Modul 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Område Vest, Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på brugere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Organisatorisk er ældreområdet en del af Sundhed, Kultur og Omsorg Kommune er opdelt i 3 områder Nord, Vest og Syd med flere centre i hvert område. Der er følgende Centre: Nord: Aldershvile Bakkegården Dronningborg Møllebo Møllevang Rosenvænget Spentrup Ældrecenter Åbakken Vest: Syd: Borupvænget Fårup Ældrecenter Kildevang Kollektivhuset Terneparken Dragonparken Gudenåcenteret Kristrupcenteret Lindevænget Svaleparken Thors Bakke Tirsdalen Vorup Plejecenter Desuden er der to selvejende institutioner; Kloster og Adventistplejehjemmet Solbakken. Hver af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Side 1 af 14

2 Område Vest, Kommune Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Visitation til ydelserne udføres af visitationsenheden. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandet bolig, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Kommune er uddannelsessted for sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistenter. Terneparken som klinisk undervisningssted Terneparken ligger i byen Asferg i Kommune. Ternevej 8A 8990 Fårup Tlf.: Terneparken består af 48 boliger fordelt på 3 boenheder 10 plejeboliger for demente borgere (Gul enhed), 8 skærmede plejeboliger for psykiatriske borgere (Blå enhed), 16 almindelige plejeboliger (Rød enhed) 3 korttidsstuer 11 ældreboliger med kald i tilknytning til Terneparken (Grøn enhed) Seks af ældreboligerne ligger på Ternevej 8C, og de 5 øvrige ligger på Rolighedsvej Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Enhederne bygger på et tværfagligt samarbejde, for at sikre borgerne et målrettet og sammenhængende aktivitets- og plejeforløb Personalet består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og sygeplejersker, samt i perioder elever og studerende og personer i virksomhedspraktik, arbejdsprøvning m.m. Vi samarbejder endvidere tværfagligt med eksterne såvel som interne tværfaglige faggrupper, specialister og nøglepersoner Visitator i Kommune Tværfagligt personale fra Hospitalet Praktiserende læger og speciallæger Lokal psykiatrien i Psykiatrisk hospital i Risskov, Århus Fysioterapeuter Ergoterapeuter Ernæringsspecialist, samt køkkenpersonale på stedet Demenskoordinator Senhjerneskade forløbskoordinator Tandplejen, omsorgstandplejen Andre tværfaglige sundhedspersonaler i Kommune Side 2 af 14

3 Område Vest, Kommune Samarbejdet foregår i tæt dialog og inddragelse af borgerne og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Borgere visiteres til plejebolig, boenhed, demensbolig eller ældrebolig efter kommunens gældende regler. Tildelingen til egnet bolig sker efter en individuel helhedsvurdering af borgerens behov. Borgere på Terneparken er som udgangspunkt, borgere der ikke kan klare at bo hjemme trods massiv hjælp og støtte eller borgere, der ikke kan bo på almindelige somatiske plejecentre. De er primært yngre ældre der visiteres til Terneparken, men der er også alm. somatiske geriatriske borgere, som har boet på centeret i mange år. Der er fortiden en nogenlunde ligevægt mellem mandlige og kvindelig borgere, men der visiteres flere mænd end kvinder til Terneparken. Visse borgere kommer fra socialt belastede forhold, og har derfor kun lidt eller intet netværk. Men også borgere med gode og stærke netværk rammes af f.eks. frontale symptomer, hvorfor der her lægger megen sygepleje i forhold til de pårørende. Borgerne har hyppigt én eller flere psykiatriske diagnoser foruden eventuelle kroniske sygdomme. Flere plejeforløb indeholder derfor stor kompleksitet. Det kan f.eks. være borgere med Demens (herunder en overvægt af frontalprægende borgere) Følger efter alkoholmisbrug eller anden misbrug Hjerneskadede (her en overvægt af frontalprægede/-skadede) Bipolar lidelse Diabetes Hjertekarsygdomme KOL Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger er: At afdække komplekse problemstillinger og identificere borgernes behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. At medvirke til at observere medicinske symptomer og personlige forhold mhp at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje og evt. genoptrænings- og rehabiliteringsforløb eller andre tiltag At vejlede og undervise borgerne At altid have sundhedsfremme og forebyggelse i fokus Side 3 af 14

4 Område Vest, Kommune Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udføre sygepleje, med fokus på sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende eller lindrende aspekter, relaterer sig til enhedens borgere og det/de konkrete forløb, som du er involveret i. Kropspleje Assistere ved sengebad Nedre toilette Brusebad Hud-, negle, hår-, skæg- og øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med urent/rent Beskyttelse af borger og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af borger i sengen, til stol og stående/gående Lejre borger Forebygge og behandle immobilisations følger og risici Støtte borgeren i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observere og vurdere borgerens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Lejre den respirationspåvirkede borger Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere borgerens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere borgerens væskebalance Udregne borgerens væskebalance Observere og vurdere borgerens elektrolytbalance Servere drikkevare og hjælpe borgeren med at drikke Ernæring Vurdere borgerens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos borgeren og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe borgeren med at spise Registrere borgerens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere borgerens forskellige former for udskillelse Side 4 af 14

5 Område Vest, Kommune Hjælpe borgeren med bækken/bækkenstol Hjælpe borgeren med at regulere mave- tarmfunktionen Assistere ved anlæggelse af KAD eller éngangskaterisation Legemstemperatur Måle og vurdere borgerens temperatur Hjælpe borgeren med at regulere temperatur Sanse- og nervesystem Observere og vurdere borgerens bevidsthedsniveau Observere og vurdere borgerens neurologiske forhold Stimulere borgerens sanser Smerter Observere og vurdere borgerens smerter Afhjælpe borgerens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere borgerens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af hud ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe borgeren til søvn og hvile Observere og vurdere borgerens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for borgere og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte borger og til studerende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere Samarbejde med borger/pårørende Samtale med borgeren og de pårørende Formidle relevant information til borgeren og de pårørende Bruge borgeren og pårørende som datakilde Dokumentation Dokumentere observationer samt sygeplejetiltag Formulere borgerdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i den elektroniske patientjournal Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til studerende og samarbejdspartnere Fremlægge borgerforløb ved rapportsituationer Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at lede sygepleje handler om At du mundtligt og skriftligt planlægger, koordinerer og redegør for den udførte sygepleje At du viser, du har overblik over 1-2 borgers problemer og behov set fra både borgerens og sygeplejersken perspektiv Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udvikle sygepleje handler om At du forholder dig reflekterende og undersøgende til sygeplejen og kommer med idéer, der er med til at skabe faglig fornyelse Side 5 af 14

6 Område Vest, Kommune At du begrunder dine vurderinger og handlinger ud fra praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden Typiske patientforløb/borgerforløb Eksempel på forløb: Middel aldrende mand kommer i aflastning efter indlæggelse efter fald i hjemmet, da det vurderes at han ikke kan udskrives til eget hjem. Han har under indlæggelsen været meget lidt samarbejdsvillig. Konen har passet ham hjemme, men han står op flere gange om natten, og når han har været alene hjemme kan han finde på at forlade stedet og ikke komme tilbage. Han har enkelte gange råbt af sin kone og slået ud efter hende. Konen kan ikke genkende sin mand. Egen læge har sendt henvisning til udredning ved neurologisk ambulatorium mhp. af afdække om der er tale om demenssygdom Under opholdet på Terneparken iværksættes den fornødne sygepleje mhp. at afdække borgerens egne ressourcer, finde metoder til at samarbejde om rehabiliterende aktiviteter og i samarbejde med speciallæger bistå med relevante observationer i udredningsfasen. Herudover er det nødvendigt med opfølgnings- og vejledningssamtaler med de pårørende. Både for at klarlægge deres behov for støtte, men også for at kunne benytte vigtig viden om borgeren til at målrette plejen til borgeren. Forløbet kan ende ud i at borger flytter til demensafsnit på andet plejecenter, at der ligger somatisk sygdom bag den ændrede adfærd og borger flytter hjem igen efter endt behandling eller at der er omfattende plejebehov og borger får fast bolig hos Terneparken Sygeplejemetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgerne problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for borgeren, planlægge sygeplejen til de udvalgte borgere og handle/ intervenere i relation til denne planlægning, observere borgeren og evaluere den udførte sygepleje Kliniske metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand herunder registrering af vitale værdier, forskellige screeninger og smertevurdering Hygiejniske principper herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling ved kollegial mono- og tværfaglig refleksion Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde ( Patient-/borgerforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet 1. Faglig kvalitet Side 6 af 14

7 Område Vest, Kommune 2. Organisatorisk kvalitet 3. Patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen eks faldscreening, mundpleje, UTH og brug af pædagogisk handleplan Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed herunder kendskab til indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til Kommunes sundhedsfaglige instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de borgerforløb, som du er involveret i. Vejledning i dokumentation i den elektroniske patientjournal Vejledning i forflytningsteknik TOBS Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Faldscreening Ernæringsscreening Tryksårsscreening Kendskab til aktuelle forsknings- og kavitetsudvikling på centeret Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed, o Indberetning og sagsbehandling af UTH o Opfølgning/audit som værktøj i dagligdagen o Udvikling af bedre dokumentation af alle faggrupper o PPS Praktiske Procedure i Sygeplejen Fokus på rehabiliterende tilgang med borgertilpassede aktiviteter som integreret del af hverdagen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud Hos Terneparken er den kliniske undervisning organiseret således, at der er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har enhederne uddannet socialog sundhedsassistenter, som varetager det praksisnære følgeskab af den studerende i den basale pleje Klinisk undervisning Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder på centeret og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i enheden samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Praktikportalen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Side 7 af 14

8 Område Vest, Kommune Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i enhedens fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af enheden og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i enheden og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i enheden. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand. Den konkrete form af den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted Planlagt studieaktivitet i form af seminar Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre Praktikportalen, herunder individuel klinisk studieplan Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Klinisk vejleder er tilgængelig i hverdagene i dagtimerne, men hvor det giver mening og mulighed for læring er det muligt at følge borgerforløb på alle tider af døgnet, ligesom det er muligt at følge borger på tværs af sektorer og/eller til aktiviteter ud af huset (f.eks. træningsforløb, udredningsforløb, undersøgelser, lægekonsultationer mv.) Et typisk forløb vil starte med introduktionsperiode, med tæt vejledning herefter vil der naturligt opstår flere selvstændige opgaver tilpasset den enkelte studerende i forhold til læringsmuligheder og -ønsker Side 8 af 14

9 Område Vest, Kommune Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i centerets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden centeret er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en sygeplejerske, der er uddannet klinisk vejleder og har 1/6 diplomuddannelse i pædagogik og læring, mens de daglige vejleder er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på stedet. Klinisk vejleder og de daglige vejledere arbejder tæt sammen. Det er sygeplejersker med klinisk erfaring og med lyst til og motivation for den kliniske vejlederrolle Hos Terneparken har den kliniske vejleder klinisk erfaring med cancersygdomme og tilhørende pleje, palliativ pleje, almen somatisk geriatrisk sygepleje, senhjerneskade og psykiatriske sygdomme, foruden udvidet viden om demens (1/6 diplom + samt målrettet undervisning/kurser) Krav vedr. klinisk pensum Side 9 af 14

10 Område Vest, Kommune Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 4 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte center Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet på stedet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i enheden. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/ borgeres fysiologiske tilstand. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Side 10 af 14

11 Område Vest, Kommune Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evaluerings-samtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Udarbejdet af: Ældreområdet Kommune, September 2016 Klinisk vejleder Maja Andersen Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift Annette Rosenkilde Side 11 af 14

12 Område Vest, Kommune Bilag 1 Litteratur/pensum Hygiejnehåndbogen. 2014, klyngen, H-drevet Kirkevold, Marit. 2013, Geriatrisk sykepleie god omsorg til den gamle pasienten. Gyldendal Akademisk Region Midtjylland 2011, Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats, lommehåndbog, Region Midtjylland, pp.1-58, Region Midtjylland 2011, Sundhedsaftale for personer med demens, Lommehåndbog, 6th edn., Region Midtjyl-land, pp.1-64, Sundhedsfaglige instrukser, Kommune, H-drevet Sundhedsaftalen , Region Midt og de 19 midtjyske kommuner, Side 12 af 14

13 Område Vest, Kommune Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand Definitioner og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til og arbejde med kliniske metoder i praksis. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den grundlæggende sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient. Den studerende skal anvende sygeplejeprocessen som klinisk metode. Patientforløbsbeskrivelse med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Den studerende skal med udgangspunkt i sygeplejeprocessens 4 faser øve sig i at arbejde med sygeplejeprocessen som et redskab i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger i relation til udvalgte fysiologiske behov. Sygeplejeprocessen: Den studerende kan læse mere om sygeplejeprocessen på: som er en e-læringsportal omkring sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen kan bruges til: Vurdering herunder en dataindsamling, en analyse og fortolkning af data og formulerer en eller flere problemer/sygeplejediagnose. Planlægning af sygeplejen herunder prioritering af problemer, mål for plejen, valg af handlinger. Udførelse af sygeplejen herunder en fortsat dataindsamling. Evaluering af sygeplejen. Ramme: Den studerende skal udarbejde en plejeplan, som afspejler indsigt og viden i forhold til det patientforløb, der tages udgangspunkt i. Beskrivelsen er i forhold til udvalgte fysiologiske behov. Den studerende vælger 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger ud fra den autentiske patientsituation, den studerende har oplevet i praksis. Den studerende reflekterer over problemstillingerne med henblik på at opnå forståelse for patientens situation og sygeplejeprocessen som en klinisk metode til at opnå en målrettet pleje af patienten samt begrundelser for sygeplejen. Beskrivelsen kan indeholde en kort beskrivelse af problemstillingen, planlægning, intervention/handlinger og evaluering. Dette gøres med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette danner udgangspunkt for en refleksion i forhold til de beskrevne problemstillinger. Det skriftlige produkt giver mulighed for fordybelse i praksis og mulighed for refleksion i forhold til den konkrete praksis. Side 13 af 14

14 Område Vest, Kommune Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Beskriver patientens situation ud fra sin dataindsamling. Data kan indsamles fra patienten selv, den elektroniske patientjournal og samarbejdspartnere Udvælger ud fra data 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger i relation til patientens fysiologiske behov Anvender sygeplejeprocessen til at analysere disse behov skriftligt i forhold til at vurdere, planlægge, intervenere og evaluere sygeplejen til den udvalgte patient Afleverer 2 sider til den kliniske vejleder på et aftalt tidspunkt. Tidspunktet for aflevering skal overholdes og aftales til planlægningssamtalen Den studerende møder forberedt til drøftelse af det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder drøfter det afleverede med den studerende og gør det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til praksis Side 14 af 14