Metodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde. Version 1.1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde. Version 1.1"

Transkript

1 Metodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde Version 1.1

2 Indhold 1 Introduktion Om metodehåndbogen Hvad skal Medicinrådet? Fordeling af opgaver i Medicinrådet Fælles regionale behandlingsvejledninger Forberedelse af arbejdet Hvem kan foreslå og igangsætte en vurdering af et terapiområde? Fagudvalgets opgaver Sekretariatets opgaver Lægemiddelfirmaernes rolle Projektprotokollen Sådan bliver projektprotokollen udarbejdet De kliniske spørgsmål og tilhørende PICO Livskvalitet som effektmål Brug af surrogatmål Definition af mindste klinisk relevante forskelle Fælles regionale behandlingsvejledninger Sådan bliver den fælles regionale behandlingsvejledning udarbejdet Sådan søges systematisk efter litteratur Effekt og bivirkninger Patienters værdier og præferencer Lægemiddelfirmaer og fagudvalg kan supplere med litteratur Sådan udvælges litteraturen Værktøjer til at vurdere retningslinjer Værktøjer til at vurdere systematiske oversigtsartikler Værktøjer til at vurdere primære studier Sådan sammenfattes evidensen Dataekstraktion Datasyntese Sådan vurderes evidensens kvalitet Domæner til vurdering af evidensens kvalitet Sådan vurderes den overordnede evidenskvalitet Formulering af anbefalinger Fra evidens til anbefaling Klinisk sammenligningsgrundlag Afslutning af arbejdet Terapiområder. Version 1.1 1

3 1 Introduktion 1.0 Om metodehåndbogen I denne metodehåndbog kan du læse om, hvordan Medicinrådet arbejder, når de skal vurdere flere lægemidler inden for samme terapiområde. Det er det arbejde, der ligger til grund for de fælles regionale behandlingsvejledninger. Metodehåndbogen skal være med til at give patienter, sundhedspersonale og virksomheder indsigt i Medicinrådets arbejde. Den er desuden arbejdsredskab for Medicinrådets forskellige enheder, som du kan læse mere om under punkt 1.2. Metodehåndbogen indeholder En model for, hvordan Medicinrådet udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger, herunder en overordnet tidsplan En skrivevejledning til, hvordan Medicinrådet udarbejder projektprotokoller Retningslinjer for, hvordan Medicinrådet søger og vurderer litteratur Vejledninger i, hvordan Medicinrådet anvender de udvalgte metodiske redskaber til det evidensarbejde, der danner grundlag for den endelige fælles regionale behandlingsvejledning. Det er Danske Regioner, RADS sekretariatet og Amgros, som med input fra Medicinrådets formandskab, har lavet modellen for, hvordan man udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger. DEFACTUM har ydet konsulentbistand i arbejdet med Metodehåndbogen og har kommenteret på forslag hertil. Modellen bygger på Sundhedsstyrelsens Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer, Metodehåndbog version 2.1. og er tilpasset Medicinrådets arbejdsområde og processer. 1.1 Hvad skal Medicinrådet? Danske Regioners bestyrelse har i foråret 2016 oprettet Medicinrådet, som bygger på erfaringerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordinationsrådet for Ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS). Medicinrådet skal Sikre en hurtig og ensartet anvendelse af nye såvel som eksisterende lægemidler på tværs af sygehuse og regioner Stille større krav til dokumentation for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne Sikre et stærkere grundlag for Amgros prisforhandlinger og udbud. Amgros er regionernes fælles indkøbsorganisation, som primært køber medicin til sygehusene. Terapiområder. Version 1.1 2

4 Medicinrådet vurderer Nye sygehuslægemidler (efter metoden, som er beskrevet i Metodehåndbog for nye lægemidler og nye indikationers kliniske merværdi) Biosimilære lægemidler (efter RADS hidtidige praksis). Et biosimilært lægemiddel har en anden version af indholdsstoffet, med samme virkning og sikkerhed, som det originale biologiske lægemiddel. Flere lægemidler inden for samme terapiområde. 1.2 Fordeling af opgaver i Medicinrådet Medicinrådet består af tre enheder: Rådet, sekretariatet og fagudvalgene. Når de fælles regionale behandlingsvejledninger bliver udarbejdet, er rollefordelingen mellem de tre enheder sådan Rådet godkender indstilling og kommissorium, projektprotokol og den fælles regionale behandlingsvejledning. Sekretariatet er overordnet metodeansvarlige og betjener de forskellige fagudvalg samt Rådet Fagudvalgene bidrager til den lægemiddelfaglige vurdering af terapiområder og udarbejder udkast til fælles regionale behandlingsvejledninger. 1.3 Fælles regionale behandlingsvejledninger Når Medicinrådet træffer beslutning om, hvilke terapiområder der skal udarbejdes en regional behandlingsvejledning for, ser de på et eller flere af følgende kriterier Er det medicin, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene? Er det medicin, som er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst? Er det et terapiområde, hvor der kan opnås bedre kvalitet i anvendelsen, og hvor der vurderes at være behov for at opnå fælles regional konsensus? Medicinrådet udarbejder de fælles regionale behandlingsvejledninger, som indeholder den sundhedsfaglige vurdering af de lægemidler, der sammenlignes. Vejledningerne er altså den videnskabelige og kliniske argumentation for Hvilke lægemidler, der kan anses for at være ligestillede (typisk afgrænset til 1. til 3. linje behandling) Hvem der skal behandles med lægemidlerne Hvilke kriterier der er for opstart af behandling Hvilke kriterier der er for skift af behandling, herunder skift af lægemiddel hos patienter, der allerede er i behandling Hvordan og hvor ofte man måler effekt og bivirkninger Hvilke kriterier der er for behandlingsophør. Terapiområder. Version 1.1 3

5 Når Medicinrådet vurderer flere lægemidler inden for samme terapiområde, forløber det overordnet i disse trin Medicinrådet udarbejder indstilling/kommissorium Medicinrådet udarbejder projektprotokol Medicinrådet udarbejder den fælles regionale behandlingsvejledning Amgros udarbejder omkostningsanalyse Amgros udbyder lægemidlerne Medicinrådet udarbejder lægemiddelrekommandation Regionerne implementerer lægemiddelrekommandationen Amgros monitorerer lægemiddelforbruget. Projektprotokollen og den fælles regionale behandlingsvejledning bliver udarbejdet efter GRADE-metoden. GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation system) er et internationalt system, der bruges til at vurdere kvaliteten af evidens og til at give anbefalinger. Metoden består overordnet af disse elementer 1. Udformning af kliniske spørgsmål og tilhørende PICO (se afsnit 3.1) 2. Systematisk litteratursøgning 3. Udvælgelse af litteratur 4. Vurdering af risiko for bias 5. Sammenfatning af resultater 6. Vurdering af tiltro til estimater 7. Udarbejdelse af anbefaling. Her kan du se en overordnet tidsramme for processen Terapiområder. Version 1.1 4

6 Vejen til en fælles regional behandlingsvejledning I de næste afsnit vil vi beskrive, hvordan en fælles regional behandlingsvejlening bliver til. Her kan du læse om forberedelserne, om projektprotokollen, om udarbejdelsen og om afslutningen af arbejdet med fælles regionale behandlingsvjeledninger, samt om aktørerne og alle processerne trin for trin. 2 Forberedelse af arbejdet 2.0 Hvem kan foreslå og igangsætte en vurdering af et terapiområde? Alle (regionerne, faglige selskaber, patientforeninger, lægemiddelindustrien eller borgere) kan foreslå, at et terapiområde skal vurderes. Sekretariatet behandler opfordringen og inddrager evt. ekstern faglig ekspertise for at vurdere, om terapiområdet lever op til Medicinrådets kriterier (punkt 1.3), og hvor det evt. skal afgrænses. Sekretariatet udarbejder derefter en indstilling og forelægger den for Rådet. Det er Medicinrådet, der endeligt beslutter, om der skal udarbejdes en fælles regional behandlingsvejledning inden for terapiområdet, og om der skal nedsættes et fagudvalg. 2.1 Fagudvalgets opgaver Fagudvalget skal i hele arbejdsprocessen Udvælge og formulere de kliniske spørgsmål og PICO (se afsnit 3.1) i den projektprotokol, som skal danne grundlag for behandlingsvejledningen Bidrage med søgeord til søgestrategien, så relevant litteratur ikke bliver overset. En søgespecialist udarbejder i samarbejde med sekretariatets projektgruppe søgestrategien Validere litteraturen for at sikre, at alt relevant er inkluderet. Det sker efter sekretariatets projektgruppe indledningsvis har sorteret den fundne litteratur Validere den AGREE II-vurdering (se afsnit 4.2.1) af relevante eksisterende retningslinjer, der som udgangspunkt er udarbejdet sekretariatets projektgruppe Validere den AMSTAR-vurdering (se afsnit 4.2.2) af relevante systematiske oversigtsartikler, der som udgangspunkt er udarbejdet af fagudvalgsmedlemmerne Validere risiko for bias-vurdering af den primære litteratur, der som udgangspunkt er udarbejdet af sekretariatets projektgruppe Kritisk gennemlæse udkast samt den endelige version af den fælles regionale behandlingsvejledning Levere input til introduktion og baggrund til området, herunder patientpopulationer og patientgrundlag Levere input til at beskrive de vurderede lægemidlers karakteristika samt input til, hvordan de involverede lægemidler skal håndteres Udforme anbefalinger og klinisk sammenligningsgrundlag Levere input til plan for monitorering. Fagudvalget mødes typisk fire til seks gange. Fagudvalgsformanden leder fagudvalgets arbejde. Fagudvalgets medlemmer må forvente, at der vil være meget arbejde med at gennemgå og validere sekretariatets arbejde med eksisterende litteratur på området mellem møderne. Der vil desuden typisk være kort frist til at kommentere på tekstudkast til behandlingsvejledningen - særligt i slutfasen. Terapiområder. Version 1.1 5

7 2.2 Sekretariatets opgaver Medicinrådet stiller en projektgruppe i sekretariatet til rådighed for hvert fagudvalg. Projektgruppen består af en koordinator og af sundhedsvidenskabelige medarbejdere og ledes af en projekt- og metodeansvarlig. Projektgruppens projekt- og metodeansvarlige er primær kontaktperson for fagudvalget og har ansvaret for, at alle delprocesser foregår systematisk og efter den beskrevne metode, og at tidsrammen overholdes. Koordinatoren sikrer mødebooking, korrekturlæsning og offentliggørelse af dokumenter. 2.3 Lægemiddelvirksomhedernes rolle Når den godkendte protokol er offentliggjort, inviterer Medicinrådet de relevante lægemiddelvirksomheder til at bidrage med relevant litteratur. Senere i processen kan der være møder mellem den enkelte virksomhed og fagudvalget, hvor virksomheden har mulighed for at besvare fagudvalgets konkrete spørgsmål til firmaets lægemiddel. Fagudvalget sender i så fald spørgsmålene skriftligt til hvert enkelt virksomhed 15 arbejdsdage inden selve mødet. Terapiområder. Version 1.1 6

8 3 Projektprotokollen 3.0 Sådan bliver projektprotokollen udarbejdet Fagudvalget udarbejder med bistand fra sekretariatet en projektprotokol. Formålet med at udarbejde og offentliggøre en projektprotokol er at facilitere en stringent og transparent proces. Projektprotokollen skal indeholde disse elementer En kort beskrivelse af sygdommen, samt den aktuelle kliniske håndtering af sygdommen En kort beskrivelse af lægemidlernes karakteristika Begrundelserne for at igangsætte arbejdet med den fælles regionale behandlingsvejledning De kliniske spørgsmål med udførlige PICO-beskrivelser (afsnit 3.2). En vægtning af effektmål (kritiske vs vigtige) En foreløbig definition af, hvad der er mindste klinisk relevante forskelle for de enkelte effektmål En overordnet angivelse af studieselektion, herunder hvilke studiedesign der planlægges medtaget (in- og eksklusionskriterier) En begrundelse for om der til- eller fravælges en specifik litteratursøgning på patienters værdier og præferencer En foreløbig søgestrategi, der angiver planlagte søgedatabaser En beskrivelse af, hvordan og hvilke data der planlægges at ekstraheres. Protokollen skal godkendes af Rådet. Den godkendte projektprotokol bliver offentliggjort på Medicinrådets hjemmeside. I afsnittene herunder kan du læse mere om kliniske spørgsmål og tilhørende PICO og om definitionen af mindste klinisk relevante forskelle. Terapiområder. Version 1.1 7

9 3.1 De kliniske spørgsmål og tilhørende PICO En fælles regional behandlingsvejledning indeholder udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger, der vedrører brugen af lægemidler. Den primære problemstilling er oftest valget mellem lægemidler inden for samme terapiområde, herunder hvorvidt lægemidlet overhovedet skal anvendes til den patientgruppe, der undersøges. Men det kan også dreje sig om, hvorvidt man skal anvende lægemidlet til forskellige sværhedsgrader eller stadier af sygdommen, stillingtagen til opstart af behandling, ophør af behandling og behandlingsskift, herunder skift af lægemiddel hos patienter, der allerede er i behandling. Til hvert af spørgsmålene knytter sig en definition af patientgruppen, interventionerne, alternativet til interventionerne (de lægemidler vi undersøger) og effektmålene. Det forkorter vi PICO (Population, Intervention, Comparison and Outcomes). Population (patientgruppen): Definition af sygdommen/tilstanden og patientgruppen med relevante karakteristika f.eks. performancestatus. Hvis det er relevant, skal der også være en foreløbig definition af subgrupper. Intervention (interventionen): Definition af interventionerne, altså de lægemidler, som findes inden for terapiområdet. Herunder beskrives hvilke variationer (eksempelvis dosis, administrationsform o.l.), der findes af interventionerne, og det angives specifikt hvilke variationer, der inkluderes i vurderingen. Hvis der er lægemidler, som er godkendt til patientgruppen, men som ikke optræder i behandlingsvejledningen (f.eks. fordi de anses for forældede) skal fagudvalget beskrive og begrunde dette. Comparator (sammenligningsalternativet): Definition af alternativerne til de under-søgte interventioner. Da Medicinrådet ofte vil sammenligne alle de angivne interventioner, bliver de på den måde hinandens komparator. Fagudvalget kan inddrage placebo-behandling som komparator i tilfælde, hvor der er usikkerhed om effekten af interventionen, eller hvis der ikke er direkte sammenligninger af interventionerne (dvs. ved indirekte sammenligninger). Hvis der er bred enighed om, at interventionen virker, bør fagudvalget sammenligne med standardbehandling eller en anden form for intervention. Outcome (effektmål): Definition og vægtning af de effektmål, som lægemidlerne sammenlignes ud fra, og definition af mindste klinisk relevante forskelle. Effektmål kan omfatte kliniske hændelser (f.eks. død, sygdomsprogression, slagtilfælde) og andre patientrelevante effektmål (f.eks., symptomer, livskvalitet, funktionsevne). Relevante bivirkninger skal altid inkluderes. Relevante effektmål relateret til bivirkninger kan f.eks. være behandlingsophør pga. lægemiddelrelaterede bivirkninger eller blødninger. Udover at gøre sig klart hvilke effektmål, der er relevante for vurderingen, bør fagudvalget også gøre sig klart, hvordan disse skal være målt. Derudover er det vigtigt at fastlægge hvilke tidspunkter, der er relevante at se på. Dette er vigtigt, da både effekter og bivirkninger kan variere betydeligt over tid, og derfor kan det have stor betydning, om man vælger at fokusere på effekten efter seks uger, måneder eller år. Medicinrådet modellerer ikke effekterne ud over opfølgningsperioden i de kliniske studier. Det betyder, at vurderingen af den kliniske merværdi for lægemidlet alene er et udtryk for den påviste effekt i opfølgningsperioden og altså ikke fremtidige effekter og bivirkninger. Terapiområder. Version 1.1 8

10 Det er fagudvalget, der endeligt udvælger og vægter effektmålene (kritiske vs. vigtig vs. mindre vigtige) jf. GRADE-metoden. Vigtigheden af et effektmål bliver her et udtryk for, i hvor høj grad ligestilling af lægemidler afhænger af forskelle i netop dette effektmål. Vægtningen vil variere mellem sygdomsområder (fx vil forlænget overlevelse være kritisk i nogle sammenhænge, og livskvalitet i andre, mens afhjælpning af ikke-alvorlige, men meget hyppige bivirkninger, vil være kritisk inden for nogle terapiområder). Fagudvalget skal inkludere og beskrive resultater for alle relevante kritiske og vigtige effektmål og lade dem danne grundlag for anbefalingerne. Derimod skal resultater for mindre vigtige effektmål ikke beskrives eller danne grundlag for anbefalingerne Livskvalitet som effektmål Medicinrådet anvender fortrinsvis data fra generiske måleredskaber for livskvalitet i vurderingerne. Medicinrådet gør kun i helt særlige tilfælde brug af sygdomsspecifikke måleredskaber Brug af surrogatmål Det er kun relevant at bruge surrogatmål (ét effektmål, der fungerer som erstatning for et andet) når der mangler data for klinisk relevante effektmål. Der skal samtidig være dokumenteret en klar sammenhæng mellem surrogateffekt og klinisk hændelse. Det vil sige, at man forventer, at surrogatmålet forudsiger kliniske effekter, der er baseret på epidemiologisk, patofysiologisk, terapeutisk eller anden videnskabelig evidens. Når man bruger surrogatmål i stedet for kliniske effektmål, skal tiltroen til evidensen derfor nedgraderes med ét niveau (jf. GRADE). Det sker, fordi man ikke kan være 100 % sikker på, at surrogateffekten forudsiger den kliniske effekt Medicinrådet kan som udgangspunkt acceptere progressionsfri overlevelse (PFS) som et kritisk effektmål, og det vil ikke blive betragtet som surrogatmål for overlevelse (OS) i de tilfælde, hvor EMA (European Medicines Agency) har accepteret PFS som primært effektmål i godkendelsesprocessen. Terapiområder. Version 1.1 9

11 3.2 Definition af mindste klinisk relevante forskelle Når fagudvalget har defineret kritiske og vigtige effektmål, er det vigtigt, at fagudvalget for hvert effektmål overvejer og forhåndsdefinerer, hvad der er den mindste klinisk relevante forskel. Dette skal fremgå af protokollen. Beslutningen om, hvad der er klinisk relevante forskelle, er ofte vanskelig. Men forhåndsdefinitionen af klinisk relevante forskelle er vigtig for at undgå subjektive ad hoc beslutninger, der f.eks. er baseret på den tilgængelige evidens. For enkelte terapiområder og effektmål findes validerede samlinger af klinisk relevante forskelle, der bygger på evidens fra spørgeskemaundersøgelser i patientgruppen. Der findes ikke en universel accepteret og valideret metode til at lave søgninger på klinisk relevante forskelle. Det er vigtigt, at den endelige grænse for klinisk relevante forskelle defineres i samarbejde med forummet/fagudvalget. Den mindste klinisk relevante forskel er udtryk for den forskel i effekt, som afgør, om den velinformerede patient eller kliniker vil vælge ét lægemiddel frem for et andet. For binære effektmål (fx død eller levende) vil den klinisk relevante forskel ofte være udtrykt som en reduktion i risiko. Samtidig vil grænsen for en klinisk relevant forskel afhænge af hvilket effektmål, der er tale om. For kontinuerlige effektmål (fx sværhedsgrader af smerter) vil den klinisk relevante forskel ofte være udtrykt på én af to måder; enten som en gennemsnitlig forskel for den samlede patientgruppe eller som andelen af patienter, der har en fordel af behandlingen, som ligger over den klinisk relevante forskel. Terapiområder. Version

12 4 Fælles regionale behandlingsvejledninger 4.0 Sådan bliver den fælles regionale behandlingsvejledning udarbejdet Når projektprotokollen er godkendt og offentliggjort, begynder arbejdet med at udarbejde den fælles regionale behandlingsvejledning. Som før nævnt, foregår arbejdet efter GRADE-metoden, som overordnet består af disse elementer 1. Udformning af kliniske spørgsmål og tilhørende PICO 2. Systematisk litteratursøgning 3. Udvælgelse af litteratur 4. Vurdering af risiko for bias 5. Sammenfatning af resultater 6. Vurdering af tiltro til estimater 7. Udarbejdelse af anbefaling 4.1 Sådan søges systematisk efter litteratur Sekretariatets søgespecialist, projekt- og metodeansvarlig samt fagudvalget udfører og validerer litteratursøgningen som beskrevet i protokollen Effekt og bivirkninger Medicinrådet anvender som udgangspunkt kun randomiserede studier (lodtrækningsforsøg) til at belyse effektforskelle mellem behandlinger. Det er fordi, randomiserede studier anses for at være den mest valide metode til at vurdere forskelle i effekt mellem en eller flere behandlinger. De randomiserede studier kan enten inkluderes som primær litteratur eller i form af systematiske oversigtsartikler, evt. fra retningslinjer. Hvis der ikke er tilstrækkelige randomiserede studier, som kan besvare det kliniske spørgsmål, suppleres med observationelle studier (databasestudier). Søgningen efter evidens er en iterativ proces, der overordnet forløber i tre trin: Først søges efter eksisterende retningslinjer, som kvalitetsvurderes og inkluderes ved høj kvalitet. Hvis de eksisterende retningslinjer er af lav kvalitet, søger sekretariatet efter systematiske oversigtsartikler og primær litteratur. Hvis de inkluderede retningslinjer og systematiske oversigtsartikler ikke er opdaterede, opdaterer sekretariatet søgningen. For hvert klinisk spørgsmål søger sekretariatet som udgangspunkt fem år tilbage efter retningslinjer og systematiske oversigtsartikler, medmindre perioden skal afgrænses eller forlænges yderligere. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis der er teknologiske udviklinger på området. Hvis de identificerede retningslinjer ikke besvarer de kliniske spørgsmål, søger man efter systematiske oversigtsartikler og primær litteratur. For primær litteratur afgrænses søgeperioden afhængigt af de kliniske spørgsmål og udviklingen på sygdomsområdet. Afgrænsningen skal begrundes. Søgningerne dokumenteres med søgestrenge, dato og valgte databaser. Terapiområder. Version

13 4.1.2 Patienters værdier og præferencer For hver fælles regional behandlingsvejledning søges efter litteratur, der beskriver patienters værdier og præferencer i forhold til lægemiddelbehandling inden for terapiområdet. Evidensen på området er ofte begrænset, og derfor søges bredt - og også på andre studiedesigns end randomiserede studier - inden for dette domæne Lægemiddelvirksomheder og fagudvalg kan supplere med litteratur Lægemiddelvirksomhederne bliver som før nævnt inviteret til at bidrage med litteratur om deres eget lægemiddel. Fagudvalget kan tilsvarende supplere med litteratur, som ikke er identificeret i søgningen. Den litteratur, som lever op til kravene i projektprotokollen, indgår herefter i gennemgangen af evidens på lige fod med den litteratur, som blev fundet i den systematiske litteratursøgning. 4.2 Sådan udvælges litteraturen Efter hver søgning sorterer og vurderer sekretariatet den fundne litteratur med hjælp fra fagudvalget. Sekretariatet sorterer de identificerede referencer på titel- og abstract-niveau. De relevante referencer læses i deres helhed, og i samarbejde med fagudvalget udvælges de studier, som skal indgå i det videre arbejde. I de næste afsnit gennemgår vi, hvordan sekretariatet og fagudvalget vurderer retningslinjer, systematiske oversigtartikler og primær litteratur. Når litteratursøgnings- og sorteringsprocessen er afsluttet, udarbejdes et flowdiagram (PRISMA), der viser, hvor mange referencer der blev fundet, og hvilke der blev sorteret fra og hvorfor Værktøjer til at vurdere retningslinjer Projektgruppen kvalitetsvurderer alle udvalgte retningslinjer, og fagudvalget validerer kvalitetsvurderingen. Retningslinjer vurderes ved hjælp af domæne 3 Rigour of development i AGREE II-værktøjet ( Kilde til supplerende referencer Retningslinjen kan bruges, hvis den dækker de relevante kliniske spørgsmål. Kilde til søgninger Retningslinjen kan bruges, hvis litteratursøgningen er foregået systematisk (7. Systematic methods were used to search for evidence) og udvælgelseskriterierne er klart beskrevet (8. The criteria for selecting the evidence are clearly described). Kilde til evidensvurderinger Retningslinjen kan bruges, hvis litteratursøgningen er foregået systematisk (7. Systematic methods were used to search for evidence) og Terapiområder. Version

14 udvælgelseskriterierne er klart beskrevet (8. The criteria for selecting the evidence are clearly described) og styrker og svagheder i den samlede mængde evidens er klart beskrevet (9. The strengths and limitations of the body of evidence are clearly described) og der er en tydelig og transparent sammenhæng mellem anbefalinger og den underliggende evidens (12. There is an explicit link between the recommendations and the supporting evidence). Kilde til estimater Retningslinjen kan bruges, hvis der er udarbejdet meta-analyser og litteratursøgningen er foregået systematisk (7. Systematic methods were used to search for evidence) og udvælgelseskriterierne er klart beskrevet (8. The criteria for selecting the evidence are clearly described) og styrker og svagheder i den samlede mængde evidens er klart beskrevet (9. The strengths and limitations of the body of evidence are clearly described) og der er en tydelig og transparent sammenhæng mellem anbefalinger og den underliggende evidens (12. There is an explicit link between the recommendations and the supporting evidence) Værktøjer til at vurdere systematiske oversigtsartikler Projektgruppen kvalitetsvurderer alle udvalgte systematiske oversigtsartikler, og fagudvalget validerer kvalitetsvurderingen. De systematiske oversigtsartikler vurderes ved hjælp af AMSTAR-værktøjet ( Kilde til supplerende referencer Oversigtsartiklen kan bruges, hvis den dækker de relevante kliniske spørgsmål. Kilde til søgninger Oversigtsartiklen kan bruges, hvis der er foretaget en omfattende litteratursøgning (3. Was a comprehensive literature search performed?) og udvælgelseskriterierne er klart beskrevet Kilde til evidensvurderinger Oversigtsartiklen kan bruges, hvis der er foretaget en omfattende litteratursøgning (3. Was a comprehensive literature search performed?) og de inkluderede studier er kvalitetsvurderet og vurderingen dokumenteret (7. Was the scientific quality of the included studies assessed and documented?) og udvælgelseskriterierne er klart beskrevet Kilde til estimater Oversigtsartiklen kan bruges, hvis der er foretaget en omfattende litteratursøgning (3. Was a comprehensive literature search performed?) og der er udarbejdet meta-analyser og Terapiområder. Version

15 de valgte metoder til datasyntese er velegnede (9. Were the methods used to combine the findings of studies appropriate?) Værktøjer til at vurdere primære studier Både randomiserede studiers og observationelle studiers risiko for bias vurderes ved hjælp af Cochrane Risk of Bias Tool ( 4.3 Sådan sammenfattes evidensen I de tidligere afsnit er det beskrevet, hvordan man identificerer og vurderer de referencer, der danner evidensgrundlaget for de fælles regionale anbefalinger. I de næste afsnit gennemgår vi, hvordan evidensen ekstraheres og sammenfattes Dataekstraktion Formålet med dataekstraktion er at hente relevant information ud af de inkluderede referencer. Projektgruppen ekstraherer data, og fagudvalget validerer. Data præsenteres i oversigter, der indeholder studiekarakteristika baseline-karakteristika for patienterne resultater per effektmål for hvert effektmål Sammenlignende analyse Hvis der er mere end et sammenlignende studie, foretages en metaanalyse for de effektmål, hvor det er metodemæssigt forsvarligt. Principperne for meta-analyser er beskrevet i Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions ( Hvis der ikke foreligger sammenlignende studier, kan data syntetiseres indirekte (evt. i form af netværksmetaanalyser). Indirekte sammenligninger fra randomiserede studier er ikke randomiserede sammenligninger, men er i realiteten observationelle resultater på tværs af studier og bør derfor nøje vurderes i forhold til bias. I de situationer, hvor Medicinrådet både har indirekte og direkte evidens for en sammenligning, bør fagudvalget primært lægges vægt på resultaterne fra de direkte sammenligninger. Undtagelser kan være, at den direkte evidens er behæftet med meget store mangler i studie-design. Hvis det ikke er en mulighed at udarbejde metaanalyser (herunder netværksmetaanalyser), syntetiseres data narrativt. Valget af syntesemetode skal begrundes. Terapiområder. Version

16 4.4 Sådan vurderes evidensens kvalitet Når litteraturen er sammenfattet, vurderer sekretariatet og fagudvalget evidensens kvalitet. Evidensens kvalitet kan her forstås som tiltroen til den estimerede effekt. Til det formål anvendes som før nævnt GRADE metoden. De følgende afsnit er en kort gennemgang af GRADE, og hvordan værktøjet anvendes i forbindelse med fælles regionale behandlingsvejledninger. Hvis du vil have mere udførlig information, kan du læse videre på GRADE Working Groups hjemmeside, hvor der blandt andet er links til en artikelserie i Journal of Clinical Epidemiology, som gennemgår de forskellige aspekter af GRADE processen (se GRADE systemet adskiller sig fra andre evidensvurderingssystemer ved, at kvaliteten af evidensen vurderes pr. effektmål på tværs af studier. Det betyder, at man for hvert effektmål, samler alle de tilgængelige data fra de inkluderede studier og vurderer kvaliteten for den samlede mængde af evidens for effektmålet (og altså ikke for hvert enkelt studie for sig). Når evidensens kvalitet er vurderet for hvert enkelt effektmål, kan den samlede kvalitet af evidensen for det kliniske spørgsmål vurderes. Dette gøres ved at sammenholde kvaliteten pr. effektmål med vigtigheden af effektmålene. Evidensen vurderes i forhold til fem domæner, der har betydning for tiltroen til effektestimatet Risiko for bias Inkonsistens Unøjagtighed (imprecision) Indirekte evidens (indirectness) Risiko for publikationsbias. Svækker domænet tiltroen til evidensen lidt, nedgraderes ét niveau (eksempelvis fra moderat til lav). Svækker det tiltroen til evidensen meget, nedgraderes to niveauer (eksempelvis fra høj til lav). Som udgangspunkt har vi høj tiltro til evidens fra randomiserede forsøg (lodtrækningsforsøg), mens observationelle studier (databasestudier) som udgangspunkt er af lav kvalitet. Terapiområder. Version

17 Evidensen fra veludførte observationelle studier kan opgraderes ét til to niveauer, hvis en vurdering af disse domæner taler for det Effektstørrelse Dosis-respons Confounding Sekretariatet og fagudvalget vurderer hvert domæne. Styrker domænet evidensen lidt, opgraderes ét niveau (eksempelvis fra lav til moderat), og styrker det evidensen meget, opgraderes to niveauer (eksempelvis fra lav til høj). Vurderingerne af evidensens kvalitet præsenteres i en evidensprofil. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Domæner til vurdering af evidensens kvalitet Risiko for bias Til vurdering af risiko for bias anvendes Cochrane s Risk of Bias Tool til både randomiserede studier (lodtrækningsforsøg) og observationelle studier (databasestudier). Cochrane Risk of Bias Tool til randomiserede studier vurderer risikoen for bias på baggrund af Metoden for randomisering/allokering Graden af blinding (blinding af patienter, investigator og/eller dem, der vurderer outcomes) Håndtering af manglende data Selektiv rapportering af resultater (manglende data på primære eller sekundære effektmål) Andre former for risiko for bias i de inkluderede studier. Cochrane Risk of Bias Tool til observationelle studier vurderer risikoen for Mangelfulhed i inklusionskriterier Fejl i målinger af eksponering eller effektmål Fejl i forhold til at justere for confounding Ufuldstændig follow-up i studiet. Inkonsistens Inkonsistens betyder, at der er en uforklarlig og betydelig forskellighed i effektestimatet på tværs af studier. Når sekretariatet og fagudvalget vurderer inkonsistens tages altid Terapiområder. Version

18 udgangspunkt i estimatet for den relative effektforskel (HR, RR eller OR). Inkonsistens kan f.eks. skyldes forskelle i patientgruppernes karakteristika, interventionerne, behandling i kontrolgruppen eller definition af effekter. Hvis sekretariatet og fagudvalget ikke kan finde en naturlig forklaring på forskellene i effektestimater, nedgraderes evidensens kvalitet. Indirekte evidens Der kan være to årsager til, at evidensen betragtes som indirekte 1. Man ønsker at sammenligne to lægemidler over for hinanden, men de enkelte lægemidler er kun sammenlignet overfor placebo. 2. Der er forskelle i patientgruppens karakteristika, interventionen, kontrolgruppen eller den måde effekterne er målt på mellem det kliniske spørgsmål og studierne. Hvis evidensen ikke relaterer sig direkte til de kliniske spørgsmål, nedgraderes evidensens kvalitet. Unøjagtighed Det vurderes, om konfidensintervallet (sikkerhedsgrænserne) overlapper den mindste klinisk relevante forskel, og om man ville komme med forskellige anbefalinger i hver sin ende af konfidensintervallet. Hvis effektestimatet er unøjagtigt, dvs. konfidensintervallet er bredt, nedgraderes evidensens kvalitet. Grænsen for klinisk relevans: RR = 0.75 Ingen effekt: RR = 1 Præcis Ikke præcis Præcis Ikke præcis Effektretning, enten skade eller gavn Relativ risiko (RR) Publikationsbias Der foretages en nedgradering, hvis der er tegn på publikationsbias (manglende publicering af hele studier) eller selektiv rapportering af effekter (kun de mest positive rapporteres). Effektstørrelse Hvis der er stor effekt i et observationelt studie, kan evidensen opgraderes et niveau, og hvis den er meget stor to niveauer. Det er relevant i de helt ekstraordinære tilfælde, hvor der er tale om en faktor fem til ti i relativ forskel mellem grupperne. Dosis-respons Hvis der ses en klar dosis-respons-sammenhæng i et observationelt studie, kan evidensen opgraderes. Confounding Hvis der er confounding i et observationelt studie, som bidrager til at undervurdere Terapiområder. Version

19 effekten, kan evidensen opgraderes. Confounding er en variabel eller en faktor, der kan forvirre undersøgeren, og som kan bidrage til at over- eller undervurdere effekten Sådan vurderes den overordnede evidenskvalitet Når tiltroen til de enkelte effektestimater er vurderet på effektmål-niveau, vurderer sekretariatet og fagudvalget den samlede tiltro til evidensen på tværs af effektmål. Det overordnede niveau fastsættes som udgangspunkt efter det kritiske effektmål, som har det laveste evidensniveau. 4.5 Formulering af anbefalinger GRADE-anbefalinger kan være for eller imod en given intervention. Styrken af anbefalingen kan desuden være stærk eller svag. Det afhænger af balancen imellem gavnlige og skadelige virkninger, tiltroen til de vurderede effekter, patienternes værdier og præferencer, samt eventuelle praktiske forhold. I Medicinrådet formulerer vi anbefalinger sådan En stærk anbefaling for formuleres Anvend En svag anbefaling for formuleres Overvej En svag anbefaling imod formuleres Anvend ikke rutinemæssigt En stærk anbefaling imod formuleres Anvend ikke Hvis to eller flere interventioner får samme anbefaling til samme (sub-)population, er de at betragte som klinisk ligestillede. I udgangspunktet vil Medicinrådet ligestille lægemidler, hvor det ikke kan sandsynliggøres, at der er kliniske relevante forskelle. Anbefalingerne skal så vidt muligt baseres på evidens, men selv hvis evidensen ikke er entydig, skal fagudvalget formulere en anbefaling med udgangspunkt i de øvrige forhold, der indgår i afvejningen. I de tilfælde formuleres anbefalingerne som God klinisk praksis - anbefalinger. Fx vil et skift mellem analoge lægemidler hos omhyggeligt udvalgte patienter kun blive anbefalet, hvis det vurderes at være lægefagligt forsvarligt. Anvend til xx % af patientgruppen Anbefalingen bruges, når de samlede fordele ved interventionen bliver vurderet at være klart større end ulemperne for en hvis %-del af den givne population. Overvej Fagudvalget bruger anbefalingen, når fordelene ved lægemidlet er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved lægemidlet. Samtidig vurderer fagudvalget, om skadevirkningerne er få eller fraværende. Denne anbefaling anvender man også, når patienters værdier og præferencer varierer. Anvend ikke rutinemæssigt Fagudvalget bruger anbefalingen, når ulemperne ved lægemidlet bliver vurderet til at være større end fordelene, men hvor det ikke er underbygget af stærk evidens. Medicinrådet anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Denne anbefaling anvendes også, når det vurderes, at patienterne har forskellige præferencer. Terapiområder. Version

20 Anvend ikke Fagudvalget bruger anbefalingen, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved behandling med lægemidlet er klart større end fordelene. Medicinrådet vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. Evidensens kvalitet Ud over anbefalingen illustreres evidensens kvalitet som enten Høj () Moderat ( ) Lav ( ) eller Meget lav ( ) Fra evidens til anbefaling Fagudvalget skal systematisk diskutere de overvejelser, der ligger bag anbefalingerne. Overvejelserne omkring balancen imellem gavnlige og skadelige virkninger, tiltroen til de vurderede effekter, patienternes værdier og præferencer, samt eventuelle praktiske forhold skal præsenteres systematisk, detaljeret og transparent. Hensigten er at gøre beslutningsprocessen gennemskuelig, og derfor skal interesserede kunne læse, hvilke effektmål fagudvalget valgte at lægge vægt på, hvilke patientpræferencer der var afgørende, etc. Fagudvalget skal også uddybe, hvis der blev givet en svag anbefaling, selvom der var høj tiltro til evidensen. Det samme gælder, hvis der blev givet en stærk anbefaling i tilfælde med lav tiltro til evidensen Klinisk sammenligningsgrundlag Fagudvalget beskriver ligestillede lægemidler i et klinisk sammenligningsgrundlag. Sammenligningsgrundlaget skal anvendes i den efterfølgende omkostningsanalyse og udbudsproces. Det skal fremgå hvor mange og hvor store doser i en klinisk relevant tidsperiode, der skal til, for at de forskellige lægemidler kan betragtes som ligestillede. Det skal også fremgå, hvordan lægemidlet administreres. Hvis der f.eks. findes tabletter i forskellige styrker, og Medicinrådet kun anbefaler én styrke, skal det beskrives, hvordan man indgiver den anbefalede dosis. 5.0 Afslutning af arbejdet Det er sekretariatets projektgruppe, som samler og sammenfatter teksten i den endelige version af den fælles regionale behandlingsvejledning. Formanden og fagudvalget kommenterer, redigerer og godkender den færdige fælles regionale behandlingsvejledning, som Medicinrådet herefter godkender. Medicinrådet mødes mellem otte og ti gange om året. Formanden og/eller udvalgte medlemmer fra fagudvalget præsenterer på mødet den fælles regionale behandlingsvejledning, så den kan blive godkendt. Terapiområder. Version

21 Medicinrådet offentliggør den fælles regionale behandlingsvejledning på sin hjemmeside senest 10 arbejdsdage efter det Medicinrådsmøde, hvor den blev godkendt. Lægemiddelrekommandationer Medicinrådet udarbejder lægemiddelrekommandationer på baggrund af komparative omkostningsanalyser for ligestillede lægemidler. Her fremgår det, i hvilken rækkefølge klinisk ligestillede lægemidler er prioriteret ud fra deres totalomkostninger. Et lægemiddel, som er vurderet klinisk ringere, vil aldrig kunne prioriteres højere i lægemiddelrekommandationen alene pga. lavere totalomkostninger end et klinisk højere prioriteret lægemiddel. Lægemiddelrekommandationerne offentliggøres også på Medicinrådets hjemmeside. Terapiområder. Version

Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi

Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Version 1.1 Indhold 1 Introduktion... 2 1.0 Om metodehåndbogen...

Læs mere

Metodehåndbog for udarbejdelse af fælles regionale behandlingsvejledninger for terapiområder. Metodehåndbogen. Version 1.0

Metodehåndbog for udarbejdelse af fælles regionale behandlingsvejledninger for terapiområder. Metodehåndbogen. Version 1.0 Metodehåndbog for udarbejdelse af fælles regionale behandlingsvejledninger for terapiområder Metodehåndbogen Version 1.0 0 Metodehåndbog for udarbejdelse af fælles regionale behandlingsvejledninger for

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi. Metodehåndbogen. Version 1.

Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi. Metodehåndbogen. Version 1. Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af nye lægemidlers og nye indikationers kliniske merværdi Metodehåndbogen Version 1.0 0 Model for udarbejdelse af fælles regionale vurderinger af

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin. N O T A T Model for vurdering af lægemidler 04-04-2016 Sag nr. 16/551 Dokumentnr. 13982/16 Thomas Birk Andersen Ann Vilhelmsen 1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet

Læs mere

Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet. Tirsdag den 20. december 2016 kl

Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet. Tirsdag den 20. december 2016 kl Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet Tirsdag den 20. december 2016 kl. 16-18 Velkommen Danske Regioner Status Medicinrådet Lægemidlernes vej gennem Medicinrådet: Nye lægemidler og nye indikationer Ansøgning,

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme 1. Baggrund for fagudvalget 1.1 På baggrund af erfaringerne med RADS og KRIS oprettede Danske Regioner den 15. december 2016 Medicinrådet

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Ny model for vurdering af lægemidler

Ny model for vurdering af lægemidler Ny model for vurdering af lægemidler RESUMÉ Dette punkt beskriver en næsten endelig model for vurdering af lægemidler. Det nye i forhold til den model, som bestyrelsen på sit møde den 10. december 2015

Læs mere

Medicinrådet seneste nyt!

Medicinrådet seneste nyt! Medicinrådet seneste nyt! VELKOMST Status på arbejdet med Medicinrådet Faglig og økonomisk metode Tidsplan for opstart af Medicinrådet Det videre forløb Medicinrådet og tværregionalt forum for koordination

Læs mere

Eftersendelse til 6. rådsmøde i Medicinrådet Onsdag den 16. august 2017

Eftersendelse til 6. rådsmøde i Medicinrådet Onsdag den 16. august 2017 Medicinrådet 2017 Side 139 af 195 Eftersendelse til 6. rådsmøde i Medicinrådet Onsdag den 16. august 2017 Nedenstående bilag skal tilføjes den udsendte dagsorden fra den 04.08.2017. Det er noteret under

Læs mere

1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.

1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor. N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET

KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET 1. Baggrund 1.1 I 2009 besluttede Danske Regioner at stifte et rådgivende råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS ). RADS har fungeret som et regionalt samarbejde,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN

KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN RADS KORT OG GODT TIDSSVARENDE OG ENSARTET BEHANDLINGSTILBUD TIL ALLE OM RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har til opgave

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter:

2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter: N O T A T Modelbeskrivelse for ny medicinorganisation 1. Indledning Dette notat beskriver modellen for en ny medicinorganisation, som bygger videre på erfaringerne fra regionernes to eksisterende medicinråd,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017.

Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling

Læs mere

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation

GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Dagens program GRADE Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation Introduktion til GRADE Øvelse PICO Evidensvurdering Øvelser evidensvurdering Fra evidens til anbefaling Øvelse - anbefaling

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer

Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer 2017-2020 Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer 2017-2020 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af pembrolizumab til behandling af urotelialt karcinom

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af pembrolizumab til behandling af urotelialt karcinom Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af pembrolizumab til behandling af urotelialt karcinom Handelsnavn Keytruda Generisk navn Pembrolizumab Firma Merck Sharp & Dohme (MSD) ATC-kode L01XC18 Virkningsmekanisme

Læs mere

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen Version 2.1

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen Version 2.1 Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen Version 2.1 Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer Metodehåndbogen version 2.1 Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

IHE forum. Decisions on pharma in Denmark. En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi

IHE forum. Decisions on pharma in Denmark. En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi IHE forum Decisions on pharma in Denmark En generell beskrivning av det danska läkemedelssystemet och hur Amgros arbetar med hälsoekonomi Ved adm. direktør Flemming Sonne DISPOSITION Hvem er Amgros og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Britta Tendal, konsulent, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Myelomatose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Myelomatose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Forord I 2008 publicerede Center for Kliniske Retningslinjer sin første manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer.

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Danske Regioner Dampfærgevej København Ø

Danske Regioner Dampfærgevej København Ø Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø E-mail: tad@regioner.dk Høringssvar over Medicinrådets faglige metoder og metode for Amgros omkostningsanalyse Danske Patienter takker for muligheden for

Læs mere

Ny model for vurdering af medicin

Ny model for vurdering af medicin Pressemøde fredag den 5. februar 2016 Ved Danske Regioners formand Bent Hansen og næstformand Jens Stenbæk Ny model for vurdering af medicin Fremskrivning af sundhedsudgifter 160 2016 = indeks 100 150

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med myelomatose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning

Læs mere

RADS og KRIS. Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014

RADS og KRIS. Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Møde mellem Danske Regioner og Folketingets sundhedsudvalg den 18. november 2014 RADS og KRIS 16-11-2014 Danske Regioner Formål

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -?

Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling. Hvem bestemmer -? Lægemidler: Godkendelse, ibrugtagning, betaling Hvem bestemmer -? Lægemidler EU: Politisk ønske om rettidig (hurtig) og lige adgang til nye lægemidler til sygdomme med stort behov for ny behandling Ved

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Lifs bemærkninger og forslag til de skitserede processer og metoder er struktureret efter følgende overskrifter:

Lifs bemærkninger og forslag til de skitserede processer og metoder er struktureret efter følgende overskrifter: Lægemiddel Industri Foreningen Til Danske Regioner tad@regioner.dk Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk 1. november 2016 Lifs høringssvar vedr. Medicinrådets metoder,

Læs mere

Indstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose)

Indstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose) Indstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose) Dato: 26.07.2017 Forelæggelse vedrørende: Indstilling om udarbejdelse af udkast til en

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose Behandlingsvejledning for behandling af patienter med Myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastaserende nyrekræft Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere