Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk"

Transkript

1 Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler

2 UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og til selv at kunne vurdere vejret. Dermed bliver du bedre i stand til at afgøre, om det er forsvarligt at sejle ud eller hvis du er ude om der skal søges havn. Hvad skal du vide? 1. Du skal kende vejrudsigten, inden du tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både. Desuden sikrer kendskab til vejrudsigten, at turen bliver behagelig, fordi du kan have påklædning og udstyr, der passer til vejret. 2. Det er også godt at kunne lidt teori om vejret, så du kan forstå, hvorfor vejret er, som det er, og så du bedre forstår vejrudsigterne. Og så kan du måske selv forudsige, hvordan vejret vil ændre sig. 3. Og så skal du skal især vide, hvad der er farligt ved vejret, så du kan lave en risikovurdering og kun sejler ud, når det er sikkert. Det kan du læse om herunder. Vejret har indflydelse på al sejlads, og derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, så længe sejlturen varer. Der er hvert år flere hundrede ulykker, uheld og eftersøgninger blandt fritidssejlere. Formentlig er det vejret, der i cirka halvdelen af tilfældende er helt eller delvist årsag til, at sejlturen ikke gik som forventet. Derfor skal man inden sejlturen skaffe sig viden om det forventede vejr. Du bør lægge mærke til vejret og vejrets forandring i timerne inden sejladsen, og du bør tage den nyeste farvandsudsigt lige inden du sejler ud. Det kan du læse mere om her. 2

3 1. Vejrudsigter Meteorologerne udsender vejrudsigter og aktuelle observationer af vejret flere gange dagligt på forskellige måder. Inden man sejler ud er det godt som minimum at vide noget om: Vindretningen Vindhastigheden Risikoen for regn, byger og torden Risikoen for nedsat sigtbarhed Vejrets udvikling de kommende timer Det er også muligt at få noget at vide om: Bølger, dønning, strøm, lufttemperatur, vandtemperatur, lufttryk, luftfugtighed, skydække, saltholdighed (salinitet) og tidevand. Farvandsudsigter Der findes vejrudsigter, som specielt gælder for danske farvande. De kaldes farvandsudsigter, sejladsudsigter, vejret til søs eller sejlervejret, alt efter hvor man finder dem. og Udsigterne kan høres på langbølge (AM) på frekvensen 243 khz. På TV kan du se vejrudsigter for landområder på et utal af kanaler mange gange i døgnet, men farvandsudsigten fås bedst på tekst-tv side 420. Telefon, mobil og smartphone Vejrudsigter fra DMI kan høres på telefon 1853, hvor man kan vælge mellem en række områder og typer af vejrudsigter. Det koster almindelig takst. På en mobiltelefon kan du få varsler om farligt vejr fra DMI ved at oprette et gratis abonnement på hjemmesiden Der findes derudover en række apps til smartphones, der kan vise vejr og vejrudsigter, og der udvikles hele tiden nye og mere avancerede. F.eks. har DMI en gratis app, der hedder DMI Vejr, som viser detaljer om vejret lige nu og vejrudsigter, og herunder også en farvandsudsigt. Og TrygFonden har en gratis app, som hedder Sejl-Sikkert, hvor udsigter for vind og strøm over farvandene vises på et kort. En vejrudsigt for hele dit område er god at kende, inden du sejler ud, men det er væsentligt også at kende farvandsudsigten, for der er ofte forskel på vejret på land og over vandet. Gode prognoser Vejrudsigter er mest nøjagtige, når de gælder for den nærmeste fremtid. De bliver mere og mere unøjagtige jo flere døgn, de rækker frem. Derfor er det bedst at tage den allernyeste vejrudsigt, lige inden man tager ud på vandet. Det er også muligt at holde sig opdateret, mens man er på vandet, hvis man har en radio, en mobiltelefon eller internetadgang. Radio og TV DR (Danmarks Radio) udsender vejrmeldinger fra DMI i radioen hver dag kl , 08.45,

4 Internettet Der findes mange hjemmesider på internettet med meteorologiske oplysninger. For sejlere er der også adskillige sider, og der kommer løbende nye til. De hjemmesider, som er nævnt i det følgende, er blot nogen af dem. Det gode ved vejroplysninger på Internettet er bl.a., at man kan få de nyeste oplysninger som præsenteres med både tekst, video og billeder, og at man kan få både oversigter, observationer og prognoser. Danmarks Meteorologiske Institut DMI har en hjemmeside med et utal af gode informationer om vejr og hav. Der kan du finde både oversigter, aktuelle observationer og vejrudsigter. Klik på farvandsudsigten, så vises tekst og kort med vind, bølger og strøm for de kommende to døgn. Det kan også være meget nyttigt at klikke på radarbilledet for at se, om der er regn i nærheden, og i tilfælde af risiko for tordenvejr, kan man se, om det lyner. jævn vind på dansk, mens det hedder laber bris på norsk. MetOffice surface-pressure/ Hvis du kan læse et vejrkort med isobarer og fronter, så har det engelske Metoffice et fint og tydeligt kort, som vises for hver tolvte time de kommende 3½ døgn. Meteorologisk Institutt og NRK Norge Denne norske hjemmeside viser vejrudsigter på kort og i tabeller. Den kan vise steder i store dele af verden og herunder også Danmark. Wetterzentrale Hvis du gerne vil have mere detaljerede vejrkort og andre oplysninger for hele verden, kan du f.eks. finde dem hos den tyske wetterzentrale. Forsvarets Center for Operativ Oceanografi ifm.frv.dk/ FCOO har en meget fin hjemmeside med en sejladsudsigt, hvor du kan finde mange gode kort med prognoser for vind, bølger, strøm, temperatur og forskelligt andet for de kommende to døgn. Man kan zoome på siden og finde det område, man er interesseret i. Denne side tilhørte tidligere Farvandsvæsenet, som blev nedlagt i Udenlandske hjemmesider Der findes en række udenlandske internetsider med vejrudsigter for Danmark. Her under er nævnt tre. Når du bruger udenlandske data, så vær omhyggelig med at se, hvad ordene og symbolerne betyder. F.eks. hedder vindstyrke 4 4

5 2. Teori om vejret Vind Vinden er den del af vejret, som har størst betydning for sikkerheden ved sejlads. Vinden kan få både til at drive ukontrolleret, krænge og måske endda kæntre. Vinden kan specielt let få fat i gummibåde, luftmadrasser og lette fartøjer som f.eks. kanoer og kajakker. Det er også vinden, der skaber bølger. Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser, nemlig dens retning og hastighed. Nogle gange angiver man også vindens drejning over tid. Vinden er aldrig helt konstant, så den vind man hører i vejrobservationer og vejrudsigter, er middelvinden, dvs. den gennemsnitlige vind, målt over 10 minutter og i 10 meters højde. Det kan altså af og til blæse mere, ja endog meget mere, end vejrudsigten melder. Vindretning Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindhastighed Vindens hastighed angives på forskellige måder. I vejrudsigter gives den oftest i meter pr. sekund (m/s). Det er det samme, som mange sejlere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for det er næsten sådan, at 1 m/s = 2 knob. Tiltagende og aftagende vind Det er godt at lægge mærke til, hvordan vinden ændrer sig, som tiden går. Når vindhastigheden bliver større, så kalder man det en tiltagende vind. Nogen siger, at det frisker op. Når vindhastigheden bliver mindre, kalder man det en aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden flover. Vindskalaen Vinden angives også ved sin styrke på Beauforts skala, enten med et tal eller med ord. På side 15 i denne brochure, kan du se et skema med vinden og dens virkning på havet og land. Her under er en beskrivelse af de lave vindstyrker og en beskrivelse af de bølger, de skaber. Vindstyrke 2 Svag vind Ved vindstyrke 2 blæser det ca. 1,5-3 m/s. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Vindstyrke 3 Let vind Ved vindstyrke 3 blæser det ca. 3-5 m/s Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden kan være op til omkring 0,6 meter. 5

6 Lokale vinde Vindstyrke 4 Jævn vind Ved vindstyrke 4 blæser det ca. 5-8 m/s. Bølgerne er mindre bølger, som har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden kan blive omkring 1,0 meter, når der har været plads og tid nok til at bygge bølgerne store. Vindstyrke 5 Frisk vind Ved vindstyrke 5 blæser det ca m/s. Der er moderate bølger med en mere udtalt, langstrakt form. Mange skumtoppe dannes, og der er muligvis skumsprøjt i luften. Forskellig vind over land og over vand Vejret kan være meget forskelligt over hav og over land. Det kan være helt anderledes hjemme i haven eller i havnen end ude på vandet. Ofte blæser det meget mere på vandet, og man kan runde en pynt og opdage, at det pludselig blæser mere. Væn dig til at sammenligne vinden på land med vinden på vandet, så bliver du bedre til at kende forskellen, og lyt desuden altid til farvandsudsigten inden du sejler ud. I vejrudsigten hører man som regel kun om den generelle gennemsnitlige vind for et større område. Lokalt kan både vindhastighed og vindretning være helt anderledes. Det skyldes, at forskellige forhold skaber nye vinde oveni de andre vinde. Hvis du ikke er forberedt på dette, kan du blive slemt overrasket. Vindstød og vindbyger Når vinden kortvarigt tiltager eller aftager, kalder man det et vindstød. Et vindstød varer under 1 minut. Når vinden tiltager i længere tid, dvs. over 1 minut, med mindst 8 m/s (16 knob), kalder man det en vindbyge. Vindstød og vindbyger kommer ofte sammen med regnbyger. Vind ved skyer Når en stor bygesky (cumulunimbus) passerer, vil man opleve, at vinden tiltager, når man nærmer sig skyen. Det skyldes, at regnen som falder fra skyen, trækker kold luft med ned. Den kolde luft fra skyen har en større vindhastighed, som bevirker, at det ret pludseligt kan blæse op og give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen lige før, det begynder at regne. Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt under skyen. Men i løbet af minutter vil skyen være passeret. Vinden aftager herefter, finder sin gamle retning igen, og det holder op med at regne. Turbulent vind vindstød Når vinden blæser henover et ujævnt terræn med bakker, skove, træer og huse, vil vinden bremses og dreje, og nogle steder hober luft sig op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere luftlag, som har større hastighed, kommer også ned til overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er turbulent. Hvis du sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan du opleve, at vinden er utilregnelig, 6

7 og at der er mange vindstød og områder med næsten vindstille. Søbrise En solrig sommerdag kan der ske det, at luften opvarmes mere over land end over hav. Så stiger luften til vejrs inde over landet. Til erstatning for den opstigende luft, trækkes vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. kan det være meget farligt at falde overbord. Husk at koldt vand stjæler kropsvarmen meget hurtigere end luft. Selv om sommeren er temperaturen i det danske havvand lav nok til at give hypotermi. Regn og byger Det kan regne på to forskellige måder. Den ene kaldes byger og den anden vedvarende regn eller silende regn eller blot regn. Byger Vi kalder det byger, når det regner kortvarigt og intenst i minutter og regnen falder fra enkeltstående skyer, der ligner blomkålshoveder. Disse skyer kaldes cumulus eller cumulunimbus. søbrise Om aftenen forsvinder søbrisen igen, fordi solen nu ikke længere opvarmer landet. Mange sejlere har oplevet, at den gode vind på den måde forsvandt ved starten på aftenkapsejladserne. Søbrisen kan blive en ret kraftig vind, op til hård vind, og den kan mærkes op til 20 sømil fra kysten. Ofte ses i øvrigt også cumulusskyer langs kysten inde over land. Landbrise er betegnelsen for det modsatte fænomen. Den opstår om natten pga. afkøling af land. Temperatur Luft- og vandtemperaturen har stor betydning for sejlere og roere, både for sikkerheden og for fornøjelsen ved at være på vandet. Hvis man ikke er passende klædt i forhold til lufttemperaturen, kan sejlads være både ubehageligt og risikabelt. Ophold i koldt vand medfører hurtigt en livsfarlig afkøling den såkaldte hypotermi. Derfor Skyen kan vokse meget langt op i luften og bygerne kan være med lyn og torden. Ofte kommer der vindstød og vindbyger sammen med regnbygen, og det kan derved blæse kraftigt op på meget kort tid. Bygevejr kan være farligt vejr for lystfartøjer på vandet. varm luft varm luft kold luft kold luft kold luft 7

8 Vedvarende regn Vi kalder det vedvarende regn eller silende regn, når det regner over længere tid, ofte flere timer, og himlen er helt dækket af et jævnt, sammenhængende, gråt skylag. Disse skyer kaldes stratus eller nimbostratus. Ved silende regn er vinden som regel konstant både i retning og hastighed. Dønninger Så længe vinden stadig blæser og overfører energi til vandet, kalder vi det bølger. Men når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre, som dønninger. Dønninger er altså gamle bølger, der kan bevæge sig mange sømil, før de dør ud. Dønninger er ofte længere og blødere end bølger, og dønninger har ikke skumtoppe. Bølger og dønning Hvis bølger møder dønninger, vil de to slags søer bygge ovenpå hinanden, og man vil opleve nogle meget specielle søer, som kan være vanskelige at sejle i, og som i samme område kan have meget forskellig højde og facon. Bølger Vindskabte bølger Bølger skabes, når vinden blæser over vandet. Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. Man kan derfor ofte se på bølgerne, hvor meget det blæser. Hvis man sejler tæt på en kyst i fralandsvind, vil bølgerne tæt ved kysten dog ikke vise, hvor meget det blæser, fordi der er læ fra kysten. Det samme gælder i sunde, fjorde eller andre snævre og beskyttede farvande. Bølger i læ og ved åbent stræk Man skal altså huske, at bølgerne ikke er lige store alle steder, selvom det blæser lige meget. Hvis der er fralandsvind, vil bølgerne være små helt inde ved kysten, hvor vinden ikke har plads til at bygge bølgerne store. Længere ude fra kysten vil bølgerne blive større og større. Krappe søer Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og stejlere, og man siger, at der er krappe søer. Krappe søer kan også ses, når bølger bevæger sig ind i en modstrøm. Disse bølger kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. Strøm Strømmen angives ved sin sætning, dvs. den retning, vandet bevæger sig i. NØ-gående strøm er således en situation, hvor vandet bevæger sig i en NØ-lig retning. Bemærk, at denne angivelse er modsat af vinden. Strømmen angives også ved sin fart, der oftest gives i knob, som er sømil pr. time (1 knob = 1,9 km pr. time). Strømmen dannes især af vind og tidevand. Selv i stille og godt vejr kan der løbe en ret stærk strøm i danske farvande. Idvande Strømmen kan forskellige steder i samme farvand løbe i modsatte retninger og med forskellig hastighed. Inde langs en kyst fås en modsatrettet strøm af den, der er ude på det dybere vand. Sådan en kystnær modsatrettet strøm kaldes et idvande 8

9 og det kan du med fordel benytte, hvis du har strømmen imod dig ude på det dybere vand. Nedsat sigt Når tågedråber, regn eller sne svæver rundt i luften, kan man ikke se så langt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat. Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Ved nedsat sigt kan du ikke holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og fordi du heller ikke kan se bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning, kan du miste orienteringen og navigere forkert. Store skibe har også problemer i tåge, og har bl.a. vanskeligt ved at se mindre fartøjer. Mange kollisioner og grundstødninger sker ved nedsat sigt. Små fartøjer bør ikke sejle ud, hvis der er udsigt til tåge. Tåge og dis Tåge består af bittesmå vanddråber ligesom en sky. Vi kalder det tåge, når sigtbarheden er nedsat, så man kan se under 1000 m (1 km). Og vi kalder det dis, når sigtbarheden er nedsat, men man stadig kan se over 1000 m. og jord eller mellem to skyer, og tordenen er den chokbølge, der opstår fordi luften omkring lynet opvarmes. Du kan udregne en omtrentlig afstand til lynet ved at tælle sekunderne mellem lyn og torden. For hver 3 sekunder der går, er lynet 1 km væk. Tordenvejr kan komme fra enkeltstående store bygeskyer, der dannes over varme landområder, og så kalder vi det varmetorden. Tordenvejr kan også komme fra en front, der passerer området, og så kalder vi det fronttorden. Lyn og torden Lyn og torden kommer fra store bygeskyer, dvs. de kuppelformede skyer vi kalder cumulunimbus. Lynet er en elektrisk udladning mellem sky Lynnedslag på både Det er sjældent, man hører om personer, der er blevet ramt af lynet ombord på både, men det kan ske, og når det sker, er det meget farligt. 9

10 Det er farligt, fordi der er spændingsforskelle på mange millioner volt og strømstyrker på flere hundrede ampere. Nogle både er i konstruktionen beskyttet mod skader fra lynnedslag, men mange både er ikke, især de små både. Både der er bygget af metal, bliver som regel ikke beskadiget, fordi lynet ledes ned i vandet af skroget, men små både er sjældent lavet af metal, og træ og glasfiber leder ikke den elektriske strøm fra lynet ned til vandet. Så når lynet rammer disse både, vil det søge at finde en vej til vandet, og et menneske er desværre en udmærket lynafleder. Hvis man får et lyn igennem sig er risikoen for at dø meget stor. Man kan derfor overveje at beskytte sin båd mod skaderne fra lynnedslag ved at hjælpe lynet med at finde vej til vandet. Det kan gøres på forskellige måder, og der er professionelle firmaer, som gerne rådgiver om dette. Men man kan også forbedre sine chancer ved mere enkle og billigere løsninger. Den enkleste er at købe nogle startkabler og tage dem med i båden i tilfælde af tordenvejr. Startkabler er lavet af kobber, som er en effektiv leder af den elektriske strøm, og som samtidig ikke tæres. Startkablerne skal gøre vejen fra mastetoppen til vandet så kort og lige som muligt, og det gør man ved at fastgøre den ene ende solidt til stag eller vant og lade den anden ende ligge nede i vandet. I tilfælde af lynnedslag kan gnister dog godt springe mellem metaldele ombord. Denne risiko formindskes ved at forbinde røstjern og motorblok eller jernkøl med permanente kobberkabler. 10

11 Vejrtyper Det danske vejr kan groft inddeles i de følgende fire vejrtyper: højtryksvejr, frontvejr, bygevejr og tåge. Højtryksvejr Højtryksvejr er som regel smukt. Det blæser sjældent meget, og det regner ikke. I højtryk er der ofte skyfrit og masser af sol, men der kan også være helt overskyet. Skyerne giver dog ikke regn. I højtryk kan der være helt stille eller meget svag vind. Ved en front er der som regel silende regn, ofte i timevis eller det meste af dagen. På et barometer vil du kunne se, at lufttrykket falder, og du vil sikkert opleve, at vinden tiltager og drejer. Bygevejr eller tåge Hvis der ikke er lavtryk og frontvejr og ikke er højtryksvejr, så kan man få enten bygevejr eller nedsat sigt med dis eller tåge. Bygevejr får man, hvis luften kommer fra en kold retning og blæser ind over et varmt dansk land eller havområde, f.eks. med N-lig vind. Dis eller tåge får man, hvis luften kommer fra en varm retning og blæser ind over et koldt Danmark, f.eks. varm fugtig luft fra SV over et forårskoldt land og hav. Højtryksvejr kan også være diset eller tåget, hvis luften er meget fugtig, og jorden eller vandet er meget koldt, altså især om foråret. På et barometer kan højtryksvejr kendes på, at lufttrykket stiger over ca hpa. Frontvejr og lavtryk Fronter kommer næsten altid sammen med lavtryk, og de giver næsten altid blæst og regn. Lavtrykket og fronterne kommer oftest fra en vestlig retning og breder sig ind over landet startende ved den jyske vestkyst. Det første man ser på den ellers blå himmel vil være høje, hvide, fjeragtige skyer (cirrus) som breder sig over himlen i løbet af nogle timer. Derefter bliver skyerne lavere og tættere og til sidst kan man ikke se solen igennem. Det bliver overskyet med stratusskyer, det bliver mørkere, og så kommer regnen fra fronten. 11

12 3. gode råd og risikovurdering Gode råd Hvilken vind kan du sejle ud i? Om man bør sejle ud afhænger meget af vindretningen, fartøjet, udstyret, farvandet, ens sejlererfaring og antal sejlere om bord. Generelt kan man sige, at: Små, lette, smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) bør allerede i let vind (3-5 m/s) holde sig væk fra åbent farvand. Større fartøjer bør ved jævn vind (5-8 m/s) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere. I frisk vind (8-11 m/s) og derover bør kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere ombord stå til søs. Hvad viser skyerne? Skyer kan vise, hvilket vejr der er på vej. F.eks. ved vi at: Når skyerne ligger højt oppe og er hvide og fjeragtige kommer der ikke nedbør. Al regn, sne, hagl m.m. falder fra lave skyer. Nedbør falder næsten altid fra mørke skyer, (men bemærk dog, at skyer også kan være mørke, fordi de ligger i skygge). Hvis skyerne er tynde, så man kan se sol og måne igennem, eller hvis skyerne er små og flade, så kommer der heller ikke nedbør fra dem. Hvis små blomkålsagtige skyer (cumulus) vokser sig større i løbet af dagen, så kan der komme byger fra dem senere, og der kan evt. være torden med. Hvis der er skyer og lufttrykket samtidig er højt dvs. over ca hpa, så kommer der sjældent nedbør fra skyerne. Hvis skyerne er mørke cumulus, som på billedet herunder, og vejrudsigten har meldt 12

13 byger, så skal man være opmærksom på, at det kan blæse meget op, når bygerne kommer. Hvad gør man i tordenvejr? Bliv i havn, hvis det er muligt. Det er bedst ikke at sejle ud i tordenvejr. Hvis du er ude i et vejr, hvor der er varslet risiko for torden, så hold godt øje med himlen, så du ser, når det nærmer sig. Mørke cumulusskyer trækker op, og byger og vindstød kommer med dem. Vær opmærksom på, at torden kan komme ret pludseligt, og at det første lyn kommer før tordenen og kan komme før skyen er over en. Stå ikke på dækket, sæt dig lavt i båden. Sæt dig langt fra stag og vanter. Det bedste er at forlade cockpittet og gå ned i kahytten, og hvis man har selvstyrer, så lade den styre. Husk dog at holde udkig! Rør ikke ved nogen metaldele. Afbryd eller lad være med at røre ved elektriske installationer og udstyr. Du kan fastgøre startkabler til vant og stag og lad dem ligge ned i vandet. Gør dette i god tid inden tordenvejret er over dig. Hvis nogen bliver bange, så forsøg at berolige dem ved at fortælle, at det er meget sjældent, at man bliver ramt af lynet til søs. Hvad betyder temperaturen? Om foråret og i den tidlige sommer er vandet stadig ret koldt, dvs. omkring 10 C. Og luften kan på samme årstid også være kold, specielt morgen og aften. Hvis det også blæser, så bliver man hurtigt kold. Det er vigtigt at huske på. Klæd dig derfor godt på, gerne efter trelags-princippet: tætsiddende uld inderst, varmt isolerende mellemlag og vindtæt yderst. Husk hue, varme sokker og halsklud! Hvis man falder i vandet, så vil det kolde vand afkøle kroppen meget hurtigere end kold luft. Husk, at selv om sommeren er vandet i danske farvande for koldt til ophold i længere tid. 13

14 Risikovurdering Herunder kan du få hjælp til at vurdere, hvilket vejr og andre forhold, der giver en lav og en høj risiko. Faktor Lav risiko Høj risiko Vindhastighed Små, lette fartøjer: Vind under 3 m/s Større både: Vind under 5 m/s Vind uden vindstød og vindbyger Store vindhastigheder Bygevejr med vindstød og vindbyger Vindretning Sejlads i læ af kyster Vind imod skibet Vind over store strækninger, der skaber store bølger Nedbør Sigtbarhed Temperatur Bølger Strøm Farvand Højtryksvejr Tørvejr Let finregn/støvregn Lette byger Solskin Dagslys Ingen nedbør Varm vind Solskin Sensommer og efterår God påklædning Læ ved kyster Svage vinde Ingen strøm Ingen dønning Ingen strøm Strøm uden bølger Idvandet tæt ved kysten Kystnært I fjorde og sunde Mellem øer Steder med andre sejlere Lavtryksvejr og fronter Kraftige byger med torden Sne, slud, hagl Tåge Stærk regn Mørke Koldt vand Kold luft Blæst sammen med kulde Forkert tøj Åbne havområder Dønning fra tidligere dårligt vejr Vindretning imod strømretningen Strømretning imod vind og bølger Stærk strøm efter meget vind Strøm ved broer og i smalle løb Åbne områder Langt fra kysten Koldt hav 14

15 Beauforts vindskala Vindhastighed/vindstyrke angivet i: Meter Knob Beau- Vindstyrkens Vindens virkning Vindens virkning Ca. pr. sek (sm/t) fort angivelse i på havet på land bølgei ord højde*) 0-0,2 Under 1 0 Stille vind Vandfladen spejlblank Røg stiger lige op - 0,3-1, Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv 0,1 rører sig svagt 1,6-3, Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes 0,2 Flag rører sig 3,4-5, Let vind Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. 0,6 Flag løftes 5,5-7, Jævn vind Lange bølger. Flag strækkes. 1,0 Hyppige skumtoppe Grene bevæger sig 8,0-10, Frisk vind Hvide skumtoppe overalt Tykke grene bevæger 2,0 sig. Støv fyger 10,8-13, Hård vind Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner 3,0 i ledninger 13,9-17, Stiv kuling Bølgerne tårner op, toppene Det er trættende at 4,0 brydes, skumstriber og gå mod vinden -sprøjt overalt 17,2-20, Hård kuling Bølgerne tårner op, toppene Besværligt at 5,5 brydes, skumstriber og gå i det fri -sprøjt overalt 20,8-24, Stormende Høje bølger. Vinden rusker i 7,0 kuling Toppende brækker træer og huse 24,5-28, Storm Brådsøer. Der opstår skader 9,0 Havet er næsten hvidt på huse og i naturen 28,5-32, Stærk storm Overalt frådende skum Der opstår skader 12,5 på huse og i naturen 32, Orkan Luften er fyldt med Der opstår skader 14,0 og der over og havskum og -sprøjt på huse og i naturen der over 1 knob = 1 sm. pr. time = ca. 1,85 km pr. time = 0,52 m/s. *) Bølgehøjde i meter på åbent hav 15

16 Denne pjece er sponseret af RespektForVand.dk Annonce Om På kan du på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs og praktisk sejlads. Næsten hele det teoretiske pensum til duelighedsbeviset og speedbådskørekortet er dækket. På bl.a. sikkerhedsområdet går hjemmesiden videre end de opstillede minimumskrav, fordi vi har vurderet, at det er vigtigt for størstedelen af fritidssejlerne. Ophavsret til søkort: Kort og Matrikelstyrelsen / 5. oplag Materialet benyttes af mange undervisere og elever som supplement til undervisningen, men har også fundet sin plads blandt erfarne sejlere til at genopfriske kundskaberne. Hjemmesiden drives og videreudvikles i et samarbejde mellem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Tryk: Rosendahls-Schultz grafisk Vi har også udviklet smartphone app en Sejlsikkert til Android og Iphone. Her kan du finde prognoser for vind og strøm, farvandsadvarsler, informationer om skydeøvelser og UV-index. App en er rigtig god, når du skal planlægge din sejltur. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Vores fælles mål er at skabe større sikkerhed og tryghed blandt Danmarks mere end én million fritidssejlere gennem en oplysningsindsats, der kan medvirke til at mindske antallet af uheld og ulykker til søs. RespektForVand.dk Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Sejladsaktivitet: Havkajak

Sejladsaktivitet: Havkajak Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer. OPGAVE 1 Marselisborg Havn Knebelbro Havn Planlæg en dagsejlads fra Marselisborg Havn til Knebelbro Havn. En koldfront passerer ind over landet i løbet af eftermiddagen. I formiddag sydvest 3-8 m/s, fra

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

1. Årgang No. 1 Januar 2008 Lillebælt Fritidsfiskerforening

1. Årgang No. 1 Januar 2008 Lillebælt Fritidsfiskerforening 1. Årgang No. 1 Januar 2008 Medlemsblad for Foreningens formål er at varetage det frie fiskeri på vandet medlemmernes interesser over for myndighederne lokale værdier på Lillebælt bæredygtige fiskebestande

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.

Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi.

Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler, og er gældende for alle brugere i UngVest. Denne

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

HAVKAJAKTURE I KAJAKKLUBBEN PAGAJ Retningslinier for klubture i havkajak Marts 2012

HAVKAJAKTURE I KAJAKKLUBBEN PAGAJ Retningslinier for klubture i havkajak Marts 2012 HAVKAJAKTURE I KAJAKKLUBBEN PAGAJ Retningslinier for klubture i havkajak Marts 2012 Niveauer og færdigheder Med udgangspunkt i EPP2 (EURO PADDLE PASS) som bliver brugt til frigivelse af nye havkajakroere

Læs mere

Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr).

Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr). OPGAVE 1 Fynshav Bådehavn Fåborg Trafikhavn Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr). I formiddag syd 3-8 m/s, i eftermiddag syd 5-10 m/s og fra i aften

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth

Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013 SEJLER meteorologi Tirsdag, den 26. feb. 2013 Rasmus Hjorth 1 SEJLER meteorologi SSK TEORI Faget formål: Indhentning af vejr til sejlplanlægning, så I kan færdes sikkert

Læs mere

Skyerne - himlens vejrudsigt

Skyerne - himlens vejrudsigt Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 10.05.2016. Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Udarbejdet: Den 13. juni 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Kalkgrund til Flensburg 101 // 108 nat fyrkarakterer 2 Gråsten til Gelting Mole 101 // 108 torden brosignaler 3 Eckernförde

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole

Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Teltmanual for rammetelt

Teltmanual for rammetelt Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor SÆKKO SOLUTIONS APS 1. maj 2015 Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 INDEN OPSTILLING... 4 MAKSIMALE VINDHASTIGHEDER...

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET

KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET KORSØR ROKLUB Januar 2007 KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Lov og ret på vandet side 4 Himmel og hav side 6 Kuldepåvirkning side 8 Påklædning side 11 Sikkerhed

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar Dansk Forening for Rosport

Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar Dansk Forening for Rosport Sikkerhed mit eller klubbens ansvar? Inspirationsseminar 19.11.2016 Dansk Forening for Rosport Hvem er jeg? Anna Karina Gravad - Aktiv roer gennem 29 år - Aktiv sejler - Udviklingskonsulent Hvilke love,

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 1. juli 2015 14:05 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Identifikation_af_rederen.Label Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller

Læs mere

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.

Læs mere