Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Transkript

1 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for 2011 er markeret med grønt og gult i kolonnen Målopfyldelse 2011 ud for de enkelte indikatorer. De fordeler sig som følger: Helt opfyldte mål: 11 indikatorer Stort set opfyldte mål: 4 indikatorer Delvis opfyldte mål: 6 indikatorer Ikke opfyldte mål: 0 indikatorer De af University College Sjælland angivne milepæle for 2011 er identiske med det til det daværende Undervisningsministerium indsendte forslag til revideret udviklingskontrakt fra 22. september University College Sjælland (UCSJ) har for 2011 sat sig ambitiøse målsætninger i udviklingskontrakten. En stor del af milepælene er nået eller stort set nået, medens andre fortsat er indsatsområder for os. Her udtrækkes enkelte af de vigtige milepæle som eksempler på målopfyldelsen i 2011: A) Beskæftigelse. Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse er faldet fra 90 % i 2010 til 88 % i Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik er altid godt 1 år forsinkede i forhold de aktuelle forhold på arbejdsmarkedet, hvorfor en yderligere tilbagegang kan ventes i 2012, hvor den økonomiske krise vil slå klarere igennem i opgørelsen. B) Frafald. Andelen af nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår er faldet fra 81 % i 2010 til 78,4 %. Frafaldstallene viser, at der er en udfordring, som der skal arbejdes med på en række uddannelser. C) Studerendes IT-tilfredshed. De seneste års investeringer i IT-udstyr og understøttelse slår meget positivt igennem i de studerendes vurde-

2 ring af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT. Her er tilfredshedsgraden steget fra 56 i 2010 til 62 i Dette skal også sammenholdes med at den tilsvarende vurdering kun var 51 i D) Eksterne forskningsog udviklingsmidler. Der er en glædelig udvikling i omfang af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsprojekter, hvor UCSJ via en række betydelige eksterne bevillinger har rykket sig fra 6,4 mio. kr. (13,9 % af alle af UCSJ s samlede forskningsog udviklingsaktiviteter) i 2010 til 9 mio. kr. (18,8 %) i Denne tendens ventes at fortsætte i E) Undervisernes arbejdstid. I udviklingskontrakten opgøres andelen af samlede underviserårsværk anvendt på Undervisning, Aktiviteter knyttet til undervisning, Øvrige aktiviteter samt Forsknings- og udviklingsaktiviteter. Grundlæggende er der ikke store ændringer fra 2010 til 2011, dog mærkes en øget vægt på forskning og udvikling samt på UCSJ Læring (indgår i aktiviteter knyttet til undervisning ). Undervisningsandelen går fra 36,3 til 35,2 %, Aktiviteter knyttet til undervisning fra 47,0 til 48,0 %, Øvrige aktiviteter fra 9,2 til 7,9 %, samt Forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 7,5 til 8,9 %. Omstændigheder for opfyldelsen af målsætningerne I kolonnen Bemærkninger til målopfyldelsen er der indsat forklarende tekst ud for de indikatorer, hvor milepælene kun delvis er opfyldt eller hvor resultaterne har været særligt vanskelige at opgøre på grund af interne eller eksterne forhold. Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle 1. Uddannelser af høj faglig kvalitet Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle i 2011 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2011 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikkeopfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse.

3 1.1. Stærkt samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del Bedre tilfredshed med praktikforberedelse. Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70) 69 Der er for UCSJ s vedkommende tale om en forbedring på 1 point siden UCSJ s resultat er 1 point lavere end det samlede resultat for professionshøjskolerne. 1.2 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forskningsog udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. minimum for hver uddannelse 60 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 80 % Alle uddannelser pånær én når målet om 60 % Resultatet for de enkelte uddannelser er: Pædagog: 70 % Lærer: 64 % Sygeplejerske: 80 % Ernæring og sundhed: 90 % Fysioterapeut: 78 % Socialrådgiver: 64 % Ergoterapeut: 63 % Bioanalytiker: 53 % Det samlede gennemsnit er 73 % I år har vi for første gang kunnet trække data om de studerendes bachelorprojekter fra UC Viden. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at lave en præcis opgørelse til denne indikator, idet de af de studerende i UC Viden indtastede oplysninger om bachelorprojekterne har vist sig at være unøjagtige i forhold til de opgørelser, uddannelserne selv har foretaget. Konkret drejer det sig om, at de studerende ved upload af bachelorprojekterne i UC Viden i betydeligt omfang har glemt at afkrydse de

4 relevante felter om ekstern aktør mv. Det anførte resultat er derfor opgjort gennem en kombination af de på uddannelserne opgjorte opgørelser samt data fra UC Viden. Vi vil fremover bede bachelorprojektvejlederne om at lave denne opgørelse, ligesom vi vil vejlede de studerende bedre om hvordan indtastningen af de pågældende oplysninger i UC Viden skal ske Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse (ikke krav om særskilt rapportering vedr. andel i videre uddannelse) minimum for hver uddannelse 80 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 87,6 % Gennemsnit: 88 % Bioanalytiker 97 % Ergoterapeut 74 % Ernæring & Sundhed 68 % Fysioterapeut 90 % Lærer 90 % Pædagog 89 % Socialrådgiver 100 % Sygeplejerske 96 % Der foreligger endnu ikke dimittendbeskæftigelsesdata for Leisure Management, da det første hold dimitterede i januar 2012.

5 1.2.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Udarbejdet koncept implementeres i institutionens praksis for aftagerinvolvering Under implementering UCSJ har en politik for aftagerinddragelse. Samtlige UCSJ s uddannelser har meget tætte kontakter til aftagerfeltet. I faste samarbejdsfora såsom uddannelsesudvalg (disse mødes tre gange årligt samt på et fælles årligt møde for alle uddannelsesudvalg) og 3- parts-møder (mellem aftagere, faglige organisationer og uddannelse) samt gennem praktiksteder, indhentes løbende aftagervurderinger af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Der er tale om en yderst værdifuld viden, som uddannelsesledere og undervisere naturligvis inddrager i den løbende udvikling af uddannelserne. Der er i 2011 ikke gennemført kvantitative undersøgelser på dette felt, ligesom

6 et fælles koncept for indhentning af aftagervurderinger for hele UCSJ endnu ikke er helt på plads. 1.3 Målrettet anvendelse af IT for at styrke undervisningens kvalitet De studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT Bedre tilfredsheds med udstyr og materialer. samlet gennemsnitscore for alle uddannelser Der er for UCSJ s vedkommende tale om en fremgang på 6 point siden UCSJ s resultat er 2 point lavere end det samlede resultat for professionshøjskolerne. 1.4 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet Andel af undervisere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 12 % 13,6 % 1 % 2,3 % UCSJ har i 2010 over for UVM peget på de uhensigtsmæssige i, at undervisningsophold i udlandet skal være på mindst 2 uger. Derfor har vi også i år indsat indikator , der efter vores opfattelse giver et mere reelt billede af internationaliseringen for undervisere og øvrige med-

7 arbejdere end Andel af medarbejdere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 15 % 31,4 % Medarbejdere er målsat som andelen af fastansatte medarbejdere (på grund-, efterog videreuddannelse, i forskningsog udviklingsstilinger samt i relevante støttefunktioner) som i et givet regnskabsår har gennemført et udlandsophold, der til sammen i omfang svarer til mindstekravet for et Erasmusundervisningsophold. Den store stigning i antallet og andelen af medarbejdere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet svarende til et Erasmus-ophold skyldes, at vi nu systematisk tæller alle der rejser også dem der ikke rejser på internationalt budget Andel af uddannelserne, der er forberedt på ECTS labeling 3 uddannelser med 1. og 2. studieår forberedt for ECTS/DS labeling. De 5 sundhedsuddannelser er modulopdelte og kompetencebeskrevet som første

8 skridt. Beskrivelse af fag og studieperioder er ikke helt på plads. På lærer- og pædagoguddannelserne afventes internationalisering af uddannelserne i bekendtgørelserne. 2. Uddannelse til flere Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2011 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2011 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikkeopfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår minimum for hver uddannelse 78 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 86 % 3 ud af 9 uddannelser ligger over 78 %, medens resten er tæt på målet. Tallene for de enkelte uddannelser er: Med de stadigt stigende optag på vore grunduddannelser vokser også kravene til fastholdelsesindsatsen. Det lille fald fra 81 % i 2010 til 78,5 % i 2011 vurderer vi skyldes det større optag.

9 Leisure Managem. 73,7 % Lærer 73,5 % Pædagog 80,8 % Sygeplejerske 74,8 % Socialrådgiver 87,5 % Bioanalytiker 73,9 % Ernæring & Sund. 74,8 % Fysioterapeut 85,6 % Ergoterapeut 74,2 % Vi forventer at kunne forbedre dette resultat i Det samlede gennemsnit for alle uddannelser er 78,5 % De studerendes vurdering af uddannelsens indsats for at gøre studiemiljøet attraktivt Studieglæde (sp. 1-4): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Udbytte (sp. 5-7): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Loyalitet (sp. 8-11): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser Studieglæde: Der er for UCSJ s vedkommende tale om samme resultat som i UCSJ s resultat er det samme som det samlede resultat for professionshøjskolerne. Udbytte: Der er for UCSJ s vedkommende tale om en tilbagegang på 1 point siden UCSJ s resultat er det samme som det samlede resultat for professionshøjskolerne. Loyalitet:

10 Der er for UCSJ s vedkommende tale om en tilbagegang på 1 point siden UCSJ s resultat er 2 point lavere end det samlede resultat for professionshøjskolerne Fleksibilitet i de videregående uddannelser FRIVILLIG AFRAPPORTE- RING Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer a) job/uddannelse 33 % b) særlige spor/toninger 11 % c) netbaseret undervisning 78 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 100 % a) job/uddannelse 40 % b) særlige spor/toninger 10 % c) netbaseret undervisning 80 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 100 % Der er regnet med 10 uddannelser: De ni professionsbacheloruddannelser + kategorien diplomuddannelser. 2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Implementering af strategi Implementeret I UCSJ s strategi for regional uddannelsesdækning fra 2010 lægges der især vægt på målsætningen om en konstant og aktiv kontakt til aftagersiden. Dette er helt nødvendigt af adskillige årsager, herunder praksisforankring af uddannelserne, sikring af praktikpladser (navnlig i disse år med stigende optag) og kvalificering af vore dimittender til arbejdslivet. For UCSJ er det derfor vigtigt

11 at den samlede uddannelsesvifte (grund-, diplom-, tilstedeværelses- og e-læringsuddannelser) altid kan bringes i spil i dialogen med vore mange lokale og regionale partnere. UCSJ har partnerskabs- eller samarbejdsaftaler med følgende institutioner: Region Sjælland Guldborgsund kommune Holbæk kommune Kalundborg kommune Lolland kommune Næstved kommune Ringsted kommune Roskilde kommune Slagelse kommune Sorø kommune Stevns kommune Vordingborg kommune Erhvervsakademi Sjælland Roskilde Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet Ingeniørhøjskolen i København SOSU Sjælland Filadelfia

12 Vi er ligesom vore partnere bevidst om den store udfordring, der ligger i at løfte det generelle uddannelsesniveau i hele den sjællandske region. Dette kræver en indsats af mange aktører og et tæt samarbejde, ikke mindst om sikring af praktikpladser. UCSJ vil fortsat gå helhjertet ind i dette arbejde. 2.4 Målrettet udbud af efterog videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efterog videreuddannelse Udarbejdet koncept implementeres i institutionens eksisterende praksis for aftagerinvolvering Under implementering UCSJ har en politik for aftagerinddragelse. UCSJ s udbud af efterog videreuddannelse sker gennem Center for Videreuddannelse (CFV). CFV s konsulentkorps har som kerneopgave at skabe og fastholde kontakt til aftagersiden typisk direktører og ledere i den kommunale og regionale sektor og dermed generere fortsat efterspørgsel efter UCSJ s efterog videreuddannelsesprodukter. Herunder indhentes også aftagernes ønsker og vurderinger. CFV deltager også i udd.udv.

13 UCSJ har en politik for aftagerinddragelse. Samtlige UCSJ s uddannelser har meget tætte kontakter til aftagerfeltet. I uddannelsesudvalgene (disse mødes tre gange årligt samt på et fælles årligt møde for alle uddannelsesudvalg), hvori konsulenter fra CFV deltager, indhentes løbende aftagervurderinger af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efterog videreuddannelse Det skal også nævnes, at UCSJ s Center for Undervisningsmidler har en målsætning om mindst 5 kontakter pr. kommune pr. halvår. Der er i 2011 ikke gennemført kvantitative undersøgelser på dette felt, ligesom et fælles koncept for indhentning af aftagervurderinger for hele UCSJ endnu ikke er helt på plads.

14 3. Udviklingsorienterede institutioner Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2011 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2011 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet FRIVILLIG AFRAPPOR- TERING Andel af samlede årsværk anvendt på forskningsog udviklingsaktiviteter 15 % 15,4 % Samlet årsværk i UCSJ jf. årsrapport 2010: 460,39. I henhold til optælling af antal VIP pr var anvendtes 71 årsværk på forskningsog udviklingsaktiviteter. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 4,5 % 4,0 % Der er i alt 353 akademiske medarbejdere. Heraf har 14 en ph.d.-grad. Hertil kommer at 15 medarbejdere pt. er i gang med en ph.d De studerendes vurde- Koblingen mellem teori og 67 Der er for UCSJ s vedkom-

15 ring af, hvorvidt undervisningen er baseret på den nyeste viden fra praksis og forskning/udvikling inden for uddannelsen. praksis: samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70 mende tale om en tilbagegang på 1 point siden UCSJ s resultat er 1 point lavere end det samlede resultat for professionshøjskolerne. 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked Antal og andel af institutionens igangværende forskningsog udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder a) Forskningsinst.: 40 projekter (40 %) b) Kommuner: 20 projekter (20 %) c) Regioner: 20 projekter (20 %) d) Øvrige udd.inst: 10 projekter (10 %), heraf 3 sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: 10 projekter (10 %) f) Danske private virk.: 8 projekter (8 %) g) Udenlandske private virk: 15 projekter (15 %) h) Udenlandske udd.inst.: 8 projekter (8 %) i) Øvrige udenlandske inst.: 5 projekter (5 %) I alt: 100 projekter (136 %) a) Forskningsinst.: 36 projekter (30 %) b) Kommuner: 22 projekter (18 %) c) Regioner: 22 projekter (18 %) d) Øvrige udd.inst: 10 projekter (8 %), heraf 3 sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: 10 projekter (8 %) f) Danske private virk.: 9 projekter (7 %) g) Udenlandske private virk: 12 projekter (10 %) h) Udenlandske udd.inst.: 16 projekter (13 %) i) Øvrige udenlandske inst.: 5 projekter (4 %) I alt: 122 projekter (116 %) Opgørelsen baserer sig på Forsknings- og udviklingsafdelingens liste over udviklingsprojekter. I forhold til optællingen giver det visse problemer, at mange projekter lapper over i flere kategorier.

16 h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) Omfang af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsprojekter Beløb: 8 mio. kr. Andel: 16 % Beløb: 9 mio. kr. Andel: 18,8 % De 9 mio. kr. er andre eksterne fonde (herunder EU) s andel (18,8 %) af UCSJ s samlede forskningsog udviklingsaktiviteter i 2011 på 48 mio. kr. Sidstnævnte beløb udgøres af globaliserings- og internationaliseringsmidler fra ministeriet, andre eksterne fonde (f.eks. EU), samt vores egen medfinansiering. 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forskningsog udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 30 b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 65 c) bøger eller dele heraf 40 d) afholdelse af større konferencer 6 I alt 141 formidlinger a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 34 b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 83 c) bøger eller dele heraf 45 d) afholdelse af større konferencer 3 I alt 165 formidlinger Opgørelsen er ikke fuldstændig, idet data i UC Viden for 2011 ikke er komplette. Derfor indeholder oversigten kun de formidlinger, som de til UCSJ s forskningsog udviklingsafdeling knyttede medarbejdere har stået for, evt. i samarbejde med andre ansatte på UCSJ.

17 web og konferenceindlæg Bøger eller dele heraf Afholdelse af større konferencer 4. Effektiv institutionsdrift Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2011 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2011 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter a) undervisning 27 % b) aktiviteter knyttet til undervisning 50 % c) øvrige aktiviteter 10 % d) forskningsog udviklingsaktiviteter 13 % a) undervisning 36,3 % b) aktiviteter knyttet til undervisning 48,0 % c) øvrige aktiviteter 9,2 % d) forskningsog udviklingsaktiviteter 8,9 % UCSJ vil gerne igen i år gøre opmærksom på, at en så stram kategorisering af medarbejdernes arbejdstid, som lægger op til, er i modstrid med ønsket om en fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid.

18 UCSJ s besvarelse baserer sig på en årsværksopgørelse vedr. de fastansatte undervisere og indeholder derfor ikke oplysninger om time- og gæstelærere, censorer m.v. Der findes ikke en central UCSJ-registrering af årsværksforbruget fordelt på aktiviteter, men der findes time-fagfordelinger på de enkelte uddannelsessteder, der styrer timeanvendelsen underlagt økonomiske dispositionsgrænser og krav om dispensation i direktion ved nyansættelser. På baggrund af disse og opgørelser over frikøb til forskningsog udviklingsprojekter er beregningen foretaget. UCSJ vurderer, at den beregnede fordeling er meget realistisk.