Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder"

Transkript

1 Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland Italien Schweiz Polen Ungarn Tjekkiet Grækenland Japan Estland Slovakiet Høj aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder AF SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, B.SC. POLIT. RESUMÉ I en tid hvor særligt små og mellemstore virksomheder (smv erne) har vanskeligt ved at tiltrække kapital, er der kommet øget fokus på hvad, der kan gøres for disse virksomheders finansieringsproblemer. En oplagt, men overset måde at løse problemet på, er øge incitamentet for private investorer til at investere i aktier. Det foreslås i dette perspektiv, at det kan gøres mere attraktivt at investere i aktier ved at reducere den danske aktieindkomstbeskatning, som hører til i den internationale top, se figur 1. Da smv er i større stil end børsnoterede virksomheder er afhængige af private investorer, vil dette tiltag øge mulighederne for at tiltrække kapital for mindre virksomheder, men uden at man forvrider investorernes investeringsbeslutninger til ugunst for de børsnoterede selskaber. En reduktion af den danske aktieindkomstbeskatning vil øge smv ernes muligheder for at tiltrække kapital uden, at det vil skade de børsnoterede selskaber En sænkelse af den øverste aktieindkomstbeskatning vil samtidig mindske forskellen mellem beskatningen af forskellige typer af kapital, såsom pensioner, boliger og aktier, og dermed vil en større del af husholdningernes opsparing fremadrettet blive investeret i aktier, frem for en passiv kapitalanbringelse i boliger. Hvilket må vurderes at være gunstigt for økonomien og generelt medføre øget produktivitet og velstand. Figur 1 Øverste aktieindkomstbeskatningssats i OECD, 2013 (pct.) Dansk aktieindkomstbeskatning blandt verdens højeste 0 Kilde: OECD Tax Database. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 8

2 Kapitalindkomst udgør op mod en tredjedel af den danske nationalindkomst Det Økonomiske Råd vismandsinstitutionen klarlagde i 2008, at afkast formuer af forskellig art udgør imellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede nationale indkomst. i Det betyder i anden række, at beskatning af kapital udgør en væsentlig del af det danske skattesystem. Begrebet kapitalskatter indeholder således en bred vifte af skatter, og omfatter foruden skat på finansielle formuer såsom aktier, obligationer, bankindskud og pensionsopsparing også skat på opsparing i fysisk kapital såsom ejerbolig og kapitalapparat i personligt ejede virksomheder. Kapitalskatter dækker over en bred vifte af skatter Beskatningen af kapital har stor indflydelse på personers og virksomheders investerings- og opsparingsbeslutninger og er derfor af afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og dermed den samlede økonomiske vækst. I sidste ende har det med andre ord også betydning for beskæftigelsen. Som en eftervirkning af finanskrisen er der kommet en mere forsigtig tilgang fra bankernes side til at låne penge ud til virksomheder, og særligt mindre virksomheder har fået sværere ved at låne penge. Dette har skabt opmærksomhed om, hvorledes man kan skaffe kapital til netop denne type af virksomheder. Indeværende perspektiv sætter fokus på den danske aktieindkomstbeskatning, som Dansk Erhverv mener, er medvirkende til at øge finansieringsproblemet for de danske virksomheder. Gældende aktiebeskatningslov hæmmer virksomhedernes finansieringsmuligheder Når man taler om skattebyrden i Danmark, så er det ofte centreret om indkomstskatter og afgifter men sjældent på kapitalbeskatning. Et skatteområde, hvor Danmark ligger særlig højt, er imidlertid på den sammensatte skat på aktieindkomst, som består af henholdsvis aktieindkomstskatten og selskabsskatten. Aktieindkomstbeskatning som middel til at løse mindre virksomheders finansieringsudfordringer Høj dansk sammensat skat på aktieindkomst for personlige aktionærer Skatten er relevant for alle personlige aktionærer, idet overskud i et selskab først bliver beskattet af selskabsskattesatsen på 24,5 pct. og herefter af aktieindkomstbeskatningen på 27/42 pct. Der henvises til figur 2 for en detaljeret beskrivelse af aktieindkomstbeskatningen. DANSK ERHVERV 2

3 Frankrig USA Danmark Danmark Irland Canada Korea Portugal Belgien Spanien Tyskland Norge Israel Australien Storbritanni Sverige Østrig Holland Luxembourg Japan Italien Finland Chile Slovenien Schweiz Iceland Polen Tyrkiet Grækenland New Zealand Ungarn Tjekkiet Mexico Slovakiet Estland DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Figur 2 Overordnet om den sammensatte aktieindkomstbeskatning Aktieindkomst består af både aktieudbytter udbetalt af selskabet og aktieavancer ved videresalg. Aktieindkomst beskattes progressivt med en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster på op til kr. og med en skattesats på 42 pct. for aktieindkomster på over kr. i Aktieindkomstbeskatningen indgår ikke i den personlige nettokapitalindkomst modsat renteindtægter, kursgevinster på obligationer, kapitalafkast fra virksomhed mv. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning er den kombinerede selskabs- og aktieindkomstskattesats på henholdsvis 24,5 pct. og 42 pct. og beregnes som følgende: 0,245+(1-0,245)*0,42 = 0,5621 = 56,21 pct. Denne reduceres dog gradvist til 54,76 pct. i 2016, som et led i Vækstplan DK fra foråret 2013, hvor selskabsskatten gradvist bliver reduceret til 22 pct. i 2016, vel og mærke uden at aktieindkomstskatten bliver tilsvarende øget. Kilde: Den danske sammensatte aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredjehøjeste i OECD. Danmark er kun overgået af Frankrig og USA, se figur 3. Selv med den sænkelsen af den danske selskabsskatten til 22 pct. frem mod 2016, vil Danmark have den tredjehøjeste sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning. I Tyskland og Sverige bliver aktionærer kun beskattet med henholdsvis 48,6 pct. og 45,4 pct. mod de 56,21 pct. i Danmark. OECD-gennemsnittet for denne beskatning lå på 42,2 pct. i Dansk sammensat aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredje højeste i OECD Figur 3 Sammensat selskabs- og aktieindkomstbeskatning i OECD, OECD-gennemsnit 2013 (42,2 pct.) Kilde: OECD Tax Database. Note: Den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er beregnet for det øverste progressionstrin. DANSK ERHVERV 3

4 Den danske selskabs- og aktieindkomstsbeskatning er høj set i et internationalt perspektiv, men den er også relativt høj i forhold til den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark: Satsen for den sammensatte beskatning er på niveau med den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark, hvorimod den sammensatte beskatning af aktieindkomst er væsentlig lavere end den øverste marginalskat på lønindkomst i resten af de nordiske lande, jf. figur 4. Den sammensatte danske aktieindkomstbeskatning adskiller sig væsentligt fra de andre nordiske lande Figur 4 Øverste sammensatte marginalbeskatning af aktieindkomst samt øverste marginalskat på arbejdsindkomst i norden, ,0 53,8 48,4 48,2 41,4 57,5 36,0 49,3 43,5 56, Danmark Sverige Norge Finland Island Gennemsnit (ekskl. DK) Øverste sammensatte aktieindkomstskat (2016) Øverste marginalskat på lønindkomst Øverste sammensatte aktieindkomstskat* Kilde: OECD Tax Database og egne beregninger. Note: Der er benyttet 2012-data i figuren, eftersom marginalskattesatser på lønindkomst for 2013 endnu ikke er offentliggjort af OECD. Den gennemsnitlige sammensatte aktieindkomstskat i norden (ekskl. DK) er i 2013 på 44,6 pct.) Den øverste sammensatte aktieindkomstbeskatning inkluderer både selskabsskatten samt den øverste aktiebeskatning for private. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning i Danmark bliver gradvist reduceret til 54,76 pct. frem mod 2016, som følge af selskabsskattesænkelsen fra 25 pct. til 22. pct. frem mod * 2014 for DK s vedkommende Symmetrien mellem den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning og den øverste danske marginalskat på lønindkomst i Danmark er ikke tilfældig. Den skyldes, at man i Danmark politisk har ønsket, at det ikke skal være mere fordelagtigt for en hovedaktionær at udbetale udbytte til sig selv frem for løn man har altså ønsket at sidestille aktieindkomst med almindelig indkomst. Denne problemstilling omtales oftest som hovedaktionærproblemet. Symmetri mellem sammensat aktieindkomstbeskatning og øverst marginalskat på lønindkomst skyldes hensyntagen til hovedaktionærproblemet DANSK ERHVERV 4

5 DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Den danske måde at løse hovedaktionærproblemet på rammer imidlertid ikke kun hovedaktionærer, men alle aktionærer, og det gør det mindre attraktivt at investere i aktier generelt. Hovedaktionærproblemet er ikke uden betydning, men i eksempelvis de andre nordiske lande synes det ikke at blive vægtet særlig højt, eller også løser de problemet på anden vis. Eksempelvis benytter Sverige sig af et særskilt regelsæt for delejere, i de såkaldte fåmansföretag, hvorved man undgår at straffe helt almindelige aktionærer, der ikke er hovedaktionærer, unødigt hårdt. I Sverige omgår man hovedaktionærproblemet på anden vis Overdrevent hensyn til hovedaktionærproblemet straffer de små aktionærer I Danmark har man gradvist sænket selskabsskatten fra 32 pct. til 24,5 pct. siden år 2000, og vil blive nedsat yderligere til 22 pct. i Nedsættelserne har været i tråd med Dansk Erhvervs anbefalinger, og en konkurrencedygtig selskabsskat er afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne på både kort og lang sigt. Hensynet til at sikre en løsning på hovedaktionærproblemet har dog medført, at man i takt med disse sænkelser af selskabsskatten har set sig nødsaget til at fastholde den øverste aktieindkomstskattesats på et højt niveau. Det er derfor i stigende grad aktieindkomstskatten, der opretholder symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og den øverste marginalskat på løn. Figur 5 Aktieindkomskattens andel af den sammensatte selskabs- og aktieindkomstskat, ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aktieindkomstbeskatningen opretholder i stigenden grad symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og øverste marginalskat på lønindkomst Forskel mellem øverste aktieindkomstskattesats og selskabsskattesats (procentpoint) Aktieindkomstskattesatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskat (højre akse) Kilde: OECD, Vækstplan DK og egne beregninger. DANSK ERHVERV 5

6 Som det fremgår af figur 5, er forskellen i skattesatsen mellem det øverste progressionstrin i aktieindkomstskatten og selskabsskattesatsen gradvist øget fra 8 procentpoint i 2000 til 20 procentpoint i Dette betyder samtidig, at aktieindkomstsatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskattesats bliver øget fra 46 pct. i 200o til 60 pct. i Det betyder, at for hver 100 kr. hovedaktionæren betaler i sammensat aktieindkomstskat, betales de 60 kr. via aktieindkomstskatten i Deri ligger naturligvis, at den samlede skattebyrde fra den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er reduceret i perioden. ii Konsekvensen af, at man i Danmark ønsker at opretholde den direkte symmetri mellem den sammensatte selskabs- og aktindkomstbeskatning og marginalskatten på lønindkomst, er, at den danske aktieindkomstskat bliver fastholdt på et markant højere niveau i forhold til de andre nordiske lande. Den danske selskabsskat er derimod nogenlunde på niveau med de andre nordiske lande, og denne bliver, som en del af Vækstplan DK, yderligere reduceret til 22 pct. fremmod Dansk aktieindkomstskat på markant højere niveau end andre lande grundet hensynet til symmetrien Figur 6 Selskabsskattesatser og aktieindkomstskattesatser i norden, 2013* Island 20 Norge 28 Sverige Finland 24,5 32 Danmark 24, Aktieindkomstskattesats Selskabsskattesats Kilde: OECD Tax Database. Note: Aktieindkomstskattesatsen er angivet for de øverste progressionstrin. *2014 for DK s vedkommende Figur 6 viser et tydeligt billede af, at de mange almindelige danske aktionærer beskattes relativt hårdt med det ene formål at eliminere hovedaktionærproblemet; et problem, som ikke på samme måde er styrende for skattesatsen i de andre nordiske lande. Hvis Danmark havde som mål at sænke den danske aktieindkomstskat, således at den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning var på niveau med gennemsnittet for de resterende nordiske lande i 2013 (44,6 pct.), ville den øverste aktieindkomstskat skulle sænkes til 27 pct. i iii Det netop er lig det nederste progressionstrin i den danske aktieindkomstbeskatning og lig med Dansk Erhvervs konkrete forslag. Hensynet til hovedaktionærproblemet rammer de almindelige danske aktionærer Dansk aktieindkomstskat på 27 pct., hvis den sammensatte aktieindkomstbeskatning skal være lige gennemsnittet for norden. DANSK ERHVERV 6

7 Nuværende skattelovgivning tager ikke hensyn til inflationen Endnu et argument for at sænke aktieindkomstskatten og dermed den sammensatte aktieindkomstskat, er inflationshensynet. De Økonomiske Råd pegede i 2008 på, at den del af et kapitalafkastet, som principielt er en kompensation for prisstigninger, ikke bør beskattes. Eksempelvis korrigeres lønninger løbende for inflationen via årlige lønstigninger (som i nogen grad fastsættes efter inflationsniveauet), hvorved lønindkomstbeskatningen implicit tager højde for inflationspåvirkningen. Kapitalindkomstbeskatning bør kompensere for inflation Denne automatik eksisterer ikke i kapitalindkomstbeskatningen herunder aktieindkomstbeskatningen: Avancer og dividender er ikke inflationskorrigeret. Dermed er aktionærenes avancer og dividender reelt beskattet af den nominelle skattesats plus inflationen. Det er dog yderst vanskeligt at indrette kapitalindkomstbeskatningen som en real beskatning, dvs. korrigere kapitalindkomster for inflation, inden de beskattes. Et alternativ hertil er derfor at beskatte den nominelle kapitalindkomst med en lavere skattesats, hvor inflationspåvirkningen er forsøgt indregnet. Tages der højde for inflationens påvirkning af en investors (reale) afkast, er den effektive realbeskatning af sammensat selskabs- og aktieindkomst på hele 89,0 pct., dvs. markant højere end de 56,21 pct.! Realbeskatning af kapitalindkomst på 89,0 pct. Figur 7 Effektiv realbeskatning af kapitalindkomst Den effektive skattesats er beregnet ved at udregne forskellen på det reale afkast på det pågældende aktiv før skat og efter skat og dividere dette tal med det reale afkast før skat: (( ) ) ( ) hvor τ er lig med den reale skattesats, i er det nominelle afkast, t er den nominelle skattesats for det pågældende afkast, og π er inflationsraten. Der tages altså hensyn til, at inflationen forringer realafkastet ved investeringer. Det antages, at den årlige inflation i gennemsnit er på 1,75 pct., og det nominelle aktieudbytte i gennemsnit er på 4,75 pct. årligt. Kilde: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via Note: For yderligere information angående antagelser om inflation, afkast m.v., se: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken, p DANSK ERHVERV 7

8 Inflationshensynet synes de andre nordiske lande i overvejende grad at medtage i deres respektive aktieindkomstbeskatninger. I figur 8a er den faktiske nominelle skattesats på den sammensat selskabs- og aktieindkomst sammenlignet med den beregnede nominelle skattesats. Generelt er de faktiske nominelle satser højere end de beregnede satser, jf. figur 8b. Dog synes der især i Sverige, Finland og Island at være en noget tættere sammenhæng mellem den faktiske nominelle skattesats og den beregnede nominelle skattesats end tilfældet er i Danmark og til dels i Norge. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning tager i højere grad hensyn til inflationen i de andre nordiske lande Figur 8a og 8b bekræfter således, at de danske aktionærer for det første beskattes relativt hårdere end tilfældet er i de andre nordiske lande, men ikke også mindst, at den nominelle danske skattesats på sammensat selskabs- og aktieindkomst er utilsigtet højt, eftersom inflationspåvirkningen af det reale afkast ikke er indregnet. Figur 8a Faktisk og beregnet nominel skattesats for den sammensatte aktieindkomstbeskatning, 2012 Figur 8b Forskel mellem den faktiske og beregnede nominelle skattesats, 2012, procentpoint ,4 42,3 54,8 48,2 41,4 36,3 35,4 34,0 36,0 31, ,3 14, ,1 5,1 4,9 0 0 Nominel skattesats (faktisk) Nominel skattesats (beregnet) Kilde: OECD Tax Database, De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken samt egne beregninger. Note: Den beregnede skatteskats er beregnet ud fra betingelsen, at den effektive skattesats er lig den øverste marginalskat på lønindkomst (således at der er symmetri mellem den sammensatte aktieindkomst og øverste marginalskat på lønindkomst) og under bibetingelsen, at inflationsniveauet er lig 1,75 pct. og det nominelle afkast er lig 4,75 pct. i alle landene. *Den faktiske danske nominelle skattesats for Danmark er for 2016, hvor nedsættelsen af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset. DANSK ERHVERV 8

9 Asymmetri mellem aktieindkomstskat og andre kapitalskatter i Danmark Udover at ligge højt i forhold til de andre nordiske lande og ligge højt i forhold til beskatningen af lønindkomst, ligger den danske aktieindkomstskat også højere end beskatningen af andre former for kapitalbeskatning. Skat på aktieindkomst højere end for andre kapitalskatter Skattekommissionen fra 2009 fremførte, at skattesystemet i dag medfører en forvridning af husholdningernes opsparingsbeslutning, idet de forskellige beskatningsformer påvirker nationalformuen og dennes sammensætning. iv Det er således mere gunstigt at spare op i boliger og i pensioner end eksempelvis at købe aktier. En reduktion af spændet mellem beskatningen af afkastet fra henholdsvis pensionsordninger og fri opsparing vil føre til, at husholdningernes formuer omplaceres. Figur 9 Nominelle og effektive skattesatser på forskelle opsparinger (pct.) Nominel sats Real effektiv sats Sammensat selskabs- og aktieindkomstskattesats (2016) 54,76 86,7 Renteindtægt, topskat 1 44,2 70,0 Aktieindkomst, over kr. 42,0 66,5 Renteindtægt, bundskat 37,4 59,3 Aktieindkomst, under kr. 27,0 42,8 Pension 2 15,3 24,2 Boligbeskatning (Ejendom købt efter 1. juli 1998) 3 14,8 23,4 Boligbeskatning (Ejendom købt før 1. juli 1998) 3 11,8 18,7 Kunst, antikvitet, vin mv. 0 0 Kilde: Forsikring og Pension (2012): Pension beskattes hårdere end anden opsparing. Senest lokaliseret 24. marts på: og egne beregninger Note: Effektive reale satser er beregnet ud fra samme principper og antagelser, som dem angivet i figur 2. 1 Skråt skatteloft på 43,5 pct. + kirkeskat på 0,7 pct. 2 Den nominelle skattesats på pensionsopsparinger er sat lig pensionsavanceskatten på 15,3 pct., og det er i øvrigt forudsat, at skattesatsen på hhv. indbetalings- og udbetalingstidspunkt er ens. Det skal dog bemærkes, at den endelige reale effektive skattesats på pensionsopsparinger afhænger af indkomstgruppen, eftersom visse offentlige pensionsydelser aftrappes med indkomsten. Forsikring og Pension (2012) finder således, at den reale effektive beskatning af pensionsopsparing for lav- mellemindkomstgrupper kan være på over 100 pct. afhængigt af indbetalingstidspunktet. 3 Ejendomsværdiskatten er på 1 pct. af ejendomsværdien i 2002 for boliger erhvervet efter 1. juli For ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 er ejendomsværdiskatten på 0,8 pct. Den nominelle sats for boligbeskatningen er beregnet med udgangspunkt i ejendomsværdien i DANSK ERHVERV 9

10 En lavere beskatning af aktieindkomst må derfor alt andet lige medvirke, at en større del af husholdningernes opsparing sættes i aktier. For børsnoterede store selskaber vil det næppe få større betydning, da deres investeringssituation styres af det afkast som internationale institutionelle investorer kræver ikke af hensyn til småaktionærer. Mindre danske selskaber er derimod i langt højere grad ejet af personligt beskattede investorer. En sænkelse af aktieindkomstskatten må derfor vurderes at have en potentiel stor betydning for denne type virksomheder. Skattekommissionen fra 2009 opgjorde (side 275, figur 5.2), at ud af husholdningernes opsparing udgjorde boliger 150 pct. af BNP, pensionsopsparing 60 pct. af BNP og aktier 40 pct. af BNP. Der er således et potentiale for, at en større del af husholdningernes formuer kan investeres i aktier. Negative konsekvenser ved høj aktieindkomstskat Den høje aktieindkomstbeskatning reducerer for det første husholdningernes økonomiske incitament til at placere deres opsparing i aktier, ligesom det reducerer eventuelle overskud fra eksisterende aktieporteføljer, som i givet fald kunne være reinvesteret. I begge tilfælde går virksomhederne glip af værdifuld kapital, hvilket i sidste ende reducerer virksomhedernes muligheder for at investere i nyt kapitalapparat m.v., som ville kunne øge virksomhedernes produktivitet og indtjeningsevne. Konsekvensen for Danmark på længere sigt er tab af velstand. Høj beskatning af aktieindkomst forvrider husholdningernes investeringsbeslutninger Betydeligt potentiale for øget opsparing i aktier Høj aktieindkomstbeskatning fortrænger (ny)investeringer I forlængelse heraf fandt den Europæiske Centralbank i 2010, at en generel sænkelse af de danske kapitalskatter, herunder aktieindkomstskatten, vil føre til et positivt nettobidrag til statskassen, da de positive dynamiske effekter vil overstige den umiddelbare provenueffekt ved en sænkelse. ECB-undersøgelsen finder meget store negative velstandseffekter ved høje kapitalskatter. Danmark, som iflg. ECB samlet set har de højeste kapitalskatter i EU-14, kunne derfor opnå en velstandsgevinst ved en generel reduktion af kapitalskatterne. v ECB-undersøgelse finder positiv netteeffekt på skatteprovenuet ved en sænkelse af kapitalskatterne i Danmark ECB-undersøgelsen tillader dog ikke en opdeling af de forskellige kapitalskatter, men på grund af aktieindkomstskatten relative vægt blandt kapitalskatterne i Danmark, burde der være et betydeligt velstandspotentiale ved en sænkelse af denne. DANSK ERHVERV 10

11 Erstat den nuværende progression med en sats på 27 pct. På baggrund af de finansieringsproblemer som SMV ere har i Danmark, foreslår Dansk Erhverv, at man forenkler aktiebeskatningen ved at fjerne progressionen og samtidig sænke skatten til 27 pct. På denne måde vil man skabe et mere enkelt skattesystem, man vil fjerne forvridninger i skattesystemet, idet der bliver et mindre spænd mellem de forskellige kapitalbeskatningssatser, og endelig vil man kunne sikre SMV ere en lettere adgang til finansiering. En forenkling af aktieindkomst-beskatningen med en fast aktieindkomstskattesats på 27 pct. Aktiebeskatningen ventes at indbringe 12,7 mia. kr. i 2014, hvoraf 10,9 mia. kr. kommer fra progressionsbeskatningen. En enhedssats på 27 pct. mod 27/42 pct. vil i fravær af dynamiske effekter medføre et umiddelbart provenutab efter tilbageløb på 2,9 mia. kr., jf. figur 10. Umiddelbart provenutab på 2,9 mia. efter tilbageløb, men i fravær af dynamiske effekter Figur 10 Umiddelbar provenueffekt ved en afskaffelse af progressionen og en akteindkomstsats på 27 pct. (mia. kr.) Umiddelbar effekt Sænkelse af øverste progressionstrin fra 42 pct. til 27 pct. -3,9-2,9 Uændret sats for nederste progressionstrin 0 0 Samlede provenueffekt -3,9-2,9 Kilde: og egne beregninger. Note: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i skatteministeriets forventede provenu fra aktieindkomstbeskatningen i Skatteministeriets 2014 skøn er foretaget i december Provenueffekten efter tilbageløb er beregnet under forudsætningen, at tilbageløb udgør 24,5 pct. af den varige effekt, jf. svar på SAU nr. 252 af 7. februar Efter tilbageløb Der må dog forventes at være betydelige dynamiske effekter ved at afskaffe progressionen og sænke satsen til 27 pct. Blandt andet må det forventes, at en del af husholdningernes opsparing bliver omplaceret til aktier, som dog selv efter en nedsættelse til 27 pct. fortsat er højere beskattet end boliger og pensioner. Det vil alt andet lige medføre et positivt provenu for staten. Betydelige dynamiske effekter ved en sænkelse af aktieindkomstskatten Hvis man fortsat ønsker at sikre, at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte frem for løn til sig selv, så kan man vælge at indføre en værnsregel. 75 pct. af provenutabet ved at indføre en enkelt sats vil stamme fra hovedaktionærer, hvilket skatteministeren har bekræftet over for Folketinget. vi En nedsættelse af aktieindkomstskatten, der tager højde for hovedaktionærproblematikken og ligeledes tager højde for de dynamiske effekter, vil derfor medføre et relativt lille provenutab, men være til stor gavn for dansk erhvervsliv. Værnsregler kan evt. sikre at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte til sig selv frem for løn DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Høj danske aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder er 8. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 14. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon. NOTER i De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via ii Den sammensatte selskabs- og aktiebeskatning var i 2000 på 59,2 pct. Den nominelle sats for det øverste progressionstrin i aktiebeskatningen var på dette tidspunkt på 40 pct.. iii Ved en dansk selskabsskattesats på 24,5 pct.; i tilfældet, hvor den danske selskabssats er reduceret til 22 pct., dvs. i 2016, vil aktieindkomstskatten alt andet lige kun skulle sænkes til 29 pct.. iv Skattekommissionen (2009): Lavere skat på arbejde. København: Finansministeriet. v Den Europæiske Centralbank (2010): How far are we from the slippery slope? Working Paper Series Nr vi Spørgsmål nr. 255 fra Skatteudvalget til skatteministeren, Folketingsåret 2013/2014. DANSK ERHVERV 12

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK

CEPOS Notat: HØJ OG UENS BESKATNING AF KAPITAL I DANMARK Notat: 24-08-2016 Af Otto Brøns-Petersen Skatterne på kapitalafkast er meget høje i Danmark. De højeste reale skattesatser svarer til ca. 85 pct. og er således højere end beskatningen af arbejdsindkomst,

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

413 milliarder i investeringsunderskud

413 milliarder i investeringsunderskud 413 milliarder i investeringsunderskud AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Det er vigtigt for Danmark at tiltrække investeringer fra udlandet, da det tilfører tiltrængt kapital, fastholder og

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Befolkningen efterlyser reformer

Befolkningen efterlyser reformer Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere