IDRÆT, HANDICAP OG SOCIAL DELTAGELSE
|
|
- Jacob Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDRÆT, HANDICAP OG SOCIAL DELTAGELSE Ph.d.-projekt Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
2 PERSPEKTIV: AKTIVITET OG DELTAGELSE Aktivitet Deltagelse Udførelse af en given opgave eller handling. Individniveau Personens involvering i dagliglivet. De sociale sammenhænge, individet indgår i
3 FILM Grenseløs tur gjennom Sjunkhatten nasjonalpark Valnesfjord Helsesportssenter, Aktivitet og deltakelse Norsk kompetencecenter: Aktiv Ung
4 PROJEKTETS TEMA Sammenhængen mellem idrætsdeltagelse og andre sider af hverdagslivet hos mennesker med handicap Kvantitativt og kvalitativt perspektiv
5
6
7 DELTAGELSE Definition: Menneskelig aktivitet, der finder sted under bestemte betingelser, sammen med andre i en social praksis i forhold til en fælles sag. (Kritisk psykologi) Mennesker deltager altid, men der kan være deltagelsesbegrænsninger Såvel en subjektiv som en objektiv oplevelse Et forhold mellem individet og samfundet
8 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan er forholdet mellem idrætsdeltagelse det øvrige hverdagsliv hos mennesker med handicap? Kvantitativt studie Hvordan oplever mennesker med fysisk handicap betydningen af at deltage i idræt set i forhold til deres hverdagsliv? Kvalitativt studie
9 BAGGRUND: HANDICAP OG DELTAGELSE Mennesker med handicap deltager i mindre grad i samfundet end andre Deres sociale netværk er begrænset De føler sig ofte devalueret som mennesker De internaliser ofte negative holdninger fra omgivelserne Barrierer i samfundet hindrer deltagelse i sociale fællesskaber Oftere uden for arbejdsmarkedet end andre Få er medlem af fritidstilbud
10 LITTERATURSTUDIE Der er ikke fundet studier, der direkte udforsker den oplevede betydning af deltagelse i idræt i hverdagslivet for mennesker med fysisk funktionsnedsættelse De fleste studier anvender kun interviews, men den metode synes ikke tilstrækkelig til at belyse spørgsmålet Vi må også se ind i hverdagslivets praksisser, f.eks. gennem observationer Participation in physical activity and everyday life of people with physical disabilities: A review of the literature. Scandinavian Journal of Disability Research 2013.
11 KVANTITATIVT STUDIE Telefon interview med 922 personer med forskellige typer af handicap: Ben, arme, hænder, syn, adfærd, intellekt Spørgsmål om regelmæssig deltagelse i idræt uden for hjemmet Analyseret sammen med oplysninger om hverdagslivet i øvrigt Samarbejde med SFI og statistiker
12 DELTAGELSE I IDRÆT 57, 3 % fysisk aktive uden for hjemmet en eller flere gange om ugen. Heraf 27,7 % i almindelig idrætsforening 28 % i fitness center 15,7 % deltager i kommunalt tilbud 4,2 % er medlem i handicapidrætsforening 70,6 % praktiserer selvorganiseret idræt 42,7 % er ikke fysisk aktive
13 DELTAGELSE I ANDRE SOCIALE KONTEKSTER Signifikant sammenhæng mellem regelmæssig deltagelse i idræt og Beskæftigelse på arbejdsmarkedet Uddannelsesmæssig status Frivilligt arbejde Fritidsundervisning Aktivt medlemskab af en handicaporganisation Kissow, A. & Singhammer,J. (2012).Participation in physical activity and everyday life of people with disabilities. European Journal of Adapted Physical Activity, 5(2)
14 KVALITATIVT STUDIE - DESIGN Kvalitativt design mhp at forstå, hvordan ting hænger sammen i praksis Fænomenologisk hermeneutik som videnskabelig ramme Metode skabt til det aktuelle formål: Forsøg på at forstå og finde mening, skabe thick data, som er sensitive for nuancer. Tæt forbindelse til informanternes levede erfaring
15 INFORMANTER 7 personer (2 kvinder og 5 mænd) med fysisk handicap i alderen år Forskellig debut af funktionsnedsættelse Alle deltager regelmæssigt i idræt: Golf, sejlsport, svømning, ridning, kørestols-rugby, spejder, elhockey Forskellige motiver for og niveau af deltagelse
16
17 HVAD FORTÆLLER DET KVALITATIVE STUDIE? Informanterne er aktive i mange andre kontekster i samfundet end blot idræt De tager erfaring med fra én kontekst til en anden også set i forhold til deres livsforløb Deltagelse i én kontekst tilskynder deltagelse i andre kontekster Idrætskonteksten giver mulighed for at udvikle færdigheder, som kan transformeres ind i andre kontekster
18 Når personerne viser sig som aktive, bliver de synlige for andre som en ressource i samfundet, og døre åbnes for deltagelse Deltagelse afhængig af, om det sociale fællesskab er parat til at yde en indsats, så personen kan bruge sine færdigheder i den aktuelle kontekst fra sin aktuelle position i forhold til den fælles sag I idræt kan personen glemme kroppen og dermed rette sin opmærksomhed mod omgivelserne
19 METODE Narrative interviews: Fortæl om dit liv med idræt. Hvad er det første du husker? Observationer af udvalgte situationer af personernes hverdagsliv, inklusiv deltagelse i idræt. Fastholdt i sceniske beskrivelser: Som jeg ser det Skema for en typisk uge i personens liv Fotos af hverdagslige hændelser som basis for dialog om personernes livsverden
20 ANALYSE Leder efter tegn i data, som kan lede til en forståelse af betydningen af idrætsdeltagelse i forhold til hverdagslivet Hermeneutisk tekstanalyse På tværs af narrativer and observationer Teoretisk refleksion
21 ANVENDELSE AF TEORIER Teorier bruges til at reflektere over og udfolde min empiriske praksis Kritisk psykologi (Holzkamp, Dreier) Kropsfænomenologi (Merleau-Ponty, Leder) Social læring læring som social praksis (Lave & Wenger) Stigma (Goffman) og liminalitet (Murphy, Turner) Den politiske krop (Foucault)
22 RESULTATER I OVERSKRIFTER Kroppen som deltager At være synlig Social anerkendelse og respekt At hjælpe andre i gang At være aktiv i samfundet Kropslige færdigheder, der muliggør deltagelse
23 KROPPEN SOM DELTAGER begrænsninger i kroppens handlemuligheder i forhold til omgivelserne bliver mindre betydningsfulde og handlemulighederne udvides, når: andre i det sociale fællesskab yder en passende støtte, når konteksten lægges tilrette, så der er plads til kroppen, som den er, og når personen tilbydes redskaber, der kan fungere som en forlængelse af kroppen i aktiviteten
24 EKSEMPEL: SCENISK BESKRIVELSE Brian er alene i båden. Det er dejligt, siger han, og smiler. Han har vinden i ryggen og farten er ret høj. Han sejler i zigzag og viser, at han har kontrol over vind og sejl. I båden har han ikke brug for hjælper. Jeg skal ud i fjorden, siger han. Jeg har lang vej igen. Sejl nu ikke for langt ud, siger coachen. Hvorfor ikke? Det er jo derfor jeg er her, siger Brian kækt og sætter sejlet op mod vinden.
25
26 FORTÆLLING Jeg lærte at sejle på højskolen, da jeg var i tyverne. Det var vidunderligt at jeg kunne være alene i en båd og styre den selv. Man kunne jo godt se lidt på riggen og pille lidt ved roret. Men læreren han sagde: Du er søn af en skipper, du må sgu lære at sejle. Så skubbede han til båden, og jeg røg derudad! Og så måtte jeg jo prøve mig frem og hive lidt i snorene. Der gik ikke så lang tid, så havde jeg faktisk fundet ud af, hvordan man skulle sejle en mini-12er. Der var jo en motorbåd, ved siden af, der kiggede lidt efter mig. Jeg har sejlet lige siden.
27 BEGYNDELSEN Det begyndte, da jeg gik i børnehave. Allerede dér lærte jeg at være i vand, og der har jeg også lært at gå. Jeg har lært at svømme efter noget der hedder Halliwick-metoden. Jeg tror på, at det er derfor, jeg kan gå i dag. Det er jeg ret sikker på. At det var det, at de allerede i børnehaven sørgede for, at jeg ku holde balancen. Så blev der oprettet en svømmeklub, der hed Sælungerne. Den eksisterer stadigvæk. Der var 6 spastikere. Og så har jeg svømmet i skolen. Jeg svømmer stadig, når jeg har tid til det.
28 HVAD LÆRER HAN SOM KAN ÆNDRE LIVSVERDEN? Kroppen kan deltage, selv om den ikke passer ind i kulturens normalbillede af kroppen, fordi den er en del af et socialt fællesskab, der giver plads til kroppen som den er. Han får et modbillede til den forestilling, at kroppen skal normaliseres for at kunne deltage og være produktiv.
29 AT VÆRE SYNLIG Mennesker med fysisk funktionsnedsættelse føler sig generelt ignoreret eller usynlige for andre mennesker. Når de viser sig i deres idræt, oplever de, at de bliver synlige for andre på en positiv måde. De oplever positiv opmærksomhed fra omgivelserne, når andres fokus er rettet mod det særlige, de kan. Den kompetente person er objekt for de andres blik, og omgivelsernes usikkerhed over for personen ser ud til at aftage
30 EKSEMPEL: FORTÆLLING Men folk opfatter mig også anderledes, hvis jeg kommer i min cykel frem for min kørestol. Hvis folk tager sig sammen og kommer hen og spørger: Hvorfor er du i kørestol så kan jeg svare på det. Men når jeg kommer i min cykel, så er det: Sikke en fed cykel! Hvor hurtigt kan den køre? Hvor mange gear har den? Jeg vil også ha sådan een. Og så videre. Så der handler det ikke så meget om handicap, det er cyklen, de spørger til først. Så der har de et andet syn og en anden oplevelse af mig, når jeg kommer i min cykel i stedet for i kørestol. Der er helt klart en forskel. Ligemeget hvor du kommer, er der ikke mange, der taler til dig, hvis du er i kørestol. De vender den anden vej, eller hvad de nu gør.
31 SCENISK BESKRIVELSE For turen i dag har han planlagt en rute ud på landet. Første del er på en cykelsti langs vejen ind mod byen. Når han kører der, ser man tydeligt, hvor lavt han ligger i håndcyklen, nærmest som i en go-cart. Han er synlig i bybilledet, tydelig for alle, der møder ham. Nogle vinker til ham. Straks efter drejer han mod venstre, ud af byen.
32 HVAD LÆRER HAN SOM KAN ÆNDRE LIVSVERDEN? man må gøre sig synlig for at udvikle sin deltagelse Andre får mod til at støtte personens deltagelse via hjælp og anerkendelse. mulighed for at bevæge sig ind i en ny social kontekst
33 SOCIAL ANERKENDELSE OG RESPEKT Informanterne oplever, at omgivelserne reagerer positivt overrasket og tilskriver højere status, når de viser sig som idrætsaktive. De oplever også, at deres fremtoning som aktive mennesker kan være med til at give et modbillede til den opfattelse, at de ikke kan noget De positive forventninger hos omgivelserne sammen med personens egne forventning om at de kan deltage i forskellige andre kontekster også, ser ud til at medføre, at social deltagelse bliver lettere for dem.
34 FORTÆLLING Jeg støder til stadighed på det, at jeg møder andre ikke-handicappede, som spørger: Er du med i OL for handicappede? Så siger jeg: Ahr, ro på nu! Men jeg fortæller så, at jeg spiller kørestols-rugby og hvad det er. Og hvis man ligefrem har en computer og kan gå ind og vise filmklip fra hjemmesider eller fra You Tube, eller hvor de nu ligger, så bliver de meget imponerede og synes, at det var da alligevel fantastisk, at man kan det. Men sådan bottom line, så har det jo noget at gøre med, at man viser, at man kan noget. Når man kan noget, så får man også en lidt højere status i social sammenhæng generelt set.
35 FORTÆLLING Mange tænker: Nå, han sidder hjemme og læser avis han er pensionist, eller et eller andet. Og når jeg så ligefrem både har et arbejde og dyrker sport, jamen, så er det som om ens sociale status stiger. Men det gælder jo for alle mennesker. Arbejdsløse er jo i det samme problem.
36 FORTÆLLING Jeg sad i hovedbestyrelsen Frederiksberg Idrætsforening i 2-3 år. Nu sidder jeg i det konkrete rugby-udvalg, som står for nogle praktiske ting omkring holdet. Hvordan vi rekrutterer nye medlemmer, hvordan vi søger flere penge osv. Det er jeg lige blevet valgt ind i. Og så er det meningen, at jeg til foråret skal overtage en plads i det man kalder landsudvalget jeg tænker, at det er smart i forhold til at jeg skal ud på arbejdsmarkedet. For jeg har i kraft af mit handicap ikke haft forskelligt ungdomsarbejde og har dermed ikke nogen erfaring på arbejdsmarkedet. Så derfor er det godt at have indgået i sådan nogen sammenhænge. Og have en forståelse af, hvordan det er at skulle indgå i et team, og gå på kompromis og finde fælles løsninger.
37 HVAD LÆRER DE SOM KAN ÆNDRE LIVSVERDEN? skaber respekt og positive forventninger hos omgivelserne ved at demonstrere deres kompetencer i forskellige sammenhænge der åbnes rum for deltagelse i forskellige sociale kontekster, så personerne får mulighed for at bidrage med det, de kan, og udvikle deres kompetencer yderligere. det, at personen deltager fuldgyldigt, svækker stigmaet, og personens handleevne øges.
38 STØTTENDE SOCIALE FÆLLESSKABER Brian kommer gående i sin karakteristiske spastiske gangart hen ad havnekajen sammen med sin hjælper. Han har en rød heldragt på. Det er som om, han skal arbejde koncentreret for at fange balancen i hvert eneste skridt. Han vinker smilende, da han får øje på en flok, der står på broen og venter på at komme i bådene. Brian sætter sig tungt på en bænk, og hans hjælper henter en redningsvest. Hun hjælper ham i vesten og gør klar til at sætte ham op i en lift. Sammen med en anden sætter hun liftens sejl omkring Brian, gør det fast og hejser ham langsomt ned i den røde mini-12er, som kun har plads til én person.
39 STØTTENDE SOCIALE FÆLLESSKABER Jeg sejler hver sommer. Det utrolige er, at de mennesker tager sig tid til at hjælpe os hver eneste torsdag. Det kan godt være, at det ikke er de samme hver gang, men jeg synes, det er fantastisk. Der er nogen, der har gjort det faktisk lige så længe, som jeg har sejlet. Det er private mennesker, der har en båd i havnen og har set, at vi er der. De hjælper frivilligt.
40 De, der kan, skal træde i karakter i forhold til samfundet. Det er ikke alle, der kan, og det er ikke kun et individuelt problem. Sociale fællesskaber gør handling mulig. Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aarhus Universitet
41 NYE PERSPEKTIVER FOR FORSKNING I DETTE OMRÅDE Fra fokus på individet til fokus på sociale fællesskaber. Sociale fællesskaber som rum for udvikling i rehabilitering. Hvordan kan vi gøre sociale fællesskaber til steder, hvor mennesker med forskellige betingelser og færdigheder kan udvikle deltagelse sammen?
42 ARTIKLER Participation in physical activity and everyday life of people with physical disabilities: A review of the literature. Artiklen er accepteret til publikation i Scandinavian Journal of Disability Research. Participation in physical activities and everyday life of people with disabilities. Artiklen er publiceret i European Journal of Adapted Physical Activity. Krop og handicap deltagelse i sociale fællesskaber. Artiklen er i trykken i Nordiske Udkast You have to show you re capable of something: Social participation as experienced by sports active people with physical disability. Artiklen er under review i European Journal of Adapted Physical Activity
43 TAK Anne-Merete Kissow Handicapidrættens Videnscenter
Idræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereFORSKNING I PRAKSIS M I N I - F A G F E S T I V A L R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2 0 1 3 A N N E - M E R E T E K I S S O W
FORSKNING I PRAKSIS M I N I - F A G F E S T I V A L R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2 0 1 3 A N N E - M E R E T E K I S S O W LIDT FAGLIG LIVSHISTORIE Bifag i idræt 1975 Fysioterapeut 1980 Praktiker
Læs mereUniversitetet i Nordland,
Universitetet i Nordland, 10.11.2016 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden af dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhængen
Læs mereUniversitetet i Nordland,
Universitetet i Nordland, 20.11.2017 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden av dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhengen
Læs mereUniversitetet i Nordland, 14.11.2014
Universitetet i Nordland, 14.11.2014 Grenseløs tur gjennom Sjunkhatten nasjonalpark http://www.vhss.no/?a_id=1358 Valnesfjord Helsesportssenter, Aktivitet og deltakelse www.vhss.no deltagelse i et idrætsfællesskab
Læs mereKan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.
Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.dk Det korte svar Deltagelse i fællesskaber, hvor man samles omkring idræt
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereAnne-Merete Kissow. Idræt, handicap og social deltagelse
Anne-Merete Kissow Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-afhandling Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet April 2013
Læs mereSTRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb
STRESS OG MESTRING Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb OVERSIGT Baggrund for forskningsprojektet Forskningsspørgsmål Forskningsdesign Foreløbige resultater Konklusion og næste
Læs mereMed kroppen i centrum september 2017
Med kroppen i centrum - 13. september 2017 DAGENS PROGRAM 8.30-9.00 Rundstykke 9.00-10.00 Introduktion til bevægelse og sundhed 10.00-10.15 Pause 10.30-12.00 Stoletesten, de små skridt og bevægelser og
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereUnges deltagelse i vejledning
Gør tanke til handling VIA University College Unges deltagelse i vejledning Vejlederkonference den Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs- og
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereFriluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation
Friluftsliv for mennesker med funktionsnedsættelser Netværk og dokumentation Konferencen Lille indsats stor værdi Nødebo d. 21.-22. oktober 2014 Tine Soulié Handicapidrættens Videnscenter Program Handicapidrættens
Læs mereDet var den mor, jeg gerne ville være
Det var den mor, jeg gerne ville være Fortællinger om mislykket amning i et sundhedsantropologisk perspektiv Anette Elgaard Jensen Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi Baggrund Tager udgangspunkt
Læs mereBevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen
Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen Anne-Merete Kissow, Konsulent og Seniorforsker, Ph.d. Handicapidrættens Videnscenter, Danmark, og Nasjonal Kompetansetjeneste for Barn og Unge med Funksjonsnedsettelser,
Læs mereProjekt: Mænd med ADHD
Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereMartin Thomsen Langagergaard. Agenda. Introduktion. Talent anno 2012 ATK, trivsel og miljø Forældrerollen Forældre i konkurrence Anbefalinger
Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi og sportspsykologi Cand.scient. Idræt og Psykologi Løser pt. opgaver for: Dansk Golf Union, Dansk
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereBedre inklusion af mennesker med udviklingshæmning - erfaringer fra Storbritannien og Australien
Bedre inklusion af mennesker med udviklingshæmning - erfaringer fra Storbritannien og Australien Julie Beadle-Brown Tizard Centre, University of Kent Living with Disability Research Centre, La Trobe University,
Læs mereDYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV
DYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV PÅ SPORET AF STIGMA, HANDICAPFORSTÅELSE, IDENTITET OG LIVSKVALIT ET CPH 2019 mandag 5. august 2019 Gitte Skipper giski@aarhus.dk EN INTERESSE OG NYSGERRIGHED OPSTÅR Samtale
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereTendenser og perspektiver i frivilligt arbejde
Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE
Læs mereBaggrund Formål Problemformulering Compliance Disposition Interviewmetode og datagenerering Valg af teori og metode Analyse Konklusion
GÅR DET PÅ SKINNER? Barnets klumpfod Forældreadministreret skinnehandling Tylösand 9. maj 2010 Susanne Jepsen Baggrund Formål Problemformulering Compliance Disposition Interviewmetode og datagenerering
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereIDRÆTSSKADER I DANMARK 2016
IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko
Læs mereKarriereveiledning i skolen
Gør tanke til handling VIA University College Karriereveiledning i skolen Konference den 12. juni 2018 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk 1 Forskningsspørgsmål Hvordan udfolder uddannelses-, erhvervs-
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereAnkomst og registrering Velkomst IFS unge voksne og idrætten projektresultater Pause Krop og bevægelse idræt og sindslidelse Frokost
Program 09:15 Ankomst og registrering (Morgenbrød med kaffe/the) 10:00 Velkomst ved institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 10:05 IFS unge voksne og idrætten projektresultater
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereFravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF
Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Anne Görlich ANALYSER AF DELTAGELSE OG MOTIVATION EMPIRISK MATERIALE KLASSERUMSOBSERVATIONER To centrale observationer: 1. Tavleundervisningen er den
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs merePerspektivering af NEC det perfekte setup? Orientering sport & natur
1 Drømmen om det ultimative sted at dyrke eliteidræt. Et sted hvor man kan stå op om morgenen, cykle eller gå til træning sammen med andre elitesportsudøvere på max 10 min Et sted hvor man efter dagens
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mereBEKYMRENDE IDENTITETER
BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereHvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne?
Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Temadag Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne 28.04.11 Indhold af oplæg Baggrund og mål med undersøgelsen Metode Fund
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereVi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der
Læs mereDet gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab
Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereHvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.
A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereSundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform
Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform Program Kl. 14.30: Velkomst ved Liselotte Lyngsø Kl. 14.45: Hvilke sundhedsudfordringer og chancer giver den nye reform skolerne? Af skoleleder
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereKompetenceudvikling i frivillige organisationer
Kompetenceudvikling i frivillige organisationer Fører mere viden helt af sig selv til bedre forebyggelse? The Elderly and Suicide Aalborg 6. november 2009 Hvem er Gert Jessen? Selvstændig konsulent Organisations-,
Læs mereUd med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.
Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode
Læs mereIDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER
Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUndersøgelsen Ældre og Ensomhed
Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og
Læs mereKontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan
Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan Oplæg af: Jan Christiansen Særlig inspiration fra: Ilene Eriksen og sejlerdanmark Vi vil gerne give dig formål, lyst og redskaber til snakken
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mere2
1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav
Læs mereNår det synlige handicap bliver en elefant i rummet. Ved Professor Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School
Når det synlige handicap bliver en elefant i rummet Ved Professor Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School Hvem og hvad afgør hvad der er normalt - I Handicap skal forstås relationelt Konteksten bliver
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereKrop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed
Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund
Læs mereMia Moth Wolffbrandt Sygeplejerske, Cand. Scient. San. Neurokonference i Middelfart maj 2018
Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Sygeplejens muligheder og potentiale i den højt specialiserede neurorehabiliterende pleje af patienter med svær erhvervet hjerneskade - set fra sygeplejersker
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereHvad ved vi om børn og legekultur?
BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereEmne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering Hvad skal børnene lære?
Emne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering 2017-2018 Hvad skal børnene lære? Hvad forstår vi ved det? Hvordan lærer børnene det? Hvad har børnene lært? Hvordan har de lært det?
Læs mereKræftsyg - og på arbejde
Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereNyt projekt om natur og sundhed
Nyt projekt om natur og sundhed Hør mere på informationsmøderne d. 19. og d. 24. januar 2017 Naturen er god for vores helbred og livskvalitet. Derfor undersøger en gruppe forskere nu, hvordan mennesker
Læs mereIDRÆTSSKADER I DANMARK 2016
IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE... 7 Skadesantal og -risiko
Læs mereBilag 4. Interview med Kasper
Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat
Læs mereSOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM
SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM Bagga Bjerge & Maj Nygaard-Christensen PROJEKTDELTAGERE Bagga Bjerge, ph.d., lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Læs mereUden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring
Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereNaturbaseret terapi til soldater med PTSD
Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere