Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder"

Transkript

1 Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland Italien Schweiz Polen Ungarn Tjekkiet Grækenland Japan Estland Slovakiet Høj aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder AF SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, B.SC. POLIT. RESUMÉ I en tid hvor særligt små og mellemstore virksomheder (smv erne) har vanskeligt ved at tiltrække kapital, er der kommet øget fokus på hvad, der kan gøres for disse virksomheders finansieringsproblemer. En oplagt, men overset måde at løse problemet på, er øge incitamentet for private investorer til at investere i aktier. Det foreslås i dette perspektiv, at det kan gøres mere attraktivt at investere i aktier ved at reducere den danske aktieindkomstbeskatning, som hører til i den internationale top, se figur 1. Da smv er i større stil end børsnoterede virksomheder er afhængige af private investorer, vil dette tiltag øge mulighederne for at tiltrække kapital for mindre virksomheder, men uden at man forvrider investorernes investeringsbeslutninger til ugunst for de børsnoterede selskaber. En reduktion af den danske aktieindkomstbeskatning vil øge smv ernes muligheder for at tiltrække kapital uden, at det vil skade de børsnoterede selskaber En sænkelse af den øverste aktieindkomstbeskatning vil samtidig mindske forskellen mellem beskatningen af forskellige typer af kapital, såsom pensioner, boliger og aktier, og dermed vil en større del af husholdningernes opsparing fremadrettet blive investeret i aktier, frem for en passiv kapitalanbringelse i boliger. Hvilket må vurderes at være gunstigt for økonomien og generelt medføre øget produktivitet og velstand. Figur 1 Øverste aktieindkomstbeskatningssats i OECD, 2013 (pct.) Dansk aktieindkomstbeskatning blandt verdens højeste 0 Kilde: OECD Tax Database. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 8

2 Kapitalindkomst udgør op mod en tredjedel af den danske nationalindkomst Det Økonomiske Råd vismandsinstitutionen klarlagde i 2008, at afkast formuer af forskellig art udgør imellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede nationale indkomst. i Det betyder i anden række, at beskatning af kapital udgør en væsentlig del af det danske skattesystem. Begrebet kapitalskatter indeholder således en bred vifte af skatter, og omfatter foruden skat på finansielle formuer såsom aktier, obligationer, bankindskud og pensionsopsparing også skat på opsparing i fysisk kapital såsom ejerbolig og kapitalapparat i personligt ejede virksomheder. Kapitalskatter dækker over en bred vifte af skatter Beskatningen af kapital har stor indflydelse på personers og virksomheders investerings- og opsparingsbeslutninger og er derfor af afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og dermed den samlede økonomiske vækst. I sidste ende har det med andre ord også betydning for beskæftigelsen. Som en eftervirkning af finanskrisen er der kommet en mere forsigtig tilgang fra bankernes side til at låne penge ud til virksomheder, og særligt mindre virksomheder har fået sværere ved at låne penge. Dette har skabt opmærksomhed om, hvorledes man kan skaffe kapital til netop denne type af virksomheder. Indeværende perspektiv sætter fokus på den danske aktieindkomstbeskatning, som Dansk Erhverv mener, er medvirkende til at øge finansieringsproblemet for de danske virksomheder. Gældende aktiebeskatningslov hæmmer virksomhedernes finansieringsmuligheder Når man taler om skattebyrden i Danmark, så er det ofte centreret om indkomstskatter og afgifter men sjældent på kapitalbeskatning. Et skatteområde, hvor Danmark ligger særlig højt, er imidlertid på den sammensatte skat på aktieindkomst, som består af henholdsvis aktieindkomstskatten og selskabsskatten. Aktieindkomstbeskatning som middel til at løse mindre virksomheders finansieringsudfordringer Høj dansk sammensat skat på aktieindkomst for personlige aktionærer Skatten er relevant for alle personlige aktionærer, idet overskud i et selskab først bliver beskattet af selskabsskattesatsen på 24,5 pct. og herefter af aktieindkomstbeskatningen på 27/42 pct. Der henvises til figur 2 for en detaljeret beskrivelse af aktieindkomstbeskatningen. DANSK ERHVERV 2

3 Frankrig USA Danmark Danmark Irland Canada Korea Portugal Belgien Spanien Tyskland Norge Israel Australien Storbritanni Sverige Østrig Holland Luxembourg Japan Italien Finland Chile Slovenien Schweiz Iceland Polen Tyrkiet Grækenland New Zealand Ungarn Tjekkiet Mexico Slovakiet Estland DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Figur 2 Overordnet om den sammensatte aktieindkomstbeskatning Aktieindkomst består af både aktieudbytter udbetalt af selskabet og aktieavancer ved videresalg. Aktieindkomst beskattes progressivt med en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster på op til kr. og med en skattesats på 42 pct. for aktieindkomster på over kr. i Aktieindkomstbeskatningen indgår ikke i den personlige nettokapitalindkomst modsat renteindtægter, kursgevinster på obligationer, kapitalafkast fra virksomhed mv. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning er den kombinerede selskabs- og aktieindkomstskattesats på henholdsvis 24,5 pct. og 42 pct. og beregnes som følgende: 0,245+(1-0,245)*0,42 = 0,5621 = 56,21 pct. Denne reduceres dog gradvist til 54,76 pct. i 2016, som et led i Vækstplan DK fra foråret 2013, hvor selskabsskatten gradvist bliver reduceret til 22 pct. i 2016, vel og mærke uden at aktieindkomstskatten bliver tilsvarende øget. Kilde: Den danske sammensatte aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredjehøjeste i OECD. Danmark er kun overgået af Frankrig og USA, se figur 3. Selv med den sænkelsen af den danske selskabsskatten til 22 pct. frem mod 2016, vil Danmark have den tredjehøjeste sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning. I Tyskland og Sverige bliver aktionærer kun beskattet med henholdsvis 48,6 pct. og 45,4 pct. mod de 56,21 pct. i Danmark. OECD-gennemsnittet for denne beskatning lå på 42,2 pct. i Dansk sammensat aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredje højeste i OECD Figur 3 Sammensat selskabs- og aktieindkomstbeskatning i OECD, OECD-gennemsnit 2013 (42,2 pct.) Kilde: OECD Tax Database. Note: Den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er beregnet for det øverste progressionstrin. DANSK ERHVERV 3

4 Den danske selskabs- og aktieindkomstsbeskatning er høj set i et internationalt perspektiv, men den er også relativt høj i forhold til den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark: Satsen for den sammensatte beskatning er på niveau med den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark, hvorimod den sammensatte beskatning af aktieindkomst er væsentlig lavere end den øverste marginalskat på lønindkomst i resten af de nordiske lande, jf. figur 4. Den sammensatte danske aktieindkomstbeskatning adskiller sig væsentligt fra de andre nordiske lande Figur 4 Øverste sammensatte marginalbeskatning af aktieindkomst samt øverste marginalskat på arbejdsindkomst i norden, ,0 53,8 48,4 48,2 41,4 57,5 36,0 49,3 43,5 56, Danmark Sverige Norge Finland Island Gennemsnit (ekskl. DK) Øverste sammensatte aktieindkomstskat (2016) Øverste marginalskat på lønindkomst Øverste sammensatte aktieindkomstskat* Kilde: OECD Tax Database og egne beregninger. Note: Der er benyttet 2012-data i figuren, eftersom marginalskattesatser på lønindkomst for 2013 endnu ikke er offentliggjort af OECD. Den gennemsnitlige sammensatte aktieindkomstskat i norden (ekskl. DK) er i 2013 på 44,6 pct.) Den øverste sammensatte aktieindkomstbeskatning inkluderer både selskabsskatten samt den øverste aktiebeskatning for private. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning i Danmark bliver gradvist reduceret til 54,76 pct. frem mod 2016, som følge af selskabsskattesænkelsen fra 25 pct. til 22. pct. frem mod * 2014 for DK s vedkommende Symmetrien mellem den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning og den øverste danske marginalskat på lønindkomst i Danmark er ikke tilfældig. Den skyldes, at man i Danmark politisk har ønsket, at det ikke skal være mere fordelagtigt for en hovedaktionær at udbetale udbytte til sig selv frem for løn man har altså ønsket at sidestille aktieindkomst med almindelig indkomst. Denne problemstilling omtales oftest som hovedaktionærproblemet. Symmetri mellem sammensat aktieindkomstbeskatning og øverst marginalskat på lønindkomst skyldes hensyntagen til hovedaktionærproblemet DANSK ERHVERV 4

5 DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Den danske måde at løse hovedaktionærproblemet på rammer imidlertid ikke kun hovedaktionærer, men alle aktionærer, og det gør det mindre attraktivt at investere i aktier generelt. Hovedaktionærproblemet er ikke uden betydning, men i eksempelvis de andre nordiske lande synes det ikke at blive vægtet særlig højt, eller også løser de problemet på anden vis. Eksempelvis benytter Sverige sig af et særskilt regelsæt for delejere, i de såkaldte fåmansföretag, hvorved man undgår at straffe helt almindelige aktionærer, der ikke er hovedaktionærer, unødigt hårdt. I Sverige omgår man hovedaktionærproblemet på anden vis Overdrevent hensyn til hovedaktionærproblemet straffer de små aktionærer I Danmark har man gradvist sænket selskabsskatten fra 32 pct. til 24,5 pct. siden år 2000, og vil blive nedsat yderligere til 22 pct. i Nedsættelserne har været i tråd med Dansk Erhvervs anbefalinger, og en konkurrencedygtig selskabsskat er afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne på både kort og lang sigt. Hensynet til at sikre en løsning på hovedaktionærproblemet har dog medført, at man i takt med disse sænkelser af selskabsskatten har set sig nødsaget til at fastholde den øverste aktieindkomstskattesats på et højt niveau. Det er derfor i stigende grad aktieindkomstskatten, der opretholder symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og den øverste marginalskat på løn. Figur 5 Aktieindkomskattens andel af den sammensatte selskabs- og aktieindkomstskat, ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aktieindkomstbeskatningen opretholder i stigenden grad symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og øverste marginalskat på lønindkomst Forskel mellem øverste aktieindkomstskattesats og selskabsskattesats (procentpoint) Aktieindkomstskattesatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskat (højre akse) Kilde: OECD, Vækstplan DK og egne beregninger. DANSK ERHVERV 5

6 Som det fremgår af figur 5, er forskellen i skattesatsen mellem det øverste progressionstrin i aktieindkomstskatten og selskabsskattesatsen gradvist øget fra 8 procentpoint i 2000 til 20 procentpoint i Dette betyder samtidig, at aktieindkomstsatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskattesats bliver øget fra 46 pct. i 200o til 60 pct. i Det betyder, at for hver 100 kr. hovedaktionæren betaler i sammensat aktieindkomstskat, betales de 60 kr. via aktieindkomstskatten i Deri ligger naturligvis, at den samlede skattebyrde fra den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er reduceret i perioden. ii Konsekvensen af, at man i Danmark ønsker at opretholde den direkte symmetri mellem den sammensatte selskabs- og aktindkomstbeskatning og marginalskatten på lønindkomst, er, at den danske aktieindkomstskat bliver fastholdt på et markant højere niveau i forhold til de andre nordiske lande. Den danske selskabsskat er derimod nogenlunde på niveau med de andre nordiske lande, og denne bliver, som en del af Vækstplan DK, yderligere reduceret til 22 pct. fremmod Dansk aktieindkomstskat på markant højere niveau end andre lande grundet hensynet til symmetrien Figur 6 Selskabsskattesatser og aktieindkomstskattesatser i norden, 2013* Island 20 Norge 28 Sverige Finland 24,5 32 Danmark 24, Aktieindkomstskattesats Selskabsskattesats Kilde: OECD Tax Database. Note: Aktieindkomstskattesatsen er angivet for de øverste progressionstrin. *2014 for DK s vedkommende Figur 6 viser et tydeligt billede af, at de mange almindelige danske aktionærer beskattes relativt hårdt med det ene formål at eliminere hovedaktionærproblemet; et problem, som ikke på samme måde er styrende for skattesatsen i de andre nordiske lande. Hvis Danmark havde som mål at sænke den danske aktieindkomstskat, således at den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning var på niveau med gennemsnittet for de resterende nordiske lande i 2013 (44,6 pct.), ville den øverste aktieindkomstskat skulle sænkes til 27 pct. i iii Det netop er lig det nederste progressionstrin i den danske aktieindkomstbeskatning og lig med Dansk Erhvervs konkrete forslag. Hensynet til hovedaktionærproblemet rammer de almindelige danske aktionærer Dansk aktieindkomstskat på 27 pct., hvis den sammensatte aktieindkomstbeskatning skal være lige gennemsnittet for norden. DANSK ERHVERV 6

7 Nuværende skattelovgivning tager ikke hensyn til inflationen Endnu et argument for at sænke aktieindkomstskatten og dermed den sammensatte aktieindkomstskat, er inflationshensynet. De Økonomiske Råd pegede i 2008 på, at den del af et kapitalafkastet, som principielt er en kompensation for prisstigninger, ikke bør beskattes. Eksempelvis korrigeres lønninger løbende for inflationen via årlige lønstigninger (som i nogen grad fastsættes efter inflationsniveauet), hvorved lønindkomstbeskatningen implicit tager højde for inflationspåvirkningen. Kapitalindkomstbeskatning bør kompensere for inflation Denne automatik eksisterer ikke i kapitalindkomstbeskatningen herunder aktieindkomstbeskatningen: Avancer og dividender er ikke inflationskorrigeret. Dermed er aktionærenes avancer og dividender reelt beskattet af den nominelle skattesats plus inflationen. Det er dog yderst vanskeligt at indrette kapitalindkomstbeskatningen som en real beskatning, dvs. korrigere kapitalindkomster for inflation, inden de beskattes. Et alternativ hertil er derfor at beskatte den nominelle kapitalindkomst med en lavere skattesats, hvor inflationspåvirkningen er forsøgt indregnet. Tages der højde for inflationens påvirkning af en investors (reale) afkast, er den effektive realbeskatning af sammensat selskabs- og aktieindkomst på hele 89,0 pct., dvs. markant højere end de 56,21 pct.! Realbeskatning af kapitalindkomst på 89,0 pct. Figur 7 Effektiv realbeskatning af kapitalindkomst Den effektive skattesats er beregnet ved at udregne forskellen på det reale afkast på det pågældende aktiv før skat og efter skat og dividere dette tal med det reale afkast før skat: (( ) ) ( ) hvor τ er lig med den reale skattesats, i er det nominelle afkast, t er den nominelle skattesats for det pågældende afkast, og π er inflationsraten. Der tages altså hensyn til, at inflationen forringer realafkastet ved investeringer. Det antages, at den årlige inflation i gennemsnit er på 1,75 pct., og det nominelle aktieudbytte i gennemsnit er på 4,75 pct. årligt. Kilde: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via Note: For yderligere information angående antagelser om inflation, afkast m.v., se: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken, p DANSK ERHVERV 7

8 Inflationshensynet synes de andre nordiske lande i overvejende grad at medtage i deres respektive aktieindkomstbeskatninger. I figur 8a er den faktiske nominelle skattesats på den sammensat selskabs- og aktieindkomst sammenlignet med den beregnede nominelle skattesats. Generelt er de faktiske nominelle satser højere end de beregnede satser, jf. figur 8b. Dog synes der især i Sverige, Finland og Island at være en noget tættere sammenhæng mellem den faktiske nominelle skattesats og den beregnede nominelle skattesats end tilfældet er i Danmark og til dels i Norge. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning tager i højere grad hensyn til inflationen i de andre nordiske lande Figur 8a og 8b bekræfter således, at de danske aktionærer for det første beskattes relativt hårdere end tilfældet er i de andre nordiske lande, men ikke også mindst, at den nominelle danske skattesats på sammensat selskabs- og aktieindkomst er utilsigtet højt, eftersom inflationspåvirkningen af det reale afkast ikke er indregnet. Figur 8a Faktisk og beregnet nominel skattesats for den sammensatte aktieindkomstbeskatning, 2012 Figur 8b Forskel mellem den faktiske og beregnede nominelle skattesats, 2012, procentpoint ,4 42,3 54,8 48,2 41,4 36,3 35,4 34,0 36,0 31, ,3 14, ,1 5,1 4,9 0 0 Nominel skattesats (faktisk) Nominel skattesats (beregnet) Kilde: OECD Tax Database, De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken samt egne beregninger. Note: Den beregnede skatteskats er beregnet ud fra betingelsen, at den effektive skattesats er lig den øverste marginalskat på lønindkomst (således at der er symmetri mellem den sammensatte aktieindkomst og øverste marginalskat på lønindkomst) og under bibetingelsen, at inflationsniveauet er lig 1,75 pct. og det nominelle afkast er lig 4,75 pct. i alle landene. *Den faktiske danske nominelle skattesats for Danmark er for 2016, hvor nedsættelsen af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset. DANSK ERHVERV 8

9 Asymmetri mellem aktieindkomstskat og andre kapitalskatter i Danmark Udover at ligge højt i forhold til de andre nordiske lande og ligge højt i forhold til beskatningen af lønindkomst, ligger den danske aktieindkomstskat også højere end beskatningen af andre former for kapitalbeskatning. Skat på aktieindkomst højere end for andre kapitalskatter Skattekommissionen fra 2009 fremførte, at skattesystemet i dag medfører en forvridning af husholdningernes opsparingsbeslutning, idet de forskellige beskatningsformer påvirker nationalformuen og dennes sammensætning. iv Det er således mere gunstigt at spare op i boliger og i pensioner end eksempelvis at købe aktier. En reduktion af spændet mellem beskatningen af afkastet fra henholdsvis pensionsordninger og fri opsparing vil føre til, at husholdningernes formuer omplaceres. Figur 9 Nominelle og effektive skattesatser på forskelle opsparinger (pct.) Nominel sats Real effektiv sats Sammensat selskabs- og aktieindkomstskattesats (2016) 54,76 86,7 Renteindtægt, topskat 1 44,2 70,0 Aktieindkomst, over kr. 42,0 66,5 Renteindtægt, bundskat 37,4 59,3 Aktieindkomst, under kr. 27,0 42,8 Pension 2 15,3 24,2 Boligbeskatning (Ejendom købt efter 1. juli 1998) 3 14,8 23,4 Boligbeskatning (Ejendom købt før 1. juli 1998) 3 11,8 18,7 Kunst, antikvitet, vin mv. 0 0 Kilde: Forsikring og Pension (2012): Pension beskattes hårdere end anden opsparing. Senest lokaliseret 24. marts på: og egne beregninger Note: Effektive reale satser er beregnet ud fra samme principper og antagelser, som dem angivet i figur 2. 1 Skråt skatteloft på 43,5 pct. + kirkeskat på 0,7 pct. 2 Den nominelle skattesats på pensionsopsparinger er sat lig pensionsavanceskatten på 15,3 pct., og det er i øvrigt forudsat, at skattesatsen på hhv. indbetalings- og udbetalingstidspunkt er ens. Det skal dog bemærkes, at den endelige reale effektive skattesats på pensionsopsparinger afhænger af indkomstgruppen, eftersom visse offentlige pensionsydelser aftrappes med indkomsten. Forsikring og Pension (2012) finder således, at den reale effektive beskatning af pensionsopsparing for lav- mellemindkomstgrupper kan være på over 100 pct. afhængigt af indbetalingstidspunktet. 3 Ejendomsværdiskatten er på 1 pct. af ejendomsværdien i 2002 for boliger erhvervet efter 1. juli For ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 er ejendomsværdiskatten på 0,8 pct. Den nominelle sats for boligbeskatningen er beregnet med udgangspunkt i ejendomsværdien i DANSK ERHVERV 9

10 En lavere beskatning af aktieindkomst må derfor alt andet lige medvirke, at en større del af husholdningernes opsparing sættes i aktier. For børsnoterede store selskaber vil det næppe få større betydning, da deres investeringssituation styres af det afkast som internationale institutionelle investorer kræver ikke af hensyn til småaktionærer. Mindre danske selskaber er derimod i langt højere grad ejet af personligt beskattede investorer. En sænkelse af aktieindkomstskatten må derfor vurderes at have en potentiel stor betydning for denne type virksomheder. Skattekommissionen fra 2009 opgjorde (side 275, figur 5.2), at ud af husholdningernes opsparing udgjorde boliger 150 pct. af BNP, pensionsopsparing 60 pct. af BNP og aktier 40 pct. af BNP. Der er således et potentiale for, at en større del af husholdningernes formuer kan investeres i aktier. Negative konsekvenser ved høj aktieindkomstskat Den høje aktieindkomstbeskatning reducerer for det første husholdningernes økonomiske incitament til at placere deres opsparing i aktier, ligesom det reducerer eventuelle overskud fra eksisterende aktieporteføljer, som i givet fald kunne være reinvesteret. I begge tilfælde går virksomhederne glip af værdifuld kapital, hvilket i sidste ende reducerer virksomhedernes muligheder for at investere i nyt kapitalapparat m.v., som ville kunne øge virksomhedernes produktivitet og indtjeningsevne. Konsekvensen for Danmark på længere sigt er tab af velstand. Høj beskatning af aktieindkomst forvrider husholdningernes investeringsbeslutninger Betydeligt potentiale for øget opsparing i aktier Høj aktieindkomstbeskatning fortrænger (ny)investeringer I forlængelse heraf fandt den Europæiske Centralbank i 2010, at en generel sænkelse af de danske kapitalskatter, herunder aktieindkomstskatten, vil føre til et positivt nettobidrag til statskassen, da de positive dynamiske effekter vil overstige den umiddelbare provenueffekt ved en sænkelse. ECB-undersøgelsen finder meget store negative velstandseffekter ved høje kapitalskatter. Danmark, som iflg. ECB samlet set har de højeste kapitalskatter i EU-14, kunne derfor opnå en velstandsgevinst ved en generel reduktion af kapitalskatterne. v ECB-undersøgelse finder positiv netteeffekt på skatteprovenuet ved en sænkelse af kapitalskatterne i Danmark ECB-undersøgelsen tillader dog ikke en opdeling af de forskellige kapitalskatter, men på grund af aktieindkomstskatten relative vægt blandt kapitalskatterne i Danmark, burde der være et betydeligt velstandspotentiale ved en sænkelse af denne. DANSK ERHVERV 10

11 Erstat den nuværende progression med en sats på 27 pct. På baggrund af de finansieringsproblemer som SMV ere har i Danmark, foreslår Dansk Erhverv, at man forenkler aktiebeskatningen ved at fjerne progressionen og samtidig sænke skatten til 27 pct. På denne måde vil man skabe et mere enkelt skattesystem, man vil fjerne forvridninger i skattesystemet, idet der bliver et mindre spænd mellem de forskellige kapitalbeskatningssatser, og endelig vil man kunne sikre SMV ere en lettere adgang til finansiering. En forenkling af aktieindkomst-beskatningen med en fast aktieindkomstskattesats på 27 pct. Aktiebeskatningen ventes at indbringe 12,7 mia. kr. i 2014, hvoraf 10,9 mia. kr. kommer fra progressionsbeskatningen. En enhedssats på 27 pct. mod 27/42 pct. vil i fravær af dynamiske effekter medføre et umiddelbart provenutab efter tilbageløb på 2,9 mia. kr., jf. figur 10. Umiddelbart provenutab på 2,9 mia. efter tilbageløb, men i fravær af dynamiske effekter Figur 10 Umiddelbar provenueffekt ved en afskaffelse af progressionen og en akteindkomstsats på 27 pct. (mia. kr.) Umiddelbar effekt Sænkelse af øverste progressionstrin fra 42 pct. til 27 pct. -3,9-2,9 Uændret sats for nederste progressionstrin 0 0 Samlede provenueffekt -3,9-2,9 Kilde: og egne beregninger. Note: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i skatteministeriets forventede provenu fra aktieindkomstbeskatningen i Skatteministeriets 2014 skøn er foretaget i december Provenueffekten efter tilbageløb er beregnet under forudsætningen, at tilbageløb udgør 24,5 pct. af den varige effekt, jf. svar på SAU nr. 252 af 7. februar Efter tilbageløb Der må dog forventes at være betydelige dynamiske effekter ved at afskaffe progressionen og sænke satsen til 27 pct. Blandt andet må det forventes, at en del af husholdningernes opsparing bliver omplaceret til aktier, som dog selv efter en nedsættelse til 27 pct. fortsat er højere beskattet end boliger og pensioner. Det vil alt andet lige medføre et positivt provenu for staten. Betydelige dynamiske effekter ved en sænkelse af aktieindkomstskatten Hvis man fortsat ønsker at sikre, at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte frem for løn til sig selv, så kan man vælge at indføre en værnsregel. 75 pct. af provenutabet ved at indføre en enkelt sats vil stamme fra hovedaktionærer, hvilket skatteministeren har bekræftet over for Folketinget. vi En nedsættelse af aktieindkomstskatten, der tager højde for hovedaktionærproblematikken og ligeledes tager højde for de dynamiske effekter, vil derfor medføre et relativt lille provenutab, men være til stor gavn for dansk erhvervsliv. Værnsregler kan evt. sikre at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte til sig selv frem for løn DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Høj danske aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder er 8. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 14. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon. NOTER i De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via ii Den sammensatte selskabs- og aktiebeskatning var i 2000 på 59,2 pct. Den nominelle sats for det øverste progressionstrin i aktiebeskatningen var på dette tidspunkt på 40 pct.. iii Ved en dansk selskabsskattesats på 24,5 pct.; i tilfældet, hvor den danske selskabssats er reduceret til 22 pct., dvs. i 2016, vil aktieindkomstskatten alt andet lige kun skulle sænkes til 29 pct.. iv Skattekommissionen (2009): Lavere skat på arbejde. København: Finansministeriet. v Den Europæiske Centralbank (2010): How far are we from the slippery slope? Working Paper Series Nr vi Spørgsmål nr. 255 fra Skatteudvalget til skatteministeren, Folketingsåret 2013/2014. DANSK ERHVERV 12

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST IV.1 Indledning Kapitalindkomst udgør en væsentlig andel af indkomstskattebasen og består af vidt forskellige indtægter Ved siden af arbejdsindkomst, som blev behandlet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON I foråret 2008 og dermed i månederne op til Finanskrisen brugte vi danskere årligt samlet

Læs mere