Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski

Transkript

1 Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Læserbrev, som også findes i iskriv. Hensigten med Turbo-forløbene er, at de nemmere kan passes ind i klassens øvrige undervisning. Forløbene kan bruges: - Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, og læreren ønsker, at eleverne skal have et brush-up, inden de selv skal skrive. - Eller hvis enkelte elever skal hjælpes ind i genren inden for en overskuelig tidsamme. Her er det oplagt, at læreren eller en anden resurseperson modellerer forberedelsen for én eller flere elever og derefter deler planlægningsfasen med eleverne. Se her for forskellene mellem almindelige genreforløb og Turbo-forløb. Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau klasse. Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte 3-4 lektioner: lektioner til og med planlægningsfasen. - 1 lektion til evaluering. Skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om skrivningen skal foregå i skoletiden eller som hjemmearbejde. Læs mere i den generelle lærervejledning. Skoletube i forløbet Hvis skolen har abonnement på Skoletube, kan eleverne demonstrere med en skærmoptager, hvilke genretræk de har brugt i deres tekst. Det sker i fasen Evaluér. Derefter kan de uploade filmen til Skoletube. Hvilken skærmoptager, de bruger, afhænger af, om de arbejder på pc, ipad 1 eller Chromebook. 1

2 Forskellen på genreforløb og Turbo-forløb i iskriv.dk Genreforløb Turbo-forløb Hvad ved du? Eleverne arbejder med deres forforståelse om genren. De læser og diskuterer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Eleverne arbejder med deres forforståelse ved at diskutere med en makker, hvad de ved om genren, og udfylder et tankekort. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Analysér Planlæg Eleverne læser og analyserer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Eleverne skal forberede sig til at skrive en tekst i samme genre, som den de lige har læst. Det gør de i den integrerede interaktive assistent, som afgrænser genren, og stilladserer elevernes skriftlige arbejde ved at stille spørgsmål til de ting, som de skal overveje i forhold til genren. Læreren eller eleverne læser en tekst i genren i fællesskab i klassen, og læreren forklarer om de særlige træk, der knytter sig til genren. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Obs: Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, eller hvis der ikke er så meget tid til rådighed, er det muligt at springe denne fase over og gå direkte til planlægningsfasen. Indholdsmæssigt ingen ændring i forhold til genreforløbet, men større elevstøtte gennem eksempler. - Hvis eleverne skal have et brush-up på genren, fordi de tidligere har arbejdet med den, kan de arbejde med fasen på egen hånd. - Hvis der er tale om enkelte elever, der skal løftes op på niveau med resten af klassen, bør læreren arbejde sammen med eleverne om planlægningen, inden de skriver deres egen tekst. Evaluér Eleverne forholder sig enkeltvis til, hvordan det har været at arbejde Eleverne laver en skærmoptagelse, hvor de demonstrerer, hvad de har lært, ved at 2

3 med genren, og hvad de hver især vil lægge særligt vægt på, næste gang de skal arbejde med iskriv. ved at forklare og understrege genretrækkene i deres egen tekst og uploader den til en klassekanal. Fokus på tegn på læring. Hvordan ændres didaktikken? Fokus på læsning og skrivning. Eleverne skriver en tekst på baggrund af et grundigt forforståelses- og analysearbejde. Fokus på skrivning, og at eleverne kan demonstrere og kommunikere om, hvad de har lært. Eleverne stifter bekendtskab med en tekst i genren, inden de skriver selv. Anslået tidsforbrug for forløbet lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) 3-4 lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) Læringsmål Læreren introducerer læserbrevs-genren og forløbet. Læringsmålene er, at eleverne skal: - Planlægge et læserbrev. - Skrive et læserbrev. - Fortælle om et læserbrev. Derudover skal de aktivere deres forforståelse og læse et læserbrev, som læreren efterfølgende holder et oplæg om. Fase 1: Hvad ved du? Eleverne aktiverer deres forforståelse. 3

4 Fase 2: Analysér I denne fase læser eleverne læserbrevet Husk nu hundelorten enten hver for sig, eller i klassen i fællesskab. Bagefter udpeger læreren læserbrevets genretræk for eleverne. I pdf en Læreroplæg, der ligger under Eksempeltekst i skuffen, er der påtegninger med tekstens genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs., den der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med et læserbrev er at udtrykke sin personlige mening om noget og at overbevise andre. Opbygning Et læserbrev er skrevet af en læser af en avis eller et blad. Afsenderen har en holdning til et emne, som han eller hun vil fortælle om. Læserbreve er en af avisens subjektive genrer, også kaldet opinionsstof (sammen med anmeldelser, kronikker mv.). 4

5 Læserbreve indeholder en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om. Brevet har tit en indledning, der fanger læseren, så han eller hun har lyst til at læse videre. Afsenderen skriver om sin personlige holdning til et emne og argumenterer for, hvorfor han/hun er for eller imod noget. Ofte er der henvist til erfaringer fra afsenderens egen verden, som årsag til at han/hun har en holdning til det pågældende emne. Sprog For at udtrykke sin personlige holdning bruger afsenderen mange ytringsudsagnsord (kræver, mener, synes, føler). Der bruges også biord til at forstærke holdningen (temmelig, jo, faktisk, virkelig). Layout Læserbrevet har en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om. Læserbrevet er skrevet i spalter. Afsenderens navn og adresse står over eller under læserbrevet. Andre kendetegn Alle kan skrive et læserbrev og få det trykt, fx i en avis. Afsenderen kan ikke være anonym, men skal altid give sig til kende med navn og adresse. Det kan stå enten over eller under læserbrevet. Afsenderen er subjektiv i modsætning til journalisten, der altid er objektiv. Læserbrevet indeholder retoriske spørgsmål, som skal få læseren til at tænke sig om. Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen tekst med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, og læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så de kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever vil have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed. Fase 4: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres læserbrev og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter 5

6 gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluér I evalueringsfasen skal eleverne vise, hvad de har lært. Dvs. at de skal demonstrere tegn på læring. Det gør de ved at lave en skærmoptagelse, hvor de udpeger og forklarer forskellige genretræk i deres egen tekst. Det, eleverne skal forklare, står på siden i Evaluér-fasen og er differentieret i tre niveauer, i overensstemmelse med anbefalingen fra Undervisningsministeriet. Se evt. oversigten over mål og tegn på læring i forløbet på næste side. Se, hvilke Skoletube-programmer I kan bruge, på sitet. Det afhænger af, om I arbejder på pc, ipad eller Chromebook. Bagefter afleverer eleverne optagelsen til læreren ved at uploade den til klassens kanal i Skoletube. Se, hvordan man kan oprette en afleveringskanal her og en præsentationskanal her. 6

7 Turbo Læserbrev Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele morfemer i danske ord Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan give og modtage respons responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma sætningsog tekststruktur Eleven kan fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning at læse på, mellem og bag linjerne måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer frie og formaliserede samtaleformer Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat debatroller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan iagttage en kommunikationssituation kommunikationsmodeller Alinea 2016, idansk Mellemtrin