Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolere ydervægge i kælderen kwh Fjernvarme 2650 kr kr. 9.4 år kwh Fjernvarme, 344 kwh el

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Silkeborgvej 178 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Forbrug: kwh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/12/04-30/11/05 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A1 er det bedst opnåelige energimærke, så A2, herefter B1 osv. og G2 er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energi- og vandforbruget i ejendommen. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene nedenfor uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Efterisolere ydervægge i kælderen kwh Fjernvarme 2650 kr kr. 9.4 år 2 Efterisolere mellem spær og etageadskillelse til tagrummet. 6 Efterisolere rør og ventiler, styre varmen ift. udetemperaturen kwh Fjernvarme 680 kr kr. 4.1 år kwh Fjernvarme 8650 kr kr. 2.5 år 7 Udskifte glødepærer til elsparepærer i tørrerum, vaskerum og i trappeopgangen kwh Fjernvarme, 344 kwh el 460 kr. 423 kr. 0.9 år Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygnigns og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

2 SIDE 2 AF 9 De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførsel at flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen at de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og investeringsbehov Samlet varmebesparelse: kr./år Samlet elbesparelse: 584 kr./år Samlet vandbesparelse: 0 kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: Energibesparelserne er alle en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: F1 Energimærket er beregnet ud fra en standardiseret beregningsmetode, Be06 udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. På baggrund af bygnings- og installationsdata beregnes det specifikke energiforbrug, og heraf betemmes energimærket. Det oplyste varmeforbrug har ingen indflydelse på energimærket. Det samlede specifikke energiforbrug (varme og el) er beregnet til 285 kwh/m², fordelt på varme og el med henholdsvis 282 kwh/m² og 1 kwh/m². Elforbruget ganges med en faktor 2,5. Resultatet er energimærke F2. Ved udførelse af rentable forslag kan energimærket reduceres til energimærke F1. Rentabilitet: Energimærket opererer med besparelsesforslag opdelt på "Rentable besparelsesforslag" henholdsvis "Besparelsesforslag ved renovering". Rentable besparelsesforslag er karakterisieret ved at have en rentabilitetsfaktor der er 1,33 eller større. Denne faktor udregnes som: (Værdi af årlig besparelse [kr]* skønnet levetid [år]) / Investering [kr]. Besparelsesforslag med en rentabilitetsfaktor mindre end 1,33 placeres under "Besparelsesforslag ved renovering", dvs. forslag som - isoleret set - ikke er umiddelbart rentable, men som kan være relevante at gennemføre i forbindelse med en renovering. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Årlig besparelse

3 SIDE 3 AF 9 Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder i kr. inkl. moms 3 Udskifte kviste 4500 kwh Fjernvarme 2030 kr. 4 Udskifte vinduer til nye vinduer med energiglas. Udskifte yderdøre til isolerede døre kwh Fjernvarme 6900 kr. 5 Udskifte 1-skyls toiletter til 2-skyls toiletter. 45 m3 vand 1575 kr. 8 Udskifte glødepærer til elsparepærer i tørrerum, vaskerum og i trappeopgangen. 0 kr. Lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Bygningen er fra Ejendommen består af 15 lejligheder fordelt på 4 etager, og der er en erhversdel beliggende i kælderen. Under energigennemgangen blev lejlighederne 1.sal lej. 1, 2.sal lej. 4 samt 3.sal MF efterset. Desuden blev, kælderens vaske-, varme- og depotrum samt erhvervslejemålet efterset. Tremmerummene i kælderen var aflåste og kunne derfor ikke besigtiges. Elforbrug i lejligheder er ikke medregnet i energimærket. Af elforbrug er kun fælles elforbrug til trapper, udv. belysning kælder mv. medregnet. Der er ikke foretaget månedlige aflæsninger. Bygningen er en etageejendom og anvendes hovedsageligt til beboelse. Arealerne er opmålt på grundlag af tegningsmaterialet kombineret med kontrolmål foretaget ved registreringen. Før et eller flere forslag til besparelse udføres, anbefales det at få udarbejdet et defineret projekt på arbejdet. Der gøres opmærksom på at der kan være behov for myndighedsgodkendelse. Der blev flere steder registreret rørisolering med asbest. Kælderne regnes opvarmet, da der er registret 4 radiator i erhversdelen, desuden er etageadskillelsen mod stueetagen vurderet uisoleret. Opvarmet areal er dermed bruttoarealer fra kælder, stue, 1., 2., og 3. sal. ekskl. uopvarmet tagrum.

4 SIDE 4 AF 9 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Bygningens tagkonstruktion består af hanebåndsspær, teglsten som tagbeklædning. Loftsrummet er uisoleret. Etageadskillelsen er isoleret med 125 mm mineraluld dog er ca. 1/3 uisoleret. Mellem spærene og er der isoleret med 125 mm mineraluld. Mellem 2 spær var der ingen isolering. Kvisttagene på zinkkvistene er isoleringstykkelsen vurderet til at være usiolerede. Forslag 2: Det anbefales, at der isoleres mellem spærene og i etageadskillelsen, hvor der i øjeblikket ikke er er isoleret. Forslag 3: Når kvistene alligevel trænger til udskiftning anbefales det, at kvistene udskiftes til isolerede kviste. Ydervægge Flunkene i kvistene er opbygget af lette ydervægge med zinkbeklædning. Flunkene er vurderet uisolerede. Bygningens øvrige ydervægge er vurderet til massive teglvægge på grundlag af bygningens opførelsestidspunkt, tegninger og registreringen. Desuden er ydervæggen undersøgt med teknoskop et enkelt sted. Murværket varierer i tykkelse fra ca. 36 cm til ca. 60 cm. Forslag 1: Det anbefales at ydervæggene i kælderen efterisoleres med en indvendig isolering på min 100 isolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Fortrappen har et langt vinduesparti med 1- lagsglas. Hovedtrappedøren er en trædør med et sideparti med 1- lagsglas. vinduet over døren er også 1-lagsglas. Kælderens vinduer er flerfagsvinduer med både energiruder, termoruder og 1- lagsglas. Kælderdøren mod parkeringspladsen har vinduer med energiglas. Kælderdøren mod gården er en branddør i stål. De øvrige vinduer i ejendommen er flerfagsvinduer med varierende ruder af termo, energi og 1-lagsglas.

5 SIDE 5 AF 9 Forslag 4: Det anbefales at udskifte vinduer til nye vinduer med energiglas, når vinduerne alligevel trænger til udskiftning. Det anbefales at udskifte yderdørene med isolerede døre, når de trænger til udskiftning. Gulve og terrændæk Etageadskillelsen mod kælder er et betonlag, som er vurderet uisoleret. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Kælder Kælderen er delvist uopvarmet. Det er registreret 4 radiatorer i erhvevsdelen. Hele kælderen regnes som opvarmet, da etageadskillelsen mod stueetagen er vurderet som uisoleret. Kældergulvet er opbygget af beton. Kældervæggen består er af massiv tegl og beton med varierende tykkelse fra ca. 36 cm til ca. 60 cm. Ventilation Ventilation I lejlighederne 1. sal lej. 1 og 2.sal lej. 4 blev der registreret mekanisk udsugning fra badet, og emhætte i køkkenet, mens der i lejligheden 4.sal MF ikke var mekanisk udsugning fra badet. I vaske og tørrerum i kælderen blev der registreret mekanisk udsugning. Erstatningsluften tilføres gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Varme Køling Ingen køling Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme fra Århus Kommunale Værker. Anlægget er opbygget som et anlæg med direkte fjernvarmeforsyning, uden veksler eller blandesløjfe. Fjernvarmerørene kommer ind i kælderen. Der er ingen cirkulationspumpe på varmen. Forslag 6: Det anbefales, at der indføres automatisk styring af varmen. Styringen bør regulere i forhold til udetemperaturen og tidspunktet på døgnet. Til styringen er medregnet motorventil og pumpe. Det anbefales, at varmerør, varme brugsvandsrør og ventiler isoleres med min 30 mm isolering.

6 SIDE 6 AF 9 Varmt vand Der er varmtbrugsvandsproduktion via gennemstrømningsvandvarmer af fabrikat Redan type 2R-54, årgang Pladevarmeveksleren er isoleret. Cirkulationspumpe til det varme brugsvand er fabrikat Grundfos type UP N 150, 75 W. Der er ca. 7 m uisolerede cirkulationsrør. Fordelingssystem Der er ca. 14 m varmerør, som er uisolerede i kælderen. Automatik I de 3 besigtigede lejligheder blev der i hver lejlighed registreret 1 radiator med termostatventiler. I energimærket er der regnet med at alle lejlighederne har 1 radiator med termostatventil samt de 4 stk. radiatorer med termostatventil, registreret i erhversdelen. Varmeanlægget er uden udetemperaturkompensering. El Belysning De registrerede lyskilder er ejendommens. Der er ikke registreret elforbrug i lejlighederne. Belysningen i erhversdelen er ikke medregnet, da erhversdelen udgør mindre end 50% af det samlede opvarmede areal, og hele bygningen regnes som et flerfamiliehus. Trappeopgangsbelysning og gangbelysningen i kælderen er med columbustryk. I fyrrummet styres belysningen via en bevægelsesmelder, mens belysningen i tørrerum og vaskerum styres via af en alm. manuel kontakt. Forslag 7: Det anbefales at udskifte glødepærer til elsparepærer i tørrerum, vaskerum og i trappeopgangen. Forslag 8: Det anbefales at udskifte glødepærer til elsparepærer i tørrerum, vaskerum og i trappeopgangen. Hårde hvidevarer Hårde hvidevarerne i lejlighederne er ejernes ansvar. I vaskekælderen er der installeret 1 vaskemaskine af fabrikatet Miele type Novotronic W864 og en tørretumbler af fabrikatet Miele, type Novotronic T 490. Der er ingen vandmåler på fællesforbruget og brugerne betaler kontant. Ved udskiftning bør vælges hvidevarer med energimærket A+ eller A++, hvor A++ er energimærket for de hårde hvidevarer der bruger mindst el. Se

7 SIDE 7 AF 9 Andre elinstallationer I lejligheden 2. sal lej. 4 var der elgulvvarme i badeværelset. Vand Vand I erhversdelen blev der registreret et toilet med høj cisterne. I lejlighederne 1. sal lej. 1 og 2. sal lej. 4 blev der registreret et toilet med lille/stor skyl, mens i lejligheden på 4.sal MF var et 1-skyls toilet. Toilettyperne varierer og afhænger sandsynligvis af renoveringstidspunktet for lejlighedenerne. I energimærket er der regnet med, at halvdelen af lejlighederne har et almindeligt toilet med en skyllemængde mellem 6 og 10 liter pr. skyl. Ved udskiftning anbefales det at anvende et toilet med lille/stor skyl. Inden udskiftning skal afløbsforholdene undersøges. Forslag 5: Det anbefales at udskifte 1-skyls toiletter til 2-skyls toiletter. Amatur Ejendommen er forsynet med forskellige typer armaturer fra lejlighed til lejlighed, afhængig af om der er sket renovering siden opførelsen. Vedvarende energi Solvarme Ingen solvarme Varmepumpe Ingen varmepumpe Solceller Ingen solceller Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1939 År for væsentlig renovering: 0 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (kwh) Ingen Boligareal i følge BBR: 537 m²

8 SIDE 8 AF 9 Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 677 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Jf. BBR-registret / den offentlige informationsserver " er det samlede bygningsareal 537 m² fordelt på fire etager, stue og 3. sal, hver på 140 m² pånær tagetagen, som er på 117 m². Kælderen indeholder en erhvervsdel på 81 m², men da hele kælderen på 140 m² regnes opvarmet, bliver det samlede opvarmede areal 677 m². Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 0.45 kr./kwh Fast afgift på varme: 9667 kr./år El: 1.7 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Det oplyste varmeforbrug er for perioden De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter Stuen, 1. sal, 2. sal lej kr. Stuen, 1. sal, 2. sal lej kr. Stuen, 1. sal, 2. sal lej kr. Stuen, 1. sal, 2. sal lej kr. 3. sal TV kr. 3. sal MF kr. 3. sal TH kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Teknikerbyen Virum Telefon: lsp@birch-krogboe.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.