Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet"

Transkript

1 Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende i 2030 erne udsigt til strukturelle underskud på de offentlige finanser på mellem 2 og 2½ pct. af BNP. Det er et af resultaterne af den langsigtede fremskrivning i den seneste vismandsrapport, Dansk Økonomi, Forår En sådan udvikling vil være i modstrid med EU s Stabilitets- og vækstpagt, EU s Finanspagt og med den nye danske budgetlov. De store underskud er imidlertid delvis et resultat af den måde Danmark har valgt at beskatte de private pensioner på. Pensionsformuerne er opbygget af ubeskattede indbetalinger, idet skatten først forfalder, når pensionerne udbetales. Flyttes beskatningen til indbetalingstidspunktet, og gemmes og forrentes de nye skatteindtægter effektivt i den offentlige kasse, vil problemerne med at leve op til EU-kravene forsvinde som dug for solen vel at mærke uden at ændre på den reelle beskatning af pensioner og uden at ændre den finanspolitiske holdbarhed. Keine hexerei, nur behändigkeit. Det er en vej man allerede er begyndt at betræde med den seneste aftale om skattereform. Løsningen er muligvis ligetil rent teknisk, men i den økonomisk politiske virkelighed er den alt andet end uproblematisk. Fremskrivningen Den demografiske udfordring har været kendt længe. De store årgange født i en periode efter anden verdenskrig trækker sig tilbage i disse år, og de lever længere end tidligere generationer. Deres børn vil forventeligt leve endnu længere, og børnebørnene endnu længere igen. Hvis efterløns- og pensionsaldrene blot blev fastholdt, ville det uundgåeligt føre til problemer for de offentlige finanser. Med kombinationen af velfærdsaftalen og tilbagetrækningsaftalen, der hæver tilbagetrækningsaldrene, forkorter efterlønsperioden og fremover indekserer pensionsalderen med udviklingen i levetiden, er den fundamentale demografiske udfordring imidlertid langt hen ad vejen håndteret. * Bidrag til bogen Hvordan ser verden ud udgivet i anledning af Niels Kærgårds 70 års fødselsdag i Bogen er redigeret af Peder Andersen, Ingrid Henriksen, Jørn Henrik Petersen samt Henrik Zobbe og udgivet på DJØF s forlag. 1

2 Vores beregninger tyder således på, at den nuværende finanspolitik er langtidsholdbar i den betydning, at den offentlige gæld i pct. af BNP ikke eksploderer. Dette bygger imidlertid på en række standardforudsætninger, som alle kan diskuteres. Det forudsættes eksempelvis, at den årlige arbejdstid vil forblive uændret, også selv om der som følge af generelle produktivitetsstigninger må forventes en stadig stigning i velstanden. Den højere velstand må således ikke slå ud i kortere arbejdstid og større forbrug af fritid. Eller formuleret anderledes, hvis arbejdstiden og dermed skattegrundlaget reduceres, f.eks. som et resultat at stigende velstand, så forudsættes det, at der gennemføres tiltag, der kompenserer for virkningen på de offentlige finanser. En anden heroisk forudsætning er, at de offentlige udgifter korrigeret for ændringer i befolkningen kun lige netop stiger i takt med den generelle velstandsudvikling. Dette er et klart brud med den historiske tendens, hvor de offentlige udgifter er steget både mere end planlagt og mere end demografi og generel vækst kan begrunde. Ønsker befolkningen også fremover større stigninger i de offentlige udgifter, f.eks. for at leve op til ambitiøse målsætninger på klima- eller uddannelsesområdet, eller ønskes en højere standard på den offentligt finansierede velfærd, må der ligeledes gennemføres tiltag, der skaffer finansiering, for at fastholde holdbarheden. Selvom finanspolitikken altså med de givne forudsætninger kan karakteriseres som holdbar, er der udsigt til betydelige underskud i en række kommende årtier, jf. figur 1. Ifølge prognosen vil underskuddet være stigende i perioden fra 2020 til 2045, og det vil være omkring 2 pct. af BNP eller større i ca. tre årtier fra starten af 2030 erne. Ser vi bort fra rentebetalingerne, ser den fjerne fremtid efter 2050 imidlertid ret positiv ud. Forbedringen, der kan skimtes langt ude i horisonten, og som bl.a. hænger sammen med, at de store årgange trods alt til sidst går bort, betyder, at den offentlige gæld i pct. af BNP ikke vil fortsætte med at stige. Konkret indebærer udviklingen, at den offentlige nettogæld vil stabiliseres på et niveau omkring 50 pct. af BNP, svarende til en ØMU-gæld på måske 80 pct. af BNP. I vismandsrapporten advares med den beskrevne udvikling. Så store og vedvarende underskud med tilhørende gældsopbygning risikerer trods den tekniske holdbarhed at føre til højere renter på statsgælden, hvilket kan betyde, at de offentlige finanser alligevel ikke er holdbare. 2

3 Figur 1. Offentlig saldo og gæld i grundforløb P ct. a f B N P Sa l do Pr i m ær s a l do N et t og æ l d, hø j r e a ks e Pc t. a f BN P Kilde: Dansk Økonomi, forår Fremrykket beskatning af pensionerne Danmark adskiller sig fra mange andre lande i Europa ved, at der gennem de seneste årtier er opbygget meget store pensionsformuer. Pensionsindbetalingerne sker med fuld fradragsret i forhold til skatten, mens der omvendt skal betales skat, når pensionerne udbetales. Som bekendt er faktorernes orden ligegyldig, så det betyder principielt ikke noget for den effektive beskatning, om skattebetalingen forfalder på indbetalingstidspunktet eller når pensionerne udbetales. 1 Den udskudte skat udgør et implicit aktiv for staten. I takt med at pensionsformuerne giver anledning til udbetalinger til fremtidens pensionister, kommer der skatteindtægter i kassen. Disse fremtidige skatteindtægter er stærkt medvirkende til, at den primære saldo forbedres på længere sigt. Omvendt betyder fradragsretten på pensionsindbetalinger, at en stor del af de indkomster, der skabes i dag, ikke giver anledning til skatteindtægter nu. 1 Forskel i beskatningen på ind- og udbetalingstidspunktet (som følge af progression i skattesystemet, modregningsregler i forhold til offentlige ydelser og/eller ændringer i skattesystemet over tid) gør, at det i praksis alligevel ikke er helt ligegyldigt, hvornår der betales skat. Det er imidlertid ikke entydigt, hvilken vej dette trækker, og der ses derfor bort fra dette i den følgende argumentation. 3

4 En ændret beskatning, hvor al indkomst beskattes på indtjeningstidspunktet, uanset om pengene går ind på en pensionsopsparing eller ej og hvor pensionsudbetalinger friholdes for skat vil øge skatteindtægterne markant på kortere sigt, og omvendt betyde færre indtægter for staten i fremtiden. Forestiller man sig, at der gennemføres en omlægning af pensionsbeskatningen nu, vil den primære saldo med et trylleslag blive positiv, jf. figur 2. Sammenlignes med den forrige figur fremgår det, at forbedringen af saldoen er på mere end 3 pct. af BNP. En forbedring af denne størrelsesorden vil gøre al snak om overholdelse af finanspagtens krav til den strukturelle saldo svært akademisk! Figur 2. Offentlig saldo og gæld med fremrykket pensionsbeskatning P ct. a f B N P Sa l do Pr i m ær s a l do N et t og æ l d, hø j r e a ks e Pc t. a f BN P Kilde: Dansk Økonomi, forår 2012 og egne beregninger Den øjeblikkelige forbedring af den primære saldo der skyldes, at der betales skat af alle pensionsindbetalinger vil gradvis blive udhulet. Det skyldes, at skatteindtægterne fra pensionsudbetalinger i stigende grad vil mangle i regnestykket. De højere indtægter vil imidlertid dominere helt frem til omkring 2045, hvorefter den primære saldo vil blive forværret i forhold til udgangspunktet. En central pointe er, at ændringerne i den primære saldo på kort sigt og på lang sigt nøjagtig vil ophæve hinanden i tilbagediskonterede termer. Dette betyder, at den finanspolitiske holdbarhed vil være uændret dog kun under tre meget kritiske antagelser, vi straks vil vende tilbage til. 4

5 Fremrykningen af skattebetalingerne og den deraf følgende forbedring af den offentlige saldo betyder, at der alt andet lige vil ske en formueopbygning i den offentlige sektor. Det implicitte skatteaktiv vil blive forvandlet til en eksplicit formue, der polstrer statskassen. Forbedringen af den primære saldo vil faktisk være så stor, at den gældsopbygning, der ellers er udsigt til, vil blive vendt til en opbygning af formue. Konkret viser beregningerne, at den offentlige formuestilling på lang sigt vil blive forbedret med mere end 100 pct. af BNP! Forbedringen af den offentlige formuestilling betyder, at renteudgifter bliver vendt til renteindtægter, og den samlede offentlige saldo bliver på sigt forbedret væsentligt mere end, ændringen i den primære saldo indikerer. Faktisk vil den offentlige saldo blive permanent forbedret med i størrelsesordenen 5 pct. af BNP. 2 Diskussion Beregningerne beskrevet ovenfor bygger på tre helt centrale forudsætninger. Den ene er, at politikerne ikke forgriber sig på de mange penge, der dukker op i statskassen. Den anden er, at det vil være muligt for det offentlige at placere de nye penge til en forrentning, der svarer til den, som pensionskasserne placerer til. Den tredje er, at de private husholdninger ikke ændrer opsparingsadfærd. Sidstnævnte forudsætning burde strengt taget være realistisk, fordi ændringen af beskatningen som udgangspunkt ikke ændrer på incitamentet til at spare op, men man kan alligevel godt have sine tvivl. Det burde heller ikke være utænkeligt, at det offentlige kan forrente formuen lige så godt som pensionskasserne, selvom dette heller ikke er givet. Den mest kritiske antagelse er imidlertid forudsætningen om, at politikerne kan holde fingrene fra pengene Erfaringerne fra højkonjunkturen i viser, at det er vanskeligt for politikerne ikke at øge udgifterne eller sænke skatterne, når pengene nærmest bogstaveligt fosser ind i statskassen. Øges skatteindtægterne fra den ene dag til den anden med mere end 3 pct. af BNP mere end 50 mia. kr. kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan allehånde gode og oprigtige 2 For at forstå, at saldoen forbedres permanent bør man tænke i, at kravet til holdbarhed er, at den offentlige gæld på lang sigt udgør en konstant andel af BNP. Når der er vækst, og man har gæld, kan der permanent være et (begrænset) underskud, fordi væksten hele tiden udhuler gælden i pct. af BNP. Når det offentlige på lang sigt omvendt har en formue som tilfældet er, hvis man ændrer pensionsbeskatningen er der nødt til at være et overskud for at kompensere for, at væksten i BNP udhuler formuen. 5

6 ønsker om at gøre noget godt for miljøet eller forbedre velfærden vil materialisere sig. Samfundsøkonomiske beregninger, der viser, at det på lang sigt er en god investering at øge bevillingerne til uddannelses- eller sundhedssystemet, til forskning og udvikling eller til en bedre infrastruktur, vil få en hidtil uset medvind. Øgede offentlige udgifter eller lavere skatter kan sagtens være en god ide, men de må nødvendigvis finansieres, og en ændring af pensionsbeskatningen som beskrevet er ikke en sådan finansiering. Det offentlige kan ikke bruge så meget som en ekstra krone. Det eneste, en ændret pensionsbeskatning gør, er at flytte rundt på de offentlige skatteindtægter. Hvis man begynder at bruge af de større indtægter nu, vil pengene eller mere præcis renteindtægterne på den opbyggede formue mangle på længere sigt. Fremrykning af pensionsbeskatningen er derfor ikke en ufarlig vej at begive sig ind på. Lægger man til grund, at politikerne fuldt ud forstår mekanismen og underlægger sig en spilleregel om ikke at røre de ekstra skatteindtægter, udgør fremrykningen af pensionsbeskatningen imidlertid et kraftfuldt instrument. Selv om det er og bliver et prokuratorkneb, gør muligheden for at spille dette kort en gang i fremtiden, at udfordringerne for finanspolitikken på den lange bane er mindre, end de ville have været uden denne mulighed. Forestiller man sig, at EU fastholder kravet om, at den strukturelle saldo under normale omstændigheder højest må udvise et underskud på ½ pct. af BNP, har Danmark dermed en mulighed for at undgå at skulle gennemføre opstramninger, som strengt taget ikke er nødvendige, og som ud fra en samlet vurdering af efficiens og (intergenerationel) fordeling sandsynligvis ikke er hensigtsmæssige. En anden situation, hvor man kunne forestille sig, at der kunne være behov for at spille prokurator-kortet kunne være et tidspunkt, hvor der opstår markant og længerevarende mistillid til Danmarks offentlige finanser. I en sådan situation kunne en disciplineret omlægning af pensionsbeskatningen være værd at overveje, fordi den kunne mindske den danske stats afhængighed af at skulle låne på de internationale kapitalmarkeder. Bruges imidlertid prokuratorknebet helt elle delvis inden en sådan situation, og kommer man til at forgribe sig på pengene i mellemtiden, så kan knebet ikke bruges i samme grad, når en nødsituation måtte opstå. Reglerne, der følger af Stabilitets- og vækstpagten, Finanspagten og den danske budgetlov, indebærer, som nævnt, at den strukturelle saldo ikke må udvise underskud på over ½ pct. af BNP. Dette giver aktuelt store problemer for 6

7 mange lande i EU, men det stramme saldokrav for det mellemlange sigt er nødvendigt for at opbygge troværdighed til de offentlige finanser i de pågældende lande. Når den aktuelle krise på et tidspunkt er et overstået kapitel, bliver der behov for at se på, hvordan de langsigtede demografiske udfordringer kan håndteres. Der er ingen vej uden om realøkonomiske tilpasninger, og der ligger Danmark med de allerede vedtagne reformer langt bedre end de fleste andre lande i Europa. Det viser sammenlignelige beregninger af holdbarheden. At Danmark så oven i købet har muligheden for i en evt. paniksituation at anvende et simpelt bogholderi-trick, gør ikke sagen værre. Konklusion Prokurator-knebet giver principielt mulighed for, at Danmark kan forbedre den offentlige saldo med et meget stort milliardbeløb. Vi har dermed teoretisk set en meget let mulighed for at leve op til ½-procentskravet for det offentlige underskud. En fremrykning af pensionsbeskatningen er imidlertid en ren forskydning af profilen for indtægterne, som ikke ændrer den grundlæggende stilling på de offentlige finanser. Der er en stor risiko for, at politikerne forgriber sig på pengene på den korte bane, og en omlægning af pensionsbeskatningen kan derfor ikke umiddelbart anbefales, hverken helt eller delvist. Faktisk kan det netop være af betydning at gemme knebet til brug ved en evt. fremtidig situation, hvor aktørerne på de finansielle markeder uberettiget måtte miste tilliden til de danske offentlige finanser. Problemstillingen viser, hvor vigtige de institutionelle forhold er. En i princippet relativt lille forskel i beskatningen har massive konsekvenser for den (strukturelle) offentlige saldo i de enkelte år, men har ikke betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Dette lægger op til, at overvågningen af de offentlige finanser både på nationalt og EU-plan i højere grad bør inddrage netop den finanspolitiske holdbarhed. Det vil eksempelvis være oplagt at kræve, at EU-landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer skal indeholde beregninger af den langsigtede holdbarhedsindikator og anvise økonomisk politiske tiltag, der sikrer, at den bliver positiv. Den danske tradition for at fremlægge mellemfristede planer og løbende beregning af den finanspolitiske holdbarhed kan passende danne model for de andre lande i Europa. Et fokus på langsigtet holdbarhed bør ikke ske på bekostning af den strukturelle saldo, men som et helt nødvendigt supplement. Af hensyn til operationalitet og gennemsigtighed bør der fortsat være kort- og mellemlangsigtede målepunkter for den strukturelle saldo, ikke kun for den langsigtede holdbarhed. Når imidlertid den europæiske statsgældskrise er kommer under kontrol 7

8 men heller ikke før da bør det overvejes seriøst, om de EU-krav, der stilles til den strukturelle saldo, bør være (mere) landespecifikke og afspejle det enkelte lands grundlæggende institutionelle forhold. Som analysen her har vist, er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt at stille samme krav til den strukturelle saldo i et land med meget store, udskudte pensionsskattebetalinger som til et land, der ikke har en sådan fremtidig skatteindtægt ventende. 8

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen -  - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I. Hængekøjen FTF/NetØk 20. august 2015 Af Frederik I. Pedersen - fip@ae.dk www.ae.dk - acebook - twitter.com/taenketank Af Frederik I. Pedersen Agenda Den befolkningsmæssige udfordring Rammerne for den offentlige

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?

Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet

Læs mere

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten

Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

2. Ny vurdering af hængekøjeudfordringen og anbefalinger

2. Ny vurdering af hængekøjeudfordringen og anbefalinger Notat 26. maj 2015 Skriftligt indlæg til DØR s rapport forår 2015 Finansministeriet er enig i vurderingen af, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte og væksten ventes at tage til i de kommende år.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING

KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING KAPITEL II HOLDBARHED OG GENERATIONS- FORDELING II.1 Indledning Gavnligt, at finanspolitikken tager langsigtede hensyn Hængekøjen i saldoen efter 2020 bliver vigtig problemstilling Naturligt at drøfte

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere