FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG"

Transkript

1 Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af små mængder foder i farestalden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN ANNI ØYAN PEDERSEN UDGIVET: 11. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer Ernæring Sammendrag En afprøvning af udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD viste, at det er muligt at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring. Det var dog ikke i alle typer anlæg, at der blev fundet tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden 1

2 end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Ved afprøvningen blev udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD afprøvet i hver fire besætninger. Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet ved, at den udfodrede mængde ved den enkelte ventil blev kontrolvejet efter opsamling i pose og derefter sammenlignet med den af computeren planlagte mængde. I anlæg fra SKIOLD blev den kontrolvejede mængde ligeledes sammenlignet med den af computeren registrerede udfodringsmængde. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Baggrund I farestalden fodres søerne oftest 3-4 gange i døgnet. Dagsrationen i ugen før og efter faring er nede på 2-3 FEso, svarende til 6-10 kg vådfoder. Der kan altså fodres med mængder helt ned til 1,5 kg vådfoder pr. udfodring. 2

3 Specielt omkring faring ønskes en præcis foderdosering, da en for høj foderoptagelse kan få soens foderoptagelse til at gå i stå eller kan føre til faringskomplikationer. For lille fodertildeling vil omvendt stresse soen, hvilket kan virke uheldigt på faringsforløbet eller igangsætningen af mælkeproduktionen. En eventuel forskel mellem den fodermængde, det er planlagt, at fodringsanlægget skal udfodre, og det reelt tildelte foder er derfor af speciel stor vigtighed i denne del af soens cyklus. I en tidligere erfaringsindsamling [1] blev udfodringsnøjagtigheden ved vådfodring i diegivningsperioden undersøgt i tre besætninger. Erfaringsindsamlingen viste, at unøjagtighederne var ubetydelige og konstante i den ene besætning, og det var således muligt for driftslederen at korrigere for dette. I de to andre besætninger var der tale om betydelige unøjagtigheder. I den ene af disse to besætninger varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 55 % og 126 % af det planlagt udfodrede, og ved den enkelte fodring var den største underdosering 1,8 kg og den største overdosering 1,9 kg pr. ventil. I den anden besætning varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 17 % og 121 % af planlægt mængde. I denne besætning sprang anlægget fodringen over ved nogle af ventilerne, hvor der skulle udfodres en lille mængde. Desuden var der i disse to besætninger ikke systematik i unøjagtighederne, idet overdosering vekslede med underdosering ved de enkelte ventiler, og dette umuliggør en korrektion af afvigelserne. Disse unøjagtigheder må siges at være uacceptable. I den tidligere afprøvning indgik én besætning for hvert firma. Besætningerne var tilfældigt udvalgt og firmaerne var ikke orienteret på forhånd. Firmaerne havde derfor ikke forud for afprøvningen haft mulighed for at sikre, at de anlæg, der indgik, fungerede som de skulle. Formålet med indeværende afprøvning var på denne baggrund at undersøge, om de mest gængse fabrikater af vådfodringsanlæg fungerer tilfredsstillende med hensyn til nøjagtigheden ved udfodring, når anlæggene er kontrolleret og justeret af firmaerne. Den primære parameter i afprøvningen var udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg pr. ventil. Det blev testet, om der var forskel mellem firmaer og mellem anlæg indenfor firmaer i præcisionen og variationen i udfodringsnøjagtigheden. Det blev desuden testet, om rørstrengens længde og kg foder udfodret pr. ventil havde betydning for udfodringsnøjagtigheden. Sekundært blev det for anlæg fra ACO Funki og Big Dutchman testet, om der var forskel mellem restløse og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden, og for anlæg fra SKIOLD blev det testet, om den af computeren registrerede fodermængde pr. ventil efter fodring var mere retvisende end den planlagte mængde. 3

4 Materiale og metode I afprøvningen indgik vådfodringsanlæg fra tre firmaer: ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD. Hver type anlæg blev afprøvet i fire besætninger og i hver besætning var planen at kontrollere udfodringsnøjagtigheden for otte ventiler hver to gange, hvilket giver 16 observationer pr. besætning og 64 observationer pr. firma. Planen blev fulgt i hovedparten af tilfældene, men i nogle tilfælde var det ikke muligt at kontrollere de samme otte ventiler ved begge besøg, hvis stien var tom ved andet besøg. Der blev så delvist målt på andre ventiler ved andet end ved første besøg, hvis det var muligt at teste andre ventiler. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udførte kontrolvejninger for bestemmelse af udfodringsnøjagtighed. Firma Styresystem Besætning Antal ventiler kontrolleret Antal målinger (observationer) i alt Gennemsnitligt planlagt fodermængde pr. måling, kg ,4 ACO FunkiNet ,7 Funki , , ,5 Big MC99NT ,5 Dutchman , , ,7 SKIOLD DM , , ,7 Hvert af de tre firmaer havde udvalgt de fire respektive besætninger. De havde desuden kontrolleret anlæggene og foretaget eventuelle justeringer inden afprøvningen blev gennemført. De udvalgte ventiler var placeret i farestier med søer i første uge af laktationen, sådan at det var den mindst mulige mængde tildelte foder, der blev kontrolleret. Hver besætning blev besøgt to gange og andet besøg blev foretaget mindst 5 uger efter det første således, at der blev målt på foder til et nyt hold søer i deres første laktationsuge. 4

5 I visse tilfælde fandt besøget dog sted senere end i første uge af laktationen, hvorfor fodermængden var øget. Der blev i afprøvningen derfor registreret planlagte fodermængder fra 1,9 kg til 9,1 kg pr. ventil. Samtidig med kontrolvejning af udfodret mængde vådfoder ved de enkelte ventiler blev der udført kontrol af, at vejecellerne ved blandetanken vejede korrekt. Kontrolvejningen blev foretaget med en belastning på mellem 75 og 100 kg ved både fuld og tom tank. Kontrolvejningen ved ventilerne blev foretaget ved, at soen blev lukket ud af farestien, hvorefter foderet blev opsamlet i en pose fastgjort til nedfaldsrøret over krybben (se foto 1) og derefter vejet. Foto 1. Fra en foderventil til kontrolvejning. Ved hvert besøg blev den planlagte mængde foder til hver af de otte ventiler ligeledes registreret fra fodercomputeren. Anlæggene fra SKIOLD registrerede efter udfodring, hvor meget fodringsanlægget havde udfodret ved hver ventil. Denne funktionalitet kaldes i denne afprøvning computerregistreret udfodret mængde og disse tal blev også registreret i afprøvningen. 5

6 For hver besætning blev der desuden registreret besætningsstørrelse, restløst eller traditionelt anlæg, type og rørstrengens længde (appendiks 1). Foderets råvaresammensætning blev også registreret (appendiks 2). Desuden blev foderets tørstofindhold og indhold af foderenheder registreret (appendiks 3). Værdierne for tørstofindhold og foderenheder blev aflæst i fodercomputeren og var således beregnede værdier og ikke analyserede. Beregninger og statistik Udfodringsnøjagtigheden blev for alle 12 anlæg beregnet som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde i kg pr. foderventil. En positiv afvigelse fra nul viser dermed, at anlægget udfodrede mere end planlagt og en negativ afvigelse viser, at anlægget udfodrede mindre end planlagt. Gennemsnit af afvigelser (kontrolvejet planlagt) pr. anlæg eller pr. firma angiver præcisionen. Forskel mellem afvigelser (kontrolvejet planlagt) indenfor anlæg eller indenfor firma angiver variationen. Det blev testet, om variationen i udfodringsnøjagtigheden var ens dels mellem de fire anlæg for hvert firma og dels mellem anlæg fra de tre firmaer. Testen blev foretaget ved hjælp af Levene s test for homogenitet i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem anlæg indenfor firma blev testet med variansanalyse i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem firmaer blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og rørstrengens længde fra blandetank til ventil indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem restløse og traditionelle anlæg blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og firma (Big Dutchman og ACO Funki) indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. For anlæggene fra SKIOLD blev udfodringsnøjagtigheden desuden beregnet som forskel mellem kontrolvejet og computerregistreret udfodret mængde. Forskel i metode til beregning af præcisionen ved enten at sammenholde planlagt mængde eller computerregistreret mængde med kontrolvejet mængde blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. 6

7 Resultater og diskussion Indholdet af tørstof i vådfoderet i de besætninger, der indgik i forsøget, varierede mellem 21,0 og 26,0 %. Energiindholdet varierede mellem 0,26 og 0,33 FEso/kg (appendiks 3). Kontrolvejning af vejecellerne på blandetanken gav et tilfredsstillende resultat på under 2 % afvigelse for alle tre firmaer (tabel 2). Tabel 2. Kontrolvejning af vejeceller på blandetank med kendt belastning på mellem 75 og 100 kg. Firma Besætning Forskel mellem aflæst vægt og kontrolleret vægt målt på blandetankens vejeceller, afvigelse i procent. Minus angiver, at den aflæste vægt var lavere end den kontrollerede Besøg 1 Besøg 2 Fuld tank Tom tank Fuld tank Tom tank ACO Funki 1) 1 0,3-0,3-0,3/0,0 0,0 ACO Funki 2-0,5-0,5-0,6-0,4 ACO Funki 3 0,0 0,4-0,3-0,2 ACO Funki 4 1,8 0,7 1,1 0,7 Big Dutchman 2) 5 0,0 - -0,2 0,2 Big Dutchman 6-0,4 0,1-0,1-0,1 Big Dutchman 7 0,1 0,5 0,1 0,5 Big Dutchman 8 0,1-0,3-0,3-1,3 SKIOLD 9 0,1 0,3 0,1 0,3 SKIOLD 10 0,1 0,1-0,1 0,3 SKIOLD 11-1,8-1,3-1,6-1,8 SKIOLD 3) 12-0,2-0,2-0,4 1) I besætning 1 blev der foretaget 2 kontrolvejninger med fuld tank ved andet besøg. 2) I besætning 5 blev der ikke foretaget kontrolvejning med tom tank ved første besøg. 3) I besætning 12 blev der ved første besøg udelukkende foretaget kontrolvejning med tom tank. I de to besætninger, hvor afvigelsen var størst, besætning 4 og 11, gjaldt det ved såvel første som andet besøg. Den lidt større unøjagtighed i afvejningen i disse to besætninger så altså ud til at være konstant. I besætning 4 var der forskel i vejesystemets præcision ved fuld og tom tank. Der var større unøjagtighed ved fuld end ved tom tank, hvilket kan påvirke udfodringsnøjagtigheden. I besætning 11 var anlægget lige unøjagtigt, uanset om der var fuld eller tom tank, og det vil ikke påvirke udfodringsnøjagtigheden. 7

8 Erfaringsmæssigt kan en forskel i nøjagtighed ved fuld henholdsvis tom tank skyldes, at vejesystemet bliver påvirket af tryk ved tilførselsrørene eller andet, men det blev ikke kontrolleret i denne afprøvning. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde foder og fremgår af figur 1 for alle observationer i alle 12 besætninger. 1,5 1,0 0,5 Kg 0,0-0,5-1,0 ACO Funki Big Dutchman Skiold -1, Besætning Figur 1. Udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg for alle observationer i alle besætninger. Jo tættere på nul, desto større nøjagtighed. Udfodringsnøjagtigheden for hver enkelt besætning er ligeledes angivet i appendiks 4, mens der i tabel 3 er angivet udfodringsnøjagtighed for hvert af de tre firmaer set som gennemsnit af fire besætninger. Forskel mellem besætninger indenfor firma For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcisionen) mellem besætninger med vådfodringsanlæg fra samme firma. Der var heller ikke statistisk sikker forskel i variationen i udfodringsnøjagtigheden mellem besætninger med anlæg fra samme firma. Det vil sige, at den gennemsnitlige præcision og 8

9 variation i udfodringsnøjagtigheden var den samme for anlæg fra samme firma for så vidt angår ACO Funki eller SKIOLD. For anlæggene fra Big Dutchman var der statistisk sikker forskel mellem besætninger i den gennemsnitlige udfordringsnøjagtighed, det vil sige præcisionen af de forskellige anlæg. Der var ikke forskel i variationerne i udfodringsnøjagtighed mellem de fire anlæg fra Big Dutchman. Det betyder, at nogle anlæg fra Big Dutchman udfodrede mere eller mindre end andre anlæg fra Big Dutchman, men variationen i udfodringsnøjagtighed indenfor besætning var den samme. Anlægget fra Big Dutchman med den største afvigelse udfodrede i gennemsnit 0,28 kg mindre foder end planlagt mængde pr. udfodring (appendiks 4). Tabel 3. Udfodringsnøjagtigheden i forskellige fodringsanlæg, udtrykt som gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde, standardafvigelse samt største under- og overdosering. Firma Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg ACO Funki 64-0,04 0,43-1,07 1,10 Big Dutchman 62-0,12 0,23-0,68 0,53 SKIOLD 62 0,04 0,17-0,28 0,47 Forskel mellem firmaer Der var statistisk sikker forskel i variationerne i udfodringsnøjagtigheden mellem de tre firmaer. Der var større variation i udfodringsnøjagtigheden for anlæg fra ACO Funki end for anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD. Det betyder, at det var vanskeligere at styre fodertildelingen til den enkelte so med et anlæg fra ACO Funki end med et anlæg fra de to andre firmaer, da overforsyning vekslede med underforsyning ved den enkelte ventil. De største målte afvigelser i udfodringsmængde ved anlæg fra ACO Funki var +/- 1 kg pr. fodring i forhold til planlagt mængde (appendiks 4). Der var også statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcision) mellem anlæg fra de tre firmaer. For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel mellem den gennemsnitlige planlagte og kontrolvejede udfodringsmængde (præcisionen) som gennemsnit af alle fire besætninger. Anlæggene fra Big Dutchman udfodrede derimod i gennemsnit statistisk sikkert mindre end planlagt, men som nævnt var variationen i udfodringsnøjagtigheden lav. Der kan derfor i den enkelte besætning korrigeres for en systematisk 9

10 afvigelse i udfodringsnøjagtigheden ved den daglige regulering af fodertildelingen til den enkelte so, da f.eks. en underforsyning ved en ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Udfodringsmængde og rørstrengens længde Både den udfodrede mængde pr. ventil og rørlængden fra blandetank til ventil havde statistisk sikker betydning for udfodringsnøjagtigheden. Effekterne var dog små og uden praktisk betydning. For hvert kg udfodringsmængden steg, faldt præcisionen i udfodringsmængden med 0,04 kg. Det skal understreges, at det ikke betyder, at præcisionen bliver relativt dårligere med stigende udfodringsmængde, men at afvigelsen i kg bliver større. At der er en større mængde i forskel målt i kg, når det er en større mængde foder, der skal igennem ventilen, er forventeligt. For hver 100 meter længden på rørstrengen steg fra blandetank til ventil, faldt præcisionen med 0,07 kg pr. udfodring. Restløse kontra traditionelle anlæg To af de fire besætninger fra både Big Dutchman og ACO Funki praktiserede restløs fodring. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem restløs fodring og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden. Forskellen i præcisionen mellem restløse og traditionelle anlæg var i gennemsnit 0,02 kg pr. fodring. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og den af computeren registrerede fodermængde I anlæg fra SKIOLD blev der i computeren ud over planlagt mængde pr. ventil også registreret udfodret mængde efter udfodringen. De computerregistrerede udfodrede mængder gav ikke et mere retvisende billede af de faktiske (kontrolvejede) udfodrede mængder sammenlignet med de planlagte udfodrede mængder. De computerregistrerede udfodrede mængder var i gennemsnit 0,04 kg højere end kontrolvejningerne. Forskellen var statistisk sikker, men uden praktisk betydning. Kontrolvejningen gav i gennemsnit 0,04 kg mere end planlagt (se tabel 3). Tilsammen var forskellen mellem planlagt og computerregistreret mængde 0,08 kg pr. ventil. 10

11 Konklusion Samlet viste afprøvningen, at det er muligt for vådfodringsanlæg at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring, men at det ikke er gældende for alle typer anlæg. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Der blev fundet statistisk sikker sammenhæng mellem størrelsen af den planlagte mængde og udfodringsnøjagtigheden for alle tre firmaer. Afvigelsen var dog uden praktisk betydning. Rørlængden i vådfodringsanlægget påvirkede udfodringsnøjagtigheden statistisk sikkert, men afvigelsen er uden praktisk betydning. Der blev ikke fundet effekt af, om anlæg fra ACO Funki eller Big Dutchman var restløste eller ej. Udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra udfodringsmængden registreret af computeren i anlæg fra SKIOLD gav ikke et mere nøjagtigt billede af den faktisk udfodrede mængde end udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra den planlagte udfodringsmængde. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved 11

12 én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Referencer [1] Fisker, B.N.; Kristiansen, I.R.: (2008): Dosering af små mængder vådfoder. Erfaring nr. 0808, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Tommy Nielsen og volontør Rikke Lassen Jensen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Brit Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: 3663-D //NJK// 12

13 Appendiks 1 Besætningsbeskrivelse Firma Besætning Antal årssøer Restløs fodring Pumpetype Ja Snekke Nej Snekke ACO Funki Ja Snekke Nej Centrifugal Ja Snekke Ja Snekke Big Dutchman Nej Snekke Nej Snekke Nej Centrifugal Nej Centrifugal SKIOLD Nej Centrifugal Nej Centrifugal *Gælder for den sektion i de enkelte besætninger, der blev lavet forsøg i. Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til første ventil * Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til sidste ventil *

14 Appendiks 2 Fodersammensætningen i de besøgte besætninger. I visse besætninger ændredes sammensætningen fra første til andet besøg det er i alle tilfælde sammensætningen ved første besøg, der her er angivet. Besætning Råvare i procent Korn 1) , Hvede 9,6 11,7 8,0 8,0 15,4 18,2 15,3 11,6 11,6 10,4 1,9 Byg 9,5 11,3 11,6 11,6 7,9 6,8 5,0 9,0 9,6 12,5 20,6 Havre 0,8 1,3 1,0 Sojaskrå 3,2 4,2 1,8 4,5 3,4 4,1 3,8 4,95 4,3 4,4 4,5 4,5 Solsikkeskrå 1,3 Rapsskrå 1,0 1,1 Fedt/olie 0,6 0,67 0,3 0,8 0,5 0,5 0,4 0,5 0,96 Mineralsk 1,3 1,2 1,8 0,9 1,1 1,1 0,6 0,9 1,0 1,0 1,2 0,8 foderblanding Valle 73,5 36,2 Vand 74,4 70,9 74,2 73,1 1,0 70,1 70,2 36,2 73,9 73,4 70,5 72,0 Syre 0,13 Andet 0,6 0,2 1) Fordeling af kornarter i kornet ikke angivet 14

15 Appendiks 3 Indhold af FEso og tørstof i vådfoderet, aflæst i fodercomputeren. Besætning Besøg Indhold af foderenheder i Indhold af tørstof i vådfoder, procent vådfoder, FEso/kg 1 1 0,28 21,6 2 0,27 21, ,30 23,5 2 0,30 23, ,28 23,0 2 0,28 22, ,29 22,0 2 0,29 22, ,31 26,0 2 0,31 25, ,26 21,6 2 0,26 21, ,33 25,6 2 0,33 25, ,30 23,8 2 0,30 23, ,26 22,0 2 0,27 22, ,29 24,0 2 0,32 24, ,33 25,0 2 0,33 25, ,28 24,0 2 0,26 21,0 15

16 Appendiks 4 Udfodringsnøjagtigheden i de enkelte besætninger. Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, standardafvigelse samt mindste og største observation. I den enkelte besætning er målt på mellem 8 og 11 foderventiler. Firma Besætning Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg kg ACO Funki ,11 0,50-0,98 1,10 ACO Funki ,10 0,40-0,72 0,50 ACO Funki ,06 0,47-1,07 0,75 ACO Funki ,10 0,33-0,70 0,52 Big ,28 0,19-0,68 0,07 Dutchman Big ,07 0,25-0,35 0,53 Dutchman Big ,13 0,20-0,48 0,14 Dutchman Big ,01 0,23-0,54 0,22 Dutchman SKIOLD ,00 0,16-0,28 0,23 SKIOLD ,10 0,16-0,08 0,39 SKIOLD ,00 0,15-0,15 0,47 SKIOLD ,05 0,18-0,15 0,47 16

17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN 10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE Støttet af: MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE ERFARING NR.1405 I vådfoder kan antibiotika doseres tilfredsstillende via Medliq forudsat, at indstilling og vedligehold er i orden. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Brochure. Vådfodrings system B-3040-DK

Brochure. Vådfodrings system B-3040-DK Brochure Vådfodrings system B-3040-DK Vådfodersystemer De væsentligste fordele ved vådfodring er muligheden for at bruge billige rester fra fødevareindustrien samt mulighed for at kunne styre fodertildelingen

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Kap.10 Grunddata / System indstillinger

Kap.10 Grunddata / System indstillinger Kap.10 Grunddata / System indstillinger 1. Service menu... 2 1.1 Bruger Indstilling... 2 1.1.1 Ventil A+B... 2 1.1.2 Print til RS232... 2 1.1.3 Beregn pris... 2 1.1.4 Beregn TS,FE/kg... 3 1.1.5 Auto reg.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol

Læs mere

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik Jens Korneliussen jek@srvest.dk Disposition Planlægning og etablering (nyt anlæg /renovering) Motivation! Hvilke muligheder er der i den konkrete situation?

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere