Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Transkript

1 Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, maj 2011 DW130166

2 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner - nyere forsøg Kan det betale sig at dyrke ærter og hestebønner til hjemmeblandet foder Raps og solsikke status på produktionsforsøg

3 Ærter og hestebønner Fortrænger både korn og soja i svinefoder Rige på lysin - fattige på methionin ANF kan begrænse iblanding ANF-fattige sorter bør vælges Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen

4 Hestebønner til smågrise dosisrespons-forsøg Grønhøj forsøgsstation Hestebønner % Tilvækst g/dag FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv Ingen effekt på sundhed Hanne Maribo, VSP, 2010

5 Hestebønner til smågrise 15 % i økologisk foder Foreløbige data Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarré behandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små ved overgang til slagtesvinestalden + 0,7% Foto: Landbrugsavisen Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Ringere sundhedsstatus Hanne Maribo, VSP, 2010

6 Vejledende iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin Slagtesvin >40 kg Ærter Hestebønner VSP (under revision) Tage hensyn til: blandingssammensætning besætningens sundhedsniveau

7 Er der økonomi i at dyrke bælgsæd til hjemmeavlet svinefoder? Svinebrug hjemmeblander Konventionelt markbrug Netto kornkøber Markært og hestebønne I markplan er bælgsæd især et alternativ til vårbyg (OBS: flere plancher på internet: plantekongres 2011)

8 Ligevægtspriser i foder Forudsætninger: Slagtesvineblanding, 20 pct. iblanding 4 stk. pris-scenarier (købspriser) Hvede Soja => Prisrelationer til korn og soja:

9 Ligevægtspriser i foder ært og hestebønne kr. pr. hkg /250 90/ / /300 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

10 Hvad skal udbyttet være Forudsætninger for beregninger: Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 30/40 øre pr. kg 50 % højere høstomkostninger i bælgsæd Søren Kolind Hviid

11 Hvad skal udbyttet mindst være? I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha på husdyrbrug hkg pr. ha /250 90/ / /300 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid

12 Max. acceptabelt udbyttetab i bælgsæd ift. vårbyg 0-5 hkg pr. ha Udbytterne i markært må højst være hkg lavere pr ha end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere 90/250 90/ / /300 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid

13 Udbytter i markært og hestebønne i sortsforsøg Kan udbytterne klare sig i forhold til vårbyg? Søren Kolind Hviid

14 Udbytter i markært og hestebønne hkg pr. ha forsøg Gns. 45 hkg Fra sortsforsøg Markært Hestebønne Søren Kolind Hviid

15 Udbytter i sorter af hestebønne hkg pr. ha Holstebro Koldkærgård Tystofte Boelshøj Marcel Espresso Amulet Søren Kolind Hviid

16 Udbytter i markært og vårbyg på Øerne sortsforsøg (målesorten) hkg pr. ha Udbytteforskel i gns. på 26 hkg pr. ha Vårbyg, Øerne Markært, Øerne Søren Kolind Hviid

17 Udbytter i markært og vårbyg i Jylland sortsforsøg (målesort) hkg pr. ha Udbytteforskel i gns. på 16 hkg pr. ha 3 år med udbytteforskel under 10 hkg pr. ha 0 Søren Kolind Hviid Vårbyg, Jylland Markært, Jylland

18 Artsforsøg med markært og hestebønne hkg pr. ha Markært Alvesta Markært Gregor Hestebønne Fuego Hestebønne Sultan Forsøg JB 2 Forsøg JB 5 Søren Kolind Hviid

19 Ærter og hestebønner Konklusion (1) Udbytterne i markært må højst være hkg lavere end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Gødningsbesparelse pga. kvælstoffiksering Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel Søren Kolind Hviid

20 Ærter og hestebønner Konklusion (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg Hestebønne har måske større potentiale under egnede forhold Stabile, høje udbytter er udfordringen I de fleste tilfælde er den økonomiske gulerod for lille til at satse på bælgsæd til svinefoder på konventionelle bedrifter Søren Kolind Hviid

21 Rapsskrå/-kager og solsikkeskrå i svinefoder Hvad siger forsøgene til smågrise og slagtesvin? Konklusion

22 Tidl. forsøg med raps. Dk 1978 SH: Slagtesvin. 0, 5.5, 11 og 22 pct. Rapsskrå af sorten Erglu (dobbeltlav, glucosinolater 19 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Øget vægt af skjoldbruskkirtel 1982 SH: Slagtesvin. 0, 6, 12, 24 pct. Rapsskrå af sorten Line (dobbeltlav, glucosinolater 3 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Lidt forøget vægt af skjoldbruskkirtel 2000 LUS: Slagtesvin. 0, 5, 10, 15, 20 og 25 pct. Rapsskrå fra Tyskland (alm. handelsvare, formentlig varmeskadet). Faldende tilvækst med stigende iblanding. PV ringere ved 20 og 25 pct VSP: Smågrise fra 10 kg. 15 pct. Rapskage fra tre firmaer i Dk., Rapsskrå fra Tyskland og Polen. Ingen sign. effekt ved 15 pct. rapskage, men tendens til negativ effekt ved 15 pct. rapsskrå

23 NYT: rapskage til smågrise Frav: 7-8 pct, Smågrise:15 pct. (foreløbige tal) Protein Kontrol Rapskage Varme - Mild Høj Høj Kold Kold/af skallet Glucosinolat - Lav Lav Høj Lav Lav Indeks ens pris Diarre og behandlingsfrekvens: ingen forskel! Konklusion Smågrise kan sagtens tåle rapskage uanset procesbehandling fra fravænning! Hanne Maribo, 2011

24 NYT: Rapskage til slagtesvin Fra Scanola ny skånsom proces (ca. 400 grise/behandling!) (foreløbige tal) Rapskage, % Indeks ens pris tend 83* Konklusion Tendens til lavere produktivitet ved 10 % iblanding Signifikant lavere produktivitet ved 20 % iblanding! Glucosinolatindhold: 23 μmol/g i kage svarer til 4 μmol/g i foder (20 %) Anbefaling maks. 2 μmol/g Højt, men ikke højere end i smågriseforsøget Steffen Hansen

25 NYT: Afskallet solsikkeskrå til slagtesvin (ca. 400 grise/behandling-samme forsøg med raps ) (foreløbige tal) Solsikkeskrå % Rapskage, % Indeks for PV ved ens pris tend 83* Steffen Hansen

26 Konklusion raps og solsikke Smågrise: tåler raps op til 15 pct. Iblanding Slagtesvin: signifikant reduceret produktionsindeks ved 20 pct. raps tendens til lavere produktionsindeks ved 10 pct. rapskage Ikke signifikant lavere produktionsindeks ved 10 og 20 pct. solsikkeskrå eller ved 10 pct. rapskage og 10 pct. solsikkeskrå Evt. langtidseffekt ved rapskage undersøges i nyt forsøg