Notat. Advokatfirmaet Poul Schxnith. Dato: 1. juni 2010 Ref.: Kurt Bardeleben J.nr.: KB/MVI/lhs/lna/ran. Slotshaven, efter østre Landsrets

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Advokatfirmaet Poul Schxnith. Dato: 1. juni 2010 Ref.: Kurt Bardeleben J.nr.: 89-14019 KB/MVI/lhs/lna/ran. Slotshaven, efter østre Landsrets"

Transkript

1 Advokatfirmaet Poul Schxnith Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon: Telefax: Dato: 1. juni 2010 Ref.: Kurt Bardeleben J.nr.: KB/MVI/lhs/lna/ran Direkte: Mobil: Notat om Slotshaven, efter østre Landsrets Blok 5 dom 11. maj 2010 af Fredensborg Kommune har bedt mig vurdere mulighederne efter østre Landsrets dom af 11. maj 2010, som forpligter Fredensborg Kommune til at udstede påbud om fysisk liggørelse ved nedrivning af Blok 5 i beboelsesejendommen Slotshaven og den øst for Blok 5 etablerede mur. lov I første række har Fredensborg Kommune ønsket en vurdering af dommens rækkevidde, herunder de mulige konsekvenser af en beslutning om at opfylde dommen i lovliggørelse (nedrivning). form af fysisk I anden række har Fredensborg Kommune ønsket mulighederne for en forligsmæssig slutning med Blok 5 s naboer og Blok 5 s ejere trykprøvet. af Endelig har Fredensborg Kommune - for det tilfælde, at det ikke er muligt nu at afslutte sagen rimeligt - ønsket min vurdering af dommens resultat, herunder udsigterne ved en anke til Højesteret og den mulige økonomiske rækkevidde af en anke. Til brug for min vurdering har jeg modtaget et omfattende materiale fra sagen, herunder den til retssagen udarbejdede ekstrakt bind 1-11, materialesamling bind I-Ill, akterne fra Fredensborg Kommunes byggesag, diverse korrespondance før og under selve retssagen mellem sagens parter samt referater af forligsmøder. Mine konklusioner og vurderinger er samlet i afsnit 1. Certificeret efter DS/N ISO 9001

2 straks i øjnene, at der ikke findes nogen nemme løsninger, som ligger lige til højrebenet. Man kommer ikke udenom, at sagen på mange måder er kontroversiel, og det springer Jeg finder det ubetænkeligt at fastslå, at tilladelsen til byggeriet af Blok 5 jjçj. er baseret gråzone, og det har næppe været klokkeklart for enhver byggesagsbehandler, at place var ulovlig, men altså efterlader et rum for tvivl. at den uvildige advokatundersøgelse ikke med sikkerhed har vurderet, at byggetilladelsen ringen af Blok 5 og støttemuren var i strid med lokaiplanen. Dette baserer jeg navnlig på, på magtfordrejning eller anden usaglig sagsbehandling. Fejlen er begået i en juridisk bindelse med kommunens byggesagsbehandling. Det må nemlig antages, at der ikke i Situationen er altså den, at startskuddet til Blok 5 er givet på baggrund af en ugyldig byggetilladelse baseret på forvaltningens fejlvurdering af lokalplanens rammer. Byggetilladelsen til opførelse af Blok 5 må siges at være baseret på en fejl begået i for lokaiplanen var grundlag for at give byggetilladelse uden i hvert fald en dispensation. 1.2 Sagen i en nøddeskal - ultrakort det formål, at Byrådet på et nøgternt grundlag kan forholde sig sagligt til de konsekven Jeg har endvidere bestræbt mig på at skære sagens problemstillinger ind til benet med ser, der vil følge med de forskellige mulige beslutninger i sagen. sagens historiske forløb. hviler på fortidens handlinger og beslutninger, har jeg været nødt til at forholde mig til rettet at få sagen afsluttet bedst muligt. Men da fremtidens muligheder som bekendt ofte centreret mig om at beskrive parternes juridiske positioner og mulighederne for fremad Jeg har grebet muligheden for at se på sagen med friske øjne og i det væsentligste kon Sagens mulige løsning skal tydeligvis findes i et krydsfelt af stærke politiske holdninger, betydelige økonomiske interesser og dybe personlige følelser. Jeg har derfor lagt mig i selen for så objektivt som muligt at beskrive udfaldsrummet og de mulige konsekvenser både på den korte og den lange bane. 1. SAMMENFATTENDE RESUMÉ OG MINE ANBEFALINGER

3 Uanset den juridiske usikkerhed stod det for beboerne i området, den offentlige opinion og en del af Byrådets politikere allerede i januar 2007 klart, at Blok 5 og støttemuren nok ikke var placeret lige efter bogen. Dette var da også grunden til, at byrådet besluttede, at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse. På dette tidspunkt ønskede byrådet tyde ligvis rådgivning om mulighederne for at finde en for alle parter rimelig løsning indenfor lovens rammer. Jeg har forstået, at der allerede dengang var politisk opbakning til ernes krav om at få byggeriet standset. nabo Når et standsningspåbud desuagtet ikke blev bragt ud i livet, skyldes det tilsyneladende alene, at Byrådet via den uvildige advokatundersøgelse var blevet bibragt den opfattelse, at byrådet i den foreliggende situation var forpligtet til at gennemføre en såkaldt retlig lovliggørelse for at undgå værdispild. Man kan udtrykke det således, at økonomiudvalget baseret på advokatundersøgelsens konklusioner, på mødet den 23. april 2007 cementerede konsekvenserne af forvaltningens ugyldige byggetilladelse, hvorefter Blok 5 kom op at stå. Naboerne ville imidlertid ikke slå sig til tåls med en retlig lovliggørelse, og da der i Byrå det var et stærkt ønske om at afbøde generne fra Blok 5, gjorde Fredensborg Kommune sig store anstrengelser for at finde en mindelig løsning. Forligsbestræbelserne led imidlertid skibbrud, efter at naboerne havde tilkendegivet, at en økonomisk kompensation kun kunne komme på tale, hvis Fredensborg Kommune var villig til at betale mere end kr. 6 mio. Dog lykkedes det umiddelbart før hovedforhandlin gen i landsretten, nemlig i marts 2010, at forlige sagen med de daværende ejere af Ravnsbjerggårdvej 208, som modtog en kompensation på i alt kr De Øvrige fire naboers krav bør holdes op imod naboernes faktiske tab, som af en uvildig skønsmand udmeldt under landsretssagen, er opgjort til i alt kr. 1,4 mio. kr. fordelt med til to af ejerne svarende til en værdinedgang på 13,5 % hhv. 15,6 % og til hver af de øvrige to ejere, svarende til en værdinedgang på 6,5 %. Efter min gennemgang af sagen finder jeg det ubetænkeligt at slå fast, at Fredensborg Kommune over for naboerne til Blok 5 ikke har forsøgt at tromle en løsning igennem ba

4 seret på urimelige eller usaglige hensyn. Tværtimod springer det i øjnene, at Fredensborg Kommune har forsøgt at udrede sagens faktiske og juridiske omstændigheder, og kom munen har efter alle kunstens regler strakt sig langt i forsøget på at afbøde de gener, som Blok 5 har påført naboerne, herunder ved økonomisk kompensation. Jeg har også hæftet mig ved, at Fredensborg Kommune, uanset at det efter Naturklage nævnets afgørelse af 30. januar 2007 kunne være fastholdt, at byggetilladelsen var en delig, og sagen ikke var indbragt rettidigt hverken for Naturklagenævnet eller domstole ne, alligevel d. 26. april 2007 suspenderede søgsmålsfristen med det formål at finde en mindelig løsning sammen med naboerne. Kommunen forsøgte altså ikke at afskære na boerne fra en løsning med henvisning til, at formelle søgsmålsfrister var overskredet. 1.3 Dilemmaet efter østre Landsrets dom Fredensborg Kommune står efter dommen i et vanskeligt dilemma, hvor hensynet til be boerne, forløbet i sin helhed og den nu afsagte dom taler for fysisk lovliggørelse. Heroverfor står afvejningen af, om Fredensborg Kommune skal slå hul i kommunekassen på grund af en dom af tvivlsom rigtighed, og nu realisere det samfundsmæssige værdispild, som man forsøgte at undgå ved den retlige lovliggørelse. I denne forbindelse vil jeg understrege, at jeg finder det både lødigt og lovligt, at Byrå det nu ser på de økonomiske konsekvenser, når det besluttes, om dommen skal ankes. Denne økonomiske betragtning må ikke sammenbiandes med de generelle hensyn til at undgå samfundsmæssigt værdispild, som har været et lovligt grundlag for beslutningen om retlig lovliggørelse. 1.4 Om dansk rets almindelige erstatningsregler - kort Det almindelige og anerkendte udgangspunkt er, at hvis der er begået en uret, skal den krænkede part have erstatning, vel at mærke hvis erstatningsbetingelserne er opfyldt. Man kan udtrykke det således, at den krænkede har krav på erstatning, hvis krænkelsen skyldes, at nogen har begået noget bebrejdelsesværdigt, hvilket også omfatter uagtsom me fejl, selvom fejlen ikke er begået i ond mening.

5 give erstatning for tort. sager om personlige overgreb, f.eks. vold eller ærekrænkelser, kommer det på tale at samfundsmæssige værdispild, der vil være forbundet med nedrivning, hvor der ikke er handlet bevidst ulovligt, hvor der er et misforhold mellem den skade byggeriet har påført omgivelserne og det hvor der kan have været berettiget tvivl om grundlaget for en byggetilladelse, og I de tilfælde, bygherren. byggerier, især hvis der ikke har været undskyldende omstændigheder eller god tro hos Derfor er fysisk lovliggørelse da også hovedreglen, når der er tale om egentligt ulovlige end tilladelse. For mange kolliderer retlig lovliggørelse med den almindelige retsbevidsthed, og opfattes lidt som et resultat af det nok så bekendte mundheld: Det er nemmere at få tilgivelse 1.5 Om retlig lovliggørelse - kort omkostninger til salg og køb af nyt hus, hvis naboerne slet ikke ønsker at blive boende på Blok 5. Dertil kommer kompensation til dækning for eventuelle flytteomkostninger samt naboerne kan opgøres, nemlig som værdien af ejendommene henholdsvis med og uden fremtræder i dag, er åbenlyse. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at værditabet for Jeg er opmærksom på, at generne ved at Blok 5, således som denne beboelsesejendom grund af Blok 5. af den naboretlige tålegrænse. har været udsat for; det gælder også, selvom krænkelsen konkret skyldes overtrædelse delige erstatningsbetingelser er opfyldt, har krav på erstatning for de værditab, som de Det betyder for den foreliggende sag vedrørende Slotshaven, at naboerne, hvis de almin re end dækning af det økonomiske tab, der kan opgøres som følge af krænkelsen. Kun i Uanset baggrunden for en fejl, er det en grundregel, at en skadelidt ikke har krav på me

6 kan det efter en konkret saglig vurdering komme på tale at lovliggøre forholdende ved at ændre plangrundlaget, så det passer til byggeriet i stedet for at nedrive byggeriet. Et kendt eksempel på retlig lovliggørelse er sagen om Bilka Horsens, hvor landsretten sanktionerede retlig lovliggørelse, uanset at landsretten antog, at Miljøministeriet ville have nedlagt veto, hvis man i overensstemmelse med reglerne havde iværksat region planlægning som grundlag for opførelse af varehuset. Med andre ord godkendte landsret ten den retlige lovliggørelse uanset antagelsen om, at varehuset aldrig var blevet til no get, hvis man fra starten havde fulgt reglerne. Landsretten begrundede resultatet med henvisning til Naturklagenævnets afgørelse, hvor et flertal, herunder omfattende den deltagende højesteretsdommer, lagde vægt på den betydelige skønsmargin, der efter planloven var tillagt de planlæggende myndigheder inden for det pågældende område, og hvor tilsidesættelse derfor alene bør ske i tilfælde. klare 1.6 Min vurdering af landsrettens dom - kort På baggrund af gældende ret, således som denne kan udledes af retspraksis indtil nu, jf. pkt. 3.3, mener jeg, at landsretten i målskive. sine konklusioner rammer udenfor den juridiske Som sagen er oplyst nu, kommer man ikke udenom, at byggetilladelsen til opførelse af Blok 5 var baseret på en fejivurdering af lokalpianens muligheder, og derfor var ulovlig. I betragtning af byggeriets karakter, er jeg også enig i, at den naboretlige tålegrænse er overskredet. Dette giver anledning til erstatning og overvejelser om, hvorvidt KIS Fre densborg Ejendomsudvikling egentlig kan siges at have været i god tro. Jeg er enig i landsrettens konstatering af, at en dispensation til byggeriet næppe var ble vet givet, hvis en ansøgning herom var blevet behandlet i kommunens tekniske udvalg. Derimod forholder Landsretten sig slet ikke til, at der var berettiget tvivl om, hvor vidt en dispensation overhovedet var nødvendig. Alene baseret på udvalgsformand Lars Simonsens udtalelser til pressen, og uanset Lars Simonsens vidneforklaring for landsretten, konkluderer landsretten, at det jçfl var øko

7 nomiske hensyn til kommunekassen, der havde begrundet Byrådets vedtagelse af tillæg i til lokalplan F 31, hvilket synes at være hovedbegrundelsen for at tilsidesætte tillægget som ugyldigt. Landsretten forholder sig på dette punkt ikke til, at Byrådet, som jeg har forstået det, valgte den retlige lovliggørelse, fordi man efter råd fra den uvildige advokat mente at være forpligtet hertil for at undgå samfundsmæssigt værdisoild. Mest alvorligt er det, at Landsretten slet ikke forholder sig til det åbenlyse misforhold mellem en 100 % økonomisk kompensation til naboerne, som ville beløbe sig til godt 1,4 mio. kr. og værdispildet ved nedrivning af en spritny beboelsesejendom med fire færdige boliger. Jeg vil i denne forbindelse også pege på, at der ud over hensynet til de fire na boer næppe kan siges at være overordnede mere ideelle planlægningsmæssige begrun delser for nedrivning. 1.7 Kommunens handlemuligheder med og uden forlig Gennem henvendelser til og drøftelser med sagens parter, synes Fredensborg Kommune umiddelbart at stå overfor et valg mellem følgende muligheder: 1. Nedrivning af Blok 5 og forlig om erstatning Blok 5 s ejere har tilkendegivet, at man er villig til at efterleve et påbud om nedriv ning af Blok 5 og fjernelse af støttemuren, såfremt der kan indgås forlig til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav parterne imellem. I givet fald skal Fredensborg Kommune betale en erstatning på kr. 8 mio. og afholder samtlige omkostninger for bundet med nedrivningen, hvilket jeg har forstået vil være i størrelsesorden kr. 1 mio. plus moms. Sagen vil således kunne finde sin endelige afslutning i overensstemmelse med na boernes vedvarende krav; men det vil koste kommunekassen glansen af kr. 9 mio. Med det formål at afsøge mulighederne for en mere økonomisk tålelig løsning med ejerne af Blok 5, er der aftalt møde på rådhuset onsdag d. 2. juni 2010, hvor tillige Fredensborgs borgmester deltager. På mødet vil jeg forsøge at overbevise ejerne af Blok 5 om det rimelige og juridisk rigtige i, der foretages en deling af omkostnin gerne, hvis nedrivning skal gennemføres nu.

8 2. Efterlevelse af landsrettens dom uden forlig med Blok 5 s ejere Såfremt der ikke indgås forlig med ejerne af Blok 5, og østre Landsrets dom ikke ankes, skal der udstedes et påbud om nedrivning. Det har ikke været muligt at afæske Blok 5 s ejere en stillingtagen til, hvorledes de vil reagere på et nedrivningspåbud, afgivet i overensstemmelse med landsrettens dom. Mulighederne er derfor følgende: a) påbuddet efterleves, og ejerne rejser et erstatningskrav mod Fredensborg Kommune. Erstatningskravet vil formentlig være i størrelsesorden kr mio. baseret på dokumenterede opførelsesom kostninger samt omkostninger til nedrivning mv. Hvis erstatningskravet afvises helt eller delvist, vil Fredensborg Kommune kunne imødese en ny retssag, som meget vel kan blive ført gennem to instan ser, nemlig ved byretten og landsretten. b) Blok 5 s ejere nægter at efterleve nedrivningspåbuddet. Da der er tale om et lovliggørelsespåbud, vil manglende efterlevelse af på buddet kunne indbringes for politiet med henblik på opkrævning af tvangsbø der, indtil nedrivningen er effektueret. Sagen vil i givet fald kunne komme til at køre ved domstolene som en straffesag, der med stor sandsynlighed vil kunne ende i Højesteret. Hvis påbuddet stadfæstes ved dom, men Blok 5 alligevel ikke nedrives, kan Fredensborg Kommune efter planlovens 63, stk. 3, iværksætte nedrivning på ejerens bekostning. Såfremt sagen om nedrivningspåbud kommer til at køre ved domstolene som en straffesag, vil domstolene og i særdeleshed Højesteret næppe føle sig bundet af landsrettens afgørelse, og her spiller det også ind, at den nuværen de ejer af Blok 5 jo slet ikke var involveret i Iandsretssagen.

9 Uanset hvilken vej Blok 5 s ejere måtte trække sagen gennem retssystemet, er det sikkert og vist, at Fredensborg Kommune i sidste ende vil blive præsenteret for et betydeligt erstatningskrav, såfremt Blok 5 s ejere endeligt forpligtes til at rive byg ningen ned. Det er i den situation min vurdering, at Fredensborg Kommune med nogen sandsyn lighed vil blive pålagt at betale erstatning svarende til bygningens værdi plus ned rivningsomkostninger, hvilket formentlig alt i alt er i størrelsesordenen kr. 11 mio. Dog vil jeg ikke udelukke, at en nærmere granskning af omstændighederne i for bindelse med Blok 5 s opførelse vil kunne tale for, ejerne selv må bære tabet helt eller delvist. Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at byggeriet af Blok 5 efter det oplyste blev forceret, efter at det blev almindeligt kendt, at naboerne ønskede byg geriet standset, og kommunen havde iværksat en advokatundersøgelse. 3. Kommunen slutter fred med naboerne En mulighed, som har været afsøgt, men hvor der endnu ikke foreligger nogen me re konkret afklaring, er, at Fredensborg Kommune indgår et forlig med de fire na boer, hvorefter disse efter omstændighederne anerkender, at lokaiplantillægget al ligevel skal betragtes som gyldigt, og at de til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, herunder både i forhold til Fredensborg Kommune og i forhold til ejerne af Blok 5 modtager en økonomisk kompensation. Trods henvendelser til og møde med naboerne har det ikke været muligt at få mere konkrete økonomiske indikationer fra naboerne, bortset fra den ene nabo, som har foreslået en økonomisk kompensation på kr. 2 mio., hvis ikke Blok 5 rives ned. Baseret på ovennævnte og tidligere tilkendegivelser har det således formodningen imod sig, at sagen i forhold til naboerne kan løses i mindelighed og inden for en økonomisk ramme, som forholder sig realistisk til naboernes faktiske tab. Jeg har ikke kendskab til andre situationer, hvor man efter en dom, der har tilside sat plangrundlaget, har indgået forlig. Men det er min vurdering, at sagen bør be tragtes som et anliggende mellem de sagsøgere, der har vundet sagen, og Fredens borg Kommune. Derfor mener jeg, at parterne i forbindelse med overvejelse om en

10 10 anke til Højesteret, stadig bør kunne råde over sagens genstand og sammen beslut te, om der skal betales erstatning eller ske fysisk lovliggørelse. Det er således min vurdering, at sagen stadig vil kunne afsluttes forligsmæssigt i forhold til naboerne - i hvert fald så længe østre Landsrets dom ikke er endelig men kan ankes til Højesteret; og selvfølgelig under højesteretssagens forberedelse, men inden Højesteret har afsagt endelig dom. 1.8 Mine anbefalinger Det er tilsyneladende næppe muligt, hverken i forhold til ejerne af Blok 5 eller i forhold til de fire naboer, at finde en ræsonnabel løsning, som: I forhold til ejerne af Blok 5 kunne være gået ud på at dele omkostningerne til ned rivning i et rimeligt forhold. I forhold til naboerne kunne være gået ud på betaling af en rigelig økonomisk kom pensation inden for det rimeliges rammer. Hvis ingen af ovennævnte løsninger i sidste ende viser sig mulige, og fordi en blind efter levelse af landsrettens dom åbner en Pandoras æske af mulige nye juridiske slagsmål, bliver vurderingen af landsrettens dom desværre relevant. Det er min bestemte opfattelse, at landsrettens dom er forkert, og at Højesteret vil frifin de Fredensborg Kommune for påstanden om fysisk lovliggørelse, mod at Fredensborg Kommune betaler erstatning til de fire naboer. Derfor, og fordi alle andre løsninger er enten meget kostbare for kommunen eller vil åbne for andre problemstillinger, som jeg ikke lige nu kan se en ende på, må min anbefaling være at anke dommen, med mindre Blok 5 s ejere eller naboerne kommer tilbage med et mere ræsonnabelt forslag vedrørende erstatningen. Det er endvidere min anbefaling, at Fredensborg Kommune vedstår sit erstatningsansvar overfor naboerne og allerede i forbindelse med anken til Højesteret anerkender et beløb, som er så rigeligt, at det ikke med rimelighed kan anfægtes. Min anbefaling er her 150 %

11 af skønsmandens tabsopgørelse, så er der også til de afledede udgifter, hvortil kommer renter! Ud over at vedstå erstatningsansvaret overfor naboerne foreslår jeg, at Fredensborg Kommune efter aftale med ejerne af Blok 5 bekoster en færdig, fuldt udvokset, tæt hækbeplantning på toppen af støttemuren; måske endda et stykke inde i havearealet for Blok 5 s lejligheder. På den måde kunne indbliksgenerne reduceres. Endvidere kunne det over vejes at etablere grøn bevoksning op ad støttemuren for også på den måde at lempe ge nerne. Det betyder, at Fredensborg Kommune i givet fald skal acceptere erstatningsbeløb på henholdsvis 2x og 2x (i alt 2,1 mio.) + renter fra sagens anlæg, samt afholde omkostninger til beplantning. Det betyder i praksis, at to af naboerne, inklusive renter opgjort til 1. juli 2010, hver vil kunne modtage kr ,30, og de to andre na boer, inklusive renter opgjort til 1. juli 2010, hver vil kunne modtage kr ,75. På den måde viser Fredensborg Kommune, at man er villig til at kompensere naboerne økonomisk fuldt for den fejl, som er begået i forbindelse med byggesagsbehandlingen, samtidig med at Fredensborg Kommune står ved, at beslutningen om retlig lovliggørelse var båret af en skønsmæssig afvejning, hvorunder der i overensstemmelse med advokatundersøgelsens konklusioner var lagt vægt på at undgå unødvendigt samfundsmæssigt værdispild. Processuelt foreslår jeg, at Fredensborg Kommune giver hver af naboerne den håndsræk ning, at de på et hvilket som helst tidspunkt kan afslutte højesteretssagen ved at accep tere Fredensborg Kommunes påstand om frifindelse mod betaling af erstatning. For en ordens skyld skal jeg nævne, at partiel indgåelse af forlig med enkelte af naboer ne processuelt indebærer, at Fredensborg Kommune, hvis landsrettens dom stadfæstes, risikerer at komme til at afholde omkostninger både til nedrivning og til erstatning. Jeg vil dog ikke fraråde Fredensborg Kommune at føre sagen rent og stå fast på standpunktsrisi koen ved sagens indbringelse for Højesteret; men det ligger uden for mit forretningsom råde at give garantier for sagens udfald.

12 12 2. SAGENS BAGGRUND Om sagens faktiske omstændigheder henviser jeg til sagsfremstilling i dommen, herunder til sagsfremstillingen på side 3-32 (Sagsfremstilling), side (Syn og skøn) og side (Forklaringer), hvor blandt andet vidnernes, byrådsmed lemmerne Carsten Nielsen og Lars Simonsen, samt Poul Lund og Per Gamain Nørgaard, begge ansatte i Fredensborg Kommune, forklaringer er gengivet. Fra den fyldige sagsfremstilling, skal jeg herefter resumere følgende: Tilbage i 1997 vedtog den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune Lokalplan F31 med henblik på byudvikling for et dengang ubebygget område beliggende i udkanten af Asminderød. Efterfølgende blev lokaiplanen revideret flere gange, hvilket senest skete, da byrådet for Fredensborg Kommune 25. april 2005 vedtog en revision af Lokalpian F31 for boligområdet syd for Lillevangsvej i Fredensborg. Kommunen gennemførte herefter i sommeren og efteråret 2005 en udbudsrunde om salg af et areal, hvorpå kunne opføres op til 58 boliger. Vinder af udbudsrunden blev KIS Fre deriksbjerg Ejendomme (daværende moderselskabet til den efterfølgende ejer og bygher re, KIS Fredensborg Ejendomsinvest), og Fredensborg Kommune afholdt den 28. oktober 2005 møde med KIS Frederiksbjerg Ejendomme og arkitektfirmaet Arkitema. Af møderefe ratet fremgår, at Kommunen gav - bl.a. med baggrund i lokaiplanens historik - klart ud tryk for, at kommunen ville se stringent på lokalplanens overholdelse, således at dispen sationer ikke kunne forventes. Salgsaftalen vedrørende arealet blev den 21. november 2005 efter kommunalbestyrelsens godkendelse underskrevet. Den 25. januar 2006 udstedte Fredensborg Kommune byggetilladelse til Arkitema, som fungerede som bygherrerådgiver, idet det oprindeligt tilbudte projekt dog nu var ændret fra opførelse af 49 boliger til opførelse af 54 boliger. Det ses ikke at fremgå eksplicit af byggetilladelsen, at der også gives tilladelse til støttemuren, jf. dog nedenfor om den efterfølgende advokatu ndersøgelse. Fredensborg Kommune modtog 3. oktober 2006 første klage fra ejerne af Ravnsbjerg gårdsvej 208, idet klager var bekymrede over det konstaterede byggeri, som efter klagers oplysninger foregik blot ti meter fra klagers ejendom. Herefter henvendte flere af nabo-

13 13 erne sig til Fredensborg Kommune, og der blev afholdt møde 26. oktober Af mødereferat udarbejdede af Fredensborg Kommune fremgår, at: Med hensyn til bebyggelsens placering forklarede kommunen, at lokalplanen har 4 områder med forskelilge bestemmelser for hvert område. I det aktuelle område III skal bebyggelsen placeres indenfor det angivne byggefelt, f.eks. område II. I det område er byggefelterne må/sat i modsætning til byggefel terne i område III. Grunden til at bebyggelsen i område III skal placeres i princippet som, er blandt andet for at give mulighed for en ildt ændret placering af de enkelte boligblokke, for under projekteringen at kunne tilpasse bebyggelsen mest hensigtsmæssigt til de store terrænforskelle i området, herunder krav til til gængelighed. Kommunen vurderer, at den godkendte bebygge/sesplan er i princippet som angivet i lokalplanens planbilag. Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at kommunen finder, at det pågående byggeri udføres i overensstemmelse med, hvad der er ansøgt om og hvad der er givet tilladelse til. Kommunen agter ikke at medvirke til en ændring af pro jektet og kommunen kan ikke godtage klagernes påstand om, at byggearbej det er uigenkendeli t i forhold til lokaip/anens bestemmelser. Beboerne rettede atter henvendelse til Fredensborg Kommune 7. januar 2007, hvor en række spørgsmål blev rejst vedrørende byggeriets lovlighed. TV2 Lorry tog sagen op 17. januar 2007, hvor arkitekt Kim Risager fra Arkitema blev interviewet. Her udtalte Kim Risager blandt andet, at: Hvis vi har en klemt nabo, kan jeg da godt være bange for, at vi har fokuse ret for meget på den ene side af byggeriet og så ikke kigget nok ud over alle de lokalplanbestemmelser, der har været. Der mener jeg egentlig også, at vi har et ansvar og skal kigge ud over, hvad myndi hederne giver os lov til.

14 14 Kommunalbestyrelsesmedlem og næstformand i Plan og Ejendomsudvalget Carsten Niel sen tilkendegav 21. januar 2007 i en pressemeddelelse i Frederiksborg Amts Folkeblad, at: Set igennem min optik, skal den aktuelle bygning fjernes helt og placeres et andet sted på grunden, sådan opnår man at den skæmmende mur, ikke er nødvendig og ligeledes kan fjernes. Fredensborg Kommune besvarede beboernes henvendelse af 7. januar 2007 ved skrivelse af 29. januar 2007, hvor kommunen fastholdt, at byggeriet var lovligt i henhold til den gældende lokalpian. Sideløbende med dialogen med Fredensborg Kommune havde beboerne indgivet klage til Naturklagenævnet over den udstedte byggetilladelse. Naturklagenævnet afviste klagen dd. 31. januar 2007 som for sent indgivet. Uanset Naturklagenævnets afvisning af sagen, udsendte Fredensborg Byråd d. 5. februar 2007 en pressemeddelelse om, at byrådet havde besluttet at igangsætte en uvildig advo katundersøgelse af, hvorvidt kommunens håndtering af plan- og byggesagsforløbet har været korrekt. Det blev ligeledes givet advokaten i opdrag at opregne kommunens hand lemuligheder i forbindelse med sagen. Advokat Henriette Soja afgav 16. april 2007 Redegørelse om opførelsen afslotshusene, Blok 5, Fredensborg Kommune Af redegørelsen fremgår, at advokat Soja under en vis usikkerhed konkluderede, at byggetilladelsen af 25. januar 2006 var udstedt i strid med lokaiplanen som følge af den af Fredensborg Kommune tilladte forskydning af bygningen i forhold til det oprindeligt planlagte byggefelt. Advokat Soja vurderede herefter kommu nens handlemuligheder i forhold til bygningens placering. Af redegørelsens afsnit fremgår, at: Trods elastikken i lokalplanen vedrørende byggefeltets placering er det min vurdering, at der formentlig er tale om en så væsentlig afvigelse fra bygge feltet i loka/planen, at der vil være en overvejende risiko for, at Naturklage nævnet vil statuere, at forskydningen er i strid med lokalplanens principper. I så fald vil det ikke være muligt at lovliggøre forholdet gennem en dispensati

15 15 on efter planlo vens 19. (...) Uanset om forskydningen er af et sådant om fang, at den ikke kan ret/igt lovliggøres gennem en dispensation, vil det alli gevel være muligt at foretage en retlig /ovllggørelse af placeringen af Blok 5. Dette kan ske ved udstedelse af en ny loka/plan eller et loka/plantillæg, hvor ovennævnte forhold inddrages og lov/iggøres. Denne retlige lovli gørelsesmu lighed kan til enhver tid anvendes af kommunen, hvis blot reglerne i plan/o ven, herunder bestemmelsen om, hvilke forhold, der kan reguleres i en lokalplan, overholdes. Det springer i øjnene, at Naturklagenævnet på daværende tidspunkt allerede havde afvist at behandle sagen, jf. afgørelsen af 30. januar 2007, hvilket kan sammenholdes med, at der er berettiget tvivl om, hvorvidt søgsmålsfristen efter planlovens 62 allerede på da værende tidspunkt var sprunget, da naboerne jo utvivlsomt havde været bekendt med byggeriet i mere end seks måneder. Vedrørende fysisk lovliggørelse af den opførte Blok 5, fremgår af redegørelsens afsnit 4.4.2, at: Der kan ske fysisk lovliggøre/se af placeringen af Blok 5 ved at flytte hele blokken tilbage på grunden, således at den bilver placeret i det byggefelt, som er afsat i loka/planen. Hvis denne lovliggøre/sesmetode anvendes, skal kommunen udstede påbud til bygherren om flytning af Blok 5. Denne lov/iggøre/sesmetode vil dog være særdeles omkostningskræ vende, idet hele fundamentet til Blok 5 er støbt, ligesom bygningens vægge er rejst, taget er på/agt og bygherren efter det oplyste har fået tilladelse i god tro. Proportionalltetsprinciopet og værdispildsbetragtninger fører derfor til, at kommunen bør gennemføre en retlig lovliggørelse af dette u/ov/i e forhold. Advokat Soja redegjorde videre for den opførte støttemurs betydning, jf. redegørelsens afsnit 4.6. Her blev det konkluderet, at støttemuren opfyldte kravene til at være en byg ning i byggelovens forstand, jf. byggelovens 2, stk. 2, såfremt muren ikke måtte anses som en integreret del af Blok 5. Advokat Soja konstaterede, at der ikke udtrykkeligt blev givet tilladelse til støttemuren i byggetilladelsen, men at den havde været en del af an søgningen oprindeligt, idet den var vist på et vedlagt kortbilag, dog som en accessorisk del af selve Blok 5. Det fremgår af undersøgelsen, at Fredensborg Kommune generelt

16 16 anser støttemur og hegnsmure for undtaget fra byggeloven, hvilket advokat Soja ikke anser for korrekt. Idet det konstateredes, at muren i øvrigt var rejst for tæt på skellet og i øvrigt udenfor byggefeltet, var muren opført ulovligt. Et enigt Økonomiudvalg vedtog 23. april 2007 at finde en løsning på sagen med udgangs punkt i redegørelsens anbefalinger. På dette tidspunkt var der støbt fundament og væg gene var rejst. Jeg har forstået, at det var et såkaldt råhus, som på daværende tidspunkt stod på grunden, men jeg har ingen ide om, hvilke omkostninger, der ville have været forbundet med en nedrivning på daværende tidspunkt. Den 27. april 2007 skrev advokat Svend Paludan-Müller på vegne beboerne til kommunen og anmodede om, at byggeriet blev standset omgående. Samme dag skrev advokat Palu dan-müller endvidere til KIS Frederiksbjerg Ejendomme, ejer af KIS Fredensborg Ejen domsudvikling, og henledte opmærksomheden på reglerne om tabsbegrænsningspligt. Fredensborg Kommune svarede 14. maj 2007, at man ikke agtede at påbyde byggeriet stoppet, da man ville iværksætte en retlig lovliggørelse. Den 24. maj 2007 bragte TV2 Lorry endnu et indslag om sagen. I indslaget blev kommu nalbestyrelsesmedlem og formand for Fredensborg Kommunes Plan- og Ejendomsudvalg Lars Simonsen interviewet, og han tilkendegav blandt andet, at: Altså, vi vil jo helst i byrådet, hvis vi kunne, gå tilbage til den situation, egentlig at rive blokken ned. Men der er vi jo desværre forpligtet af, at lov givningen tilsiger, at vi skal finde den billigste løsning og hvis det ikke er den biilgste løsning, ja så skal vi altså finde en anden løsning, som blandt andet desværre kan være at lovliggøre byggeriet. Interviewer: Det vil sige I skal have en ny lokalplan? Lars Simonsen: Ja, det skal vi. Interviewer:

17 Poiltikkerne hæ/der altså til at lade bygger/et stå, fordi det er det billgste, men hvordan kunne det overhovedet komme op at stå. Du har været derude og se det, kunne du ikke sige dig selv, at det her, det ho/der ikke? Lars Simonsen: Jo, i bagklogskabens ullde/igt klare lys, men jeg har jo ikke set det under byggefasen. På den måde kan du sige, hvis folk havde set det og vidst det, så var detjo aldrig sket. Lars Simonsens udtalelser må antages at være dækkende for flertallet i byrådets opfat telse på daværende tidspunkt, hvor der altså var truffet en beslutning og lagt en linje, hvor man vel kan sige, at man i byrådet på den ene side var kede af forløbet og vel også indstillet på at yde naboerne til Blok 5 en rimelig kompensation for deres tab, men at man på den anden side var kaldet til at agere samfundsøkonomisk forsvarligt og derfor lænede sig op ad rådgivningen om, at det hele kunne løses juridisk ved en såkaldt retlig lovliggørelse. Dagen efter udsendelsen sendte advokat Paludan-Müller et brev til Fredensborg Kommu ne om, at En kommune kan ikke ved vedtagelse af en lokalplan eller et loka/plantilæg inddrage hensynet til kommunens økonomiske interesse!. Advokat Paludan-Müller henvi ste i den forbindelse til Lalandia -dommen. Advokat Soja rettede ved brev af 1. juni 2007 henvendelse til beboerne ved advokat Pa ludan-müller, hvor der blev gjort opmærksom på, at økonomiske hensyn uværgeligt må indgå i vurderingen af valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse. Advokat Soja anførte, at Jeg henviser til betænkning nr. 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgiv ningen, side 81, som også er kommet til udtryk i bl.a. Højesterets præmisser i UfR Heraf fremgår det, at værdispildsbetragtn/nger indgår ved stillingtagen til spørgsmålet om fysisk eller retlig lovliggørelse. Derfor er Frederiksbjerg Ejendomme ble vet bedt om at oplyse omkostningerne ved en flytning af Blok 5, samt omkostningerne ved fjernelse og flytning af støttemuren.... De nævnte oplysninger skal sammenholdes med den værdiforringelse, som de 5 bol, er måtte være blevet påført i tilfælde af, at Blok 5 og/eller støttemuren måtte bilve stående. Ellers er det ikke muligt at fastslå, om udgif terne til fysisk lovliggørelse står i rimeligt forhold til den stigning man vil opnå i værdien af beboernes ejendomme. Advokat Soja anmodede videre om, at der blev gennemført

18 18 skønsforretning med henblik på at få belyst værdiforringelserne for beboernes ejendom me i medfør af opførelsen af Blok 5. Det bemærkes, at det ikke klart fremgår af advokatens brev, at værdispildsbetragtninger ne vedrører det samfundsmæssige hensyn til at undgå værdispild. Fredensborg Kommune havde til sagen nedsat en politisk følgegruppe, bestående af borgmester Olav Aaen og byrådsmedlemmerne Lars Simonsen og Carsten Nielsen. En række byrådsmedlemmer modtog den 14. juni 2007 endnu en klage fra en af beboerne. Følgegruppens svarede af 18. juni 2007, og det fremgik af svaret, at Der er egentligt ikke noget byrådet hellere vil end nedrive Blok 5. Kun på den må de kan vi rette fuldstændigt op på den fejl, der er begået af kommunen. Imidlertid peger den uvildige advokatundersøgelse på, at dette kan stride mod gældende lov givning. (...) Som udgangspunkt er igangsættelsen af byggeriet foretaget på et lov ligt grundlag, bygherren har fået en byggetilladelse, og resultatet ser vii dag. (...) Borgmester Olav Aaen anførte i et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 5. juli 2007 tillige, at der sådan set ikke var noget byrådet hellere ville end nedrive, men at dette kunne stride mod gældende lovgivning. Heraf udleder jeg, at byrådet har følt sig forplig tet til at gennemføre den retlige lovliggørelse, for at undgå unødvendigt værdispild. Advokat Paludan-Müller udtog den 27. juni 2007 stævning mod Fredensborg Kommune og KIS Fredensborg Ejendomsudvikling. Over for Fredensborg Kommune blev nedlagt principal påstand om, at byggetilladelsen af 25. januar 2006 er ulovlig og ugyldig, samt at Fredensborg Kommune skulle tilpligtes at påbyde Blok 5 fysisk lovliggjort, subsidiært at Fredensborg Kommune solidarisk med K/S Fredensborg Ejendomsudvikling skulle betale de to af sagsøgerne kr ,00 og de to øvrige sagsøgere kr. 1,5 mio. Mest subsidiært blev nedlagt påstand om solidarisk med KIS Fredensborg Ejendomsudvikling at betale kr ,00 til hver af de fire sagsøgere. Over for K/S Ejendomsudvikling nedlagdes påstand om, at den etablerede støttemur skul le fjernes, samt at de etablerede altaner på 1. sal skulle fjernes. Videre nedlagdes på-

19 19 stand om, at Fredensborg Kommune solidarisk med KIS Fredensborg Ejendomsudvikling skulle betale de to af sagsøgerne kr ,00 og de to øvrige sagsøgere kr. 1,5 mio. Herudover skal bemærkes, at beboerne tillige havde klaget til Naturklagenævnet over, at Fredensborg Kommune ikke udstedte standsningspåbud, Naturklagenævnet afviste ved afgørelse af 11. september 2007 at behandle sagen, idet kommunen på daværende tids punkt havde igangsat en retlig lovliggørelse, og idet Planlovens 5.1 foreskriver, at til synsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort. Lovllggørelsen kan ske enten fysisk eller ret/igt. Det er tilsynsmyndigheden, der vurderer, hvilken reaktion der er rigtigst i den konkrete situation.... Når Fredensborg Kommune har truffet afgørelse i lov liggørelsessagen, vil denne for så vidt angår retlige spørgsmål kunne indbringes for Na turklagenævnet... Videre bemærkes, at den anden klagesag for Naturklagenævnet (vedrørende sagens ma terie), som blev afvist ved afgørelse af 30. januar 2007, blev genoptaget den 3. juli 2007, men de fire beboere valgte ved brev af 16. september 2007 at trække klagen, idet der nu var anlagt sag ved domstolene, jf. umiddelbart nedenfor. Fredensborg Kommune drøftede sideløbende med, at sagen verserede for landsretten, hvorvidt en forligsmæssig løsning kunne opnås med beboerne. Der blev således afholdt forligsmøder den 21. april og den 29. maj På sidstnævnte møde tilbød Fredensborg Kommune at betale de fem beboere 3,65 mio. i erstatning til fuld og endelig afgørelse af sagen. Beboernes endelige forligstilbud var krav om 6,1 mio. til de fem beboere. På den baggrund stra ndede forligsforhand lingerne. For at få fastslået størrelsen af naboernes økonomiske tab, blev der for landsretten udmeldt syn og skøn, og der henvises til skønserklæringen af 30. august Det bemær kes, at den anslåede værdiforringelse af sagsøgernes ejendomme som følge af opførelsen af Blok 5 og støttemuren andrager et beløb i alt stort kr. 1,4 mio. Tabet er fordelt med kr til to af ejerne, svarende til en værdinedgang på henholdsvis 13,5 % og 15,6 %, samt kr til hver af de øvrige to ejere, svarende til 6,5 % for begges ved kommende. Der blev efterfølgende indgået forlig med en af de fem beboere, hvor Fredensborg Kom mune betalte til beboeren, som så hævede denne sag for landsretten.

20 20 Den 26. oktober 2009 blev Tillæg nr. i til Lokaiplan F 31 vedtaget, som retlig lovliggjorde byggeriet. Under hovedforhandlingen blev der blandt andet afgivet forklaringer af byrådsmedlem merne Carsten Nielsen og Lars Simonsen, samt Poul Lund og Per Gamain Nørgaard, sidst nævnte begge ansat ved Fredensborg Kommune. Forklaringerne behandles nærmere un der afsnit 3.2. østre Landsret afsagde 11. maj 2010 dom i sagen, hvor Fredensborg kommune blev til pligtet at udstede påbud til ejeren af ejendommen i Blok 5 i Slotshaven om fysisk lovlig gørelse af ejendommene ved fjernelse af bygningerne og den øst for Blok 5 etablerede mur, således at Lokalplan F 31 overholdes. KIS Fredensborg Ejendomsudvikling, blev frifundet for de af sagsøger nedlagte påstande. Af dommens præmisser fremgår nærmere vedrørende spørgsmålet om fysisk lovliggørel se, at: Efter bevisførelsen, herunder navnilg kommunens tilkendegive/se på mødet den 28. oktober 2005 om, at dispensationer ikke kunne forventes, de af kommuna/poiltikerne afgivne forklaringer og den foretagne ændring i det op rindelige forslag til Til/æg 1 til lokalp/an F 31, lægger landsretten til grund, at dispensationen ikke ville være blevet givet. Efter de afgivne forklaringer læg ger landsretten endvidere til grund, at hensynet til sagsøgerne ikke blev ind draget i overvejelserne, hverken i forbindelse med K/S Fredensborg Ejen domsudvikllngs fremsendelse af det ændrede projekt, i forbindelse med udstede/sen af byggeti/ade/sen eller under byggeriet. Landsretten lægger yder ilgere som anført til grund, at den naboretilge tålegrænse var overskredet. Efter byrådsmedlem og formand for Fredensborg Kommunes Plan- og Ejen domsudvalg Lars Simonsens udtalelser til pressen både før, under og umid delbart efter vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31 om, at det ved lovlig gøre/sen var nødvendigt at finde den billigste løsning, lægger landsretten en delig til grund, at økonomiske hensyn har haft en afgørende betydning for vedtagelsen af Tillæg 1 til Lokalplan F 31. Under disse omstænd,heder må Tillæg 1 til Loka/plan F 31 tilsidesættes som ulovligt.

21 21 Efter en afvejning af på den ene side hensynet til K/S Fredensborg Ejen domsudvikllng, der har modtaget og udnyttet byggeti/ade/sen, værdispildsbe tragtninger og samfundsøkonomiske interesser og på den anden side de væ sentlige udsigts- og indbllksgener, der er påført sagsøgerne ved byggeriet, finder landsretten, at /ov/iggøre/se bør ske ved fjerne/se af B/ok 5 og den øst for B/ok 5 etablerede støttemur. Landsretten har herved tillige tillagt det be tydning, at kommunen valgte ikke at standse byggeriet, hverken da der blev klaget i oktober 2006, eller da resuftatet af advokatundersøgelsen forelå og heller ikke senest, da sagsøgernes advokat skrev til Fredensborg Kommune herom, hvorved værdispildet kunne være begrænset. Sagsøgernes påstand 2 over for Fredensborg Kommune tages herefter til fø/ge. Som følge heraf bortfalder sagsøgernes påstande i forhold til K/S Fredens borg Ejendomsudvikllng, der således ft/findes. 3. RETLIG RAMME Advokatfirmaet Horten har både i advokatundersøgelsen og i forbindelse med forberedel sen af sagen i landsretten været omkring alle relevante juridiske regler, praksis og litte ratur, hvorfor jeg ikke har fundet anledning til at gentage dette. Jeg har derfor alene behandlet regelsæt og praksis, som jeg mener er af særlig relevans for min vurdering. Under nærværende afsnit beskrives relevant lovgivning (afsnit 3.1.). Her gennemgås kort planlovens bestemmelser om myndigheders pligt til at lovliggøre ulovlige forhold samt byggelovens regler om udstedelse af byggetilladelse samt om bygningsejers pligt til at lovliggøre ulovlige forhold. Den såkaldte håndhævelsesbetænkning gennemgås i afsnit 3.2, herunder hvilke hensyn en myndighed må lægge vægt på i valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse. Herefter gennemgås relevant retspraksis i afsnit 3.3, navnlig tidligere praksis vedrørende opstilling af gylletank tæt på beboelsesejendommen samt sagen om opførelsen af Holte Midtpunkt. I afsnittet gennemgås praksis vedrørende spørgsmålet om kommunens skøns beføjelse i valget mellem fysisk og retlig lovliggørelse af ulovligt byggeri, som efter dansk ret er ganske vid, så længe skønnet er båret af saglige hensyn. I afsnittet gennemgås tillige spørgsmålet om samfundsmæssigt værdispild som efter praksis vægter højt, her-

22 22 under navnlig når der er stort misforhold mellem en erstatnings størrelse (ved retlig lov liggørelse) og værditabet ved fysisk lovliggørelse. 3.1 Lovgivning Vedrørende relevant lovgivning er jeg enig med advokat Henriette Sojas beskrivelse i Redegørelse om opførelsen af Slotshusene, Blok 5, Fredensborg Kommune afsnit 3, hvortil der henvises. Proceduren for vedtagelsen af lokalplaner er nærmere foreskrevet i planloven, Lovbe kendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning. Det fremgår tillige heraf, at et ulovligt forhold skal lovliggøres, idet kommunen og ejeren af ejendommen har en pligt hertil, jf. Planlovens 51, stk. 5 og 63, stk. 1. Førend et byggeri igangsættes, skal bygherren indhente byggetilladelse i henhold til byg gelovens 16. Kommunalbestyrelsen skal påse, at byggelovens bestemmelser overholdes, jf. 16 C. Såfremt et byggeri ikke er opført i overensstemmelse med forskrifterne i en byggetilladelse, påhviler det ejeren at lovliggøre forholdene, jf Betænkning om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, be tænkning nr. 981 fra 1983 Når en myndighed skal lovliggøre et ulovligt forhold, kan dette ske ved enten fysisk eller retlig lovliggørelse. En fysisk lovliggørelse indebærer, at forholdene føres tilbage til før eksempelvis en ulov lig opført bygning blev opført. Det vil sige, at en ulovligt opført bygning skal nedrives. En retlig lovliggørelse er derimod en juridisk afhjælpning af problemet, hvor eksempelvis en ulovlig opført bygning lovliggøres ved, at der vedtages en lovliggørende lokalplan eller meddeles dispensation. Bygningen kan i denne situation blive stående. Myndigheden står dog ikke ganske frit i forhold til valget af lovliggørelsesmetode. I be tænkning nr. 981 fra 1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 79, er anført, at:

23 23 I alle situationer som de nævnte er det naturlige udgangspunkt for opnåelse af Iovgivningens formål, at der - hvis det er fysisk mullgt - skal tilvejebringes lovlige tilstande. Dette er dog ifølge betænkningen kun udgangspunktet. Det fremgår videre af betænkningens side 81, at: I spørgsmål om retlig lovliggørelse står den kompetente myndi hed som ud gangspunkt ilge så frit, som når der tages stilling til, om en forudgående an søgning bør imødekommes. Udgangspunktet er, at der helt må ses bort fra, at forholdet allerede er etableret. Hvis en forudgående ansøgning ville være imødekommet, må en efterfølgen de ansøgning resuftere i en retlig lovliggørelse, og den begåede overtrædelse må eventueft søges strafsanktioneret. Hvis en forudgående ansøgning derimod ville være blevet afslået, er det ikke dermed givet, at en retlig lovliggørelse afvises. Der er nemlig nu som følge af forholdets faktiske etablering yderlisere momenter, som tillægges betydning for afgørelsen. Selv om ukendskab til loven ikke fritager hverken for pligten til at efterkom me de gældende forskrifter eller for strafans var for at overtræde dem, vil der ved spørgsmålet om retlig lovliggørelse i en vis udstrækning bilve taget hen syn til, om den pågældende har handlet i undskyldelig uvidenhed om sin pligt til på forhånd at indhente tilladelse. En sådan god tro kan under tiden være forstærket som følge af ufuldstændig eller forkert vejledning, som den på gældende har fået fra en offentlig myndi hed Et yderligere moment i vurderingen er de økonomiske konsekvenser, som et krav om fysisk lovliggørelse vil få. Investeringen i f. eks. et byggeri. der er opført ulovl, t, vil som oftest være spildt, hvis byggeriet skal fjernes, og byg herren vil under alle omstændigheder få udgifter til berigtigelsen af det ulov lige forhold. Det økonomiske tab kan derved blive ganske betydeligt og kan føles ikke at stå i rimeligt forhold til overtrædelsens betydning. Det er imidlertid ikke blot et hensyn til det privatøkonomiske tab for lovover trædelsen, der spiller ind, men også mere almene eller samfundsprægede

24 24 overvejelser. En destruktion af værdier bør ud fra en samfundsmæssig be tragtning søges undgået, hvis der ikke foreligger egentlige faresituationer. 3.3 Retspraksis Om myndighedernes skønsbeføje/ser I dommen, som optrykt i MAD 2007, side 70 V, var Skagen Kommune blevet sagsøgt, fordi kommunen havde foretaget en retlig lovliggørelse efter Naturklagenævnet havde underkendt kommunes oprindelige afgørelse om meddelelse af dispensation fra en lokalplans bestemmelse om bygningshøjde. Skagen Kommune blev frifundet, og Vestre Lands ret konstaterede, at Kommunalbestyrelsen har i medfør af plan/ovens 51, stk. 5, pllgt til at foranledige ulovlige forhold /ov/iggjort. Det fremgår ikke af denne bestemmelse, hvorledes lovliggørelse skal ske. Der er ikke grundlag for at fastslå, at udgangspunktet er, at der skal ske fysisk lovliggørelse. Det beror således på kommunalbestyrelsens skøn, om der skal ske fysisk eller retlig lov/iggørelse, med mindre særlige forhold hindrer retlig lovliggørelse... Der er heller ikke påvist andre forhold, som afskærer Skagen Kommune fra at foretage retlig lovli gørelse i form af vedtagelse af ny lokalplan I sagen var der nedlagt subsidiær påstand om erstatning, hvilket landsretten afviste, eftersom der ikke var godtgjort et tab. Vedrørende anvendelsen af håndhævelsesbetænkningens afvejningshensyn i valget mel lem fysisk og retlig lovliggørelse kan henvises til UfR 2000, side 2412 H (Gyllebeholder I). Sagen vedrørte opførelse af en gylletank uden landzonetilladelse. Naturklagenævnet traf afgørelse om fysisk lovliggørelse, og Højesteret tilsidesatte ikke Naturklagenævnets afgø relse. Højesteret konstaterede, at Naturklagenævnet med rette havde foretaget en afvej ning af hensynene som opregnet i håndhævelsesbekendtgørelsen. Højesteret anførte endvidere, at også størrelsen af det økonomiske tab for den private ejer [må] indgå i vurderingen af, om retlig lovli gørelse bør ske. Det hører med til dette billede, at Natur klagenævnet i sin afgørelse havde forudsat, at kommunen, der fejlagtigt havde givet byggetilladelsen, var erstatningsansvarlig overfor den private ejer. Videre kan nævnes UfR 2003, side 1628 Ø (Gyllebeholder II), hvori blev påbudt fysisk lovliggørelse af en gyllebeholder i henhold til tilladelse udstedt uden partshøring. Der forelå i sagen skønserklæring om værdiforringelse på kr ,00 for naboens ejen

25 25 dom, og landsretten lagde til grund, at amtet ikke havde inddraget andre hensyn end trafikale hensyn ved udstedelse af tilladelse og dermed fraveget den helt generelle regel om, at gyllebeholdere skal placeres ved en gårds bygninger. På denne baggrund konsta terede landsretten, at Udgangspunktet er herefter, at der skal ske fysisk /ovliigøre/se, med mindre der som følge af gyllebeholderens faktiske placering er tilstrækkelig tungtve jende grunde til retlig lov/iggørelse. Videre kan henvises til Bilka Horsens-sagen (UfR 2004, side 1894 H), hvor en lokalplan udlagde et område til butikscenter med et lavprisvarehus og specialforretninger. Horsens Kommune gav principtilladelse til, at Bilka kunne opføre et lavprisvarehus. Høje steret stadfæstede landsrettens dom og kom således frem til, at der ikke var hjemmel til at give dispensation for lokalplanen efter planlovens 19, stk. 1, idet dette projekt var i strid med lokalpianens principper såvel med hensyn til områdets anvendelse som med hensyn til bebyggelsens udformning og placering. I kølvandet på denne dom fulgte tre sager. Først kan nævnes MAD 2004, side 1023, hvor det kommunale tilsyn fandt, at kommunen ikke har pligt til at sørge for fysisk lovliggørel se, mens der søges tilvejebragt lovliggørende plangrundlag. Herefter kan nævnes Vestre Landsrets dom af 13. marts 2008, som fandt, at Naturklagenævnets afgørelse om det lovliggørende regionplantillæg med VVM-redegørelse (optrykt i MAD 2006, side 910) er gyldigt. Denne dom er anket til Højesteret. Endeligt kan nævnes Vestre Landsretsdom af 15. december 2008, som stadfæstet af Højesteret den 18. maj 2010, hvor Naturklage nævnet og Horsens Kommune blev frifundet for påstanden om betaling af en erstatning på Ca. kr. 22 mio. Særligt vil jeg fremhæve landsrettens dom af 13. marts 2008, som baserer sig på Natur klagenævnets flertal, der netop havde lagt vægt på den betydelige skønsmargin for de planlæggende myndigheder, og det endda selvom der efter den dagældende planlovs 6, stk. 8, skulle foreligge en særlig planlægningsmæssig begrundelse for en dagligvarebutik på mere end m2. Det er en forudsætning for retlig lovliggørelse, at en kommune ikke varetager usaglige hensyn ved afgørelsen om retlig lovliggørelse.

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI Delafgørelse i

Læs mere

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG. afsagt torsdag den 24. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 24. marts 2011 Sag 178/2008 (1. afdeling) De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd

Læs mere

hvilke regler, der er relevante, i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om der består et ulovligt forhold og

hvilke regler, der er relevante, i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om der består et ulovligt forhold og Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Center for byggeri Vejledende udtalelse November 2016 Lovliggørelse af ulovligt byggeri

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011 Sag 285/2008 (1. afdeling) Søren Theill Jensen og Anne Margrethe Heidner (advokat Preben Kønig, beskikket for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 6. juni 2012 blev der i sag 167-2011 MM og NN mod Ejendomsmægler AA (adresse ukendt) v/ advokat BB og Ejendomsmæglervirksomheden CC [adresse] [by] v/ advokat BB afsagt sålydende Kendelse Ved brev af

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG

LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG 5. SEPTEMBER 2012 LANDSRETSDOM OM BEVIS I ENTREPRISESAG Skønserklæringer indhentet til brug for voldgiftssag mellem entreprenør og bygherre kunne ikke tillægges sædvanlig bevismæssig værdi under en senere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016 Sag 251/2016 DONG Energy Sales & Distribution A/S og Radius Elnet A/S (advokat Erik Bertelsen for begge) mod Transport- og Bygningsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Afgørelse i sagen om bibeholdelse af et voldanlæg på en ejendom i Fanø Kommune.

Afgørelse i sagen om bibeholdelse af et voldanlæg på en ejendom i Fanø Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. juni 2007 NKN-33-00429 LER Afgørelse i sagen om bibeholdelse

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

Naboret kan kommuner ifalde ansvar? Ved Hanne Mølbeck

Naboret kan kommuner ifalde ansvar? Ved Hanne Mølbeck Naboret kan kommuner ifalde ansvar? Ved Hanne Mølbeck 2 Hvad er naboret? Naboretten er regler udviklet i retspraksis, der begrænser en ejers beføjelser af hensyn til naboer. Visse ulemper skal tåles, men

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012 Sag 375/2010 (1. afdeling) Montex Holding Ltd. (advokat Johan Løje) mod Diesel S.p.A. og Diesel Denmark ApS (advokat Torben Byskov Petersen for begge)

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune

AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-33-02485 Ref.: MJE AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016 Sag 347/2011 A ønsker tilladelse til at indtræde i og videreføre sagen: A under konkurs A Holding A/S under konkurs A Ejendomme A/S under konkurs A A/S

Læs mere

Der ønskes en forvaltningsretlig vurdering af det refererede hændelsesforløb, herunder:

Der ønskes en forvaltningsretlig vurdering af det refererede hændelsesforløb, herunder: AO 1 Otto Hede ejede en grund beliggende i landzone ved vestkysten uden for sommerhusområde. Grunden havde været i familiens eje i over 100 år, og der havde altid været placeret en eller anden form for

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft.

Trappe til 1. sal samt dør ud til nyanlagt gårdsplads, dobbelt carport samt anneks m/lille værelse, udhus og loft. 1 København, den 7. juli 2011 DELKENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mette Lykken v/ advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58, Ganløse 3660 Stenløse Nævnet har modtaget klagen den 5. november

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at drive Bed & Breakfast på ejendommen Charlotteparken 34

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at drive Bed & Breakfast på ejendommen Charlotteparken 34 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. januar 2016 J.nr.: NMK-33-02877 KlageID: 62959 Ref.: HO-NMKN AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afslag på lovliggørende

Læs mere

Fortolkning af lokalplanbestemmelse

Fortolkning af lokalplanbestemmelse Fortolkning af lokalplanbestemmelse Efter kommuneplanlovens 48 kan en kommunalbestyrelses afgørelser efter denne lov påklages til Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Udtalt, at fortolkning

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 5/2014 (2. afdeling) Advokat Hans Boserup (selv) mod Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper Baungaard for begge) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd: Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Vedr. Kolonihaver Esbjerg kommune

Vedr. Kolonihaver Esbjerg kommune 1 Esbjerg Byråd har en svær opgave foran sig. Til Fra Esbjerg Kommune Palle Flebo-Hansen Dato 31/01/2012 Vedr. Kolonihaver Esbjerg kommune Indledning Jeg vil indledningsvis henvise til min påtale af år

Læs mere

Thoravej 4, st.1 2400 København NV. Sólveig Björk Thoravej 4A 2400 København NV. Brian Nielsen Thoravej 6, st.1 2400 København NV

Thoravej 4, st.1 2400 København NV. Sólveig Björk Thoravej 4A 2400 København NV. Brian Nielsen Thoravej 6, st.1 2400 København NV Side 1 Stævning Som advokat for Zsolt Krausz Thoravej 4, st.1 Sólveig Björk Thoravej 4A Brian Nielsen Thoravej 6, st.1 Simon Bullinger Thoravej 4, 1. indstævner jeg hermed E/F Rentemestergården c/o formand

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 167649 BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN 1. OPDRAG Stevns Kommune har bedt Horten om at vurdere,

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 19. september 2016 Sagsnr. 2016-1076/MKJ 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. oktober 2013 Sag 302/2011 (2. afdeling) Jeudan V A/S (advokat Christian Alsøe) mod Ejerforeningen matr.nr. 669 Sankt Annæ Vester Kvarter (advokat Erik Kjær-Hansen)

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31 Tillæg 1 til lokalplan nr. F31 for boligområdet syd for Lillevangsvej i Fredensborg MILJØ & TEKNIK Indholdsfortegnelse Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 5 Lokalplantillæggets formål og indhold...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 8. december 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. C 120/14 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-QAQ-CS-0008-2014) A og B (advokat Britta Keldsen,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. København, den 29. februar 2016 Sagsnr. 2015-1590/CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Henrik Andersen, København K. Klagens tema: [Klager] har

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015 Sag 172/2014 L (advokat Henrik B. Jensen) mod U (advokat Simon Langvardt Müller) I tidligere instanser er afsagt beslutning af Boligretten i København

Læs mere

Naboer mod Rudersdal Kommune Tvist om kommunens behandling af en byggesag om en tilbygning på en villa i Virum

Naboer mod Rudersdal Kommune Tvist om kommunens behandling af en byggesag om en tilbygning på en villa i Virum Praksis siden sidst Danske Miljøadvokater 2 sager afsagt af Retten i Lyngby Lyngby Rets dom af 30. april 2015 Naboer mod Rudersdal Kommune Tvist om kommunens behandling af en byggesag om en tilbygning

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget over advokat A. København, den 6. maj 2014 Sagsnr. 2013 1581/8KR/CBW 6. og 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af klager klaget over advokat B, og advokat B har modklaget

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014 Sag 249/2012 (1. afdeling) SR-Design A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod A og B (advokat Helge S. Poulsen for begge) I tidligere instanser

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening:

Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening: Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening: 21-11- 2007 De har klaget over, at Skovbo Kommune (nu Køge Kommune) i 1. udbudsrunde har forkastet Deres tilbud på køb af ejendommen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering for ejendommen, Sylager 5, 2970 Hørsholm

AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering for ejendommen, Sylager 5, 2970 Hørsholm Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-00865 Ref.: HO AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Perregaard og Hans Kristensen v/chartis Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

2009 4-2. Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag. Ombudsmandens udtalelse. 19. januar 2009

2009 4-2. Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag. Ombudsmandens udtalelse. 19. januar 2009 2009 4-2 Statsforvaltningens afvisning af klage i byggesag To borgere klagede til et statsamt i en byggesag. Sagen overgik til en statsforvaltning som afviste at behandle klagen. Statsforvaltningen henviste

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B4324005 - CVT UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 14. november 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ejler Bruun og Ann-Britt Belisario (kst.)). 3. afd. nr.

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem:

Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem: Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem: 18-12- 2007 De har klaget over, at Rønnede Kommune (nu Faxe Kommune) har undladt nyt offentligt udbud i forbindelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune 1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Att.: Ole Eriksen Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10891 - 13 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug

Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug Saxo Advokater Advokat Bjarne Aarup Håndværkervej 1 7120 Vejle Ø Deres j.nr. 12-013 - Påbud om medlemskab af Bredballe Antennelaug 13. januar 2010 De har som advokat for Finn Franzen, Jesper Hyldenbrandt,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2009-0125 UL/li. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak v/advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58 Ganløse 3660 Stenløse og Home Erhverv Sjælland A/S v/advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Jens Fejø, Trine H. Garde) 1. oktober 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Jens Fejø, Trine H. Garde) 1. oktober 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017109 (Carsten Haubek, Jens Fejø, Trine H. Garde) 1. oktober 2008 K E N D E L S E MT Højgaard A/S (advokat Tina Braad, Århus) mod 1. Slots- og Ejendomsstyrelsen 2. Helsingør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017 Sag 182/2016 IWT LLC ApS (advokat Jens Rysgaard) mod Scharf GmbH (advokat Jakob Blicher Ravnsbo) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Ejendomshandler X v/klager klaget over indklagede.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Ejendomshandler X v/klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 Sagsnr. 2012-1390/3KR/AKC 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Ejendomshandler X v/klager klaget over indklagede. Sagens tema: Ejendomshandler X

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016 Sag 64/2016 A og B (advokat Michael E. Hansen for begge) mod Boet efter C ved D og E (advokat Mogens Vinther) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. Side 1 af 8 Åbn dokument i NIS Partshøring af naboer inden byggetilladelse (FOM 05-01-2011) Lovgrundlag Forvaltningslovens 19 Resumé To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012 Sag 296/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Miljøstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jørgen Hedegaard Madsen Strandvejen 55, Lønstrup 9800 Hjørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge af fejlagtige oplysninger om boligarealet.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge af fejlagtige oplysninger om boligarealet. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Estate mæglerne Robert Børnum A/S v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Michael Jacobsen, Ole Bajda Nielsen) 9. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Michael Jacobsen, Ole Bajda Nielsen) 9. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014193 (Carsten Haubek, Michael Jacobsen, Ole Bajda Nielsen) 9. januar 2008 K E N D E L S E Thorup Gruppen A/S (selv) mod Ringkøbing-Skjern Kommune (advokat Erik Hørlyck,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere