FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG"

Transkript

1 Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af små mængder foder i farestalden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN ANNI ØYAN PEDERSEN UDGIVET: 11. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer Ernæring Sammendrag En afprøvning af udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD viste, at det er muligt at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring. Det var dog ikke i alle typer anlæg, at der blev fundet tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden 1

2 end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Ved afprøvningen blev udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD afprøvet i hver fire besætninger. Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet ved, at den udfodrede mængde ved den enkelte ventil blev kontrolvejet efter opsamling i pose og derefter sammenlignet med den af computeren planlagte mængde. I anlæg fra SKIOLD blev den kontrolvejede mængde ligeledes sammenlignet med den af computeren registrerede udfodringsmængde. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Baggrund I farestalden fodres søerne oftest 3-4 gange i døgnet. Dagsrationen i ugen før og efter faring er nede på 2-3 FEso, svarende til 6-10 kg vådfoder. Der kan altså fodres med mængder helt ned til 1,5 kg vådfoder pr. udfodring. 2

3 Specielt omkring faring ønskes en præcis foderdosering, da en for høj foderoptagelse kan få soens foderoptagelse til at gå i stå eller kan føre til faringskomplikationer. For lille fodertildeling vil omvendt stresse soen, hvilket kan virke uheldigt på faringsforløbet eller igangsætningen af mælkeproduktionen. En eventuel forskel mellem den fodermængde, det er planlagt, at fodringsanlægget skal udfodre, og det reelt tildelte foder er derfor af speciel stor vigtighed i denne del af soens cyklus. I en tidligere erfaringsindsamling [1] blev udfodringsnøjagtigheden ved vådfodring i diegivningsperioden undersøgt i tre besætninger. Erfaringsindsamlingen viste, at unøjagtighederne var ubetydelige og konstante i den ene besætning, og det var således muligt for driftslederen at korrigere for dette. I de to andre besætninger var der tale om betydelige unøjagtigheder. I den ene af disse to besætninger varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 55 % og 126 % af det planlagt udfodrede, og ved den enkelte fodring var den største underdosering 1,8 kg og den største overdosering 1,9 kg pr. ventil. I den anden besætning varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 17 % og 121 % af planlægt mængde. I denne besætning sprang anlægget fodringen over ved nogle af ventilerne, hvor der skulle udfodres en lille mængde. Desuden var der i disse to besætninger ikke systematik i unøjagtighederne, idet overdosering vekslede med underdosering ved de enkelte ventiler, og dette umuliggør en korrektion af afvigelserne. Disse unøjagtigheder må siges at være uacceptable. I den tidligere afprøvning indgik én besætning for hvert firma. Besætningerne var tilfældigt udvalgt og firmaerne var ikke orienteret på forhånd. Firmaerne havde derfor ikke forud for afprøvningen haft mulighed for at sikre, at de anlæg, der indgik, fungerede som de skulle. Formålet med indeværende afprøvning var på denne baggrund at undersøge, om de mest gængse fabrikater af vådfodringsanlæg fungerer tilfredsstillende med hensyn til nøjagtigheden ved udfodring, når anlæggene er kontrolleret og justeret af firmaerne. Den primære parameter i afprøvningen var udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg pr. ventil. Det blev testet, om der var forskel mellem firmaer og mellem anlæg indenfor firmaer i præcisionen og variationen i udfodringsnøjagtigheden. Det blev desuden testet, om rørstrengens længde og kg foder udfodret pr. ventil havde betydning for udfodringsnøjagtigheden. Sekundært blev det for anlæg fra ACO Funki og Big Dutchman testet, om der var forskel mellem restløse og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden, og for anlæg fra SKIOLD blev det testet, om den af computeren registrerede fodermængde pr. ventil efter fodring var mere retvisende end den planlagte mængde. 3

4 Materiale og metode I afprøvningen indgik vådfodringsanlæg fra tre firmaer: ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD. Hver type anlæg blev afprøvet i fire besætninger og i hver besætning var planen at kontrollere udfodringsnøjagtigheden for otte ventiler hver to gange, hvilket giver 16 observationer pr. besætning og 64 observationer pr. firma. Planen blev fulgt i hovedparten af tilfældene, men i nogle tilfælde var det ikke muligt at kontrollere de samme otte ventiler ved begge besøg, hvis stien var tom ved andet besøg. Der blev så delvist målt på andre ventiler ved andet end ved første besøg, hvis det var muligt at teste andre ventiler. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udførte kontrolvejninger for bestemmelse af udfodringsnøjagtighed. Firma Styresystem Besætning Antal ventiler kontrolleret Antal målinger (observationer) i alt Gennemsnitligt planlagt fodermængde pr. måling, kg ,4 ACO FunkiNet ,7 Funki , , ,5 Big MC99NT ,5 Dutchman , , ,7 SKIOLD DM , , ,7 Hvert af de tre firmaer havde udvalgt de fire respektive besætninger. De havde desuden kontrolleret anlæggene og foretaget eventuelle justeringer inden afprøvningen blev gennemført. De udvalgte ventiler var placeret i farestier med søer i første uge af laktationen, sådan at det var den mindst mulige mængde tildelte foder, der blev kontrolleret. Hver besætning blev besøgt to gange og andet besøg blev foretaget mindst 5 uger efter det første således, at der blev målt på foder til et nyt hold søer i deres første laktationsuge. 4

5 I visse tilfælde fandt besøget dog sted senere end i første uge af laktationen, hvorfor fodermængden var øget. Der blev i afprøvningen derfor registreret planlagte fodermængder fra 1,9 kg til 9,1 kg pr. ventil. Samtidig med kontrolvejning af udfodret mængde vådfoder ved de enkelte ventiler blev der udført kontrol af, at vejecellerne ved blandetanken vejede korrekt. Kontrolvejningen blev foretaget med en belastning på mellem 75 og 100 kg ved både fuld og tom tank. Kontrolvejningen ved ventilerne blev foretaget ved, at soen blev lukket ud af farestien, hvorefter foderet blev opsamlet i en pose fastgjort til nedfaldsrøret over krybben (se foto 1) og derefter vejet. Foto 1. Fra en foderventil til kontrolvejning. Ved hvert besøg blev den planlagte mængde foder til hver af de otte ventiler ligeledes registreret fra fodercomputeren. Anlæggene fra SKIOLD registrerede efter udfodring, hvor meget fodringsanlægget havde udfodret ved hver ventil. Denne funktionalitet kaldes i denne afprøvning computerregistreret udfodret mængde og disse tal blev også registreret i afprøvningen. 5

6 For hver besætning blev der desuden registreret besætningsstørrelse, restløst eller traditionelt anlæg, type og rørstrengens længde (appendiks 1). Foderets råvaresammensætning blev også registreret (appendiks 2). Desuden blev foderets tørstofindhold og indhold af foderenheder registreret (appendiks 3). Værdierne for tørstofindhold og foderenheder blev aflæst i fodercomputeren og var således beregnede værdier og ikke analyserede. Beregninger og statistik Udfodringsnøjagtigheden blev for alle 12 anlæg beregnet som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde i kg pr. foderventil. En positiv afvigelse fra nul viser dermed, at anlægget udfodrede mere end planlagt og en negativ afvigelse viser, at anlægget udfodrede mindre end planlagt. Gennemsnit af afvigelser (kontrolvejet planlagt) pr. anlæg eller pr. firma angiver præcisionen. Forskel mellem afvigelser (kontrolvejet planlagt) indenfor anlæg eller indenfor firma angiver variationen. Det blev testet, om variationen i udfodringsnøjagtigheden var ens dels mellem de fire anlæg for hvert firma og dels mellem anlæg fra de tre firmaer. Testen blev foretaget ved hjælp af Levene s test for homogenitet i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem anlæg indenfor firma blev testet med variansanalyse i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem firmaer blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og rørstrengens længde fra blandetank til ventil indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem restløse og traditionelle anlæg blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og firma (Big Dutchman og ACO Funki) indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. For anlæggene fra SKIOLD blev udfodringsnøjagtigheden desuden beregnet som forskel mellem kontrolvejet og computerregistreret udfodret mængde. Forskel i metode til beregning af præcisionen ved enten at sammenholde planlagt mængde eller computerregistreret mængde med kontrolvejet mængde blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. 6

7 Resultater og diskussion Indholdet af tørstof i vådfoderet i de besætninger, der indgik i forsøget, varierede mellem 21,0 og 26,0 %. Energiindholdet varierede mellem 0,26 og 0,33 FEso/kg (appendiks 3). Kontrolvejning af vejecellerne på blandetanken gav et tilfredsstillende resultat på under 2 % afvigelse for alle tre firmaer (tabel 2). Tabel 2. Kontrolvejning af vejeceller på blandetank med kendt belastning på mellem 75 og 100 kg. Firma Besætning Forskel mellem aflæst vægt og kontrolleret vægt målt på blandetankens vejeceller, afvigelse i procent. Minus angiver, at den aflæste vægt var lavere end den kontrollerede Besøg 1 Besøg 2 Fuld tank Tom tank Fuld tank Tom tank ACO Funki 1) 1 0,3-0,3-0,3/0,0 0,0 ACO Funki 2-0,5-0,5-0,6-0,4 ACO Funki 3 0,0 0,4-0,3-0,2 ACO Funki 4 1,8 0,7 1,1 0,7 Big Dutchman 2) 5 0,0 - -0,2 0,2 Big Dutchman 6-0,4 0,1-0,1-0,1 Big Dutchman 7 0,1 0,5 0,1 0,5 Big Dutchman 8 0,1-0,3-0,3-1,3 SKIOLD 9 0,1 0,3 0,1 0,3 SKIOLD 10 0,1 0,1-0,1 0,3 SKIOLD 11-1,8-1,3-1,6-1,8 SKIOLD 3) 12-0,2-0,2-0,4 1) I besætning 1 blev der foretaget 2 kontrolvejninger med fuld tank ved andet besøg. 2) I besætning 5 blev der ikke foretaget kontrolvejning med tom tank ved første besøg. 3) I besætning 12 blev der ved første besøg udelukkende foretaget kontrolvejning med tom tank. I de to besætninger, hvor afvigelsen var størst, besætning 4 og 11, gjaldt det ved såvel første som andet besøg. Den lidt større unøjagtighed i afvejningen i disse to besætninger så altså ud til at være konstant. I besætning 4 var der forskel i vejesystemets præcision ved fuld og tom tank. Der var større unøjagtighed ved fuld end ved tom tank, hvilket kan påvirke udfodringsnøjagtigheden. I besætning 11 var anlægget lige unøjagtigt, uanset om der var fuld eller tom tank, og det vil ikke påvirke udfodringsnøjagtigheden. 7

8 Erfaringsmæssigt kan en forskel i nøjagtighed ved fuld henholdsvis tom tank skyldes, at vejesystemet bliver påvirket af tryk ved tilførselsrørene eller andet, men det blev ikke kontrolleret i denne afprøvning. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde foder og fremgår af figur 1 for alle observationer i alle 12 besætninger. 1,5 1,0 0,5 Kg 0,0-0,5-1,0 ACO Funki Big Dutchman Skiold -1, Besætning Figur 1. Udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg for alle observationer i alle besætninger. Jo tættere på nul, desto større nøjagtighed. Udfodringsnøjagtigheden for hver enkelt besætning er ligeledes angivet i appendiks 4, mens der i tabel 3 er angivet udfodringsnøjagtighed for hvert af de tre firmaer set som gennemsnit af fire besætninger. Forskel mellem besætninger indenfor firma For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcisionen) mellem besætninger med vådfodringsanlæg fra samme firma. Der var heller ikke statistisk sikker forskel i variationen i udfodringsnøjagtigheden mellem besætninger med anlæg fra samme firma. Det vil sige, at den gennemsnitlige præcision og 8

9 variation i udfodringsnøjagtigheden var den samme for anlæg fra samme firma for så vidt angår ACO Funki eller SKIOLD. For anlæggene fra Big Dutchman var der statistisk sikker forskel mellem besætninger i den gennemsnitlige udfordringsnøjagtighed, det vil sige præcisionen af de forskellige anlæg. Der var ikke forskel i variationerne i udfodringsnøjagtighed mellem de fire anlæg fra Big Dutchman. Det betyder, at nogle anlæg fra Big Dutchman udfodrede mere eller mindre end andre anlæg fra Big Dutchman, men variationen i udfodringsnøjagtighed indenfor besætning var den samme. Anlægget fra Big Dutchman med den største afvigelse udfodrede i gennemsnit 0,28 kg mindre foder end planlagt mængde pr. udfodring (appendiks 4). Tabel 3. Udfodringsnøjagtigheden i forskellige fodringsanlæg, udtrykt som gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde, standardafvigelse samt største under- og overdosering. Firma Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg ACO Funki 64-0,04 0,43-1,07 1,10 Big Dutchman 62-0,12 0,23-0,68 0,53 SKIOLD 62 0,04 0,17-0,28 0,47 Forskel mellem firmaer Der var statistisk sikker forskel i variationerne i udfodringsnøjagtigheden mellem de tre firmaer. Der var større variation i udfodringsnøjagtigheden for anlæg fra ACO Funki end for anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD. Det betyder, at det var vanskeligere at styre fodertildelingen til den enkelte so med et anlæg fra ACO Funki end med et anlæg fra de to andre firmaer, da overforsyning vekslede med underforsyning ved den enkelte ventil. De største målte afvigelser i udfodringsmængde ved anlæg fra ACO Funki var +/- 1 kg pr. fodring i forhold til planlagt mængde (appendiks 4). Der var også statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcision) mellem anlæg fra de tre firmaer. For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel mellem den gennemsnitlige planlagte og kontrolvejede udfodringsmængde (præcisionen) som gennemsnit af alle fire besætninger. Anlæggene fra Big Dutchman udfodrede derimod i gennemsnit statistisk sikkert mindre end planlagt, men som nævnt var variationen i udfodringsnøjagtigheden lav. Der kan derfor i den enkelte besætning korrigeres for en systematisk 9

10 afvigelse i udfodringsnøjagtigheden ved den daglige regulering af fodertildelingen til den enkelte so, da f.eks. en underforsyning ved en ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Udfodringsmængde og rørstrengens længde Både den udfodrede mængde pr. ventil og rørlængden fra blandetank til ventil havde statistisk sikker betydning for udfodringsnøjagtigheden. Effekterne var dog små og uden praktisk betydning. For hvert kg udfodringsmængden steg, faldt præcisionen i udfodringsmængden med 0,04 kg. Det skal understreges, at det ikke betyder, at præcisionen bliver relativt dårligere med stigende udfodringsmængde, men at afvigelsen i kg bliver større. At der er en større mængde i forskel målt i kg, når det er en større mængde foder, der skal igennem ventilen, er forventeligt. For hver 100 meter længden på rørstrengen steg fra blandetank til ventil, faldt præcisionen med 0,07 kg pr. udfodring. Restløse kontra traditionelle anlæg To af de fire besætninger fra både Big Dutchman og ACO Funki praktiserede restløs fodring. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem restløs fodring og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden. Forskellen i præcisionen mellem restløse og traditionelle anlæg var i gennemsnit 0,02 kg pr. fodring. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og den af computeren registrerede fodermængde I anlæg fra SKIOLD blev der i computeren ud over planlagt mængde pr. ventil også registreret udfodret mængde efter udfodringen. De computerregistrerede udfodrede mængder gav ikke et mere retvisende billede af de faktiske (kontrolvejede) udfodrede mængder sammenlignet med de planlagte udfodrede mængder. De computerregistrerede udfodrede mængder var i gennemsnit 0,04 kg højere end kontrolvejningerne. Forskellen var statistisk sikker, men uden praktisk betydning. Kontrolvejningen gav i gennemsnit 0,04 kg mere end planlagt (se tabel 3). Tilsammen var forskellen mellem planlagt og computerregistreret mængde 0,08 kg pr. ventil. 10

11 Konklusion Samlet viste afprøvningen, at det er muligt for vådfodringsanlæg at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring, men at det ikke er gældende for alle typer anlæg. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Der blev fundet statistisk sikker sammenhæng mellem størrelsen af den planlagte mængde og udfodringsnøjagtigheden for alle tre firmaer. Afvigelsen var dog uden praktisk betydning. Rørlængden i vådfodringsanlægget påvirkede udfodringsnøjagtigheden statistisk sikkert, men afvigelsen er uden praktisk betydning. Der blev ikke fundet effekt af, om anlæg fra ACO Funki eller Big Dutchman var restløste eller ej. Udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra udfodringsmængden registreret af computeren i anlæg fra SKIOLD gav ikke et mere nøjagtigt billede af den faktisk udfodrede mængde end udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra den planlagte udfodringsmængde. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved 11

12 én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Referencer [1] Fisker, B.N.; Kristiansen, I.R.: (2008): Dosering af små mængder vådfoder. Erfaring nr. 0808, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Tommy Nielsen og volontør Rikke Lassen Jensen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Brit Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: 3663-D //NJK// 12

13 Appendiks 1 Besætningsbeskrivelse Firma Besætning Antal årssøer Restløs fodring Pumpetype Ja Snekke Nej Snekke ACO Funki Ja Snekke Nej Centrifugal Ja Snekke Ja Snekke Big Dutchman Nej Snekke Nej Snekke Nej Centrifugal Nej Centrifugal SKIOLD Nej Centrifugal Nej Centrifugal *Gælder for den sektion i de enkelte besætninger, der blev lavet forsøg i. Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til første ventil * Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til sidste ventil *

14 Appendiks 2 Fodersammensætningen i de besøgte besætninger. I visse besætninger ændredes sammensætningen fra første til andet besøg det er i alle tilfælde sammensætningen ved første besøg, der her er angivet. Besætning Råvare i procent Korn 1) , Hvede 9,6 11,7 8,0 8,0 15,4 18,2 15,3 11,6 11,6 10,4 1,9 Byg 9,5 11,3 11,6 11,6 7,9 6,8 5,0 9,0 9,6 12,5 20,6 Havre 0,8 1,3 1,0 Sojaskrå 3,2 4,2 1,8 4,5 3,4 4,1 3,8 4,95 4,3 4,4 4,5 4,5 Solsikkeskrå 1,3 Rapsskrå 1,0 1,1 Fedt/olie 0,6 0,67 0,3 0,8 0,5 0,5 0,4 0,5 0,96 Mineralsk 1,3 1,2 1,8 0,9 1,1 1,1 0,6 0,9 1,0 1,0 1,2 0,8 foderblanding Valle 73,5 36,2 Vand 74,4 70,9 74,2 73,1 1,0 70,1 70,2 36,2 73,9 73,4 70,5 72,0 Syre 0,13 Andet 0,6 0,2 1) Fordeling af kornarter i kornet ikke angivet 14

15 Appendiks 3 Indhold af FEso og tørstof i vådfoderet, aflæst i fodercomputeren. Besætning Besøg Indhold af foderenheder i Indhold af tørstof i vådfoder, procent vådfoder, FEso/kg 1 1 0,28 21,6 2 0,27 21, ,30 23,5 2 0,30 23, ,28 23,0 2 0,28 22, ,29 22,0 2 0,29 22, ,31 26,0 2 0,31 25, ,26 21,6 2 0,26 21, ,33 25,6 2 0,33 25, ,30 23,8 2 0,30 23, ,26 22,0 2 0,27 22, ,29 24,0 2 0,32 24, ,33 25,0 2 0,33 25, ,28 24,0 2 0,26 21,0 15

16 Appendiks 4 Udfodringsnøjagtigheden i de enkelte besætninger. Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, standardafvigelse samt mindste og største observation. I den enkelte besætning er målt på mellem 8 og 11 foderventiler. Firma Besætning Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg kg ACO Funki ,11 0,50-0,98 1,10 ACO Funki ,10 0,40-0,72 0,50 ACO Funki ,06 0,47-1,07 0,75 ACO Funki ,10 0,33-0,70 0,52 Big ,28 0,19-0,68 0,07 Dutchman Big ,07 0,25-0,35 0,53 Dutchman Big ,13 0,20-0,48 0,14 Dutchman Big ,01 0,23-0,54 0,22 Dutchman SKIOLD ,00 0,16-0,28 0,23 SKIOLD ,10 0,16-0,08 0,39 SKIOLD ,00 0,15-0,15 0,47 SKIOLD ,05 0,18-0,15 0,47 16

17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150)

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanual for SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000 Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanualen beskriver de styringsområder, som anvendes mest i det daglige arbejde. Henvisninger: I minimanualen

Læs mere

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby Manual Transponder v.187 v.155 Del 1 - Indstillinger 981000800 ver. 5 03-11-2011 SKIOLD A/S DK 9300 Sæby 2 981000800 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 6 2. Betjening af computer... 8 2.1 Standard

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Kvæg nr. 26 2006. Kvæg nr. 26 2006. FarmTest. FarmTest. Kraftfoderautomater til kvæg. Kraftfoderautomater til kvæg

Kvæg nr. 26 2006. Kvæg nr. 26 2006. FarmTest. FarmTest. Kraftfoderautomater til kvæg. Kraftfoderautomater til kvæg Kvæg nr. 26 2006 FarmTest Kraftfoderautomater til kvæg Kvæg nr. 26 2006 FarmTest Kraftfoderautomater til kvæg Kraftfoderautomater til kvæg Undersøgelse og beskrivelse af 14 typer kraftfoderautomater fra

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

TEKNISK MANUAL DM6000 INTERNT DOKUMENT SKIOLD GØR EN FORSKEL!

TEKNISK MANUAL DM6000 INTERNT DOKUMENT SKIOLD GØR EN FORSKEL! TEKNISK MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 INTERNT DOKUMENT 982 002 060 Ver. 2.27 22-04-2013 Indhold 1. Indledning... 6 2. Software installation( PC )... 6 2.1 PROGRAM ILÆGNING CONTROLER... 11 2.2 INSTALLATION

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013.

Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013. 0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000 Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013. Program edition: 13 10 05 Subtitel: Large scale farming in Russia Søndag den

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Velkommen til Foderseminar Syd

Velkommen til Foderseminar Syd Velkommen til Foderseminar Syd Betal kun for det, du har købt v/ Gdr. Chr. Markussen Heidi B. Bramsen Fosforanalyser Hvilken variation er der i kornets fosforindhold og hvilken betydning har det for svineproduktionen?

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Sprintomat Brugervejledning

Sprintomat Brugervejledning Sprintomat Brugervejledning Asger Andreasen Kjærgårdsvej 8 Grønbjerg 6971 Spjald 2014125822 info@gebaker.dk Sprintomat Brugervejledning Sprintomaten er anbefalet til at have op til 45 grise pr. Automat,

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere