Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk"

Transkript

1 Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler

2 UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og til selv at kunne vurdere vejret. Dermed bliver du bedre i stand til at afgøre, om det er forsvarligt at sejle ud eller hvis du er ude om der skal søges havn. Hvad skal du vide? 1. Du skal kende vejrudsigten, inden du tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både. Desuden sikrer kendskab til vejrudsigten, at turen bliver behagelig, fordi du kan have påklædning og udstyr, der passer til vejret. 2. Det er også godt at kunne lidt teori om vejret, så du kan forstå, hvorfor vejret er, som det er, og så du bedre forstår vejrudsigterne. Og så kan du måske selv forudsige, hvordan vejret vil ændre sig. 3. Og så skal du skal især vide, hvad der er farligt ved vejret, så du kan lave en risikovurdering og kun sejler ud, når det er sikkert. Det kan du læse om herunder. Vejret har indflydelse på al sejlads, og derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, så længe sejlturen varer. Der er hvert år flere hundrede ulykker, uheld og eftersøgninger blandt fritidssejlere. Formentlig er det vejret, der i cirka halvdelen af tilfældende er helt eller delvist årsag til, at sejlturen ikke gik som forventet. Derfor skal man inden sejlturen skaffe sig viden om det forventede vejr. Du bør lægge mærke til vejret og vejrets forandring i timerne inden sejladsen, og du bør tage den nyeste farvandsudsigt lige inden du sejler ud. Det kan du læse mere om her. 2

3 1. Vejrudsigter Meteorologerne udsender vejrudsigter og aktuelle observationer af vejret flere gange dagligt på forskellige måder. Inden man sejler ud er det godt som minimum at vide noget om: Vindretningen Vindhastigheden Risikoen for regn, byger og torden Risikoen for nedsat sigtbarhed Vejrets udvikling de kommende timer Det er også muligt at få noget at vide om: Bølger, dønning, strøm, lufttemperatur, vandtemperatur, lufttryk, luftfugtighed, skydække, saltholdighed (salinitet) og tidevand. Farvandsudsigter Der findes vejrudsigter, som specielt gælder for danske farvande. De kaldes farvandsudsigter, sejladsudsigter, vejret til søs eller sejlervejret, alt efter hvor man finder dem. og Udsigterne kan høres på langbølge (AM) på frekvensen 243 khz. På TV kan du se vejrudsigter for landområder på et utal af kanaler mange gange i døgnet, men farvandsudsigten fås bedst på tekst-tv side 420. Telefon, mobil og smartphone Vejrudsigter fra DMI kan høres på telefon 1853, hvor man kan vælge mellem en række områder og typer af vejrudsigter. Det koster almindelig takst. På en mobiltelefon kan du få varsler om farligt vejr fra DMI ved at oprette et gratis abonnement på hjemmesiden Der findes derudover en række apps til smartphones, der kan vise vejr og vejrudsigter, og der udvikles hele tiden nye og mere avancerede. F.eks. har DMI en gratis app, der hedder DMI Vejr, som viser detaljer om vejret lige nu og vejrudsigter, og herunder også en farvandsudsigt. Og TrygFonden har en gratis app, som hedder Sejl-Sikkert, hvor udsigter for vind og strøm over farvandene vises på et kort. En vejrudsigt for hele dit område er god at kende, inden du sejler ud, men det er væsentligt også at kende farvandsudsigten, for der er ofte forskel på vejret på land og over vandet. Gode prognoser Vejrudsigter er mest nøjagtige, når de gælder for den nærmeste fremtid. De bliver mere og mere unøjagtige jo flere døgn, de rækker frem. Derfor er det bedst at tage den allernyeste vejrudsigt, lige inden man tager ud på vandet. Det er også muligt at holde sig opdateret, mens man er på vandet, hvis man har en radio, en mobiltelefon eller internetadgang. Radio og TV DR (Danmarks Radio) udsender vejrmeldinger fra DMI i radioen hver dag kl , 08.45,

4 Internettet Der findes mange hjemmesider på internettet med meteorologiske oplysninger. For sejlere er der også adskillige sider, og der kommer løbende nye til. De hjemmesider, som er nævnt i det følgende, er blot nogen af dem. Det gode ved vejroplysninger på Internettet er bl.a., at man kan få de nyeste oplysninger som præsenteres med både tekst, video og billeder, og at man kan få både oversigter, observationer og prognoser. Danmarks Meteorologiske Institut DMI har en hjemmeside med et utal af gode informationer om vejr og hav. Der kan du finde både oversigter, aktuelle observationer og vejrudsigter. Klik på farvandsudsigten, så vises tekst og kort med vind, bølger og strøm for de kommende to døgn. Det kan også være meget nyttigt at klikke på radarbilledet for at se, om der er regn i nærheden, og i tilfælde af risiko for tordenvejr, kan man se, om det lyner. jævn vind på dansk, mens det hedder laber bris på norsk. MetOffice surface-pressure/ Hvis du kan læse et vejrkort med isobarer og fronter, så har det engelske Metoffice et fint og tydeligt kort, som vises for hver tolvte time de kommende 3½ døgn. Meteorologisk Institutt og NRK Norge Denne norske hjemmeside viser vejrudsigter på kort og i tabeller. Den kan vise steder i store dele af verden og herunder også Danmark. Wetterzentrale Hvis du gerne vil have mere detaljerede vejrkort og andre oplysninger for hele verden, kan du f.eks. finde dem hos den tyske wetterzentrale. Forsvarets Center for Operativ Oceanografi ifm.frv.dk/ FCOO har en meget fin hjemmeside med en sejladsudsigt, hvor du kan finde mange gode kort med prognoser for vind, bølger, strøm, temperatur og forskelligt andet for de kommende to døgn. Man kan zoome på siden og finde det område, man er interesseret i. Denne side tilhørte tidligere Farvandsvæsenet, som blev nedlagt i Udenlandske hjemmesider Der findes en række udenlandske internetsider med vejrudsigter for Danmark. Her under er nævnt tre. Når du bruger udenlandske data, så vær omhyggelig med at se, hvad ordene og symbolerne betyder. F.eks. hedder vindstyrke 4 4

5 2. Teori om vejret Vind Vinden er den del af vejret, som har størst betydning for sikkerheden ved sejlads. Vinden kan få både til at drive ukontrolleret, krænge og måske endda kæntre. Vinden kan specielt let få fat i gummibåde, luftmadrasser og lette fartøjer som f.eks. kanoer og kajakker. Det er også vinden, der skaber bølger. Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser, nemlig dens retning og hastighed. Nogle gange angiver man også vindens drejning over tid. Vinden er aldrig helt konstant, så den vind man hører i vejrobservationer og vejrudsigter, er middelvinden, dvs. den gennemsnitlige vind, målt over 10 minutter og i 10 meters højde. Det kan altså af og til blæse mere, ja endog meget mere, end vejrudsigten melder. Vindretning Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindhastighed Vindens hastighed angives på forskellige måder. I vejrudsigter gives den oftest i meter pr. sekund (m/s). Det er det samme, som mange sejlere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for det er næsten sådan, at 1 m/s = 2 knob. Tiltagende og aftagende vind Det er godt at lægge mærke til, hvordan vinden ændrer sig, som tiden går. Når vindhastigheden bliver større, så kalder man det en tiltagende vind. Nogen siger, at det frisker op. Når vindhastigheden bliver mindre, kalder man det en aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden flover. Vindskalaen Vinden angives også ved sin styrke på Beauforts skala, enten med et tal eller med ord. På side 15 i denne brochure, kan du se et skema med vinden og dens virkning på havet og land. Her under er en beskrivelse af de lave vindstyrker og en beskrivelse af de bølger, de skaber. Vindstyrke 2 Svag vind Ved vindstyrke 2 blæser det ca. 1,5-3 m/s. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Vindstyrke 3 Let vind Ved vindstyrke 3 blæser det ca. 3-5 m/s Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden kan være op til omkring 0,6 meter. 5

6 Lokale vinde Vindstyrke 4 Jævn vind Ved vindstyrke 4 blæser det ca. 5-8 m/s. Bølgerne er mindre bølger, som har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden kan blive omkring 1,0 meter, når der har været plads og tid nok til at bygge bølgerne store. Vindstyrke 5 Frisk vind Ved vindstyrke 5 blæser det ca m/s. Der er moderate bølger med en mere udtalt, langstrakt form. Mange skumtoppe dannes, og der er muligvis skumsprøjt i luften. Forskellig vind over land og over vand Vejret kan være meget forskelligt over hav og over land. Det kan være helt anderledes hjemme i haven eller i havnen end ude på vandet. Ofte blæser det meget mere på vandet, og man kan runde en pynt og opdage, at det pludselig blæser mere. Væn dig til at sammenligne vinden på land med vinden på vandet, så bliver du bedre til at kende forskellen, og lyt desuden altid til farvandsudsigten inden du sejler ud. I vejrudsigten hører man som regel kun om den generelle gennemsnitlige vind for et større område. Lokalt kan både vindhastighed og vindretning være helt anderledes. Det skyldes, at forskellige forhold skaber nye vinde oveni de andre vinde. Hvis du ikke er forberedt på dette, kan du blive slemt overrasket. Vindstød og vindbyger Når vinden kortvarigt tiltager eller aftager, kalder man det et vindstød. Et vindstød varer under 1 minut. Når vinden tiltager i længere tid, dvs. over 1 minut, med mindst 8 m/s (16 knob), kalder man det en vindbyge. Vindstød og vindbyger kommer ofte sammen med regnbyger. Vind ved skyer Når en stor bygesky (cumulunimbus) passerer, vil man opleve, at vinden tiltager, når man nærmer sig skyen. Det skyldes, at regnen som falder fra skyen, trækker kold luft med ned. Den kolde luft fra skyen har en større vindhastighed, som bevirker, at det ret pludseligt kan blæse op og give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen lige før, det begynder at regne. Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt under skyen. Men i løbet af minutter vil skyen være passeret. Vinden aftager herefter, finder sin gamle retning igen, og det holder op med at regne. Turbulent vind vindstød Når vinden blæser henover et ujævnt terræn med bakker, skove, træer og huse, vil vinden bremses og dreje, og nogle steder hober luft sig op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere luftlag, som har større hastighed, kommer også ned til overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er turbulent. Hvis du sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan du opleve, at vinden er utilregnelig, 6

7 og at der er mange vindstød og områder med næsten vindstille. Søbrise En solrig sommerdag kan der ske det, at luften opvarmes mere over land end over hav. Så stiger luften til vejrs inde over landet. Til erstatning for den opstigende luft, trækkes vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. kan det være meget farligt at falde overbord. Husk at koldt vand stjæler kropsvarmen meget hurtigere end luft. Selv om sommeren er temperaturen i det danske havvand lav nok til at give hypotermi. Regn og byger Det kan regne på to forskellige måder. Den ene kaldes byger og den anden vedvarende regn eller silende regn eller blot regn. Byger Vi kalder det byger, når det regner kortvarigt og intenst i minutter og regnen falder fra enkeltstående skyer, der ligner blomkålshoveder. Disse skyer kaldes cumulus eller cumulunimbus. søbrise Om aftenen forsvinder søbrisen igen, fordi solen nu ikke længere opvarmer landet. Mange sejlere har oplevet, at den gode vind på den måde forsvandt ved starten på aftenkapsejladserne. Søbrisen kan blive en ret kraftig vind, op til hård vind, og den kan mærkes op til 20 sømil fra kysten. Ofte ses i øvrigt også cumulusskyer langs kysten inde over land. Landbrise er betegnelsen for det modsatte fænomen. Den opstår om natten pga. afkøling af land. Temperatur Luft- og vandtemperaturen har stor betydning for sejlere og roere, både for sikkerheden og for fornøjelsen ved at være på vandet. Hvis man ikke er passende klædt i forhold til lufttemperaturen, kan sejlads være både ubehageligt og risikabelt. Ophold i koldt vand medfører hurtigt en livsfarlig afkøling den såkaldte hypotermi. Derfor Skyen kan vokse meget langt op i luften og bygerne kan være med lyn og torden. Ofte kommer der vindstød og vindbyger sammen med regnbygen, og det kan derved blæse kraftigt op på meget kort tid. Bygevejr kan være farligt vejr for lystfartøjer på vandet. varm luft varm luft kold luft kold luft kold luft 7

8 Vedvarende regn Vi kalder det vedvarende regn eller silende regn, når det regner over længere tid, ofte flere timer, og himlen er helt dækket af et jævnt, sammenhængende, gråt skylag. Disse skyer kaldes stratus eller nimbostratus. Ved silende regn er vinden som regel konstant både i retning og hastighed. Dønninger Så længe vinden stadig blæser og overfører energi til vandet, kalder vi det bølger. Men når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre, som dønninger. Dønninger er altså gamle bølger, der kan bevæge sig mange sømil, før de dør ud. Dønninger er ofte længere og blødere end bølger, og dønninger har ikke skumtoppe. Bølger og dønning Hvis bølger møder dønninger, vil de to slags søer bygge ovenpå hinanden, og man vil opleve nogle meget specielle søer, som kan være vanskelige at sejle i, og som i samme område kan have meget forskellig højde og facon. Bølger Vindskabte bølger Bølger skabes, når vinden blæser over vandet. Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. Man kan derfor ofte se på bølgerne, hvor meget det blæser. Hvis man sejler tæt på en kyst i fralandsvind, vil bølgerne tæt ved kysten dog ikke vise, hvor meget det blæser, fordi der er læ fra kysten. Det samme gælder i sunde, fjorde eller andre snævre og beskyttede farvande. Bølger i læ og ved åbent stræk Man skal altså huske, at bølgerne ikke er lige store alle steder, selvom det blæser lige meget. Hvis der er fralandsvind, vil bølgerne være små helt inde ved kysten, hvor vinden ikke har plads til at bygge bølgerne store. Længere ude fra kysten vil bølgerne blive større og større. Krappe søer Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og stejlere, og man siger, at der er krappe søer. Krappe søer kan også ses, når bølger bevæger sig ind i en modstrøm. Disse bølger kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. Strøm Strømmen angives ved sin sætning, dvs. den retning, vandet bevæger sig i. NØ-gående strøm er således en situation, hvor vandet bevæger sig i en NØ-lig retning. Bemærk, at denne angivelse er modsat af vinden. Strømmen angives også ved sin fart, der oftest gives i knob, som er sømil pr. time (1 knob = 1,9 km pr. time). Strømmen dannes især af vind og tidevand. Selv i stille og godt vejr kan der løbe en ret stærk strøm i danske farvande. Idvande Strømmen kan forskellige steder i samme farvand løbe i modsatte retninger og med forskellig hastighed. Inde langs en kyst fås en modsatrettet strøm af den, der er ude på det dybere vand. Sådan en kystnær modsatrettet strøm kaldes et idvande 8

9 og det kan du med fordel benytte, hvis du har strømmen imod dig ude på det dybere vand. Nedsat sigt Når tågedråber, regn eller sne svæver rundt i luften, kan man ikke se så langt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat. Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Ved nedsat sigt kan du ikke holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og fordi du heller ikke kan se bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning, kan du miste orienteringen og navigere forkert. Store skibe har også problemer i tåge, og har bl.a. vanskeligt ved at se mindre fartøjer. Mange kollisioner og grundstødninger sker ved nedsat sigt. Små fartøjer bør ikke sejle ud, hvis der er udsigt til tåge. Tåge og dis Tåge består af bittesmå vanddråber ligesom en sky. Vi kalder det tåge, når sigtbarheden er nedsat, så man kan se under 1000 m (1 km). Og vi kalder det dis, når sigtbarheden er nedsat, men man stadig kan se over 1000 m. og jord eller mellem to skyer, og tordenen er den chokbølge, der opstår fordi luften omkring lynet opvarmes. Du kan udregne en omtrentlig afstand til lynet ved at tælle sekunderne mellem lyn og torden. For hver 3 sekunder der går, er lynet 1 km væk. Tordenvejr kan komme fra enkeltstående store bygeskyer, der dannes over varme landområder, og så kalder vi det varmetorden. Tordenvejr kan også komme fra en front, der passerer området, og så kalder vi det fronttorden. Lyn og torden Lyn og torden kommer fra store bygeskyer, dvs. de kuppelformede skyer vi kalder cumulunimbus. Lynet er en elektrisk udladning mellem sky Lynnedslag på både Det er sjældent, man hører om personer, der er blevet ramt af lynet ombord på både, men det kan ske, og når det sker, er det meget farligt. 9

10 Det er farligt, fordi der er spændingsforskelle på mange millioner volt og strømstyrker på flere hundrede ampere. Nogle både er i konstruktionen beskyttet mod skader fra lynnedslag, men mange både er ikke, især de små både. Både der er bygget af metal, bliver som regel ikke beskadiget, fordi lynet ledes ned i vandet af skroget, men små både er sjældent lavet af metal, og træ og glasfiber leder ikke den elektriske strøm fra lynet ned til vandet. Så når lynet rammer disse både, vil det søge at finde en vej til vandet, og et menneske er desværre en udmærket lynafleder. Hvis man får et lyn igennem sig er risikoen for at dø meget stor. Man kan derfor overveje at beskytte sin båd mod skaderne fra lynnedslag ved at hjælpe lynet med at finde vej til vandet. Det kan gøres på forskellige måder, og der er professionelle firmaer, som gerne rådgiver om dette. Men man kan også forbedre sine chancer ved mere enkle og billigere løsninger. Den enkleste er at købe nogle startkabler og tage dem med i båden i tilfælde af tordenvejr. Startkabler er lavet af kobber, som er en effektiv leder af den elektriske strøm, og som samtidig ikke tæres. Startkablerne skal gøre vejen fra mastetoppen til vandet så kort og lige som muligt, og det gør man ved at fastgøre den ene ende solidt til stag eller vant og lade den anden ende ligge nede i vandet. I tilfælde af lynnedslag kan gnister dog godt springe mellem metaldele ombord. Denne risiko formindskes ved at forbinde røstjern og motorblok eller jernkøl med permanente kobberkabler. 10

11 Vejrtyper Det danske vejr kan groft inddeles i de følgende fire vejrtyper: højtryksvejr, frontvejr, bygevejr og tåge. Højtryksvejr Højtryksvejr er som regel smukt. Det blæser sjældent meget, og det regner ikke. I højtryk er der ofte skyfrit og masser af sol, men der kan også være helt overskyet. Skyerne giver dog ikke regn. I højtryk kan der være helt stille eller meget svag vind. Ved en front er der som regel silende regn, ofte i timevis eller det meste af dagen. På et barometer vil du kunne se, at lufttrykket falder, og du vil sikkert opleve, at vinden tiltager og drejer. Bygevejr eller tåge Hvis der ikke er lavtryk og frontvejr og ikke er højtryksvejr, så kan man få enten bygevejr eller nedsat sigt med dis eller tåge. Bygevejr får man, hvis luften kommer fra en kold retning og blæser ind over et varmt dansk land eller havområde, f.eks. med N-lig vind. Dis eller tåge får man, hvis luften kommer fra en varm retning og blæser ind over et koldt Danmark, f.eks. varm fugtig luft fra SV over et forårskoldt land og hav. Højtryksvejr kan også være diset eller tåget, hvis luften er meget fugtig, og jorden eller vandet er meget koldt, altså især om foråret. På et barometer kan højtryksvejr kendes på, at lufttrykket stiger over ca hpa. Frontvejr og lavtryk Fronter kommer næsten altid sammen med lavtryk, og de giver næsten altid blæst og regn. Lavtrykket og fronterne kommer oftest fra en vestlig retning og breder sig ind over landet startende ved den jyske vestkyst. Det første man ser på den ellers blå himmel vil være høje, hvide, fjeragtige skyer (cirrus) som breder sig over himlen i løbet af nogle timer. Derefter bliver skyerne lavere og tættere og til sidst kan man ikke se solen igennem. Det bliver overskyet med stratusskyer, det bliver mørkere, og så kommer regnen fra fronten. 11

12 3. gode råd og risikovurdering Gode råd Hvilken vind kan du sejle ud i? Om man bør sejle ud afhænger meget af vindretningen, fartøjet, udstyret, farvandet, ens sejlererfaring og antal sejlere om bord. Generelt kan man sige, at: Små, lette, smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) bør allerede i let vind (3-5 m/s) holde sig væk fra åbent farvand. Større fartøjer bør ved jævn vind (5-8 m/s) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere. I frisk vind (8-11 m/s) og derover bør kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere ombord stå til søs. Hvad viser skyerne? Skyer kan vise, hvilket vejr der er på vej. F.eks. ved vi at: Når skyerne ligger højt oppe og er hvide og fjeragtige kommer der ikke nedbør. Al regn, sne, hagl m.m. falder fra lave skyer. Nedbør falder næsten altid fra mørke skyer, (men bemærk dog, at skyer også kan være mørke, fordi de ligger i skygge). Hvis skyerne er tynde, så man kan se sol og måne igennem, eller hvis skyerne er små og flade, så kommer der heller ikke nedbør fra dem. Hvis små blomkålsagtige skyer (cumulus) vokser sig større i løbet af dagen, så kan der komme byger fra dem senere, og der kan evt. være torden med. Hvis der er skyer og lufttrykket samtidig er højt dvs. over ca hpa, så kommer der sjældent nedbør fra skyerne. Hvis skyerne er mørke cumulus, som på billedet herunder, og vejrudsigten har meldt 12

13 byger, så skal man være opmærksom på, at det kan blæse meget op, når bygerne kommer. Hvad gør man i tordenvejr? Bliv i havn, hvis det er muligt. Det er bedst ikke at sejle ud i tordenvejr. Hvis du er ude i et vejr, hvor der er varslet risiko for torden, så hold godt øje med himlen, så du ser, når det nærmer sig. Mørke cumulusskyer trækker op, og byger og vindstød kommer med dem. Vær opmærksom på, at torden kan komme ret pludseligt, og at det første lyn kommer før tordenen og kan komme før skyen er over en. Stå ikke på dækket, sæt dig lavt i båden. Sæt dig langt fra stag og vanter. Det bedste er at forlade cockpittet og gå ned i kahytten, og hvis man har selvstyrer, så lade den styre. Husk dog at holde udkig! Rør ikke ved nogen metaldele. Afbryd eller lad være med at røre ved elektriske installationer og udstyr. Du kan fastgøre startkabler til vant og stag og lad dem ligge ned i vandet. Gør dette i god tid inden tordenvejret er over dig. Hvis nogen bliver bange, så forsøg at berolige dem ved at fortælle, at det er meget sjældent, at man bliver ramt af lynet til søs. Hvad betyder temperaturen? Om foråret og i den tidlige sommer er vandet stadig ret koldt, dvs. omkring 10 C. Og luften kan på samme årstid også være kold, specielt morgen og aften. Hvis det også blæser, så bliver man hurtigt kold. Det er vigtigt at huske på. Klæd dig derfor godt på, gerne efter trelags-princippet: tætsiddende uld inderst, varmt isolerende mellemlag og vindtæt yderst. Husk hue, varme sokker og halsklud! Hvis man falder i vandet, så vil det kolde vand afkøle kroppen meget hurtigere end kold luft. Husk, at selv om sommeren er vandet i danske farvande for koldt til ophold i længere tid. 13

14 Risikovurdering Herunder kan du få hjælp til at vurdere, hvilket vejr og andre forhold, der giver en lav og en høj risiko. Faktor Lav risiko Høj risiko Vindhastighed Små, lette fartøjer: Vind under 3 m/s Større både: Vind under 5 m/s Vind uden vindstød og vindbyger Store vindhastigheder Bygevejr med vindstød og vindbyger Vindretning Sejlads i læ af kyster Vind imod skibet Vind over store strækninger, der skaber store bølger Nedbør Sigtbarhed Temperatur Bølger Strøm Farvand Højtryksvejr Tørvejr Let finregn/støvregn Lette byger Solskin Dagslys Ingen nedbør Varm vind Solskin Sensommer og efterår God påklædning Læ ved kyster Svage vinde Ingen strøm Ingen dønning Ingen strøm Strøm uden bølger Idvandet tæt ved kysten Kystnært I fjorde og sunde Mellem øer Steder med andre sejlere Lavtryksvejr og fronter Kraftige byger med torden Sne, slud, hagl Tåge Stærk regn Mørke Koldt vand Kold luft Blæst sammen med kulde Forkert tøj Åbne havområder Dønning fra tidligere dårligt vejr Vindretning imod strømretningen Strømretning imod vind og bølger Stærk strøm efter meget vind Strøm ved broer og i smalle løb Åbne områder Langt fra kysten Koldt hav 14

15 Beauforts vindskala Vindhastighed/vindstyrke angivet i: Meter Knob Beau- Vindstyrkens Vindens virkning Vindens virkning Ca. pr. sek (sm/t) fort angivelse i på havet på land bølgei ord højde*) 0-0,2 Under 1 0 Stille vind Vandfladen spejlblank Røg stiger lige op - 0,3-1, Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv 0,1 rører sig svagt 1,6-3, Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes 0,2 Flag rører sig 3,4-5, Let vind Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. 0,6 Flag løftes 5,5-7, Jævn vind Lange bølger. Flag strækkes. 1,0 Hyppige skumtoppe Grene bevæger sig 8,0-10, Frisk vind Hvide skumtoppe overalt Tykke grene bevæger 2,0 sig. Støv fyger 10,8-13, Hård vind Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner 3,0 i ledninger 13,9-17, Stiv kuling Bølgerne tårner op, toppene Det er trættende at 4,0 brydes, skumstriber og gå mod vinden -sprøjt overalt 17,2-20, Hård kuling Bølgerne tårner op, toppene Besværligt at 5,5 brydes, skumstriber og gå i det fri -sprøjt overalt 20,8-24, Stormende Høje bølger. Vinden rusker i 7,0 kuling Toppende brækker træer og huse 24,5-28, Storm Brådsøer. Der opstår skader 9,0 Havet er næsten hvidt på huse og i naturen 28,5-32, Stærk storm Overalt frådende skum Der opstår skader 12,5 på huse og i naturen 32, Orkan Luften er fyldt med Der opstår skader 14,0 og der over og havskum og -sprøjt på huse og i naturen der over 1 knob = 1 sm. pr. time = ca. 1,85 km pr. time = 0,52 m/s. *) Bølgehøjde i meter på åbent hav 15

16 Denne pjece er sponseret af RespektForVand.dk Annonce Om På kan du på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs og praktisk sejlads. Næsten hele det teoretiske pensum til duelighedsbeviset og speedbådskørekortet er dækket. På bl.a. sikkerhedsområdet går hjemmesiden videre end de opstillede minimumskrav, fordi vi har vurderet, at det er vigtigt for størstedelen af fritidssejlerne. Ophavsret til søkort: Kort og Matrikelstyrelsen / 5. oplag Materialet benyttes af mange undervisere og elever som supplement til undervisningen, men har også fundet sin plads blandt erfarne sejlere til at genopfriske kundskaberne. Hjemmesiden drives og videreudvikles i et samarbejde mellem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Tryk: Rosendahls-Schultz grafisk Vi har også udviklet smartphone app en Sejlsikkert til Android og Iphone. Her kan du finde prognoser for vind og strøm, farvandsadvarsler, informationer om skydeøvelser og UV-index. App en er rigtig god, når du skal planlægge din sejltur. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Vores fælles mål er at skabe større sikkerhed og tryghed blandt Danmarks mere end én million fritidssejlere gennem en oplysningsindsats, der kan medvirke til at mindske antallet af uheld og ulykker til søs. RespektForVand.dk Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF

Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF Sikkerhedsinstruks for kanosejlads i Struer FDF For al sejlads i Struer FDF gælder: o Lovgivning og retningslinjer fra offentlige myndigheder, herunder søvejsregler, skal som minimum altid følges.. Denne

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed i kano og kajak NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed i kano og kajak NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed i kano og kajak NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Kano og kajakker Danmarks vandsystem er som skabt for kano og kajak, men desværre medfører denne form for roning også

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Island

Pakkeliste til sommerrejse i Island Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

KEEP SAILING MÅNEDENS TIP MEDSTRØM I DIN APP NYE FUNKTIONER. Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre

KEEP SAILING MÅNEDENS TIP MEDSTRØM I DIN APP NYE FUNKTIONER. Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre KEEP SAILING Nummer 3 Juni 2013 MÅNEDENS TIP Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre MEDSTRØM I DIN APP Vi ser på hvordan du får masser af strøm til din Smartphone mens du sejler og

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide

EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK

Sejlklubben Greve Strand SIKKERHEDSPOLITIK SIKKERHEDSPOLITIK Gældende fra den 24. april 2008 I Sejlklubben Greve Strand (SGS) prioriterer vi sejlernes sikkerhed højt. En klar ansvarsfordeling under afvikling af uddannelse, træning og sejladser

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard.

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard. Jan Møllers syn på verdenshavene Efter 169 dage på verdenshavene giver den første dansker Jorden rundt nonstop, karakterer efter hvordan de er at sejle på. Vi talte med den 39- årige singlehand- sejler

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat

Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat Sikkerhedsinstruks for Kyst- og Fjordcentrets kurser, undervisning og aktiviteter på Randers Fjord, Grenåen og i Kattegat 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kyst- og Fjordcentret

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Pjecens formål Formålet med denne pjece er at give gode råd om sikkerhed i forbindelse med fritidsdykning. Generelt

Læs mere

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Webstatus - DMI DMI 02.10.12

Webstatus - DMI DMI 02.10.12 DMI 02.10.12 Om undersøgelsen Fakta Undersøgelsesperiode: 04.09.2012-10.09.2012 Undersøgelsen er foretaget som en pop-up-spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med en teknologi,

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Generelt om sikkerhed og ansvar Tarup-Davinde 2015

Generelt om sikkerhed og ansvar Tarup-Davinde 2015 Generelt om sikkerhed og ansvar Tarup-Davinde 2015 Ansvaret for deltagerne i forbindelse med aktiviteter i området er alt afhængig af omstændighederne placeret mellem tre forhold: 1. Naturskolen Åløkkestedet

Læs mere

Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium

Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium 1. Identifikation af rederen Rødkilde Gymnasium Rødkildevej 42 7100 Vejle -Rektor Hans Erik Duschek-Hansen, tlf. 6020 7500 -Ansvarlig

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Sikker sejlads er sjov sejlads

Sikker sejlads er sjov sejlads Sikker sejlads er sjov sejlads Vejledning i de nye regler for sikker sejlads med mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer i Fredensborg Kommune Sikker sejlads er sjov sejlads Som følge af kæntringsulykken

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011

Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Sikkerhedspolitik for Juniorafdelingen i Strandby Sejlklub, Vild med vand Version 1.0 April 2011 Denne sikkerhedspolitik beskriver hvorledes Strandby Sejlklub prioriterer sikkerhed såvel til lands og til

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Det betyder, at sejlere bør kende søens nødsignaler og nogle af de

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland

Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Pakkeliste til sommerrejse i Grønland Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm Vigtig information Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm fumonic 3 røgalarm Varmekontrol A/S er en del af ista-gruppen Sikkerhed til dig og dem du holder af Tillykke med dine nye røgalarmer. Med installationen

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vejr og vejrforudsigelse

Vejr og vejrforudsigelse Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is

Læs mere

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at sætte fokus på sikkerhed ved sejlads med kano og kajak. Brochuren henvender

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

RØRVIG SEJLKLUB FØLGEBÅDSFØRER UDDANNELSE. Ver. W 14-2

RØRVIG SEJLKLUB FØLGEBÅDSFØRER UDDANNELSE. Ver. W 14-2 1 KONTAKT OPLYSNINGER Navn:.. Adresse:.. Sommer:.... Mobiltelefon:..... Mail:... Sejler erfaring:... Indmeldt i RØS som aktivt medlem den Samtykkeerklæring til børneattest afleveret til Ole B A d.. Børneattest

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere