, og fuglene fouragerer i skoven, men også i lysåbne områder som enge og moser i umiddelbar nærhed af skoven. Arten er trækfugl og overvintrer i Afrika syd for Sahara. Hvepsevåge er en sky ynglefugl, der overvejende er udbredt i løvskovsområderne øst og nord for israndslinjen gennem Jylland og på Fyn og Sjælland. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen. Arten blev senest overvåget i Den samlede danske bestand blev i slutningen af 1980 erne anslået til ca. 650 ynglepar, og det vurderes, at såvel bestandsstørrelse som udbredelse har været stabil siden 1980 erne. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Rød glente Rød glente er en fåtallig ynglefugl, som findes spredt over hele Danmark, men dog sjældent i den vestlige del af Jylland.Arten yngler oftest i områder med en mosaik af marker, småskove, hegn etc. I praksis kan arten slå sig ned næsten alle steder i det danske landbrugsland. Reden placeres i smålunde eller skovbryn med ingen eller meget få menneskeskabte forstyrrelser. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af data fra DOFbasen. Disse data kvalitetssikres af DCE og anvendes efterfølgende til Naturstyrelsens overvågning af arten. Arten er seneste overvåget i Rød glente genindvandrede til Danmark i ca Først på Sjælland, men senere i Østjylland, hvor den største bestand i dag findes. Rød glente er først tilføjet til udpegningsgrundlaget ved udgangen af 2012, og der er derfor ikke gennemført overvågning af arten. Trane Trane yngler i Danmark i åbne, uforstyrrede moser og i mindre skovmoser. Arten er trækfugl, som overvintrer i Spanien. Tranen forsvandt i midten af 1800-tallet fra Danmark som ynglefugl. I

16 var der et enkelt dansk ynglepar og frem til ca var bestanden lille. Herefter er der konstateret en meget markant fremgang i antallet af ynglende traner, og bestanden vurderes i dag at være på mellem 102 og 114 ynglepar. Den er i dag mest udbredt i Nord- og Sydjylland samt på Bornholm, og der findes stadig kun få ynglepar på øerne. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu hvert 3. år. Ynglebestanden er seneste overvåget i Trane har været i været i hastig fremgang både på kort sigt i overvågningsperioden, men også på længere sigt i perioden har tranebestanden været i konstant fremgang. Ynglende trane har været observeret jævnligt siden Således er der optalt mellem 1 og 3 ynglende par i området, og senest i 2011 er det talt 2 ynglende par. Arten synes at være stabil som ynglefugl i området. Forstyrrelse i ynglehabitatet er tilsyneladende ikke en trussel mod arten. Tinksmed Tinksmed er i Danmark tæt knyttet til næringsfattige hedemoser og småsøer og kær på heder. Arten er trækfugl, som overvintrer i Afrika. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 2. år - senest i Den var tidligere en ret almindelig ynglefugl i Jylland, men er i gennem 1900-tallet gået stærkt tilbage og forekommer nu alene i Vest- og Nordvestjylland Samlet set har den danske bestand været i fremgang i overvågningsperioden , men artens udbredelse indskrænkes og bestanden af tinksmed er i helt overvejende grad koncentreret på hederne i Thy, men de resterende bestande er i kraftig tilbagegang.. Den største trussel for arten er tilgroning af ynglelokaliteterne, men noget tyder også på, at den er udsat for trusler på artens overvintringslokaliteter i Afrika, da dens tilbagegang ikke alene kan forklares med forholdene på artens ynglepladser. Arten var til stede i med op til fem ynglende par i 2004, men er herefter ikke observeret. Det er uvist, hvad der er årsag til fraværet af ynglende tinksmed i området. Stor hornugle Stor hornugle genindvandrede i 1984 til Danmark. Indvandringen skete som et resultat af et omfattende projekt med udsætning af stor hornugle i Nordtyskland. I Danmark foretrækker arten at yngle på skrænter i grusgrave eller i større skove oftest med begrænset menneskelig aktivitet, men den træffes også flere steder i grusgrave hvor der stadig forgår gravearbejde. I forbindelse med det nationale overvågningsprogram overvåges arten nu på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen. Siden 1984 er ynglebestanden steget støt og roligt og det vurderes at der i dag yngler par i Jylland. Arten kan dog være svær at registrere, og antallet kan være lidt højere. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Natravn Natravnen yngler i Danmark helt overvejende i åbne nåleskove. Arten er trækfugl der overvintre i Øst- og Sydafrika. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen én gang i overvågningsperioden senest i Vurderet på baggrund af disse data fra 2007 er natravn udbredt i Jylland og pletvis forekommende på øerne. Den samlede danske bestand blev i midten af 1990 erne opgjort til par. Ynglebestanden af natravn er dårlig kendt før 1996, men vurderes som stabil i perioden Udbredelsen er i stigende grad koncentreret i Vest- og Nordjylland, mens arten synes at mangle for områder i Østjylland samt på øerne. På baggrund af artens valg af ynglested vurderes der ikke at være egentlige trusler mod den i Danmark. 16

17 Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Hedelærke Hedelærke yngler i åbne, sandede områder med lidt spredt vegetation, så som heder, klitheder og ryddede områder i nåleskove. Arten er trækfugl som overvintrer i Sydvesteuropa. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen én gang i overvågningsperioden senest i Vurderet på baggrund af overvågningsdata fra 2009 er hedelærke udbredt i Jylland og kun pletvis forekommende på øerne. Bestandsudviklingen for hedelærke har både på kort sigt i overvågningsperioden og på længere sigt formentlig været nærmest stabil. Med artens valg af levested synes der ikke at være egentlige trusler mod den i Danmark. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. Rødrygget tornskade Rødrygget tornskade yngler i en række mere eller mindre lysåbne naturtyper eks. heder, overdrev, ryddede skovområder, ådale under tilgroning m.fl. Arten er en trækfugl der overvintrer i Øst- og Sydafrika. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten én gang i overvågningsperioden på baggrund af kvalitetssikrede data fra DOFbasen - senest i Vurderet på baggrund af disse observationer fra 2009 er rødrygget tornskade udbredt i hele landet. Udbredelsen synes at være stabil dog med en vist forskydning mod vest. Bestandsudviklingen for arten vurderes som stabil eller i de allerseneste år som i tilbagegang. Ødelæggelse af ynglehabitater samt tørke i artens overvintringskvarterer anses som de største trusler mod arten. Arten overvåges i overvågningsprogrammet NOVANA for første gang. Det vil derfor ved programmets afslutning være muligt at give et landsdækkende billede af artens forekomst. 17

18 2.5 Naturtilstand og tilstand af arters levesteder Overvågningen og kortlægningen af naturtyperne og levesteder for arter viser, at mange af disse i forskelligt omfang bliver påvirket af en række faktorer, som kan have betydning for naturtypernes og levestedernes tilstand og indhold af dyre- og plantearter. Vurdering af naturtypernes naturtilstand bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser, hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Tilstandssystemet er nærmere beskrevet i DCE`s rapport Vurdering af naturtilstand, som er indarbejdet som en del af: Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, der i de lysåbne naturtyper er baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Artsindeks for søer er beregnet ud fra alle fundne arter i både rørsump og sø. Struktur- og artsindeks for den enkelte naturtype vægtes sammen til naturtypens tilstandsklasse på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Tilstandsklasser for naturtyper. Natura 2000-områdernes lysåbne, terrestriske naturtyper blev første gang systematisk kortlagt i Her blev 23 naturtyper kortlagt. I er de 23 lysåbne naturtyper blevet genkortlagt, og de resterende 10 terrestriske naturtyper er blevet inddraget i kortlægningen. For at sikre sammenligneligheden er det tilstræbt at indsamle data fra nøjagtig samme steder som i den første kortlægning. Det har imidlertid ikke været muligt i alle tilfælde, da den nye kortlægning er gennemført efter en lidt mere detaljeret metode samtidig med, at metoden bygger på en mere detaljeret definition af de enkelte naturtyper. En grundig beskrivelse af metoden til kortlægning af de terrestriske naturtyper i det nationale overvågningsprogram kan ses i den tekniske anvisning. Den nye kortlægning er således mere detaljeret og giver dermed et forbedret billede af udstrækningen og tilstanden af områdets habitatnatur. En sammenligning af resultaterne fra kortlægningerne i og kan i flere habitatområder vise, at der tilsyneladende er sket markante udsving både i antallet af naturtyper, deres arealer og deres tilstand. Disse udsving repræsenterer kun i få tilfælde reelle, naturmæssige ændringer. I mange tilfælde er udsvingene et resultat af større detaljeringsgrad og metodemæssige 18

19 ændringer i kortlægningen. For dette Natura 2000-område er udsving i kortlagt naturareal og vurderet naturtilstand vist og kommenteret neden for Forekomst og udvikling i naturtypens areal i dette Natura 2000 område Arealfordelingen og udviklingen af de terrestriske naturtypers arealer fremgår af figuren neden for. Fordeling og udvikling af naturtypernes areal. I figuren er der foretaget en sammenstilling af de kortlagte, terrestriske naturtypers areal for 1. og 2. kortlægningsperiode. Flere naturtyper var ikke omfattet af kortlægningen Inden for området er der i alt i den seneste naturtype-kortlægning kortlagt 126,4 ha. I den første kortlægning af naturtyper blev der i alt kortlagt 124,1 ha. Forskellen i det kortlagte naturareal er forklaret neden for. Af ovenstående figur fremgår det, at det kortlagte areal med tør hede (4030) er faldet fra 71,4ha til 6,3 ha, mens det kortlagte areal med henholdvis revling-indlandsklit (2320) og visse-indlandsklit (2310) er steget fra 0 til 54,9 ha og 0 til 13,6 ha. Ved kortlægningen er der gennemført en mere detaljeret kortlægning, hvor man har opdelt forekomsterne med tør hede (4030) i forekomster med indlandsklit-naturtyperne og tør hede (4030). Under kortlægningen blev der kortlagt 3,8 ha enekrat (5130) som en del af en mosaik sammen med tør hede (4030). De mere detaljerede definitioner har medført, at arealerne under kortlægningen ikke længere kan betegnes som enekrat. Under kortlægning blev der kortlagt 2,9 ha med højmose (7110). En del af disse arealer er under om kortlægningen omkategoriseret til nedbrudt højmose (7120) og i et enkelt tilfælde våd hede (4010). De mere detaljerede definitioner af naturtyperne har resulteret i en ændret opfattelse af, at den tidligere kortlagte forekomst af naturtype aktiv højmose (7110) reelt 19

20 tilhører naturtyperne nedbrudt højmose (7120). Ændringen fra nedbrudt højmose (7120) til våd hede (4010) skyldes dog en fejlkortlægning under første kortlægningsperiode. Skovnaturtyperne er kun kortlagt én gang i perioden I denne planperiode behandles kun skovnatur uden fredskovspligt. Der er kortlagt 5 ha stilk-egekrat (9190) og 22 ha skovbevokset tørvemose (91D0), der ikke er omfattet af fredsskovpligt Naturtypernes tilstand og udvikling Tilstanden og udviklingen af de terrestriske naturtyper fremgår af figuren neden for. De kortlagte naturtypers areal og udvikling fordelt på tilstandsklasser ved kortlægningen i og i Områderne med indlandsklittyperne visse- (2310) og revling-indlandsklit (2320) optræder for størstedelen af områdernes vedkommende sammen i en mosaikstruktur. Naturtilstanden vurderes som værende god for arealer med disse naturtyper. Arts- såvel som strukturindekset ligger i klasse 1-2 for størstedelen af arealerne med indlandsklit. Strukturindekset afspejler en generelt god vegetationsstruktur med en begrænset tilgroning med vedplanter og invasive arter. På arealerne med revling-indlandsklit (2320) foregår der endvidere en hensigtsmæssig drift i form af afgræsning. Artsindeks indikerer at naturtypernes karakteristiske artssammensætning er godt repræsenteret. Naturtilstanden for våd hede (4010) vurderes som værende moderat for 3,7 ha og god for 8,5 ha. For naturtypen gælder at 8,5 ha er i strukturklasse 1 og 1,6 ha er i strukturklasse 2 og 2,1 ha er i strukturklasse 3. De generelt gode strukturer fremmer den for naturtypen karakteristiske artssammensætning. Således er arealer med våd hede placeret i artsklasse 2 for 8,5 ha vedkommende og artsklasse 3 for 3,7 ha vedkommende. Områder med strukturklasse 3 har en mere udtalt tilgroning med vedplanter og høje urter, dårlige hydrologiske forhold samt fravær af pleje. 20

21 Naturtypen tør hede (4030) udgør en mindre del af det kortlagte areal med i alt 6,3 ha. Naturtilstanden er ringe for naturtypen, fordi den karakteristiske artssammensætning er dårligt repræsenteret, og fordi strukturerne er ugunstige pga. tilgroning med invasive arter og vedplanter som følge af manglende afgræsning eller anden form for pleje. Tidvis våd eng (6410) forefindes på i alt 9,3 ha, hvoraf 2,2 ha er i en god og 7,1 ha er i moderat naturtilstand. For områderne med tidvis våd eng gælder, at størstedelen (8,3 ha) af dem har et relativt højt artsindeks og befinder sig i artsklasse 2. Modsat afspejler strukturindekset at der for 6,1 ha sker en tilgroning med høje urter og vedplanter, samt at der for naturtypen er dårlige hydrologiske forhold. Naturtilstanden vurderes som værende god for 14,9 ha og moderat for 11,1 ha kortlagt som nedbrudt højmose (7120). Generelt gælder at områder kortlagt med naturtypen har et højt artsindeks, hvor 25,0 ha er klassificeret som artsklasse 1-2, mens kun 1 ha er klassificeret som artsklasse 3. Modsat er strukturindekset lavt for 24,1 ha, hvor 10,1 ha er i strukturklasse 5 og 14,6 ha er i strukturklasse 3. Det generelt lave strukturindeks skyldes afvanding, tilgroning med vedplanter, uhensigtsmæssig landbrugsdrift, fravær af positive og tilstedeværelse af negative naturkarakteristika. Hængesæk (7140) udgør i alt 3,7 ha, hvor 3,1 ha er i moderat, mens 0,6 ha er i høj naturtilstand. Den overvejende moderate tilstand skyldes et relativt lavt arts- såvel som strukturindeks. De ugunstige strukturer skyldes fortrinsvis tilgroning med vedplanter og udbredt tilstedeværelse af negative naturtype karakteristika. Naturtilstanden for områder med skovnaturtyper, der ikke er omfattet af fredskovspligt, er god som følge af gode strukturer og en moderat til god artssammensætning Sø-natur Søer under 5 ha er naturtype-kortlagt på baggrund af vegetation og en række strukturparametre, metoden er grundig beskrevet i den tekniske anvisning via DCE s hjemmeside. I områder, hvor der er foretaget kortlægning af levesteder for vandhulsarter, indgår disse vandhuller i kortlægningen. Der er ikke udviklet et tilsvarende system til habitat-naturtype-kortlægning og tilstandsvurdering af søer over 5 ha. Større søers miljø- og naturtilstand er beskrevet i vandplanen for området. 21

22 Antal og tilstand af de kortlagte småsøer i området. Den kortlagte forekomst af naturtypen ret næringsfattige sø (3130) er i en ringe naturtilstand som følge af ringe strukturer og en moderat artssammensætning. Den næringsrige sø (3150) er i en moderat naturtilstand med moderate strukturer og en moderat artssammensætning. Størstedelen af de kortlagte brunvandede søer (3160) har en god eller høj naturtilstand som følge af gode strukturer samt en god artssammensætning for 4 ud af 6 søer. En enkel forekomst er i moderat naturtilstand. 22

23 2.5.4 Levestedskortlægning og tilstandsvurdering Inden for området er der foretaget kortlægning af levesteder for enkelte arter. Kortlægningen er foretaget ved registrering af relevante biologiske og strukturelle forhold i områdets småsøer - og for eremits vedkommende, strukturparametre knyttet til gamle træer. Der er tilsvarende kortlagt og tilstandsvurderet levesteder for nogle af områdets udpegede ynglefugle. Arter Der er kortlagt et muligt levested for tinksmed beliggende i Hønning Mose. Kortlagte, mulige levesteder for tinksmed. Levesteder for tinksmed ligger oftest på åbne, fugtige heder og i hedemoser med lav vegetation og vandflader, der ikke tørrer ud hurtigt. Kortlægningen af disse ynglefugles levesteder er foretaget i , og den beregnede tilstand af disse fremgår af nedenstående diagram. De enkelte levesteders tilstand kan ses præsenteret på kort via Naturstyrelsens MiljøGis. 23

24 Antal og tilstand af de kortlagte levesteder for ynglefugle. Det kortlagte levested for tinksmed er i moderat naturtilstand, hvilket skyldes en mangel på mudderflader og blankt vand samt risiko for prædation fra ræv. 2.6 Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) Negative påvirkninger/trusler defineres i denne sammenhæng som påvirkninger, der - hver for sig eller i kombination indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det er således nødvendigt på kort eller langt sigt - at imødegå truslen, hvis naturtypen eller levestedet skal sikres gunstig bevaringsstatus Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyse Vurdering af en række væsentlige trusler har indgået konkret i kortlægning og tilstandsvurdering af naturtyper og levesteder inden for det gennemførte NOVANA-program. Der er desuden foretaget vurdering af registrerbare trusler for arter. Der er tale om kendte og aktuelle trusler med fokus på de forhold, som det er muligt at håndtere forvaltningsmæssigt. Omfanget af disse trusler for dette områdes lysåbne naturtyper og levesteder er vist neden for og betydningen er konkret beskrevet og vurderet. I den konkrete tekst under hver trussel medtages omtale af arter, hvor truslen også har betydning for en eller flere arter på udpegningsgrundlaget. Dokumenterede trusler for arter er desuden vurderet selvstændigt. Det drejer sig om truslerne tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, direkte påvirkning fra landbrugsdrift, forekomst af invasive arter, forstyrrelse af fugle samt prædation. 24

25 Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter De fleste lysåbne naturtyper er afhængige af græsning eller høslæt oftest som et led i ekstensiv landbrugsdrift. Ved ophør af græsning eller høslæt vil naturarealet gro til i høje urter og vedplanter, og de lyskrævende, lavtvoksende arter, der er karakteristiske for naturtyperne bliver udkonkurreret. Ved naturtypekortlægningen er dækningsgraden af forskellige struktur-elementer vurderet, bl.a. dækningsgraden af middelhøje græs-/urtevegetation (15 50 cm), dækningsgraden af høj græs- /urtevegetation (over 50 cm) og kronedækket af træer og buske. Dækningsgraden er vurderet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist fordelt på naturtyper i de efterfølgende figurer. Omfanget og betydningen af tilgroningstruslen er vurderet ved at sammenholde de indsamlede oplysninger om tilgroning med middelhøje urter, høje urter samt med træer og buske. 25

26 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af cm høje urter. 26

27 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af urter over 50 cm. 27

28 Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af buske og træer. Middelhøj urtevegetation udgør en høj andel af vegetationsdækket på store dele af arealet kortlagt med revling-indlandsklit (2320), tidvis våd eng (6410), våd hede (4010), tør hede (4030), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). I optimal tilstand udgør middelhøje urter en høj andel af vegetationsdækket på våd hede (4010) og tidvis våd eng (6410). På de kortlagte arealer med naturtyperne revling-indlandsklit (2320) og tidvis våd eng (6410) udgør høj urtevegetation en høj andel af vegetationsdækket. Høj urtevegetation udgør desuden en høj andel af vegetationsdækket på en mindre del af områderne kortlagt som våd hede (4010). Vedplanter udgør en ikke ubetydelig arealandel af områderne kortlagt som tør hede (4030), tidvis våd eng (6410), nedbrudt højmose (7120) og hængesæk (7140). Områder under tilgroning er generelt resultatet af en manglende pleje i form af afgræsning, slåning eller høslæt. Dog kan det konstateres, at høje og middelhøje urter på trods af pleje udgør en høj andel af vegetationsdækket på naturtypen revling-indlandsklit (2320). Uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper Inddigning og kunstig afvanding med grøfter, dræn eller pumper forandrer naturen og kan føre til ændring i vegetationen, således at den naturlige, naturtype-karakteristiske vådbundsvegetation erstattes af en vegetation, der i højere grad præges af mere almindelige, konkurrence-stærke tørbundsarter. Ved naturtypekortlægningen er det på lavbundsarealer vurderet, hvor stor effekt afvanding har på vegetationens sammensætning af arter. Effekten er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren nedenfor fordelt på naturtyper. 28

29 Andel af de kortlagte naturtyper med udtørring/grøftning eller anden afvanding 1. Ingen afvanding 2. Nogen afvanding 3. Tydelige tegn på afvanding 4. Afvanding udbredt 5. Fuldstændig afvandet. Naturtyperne tidvis våd eng (6410) og nedbrudt højmose (7120) er præget af en udbredt afvanding. En mindre del af det kortlagte areal med våd hede (4010) og hele arealet med hængesæk (7140) viser også tegn på afvanding. Direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer Intensiv landbrugsdrift på arealer, der grænser lige op til naturarealer, kan indebære en negativ påvirkning af naturindholdet i randområdet som følge af afdrift/udskylning af overskud af gødning eller sprøjtemidler. Forøget næringsindhold kan medføre, at naturtypens karakteristiske arter udkonkurreres af højtvoksende arter, der favoriseres af det forøgede næringsindhold. Direkte tilførsel på naturarealet har samme effekt. Ved naturtypekortlægningen er det samlede omfang af gødskning, tilskudsfodring og afdrift fra sprøjtning på arealet vurderet. Arealandelen er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren fordelt på naturtyper. 29

30 Andel af de kortlagte naturtyper med direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer. 30

31 En del områder kortlagt som nedbrudt højmose (7120) er under negativ påvirkning fra det omgivende landbrug. Der er tale om en enkelt forekomst af naturtypen, der omgives af intensivt landbrug til alle sider. Ca. 1 ha. med tidvis våd eng (6410) er også påvirket. Forekomst af invasive arter Invasive plantearter er ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation. Forekomst af invasive arter er en trussel, fordi arterne breder sig ekspansivt og udkonkurrerer de arter, der er karakteristiske for naturtyperne. Invasive arter er særlig et problem i kyst- og klitnaturtyperne samt på hederne. Ved naturtypekortlægningen er det vurderet, på hvor stor en andel af det samlede areal, der forekommer en eller flere af de invasive arter, der er opført i Appendiks 2 til den tekniske anvisning for kortlægningen. Resultaterne er vist - fordelt på naturtyper i figuren nedenfor. 31

32 Andel af de kortlagte naturtyper med forekomst af invasive arter. På naturtyperne visse- og revling-indlandsklit forekommer invasive arter ikke. Mens invasive arter i begrænset omfang forekommer på naturtyperne våd hede (4010), tør hede (4030), tidvis våd eng (6410), nedbrudt højmoser (7120) og hængesæk (7140). Hele arealet med tør hede (4030) har en stor andel med invasive arter, idet dækningen er på 10-25%. Forstyrrelser af fugle og havpattedyr DCE har vurderet betydningen af forstyrrelse for Natura 2000-områdernes udpegede arter, samt vurderet om eksisterende beskyttelsesbestemmelser er tilstrækkelige -Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne. Det vurderes i DCE-rapporten for ynglefuglene: at det er uvist om forstyrrelse udgør en trussel for tinksmed. Dette er ikke vurderet for de resterende arter på udpegningsgrundlaget. 32

33 2.6.2 Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyse Næringsberigelse (eutrofiering) Et forøget plantenæringsindhold af primært kvælstofforbindelser i naturtyperne medfører generelt, at der sker ændringer i konkurrenceforholdene mod mere kvælstofelskende arter. Effekter på en række artsgrupper er nogenlunde ens på tværs af økosystemer med en generel nedgang i de kvælstoffølsomme arter, som oftest er karakteristiske for naturtyper i god naturtilstand. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kap i Natur og Landbruskommissionens statusrapport fra Den uhensigtsmæssige næringsberigelse kan stamme fra flere kilder: Deposition af luftbårne kvælstofforbindelser herunder ammoniak er ofte den væsentligste påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper. Naturtyperne har forskellig sårbarhed over for kvælstofdepositionen. Der er generelt sket et fald i den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealerne inden for de seneste år. Faldet skyldes en nedgang i udledningen fra både danske kilder og udenlandske kilder. Denne reduktion forventes at fortsætte som følge af national og udenlandsk regulering. På trods af reduktionen er tålegrænserne fortsat overskredet på en væsentlig andel af naturarealerne, og det giver forringede muligheder for på sigt at opnå eller fastholde en gunstig naturtilstand. Emissionen fra landbrug reguleres gennem husdyrgodkendelsesloven. Med den seneste regulering af loven i 2010 indførtes skærpede krav til godkendelse af husdyrbrug, så der reguleres på den maksimalt tilladte ammoniakdeposition fra lokale husdyrbrug til sårbare naturområder. Denne regulering bidrager til at mindske væsentlige miljøpåvirkninger med ammoniak som følge af lokale påvirkninger af naturområder fra husdyrbrug. Overfladisk tilførsel eller tilførsel med drænvand fra tilgrænsende, gødskede dyrkningsarealer. Påvirkningen afhænger af topografien og dyrkningspraksis på naboarealer. Randzonelovens indførelse af 10 m randzoner langs visse vandløb vil begrænse den negative effekt for søer, vandhuller og vandløb Fastholdt pulje af næring fra tidligere gødskning. Denne pulje kan gradvis nedsættes ved i en årrække at vælge en driftsform, der aktivt fjerner næringsstoffer fra naturarealet. Tilførsel med udstrømmende, næringsberiget grundvand. Belastningen af grundvandet med nedsivende næringsstoffer reguleres af gødskningsloven. Der er igangsat et projekt i regi af det nationale overvågningsprogram, der generelt skal belyse sammenhængen mellem grundvandskvalitet og naturtilstand i grundvandsafhængige naturtyper. Vandindvinding Kilder, rigkær og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper er helt afhængige af en høj grundvandsstand samt mængden og kvaliteten af det udstrømmende grundvand. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformål kan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og en generel sænkning af vandstanden. En sådan udtørring betyder ændring i vegetationen fra en våd mose med udbredt forekomst af mosser til en mere engagtig vegetation. Udtørringen kan ligeledes resultere i en eutrofiering. Tilknyttede dyre- og plantearter vil ligeledes blive negativt påvirkede. Miljøfarlige stoffer Tilstedeværelse af udvalgte miljøfarlige stoffer i vandmiljøet overvåges i det nationale overvågningsprogram. Den konkrete betydning for arter og naturtyper er ikke systematisk opgjort. Tilstedeværelsen af stofferne reguleres af miljøbeskyttelsesloven og gennem vandplanlægningen. 33

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Vurdering af naturtilstand

Vurdering af naturtilstand Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af naturtilstand Faglig rapport fra DMU, nr. 548 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af naturtilstand Faglig rapport

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere