Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset"

Transkript

1 Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat. Formuen rummer et skatteaktiv på mia. kr., eller hvad der svarer til 66,7 pct. af BNP. Det gigantiske beløb optræder ikke i de officielle statistikker, men bør frem i lyset for at vise, at de danske offentlige finanser er langt mere solide, end hvad de nuværende statistikker giver indtryk af. Al debat om finansmarkedernes tillid til Danmark må forstumme, hvis det synliggøres. af chefanalytiker Martin Madsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 24. august 2013 Analysens hovedkonklusioner Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande vi normalt sammenligner os med ved at have et meget veludviklet arbejdsmarkedspensionssystem, som startede i 1980 erne og som stadig er under indfasning. Samtidig har vi valgt at indrette os så pensionerne beskattes på udbetalingstidspunktet, mens indbetalingerne er fradragsberettigede. De to ting bevirker, at vi i dag har opbygget en formue, som afventer at blive beskattet. Indretningen af dette system indebærer, at staten har en enorm udskudt skat til gode i de danske pensionsopsparinger. Den danske pensionsformue var på godt milliarder ved udgangen af Med en beskatning på omkring 40 pct. svarer det til, at staten har mia. kr. (67 pct. af BNP) til gode i udskudte skatter. Det enorme skatteaktiv optræder ikke i de officielle statistikker. AE foreslår derfor, at der laves et officielt tal for størrelsen af de udskudte skatter i de danske pensioner i forbindelse med alle offentlige gældsopgørelser. Ingen ønsker mistillid fra de finansielle markeder med stigende renter til følge. Men det burde overhovedet ikke være en sag, med den indretning vi har af vores pensionssystem og de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Danmark er unik på den front. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Det danske pensionssystem er unikt Danmark adskiller sig fra de fleste andre lande ved at have et meget veludbygget pensionssystem 1. Det er indrettet således, at indbetalinger er fradragsberettigede, og pensionerne beskattes først på udbetalingstidspunktet. Da pensionssystemet stadig er under indfasning, er fradragsværdierne langt større end skattebetalingerne. Med opbygningen af det danske pensionssystem gennem mange år betyder det nu, at staten har et gigantisk skattetilgodehavende stående i de danske pensionsformuer. Dette tilgodehavende er med til at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Problemet er blot, at tilgodehavendet ikke kan ses i de officielle statistikker, og derfor ikke får indflydelse på de finanspolitiske krav, som EU stiller, og som de finansielle markeder åbenbart har så stor fokus på. Statistikker over pensionsformuen heraf beregnes skatteaktivet Der findes forskellige opgørelser af den danskernes pensionsformue. Forsikring og Pension (F&P) har en opgørelse, 2 som viser en pensionsformue ved udgangen af 2012 på mia.kr. Danmarks Statistiks 3 opgørelse viser til sammenligning en pensionsformue i 2012 på mia.kr. - noget mindre end det som opgøres af F&P. Af afgørende forskelle er, at Danmarks Statistik ikke medregner pensionsopsparing i bankerne (435 mia.kr. i 2012) samt Lønmodtagernes dyrtidsfond. Desuden medregner Danmarks Statistik kun hensættelserne til pension og liv, mens F&P medregner samtlige passiver, herunder gæld og egenkapital. Ved at lave et tillæg for pensionsopsparing i bankerne til Danmarks Statistiks tal, får man imidlertid en opgørelse, der stort set er identisk med de opgørelser vi har fra Finansministeriet. Figur 1 viser pensionsformuen i perioden De nyeste tal fra Danmarks Statistiks med tillæg for pension i bankerne viser en pensionsformue på mia. kr. ultimo Til sammenligning var pensionsformuen på knap 600 mia.kr. i 1990, mia.kr. i 1998 og ca mia.kr. i 2008 (før krisen satte ind). Som det fremgår, er pensionsformuen steget nærmest eksplosivt under krisen. Figur 1. Pensionsformue mia.kr mia.kr Finansministeriet (KP 2013) Danmarks Statistik + pension i pengeinst. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Finanstilsynet samt Finansministeriet (Konvergensprogram 2013). 1 Se bl.a. Nationalbankens Kvartalsrapport 4. kvartal 2011 del Disse er stort set identisk med opgørelsen fra Nationalbanken. Danmarks Statistik beskriver Pensionsformuen som bestående forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 2

3 Forudsat at pensioner beskattes med omkring 40 % på udbetalingstidspunktet svarer danskernes pensionsformue ved udgangen af 2012 til et skatteaktiv på mia. kr. eller hvad der svarer til 66,7 pct. af BNP. Til sammenligning vurderede Nationalbanken i Kvartalsrapport 4. kvartal 2011, at staten ved udgangen af 2010 havde skatter til gode i pensionssektoren svarende til mere end 50 pct. af BNP. Hertil skal bemærkes, at pensionsformuen ifølge opgørelsen i figur 1 er steget med 500 mia.kr. fra 2010 til 2012 med dertil følgende højere beskatningsgrundlag. Dette enorme tilgodehavende/skatteaktiv optræder ikke i nogen af de officielle statistikker ej heller i de finanspolitiske målkrav som EU opstiller. Underskud bliver til overskud gæld bliver til formue En anden måde at illustrere den underliggende robusthed i de offentlige finanser som følge af vores pensionssystem er ved at se på betydningen for den offentlige saldo af fremrykning af pensionsbeskatningen. Det Økonomiske Råd har tidligere 4 regnet på effekterne af at omlægge beskatningen af pensioner fra udbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet - vel og mærke uden at ændre beskatningen for den eksisterende pensionsformue. Som det fremgår af figur 2A 5 vil en sådan omlægning forbedre den offentlige saldo langvarigt med ca. 4 pct. af BNP. Selvom beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed, er effekterne så store, at man roligt kan tillade sig at kalde dem markante. I opgørelsen går vi således fra at have underskud på de offentlige finanser over 2 pct. gennem det meste af perioden til at have overskud over 2 pct. det meste af perioden. Som følge heraf, går vi i den lange fremskrivning fra at have en offentlig bruttogæld, som er relevant i forhold til EU's krav, der nærmer sig 100 pct. af BNP til at have en offentlig bruttoformue der nærmer sig 40 pct. af BNP. Vi vil ved fremrykning af beskatningen øjeblikkeligt fjerne os fra EU's Finanspolitiske grænser. Figur 2A. Effekt på offentlig saldo af fremrykket pensionsbeskatning Figur 2B. Effekt på bruttogæld af fremrykket pensionsbeskatning Anm.: Der kan i øvrigt henvises til artiklen Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud i anledning af professor Niels Kærgård 70 års fødselsdag. Kilde: Det er derfor nærliggende at spørge, hvorfor fremrykker vi så ikke vores pensionsbeskatning, så vi kommer milevidt fra de kritiske EU-grænser? 4 Jf. Vismændenes forårsrapport De Økonomiske Råd oplyser, at grundlæggende ikke er ændret i beregningen fra forårsrapporten 2011, men at grundforløbet der sammenlignes med dog er ændret. 3

4 Det væsentligste argument imod fremrykning af pensionsbeskatningen er, at politikerne ikke vil kunne holde fingrene fra den bugnende statskasse. Ved fremrykningen får vi pludselig betragtelige overskud så langt øjet rækker et forhold, der næppe taler for stor økonomisk disciplin. En sådan pensionsfremrykning kan ikke forventes at påvirke hverken den enkelte opsparing, den finanspolitiske holdbarhed eller pengenes forrentning. Vismændene skriver, at det blot forvandler et skjult offentligt aktiv i pensionskasserne til et aktiv, der er synligt for alle - finansmarkeder, EU, politikere. I kraft af den permanente forbedring af den opgjorte offentlige saldo og gæld kan en ændret pensionsbeskatning fjerne et troværdighedsproblem ved at give tydeligere information til finansmarkederne om den reelle offentlige formue. Og det kan indirekte have positive virkninger for dansk økonomi bl.a. via en lavere rente. Det Økonomiske Vismænd har beskrevet dette i deres forårsrapport 2011 og senere i en artikel til et festskrift, hvilket er uddybet i boks 1. Vismændene ender selv med at konkludere, at omlægning af pensionsbeskatningen ikke kan anbefales, fordi der er fare for, at politikerne fristes over evne. Der er ikke økonomiske, men alene politiske argumenter mod forslaget. Boks 1. Vismændene om konsekvenserne af at flytte beskatningen af pensionsopsparinger Konsekvenserne af at flytte beskatningen af pensionsopsparinger fra udbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet er beskrevet af De økonomiske Vismænd bl.a. i forårsrapporten 2011, side Den offentlige saldo vil blive mærkbart forbedret permanent. Og så vidt angår den primære offentlige saldo, dvs. den offentlige saldo ekskl. nettorenteindtægter forbedres denne i ca. 30 år. Saldoneutralt på lang sigt, men permanent lavere offentlig gæld. Omlægningen er som udgangspunkt neutral over for den enkelte pensionsopsparer, idet pensionsindkomst efter skat ikke vil ændre sig. Fremrykning af pensionsbeskatningen vil ikke påvirke den finanspolitiske holdbarhed. Forværringen af den primære saldo på længere sigt vil nøjagtigt blive modsvaret af de ekstra renteindtægter. I denne situation vil nettovirkningen på den samlede saldo blive neutral på lang sigt. Nettogælden vil samtidig permanent være lavere Den vil blot forvandle et implicit offentligt aktiv i form af udskudt pensionsskat til et eksplicit aktiv I kraft af påvirkningen af den opgjorte offentlige saldo og gæld kan dette dermed formindske og eventuelt fjerne et troværdighedsproblem ved at give tydeligere information til finansmarkederne om den reelle offentlige formue Påvirker ikke intergenerationel fordeling To forskellige principielt mulige måder til at fjerne det troværdighedsproblem, der kan opstå selv i et holdbart forløb som følge af, at der midlertidigt er store underskud på saldoen, og der dermed opbygges en meget stor offentlig gæld. Den ene er at forskyde den primære saldo via traditionelle saldoforbedringer (besparelser, skattestigninger eller tiltag, der forøger beskæftigelsen) i en periode på måske år, som omvendt giver plads til tilsvarende saldoforringelser i form af større offentlige udgifter og/eller skattelettelser på lang sigt. Den anden er den nævnte fremrykning af pensionsbeskatningen. De to måder kan imidlertid have vidt forskellige konsekvenser for fordelingen mellem de forskellige generationer Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og sekretariatschef for De Økonomiske Råd John Smidt skriver endvidere i artiklen Prokuratorknebet i festskriftet Hvordan ser verden ud (2012). Beregningerne ( ) bygger på tre helt centrale forudsætninger. Den ene er, at politikerne ikke forgriber sig på de mange penge, der dukker op i statskassen. Den anden er, at det vil være muligt for det offentlige at placere de nye penge til en forrentning, der svarer til den, som pensionskasserne placerer til. Den tredje er, at de private husholdninger ikke ændrer opsparingsadfærd. Sidstnævnte forudsætning burde strengt taget være realistisk, fordi ændringen af beskatningen som udgangspunkt ikke ændrer på incitamentet til at spare op, men man kan alligevel godt have sin tvivl. Det burde heller ikke være utænkeligt, at det offentlige kan forrente formuen lige så godt som pensionskasserne, selvom dette heller ikke er givet. Den mest kritiske antagelse er imidlertid forudsætningen om, at politikerne kan holde fingrene fra pengene. Erfaringerne fra højkonjunkturen i viser, at det er vanskeligt for politikerne ikke at øge udgifterne eller sænke skatterne, når pengene nærmest bogstaveligt fosser ind i statskassen. Øges skatteindtægterne fra den ene dag til den anden med mere end 3 pct. af BNP mere end 50 mia. kr. kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan allehånde gode og oprigtige ønsker om at gøre noget godt for miljøet eller forbedre velfærden vil materialisere sig. ( ) Faktisk vil den offentlige saldo blive permanent forbedret med i størrelsesorden 5 pct. af BNP ( ) Konkret viser beregningerne, at den offentlige formuestilling på langt sigt vil blive forbedret med mere end 100 pct. af BNP! ( ) En forbedring af denne størrelsesorden vil gøre al snak om overholdelse af Finanspagtens krav til den strukturelle saldo svært akademisk! ( ) Som analysen her har vist, er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt at stille samme krav til den strukturelle saldo i et land med meget store, udskudte pensionsskattebetalinger som til et land, der ikke har en sådan fremtidig skatteindtægt ventende

5 Vi har igennem mange år har lavet store arbejdsmarkedsreformer for at sikre finanspolitisk holdbarhed samt eliminere udsigten til mange år med offentlige underskud - den såkaldte hængekøje. Vi er nu i en situation (ifølge både Finansministeriet og Vismændene), hvor de offentlige finanser er langtidsholdbare, selvom der er underskud mange år ud i tid. Fortsætter man med at lave reformer for at eliminere hængekøjen vil finanspolitikken blive mere og mere overholdbar. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det betyder, at vi omfordeler til fordel for fremtidige generationer. Det betyder lidt populært sagt, at vi sparer op til, at vores børn og børnebørn kan holde en stor fest. De finansielle markeders tillid til dansk økonomi bør ikke være i fare I den økonomiske debat hører vi igen og igen om vigtigheden af de finansielle markeders tillid til dansk økonomi. Mister de finansielle markeder tilliden, vil den danske rente stige til stor skade for dansk økonomi. Det er bl.a. blevet fremført, at en ny finanspolitisk lempelse kan få investorernes tillid til dansk økonomi til at vakle, så vi mister vores status om sikker havn. Fokus er ofte om de offentlige finanser lever op til de krav der stilles af EU: ØMU-gæld under 60 pct. af BNP, offentligt underskud under 3 pct. af BNP, strukturelt offentligt underskud på maksimalt 0,5-1,0 pct. af BNP. EU-kravene til landenes offentlige finanser er meget standardiserede på trods af at de bagvedliggende økonomiske systemer er meget forskellige. Der tages i kravene til Danmark således ikke højde for Danmarks unikke pensionssystem med beskatningen af vores pensioner på udbetalingstidspunktet, herunder det det enorme skjulte skatteaktiv. Dette er uhensigtsmæssigt. Forklaringen ligger givet i, at det skal være simpelt og sammenligneligt, når der laves internationale regler, men det gør det bare endnu vigtigere, at Danmark kan synliggøre det unikke skatteaktiv bl.a. over for de finansielle markeder. AE anbefaler: Få det skjulte skatteaktiv frem i lyset Vi skal føre en ansvarlig økonomisk politik. Men det er yderst tvivlsomt, om de finansielle markeder vil straffe os hårdt for en mindre finanspolitisk lempelse de kommende år, som det har været fremme i medierne. Det er således bekymrende, at bl.a. økonomer fra den finansielle sektor er så bekymrede over de finansielle markeders tillid til dansk økonomi herunder til de offentlige finanser. For at være helt sikre på, at de finansielle markeder kan gennemskue den underliggende robusthed i de danske offentlige finanser, foreslår AE, at der som tillæg til offentliggørelsen af den offentlige gæld altid samtidig laves en opgørelse af de udskudte pensionsskatter. Det kunne være på linje med opgørelsen i tabel 1 (nedenfor). Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark ved udgangen af 2012 en offentlig ØMU-gæld på 818 mia.kr. svarende til knap 44 pct. af BNP, mens den offentlige nettogæld var på 133 mia.kr. eller 7,3 pct. af BNP. Forskellen mellem ØMU- og nettogæld er, at først nævnte er en bruttogæld, mens sidst nævnte også tager hensyn til, at det offentlige har penge til gode, herunder de ca. 200 mia.kr., der står statens konto i Nationalbanken, aktiver i statens fonde, genudlån til de statsgaranterede selskaber, kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter, og statens beholdning af aktier mv. Det er således nettogælden, der er det relevante gældsbegreb i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. 5

6 Tabel 1. Offentlig gæld 2012 med korrektion for udskudt pensionsskat Mia.kr. Pct. af BNP Ømu-gæld ,8 - korrigere for udskudt pensionsskat ,0 Nettogæld 133 7,3 - korrigere for udskudt pensionsskat ,5 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Korrigeres begge gældsopgørelser for det beregnede skatteaktiv i pensionskasserne på mia.kr. ved udgangen af 2012 ændres ØMU-gælden til en formue (gæld med negativt fortegn) på næsten 400 mia.kr. (21 pct. af BNP). Samtidig får vi en offentlig nettoformue på mere næsten mia.kr. svarende til 58½ pct. af BNP 7. Ingen ønsker mistillid fra de finansielle markeder med stigende renter til følge. Men det burde overhovedet ikke være en sag med den indretning, vi har af vores pensionssystem og de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. En synliggørelse af de enorme midler, der ligger i vores pensionssektor, kan måske ligefrem gavne dansk økonomi, via en øget tillid fra finansmarkederne, der kan få renten ned. 7 Til sammenligning fandt nationalbanken en nettoformue på næsten 54 pct. af BNP ved udgangen af 2010, jf. Kvartalsrapport 4. kvartal

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011 Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s

Læs mere

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Flere marginaliserede efter markant nedgang Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere